wldr= uu NLrl1 E\rL Kommentar. s.34 VBVs tørvetrillere. Af Johs. Sørensen... s.35 Vand til Løgstør.. s.40

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "wldr= uu NLrl1 E\rL Kommentar. s.34 VBVs tørvetrillere. Af Johs. Sørensen... s.35 Vand til Løgstør.. s.40"

Transkript

1 wldr= uu NLrl1 E\rL LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN rs. Åncnruc NR.s FEBRUAR 1se6 INDHOLD: Kommentar. s.34 VBVs tørvetrillere. Af Johs. Sørensen... s.35 Vand til Løgstør.. s.40 Julekonkurrencensbilleder...s.45 Jubilæum påvandværket s.48

2 KREJL udkommer med 4 numre om året, ca september - november februar og april. Omfang 16 sider pr. nummer. Redaktion: N.H.Lindhard Ekspedition: Balles boghandel, Østerbrogade, 9670 l-øgstør. Telefon 98" Postgiro Å,rsabonnement: 60 kr. ISSN Tryk: Iøgstør Bogtrl'klieri. KÆRE LÆSER! Vel mødt i Det første, vi skal gøre, er at afsløre resultatet af julekonkurrencen. Der var meget få løsninger, og kun een var rigtig, så vi sparede lodtrækning. Den dygtige vinder var Karl Wiirtzen, som nu kan smykke sig med Sa ieg ior Eitcn cr bclticltiget rrrrb,rt rit[pre R]rorrhorbtltc!c! S:r, lll. Girrrorrlcrr Ieri Etleu, og ntine lttr{'eit'4rebilol,er eit tii Gtebt, loc I.rber iee lrrrbeb be ol EDerrB og Dtn' cgtrtnb crebe Et6oere, Iortt rnlte t{rrrrt'arl'eibe ub[rtt, ont ot!enbrnbr [ig tit.sr. 6inranlert I ben ttcuttelie fir'cnrllb. Sflorrrnt trcnlcu, Srf nbgrot'er' KREJL har hele tiden efterlyst læsertitlen: Å.rets mester i julekonkurrence! nes egne artikler med erindringer og (Ihvertfald hos os!) oplevelser. Det billede, der voldte besvær, var Her kommer en af slagsen på s. 35. nedrivningen på bagsiden, og flere har Læs den og overvej så, om I ikke kan sagt, at det fik dem til ikke at sende lave noget lignende. Det nytter iklie at undskylde sig med, at I skriver dår- løsning ind. En nærmere forklaring kan I få i artiklen: Julekonkurrencens ligt. Det kan Krejl rette. Så gå bare i billeder s. 45. gang! FORSIDEBILLEDET viser en fod- boldkamp for 90 år siden. Den blev spillet på markedspladsen l7juni Tilsyneladende er der hjørnespark. Træbygningen bagved er Andersens rebslagerbane, og helt bagude ses en LIF startede i Desværre vindmotor og jernbanens vandtårn. kan vi iklie se, hvem der er hvem. Får man ikle knæ i bukserne?

3 V.B.V.s TTØRVETIRILLERE af Johs. Sørensen. En tørvetriller kan være en underbegavet person, og i så tilfælde er navnet et skældsord, men det kan også være et hædersnavn for en solid og god arbejdsmand. Det blev det ihvertfald under 2. verdenskrig. Jeg kendte ikke udtrl'kket, men fandt ud af det en aften efter at jeg i ti år havde været andre steder i landet og nylig var kommet tilbage til løgstør. Jeg traf nogle unge mennesker på hjørnet af gaden, og jeg kunde straks h6re, at det var min broder de talte om. Jeg spurgte dem om, hvem den Ejvind var, de talte om, og fik det svar at det var nok ikke en jeg kendte, da de mente at jeg var ny her i byen, men det et tørvetrillerens Ejvind ude fra Kanalhuset' Hvoraf kommer så dette navn? Jo det hænger sammen med at der var et arbejdssjak ved V.B.V., der havde bl.a. det arbejde at sørge for brændsel til gravemaskinerne, når de arbejdede med uddybning af sejlrenden. Det var dampmaskiner, der var drivkraften i disse maskiner, så almindeligvis var det kul, der skulde sørges for til disse, men under krigen kunde man ikke få kul nok til dette formåi, og så måtte man ty til tørvene. Da det var store mængder, der skulde til for at holde maskinerne i gang, blev en pram fyldt op med tørv fra kajen i kanalhavnen og derefter sejlet ud til gravemaskinen. Disse tørv blev transporteret ombord med trillebør, deraf navnet tørvetrillere. SjakJiet bestod af fire personer, nemlig Niels Rosenskjold, l,ars Larsen, N1'- gaard og Martinus Sørensen. Når der ikke blev gravet i sejlrenden, havde det samme arbejdssjak forskellige andre opgaver. Bl.a. skulde der pejles i sejlrenden for at konstatere, om der nu var den rigtige dybde og bredde i denne. I dag er det jo en nem sag at kontrollere dette, nu sejler man bare ud med en båd, der har et ekholod, og så er det klaret på meget kort tid. Et sådant ekliolod fandtes jo ikke dengang, så det foregik på den måde, at de sejlede ud i V.B.V.s pejlebåd, (den hed Delfinen), og så havde man ingeniøren med, (han hed Dyhr). Der blev så kastet en loddeline ud. Denne line havde forskellige mærker, så ved hjælp af disse mærker kunde ingeniøren regne ud, hvor dybt der var de forskellige 35

