Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus"

Transkript

1 Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund... 8 Vejledning til jordbundsundersøgelser Jordbundsprofil Jordbundsprøve Struktur Vejledning måling af ph Vejledning jordens bestanddele (jordsigtning) Vejledning humusbestemmelse Dataark til jordbundsundersøgelser ph resultat Jordhorisont Jordens bestanddele Jordbundskarakteristik Vejledning - nivellering af terrænet Orienteringsløb i skoven

2 Teori - klima- og plantebælter I denne øvelse skal I arbejde med hydrotermfigurer, klima- og plantebælter og det globale klima med forskellige livsbetingelser. Først lidt kort, indledende baggrundsstof om klimazoner, plantebælter og hydrotermfigurer. Klimazoner og plantebælter For at danne sig et billede af livsgrundlaget og landbrugsmulighederne på et givet sted på Jorden inddeles Jorden i klimazoner og plantebælter. Denne inddeling sker ved at undersøge hvilke planter, der naturligt vokser på en given lokalitet. Den naturlige plantevækst afhænger nemlig af stedets klima, som igen kan beskrives vha. temperatur, nedbør, fordampning og solindstråling. Det er i første omgang temperaturen, som bestemmer hvilke planter, der kan vokse på et givet sted. Middeltemperaturen i den koldeste og varmeste måned bestemmer altså grænserne mellem klimazonerne. Overordnet inddeles Jorden i fire klimazoner på baggrund af månedlige gennemsnitstemperaturer: Den polare klimazone Den tempererede klimazone Den subtropiske klimazone Den tropiske klimazone Jordens inddeling i klimazoner kan f.eks. ses på fig i Alverdens geografi eller den kan findes i et atlas. 2

3 Det siger sig selv, at der er meget store variationer i hvilke planter, der kan vokse selv indenfor samme klimazone. Derfor laves en underinddeling af klimazonerne baseret på nedbørsmængder og nedbørens fordeling i løbet af året. F.eks. inddeles den tropiske klimazone i regnskov, savanne, græssteppe, busksteppe og ørken alt efter hvor meget nedbør der falder. To forskellige plantebælter indenfor den tropiske klimazone. Til venstre: Tropisk regnskov i Costa Rica. Til højre: Tropisk ørken i Algeriet Den klimainddeling vi normalt bruger i Danmark er lavet af den danske geograf og botaniker Martin Vahl ( ). Et kort over Vahls klima- og plantebælter kan ses på figur 2.25 i Alverdens geografi eller i et atlas og på figur 2.24 kravene, som Vahls klima- og plantebælteinddeling opfylder. 3

4 Hydrotermfigurer Konstruktion af hydrotermfigur Hvis du selv har prøvet at konstruere en hydrotermfigur og har fuldstændig styr på hvordan den er opbygget, kan du springe nedenstående afsnit over og gå til afsnit 2.2. En hydrotermfigur giver et billede af klimaet på en lokalitet ved at give et overblik over den gennemsnitlige nedbør og gennemsnitstemperaturen for hver måned i en 30-års periode. Figuren laves ud fra målinger af den månedlige gennemsnitstemperatur samt nedbøren på lokaliteten. Data til figuren er altså følgende Nedbør i mm Temp. i o C Nedbør i mm Temp. i o C Januar 57 0,0 Juli 66 15,6 Februar 38 0,0 August 67 15,7 Marts 46 2,1 September 73 12,7 April 41 5,7 Oktober 76 9,1 Maj 48 10,8 November 79 4,7 Juni 55 14,3 December 66 1,6 Prøv nu selv at indtegne værdierne i en hydrotermfigur. Tallene for nedbøren afsættes i diagrammet som søjler udfor hver måned og værdien i mm kan aflæses på aksen til venstre. Temperaturen tegnes som en kurve og værdierne kan aflæses på aksen til højre. På næste side er tegnet en hydrotermfigur ud fra tallene i tabellen. 4

5 Nedbør i mm Temperatur i o C Guide til bestemmelse af klimazone og plantebælte Eksempel på hydrotermfigur. Højde 9 m, årsnedbør 712 mm, gnms. middeltemp. 7,7 o C J F M A M J J A S O N D Følgende køreplan kan bruges til bestemmelse af klima- og plantebælte. 1. Aflæs først den koldeste og varmeste måneds gennemsnitstemperatur. 2. Gå ind på figuren som viser Vahls klima- og plantebælteinddeling (fig i Alverdens geografi). Find ud af hvilken af reglerne til venstre de aflæste temperaturer opfylder begynd fra toppen og stop når temperaturerne opfylder kravene. Hvis f.eks. den koldeste måned, K, er aflæst til 16 o C, så er klimaet tropisk (da K > 15 o C) og man skal ikke gå videre og tjekke subtropisk osv. For at bestemme plantebæltet skal du bruge den samlede årlige nedbørsmængde og nedbørsfordelingen. Brug nu figuren med Vahls inddeling til at bestemme plantebæltet. 5

6 Gennemgang af eksemplet: 1. Den varmeste måned aflæses til juli med 16 o C og den koldeste er januar/februar med 0 o C. 2. For at klimaet kan være tropisk skal den koldeste måned være mere end 15 o C (K > 15 o C). Dette er ikke opfyldt. For at klimaet kan være subtropisk skal den varmeste måned være mere end 20 o C (V > 20 o C). Det opfylder temperaturen for denne lokalitet heller ikke. For tempereret klima skal den varmeste måned være mere end 10 o C. Da dette er opfyldt befinder vi os altså på en lokalitet i den tempererede klimazone. 3. Den samlede nedbørsmængde på lokaliteten er 712 mm. Dvs. vi befinder os i nåle- eller løvskovsbæltet. For at afgøre om det er nåle- eller løvskov skal vi se på hvor mange måneder, der har en gennemsnitstemperatur på over 10 o C. Da der i eksemplet er ca. 5 måneder med temperatur over 10 o C ligger lokaliteten i løvskovsbæltet. Nu vil vi gerne komme med et bud på, hvor målingerne er fra. Til det bruges figur 2.25 i Alverdens geografi (eller tilsvarende i atlas) som viser klima- og plantebælter. Da det er varmest i de måneder, hvor vi har sommer på den nordlige halvkugle, må vi befinde os i den nordlige tempererede klimazone. Ud fra plantebælterne kan vi se, at lokaliteten må være et sted i mellem/nordeuropa eller i det østlige USA. Nærmere er det svært at komme. Et bud kunne være Danmark og data er faktisk fra København. 6

7 Vejledning Klimamålinger Brug den håndholdte klimastation til at måle temperatur, relativ luftfugtighed og vindhastighed ved jordoverfladen og i ca. 2 m s højde på engen, i skoven og ved stranden. Husk omhyggeligt at notere sted, tidspunkt, højde for HVER måling. 7

8 Teori jordbund 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 Vejledning til jordbundsundersøgelser Jordbundsprofil Grav cirka 50 cm dybt hul, hvor I skære siden af hulet ren med en spade. Inddel jordbundsprofilen i følgende horisonter: Førn: Øverste lag med uomdannet planterester A-horisonten udvaskningszonen B-horisonten udfældningszonen C-horisonten mineraljorden Husk at tage billeder af jordbundsprofilen, så I kan dokumenter jeres resultater. Jordbundsprøve Vi skal ned under vegetationen, f.eks. i en dybde på ca. 50 cm. Der skal heller ikke være humus i jordprøven. Man kan tage jordprøven med et jordbor eller en spade. Man kan også måle i hvilken dybde, man har taget prøven. Prøven kommes i en pose. Det hårdeste ved at være i felten er ikke at grave huller i jorden. Det hårdeste er at holde styr på prøverne. Man skal omhyggeligt anføre, hvor man har taget prøven. Og hvem, der har taget den. Ellers får man problemer ved hjemkomsten. Struktur Jordens struktur har betydning for bl.a. jordens evne til at holde på vand og næringssalte. Vi kan ikke måle strukturen, men vi kan iagttage og beskrive den ved hjælp af en lup. De to vigtigste strukturformer er krumme struktur og enkeltkornstruktur. Ved krummestruktur har krummerne en størrelse fra mindre end 1 mm op til cirka 5 mm. Krummernes form er meget forskellig. Ved enkeltkornsstruktur er de enkelte partikler lejret usammenhængende med hinanden og jorden bliver derfor løs. Partiklerne kan være af næsten samme størrelse eller blandet stor og små mellem hinanden. Efter undersøgelsen af jordbundbundsprofilen skal hulet dækkes pænt til. 13

14 Vejledning måling af ph 14

15 Vejledning jordens bestanddele (jordsigtning) 15

16 Vejledning humusbestemmelse 16

17 Dataark til jordbundsundersøgelser ph resultat. ph - Ohlsens enke ph Eng Skov Skibsted Jordhorisont Tykkelse af A-horisont cm Eng Skov 17

