Styrket samarbejde / mobilteam Fremskudt funktion

Transkript

1

2 Psykiatrisk dialogforum den 28. august 2019 v/ Yvonne Reinholdt Tema Øget samarbejde om børn og unge Styrket samarbejde / mobilteam Fremskudt funktion

3 Gennemgående temaer i satspuljeprojekter og nye tiltag. Patienten i centrum. Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde ved relationel koordinering. 3 Tidlige og forebyggende indsatser i nærmiljøet.

4 Jeg stiller mig ved siden af hende ser på livet sammen med hende og i hendes perspektiv citat mobilteam medarbejder. I 2018 havde vi 541 indlæggelser samlet på vores 2 Døgnafsnit i Esbjerg og Aabenraa. 64 af dem var tvangsindlæggelser, og heraf var Mia (opdigtet navn) tvangsindlagt 35 gange af de 64. Vi ved, at indlæggelser og anvendelse af tvang kan have negative konsekvenser for den unge, og at tvangs- og indlæggelser kan være et svært mønster for den unge selv at bryde. Mia er en ung pige på 16 år, som er tvangsanbragt på en boinstitution på grund af sociale forhold i hjemmet. Mia mistrives, og har ud over tvangsindlæggelserne også selvskadende adfærd og selvmordsforsøg. Mia kan godt lide at gå mange skridt hver dag. Hun synes, at det hjælper på hende, når hun har det skidt, og hun kan som regel forudsige i hvilke situationer, hun får det skidt i. Mia er tilknyttet mobilteamet fra 1. april i år. Det betyder, at mobilteamet understøtter Mia og samarbejder med boinstitutionen om at understøtte Mia. Indtil nu har Mia været tvangsindlagt 18 gange i år, hvoraf juli & august blot havde 1 om måneden. Samtidig er der blevet forebygget mindst 1 tvangsindlæggelse om måneden, siden mobilteamets tilknytning. 4 Det Mia kan sammen med mobilteamet er, at hun i sit nærmiljø kan forudsige belastningssituationer, og i stedet kan mobilteamet understøtte Mias ressourcer i at undgå kaos, fx ved at gå de lange ture med hende. Mia er blot et af mange eksempler på, hvordan vi i patienternes nærmiljø kan støtte op om de unges egne ressourcer, og derved undgå anvendelse af tvang og indlæggelser. Og vi kan støtte op om de unges trivsel i de unges egne forløb. Således oplever vi i BUP S tendenser på færre indlæggelser og færre sengedage med mindre brug af tvang ved indlæggelsen, når mobilteamet er tilknyttet. Netop dette vil jeg komme nærmere ind på med mit oplæg.

5 Fokuspunkter Implementering af mobilteams Formål og målgruppe Fokus på forebyggelse Mobile tiltag & tendenser 5 De gode historier fra medarbejderne i mobilteamet Mulige resultater Perspektiver

6 Projekt Styrket samarbejde / Mobilteam

7 Mobilteams - En permanentgørelse og implementering af Projekt Styrket Samarbejde. Styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning. Satspuljeprojekt

8 Fælles formål med projekt og mobilteams: Forebygge ikke planlagt indlæggelse, genindlæggelse samt tvangsindlæggelse. Tættere samarbejde med og rådgivning af bosteder samt øvrige netværk. At skabe ro og stabilitet hjemme. Forståelse, håndtering og mestring af egen situation. Være med til at sikre, at patientens forløb er koordineret og at patienten er medinddraget. At bygge bro ved svære overgange. 8

9 Målgruppe Patienter/borgere, som både er i kontakt med børne- og ungdomspsykiatri og et botilbud. Patienter/borgere, som er bosat i eget hjem kendte som ukendte. Op til 19+ år. Ansatte på botilbud samt øvrige netværk. 9

10 Mobile tiltag Tidlig opsporing og indsats hos patienterne Patienter & pårørende inddrages i planlægning af tiltag Tiltagene koordineres med samarbejdspartnere Tiltagene sker i nærmiljøet 10 Tiltagene systematiseres med henblik på at gøre dem bedre for patienterne & de pårørende Tiltagene udbredes, når vi ved, de virker

11 Mobile tiltag for Mia Foråret 2019: Samarbejde med mobilteam intensiveres. Værdistrømskort udarbejdes i et tværsektorielt samarbejde mellem BUP Sydjylland og bostedet og med patienten i centrum. 11 Der laves PDSA jf. syddansk forbedringsmodel aftaler og handleplaner nedfælles til afprøvning i samarbejde med patienten.

12 Mobile tiltag Et værdistrømskort viser delprocesserne i et forløb. Herunder vises delprocesserne i en tvangsindlæggelse, som forløbet ser ud generelt: 12

13 Mobile tiltag Her vises forløbet, som Mobilteamet har aftalt med Mia og boinstitutionen. Forløbet er testet fra 1. maj, og har vist sig både at kunne forebygge tvangsindlæggelser for Mia, og også indlæggelser. 13

14 Tendenser Antal tvangsindlæggelser Mia, A n t a l Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Aug Måneder

15 Antal Tendenser Antal tvangsindlæggelser, fikseringer & NAC drop for Mia Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Antal tvangsindlæggelser Fikseringer NAC drop

16 Mobile tiltag for Karen Sommeren 2019: Karen er en 17 årig pige med selvmordstanker og belastningsdiagnose fra en boinstitution Mobilteam tilknyttes efter en akut indlæggelse i PAM grundet selvmordsforsøg 16 Mobilteamet har fastlagte & ugentlige samtaler med Karen hos hende selv, og kan kontaktes af både Karen og boinstitution

17 Mobile tiltag for Karen Den gode historie fra mobilteamet: Tilknyttes mobilteamet efter en indlæggelse via PAM i Juni Indlæggelse med selvmordstanker og et muligt selvmordsforsøg. Ikke tidligere kendt i psykiatrisk regi. Udskrives med belastningsdiagnose og epikrise. Indlægges samme aften igen med selvmordstanker og udskrives igen dagen efter. Mobilteamet tilknyttes og der er ugentlige samtaler. 17 I dette rum skabes der relationer på tværs, sammenhæng og der laves fælles indsatsområder. Mobilvagtnummeret kontaktes af medarbejdere fra bostedet i mellemtiden, idet pt. har selvmordstanker og personalet ved ikke, hvordan de skal håndtere pt.s udsagn. Der gives råd og vejledning pr. telefon, og bostedet formår at takle pt. Pt. har ikke været indlagt siden og er i tiltagende trivsel.

18 Mobile tiltag for Yrsa Foråret 2019: Yrsa er en 18 årig pige med PTSD & depressiv enkeltperiode Samarbejdet med mobilteam intensiveres, som har været tilknyttet siden januar 18 Yrsa har været tvangsindlagt mange gange, og der har også været anvendt tvang under indlæggelserne Yrsa kan nu kontakte mobilteamet, når det bliver for svært, så tvang har været undgået

19 Antal dage Tendenser for Yrsa Antal sengedage for Yrsa December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Måneder

20 Antal gange Mobile tiltag for Yrsa Anvendelse af tvang for Yrsa December Januar februar Marts April Maj Juni Juli Måneder

21 Mobile tiltag for Hans Foråret 2019: Hans er en 19 årig dreng med mental retardering Mobilteam tilknyttes både Hans & boinstitutionen 21 Der gennemføres netværksmøder og koordineres indsats Boinstitutionenen vejledes i at håndtere Hans, når der er behov

22 Mobile tiltag for Hans Den gode historie fra mobilteamet: I 2019 er hans 19 år og indlægges to gange i vores døgnafsnit med kort mellemrum. Han er her meget udadreagerende og personalet både i døgnafsnittet, samt på bostedet,er bange for ham (til dette skal siges, at det er sjælden at vores personale er bange). Er meget stor og meget voldsom. Efter et par dage vurderes han behandlingsfærdig, og udskrives til institutionen igen, men bostedet vil ikke modtage ham, da de er utrygge. 22 Vi får et netværksmøde i stand samme dag, mobiltemaet kobles på, og vi følger pt. tæt på institutionen, og han har ikke været indlagt siden. Indsatsen med at vi har kunnet følge op på pt. i nærmiljøet har helt sikkert gjort en forskel, samt der har været tid til at bruge den tid der skal til for at få stabilitet i hos pt. samt netværket omkring ham.

23 august september oktober november december januar februar marts april maj juni juli Mulige resultater Antal tvangsindlæggelser i BUP S fra til A n t a l Projekt Styrket Samarbejde Konsolidering af mobilteam Systematiske tiltag fra mobilteam Erfaring & udbredelse af tiltag Måneder

24 Antal tvangsindlagte Mulige resultater Antal tvangsindlæggelser på unikke cpr. nr. pr. md, BUP S, Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Måneder

25 Mulige resultater 40 Antal indlagte i Døgnafsnit, BUP S, A n t a l PSY BU Døgnafsnit (Aabenraa) ( ) PSY BU Døgnafsnit (Esbjerg) ( ) Måneder

26 Mulige resultater Antal sengedage pr. indlagte i Døgnafsnit, BUP S, A n t a l PSY BU Døgnafsnit (Aabenraa) ( ) PSY BU Døgnafsnit (Esbjerg) ( ) Måneder

27 Belægningsprocent Esbjerg Aabenraa Januar Februar Marts April Maj Juni Juli

28 Paradigmeskifte i Psykiatrien: Perspektiver Fra behandling til forebyggelse Tværsektorielle samarbejde & koordinering Inddragelse af patienter & pårørende i eget nærmiljø 28 Fleksible indsatser afstemt efter patientens eget forløb Fokus på trivsel & ressourcer

29 Projekt Fremskudt funktion fra psykiatrien

30 Formål At forebygge, at børn og unge i mistrivsel står uden indsatser, fordi de ikke tilhører målgruppen for psykiatrien og samtidig er svære at løfte for kommunerne uden den rette sparring og supervision fra psykiatrien At der er fokus på, hvad det enkelte barn har brug for, for at kunne bevare tilknytningen til hverdagslivet At familien oplever at samarbejdet mellem psykiatrien og kommunen fungerer

31 Målgruppe Målgruppen er børn og unge i mistrivsel, som ikke har behov for en indsats i børne- og ungdomspsykiatrien, men har behov for en intensiv indsats i nærmiljøet Børn og unge i alderen 6-18 år, deres forældre og andre pårørende Fagpersoner fra både regionen og kommunerne, som er i kontakt med målgruppens børn og unge, herunder sagsbehandlere, psykologer, psykiatere, plejepersonale, lærere, pædagoger, PPR-psykologer og praktiserende læger

32 Indsatser Opkvalificering og opnormering af både de regionale medarbejdere og de kommunale PPR-psykologer Tilbud om forebyggende behandlingsforløb for børn og unge der mistrives og deres familier, herunder kurser for forældre og pårørende De regionale og kommunale medarbejder indgår sammen, i de direkte indsatser for børn og unge i mistrivsel

33 Tal og fakta Fordobling i antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien siden 2007 i alle regioner Stigning i henvisninger i børne- og ungdomspsykiatrien i hele Region Syddanmark på 8 procent fra I Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland blev der alene i perioden set en stigning på 16,7 procent

34 Direkte indsats fra fremskudt psykiatri. PPR psykolog fra kommunen, havde sag til sparring, omhandlende dreng på 9 år i behandlingsforløb i eget regi. Drengen går i almindeligt skoletilbud. Behandlingsforløb i eget regi, er en del af kommunens egne indsatser i forbindelse med projektet. Det blev aftalt at de regionale medarbejdere skulle afholde møde med PPR psykolog og drengens mor, for at give mor det psykiatriske perspektiv på drengens mistrivsel, se nedenstående. PPR psykologen har efterfølgende givet udtryk for at sparringen har givet mor bedre forståelse for drengens udfordringer, samt forståelse for PPR psykologens forløb med drengen. Dette har endvidere medført at PPR psykologen kan give drengen et bedre behandlingsforløb, i det der er mere ro på. Ligeledes har mor givet udtryk for at samtalen med de regionale medarbejdere, har givet hende bedre forståelse for drengens udfordringer, samt at hun er blevet mødt med forståelse og anerkendelse for hvordan hun takler sin søns udfordringer. Mor har endvidere givet samtykke til at projektgruppen må kontakte hende, i forbindelse med udarbejdelse af case til nyhedsbrev omhandlende styrket samarbejde mellem kommune og psykiatrien. Problemstilling vedr. barn: Drengen har mange symptomer på mistrivsel, og mister flere og flere funktioner. Har nu f.eks. ret svært ved at komme i skole. Han tisser i bukserne, når han presses udover, hvad han kan rumme. Der høres om udfordringer på en lang række områder f.eks. ikke alderssvarende forestillingsevne, rigiditet, og manerismer. Der beskrives yderligere en dreng med meget ringe selvbillede, som ofte er forbundet med skyld og skam. Drengen bor alene med sin mor. Han er blevet til vha. donor. Der har været tegn på mistrivsel gennem de sidste år. Pga. af både funktionstab og mange forskellige symptomer er vores råd at PPR psykolog efter drøftelse med barnets mor evt. sender henvisning til BU afdelingen for nærmere afklaring. Der gives i den forbindelse sparring til detaljer i en evt. henvisning. Der sendes ikke henvisning til BU afdelingen på nuværende tidspunkt, i det behandlingsforløbet med drengen har den ønskede effekt

35 Det koordinerende sparringsteam I de enkelte kommuner vil det være PPR-psykologen, der modtager sager fra øvrige kommunale medarbejdere De regionale sundhedsfaglige medarbejdere modtager sager fra regionale medarbejdere og praktiserende læger Møderne i sparringsteamet kan suppleres med relevante ad-hoc deltagere, som har tilknytning til barnet/den unge. Ligeledes kan barnet/den unge, forældre eller andre pårørende deltage Der vil altid på mødet blive udarbejdet referat, der udleveres til forældrene Sager vil kun blive drøftet såfremt der foreligger et skriftligt samtykke

36 Forventelige mål og resultater Færre irrelevante henvisninger til Psykiatrien Forældre føler sig bedre klædt på til at håndtere deres børns mistrivsel og daglige udfordringer Forældre oplever sammenhængende og passende forløb for deres børn Fagpersonale føler sig klædt bedre på til at håndtere børn og unge i mistrivsel Fagpersoner oplever, at psykiatrien er tilgængelig Fagpersoner oplever, at det tværsektorielle samarbejde fungerer At kommunernes forebyggende indsatser kommer bedre i spil

37 Aktivitet i sager er blevet behandlet på teammøderne 26 sager retur til kommunerne med sparring 8 sager retur til regionen med sparring 24 sager blev til en fælles indsats til gavn for patienten / borgeren

38