Indførelse af IFRS 17 i Danmark

Transkript

1 Indførelse af IFRS 17 i Danmark IFRS 17 for forsikringskontrakter er nu udstedt. Flere danske forsikringsselskaber er begyndt at analysere, hvad den nye standard vil betyde for deres forretning, rapportering og processer. Denne artikel opsummerer de væsentlige ændringer og giver eksempler på, hvordan IFRS 17 i praksis påvirker danske forsikringsselskabers regnskaber og rapportering. Baggrund Den nye regnskabsstandard IFRS 17 træder i kraft 1. januar 2021 og har som formål at give en: konsistent metode for opgørelse af forsikringskontrakter, større gennemsigtighed i kilder til indtjening, større transparens mellem selskaber og på tværs af lande. Denne artikel fokuserer på ændringer, der påvirker de danske forsikringsselskaber, og baserer sig på Deloittes praktiske erfaringer fra danske og internationale projekter om IFRS 17 og vores dybe kendskab til det danske marked og danske regler. Væsentlige ændringer i Danmark Den danske regnskabsbekendtgørelse blev opdateret 1. januar 2016 med en tilpasning til Solvens II. Her blev fortjenstmargen også indført med inspiration fra forventningerne til IFRS 17. IFRS 17 vil medføre mere klare regler for fortjenstmargen samt yderligere ændringer til regnskabet. IFRS 17 forventes i 2018 at blive vedtaget af EU og vil derefter være gældende for børsnoterede selskaber. Finanstilsynet har ikke tilkendegivet, om der vil ske ændringer i den danske regnskabsbekendtgørelse for så vidt angår forsikringsselskaber, der aflægger regnskab efter danske regler. Væsentlige påvirkninger for forsikringsselskaber IASB har foretaget en field test med 12 store internationale forsikringsselskaber. Baseret på vores arbejde og dialog med 9 af de 12 selskaber har vi identificeret 7 områder (disse beskrives nærmere 1

2 efterfølgende), som vi anbefaler danske selskaber at analysere og adressere i forhold til opgørelse af regnskab: 1. Ensretning af livsforsikring og skadesforsikring 2. Indregningskriterie ikke det samme som under Solvens II 3. Anvendelse af forenklet metode 4. Aggregeringsniveau mellem kontrakt og bestand øger kompleksiteten 5. Specifikke regler for hvornår kontrakter kan udskilles (unbundles) 6. Specifikke regler for justering af fortjenstmargen efter første indregning 7. Risikomargen Derudover medfører standarden ændringer til resultatopgørelsen, som desuden bør analyseres og adresseres, fx defineres forsikringsomsætning i standarden ud fra den dækning, som ydes via forsikringskontrakter i stedet for modtagne præmier. Standarden indeholder også ændringer i regler for anvendelse af anden totalindkomst, genforsikring, overgangsregler og præsentation, som bør indgå i forberedelserne til implementering af IFRS Ensretning af livsforsikring og skadesforsikring Den nye standard skelner ikke mellem livsforsikring og skadesforsikring. For så vidt angår den regnskabsmæssige opgørelse, skal selskaberne foretage andre klassifikationer. Som udgangspunkt anvendes byggeklodsmetoden altid (building block approach, BBA) for alle kontrakter. Metoden anvendes også for genforsikring. For selskaber, der sælger både livsforsikring og skadesforsikring (fx SUL), kommer der et behov for at ensrette opgørelsen og rapporteringen for alle områder. Det påvirker både systemer, processer og rapportering, og af denne årsag vil det også påvirke bredt i organisationen. 2. Indregningskriterie ikke det samme som under Solvens II Under de nuværende danske regnskabsregler indregnes en kontrakt, når risikoen overgår til selskabet. Det er praksis, at det sker, når selskabet er bundet af vilkårene. Det svarer også til indregningskriteriet under Solvens II. Under IFRS 17 vil indregningskriteriet som udgangspunkt være den første af datoerne: Begyndelse af dækningsperioden Forfaldsdato for første præmiebetaling. En kontrakt skal dog, såfremt den er tabsgivende, indregnes allerede fra det tidspunkt, hvor den indgås. For kontrakter med forventet positiv lønsomhed (dvs. med positiv fortjenstmargen) vil der således være forskel på, hvornår de indregnes i regnskabet og i solvensbalancen. 3. Anvendelse af forenklet metode I stedet for byggeklodsmetoden kan den forenklede metode (premium allocation approach, PAA) i visse tilfælde anvendes til at opgøre hensættelse til fremtidig dækningsperiode. Den forenklede metode kan anvendes, hvis den vil give tilnærmelsesvis samme resultat som byggeklodsmetoden, eller hvis dækningsperioden ikke overstiger 1 år. Det er samme kriterier som den forenklede metode for skadesforsikring i den danske regnskabsbekendtgørelse. Den forenklede metode kan anvendes for både livsforsikring og skadesforsikring i modsætning til den danske regnskabsbekendtgørelse, hvor muligheden kun eksisterer for skadesforsikring. Det kan være relevant for fx gruppelivsforsikringer. Med den forenklede metode udgøres hensættelsen til fremtidig dækningsperiode i grove træk af pro-rata-præmiehensættelsen, og der hensættes ikke risikomargen og fortjenstmargen i tillæg. Der skal dog foretages en tabstest og hensættes til tab, såfremt der er en forventning om, at forsikringerne ikke er lønsomme. 2

3 4. Aggregeringsniveau mellem kontrakt og bestand øger kompleksiteten Aggregeringsniveauet for beregning af hensættelser har betydning for, hvornår en tabsgivende kontrakt skal dækkes af egenkapitalen, eller hvornår den kan udlignes med øvrige lønsomme kontrakter. IFRS 17 introducerer to aggregeringsniveauer. En portefølje består af kontrakter, der har samme risiko, og som forsikringsselskabet håndterer samlet. Kontrakterne i en portefølje skal yderligere opdeles i grupper, der opfylder følgende kriterier: Kontrakter, der ved tegning er tabsgivende, kan grupperes sammen. Kontrakter, der ved tegning ikke har betydelig risiko for at blive tabsgivende, kan grupperes sammen. Kontrakter, der ved tegning udviser en anden forventet lønsomhed, kan grupperes sammen. En gruppe kan kun indeholde kontrakter tegnet inden for samme år. Grupperingen skal tage højde for udveksling af pengestrømme mellem kontrakterne (mutualisation), fx i form af gensidige aftaler, overskudsdeling eller kontributionsregler, ved opgørelse af lønsomheden ved tegning. Opdelingen i grupper introducerer nye beregninger, som især stiller krav til grunddata og modeller for at foretage opgørelsen af lønsomhed. Kontrakter forbliver som udgangspunkt i samme gruppe i hele dækningsperioden. Et forsikringsselskab kan derfor opnå et betydeligt antal samtidige grupper. Hidtil har hensættelser kunnet beregnes prospektivt ud fra et øjebliksbillede af kontraktdata. Under IFRS 17 vil det for opgørelse af fortjenstmargen være nødvendigt at inddrage resultatet af tidligere opgørelser. Dette stiller nye og store krav til systemunderstøttelse og automatisering, og det vil påvirke processer og potentielt ansvarsfordelingen mellem organisatoriske enheder. 5. Specifikke regler for hvornår kontrakter kan udskilles Udskillelse af dele af kontrakter (unbundling) er et vigtigt emne at afdække for at kunne afgøre, om alle dele af kontrakten falder under IFRS 17 eller evt. under IFRS 9 eller 15. Derudover er det nødvendigt med en klar definition af en kontrakt i det strengt hierarkiske aggregeringsniveau med porteføljer, grupper og kontrakter. Under den nuværende IFRS 4 er opdeling til en vis grad tilladt ved videreførelse af gældende praksis. Under IFRS 17 er reglerne for udskillelse faste. Investeringskomponenter skal udskilles, såfremt de ikke er tæt knyttet til forsikringskomponenterne og vil kunne købes særskilt. Tilsvarende skal ikkeforsikringskomponenter (service) udskilles. Der må ikke foretages yderligere udskillelse end de påkrævede opdelinger, og de resterende dele af kontrakten udgør en samlet forsikringskontrakt. Som nævnt ovenfor, vil ændringer i en kontrakt i nogle tilfælde skulle behandles som en ny kontrakt. Det er ikke vores forventning, at danske forsikringsselskaber kommer til at ændre klassificeringen af hvilke kontrakter, der er forsikringskontrakter, men der vil kræves yderligere klarhed over, hvad der udgør en forsikringskontrakt, fx vil SUL i de fleste tilfælde ikke skulle udskilles. 6. Specifikke regler for justering af fortjenstmargen efter første indregning Fortjenstmargen blev introduceret i den danske regnskabsbekendtgørelse i forbindelse med Solvens II. Under IFRS 17 er fortjenstmargen samme begreb og indeholder fremtidig indtjening ud over betalingen for risiko, der ligger i risikomargen. I takt med at fortjenstmargen løber af, indtjenes den Årets resultat. Afløbsprofilen for fortjenstmargen bestemmer derfor, hvornår fortjenesten vises i Årets resultat. Regnskabsbekendtgørelsen regulerer alene størrelsen af fortjenstmargen ved indgåelse af kontrakten samt ved udløb af dækningsperioden. Der er ingen specifikke regler for justering i den mellemliggende periode. IFRS 17 indeholder specifikke regler for justering af fortjenstmargen i løbet af dækningsperioden. Dermed reguleres det, hvornår fortjenesten fra en kontrakt skal falde. Derudover indeholder IFRS 17 også specifikke regler for, hvornår fortjenstmargen kan være tabsdækkende for udsving i hensættelserne. Den generelle metode Den generelle metode anvendes på kontrakter, hvor størrelsen af pengestrømmene er direkte aftalt i kontrakten. Det er typisk for skadesforsikring og livsforsikring uden ret til bonus. Efter den generelle metode beregnes fortjenstmargen ved indgåelse af kontrakten ud fra de forventede fremtidige pengestrømme og risikomargen. Herefter rulles fortjenstmargen frem, således at den løbende reguleres for: Forrentning med den rente, der var gældende ved indgåelse (locked-in) af kontrakterne i gruppen. 3

4 Tabsabsorbering af ændringer i hensættelse til bedste skøn og risikomargen, som skyldes ændring i ikke-finansielle forudsætninger. Frigivelse af fortjeneste i perioden. Periodens fortjeneste skal baseres på kontrakternes varighed og størrelse. Til beregning af hensættelser er der derfor flere renter i brug i samme opgørelse. Bedste skøn og risikomargen skal opgøres med dagens rentekurve, mens fortjenstmargen skal anvende renterne fra hver gruppes tegningstidspunkt. Det er nødvendigt at opdele ændringer i hensættelsen efter hvad, der er årsagen til ændringen. Ændringer, der skyldes begivenheder i året, skal indgå i årets resultat, uanset om det påvirker senere års pengestrømme. Dermed afspejler resultatopgørelsen årets afvigelser fra bedste skøn. Ændringer, der skyldes ændring i ikke-finansielle forudsætninger, bliver afspejlet i fortjenstmargen. Dermed fordeles den ændrede fortjeneste over den resterende dækningsperiode. Ændringer, der skyldes ændring i finansielle forudsætninger, kan ikke absorberes i fortjenstmargen og påvirker resultatopgørelsen direkte. Her har selskabet mulighed for at vælge at lade ændringen indgå i Årets resultat (via Forsikringsrelaterede finansielle omkostninger) eller i Anden totalindkomst (se senere afsnit). Variabel margenmetode Variabel margenmetode (variable fee approach, VFA) anvendes for forsikringer, hvor udbetalingerne afhænger af afkastet på underliggende poster (underlying items). Dette gør sig fx gældende for livsforsikringer med ret til bonus og markedsrenteprodukter. Formålet med VFA er at undgå volatile resultater som følge af mismatch imellem regnskabsreglerne for afkastet på de underliggende poster og ændringerne i hensættelser pga. finansielle forudsætninger. VFA adskiller sig fra den generelle metode ved, at årets faktiske afkast bruges til at fremrulle fortjenstmargen og ved, at ændringer i også finansielle forudsætninger kan tabsabsorberes af fortjenstmargen. 7. Risikomargen Risikomargen er i den danske regnskabsbekendtgørelse fælles for livsforsikring og skadesforsikring. Risikomargen skal afspejle det beløb, som en tredje part vil kræve for at overtage risikoen for, at afløbet afviger fra hensættelsen efter bedste skøn. Regnskabsbekendtgørelsen kræver ikke en bestemt opgørelsesmetode, men de fleste forsikringsselskaber har valgt at basere risikomargen på Solvens II. Risikomargen under IFRS 17 er forskellig fra den nuværende risikomargen i den forstand, at den ikke afspejler en markedspris, men skal afspejle forsikringsselskabets egen risikoaversion. Endvidere er risikomargen under IFRS 17 forskellig fra Solvens II, idet Solvens II tager højde for genforsikring, mens risikomargen under IFRS 17 skal afspejle risikoen før genforsikring. Under IFRS 17 må generel operationel risiko ikke indgå i risikomargen. Risikomargen skal uanset metode i noterne omsættes til en fraktil i fordelingen af fremtidige betalinger. Det er vores forventning, at mange vil fortsætte med en risikomargen baseret på Solvens II, men at det i nogle tilfælde kan være nyttigt at foretage tilpasninger af operationelle hensyn. Øvrige væsentlige ændringer Implementering af IFRS 17 i Danmark vil påvirke regnskabet på yderligere en række områder end de, der er beskrevet ovenfor. 4

5 To muligheder for indregning af diskonteringsrente i resultatopgørelsen Efter de danske regnskabsindførte markedsværdier har ændringer i både hensættelser og aktiver indgået i resultatopgørelsen til markedsværdi. IFRS 17 tillader en valgmulighed, hvor ændringer i hensættelserne pga. ændringer i diskonteringsrenten kan indgå i anden totalindkomst i stedet for direkte i resultatet. Formålet med at anvende anden totalindkomst er at opnå et stabilt resultat før anden totalindkomst. Stabilitet opnås ved, at ændringer i hensættelserne pga. ændringer i diskonteringsrenten modsvares af ændringer i værdien af selskabets aktiver. Den regnskabsmæssige håndtering af aktiverne følger IFRS 9, som indføres samtidig med IFRS 17 for forsikringsselskaber. Selskaberne bør derfor træffe beslutning om anvendelse af anden totalindkomst i forening med implementeringen af IFRS 9. Det er vores forventning, at anvendelse af Anden totalindkomst vil være normen uden for Danmark. Derfor kan det være relevant af hensyn til sammenlignelighed at overveje anvendelse af Anden totalindkomst. Genforsikring IFRS 17 omfatter også genforsikringskontrakter. Genforsikringskontrakter håndteres efter samme metode som øvrige forsikringskontrakter. Da genforsikringskontrakter håndteres som separate kontrakter, kan de have indregningskriterier, som er forskellige fra de kontrakter, som de afdækker. Forsikringsselskaber, der anvender betydelig genforsikring, bør derfor analysere samspillet mellem den regnskabsmæssige håndtering af de underliggende kontrakter og genforsikringskontrakterne. Præsentation og noteoplysninger IFRS kræver betydelige oplysninger i noterne omkring regnskabsstørrelserne. De vigtigste spørgsmål, der bør overvejes, er: Hvor meget tid og hvor mange ressourcer skal der anvendes for at kommunikere med regnskabslæsere omkring nye og ændrede oplysninger? Hvor meget tid og hvor mange ressourcer skal der anvendes for at forberede direktion og ledelse på effekterne på regnskabstal, således at de kan forstå og kommunikere betydningen af de nye regler? Der er bl.a. krav om at afstemme hver del af byggeklodsmetoden, fx: Ændringer i diskonteringsrente Ændringer i risikomargen Udspecificering af justeringer til fortjenstmargen Endvidere vil ændringerne og specielt ændring i omsætningsbegrebet medføre ændringer i en lang række KPI er. Overgangsregler Overgang til IFRS 17 vil betyde ændring i regnskabspraksis på flere områder. Disse ændringer skal indføres som om, standarden altid havde været i kraft, og de kan derfor få betydning for hensættelsernes størrelse, indtjeningen, sammenligningstal etc. Der skal oplyses sammenligningstal for 1 år. Det vil sige, at åbningsbalance for 1. januar 2020 og resultatet for 2020 skal beregnes til brug for sammenligningstal ved ikrafttrædelsesdatoen 1. januar Endvidere skal 5- årsoversigten tilpasses. Der er 3 muligheder for at opstille åbningsbalancen efter overgang til 5

6 IFRS 17. De 3 muligheder er prioriteret og skal følges i denne rækkefølge: 1. I den fulde retrospektive metode skal foretages en fuldstændig genberegning under nye principper og regler, med mindre det ikke er praktisk muligt 2. Valgmulighed mellem I den tilpassede retrospektive metode skal man opstille en åbningsbalance, der er så tæt som muligt på den fulde retrospektive metode. Opgørelse af dagsværdi på overgangsdatoen IASB har indikeret, at kravene, til hvornår det ikke er praktisk muligt at anvende den fulde retrospektive metode, vil svare til overgangsregler for andre IFRSstandarder. I de tilfælde, hvor den fulde retrospektive metode ikke kan anvendes, er der mulighed for at anvende visse simplifikationer, fx: Hvis opdeling i grupper ikke er mulig, kan kontrakter tegnet i flere forskellige år grupperes samlet. Renten til forrentning af fortjenstmargen kan sættes ved overgangsdatoen, hvormed man kan se bort fra ændringer i renterne mellem tegningsdatoen og overgangsdatoen. Implementering af den nye standard vil kræve betydelige omkostninger Baseret på detaljeringskrav og kompleksitet for opgørelse af regnskab efter IFRS 17 forventer vi, at implementeringen vil kræve betydelige ressourcer til håndtering af data og systemer. Vi anbefaler, at forsikringsselskaber snarest muligt tager stilling til, hvilken forberedelse det vil kræve at leve op til kravene i IFRS 17. Det er vigtigt at lave en plan, som kan sikre, at implementeringen sker effektivt. Analysen bør afdække påvirkningen på både data, beregninger, systemer, rapportering og processer, således at relevante interessenter kan indgå i planlægningen og beslutningsprocessen. Vi anbefaler, at forsikringsselskaber i det kommende år fokuserer på: at forstå betydningen af IFRS 17 for selskabets forretning, at træne og uddanne nøglepersoner som skal lede planlægning og implementering, at tage beslutninger om tilgang til overgang, implementering og målbilleder, at tage beslutninger om budget for implementering af IFRS 17, at ansætte eller uddanne medarbejdere med rette kompetencer (inden for aktuar, økonomi, it, etc.) da adgangen til disse kan forventes at være begrænset, at begynde at forberede ledelsen på IFRS 17 og ændringer i den finansielle rapportering at indlede samarbejde med eksterne partnere og konsulenter, at begynde at involvere en bredere kreds af interessenter (fx øvrige afdelinger, intern og ekstern revision). Bygge videre på arbejde fra implementering af Solvens II Alle forsikringsselskaber har allerede udført et betydeligt stykke arbejde i forbindelse med implementeringen af den danske regnskabsbekendtgørelse og Solvens II. IFRS 17 adskiller sig fra Solvens II på en række områder og introducerer krav på områder, hvor der tidligere har været mere valgfrihed. Vi anbefaler forsikringsselskaberne at analysere, hvilke af de mange dele af arbejdet fra Solvens II, der kan anvendes som fundament for implementering af IFRS 17. Dette inkluderer at inddrage alle erfaringer med tilpasning af processer og systemer for at tage beslutning om en optimal, effektiv og langsigtet løsning. 6

7 Kontaktpersoner Thomas Ringsted Partner Telefon: Jeanette Høgh Senior Manager Telefon: Torben Brandt Senior Manager Telefon: Kristian E. Hansen Manager Telefon:

8 Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største selskaber, Fortune Global 500, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os på Facebook, LinkedIn eller Twitter. Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar ( DTTL ), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes Deloitte Global ) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited. 8