18 Jordens bestanddele Totalvægt af jorden: Materialebetegnelse Sigte Vægt af jordfraktionen (m) Sten/grus Grovsand Grovsand/mellemsand Mellemsand Mellemsand/finsand Finsand Ler/silt 2 mm 1 mm 0,5 mm 0,25 mm 0,125 mm 0,063 mm Bunden Materialebetegnelse Kornstørrelse Vægtprocent (u) Sten/grus Grovsand Grovsand/mellemsand Mellemsand Mellemsand/finsand Finsand Ler/silt > 2 mm 1-2 mm 0,5-1 mm 0,25-0,5 mm 0,125-0,25 mm 0,063-0,125 mm < 0,063 mm (bunden) (m) målt (u) udregnet 18

19 Jordbundskarakteristik I bestemmelsen af jordbundens overordnede betegnelse bruges nedenstående skema. Her skal i bruge vægtprocenten for sand i alt, finsand og ler/silt. Sand i alt = Grovsand + Grovsand/mellemsand + Mellemsand + Mellemsand/finsand + Finsand = % Finsand = mellemsand/finsand + finsand = % 19

20 Vejledning - nivellering af terrænet I skal med nivelleringsudstyr lave målinger, så I bagefter kan tegne et profil, som viser højdeforholdene fra vandet og op til vejen. 20

21 Orienteringsløb i skoven I skal rundt til nedenstående poster, som alle er markeret på kortet. Find rundt vha. kort og kompas. På hver post (en rød pæl med et metalskilt på) er der en kode på tre bogstaver. Ved alle poster skal I notere bogstavkoden i nedenstående skema. God tur! Bogstavkode Post 1 Post 4 Post 5 Post 6 Post 26 Post 25 Post 8 Post 12 Post 2 Afstand Beregn den afstand i har gået ved hjælp af jeres kort. 21

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Den lokale strålingsbalance... 2 Teori - klima- og plantebælter... 6 Klimazoner og plantebælter... 6 Hydrotermfigurer... 8 Teori jordbund...

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Øvelsesvejledning - Den lokale strålingsbalance... 2 Teori Jordbund... 6 Øvelsesvejledning - Jordbund... 11 Vejledning - Jordbundsprofil i

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Undersøgelse af jordbundens bestanddele. Permeabiliteten i jord. Opgaver Klimaopgave 1: Det globale klima analyse af 6 klimastationer. Klimaopgave

Læs mere

Jordens klimazoner og plantebælter

Jordens klimazoner og plantebælter Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Geografi klimatologi Øvelse i klimaklassifikation og -analyse

Geografi klimatologi Øvelse i klimaklassifikation og -analyse Formål: At I demonstrerer at I kan anvende jeres viden om klimatologi til at dels at beskrive men også at forklare / analysere de overordnede klimaforskelle mellem forskellige lokaliteter Materialer: Vejledning:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Klima og klimaforandringer

Klima og klimaforandringer Klima og klimaforandringer Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet klima og klimaforandringer omfatter fire fagtekster, sytten opgaver og ni aktiviteter. Klima og klimaforandringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste

Læs mere

Labkursus - geografi C LAB-kursus

Labkursus - geografi C LAB-kursus Labkursus - geografi C LAB-kursus Opgaver, der skal afleveres Forsøg 1: Isostasi. Forsøg 2: Bestemmelse af udleverede bjergarter Forsøg 3: Bestemmelse af bjergarter på stranden Forsøg 4: Undersøgelse af

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer

Læs mere

Geografiolympiade. 1. prøve

Geografiolympiade. 1. prøve Geografiolympiade. 1. prøve Dette opgavesæt består af 45 spørgsmål. Til hvert spørgsmål vil der være 3-5 svarmuligheder Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål og der skal derfor kun sættes ét X

Læs mere

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen. Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og

Læs mere

Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4

Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Carl Gustav Hansen Cathrine Kongslev Mai Haugaard Westhoff Michaela Gorosch Kviat Pernille Ungermann Jordbundsrapport

Læs mere

Krop og muskler. NV forløb i 1s. Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8

Krop og muskler. NV forløb i 1s. Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8 Krop og muskler NV forløb i 1s Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8 Krop og muskler fysik og biologi fokus på formidling Dato Lektion Fag Lærer

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Naturvidenskabelig faggruppe, C-niveau Anna Sofie

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007. Geografi 1/23 G5

Folkeskolens afgangsprøve August 2007. Geografi 1/23 G5 August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler.

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler. 1 Fordeling af vandingsvand Silkeborg Stadion/Mascot Park Vandingsanlægget Vandingsanlægget blev installeret i 2010. Anlægget er tilsluttet vandværk og består af pumpestation, frekvensstyring, Hunter ICC

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien

Læs mere

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Mattip om. Tallinjen 1. Tilhørende kopier: Tallinjen 1 og 2. Du skal lære at: Læse faglig læsning. Aflæse tal på en tallinje

Mattip om. Tallinjen 1. Tilhørende kopier: Tallinjen 1 og 2. Du skal lære at: Læse faglig læsning. Aflæse tal på en tallinje Mattip om Tallinjen Du skal lære at: Kan ikke Kan næsten Kan Læse faglig læsning Aflæse tal på en tallinje Addere og subtrahere med positive og negative tal At bruge en tallinje til at regne efter Tilhørende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011/2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Naturvidenskabelig

Læs mere

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen 42016 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og der opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne

Læs mere

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P Differentialregning Et oplæg L P A 2009 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte kan I bruge inden I starter på differentialregningen i lærebogen Det meste af hæftet er små spørgsmål med korte svar Spørgsmålene

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc

Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc På forbedringsvejlederuddannelsen anvender vi seriediagrammer til at skelne mellem tilfældig og ikketilfældig variation. Med et seriediagram

Læs mere

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

Leca faskiner er fuldstændig sikre over for rotter, mus og andre skadedyr. Dyrene kan hverken leve eller lave gange i løse Leca letklinker.

Leca faskiner er fuldstændig sikre over for rotter, mus og andre skadedyr. Dyrene kan hverken leve eller lave gange i løse Leca letklinker. 15/12/2017 FASKINER Håndtering af regnvand er en stigende udfordring i Danmark, hvor store mængder af nedbør har overbelastet kloaksystemerne de seneste par år. En faskine baseret på Leca letklinker, kan

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne. Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Atacamaørkenen. Indstillingsopgave 3. Line Købmand Petersen 30281023. Antal anslag: 25.453 Svarende til normalsider: 10

Atacamaørkenen. Indstillingsopgave 3. Line Købmand Petersen 30281023. Antal anslag: 25.453 Svarende til normalsider: 10 Atacamaørkenen Indstillingsopgave 3 Line Købmand Petersen 30281023 Antal anslag: 25.453 Svarende til normalsider: 10 3. maj 2012 Institut for Skole og Læring Professionshøjskolen Metropol Indholdsfortegnelse

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintertermin 15-16 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Geografi C (e-learning)

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Mit bord. Tegn det bord, du sidder ved. Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Tegningerne skal laves på

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg Adresser og henvisninger: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. 9974 2424 www.rksk.dk Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Land.by,kultur@rksk.dk Autoriserede kloakmester kan findes

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Alle vandrette linjer, der er vinkelrette med synslinjen, er parallelle med horisonten.

Alle vandrette linjer, der er vinkelrette med synslinjen, er parallelle med horisonten. Perspektiv tegning Hjælp til perspektivtegning. Illustrationerne er købt fra Perspektivtegning - Matematik i Billedkunst, billedkunst i matematik. - en kopimappe som er lavet af Jørgen Skourup og Ole Stærkjær.

Læs mere

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Hvidovre-Amager

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til: Intro til faget 33-34 - til faget geografi og øge opmærksomheden på fagudtryk

Læs mere

Trin-for-trin-instruktioner Byg hegnet selv

Trin-for-trin-instruktioner Byg hegnet selv Trin-for-trin-instruktioner Byg hegnet selv Typer af hegn Trådhegn Et trådhegn er ret hurtigt at opføre og nok ét af de billigste at vedligeholde. Gabioner (stenkister) Metalkurve fyldte med sten eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Egeskov. Matematik trin 1. avu

Egeskov. Matematik trin 1. avu Egeskov Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 16. maj 2008 Egeskov Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Egeskov 2

Læs mere

Lommeregnerkursus 2008

Lommeregnerkursus 2008 Mikkel Stouby Petersen Lommeregnerkursus 008 Med gennemregnede eksempler og øvelser Materialet er udarbejdet til et kursus i brug af TI-89 Titanium afholdt på Odder Gymnasium. april 008 1. Ligningsløsning

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere