Indhold. Diabetes mellitus type Behandlingsprincipper Lavt blodsukker hypoglycæmi Højt blodsukker hyperglycæmi...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi..."

Transkript

1 Indhold Diabetes mellitus type Behandlingsprincipper Lavt blodsukker hypoglycæmi Højt blodsukker hyperglycæmi Kost Ved udskrivelse skal følgende udleveres Ambulant forløb Sygdom Fysisk aktivitet Rejser Børneafdelingens diabetesteam Kontakt til diabetesteamet Information til barnets institution Relevante pjecer

2 Diabetes mellitus type 1 Diabetes skyldes, at bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin. Insulin er et hormon, der er en del af vores stofskifte og transporterer sukker fra blodet ind i cellerne fx muskelceller. Det er uvist, hvorfor nogle mennesker får diabetes, men der er en arvelig tilbøjelighed. Insulin kan ikke optages i kroppen via mavetarmkanalen, og kan derfor ikke behandles med tabletter. Insulin skal injiceres i underhuden ved hjælp af en lille nål. Alt kan i starten virke meget uoverkommeligt. Vores erfaring er dog, at det er bedst for Jer at komme hjem i egne omgivelser hurtigst muligt, men at I selvfølgelig skal være klar til det. Indlæggelsestiden afhænger af mange faktorer, men ligger ofte på mellem 2 og 5 dage. Inden udskrivelsen skal I være i stand til: At måle blodsukker At give insulin injektioner At måle blodketon Vi har på børneafdelingen et tværfagligt diabetesteam, der har til formål at støtte, hjælpe og vejlede Jer. I starten vil I have tæt telefonisk kontakt med diabetesteamet, og I er velkomne til at kontakte os ved spørgsmål. Det er en god idé, at skrive spørgsmål ned løbende, som de opstår i hverdagen. Det at én i familien har fået diabetes, vil få indvirkning på hele familien, og det vil kræve tilvænning før hverdagen vil fungere optimalt igen. Vi tilbyder under indlæggelsen følgende samtaler: Vores socialrådgiver vil fortælle Jer om, hvilke rettigheder I har, herunder orlov til en forælder og dækning af udgifter i forbindelse med diabetes behandlingen Vores diætist vil vejlede Jer om, hvordan I skal forholde Jer til kost og diabetes Der vil være mulighed for samtale med psykolog. Dette kan virke uoverskueligt under indlæggelsen, og er derfor et åbent tilbud. Samtalerne er et tilbud til både forældre, barn og søskende - 2 -

3 Efter udskrivelsen: Efter udskrivelsen bliver I fulgt i vores diabetesambulatorium på afdeling B1521. Her kommer til at foregå følgende: Gennemgang af blodsukker målinger (husk dagbog) Justering af insulindosering Kontrol af injektionsteknik Højde/vægt måling Måling af HgbA1c værdien - en værdi der viser, hvordan blodsukkeret gennemsnitlig har ligget de sidste 6-8 uger (husk fingerprikker) Samtale om hvordan Jeres hverdag fungerer dels i familien dels i omgivelser I alderen 15 år 18 år vil I blive fulgt i vores ungdomsklinik indtil overgangen til voksenafdelingen. I vil blive inviteret til arrangementer tilrettelagt af teamet dette kalder vi Diabetesskolen. Vi arrangerer ca 2-3 tema eftermiddage eller aftener om året. Vi tilbyder undervisning af lærere og pædagoger fra institution, skole og SFO. Dette gøres for at orientere de pågældende personaler om diabetes, og klæde dem på til at støtte barnet i diabetesbehandlingen i det daglige. Undervisningen foretages af teamets sygeplejersker og tilbydes den anden onsdag i hver måned fraset juli. Undervisningen foregår i børneafdelingen

4 Behandlingsprincipper Behandlingsmål: HgbA1c (langtidsprøve): 7,5 % Blodsukker før måltid: 4 7 mmol/l. Blodsukker før sengetid: 6-10 mmol/l men tag hensyn til insulintype og natmåltid. Blodsukker højere end 10 mmol/l skal korrigeres - der skal tages hensyn til om der er udført nogen form for fysisk aktivitet samt hvad der er spist og skal spises (vurdere kulhydrater) Korrektions formler - hjælp til blodsukker regulation: Udregning af hurtigvirkende insulin behov i forhold til kulhydratindtag: 500 divideret med døgndosis insulin = antal gram kulhydrat pr. enhed insulin (ex hvis total døgndosis er 50 ie insulin; 500:50 = 10 gram kulhydrat dvs. der skal tages 1 enhed hurtigvirkende insulin for hver 10 gram kulhydrat der spises) Udregning af korrektionsinsulin af højt blodsukker: 100 divideret med døgndosis insulin = reduktion i mmol/ pr.1 enhed insulin (ex hvis total døgndosis er 50 ie insulin; 100:50 = 2 mmol/l dvs. for hver enhed hurtigvirkende insulin der gives falder blodsukkeret med 2 mmol/l) - 4 -

5 Definition: Lavt blodsukker hypoglycæmi Blodsukker under 3,5 mmol/l Symptomer: Sultfornemmelse, bleghed, hovedpine, træthed, taleforstyrrelser, hjertebanken, svimmelhed, adfærdsændring (vrisne) og i værste tilfælde bevidstløshed og kramper Gradinddeling og behandling: Let (insulinføling) kan mærkes og skal behandles med ca. 1-2 dl juice eller 3-4 stk. druesukker eller 2 dl kakaomælk (3 gram kulhydrat pr. 10 kg legemsvægt vil få blodsukkeret til at stige 1-2 mmol/l). Fx: Ved en vægt på 30 kg ca. 10 g kulhydrat svarer til: 1 dl juice/2 dl mælk / 2 4 stk. druesukker. Ved en vægt på 50 kg ca. 15g kulhydrat svarer til: 1½ dl juice/ 3 dl mælk / 2 6 stk. druesukker. Moderat (insulintilfælde) kan mærkes men der kan være behov for hjælp af andre til at behandle det (dette er altid tilfældet hos helt små børn selv hvis det kun drejer sig om insulinføling) samme behandling som ved let hypoglycæmi. Svær (insulinchok) blodsukkeret er så lavt at det kan give bevidstløshed eller kramper. Hvis ovenstående er tilfældet ring 112, og der vil evt. blive givet sukkervand i en blodåre eller Glucagen som injektion i lår eller mave. I alle tilfælde gælder det, at når blodsukkeret er oppe på 5-6 mmol/l er det vigtig at give noget kulhydrat i form af fx brød så blodsukkeret vedligeholdes og følges nøje. Årsag: Fysisk aktivitet (blodsukkeret kan falde mange timer efter sport) Glemt måltid Sygdom (fx diare og opkast) For meget insulin Anden virkning af insulinen - 5 -

6 Alkohol Ikke altid muligt at finde en forklaring Forebyggelse: Undervisning i sport, mad insulin, sygdom mm Medbring altid druesukker Blodsukker før sport ca. 8,5 mmol/l Blodsukker før sengetid > 6 mmol/l (10 mmol/l efter hård fysisk aktivitet) - 6 -

7 Højt blodsukker hyperglycæmi Definition: Blodsukker mmol/l: Symptomer: Oftest ingen fysiske symptomer med mindre der er tale om en infektion. (se Sygdom ) Behandling: Hvis det høje blodsukker skyldes insulinmangel skal blodsukkeret korrigeres ved hjælp af hurtigvirkende insulin Hvis årsagen er ekstra indtag af kulhydrat, kan fysisk aktivitet almindeligvis nedbringe blodsukkeret. Blodsukker højere end 15 mmol/l Symptomer: Tørst, øget vandladning, irritabilitet, hovedpine, synsforstyrrelse, træthed, uoplagthed, muskelsmerter i forbindelse med fysisk aktivitet. Ved ovenstående symptomer skal blodet undersøges for keton/syre. Behandling: Ekstra hurtigvirkende insulin, efter 100 reglen (se Behandlingsprincipper ) indtil blodsukkeret er ca. 10 mmol/l, derefter tæt blodsukkermåling, hvis der stadig er keton, fortsætte med hurtigvirkende insulin suppleret med ekstra kulhydrater. Ved voldsom opkastning, hurtig vejrtrækning og sløvhed er indlæggelse nødvendig! - 7 -

8 Årsag: Sygdom (se Sygdom ) For lidt insulin glemt vanlig insulindosis Varieret insulinoptagelse Fysisk aktivitet ved insulinmangel Indtaget for mange kulhydrater Stress Ikke altid muligt at finde en forklaring Forebyggelse: Undervisning i sport, mad insulin, sygdom mm - 8 -

9 Kost Spis efter appetit, almindelig sund mad - gerne 5-6 måltider dagligt og almindeligvis natmad. Måltids insulin justeres i forhold til, hvor mange kulhydrater der indtages. Det er en god ide at spise måltider, indeholdende kulhydrater der påvirker blodsukkeret både hurtigt og langsomt: Langsomt virkende kulhydrater : mørkt/groft brød, ren mørk chokolade, havregryn/grød, pasta, ris, popcorn. Disse får blodsukkeret til at stige moderat og bruges til vedligeholdelse af blodsukkeret. Hurtigt virkende kulhydrater : druesukker, frugtjuice, sød saft/sodavand, sukker, honning, sødet syltetøj, frugt, mælk, kakao, cornflakes, guldkorn. Disse får blodsukkeret til at stige hurtigt. Neutrale kulhydrater : grøntsager, light/sukkerfri produkter Hurtigt virkende kulhydrater forsinkes i optagelsen, hvis det kombineres med langsomme kulhydrater, grøntsager, proteiner (kød, kylling, æg) og fedtstoffer. Spis groft brød og mange grøntsager - gerne til alle måltiderne, da det giver et mere jævnt blodsukker. Frugt indeholder naturligt frugtsukker og vil medføre en hurtig blodsukkerstigning. Spis et par stykker frugt dagligt gerne i forbindelse med et måltid, der indeholder langsomt virkende kulhydrater. Brug magre produkter og spar på fedtstofferne. Spar på sukkeret. Spis almindelig sund og spændende mad. Slik må gerne spises, men i mindre mængder (og ikke hver dag). Når der spises slik, er det en god ide at spise det, som en del af et måltid, på den måde vil blodsukkeret blive påvirket mindst

10 Sukkerfri pastiller, bolsjer og tyggegummi kan spises i mindre mængder - men pas på, da det kan give luft i maven, specielt produkter der er sødet med sukkeralkoholer, som omdannes til sukker i tarmen, kan give ubehag. På udflugter er det er vigtigt at medbringe en ekstra madpakke. Der kan altid opstå forsinkelser eller andre uventede forhindringer. Afhængig af hvilken insulintype der behandles med samt blodsukkeret inden sengetid skal der spises natmad. Drikkevarer Vand, te og kaffe. Mælk til måltiderne dog max. ½ liter i døgnet. Light læskedrikke og light sodavand der er sødet med: sakkarin, cyklemat, aspartam, acesulfam. Light saft kan indeholde sukker, hvis der er frugt i

11 Ved udskrivelse skal følgende udleveres Til behandling: Insulin til daglig brug Hurtigvirkende insulin Injektionsnåle Novopen 4/Echopen Til vurdering af blodsukker: Fingerprikker Lancetter/tromler til fingerprikker Blodsukkerapparat og strimler Til vurdering af ketoner/syre: Apparat til vurdering af blodketoner Relevante telefonnumre

12 Ambulant forløb Måling af HgbA1c ca. hver anden måned. Ambulant besøg hos diabeteslæge planlægges almindeligvis til 2 gange årligt, med mindre HgbA1c er højere end 10. Ambulant besøg hos diabetessygeplejerske planlægges som udgangspunkt til 4 gange årligt. Årsprøve: Alle får én gang årligt foretaget en ekstra langtidsprøve (fingerprik), der sendes til Glostrup, hvor den bliver registreret i det landsdækkende register PædDiabet. Der bliver målt blodtryk og forskellige data bliver registreret. Desuden screenes for glutenintolerans (coeliaki) og stofskiftelidelse. 3 årsprøve: Ved aldrene og 18 år foregår følgende: Måling af følesans på højre storetå Øjenlægetilsyn Urinen undersøges for evt. udskillelse af æggehvidestof. Alle data registreres i PædDiabet. Biobank: Barnet tilbydes at deltage i Biobank, som er en database til brug for forskning på Steno Diabetescenter. Deltagelsen indebærer, at barnet får taget en blodprøve, som opbevares i Biobanken med henblik på forskning

13 Sygdom Diabetikere har ikke øget tendens til at blive syge end andre, men ved sygdom øges insulinbehovet almindeligvis, og der kan opstå problemer med høje blodsukre og ketonstoffer i blodet(syreforgiftning/ketoacidose). Ved febersygdomme (temperatur > 38) stiger blodsukkeret, og dermed øges insulinbehovet ved opkastninger falder blodsukkeret almindeligvis og insulinbehovet mindskes. Giv dog altid insulin! Ved sygdom skal gøres følgende: MÅL BLODSUKKER MINDST HVER 2. TIME UNDERSØGE BLOD FOR KETONER (SYRE) Sygdom med temperatur over 38 grader: Find årsag til sygdom og behandl hvis der er tale om en bakteriel infektion Mål blodsukker og ketoner i urinen eller blodet hver 2. time Hvis der er ketoner i blodet og blodsukkeret er over 15 mmol/l, skal der gives ekstra hurtigvirkende insulin (0,1 enhed pr. kg - fx ved en vægt på 30 kg skal have 3 enheder hurtigvirkende insulin) hver 2. time indtil blodsukkeret er ca. 10 mmol/l. Hvis der fortsat er ketoner i blodet, men blodsukkeret er under 10 mmol/l gives 0,05 enhed pr. kg hver time Der skal drikkes rigeligt med væske (sukkerfri hvis blodsukkeret er over 15 mmol/l) for at undgå dehydrering Overvej indlæggelse: Ved vedvarende høje blodsukre på trods af ekstra insulin Ved tiltagende ketoner i blodet Ved vedvarende mavesmerter og opkastninger Ved tiltagende sløvhed Ved utryghed

14 Sygdom med normal eller let forhøjet temperatur, lavt blodsukker og lavt niveau af ketoner: Reducer insulin med op til 50 % - må dog ALDRIG udelades helt Giv små hyppige måltider Giv små mængder sukkerholdig væske ( ml/timen) Overvej indlæggelse: Ved vedvarende lave blodsukre (< 4-5 mmol/l) trods reduceret insulin og sukkertilførsel Ved vedvarende opkastninger og diare Ved tiltagende sløvhed Ved utryghed Ved mindste tvivl kontakt diabetessygeplejersken på: (hverdage fra ) eller børnemodtagelsen på: HUSK: opkast og ondt i maven kan være første tegn på insulinmangel. Så ved opkastning og ketoner i blodet kan der være tale om insulinmangel og ikke maveinfektion

15 Fysisk aktivitet Ved velreguleret diabetes vil fysisk aktivitet indebære, at blodsukkeret falder, da sukkeromsætningen i musklerne øges. For at undgå blodsukkerfald, kan der spises ekstra mad, evt. hurtigt virkende kulhydrater før og i forbindelse med motion. Et optimalt blodsukker før og under motion er 7 10 mmol/l. Blodsukkeret kan falde i op til 24 timer efter motion, da sukkerdepoterne i musklerne skal fyldes op igen. Det er derfor vigtigt at spise et måltid efter fysisk aktivitet. Blodsukker måles før, (under) og efter for at se hvor meget ekstra mad og drikke, der er brug for. Hvis der er højt blodsukker inden fysisk aktivitet pga. insulinmangel, vil blodsukkeret stige, da der ikke er insulin nok til at transportere sukkeret ind i musklerne. Leveren prøver at hjælpe til ved at producere sukker og blodsukkeret stiger. Musklerne prøver at lave energi af fedt i stedet, hvilket kan give ketonstoffer og resultere i, at der ikke kan ydes optimal indsats. Det er vigtigt, at blodsukkeret bliver normaliseret med hurtigvirkende insulin inden motion dvs. ved blodsukker over 15 mmol/l (dog afhængigt af om der lige er spist)

16 Rejser Huskeliste: Pakkes i 2 håndbager (hvis én skulle bortkomme) Insulin til daglig brug Hurtigvirkende insulin (Novorapid) Nåle til pennen Engangspenne eller ekstra ampuller Blodsukkerapparat og strimler Fingerprikker og lancetter/tromler Kanylebøtte Keton apparat + strimler Druesukker (evt glucagenpen) Identifikation (amulet eller lignende) Relevante telefonnumre Rejsebrev (udleveres i ambulatoriet) Evt. denne mappe Ved længerevarende ture med stort aktivitetsniveau så som ski- og vandreture kan det være nødvendigt at reducere den daglige insulindosis, for at udgå problemer med lave blodsukre. Som hovedregel reduceres der således ved hver insulininjektion (basalinsulin): Ved blodsukker over 12 mmol/l tages 2/3 af vanlig dosis (fx i stedet for 45 i.e. tages 30 i.e.) Ved blodsukker under 12 mmol/l tages halvdelen af vanlig dosis (fx i stedet for 45 i.e. tages 22 i.e.) På sådanne ture anbefales det, at blodsukkeret ligger mellem 9-12 mmol/l og at det måles minimum 4 gange daglig for at kunne følge med i, hvordan blodsukkeret påvirkes af aktiviteten. Det kan være nødvendigt at reducere måltids insulindosis i løbet af dagen. Husk natmad

17 Børneafdelingens diabetesteam Læger: Lene Lyngsøe, afdelingslæge: Birgitte Højgaard, 1. reservelæge: Pumper,tilsyn af indlagte og ambulatorium Pumper,tilsyn af indlagte og ambulatorium Sygeplejersker: Lene Jepsen Ina Christensen Susanne Lisbjerg Charlotte Wadsbach Pumper, sengeafsnit og ambulatorium Pumper, sengeafsnit og ambulatorium Ambulatorium (ungdomsambulatorium) Sengeafsnit, ambulatorium + (ungdoms) Psykolog: Sussanne Sander Diætist: Anne Stoustrup Socialrådgiver: Jannick Mortensen Sekretærer: Lotte Lindstrøm

18 Kontakt til diabetesteamet Tjenestetelefon mellem hverdage Akut børnemodtagelse Sekretær man.- tors og , fre (ændring af tider) Sengeafsnit B Mail: Afdelingslæge Lene Lyngsøe: Diabetessygeplejerske: Ved brug for akut hjælp: Dagtiden: Ring til tjenestetelefonen eller børnemodtagelsen. Aften/nat: Ring til den akutte børnemodtagelse, der kan vejlede, evt. med kontakt til diabetessygeplejerske. Børn med nydiagnosticeret diabetes har daglig kontakt med diabetessygeplejersken på tjenestetelefonen i tidsrummet Sidste døgns blodsukre diskuteres, og der lægges planer for insulindosering. I er under oplæring, og kontakten benyttes ligeledes til at besvare spørgsmål, som I har forberedt. Den tætte kontakt vil forventeligt ophøre efter 2 4 uger. Insulinjustering: Ved behov for justering af insulindosering kan der ringes til tjeneste telefonen på hverdage mellem kl eller via mail. Tidsbestilling til ambulante besøg: Sekretær man.- tors og , fre Børn med pumpe ringer til tlf , der varetages af akut børnemodtagelse, når den ikke passes af pumpeteamet

19 Information til barnets institution Et barn i Jeres institution har fået konstateret diabetes. At skulle have ansvar for et barn med diabetes kræver en viden om denne kroniske lidelse. Vi tilbyder løbende undervisning af institutionens personale ca. hver 2 måned. Dette foretages af teamets sygeplejersker og vil foregå på børneafdelingen. Børn med diabetes har nedsat eller ingen insulinproduktion. Insulin er et hormon der produceres i bugspytkirtlen. Insulin sikrer at sukkeret i blodet bliver transporteret ind i kroppens celler (fx muskelceller) til dannelse af energi. Når børn ikke selv kan producere insulin skal de have det som en indsprøjtning i underhuden fx i mave eller lår. Den insulin der sprøjtes ind under huden virker på samme måde som den insulin man som ikke diabetiker selv producerer. Af og til er der dog en anden virkning, da insulinet kan ligge som et lille depot under huden, og virke uanset om der er meget eller lidt sukker i blodet. Barnets blodsukker kan derfor både blive for højt og for lavt. Blodsukkermåling: Barnet skal have målt blodsukker jævnligt. Afhængig af deres alder skal de have hjælp til dette, om ikke andet hjælp til af huske på at måle det. Det tilstræbes at blodsukkeret ligger mellem 4-7 mmol/l inden måltiderne. Højt blodsukker (over 15mmol/l) barnet kan have følgende symptomer: Øget tørst Hyppig vandladning Træthed Manglende appetit Kvalme Mavesmerter

20 Årsagerne kan være mange, ved vedvarende høje blodsukre og hvis barnet er påvirket af det høje blodsukker skal I kontakte barnets forældre. Lavt blodsukker (under 3,5 mmol/l) barnet kan have følgende symptomer: Bleg Sultfølelse Øget svedtendens, hovedpine, svimmelhed Rysten Koncentrationsbesvær Irritabel/aggressiv Hvis I oplever, at barnet har ovenstående symptomer mål da altid et blodsukker. I denne situation skal barnet have noget mad/drikke indeholdende hurtigt virkende kulhydrater. Med dette menes, kulhydrater der har en hurtig indvirkning på blodsukkeret. Dette kan være gram druesukker/juice svarende til 4 stk. druesukker eller 1 brikjuice. Mål blodsukker igen efter ½ time for at sikre at det er på vej op igen. Herefter ca. hver time. Hvis ingen ændring i blodsukker eller barnets almene tilstand kontakt da forældrene. Kost til børn med diabetes: Børn med diabetes skal spise almindelig sund kost som de andre børn i institutionen og have ca. 6 måltider dagligt. Der kan dog være tilfælde, hvor barnet skal spise noget ekstra. Det er vigtigt, at medbringe en ekstra madpakke samt juice, når I skal på tur. Det kan jo ske, at I ikke kommer frem/hjem til ventet tid. Til fødselsdage og lignende må barnet gerne spise slik og kager. Dette skal dog gerne være i forbindelse med et måltid, da blodsukkeret stiger langsommere, hvis barnet samtidig spiser noget groft brød. Slik og kager skal altså ikke erstatte et måltid og mængden skal heller ikke være for stor (Aftal altid med forældrene)

21 Motion: Hvis barnet motionerer mere end vanligt forbrændes mere sukker. Det betyder, at blodsukkeret kan falde betydeligt. I disse tilfælde kan det være nødvendigt med ekstra mad og evt. juice. Kontakt telefonnumre: Forældre: Tjenestetelefon alle hverdage Akut børnemodtagelse Hillerød Hospital: Specielle hensyn:

22 Relevante pjecer Generelle pjecer: Blodsukkerdagbog Bayer HealthCare Det røde kort højt/lavt blodsukker BD Medical Diabetes Care Patientvejledning NovoRapid - NovoNordisk At tage insulin BD Medical Diabetes Care, 2004 Skolen og Diabetes Diabetesforeningen 2003 Mad til børn og unge Diabetesforeningen 2003 Merudgifter Diabetesforeningen 2010 Pjece fra forældreforeningen Humlebo 0 8 år: Det lille barn og diabetes Diabetesforeningen år: Dig og diabetes Diabetesforeningen år: Ung og diabetes Diabetesforeningen

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Navn: Skole: 1. Kontaktoplysninger Elevens navn: Klasse: Fødselsdag: Fik diabetes konstateret: Forældre: Adresse: Telefon privat: Mobil telefon,

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

På efterskole med diabetes

På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design Højskolevej 9 7100 Vejle Tlf. 75 85 80 12 Mail: info@skolenfor.dk www.skolenfor.dk På efterskole med

Læs mere

PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker

PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker NOTER KÆRE LÆSER Denne patientvejledning om type 1-diabetes er udarbejdet som et supplement til den information, du får hos

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC

Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC Hvad er diabetes? Type 1-diabetes er en stofskiftelidelse, som betyder, at bug - spytkirtlen ikke længere producerer insulin. Det får sukker - indholdet i blodet til at

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Bedes udfyldt inden kostvejledning og medbringes! Brug god tid til besvarelsen, det du kan og vil, da hvert spørgsmål er af stor vigtighed. Anette Gammelgaard + Ernæringsterapeut

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang Type 2 diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme godt i gang Indhold Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 3 Hvad er type 2 diabetes? 3 Hvad kan jeg selv gøre? 4 Hvordan kommer jeg i gang? 4 Hvilken

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Generelt akutregime ved metaboliske sygdomme i barnealderen. Behandling i hjemmet

Generelt akutregime ved metaboliske sygdomme i barnealderen. Behandling i hjemmet Generelt akutregime ved metaboliske sygdomme i barnealderen Behandling i hjemmet PATIENTLABEL Når dit barn - har feber (temperatur over 38,5) - har tynd mave - kaster op - eller bare ikke er sig selv Start

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere