Indhold. Diabetes mellitus type Behandlingsprincipper Lavt blodsukker hypoglycæmi Højt blodsukker hyperglycæmi...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi..."

Transkript

1 Indhold Diabetes mellitus type Behandlingsprincipper Lavt blodsukker hypoglycæmi Højt blodsukker hyperglycæmi Kost Ved udskrivelse skal følgende udleveres Ambulant forløb Sygdom Fysisk aktivitet Rejser Børneafdelingens diabetesteam Kontakt til diabetesteamet Information til barnets institution Relevante pjecer

2 Diabetes mellitus type 1 Diabetes skyldes, at bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin. Insulin er et hormon, der er en del af vores stofskifte og transporterer sukker fra blodet ind i cellerne fx muskelceller. Det er uvist, hvorfor nogle mennesker får diabetes, men der er en arvelig tilbøjelighed. Insulin kan ikke optages i kroppen via mavetarmkanalen, og kan derfor ikke behandles med tabletter. Insulin skal injiceres i underhuden ved hjælp af en lille nål. Alt kan i starten virke meget uoverkommeligt. Vores erfaring er dog, at det er bedst for Jer at komme hjem i egne omgivelser hurtigst muligt, men at I selvfølgelig skal være klar til det. Indlæggelsestiden afhænger af mange faktorer, men ligger ofte på mellem 2 og 5 dage. Inden udskrivelsen skal I være i stand til: At måle blodsukker At give insulin injektioner At måle blodketon Vi har på børneafdelingen et tværfagligt diabetesteam, der har til formål at støtte, hjælpe og vejlede Jer. I starten vil I have tæt telefonisk kontakt med diabetesteamet, og I er velkomne til at kontakte os ved spørgsmål. Det er en god idé, at skrive spørgsmål ned løbende, som de opstår i hverdagen. Det at én i familien har fået diabetes, vil få indvirkning på hele familien, og det vil kræve tilvænning før hverdagen vil fungere optimalt igen. Vi tilbyder under indlæggelsen følgende samtaler: Vores socialrådgiver vil fortælle Jer om, hvilke rettigheder I har, herunder orlov til en forælder og dækning af udgifter i forbindelse med diabetes behandlingen Vores diætist vil vejlede Jer om, hvordan I skal forholde Jer til kost og diabetes Der vil være mulighed for samtale med psykolog. Dette kan virke uoverskueligt under indlæggelsen, og er derfor et åbent tilbud. Samtalerne er et tilbud til både forældre, barn og søskende - 2 -

3 Efter udskrivelsen: Efter udskrivelsen bliver I fulgt i vores diabetesambulatorium på afdeling B1521. Her kommer til at foregå følgende: Gennemgang af blodsukker målinger (husk dagbog) Justering af insulindosering Kontrol af injektionsteknik Højde/vægt måling Måling af HgbA1c værdien - en værdi der viser, hvordan blodsukkeret gennemsnitlig har ligget de sidste 6-8 uger (husk fingerprikker) Samtale om hvordan Jeres hverdag fungerer dels i familien dels i omgivelser I alderen 15 år 18 år vil I blive fulgt i vores ungdomsklinik indtil overgangen til voksenafdelingen. I vil blive inviteret til arrangementer tilrettelagt af teamet dette kalder vi Diabetesskolen. Vi arrangerer ca 2-3 tema eftermiddage eller aftener om året. Vi tilbyder undervisning af lærere og pædagoger fra institution, skole og SFO. Dette gøres for at orientere de pågældende personaler om diabetes, og klæde dem på til at støtte barnet i diabetesbehandlingen i det daglige. Undervisningen foretages af teamets sygeplejersker og tilbydes den anden onsdag i hver måned fraset juli. Undervisningen foregår i børneafdelingen

4 Behandlingsprincipper Behandlingsmål: HgbA1c (langtidsprøve): 7,5 % Blodsukker før måltid: 4 7 mmol/l. Blodsukker før sengetid: 6-10 mmol/l men tag hensyn til insulintype og natmåltid. Blodsukker højere end 10 mmol/l skal korrigeres - der skal tages hensyn til om der er udført nogen form for fysisk aktivitet samt hvad der er spist og skal spises (vurdere kulhydrater) Korrektions formler - hjælp til blodsukker regulation: Udregning af hurtigvirkende insulin behov i forhold til kulhydratindtag: 500 divideret med døgndosis insulin = antal gram kulhydrat pr. enhed insulin (ex hvis total døgndosis er 50 ie insulin; 500:50 = 10 gram kulhydrat dvs. der skal tages 1 enhed hurtigvirkende insulin for hver 10 gram kulhydrat der spises) Udregning af korrektionsinsulin af højt blodsukker: 100 divideret med døgndosis insulin = reduktion i mmol/ pr.1 enhed insulin (ex hvis total døgndosis er 50 ie insulin; 100:50 = 2 mmol/l dvs. for hver enhed hurtigvirkende insulin der gives falder blodsukkeret med 2 mmol/l) - 4 -

5 Definition: Lavt blodsukker hypoglycæmi Blodsukker under 3,5 mmol/l Symptomer: Sultfornemmelse, bleghed, hovedpine, træthed, taleforstyrrelser, hjertebanken, svimmelhed, adfærdsændring (vrisne) og i værste tilfælde bevidstløshed og kramper Gradinddeling og behandling: Let (insulinføling) kan mærkes og skal behandles med ca. 1-2 dl juice eller 3-4 stk. druesukker eller 2 dl kakaomælk (3 gram kulhydrat pr. 10 kg legemsvægt vil få blodsukkeret til at stige 1-2 mmol/l). Fx: Ved en vægt på 30 kg ca. 10 g kulhydrat svarer til: 1 dl juice/2 dl mælk / 2 4 stk. druesukker. Ved en vægt på 50 kg ca. 15g kulhydrat svarer til: 1½ dl juice/ 3 dl mælk / 2 6 stk. druesukker. Moderat (insulintilfælde) kan mærkes men der kan være behov for hjælp af andre til at behandle det (dette er altid tilfældet hos helt små børn selv hvis det kun drejer sig om insulinføling) samme behandling som ved let hypoglycæmi. Svær (insulinchok) blodsukkeret er så lavt at det kan give bevidstløshed eller kramper. Hvis ovenstående er tilfældet ring 112, og der vil evt. blive givet sukkervand i en blodåre eller Glucagen som injektion i lår eller mave. I alle tilfælde gælder det, at når blodsukkeret er oppe på 5-6 mmol/l er det vigtig at give noget kulhydrat i form af fx brød så blodsukkeret vedligeholdes og følges nøje. Årsag: Fysisk aktivitet (blodsukkeret kan falde mange timer efter sport) Glemt måltid Sygdom (fx diare og opkast) For meget insulin Anden virkning af insulinen - 5 -

6 Alkohol Ikke altid muligt at finde en forklaring Forebyggelse: Undervisning i sport, mad insulin, sygdom mm Medbring altid druesukker Blodsukker før sport ca. 8,5 mmol/l Blodsukker før sengetid > 6 mmol/l (10 mmol/l efter hård fysisk aktivitet) - 6 -

7 Højt blodsukker hyperglycæmi Definition: Blodsukker mmol/l: Symptomer: Oftest ingen fysiske symptomer med mindre der er tale om en infektion. (se Sygdom ) Behandling: Hvis det høje blodsukker skyldes insulinmangel skal blodsukkeret korrigeres ved hjælp af hurtigvirkende insulin Hvis årsagen er ekstra indtag af kulhydrat, kan fysisk aktivitet almindeligvis nedbringe blodsukkeret. Blodsukker højere end 15 mmol/l Symptomer: Tørst, øget vandladning, irritabilitet, hovedpine, synsforstyrrelse, træthed, uoplagthed, muskelsmerter i forbindelse med fysisk aktivitet. Ved ovenstående symptomer skal blodet undersøges for keton/syre. Behandling: Ekstra hurtigvirkende insulin, efter 100 reglen (se Behandlingsprincipper ) indtil blodsukkeret er ca. 10 mmol/l, derefter tæt blodsukkermåling, hvis der stadig er keton, fortsætte med hurtigvirkende insulin suppleret med ekstra kulhydrater. Ved voldsom opkastning, hurtig vejrtrækning og sløvhed er indlæggelse nødvendig! - 7 -

8 Årsag: Sygdom (se Sygdom ) For lidt insulin glemt vanlig insulindosis Varieret insulinoptagelse Fysisk aktivitet ved insulinmangel Indtaget for mange kulhydrater Stress Ikke altid muligt at finde en forklaring Forebyggelse: Undervisning i sport, mad insulin, sygdom mm - 8 -

9 Kost Spis efter appetit, almindelig sund mad - gerne 5-6 måltider dagligt og almindeligvis natmad. Måltids insulin justeres i forhold til, hvor mange kulhydrater der indtages. Det er en god ide at spise måltider, indeholdende kulhydrater der påvirker blodsukkeret både hurtigt og langsomt: Langsomt virkende kulhydrater : mørkt/groft brød, ren mørk chokolade, havregryn/grød, pasta, ris, popcorn. Disse får blodsukkeret til at stige moderat og bruges til vedligeholdelse af blodsukkeret. Hurtigt virkende kulhydrater : druesukker, frugtjuice, sød saft/sodavand, sukker, honning, sødet syltetøj, frugt, mælk, kakao, cornflakes, guldkorn. Disse får blodsukkeret til at stige hurtigt. Neutrale kulhydrater : grøntsager, light/sukkerfri produkter Hurtigt virkende kulhydrater forsinkes i optagelsen, hvis det kombineres med langsomme kulhydrater, grøntsager, proteiner (kød, kylling, æg) og fedtstoffer. Spis groft brød og mange grøntsager - gerne til alle måltiderne, da det giver et mere jævnt blodsukker. Frugt indeholder naturligt frugtsukker og vil medføre en hurtig blodsukkerstigning. Spis et par stykker frugt dagligt gerne i forbindelse med et måltid, der indeholder langsomt virkende kulhydrater. Brug magre produkter og spar på fedtstofferne. Spar på sukkeret. Spis almindelig sund og spændende mad. Slik må gerne spises, men i mindre mængder (og ikke hver dag). Når der spises slik, er det en god ide at spise det, som en del af et måltid, på den måde vil blodsukkeret blive påvirket mindst

10 Sukkerfri pastiller, bolsjer og tyggegummi kan spises i mindre mængder - men pas på, da det kan give luft i maven, specielt produkter der er sødet med sukkeralkoholer, som omdannes til sukker i tarmen, kan give ubehag. På udflugter er det er vigtigt at medbringe en ekstra madpakke. Der kan altid opstå forsinkelser eller andre uventede forhindringer. Afhængig af hvilken insulintype der behandles med samt blodsukkeret inden sengetid skal der spises natmad. Drikkevarer Vand, te og kaffe. Mælk til måltiderne dog max. ½ liter i døgnet. Light læskedrikke og light sodavand der er sødet med: sakkarin, cyklemat, aspartam, acesulfam. Light saft kan indeholde sukker, hvis der er frugt i

11 Ved udskrivelse skal følgende udleveres Til behandling: Insulin til daglig brug Hurtigvirkende insulin Injektionsnåle Novopen 4/Echopen Til vurdering af blodsukker: Fingerprikker Lancetter/tromler til fingerprikker Blodsukkerapparat og strimler Til vurdering af ketoner/syre: Apparat til vurdering af blodketoner Relevante telefonnumre

12 Ambulant forløb Måling af HgbA1c ca. hver anden måned. Ambulant besøg hos diabeteslæge planlægges almindeligvis til 2 gange årligt, med mindre HgbA1c er højere end 10. Ambulant besøg hos diabetessygeplejerske planlægges som udgangspunkt til 4 gange årligt. Årsprøve: Alle får én gang årligt foretaget en ekstra langtidsprøve (fingerprik), der sendes til Glostrup, hvor den bliver registreret i det landsdækkende register PædDiabet. Der bliver målt blodtryk og forskellige data bliver registreret. Desuden screenes for glutenintolerans (coeliaki) og stofskiftelidelse. 3 årsprøve: Ved aldrene og 18 år foregår følgende: Måling af følesans på højre storetå Øjenlægetilsyn Urinen undersøges for evt. udskillelse af æggehvidestof. Alle data registreres i PædDiabet. Biobank: Barnet tilbydes at deltage i Biobank, som er en database til brug for forskning på Steno Diabetescenter. Deltagelsen indebærer, at barnet får taget en blodprøve, som opbevares i Biobanken med henblik på forskning

13 Sygdom Diabetikere har ikke øget tendens til at blive syge end andre, men ved sygdom øges insulinbehovet almindeligvis, og der kan opstå problemer med høje blodsukre og ketonstoffer i blodet(syreforgiftning/ketoacidose). Ved febersygdomme (temperatur > 38) stiger blodsukkeret, og dermed øges insulinbehovet ved opkastninger falder blodsukkeret almindeligvis og insulinbehovet mindskes. Giv dog altid insulin! Ved sygdom skal gøres følgende: MÅL BLODSUKKER MINDST HVER 2. TIME UNDERSØGE BLOD FOR KETONER (SYRE) Sygdom med temperatur over 38 grader: Find årsag til sygdom og behandl hvis der er tale om en bakteriel infektion Mål blodsukker og ketoner i urinen eller blodet hver 2. time Hvis der er ketoner i blodet og blodsukkeret er over 15 mmol/l, skal der gives ekstra hurtigvirkende insulin (0,1 enhed pr. kg - fx ved en vægt på 30 kg skal have 3 enheder hurtigvirkende insulin) hver 2. time indtil blodsukkeret er ca. 10 mmol/l. Hvis der fortsat er ketoner i blodet, men blodsukkeret er under 10 mmol/l gives 0,05 enhed pr. kg hver time Der skal drikkes rigeligt med væske (sukkerfri hvis blodsukkeret er over 15 mmol/l) for at undgå dehydrering Overvej indlæggelse: Ved vedvarende høje blodsukre på trods af ekstra insulin Ved tiltagende ketoner i blodet Ved vedvarende mavesmerter og opkastninger Ved tiltagende sløvhed Ved utryghed

14 Sygdom med normal eller let forhøjet temperatur, lavt blodsukker og lavt niveau af ketoner: Reducer insulin med op til 50 % - må dog ALDRIG udelades helt Giv små hyppige måltider Giv små mængder sukkerholdig væske ( ml/timen) Overvej indlæggelse: Ved vedvarende lave blodsukre (< 4-5 mmol/l) trods reduceret insulin og sukkertilførsel Ved vedvarende opkastninger og diare Ved tiltagende sløvhed Ved utryghed Ved mindste tvivl kontakt diabetessygeplejersken på: (hverdage fra ) eller børnemodtagelsen på: HUSK: opkast og ondt i maven kan være første tegn på insulinmangel. Så ved opkastning og ketoner i blodet kan der være tale om insulinmangel og ikke maveinfektion

15 Fysisk aktivitet Ved velreguleret diabetes vil fysisk aktivitet indebære, at blodsukkeret falder, da sukkeromsætningen i musklerne øges. For at undgå blodsukkerfald, kan der spises ekstra mad, evt. hurtigt virkende kulhydrater før og i forbindelse med motion. Et optimalt blodsukker før og under motion er 7 10 mmol/l. Blodsukkeret kan falde i op til 24 timer efter motion, da sukkerdepoterne i musklerne skal fyldes op igen. Det er derfor vigtigt at spise et måltid efter fysisk aktivitet. Blodsukker måles før, (under) og efter for at se hvor meget ekstra mad og drikke, der er brug for. Hvis der er højt blodsukker inden fysisk aktivitet pga. insulinmangel, vil blodsukkeret stige, da der ikke er insulin nok til at transportere sukkeret ind i musklerne. Leveren prøver at hjælpe til ved at producere sukker og blodsukkeret stiger. Musklerne prøver at lave energi af fedt i stedet, hvilket kan give ketonstoffer og resultere i, at der ikke kan ydes optimal indsats. Det er vigtigt, at blodsukkeret bliver normaliseret med hurtigvirkende insulin inden motion dvs. ved blodsukker over 15 mmol/l (dog afhængigt af om der lige er spist)

16 Rejser Huskeliste: Pakkes i 2 håndbager (hvis én skulle bortkomme) Insulin til daglig brug Hurtigvirkende insulin (Novorapid) Nåle til pennen Engangspenne eller ekstra ampuller Blodsukkerapparat og strimler Fingerprikker og lancetter/tromler Kanylebøtte Keton apparat + strimler Druesukker (evt glucagenpen) Identifikation (amulet eller lignende) Relevante telefonnumre Rejsebrev (udleveres i ambulatoriet) Evt. denne mappe Ved længerevarende ture med stort aktivitetsniveau så som ski- og vandreture kan det være nødvendigt at reducere den daglige insulindosis, for at udgå problemer med lave blodsukre. Som hovedregel reduceres der således ved hver insulininjektion (basalinsulin): Ved blodsukker over 12 mmol/l tages 2/3 af vanlig dosis (fx i stedet for 45 i.e. tages 30 i.e.) Ved blodsukker under 12 mmol/l tages halvdelen af vanlig dosis (fx i stedet for 45 i.e. tages 22 i.e.) På sådanne ture anbefales det, at blodsukkeret ligger mellem 9-12 mmol/l og at det måles minimum 4 gange daglig for at kunne følge med i, hvordan blodsukkeret påvirkes af aktiviteten. Det kan være nødvendigt at reducere måltids insulindosis i løbet af dagen. Husk natmad

17 Børneafdelingens diabetesteam Læger: Lene Lyngsøe, afdelingslæge: Birgitte Højgaard, 1. reservelæge: Pumper,tilsyn af indlagte og ambulatorium Pumper,tilsyn af indlagte og ambulatorium Sygeplejersker: Lene Jepsen Ina Christensen Susanne Lisbjerg Charlotte Wadsbach Pumper, sengeafsnit og ambulatorium Pumper, sengeafsnit og ambulatorium Ambulatorium (ungdomsambulatorium) Sengeafsnit, ambulatorium + (ungdoms) Psykolog: Sussanne Sander Diætist: Anne Stoustrup Socialrådgiver: Jannick Mortensen Sekretærer: Lotte Lindstrøm

18 Kontakt til diabetesteamet Tjenestetelefon mellem hverdage Akut børnemodtagelse Sekretær man.- tors og , fre (ændring af tider) Sengeafsnit B Mail: Afdelingslæge Lene Lyngsøe: Diabetessygeplejerske: Ved brug for akut hjælp: Dagtiden: Ring til tjenestetelefonen eller børnemodtagelsen. Aften/nat: Ring til den akutte børnemodtagelse, der kan vejlede, evt. med kontakt til diabetessygeplejerske. Børn med nydiagnosticeret diabetes har daglig kontakt med diabetessygeplejersken på tjenestetelefonen i tidsrummet Sidste døgns blodsukre diskuteres, og der lægges planer for insulindosering. I er under oplæring, og kontakten benyttes ligeledes til at besvare spørgsmål, som I har forberedt. Den tætte kontakt vil forventeligt ophøre efter 2 4 uger. Insulinjustering: Ved behov for justering af insulindosering kan der ringes til tjeneste telefonen på hverdage mellem kl eller via mail. Tidsbestilling til ambulante besøg: Sekretær man.- tors og , fre Børn med pumpe ringer til tlf , der varetages af akut børnemodtagelse, når den ikke passes af pumpeteamet

19 Information til barnets institution Et barn i Jeres institution har fået konstateret diabetes. At skulle have ansvar for et barn med diabetes kræver en viden om denne kroniske lidelse. Vi tilbyder løbende undervisning af institutionens personale ca. hver 2 måned. Dette foretages af teamets sygeplejersker og vil foregå på børneafdelingen. Børn med diabetes har nedsat eller ingen insulinproduktion. Insulin er et hormon der produceres i bugspytkirtlen. Insulin sikrer at sukkeret i blodet bliver transporteret ind i kroppens celler (fx muskelceller) til dannelse af energi. Når børn ikke selv kan producere insulin skal de have det som en indsprøjtning i underhuden fx i mave eller lår. Den insulin der sprøjtes ind under huden virker på samme måde som den insulin man som ikke diabetiker selv producerer. Af og til er der dog en anden virkning, da insulinet kan ligge som et lille depot under huden, og virke uanset om der er meget eller lidt sukker i blodet. Barnets blodsukker kan derfor både blive for højt og for lavt. Blodsukkermåling: Barnet skal have målt blodsukker jævnligt. Afhængig af deres alder skal de have hjælp til dette, om ikke andet hjælp til af huske på at måle det. Det tilstræbes at blodsukkeret ligger mellem 4-7 mmol/l inden måltiderne. Højt blodsukker (over 15mmol/l) barnet kan have følgende symptomer: Øget tørst Hyppig vandladning Træthed Manglende appetit Kvalme Mavesmerter

20 Årsagerne kan være mange, ved vedvarende høje blodsukre og hvis barnet er påvirket af det høje blodsukker skal I kontakte barnets forældre. Lavt blodsukker (under 3,5 mmol/l) barnet kan have følgende symptomer: Bleg Sultfølelse Øget svedtendens, hovedpine, svimmelhed Rysten Koncentrationsbesvær Irritabel/aggressiv Hvis I oplever, at barnet har ovenstående symptomer mål da altid et blodsukker. I denne situation skal barnet have noget mad/drikke indeholdende hurtigt virkende kulhydrater. Med dette menes, kulhydrater der har en hurtig indvirkning på blodsukkeret. Dette kan være gram druesukker/juice svarende til 4 stk. druesukker eller 1 brikjuice. Mål blodsukker igen efter ½ time for at sikre at det er på vej op igen. Herefter ca. hver time. Hvis ingen ændring i blodsukker eller barnets almene tilstand kontakt da forældrene. Kost til børn med diabetes: Børn med diabetes skal spise almindelig sund kost som de andre børn i institutionen og have ca. 6 måltider dagligt. Der kan dog være tilfælde, hvor barnet skal spise noget ekstra. Det er vigtigt, at medbringe en ekstra madpakke samt juice, når I skal på tur. Det kan jo ske, at I ikke kommer frem/hjem til ventet tid. Til fødselsdage og lignende må barnet gerne spise slik og kager. Dette skal dog gerne være i forbindelse med et måltid, da blodsukkeret stiger langsommere, hvis barnet samtidig spiser noget groft brød. Slik og kager skal altså ikke erstatte et måltid og mængden skal heller ikke være for stor (Aftal altid med forældrene)

21 Motion: Hvis barnet motionerer mere end vanligt forbrændes mere sukker. Det betyder, at blodsukkeret kan falde betydeligt. I disse tilfælde kan det være nødvendigt med ekstra mad og evt. juice. Kontakt telefonnumre: Forældre: Tjenestetelefon alle hverdage Akut børnemodtagelse Hillerød Hospital: Specielle hensyn:

22 Relevante pjecer Generelle pjecer: Blodsukkerdagbog Bayer HealthCare Det røde kort højt/lavt blodsukker BD Medical Diabetes Care Patientvejledning NovoRapid - NovoNordisk At tage insulin BD Medical Diabetes Care, 2004 Skolen og Diabetes Diabetesforeningen 2003 Mad til børn og unge Diabetesforeningen 2003 Merudgifter Diabetesforeningen 2010 Pjece fra forældreforeningen Humlebo 0 8 år: Det lille barn og diabetes Diabetesforeningen år: Dig og diabetes Diabetesforeningen år: Ung og diabetes Diabetesforeningen

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Behandling med insulinpumpe

Behandling med insulinpumpe Patientinformation Behandling med insulinpumpe Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Vælg farve Diabetes ambulatorium Nyremedicinsk Klinik 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor behandling med insulinpumpe? 2.

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Pædiatrisk Afdeling. Alkohol og diabetes. www.koldingsygehus.dk

Pædiatrisk Afdeling. Alkohol og diabetes. www.koldingsygehus.dk Pædiatrisk Afdeling Alkohol og diabetes www.koldingsygehus.dk Alkohol og diabetes Alkohol og diabetes Selvom du har diabetes er det ikke forbudt at drikke alkohol. Det er dog vigtigt for dig at vide hvordan

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. druesukker,

Læs mere

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Navn: Skole: 1. Kontaktoplysninger Elevens navn: Klasse: Fødselsdag: Fik diabetes konstateret: Forældre: Adresse: Telefon privat: Mobil telefon,

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Pilotprojekt på Hvidovre Hospital, Endokrinologisk afdeling i 2012 Projektledere: Overlæge Ole Snorgaard og afdelingssygeplejerske Ulla Vesth

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb Patientinformation Nyopdaget Diabetes Patientforløb Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken SUKKERSYGE, DIABETES MELLITUS TYPE 1. Beskrivelsen omhandler den akutte indlæggelse på Børne- og ungeklinikken,

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

2 år efter overvægtskirurgi

2 år efter overvægtskirurgi 2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

På efterskole med diabetes

På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design Højskolevej 9 7100 Vejle Tlf. 75 85 80 12 Mail: info@skolenfor.dk www.skolenfor.dk På efterskole med

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Gentofte Svømmeklub 26. September Af: Linda Lund Tietze, Cand. Scient. i klinisk ernæring. SportsNutrition v/ Linda Lund Tietze

Gentofte Svømmeklub 26. September Af: Linda Lund Tietze, Cand. Scient. i klinisk ernæring. SportsNutrition v/ Linda Lund Tietze Gentofte Svømmeklub 26. September 2016 Af: Linda Lund Tietze, Cand. Scient. i klinisk ernæring. 1 Hvorfor er rigtig kost vigtig? Optimal energi i hverdagen og til træning Optimal energi til at vokse og

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Planlægning af graviditet. Når du har diabetes

Planlægning af graviditet. Når du har diabetes Planlægning af graviditet Når du har diabetes Planlægning af graviditet Når du har diabetes, er der flere forhold, der bør planlægges for at optimere forløbet af en graviditet. Vi anbefaler, at du anvender

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Vi som danskerne spiser i gennemsnit 2,5 kg sukker om måneden.

Vi som danskerne spiser i gennemsnit 2,5 kg sukker om måneden. Det er for de fleste en udfordring at lave om på kosten. MEN hvis der er en ting der virkelig kan gøre en forskel så er det dit forbrug af sukker. Når sukker og fedt er blevet din værste fjende nummer

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Elinor Holm. Sidse. Victor. Behandling af type 1 Diabetes. Om Elinor. Det ideelle blodsukker (BS)

Elinor Holm. Sidse. Victor. Behandling af type 1 Diabetes. Om Elinor. Det ideelle blodsukker (BS) Om Elinor Behandling af type 1 Diabetes Elinor Holm Det ideelle blodsukker (BS) Er et BS på 5.6-7 Elinors BS skal måles hyppigt, hun har sensor på, som viser udviklingen i hendes BS - hvis hun ikke har

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Sigmoideoskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. - kikkertundersøgelse af venstre side af tyktarmen

Sigmoideoskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. - kikkertundersøgelse af venstre side af tyktarmen Til patienter og pårørende Sigmoideoskopi - kikkertundersøgelse af venstre side af tyktarmen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa Forberedelse

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC

Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC Hvad er diabetes? Type 1-diabetes er en stofskiftelidelse, som betyder, at bug - spytkirtlen ikke længere producerer insulin. Det får sukker - indholdet i blodet til at

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse, som finder sted i Neurokirurgisk

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker

PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker NOTER KÆRE LÆSER Denne patientvejledning om type 1-diabetes er udarbejdet som et supplement til den information, du får hos

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere