Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Transkript

1 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor? Svaret er ganske givet de såkaldte Rossby-bølger, der blæser i 10 km`s højde, som en kraftig jetstrøm i en bølgende bevægelse. Polarfronten Året igennem findes der en grænsezone mellem varme tropiske luftmasser mod syd og kold polarluft mod nord. I et samspil med atmosfærens overordnede tryk- og vindsystemer bugter denne frontzone sig rundt om jorden sådan cirka på vores breddegrader. Polarfronten kaldes den. Lidt mod syd, lidt mod nord Om vinteren, mens solen har magt på den anden halvkugle, får den polare kulde overtaget og presser varmen mod syd. Over kontinenterne har den kolde luft generelt gode vilkår for at trænge langt mod syd, mens varme tropiske vinde lettere holder stand over lune havstrømme. Modsat er det om sommeren, når Solen opvarmer kontinenterne i vores nærhed. Her får tropiske vinde let spil og varmen breder sig langt mod nord over fastlandet., mens kølige havområder bremser sommerens fremmarch. Forår og efterår passerer polarfronten typisk Danmark på vej hhv. nordover og sydover. Men er vinteren mild eller sommeren kølig, vil vi også have polarfronten som hyppig gæst. 1

2 Rossby-bølger Forskydning mod nord og syd skaber ikke i sig selv det slagsmål mellem kolde og varme luftmasser, som giver anledning til den indledende vejrudsigt eller vejrvarslerne. Derimod er frontzonens bølgebevægelser, de såkaldte Rossby-bølger, afgørende. 2

3 Skønt teorien om disse storskala-bølger i vejrsystemernes bevægelser rundt om jorden, først blev påvist af den svenske meteorolog Carl-Gustaf Rossby i mellemkrigsårene, var en af effekterne kendt meget før. Fra den tidlige kolonitid i Grønland har man vidst, at der ofte var et system i vejret. Når vestkysten af Grønland havde varme perioder, var vejret generelt koldt i Danmark og omvendt. På engelsk kaldet The Seesaw effect. Først efter Rossbys opdagelse og specielt under anden verdenskrig, blev vejret på Grønland af stor betydning for europæiske meteorologer. Atmosfæren bølger Nogle gange er der kun fire bølger, og så står de næsten stille, måske med en bølgetop ved Vestgrønland og en bølgedal over Danmark. Det sender lun luft op mod Grønland og kold luft ned over Danmark. Alt imens blæser vestenvindene oppe i atmosfæren med stor hastighed langs den bølgende frontzone. Den polare jetstrøm, der giver medvind til fly, der skal østpå, og modvind til dem der skal vestpå og urolig luft med turbulens til dem alle sammen blæser her i ca. 10 km`s højde med flere hundrede kilometer i timen. Til andre tider er der 6-7 bølgetoppe og dale, og så vandrer bølgerne af sted fra vest mod øst som bugterne på et tov, der svirpes op og ned. 3

4 Generelle overfladetryk i Juli 2004 Ved jordens overflade Nede ved jord- og havoverfladen følger grænsezonen mellem kold og varm luft i store træk dette bølgende mønster. Samtidig er grænsezonen også der, hvor lufttrykket er lavest, midt mellem de polare højtryk og de subtropiske højtryk. På den varme side blæser vindene i samme retning som højere oppe i atmosfæren, altså generelt fra vest mod øst. I koldluften blæser vindene ud fra det polare højtryk og retningen er derfor generelt mod vest. Kilde: Helge Faurby: Vejret har fire hjørner 4

5 Fra hjemmesiden USA TODAY Jetstrømme er som floder af luft Som en strømmende flod af luft, vandrer jetstrømmene af sted med km/t oppe i stratosfæren 10 km over jordoverfladen. Jetstrømmene blæser ikke jævnt lige, men bugter sig i svingninger op, ned og til siderne. Hvis jetstrømmene bremses op og løber sammen (convergence = konvergere), vil luft hobes op og danne et højtryk. Hvis jetstrømmene flyder hurtigt væk fra et område (divergence = divergere), vil der dannes et lufttomt rum et lavtryk. 5

6 Efterskrift Juli 2004 Som vejret har været indtil dato midt i juli 2004, har der været regn i lange perioder også under vores kapflyvninger. At dette skyldes Rossbybølgerne er der ingen tvivl om. Som et eksempel kan nævnes, at der under den kongelige families besøg i Vestgrønland i sommer, har været et dejligt vejr, og omvendt her i Nordeuropa. Under afsnittet Atmosfæren bølger, nævnes denne situation direkte. Vi må bede til at Rossby-bølgerne flytter sig, således vi igen kan få godt flyvevejr. 6