4 Maskinpasser Anker Peder Aldersen og barnebarn på "Delfinen" ca steder, og hvis der iklie var den rigtige dybde kunde han, ved at lodde dybden flere steder, regne ud hvor mange m3 der skulde graves væk, for at renden igen kunne få den rigtige dybde og bredde. Hellerikke dette arbejde var nok til fuld beskæftigelse af arbejdssjakket, men så var der andre opgaver, så som vedligeholdelse af V.B.V.s b1'gninger, tagene skulde tjæres hvert år, ligesom bølgeskærmen på kanalmolen også skulde have en omgang. Det var om sommeren dette arbejde blev udfgrt, og når så solen skinnede, blev deres ansigter som en indfødt afrikaners, selvom de brugte store mængder kartoffelmel til at pudre sig med. V.B.V.s huse var lagerhalier til opbevaring af reservedele til gravemaskinerne. Også her var der et arbejde til arbejdssjaklret. Når der f.eks. skulde udskiftes en eller måske flere spande på gravekæden, skulde en ny, eller nyrepareret spand kgres ud til kajen.(her kunde man så med spillet på gravemaskinen hejse den ombord), men fgrst skulde spanden læsses på en håndtrukket blokvogn, hvilket skete på den måde, at man ved hjælp af klodser og løftestænger fik lagt spanden op på vognen. Det var et hårdt og besværligt arbejde, disse spande var meget tunge, men også dette arbejde klarede disse fire mænd, der var nemlig et godt samar- 36

5 bejde, og de vidste alle at de kunde stole på hinanden, hvilket også i høj grad er nødvendigt når der arbejdes med så tunge ting. Kæderne på gravemaskinerne var samlet med nogle bolte af en anseelig dimension, på tyktelse med en voksen mands arm. Det siger sig selv, at disse bolte blev slidt tynde af arbejdet i sand og saltvand, og så skulde de til smeden og svejses op i den normale dimension igen. Der blev læsset så mange bolte på en trillebør, som en mand kunde køre med, og på den måde blev de så transporteret hen til havnesmeden, (Møller). En dag da der skulde bruges nogle bolte var far på vej hen til smeden for at hpre, om de bolte der var til reparation var færdige. Han traf smed Møller på havnen og spurgte ham om, hvordan det gik med spandboltene, og fik det rappe svar, som smed Møller var velkendt for, at det vidste han bestemt da iklie, for han rendte jo ikke rundt med dem i bukselommerne, hvilket far da godt kunde forstå. I året 1942 var der en meget travl periode hos V.B.V., og der var derfor taget et extra hold folk i arbejde. Dette extra hold fik til opgave at lænse kul i bugserbåden "Lindormen". Der var givet besked om, at der kun måtte lænses en ton i den ene side, så skulde der forhales, d.v.s. båden skulde vendes, og så kunde der lænses i den anden side. V.B.V.-materiel i kanalen. T.h. kulkanen. 37

6 Da de havde lænset en ton i den første side, s1'ntes de ikke at der var så meget slagside, så de mente nok at de kunde give den lidt mere. Hvad de iklie havde taget i betragtning var, at koklien havde åbnet et koøje for at få lidt frisk luft ind i kabl'ssen. Pludselig begyndte båden at tage vand ind, og i løbet af få minutter stod den på bunden af havnen. Det var jo iklie så godt, men også den opgave, der her opstod, klarede V.B.V.s mandskab selv. Den anden bugserbåd "Mågen" sejlede til Aggersund. Der havde man lige været fra Aalborg Værft med buerne til Aggersundbroen. De havde nogle store pumper til at hæve og sænke pontonerne med. Disse pumper lånte man, og så brugte de deres egne mudderpramme til at løfte "Lindormen" op med. De åbnede for de tætte skotter, fyldte vand i dem, så de lå så dybt, som de kunde. Derefter blev der spændt wirer under kølen på "Lindormen", og med en pram på hver side kunne man nu løfte den så højt op, at den kunde pumpes læns. "Lindormen" sank kl. ca , men allerede næste dags morgen ki.9.00 flød den igen, men der forestod et større stykke rengøringsarbejde, før den igen kunde fungere i sit arbejde. K1'stsikring var også en af deres opgaver. De hårde vestenstorme var jo, som i dag, mange gange hård ved fliseglaciset foran kanalhuset, men med en trillebør, lidt sand og en vægtstang så klarede de også at få de store, tunge.-i ww tu rbf.:r. F'l$kr **rr*ø**& -å ffixm&*:*f: Isskruninger bag kanalfogedboligens baghus. Det er svært at modstå presset. Foto fta

7 fliser på plads, og der lå de så til den næste storm væltede dem løs igen. Men der var også k1'stsikringsarbejde på den anden side af fjorden ovre ved Vejlerne. Det var straks mere besværligt. De havde en flad pram, den blev læsset med trillebøre og andet grej der skulde bruges til dette arbejde. Denne pram blev så spændt efter en robåd, en såkaldt bananskal, og så sejlede de ellers over fjorden. Når det så var f1'raften roede de tilbage uden pram og grejer, så dagen efter var det bare de fire mænd i båden, der skulle der over. De slog pæle i fjordbunden og flettede ris mellem dem, det er det der kaldes faskiner. Det kunde holde en tid, men der var hele tiden et vedligeholdelsesarbejde at udføre. Der kunde jo være fint vejr om morgenen, når de sejlede over fjorden, men der kunde også ske det, at i løbet af dagen blæste det op. så det ik-lie kunde lade sig gøre at sejle hjem i den lille båd til aften. Så måtte de tage traveturen til Aggersund og så med færgen over der. I så tilfælde ringede de gerne hjem fra Aggersborggård til ingeniørkontoret, og så måtte ingenipr Dy,hr ud i hjemmene og give besked om, at der ikke var grund til at fr1'gte for, at der var sket noget forfærdeligt med sjakket, hvilket man jo godt kunde fr1,gte. Jeg vil derfor fastholde, at en tørvetriller også kan være en agtværdig arbejder, med dette tilnavn som et hædersnavn. Johs. Sørensen Sådan kan der også se ud ved kanalen. Billedet er fra vinteren Manden cr Knud Knudsen, Fredensgade. Foto J.G. Aistrup. 39

8 VAI{D TIL LØGSTØR Der har altid været behov for godt drikkevand, og her er løgstør ingen undtagelse. I gamle dage var det overladt til den enkelte at hente vand op af sin egen brønd. I slutningen af 1800-tallet arbejdede byen på at blive købstad, og en af de ting, der var på ønskesedlen var et vandværk. I 1890 blev spørgsmålet behandlet i kommunalbestyrelsen, og det blev meddelt, at I-øgstør havde 195 brønde, hvoraf de 119 havde brugeligt drikkevand, så sagen blev udsat. I 1895 fremsatte vejass. J. Juul forslaget igen, og denne gang kom der gang i forberedelserne. Et projekt blev udarbejdet, og bl.a. løgstgr Jernstøberi gav tilbud på at b1'gge vandværket. Kommunens vandværksudvalg valgte dog et andet firma, nemlig Mortensen & Galster i l/gstør Jernstøberis "Størcn Nørresundby, som netop havde bygget et vandværk i hjembl'en. Firmaet anbefalede som noget ret n)'t, at lade en vindmotor pumpe vand op i beholderen: "Der er saaledes over 20 Vandværker efter vort System i Virksomhed." Iøgstør Jernstøberi måtte nøjes med at levere materiel til pumpning i form af en vindmotor, og til vindstille en petroleumsmotor af eget fabrikat, "Støren". Der blev bygget en vandbeholder oppe på bakken. Den blev støbt af beton og delvis nedgravet i jorden. Da grunden består af kridt og flint, mente Mortensen & Galster at den omgivende jordmasse var nok til at stive betonen af, så den kunne modstå vandtrl'kket. Det af beholderen. G der stak op over jorden, 1 var forsl'net med ind- støbte stålringe, og så var t der et hus ovenpå til pumpemateriel m.m. Samtidigt udsendte vandværksudvalget en liste, hvor borgerne kunne skrive sig på, hvis de var interesseret i at få indlagt vand. Det var der mange, der hav- 40

9 I I Den nedgravede vandbeholder i dag. I I de, men det er interessant at se, hvor beskedne ønskerne var sammenlignet med i dag. En stor del ønskede bare een vandhane i gården eller haven, og det højeste ønske fra en enkelt var 6 haner. Vand måtte kun indlægges af autoriserede vandmestre ifølge "Instrux" fra kommunalbestyrelsen af 19. dec De to første vandmestre var kobbersmed A. Andersen og I-øgslør Jernstøberi, og vi kan følge udviklingen gennem de indsendte skemaer over, hvem der har fået indlagt vand. I 1898 var vandværket færdigt og skulle afleveres fra firmaet Mortensen & Galster. Iandinspektpr Mosbech havde været tilsynsførende med byggeriet, og til bestyrer antog man mekanikus Sørensen, der senere skiftede navn til Birkely. Så langt, så godt! Nu skulle der fyldes vand i beholderen, og den blev fyldt ca. Il3 op (ca. 6 fod). Da den blev tømt igen, viste der sig en del små sprækker i betonen. De blev støbt ud og nyt vand fyldt på i flere omgange op til højeste vandstand ca. 19 fod.(6.5 m.). På grund af n1'e sprækker kunne beholderen ikke holde tæt. VandtryRet forneden blev beregnet til 15 kg. pr. kvadratcentimeter, og det blev klart, at den omgivende jordmasse iklie kunne klare det pres.

10 Vandtåmet uden kronen, der forsvandt sammen med plastkuplen Det ville vandværksudvalget naturligvis ikke godkende, og da firmaet holdt på, at alt var lavet efter forskrifterne i kontrakten, blev det signalet til et utal af møder. Skrivelserne føg frem og tilbage, og der blev indkaldt uaftrængige eksperter, bl.a. fra Ingeniørforeningen. Alle kunne se, at det iklie var i orden, for uanset hvor mange prøver og påfyldninger, der blev lavet, så sivede vandet ud af beholderen igen. Kendsgerningen var, at man iklie kunne få vandspejlet op i den ønskede højde, og da det var nødvendigt at vandet skulle ligge over enhver bebl'ggelse for at skaffe vand i hanerne, så var det for lidt, når beholderen kun kunne f1'ldes halvt op. Imidlertid gik vandværket igang for at betjene kunderne, og ansøgninger om at få vand indlagt strømmede ind. Konflikten med Mortensen & Galster fortsatte, da kommunen nægtede at betale restbeløbet for arbejdet. Der blev forsøgt voldgift i 1899 og i 1900 blev det til en retssag ved Nørresundbl' Ret. Kommunalbestyrelsen havde som medlem sagfører Nissager, og han leverede et langt indlæg med et stort antal vedlagte dokumenter. Resultatet af retssagen har ikke kunnet findes. Det skyldes 42

11 måske, at det endte med forlig, så firmaet fik en del af deres penge. Der ligger i arkivet et bilag, der viser en udbetaling på ca kr. fra kommunen. Beholderen blev aldrig tæt, og kom ikke over halv kapacitet, og det blev iklie bedre?f, at byen efterhånden rykliede op over baklieskrænten og bebl'ggelsen kom endnu højere op end beholderen. Det blev nødvendigt at bygge et vandtårn, så også den bydel kunne få vand. Det var det vandtårn, "der blev forsl'ne1 med et hoved, der nærmest mindede om det modsatte", for at det skulle symbolisere solnedgangen over fjorden. Snit af pumperum ved Elektricitetsværket. Vandtårnet blev bygget i Det var projekteret af ingeni- Ør J.K. Danø. Selve vandbeholderen blev støbt af Christiani og Nielsen, Århus, mens alle de andre håndværkere var lokale. Der var ovenikøbet indkaldt fotograf Nyholm for at tage et billede af beholderens j ernkonstruktion. Århusfirmaet fik 3800 kr., mens fotografen klarede sig med 1.50 kr. Hele udgiften til vandtårnet blev kr. og 89 gre. Mens tårnet var under opførelse blev vejret meget koldt, og ingeniør Danø var sengeliggende et styklie tid. Det forhindrede ham dog ikke i at bekymre sig om frostproblemer. Han sendte en bl1'antsskitse, hvor han anbefalede at isolere bl.a. stigrør og forsyningsrør, 43

12 hvor van det af og til stod stille. Han foreslog enten at omvikle rørene med et tykt lag rughalm, eller sætte en kasse udenom Værket i dag. som kunne fyldes med hø eller tang. året. Det var altså i 1921,. Ejendomme fra i5-30 Kr. pr. Sæde efter udvalgets Skøn. " Derimod kunne man vaske sin bil med slange for 10 kr. om Elektricitetsværket fra 1916 fik i 192'7 opført et pumpehus ved siden af, og så begyndte der at komme orden på sagerne. Byen kendte også til vandmålere før i tiden. De nævnes i regulativerne, f. eks og 1,921,. Tll næringsbrug var der forskellige takster. Bagere og barberstuer skulle ekstra af med 8 kr. årligt, hvor mælkeudsalg og mindre slagterier måtte give 10 kr., vaskerier måtte give ekstra kr. efter udvalgets skøn. Noget så n1'modens som wc-er fik disse ord med på vejen: "Vandklosetter i Tilfælde, hvor saadanne tillades i Hoteller 50 Kr. for det første og derefter 25 Kr. pr. Sæde for de følgende. Pissoir 25 Kr. Vandklosetter i andre I 1923 kunne værket fejre sit 25 års jubilæum, og byrådet blev fotograferet uden for beholderen. De ser ganske veltilfredse ud. Da vandværket blev bygget i L898, rummede løgstør knap 2000 indbyggere, og i dag det dobbelte, så der har naturligvis været brug for udvidelser. Den gamle vandbeholder voldte gennem årene så mange kvaler, at den er tømt og taget ud af drift. Det var måske en ide at sætte en dør i muren og indrette beholderen til legehus eller udstillingslokale. Der kunne byen passende udstille minderne om vandværkskonflikten, når det snart fylder 100 år. NHL 44

13 J ULI.i( Oll i( uiu{i,]' l cl'fls SlIl,glJEir Forsidebilledet er fra Østerbrogade. Det viser strækningen ud for nuværende Unibank, hvis hus blev bygget til løgslør Bank i Før det var der små butikker og værksteder, bl.a. sadelmager og skrædder. I det høje hus bagved, som var opført 1890, residerede isenkræmmer Olaf Nors. Huset rummede isenkræmmer frem til erne, hvor B. Nuppenau stoppede. Overfor i det lave hus var der også en isenkræmmer. Han hed den gang Carl Bøgh. I det toetages hus havde urmager Præstmark butik, og endelig længst til højre ejendommen, som i 1818 var byens mest værdifulde med Anders Lunøe som ejer. Vi kan se huset, som exam. jur. og vinkelskriver Michael Olsen netop havde arvet, og det er netop muligt at skimte købmandsbutikken, som var ejet af A. Qvistorff. Han følte trang til at bygge selv, og opførte huset på hjørnet af Jernbanegade og Rådhusgade i Billedet er taget i sommeren 1905, og fotografen hed Hans Chr. Bosch. Han var søn afhenedsfoged Bosch, som var tiltrådt året før. Familien havde dog tidligere haft forbindelse med byen, for herredsfogedens far var arkitekt og havde leveret tegnin- Vestsiden af Østerbrogade i morgenll's ca I huset nærmest Aistrup var der tilskæreri. Det blev i 1944 bygget op til slagter Gertsen. Huset t.h. blev i 1929 erstattet af banlcen.

14 gerne til toldbygningen i Det siger lidt om de trafikale forhold, at man kunne tillade sig at stille sig på tværs med sit studekøretøj mens hovedtøjet blev ordnet. Det er måske sadelmageren, der er kaldt ud, mens manden selv står helt til venstre. Billedet øverst på bagsiden viser torvet 10, hvor der nu er indkørsel til parkeringsplads. Huset rummede i 60-erne og 7O-erne fru Grøns navnkundige pensionat, mens hr. Grøn havde maskandiserbutik ud mod torvet. I begyndelsen af århundredet var der en butik, som blev kaldt "Smørhuset". Indehaveren hed Overgård, og her kunne bl.a. købes te og kaffe og også porcelæn. Billedet af torvet fra ca viser Overgaards butik til venstre. Huset ved siden af var beboet af togfører Ramskjær. I huset på hjørnet af Fredensgade havde Tommerup sin købmandsbutik. Han havde en god handel, ikke mindst fordi butikken lå lige overfor kommuneskolen, også kaldet borgerskolen. Den ses længst til højre. Foran skolen står postbudet med sin trækvogn. Billedet nedersl på bagsiden viser nedrivningen af en bygning med en lang historie. Huset blev opført i 1851 af murer Møller og samme år udlejet til kapel for menigheden. Huset skulle være færdigt, så det kunne tages i brug til julegudstjenester i Den første kirkeværge var bødker N.M. Piselhøj. Han blev senere afløst af skræd- Torvet ca set mod Ton'egade 46

15 dr. Saabye, og til sidst skiftende indhold. Noget af det sidste var en fabrik, der hed "Herforl". Den lavede punge, bælter og andre mindre læderting. Rådhusgade ved århundredskiftet. T.h. det tidligere kapel' Midt i billedet ved flagstang og lygtepæl går Jembanegade på tværs. T.v. ber'ærtningen, kaldet "Rævehulen". Endelig I L976, måtte huset give op efler 125 år på pladsen. Billedet af nedrivningen er taget 15. nov. L976, og det antyder, at Den danske bank (Provinsbanken),fik mere parkeringsplads. NHL. der Kampmann Jørgensen, som havde bestillingen i mange år, og da kommunen vedtog at anskaffe et harmonium i 1859, blev han også bestilt til at spille på det for 15 rdl. om året. Kapellet fik en altertavle, der var malet af Lucie Ingemann, gift med digteren. Det er ikke noget stort kunstværk, men det enesle, der er bevaret fra kapellet. Det kan stadig ses i kirken. Kapellet var i brug indtil kirkens indvielse i 1893, så gik det over til bagerm. L. Thomsen, og det forgyldte kors på hjørnet blev afløst af en forgyldt bagerkringle. Sencre blev det i en lang årrække bolig for Huset i 1971

16 Byrådet fejrer vandværkets 25-årsdag i september L923. Fra venstre står købmand Anders Melsen, togfører Jacob Nielsen, skomager Sund, snedkerm. Ad. Jensen, købmand S. Laursen, borgmester og bankdir. T.A. Wermuth, overlærer J.S. Lavendt, red. Thv. Knudsen, skræder A.S. Kjergaard, postbud l-arsen (eller også er det murer J.C. Christensen). Den sidste skulle så være lærer R. Th. Rasmussen, men ligheden er ikke så stor. Har nogen et bedre forslag? 48

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

KREJL LØGSTØR VANDVÆRK. N.H. Lindhard: LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 17. ÅRGANG - SÆRNUMMER 1998

KREJL LØGSTØR VANDVÆRK. N.H. Lindhard: LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 17. ÅRGANG - SÆRNUMMER 1998 KREJL LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 17. ÅRGANG - SÆRNUMMER 1998 N.H. Lindhard: LØGSTØR VANDVÆRK 1898 1998 KREJL udkommer med 4 numre om året, ca. september - november, februar og april.

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

side 9 manden flemming Dupont StilladsInformation nr. 59 - november 1999 - et jubilæumsportræt Alder: 53 Start i branchen: 1974 Solrød Stilladser

side 9 manden flemming Dupont StilladsInformation nr. 59 - november 1999 - et jubilæumsportræt Alder: 53 Start i branchen: 1974 Solrød Stilladser StilladsInformation nr. 59 - november 1999 side 9 manden flemming dupont - et jubilæumsportræt Navn: Bopæl: flemming Dupont dragør Alder: 53 Start i branchen: 1974 Firma: Solrød Stilladser Den 30. september

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd?

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? På sit kort over Roskilde fra 1677 har Resen indtegnet fem brønde : Høye Brønd, St. Bodils Brønd, Byens Brønd, Alle Helgens Brønd

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Marinehjemmeværnet og Kapsejladsen Sjælland Rundt. Jeg blev fartøjsfører for MHV 61 i August 1971, først dog som menig fører (!). Men min anden store interesse, sejlads med sejlbåde, bevirkede at jeg deltog

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Harzen 2010 Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Vi lagde ud fredag formiddag sol og 22 grader og havde besluttet os for at starte til venstre op af bakke, men B holdet stod

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 Side 9 manden Navn: Karsten Hardy Jørgensen Bopæl: Reginehøj, Århus Alder: 47 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: Århus Stilladser Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 StilladsInformation:

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Grundejerforeningen Slangerupgård

Grundejerforeningen Slangerupgård Grundejerforeningen Slangerupgård Referat af generalforsamlingen 19.maj 2012 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsen aflægger beretning 3. Kassereren fremlægger regnskab til godkendelse. 4. Fastsættelse

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar StilladsInformation nr. 71 - april 2004 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Rene Liafi Bopæl: Odense Alder: 48 Start i branchen: 14. maj 1979 Nuværende firma: Fyens Stillads Co. Tillidshverv:

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as QAQORTOQ Registreringer Qaqortoq Registrering foretaget den 30. august 2006 1) Registrering

Læs mere

Lillegade Længere nede af Lillegade kommer vi til Vestbanegade, og her ser vi Grenaa Vestbanegård. Vestbanegården i Grenaa blev indviet den 26. juni 1917, efter at Ryomgård Gjerrild fra 1911 var blevet

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187 Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen butik har dybe rødder tilbage til dengang, frederikshavnerne begyndte at køre på cykel i begyndelsen af sidste århundrede. Herluf Pedersens

Læs mere

Kvinderne ud på arbejdsmarkedet. De store epidemier. Starten på det hele. Terrordrab på to overlæger. Første sygehus med talegenkendelse

Kvinderne ud på arbejdsmarkedet. De store epidemier. Starten på det hele. Terrordrab på to overlæger. Første sygehus med talegenkendelse Starten på det hele De store epidemier Terrordrab på to overlæger Kvinderne ud på arbejdsmarkedet Første sygehus med talegenkendelse VEJLE SYGEHUS FEJRER 125 ÅRS JUBILÆUM Jubilæet bliver markeret med denne

Læs mere

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter.

Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Lemviggruppen 2011 - Nyhedsbrev nr. 6 : Så er vi kommet til Cameroun.projekt toiletter. Efter mødet mellem gruppen, Ezai og projektlederen gik gravearbejdet videre lørdag. - - De kom dog ikke så langt.

Læs mere

Film med Sebbe september 2006

Film med Sebbe september 2006 Film med Sebbe 1. - 3. september 2006 En skjalds rejse i Nordeuropa er temaet i en film hvor Sebbe fik en vigtig rolle - for rejse over havet i vikingetiden uden skib kunne jo ikke lade sig gøre. Planlægningen

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

John And eller John Anderledes. Fik bæltet på ERFA-linjen

John And eller John Anderledes. Fik bæltet på ERFA-linjen StilladsInformation nr. 87 - juni 2008 side 9 manden Navn: John Andreasen, John And eller John Anderledes Bopæl: Hvidovre Alder: 45 Start i branchen: Starten af 1983 Nuværende firma: JG Stilladser, København

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt

Læs mere

Opsætningsvejledning. Galvaniseret Carport m/ Polycarbonate tag.

Opsætningsvejledning. Galvaniseret Carport m/ Polycarbonate tag. Opsætningsvejledning. Galvaniseret Carport m/ Polycarbonate tag. Før du går i gang. Har du undersøgt grunden for nedgravet ledning og rør? Har du det fornødne værktøj? Du skal bruge: En impact akkudrill,

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

STAD. Torvet. beværtningen til 1912. Truk: Lystryk. Udgiver: F. C. Madsen, Eneret, Aarhus. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Torvet. beværtningen til 1912. Truk: Lystryk. Udgiver: F. C. Madsen, Eneret, Aarhus. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 Torvet Postkort med forkert tekst forekommer også. Her er Grenaa kirke blevet til Gammel Købmandsgaard i Grenaa. Tryk: Maskinfremstillet fotokort. Udgiver: Vilhelm Hansens Bog & papirhandel. Grenaa. Eneret

Læs mere

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag FALKEPOSTEN Juli 2015 F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag HJÆLP OS MED AT BEVARE BUSSEN Med bussen kører vi turer ud i det blå, til havet, skoven, byen og Tivoli. En tur

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge

den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge Historien om Den lille Færge Tøf - tøf, sagde færgen lystigt, da den lagde fra ved anløbsbroen ud for dens hvileplads på søen

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Han Herred Bogen - Billedindex - 2004

Han Herred Bogen - Billedindex - 2004 Han Herred Bogen - Billedindex - 2004 INDHOLD ÅRGANG SIDE ART NOTE Apoteker. Frøstrup 2004 (138) Foto Apoteker. Frøstrup 2004 (139) Foto Dagligstueinteriør, 1925 Apoteker. Frøstrup 2004 (142) Foto Vaskedag,

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Afdeling 13 Da jeg ventede et barn i 1929 måtte jeg udsætte fagforeningsarbejdet et stykke tid, men efterhånden havde jeg fået forbindelse med flere telefonister,

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1, 2015

Nyhedsbrev nr. 1, 2015 Så er vinteren slut hos MY veterantog. Vi er i fuld gang med at planlægge årets ture og sørge for, at materiellet er køreklart. Så blev det tid til at udsende vores første nyhedsbrev i 2015. Vi regner

Læs mere

Dagbog fra P-kort skytterne i Bisley torsdag d. 12/8 2010:

Dagbog fra P-kort skytterne i Bisley torsdag d. 12/8 2010: Dagbog fra P-kort skytterne i Bisley torsdag d. 12/8 2010: Vi ankom i går eftermiddags efter en udramatisk tur, som dog bød på en frisk samarbejdsopgave nemlig at proppe otte skytter og en træner ind i

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

- Det skal du bare ikke blande dig i! Vi skal ha et møde med postmesteren!

- Det skal du bare ikke blande dig i! Vi skal ha et møde med postmesteren! 12. kapitel Mødet med Nis Juul Dagen efter frokostmødet på plejecenteret Ældrero mødte postbudene Lars Lang og Robert Juul på posthuset kl. 8.30, en halv time før de skulle møde på dagtur. Det var under

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

SLAGELSE MODEL-JERNBANE KLUB. Nr. 20. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar!

SLAGELSE MODEL-JERNBANE KLUB. Nr. 20. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar! SLAGELSE MODEL-JERNBANE KLUB Nr. 20 Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar! Flere og flere jernbane selskaber kører med så ustabilt materiel/ansaldo Breda

Læs mere

Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk

Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk 36. årgang nr. 3 December 2012 Vinterudgave Referat fra generalforsamlingen er at finde på foreningens hjemmeside www.beringsminde.dk. Det bli r måske hurtigt en kold

Læs mere

Han Herred Bogen - Billedindex - 1999

Han Herred Bogen - Billedindex - 1999 Han Herred Bogen - Billedindex - 1999 INDHOLD ÅRGANG SIDE ART NOTE Adelborg, Ib 1999 118 Foto Adelborg, Jonna 1999 116 Foto Adelborg, Jonna 1999 118 Foto Adelborg, Nadja 1999 110 Foto Adelborg, Nadja 1999

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Referat træf Wendelboes Veteraner 2. september 2015 på Christianshavn ORLOGSMUSEET - RAVELINEN. første klasse. Vi mødtes kl. 1000 2115 Sanny Hansen 1

Referat træf Wendelboes Veteraner 2. september 2015 på Christianshavn ORLOGSMUSEET - RAVELINEN. første klasse. Vi mødtes kl. 1000 2115 Sanny Hansen 1 Referat træf Wendelboes Veteraner 2. september 2015 på Christianshavn ORLOGSMUSEET - RAVELINEN Kære alle Endnu en gang Medl. Navn Bet. 2015 var Vorherre med os, og 1780 Ib Olsen 1 leverede vejr af første

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Dagens kørsel: 513 km fra Engvej i Hinnerup til Erholungspark Camping ved Irenensee nær Celle

Dagens kørsel: 513 km fra Engvej i Hinnerup til Erholungspark Camping ved Irenensee nær Celle Dagens kørsel: 513 km fra Engvej i Hinnerup til Erholungspark Camping ved Irenensee nær Celle Dagens kørsel 744 km fra Erholungspark Camping til Chiemsee Camping nær den Østriske grænse Dagens kørsel:

Læs mere

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN Bus IMANTA Riga Letland Historien om tøjindsamling og Bus til Letland Et tilbageblik den 13. januar 1995. For 20 år siden sendte Århus Sporveje en Gammel bus fyldt med uniformer til Riga i Letland, modtageren

Læs mere

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.

Læs mere

PROTOTYPE. Danfoss Microbooster unit EUDP projekt Birkerød

PROTOTYPE. Danfoss Microbooster unit EUDP projekt Birkerød Danfoss Microbooster unit EUDP projekt Birkerød 1 Indhold Microbooster unitten... 3 Brugsvandscirkulation... 4 Opstart af unit... 5 Udluftning... 6 Justering af brugsvandstemperatur... 7 Åbne/lukke varmekreds

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt Vandet på Frederiksberg gennem 140 år Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Hvis man oppe fra slottet kigger ind mod København, støder øjet ikke mod ret mange bygninger

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere