Der var et spørgsmål til drøftelsen om den ældre medicinske patient fra sidste møde. Anders Horst orienterede kort om, hvad status er for arbejdet pt.

Transkript

1 Hospitalsenheden Vest Strategi og Plan Referat fra møde i Klyngestyregruppen for Sundhedsaftaler i Vestklyngen, Region Midtjylland Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel post@vest.rm.dk Torsdag den 15. august 2013 kl Ad 1. Godkendelse af dagsorden Indstilling: At dagsorden godkendes. Referat: Dagsorden godkendt. Ad 2. Godkendelse af referat fra sidste møde den 15. april 2013 Indstilling: At referatet godkendes. Referat: Referatet godkendt. Der kommer orientering om opgaveoverdragelse kommer under eventuelt. Der var et spørgsmål til drøftelsen om den ældre medicinske patient fra sidste møde. Anders Horst orienterede kort om, hvad status er for arbejdet pt. Ad 3. Opfølgning på nøgletal v/ Preben Sørensen Indstilling: At orienteringen tages til efterretning og at sagen drøftes. Referat: Kommunerne oplever, at det kommunale budget ikke holder ift. medfinansiering. Det aftales, at Preben Sørensen sammen med nogle af kommunerne går nærmere ind i at undersøge det. Kommunerne har brug for at kunne forklare det politiske niveau, hvad det er der sker. Dato Ditte Rasmussen Tel ditte.rasmussen@vest.rm.dk Sagsnr. Side 1/1 Preben Sørensen præsenterede en række nøgletal, hvor blandt andet kommunerne i Vestklyngen trækkes frem. Oplægget sendes ud med referatet. Det drøftes også, at det er væsentligt, at vi samtidig også tænker ud af økonomisporet og i højere grad ind i et sundhedsspor. Det besluttes, at der skal arbejdes videre i to spor: Hvordan kan vi forklare tallene? (Preben Sørensen tager bilaterale møder med de kommuner, der ønsker det) Hvordan får vi tallene til at tale? Hvad kan dette forklare? (Poul Michaelsen er tovholder for at danne en gruppe på tværs af kommune og hospital, der kan arbejde videre med dette.) Fra kommunal side deltager Anne Ramsgaard fra Herning kommune og Lone Blåberg Sørensen fra Holstebro kommune. Ad 4. Præsentation af projekt: Kompetenceudvikling, teknologi og dataunderstøttelse under overskriften: Omstilling og udvikling af borgernære sundhedstilbud v/ Natascha Sørensen Indstilling: At orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nuværende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) meddelte i skrivelse af 4. marts 2011, at der var reserveret 85 mio. kr. til etablering af et fuldt udbygget sundheds- og akuthus i Holstebro. Det fremgik endvidere, at af de 85 mio. kr. var 10 mio. kr.

2 reserveret til projekter om kompetenceløft og teknologi- og dataunderstøttelse i det nære sundhedsvæsen målrettet Nordvestjylland. Projektet er et fælles projekt mellem Holstebro, Struer, Lemvig kommuner og Region Midtjylland. For at sikre en målrettet og fokuseret indsats af de 10 mio. kr. har Region Midtjylland, Lemvig, Struer og Holstebro kommuner samt repræsentanter for almen praksis afholdt en fælles arbejdsdag med indlæg fra både kommuner, region, almen praksis og andre sundhedsaktører og på den baggrund afgrænset projektet til følgende tre delprojekter: Reduktion af antallet af forebyggelige indlæggelser Udvikling af mestringsstrategier for patienter med KOL Sårprojekt med afsæt i positive erfaringer fra eksisterende projekt De tre delprojekter arbejder alle med følgende indsatsområdet: Faglig udvikling af sundhedsfaglige personalegrupper Kompetenceudvikling Øget anvendelse af telemedicin og velfærdsteknologi. I delprojekt 1 Reduktion af antallet af forebyggelige indlæggelser er der udviklet efteruddannelses- og kompetenceudviklingstilbud målrettet fremtidens nære sundhedsvæsen. Kompetenceudviklingen dedikeres til plejepersonale og nøglepersoner i hospitalssektoren, praksissektoren og kommunerne. Uddannelsen henvender sig til sygeplejersker, terapeuter og social- og sundhedsassistenter og i alt kommer 223 personer på uddannelse. Side 2 Delprojekt 2 Udvikling af mestringsstrategier for patienter med KOL fokuserer på virtuel træning til patienter med KOL med henblik på at øge deres mestringsevne og inddrage patienter i egen sygdom og egen behandling. Samtidig er formålet at forebygge indlæggelser og fremme rehabilitering i eget hjem gennem virtuel træning. Delprojekt 3 Sårprojekt med afsæt i positive erfaringer fra eksisterende projekt har til formål at begrænse udviklingen af diabetiske fodsår og venøse bensår, og følgerne heraf via et kompetenceløft af personalet og etablering af telemedicinske løsninger, der sikrer dataflowet mellem hjemmesygeplejersker, sårsygeplejersker, praktiserende læger og hospitalet. Referat: Natascha Sørensen præsenterede projekterne. Oplægget sendes ud med referatet. Ad 5. Projekt Slip Sundheden Fri hvor er vi og hvad sker herefter v/ Birthe Lodahl Haxholm Indstilling: At orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Der er nu afdækket muligheder og udfordringer ved at lave sammenhængende forløb for ældre medicinske patienter/borgere. Der er indsamlet viden og erfaringer gennem 45 interviews hos borgere og pårørende, hos alment praktiserende læger i Herning og Holstebro kommuner, blandt medarbejdere og ledere i Herning og Holstebro kommuner samt i Hospitalsenheden Vest. Dette er suppleret med relevante undersøgelser og rapporter fra området. Data er analyseret, og styregruppen for Slip Sundheden Fri har på den baggrund besluttet, hvad der skal arbejdes videre med i projektets idé udviklende fase. Første idé workshop planlægges til 22. august i Aulum Fritidscenter med ca. 60 deltagere. Deltagerne vil være fra Ældresagen, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, træningsenheder, visitationen, hjælpemiddelafdelinger,

3 sundhedskonsulenter og madservice fra de to kommuner; læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet medicinsk og akutafdelingen i hospitalsenheden vest samt hjælpemiddelafsnittet. Dertil alment praktiserende læger. Der skal arbejdes med, hvordan vi bedst imødekommer præmissen om, at borgerne/patienterne i dag er indlagt meget kort tid og stadigt er skrøbelige, når de udskrives (pit-stop tænkningen som i den grad har sneget sig ind i sundhedsvæsenet). Vi skal vende tingene på hovedet og sige når nu patienterne/borgerne er indlagt så kort tid, hvordan forstyrres deres liv så så lidt som muligt, og hvordan sikrer vi at de får den bedste faglighed, og de har gode trygheds skabende oplevelser, mens vi giver dem ydelserne? Der arbejdes med tiden op til og under indlæggelse, med udskrivning og efterforløbet og det kan betyde ændrede roller, ansvar, ansættelsesforhold, økonomi osv. på tværs af organisationer, hvis det er det bedst for borgeren/patienten og for sundhedsøkonomien. Fokus er på, hvordan vi har en helhedsorienteret tilgang til personen, hvor vi i stor grad benytter os af den samlede viden om personens tilstand, ressourcer og udfordringer på tværs af fag og organisationer. Side 3 Det forventes, at der udvikles flere nye og kreative forslag til prøvehandlinger som gennemføres i efterår 2013; implementering og justering af prototyper i forår 2014 og evaluering i efterår Der tages udgangspunkt i ældre med multisygdom, da dét ofte er den komplicerende faktor. Projektleder vil give et kort oplæg om de mest centrale temaer, som ligger til grund for det videre arbejde i projektet. Referat: Birthe Lodahl Haxholm orienterede om projektet. Oplægget sendes ud med referatet. Ad 6. Kronikerkompas -evalueringsrapport samt allonge til evalueringen med yderligere undersøgelser v/ Lise Forsom Indstilling: At orienteringen tages til efterretning og at sagen drøftes Sagsfremstilling: Kronikerkompasset var et kvalitetsudviklingsforløb, som 550 læger og 650 praksispersonale i Region Midtjylland i 2011 og 2012 gennemførte. Det overordnede mål med Kronikerkompasset var at understøtte struktureret populationsbaseret kvalitetsudvikling på kronikerområdet i almen praksis. Deltagerne i Kronikerkompasset fået erfaringer, som vil kunne benyttes i det fremtidige arbejde med kvalitetsudvikling i almen praksis, f.eks. erfaringer i forhold til: arbejdet med en struktureret tilgang til kvalitetsudvikling arbejdet med populationsoverblik som en tilgang til kvalitetsudvikling, eksempelvis til vurdering af, hvilke indsatser, der skal iværksættes, årskontroller, årshjul mv. arbejdet med det tværfaglige samarbejde i klinikken arbejdet med ændrede arbejdsgange og ændret arbejdsdeling/opgaveglidning mellem praksispersonale og læger

4 arbejdet med konkrete værktøjer til afdækning af egen praksis, udvikling af ny praksis og implementering arbejdet med stratificering, herunder samarbejde tværsektorielt arbejdet med lægemiddelmonitorering og opfølgning Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet har udarbejdet Evaluering af Kronikerkompasset. Den består af en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse. Resumé af hovedresultater: Den kvantitative undersøgelse: Hovedresultater Deltagerne i Kronikerkompasset var signifikant forskellige fra ikkedeltagerne på de målte indikatorer vedrørende kronikeromsorg, behandling og årskontrol. Ikke-deltagerne havde ved baseline lavere andele for 33 ud af 41 indikatorer. Både deltagere i Kronikerkompasset og ikke-deltagere havde i en positiv udvikling for størstedelen af indikatorerne. Deltagerne i Kronikerkompasset havde en mere positiv udvikling for 13 indikatorer i perioden sammenlignet med ikke-deltagerne, men forskellene var beskedne. Side 4 Allonge: Hovedresultater Deltagerne med fokus på KOL var signifikant forskellig fra både deltagere uden fokus på KOL og ikke-deltagere i forhold til årskontrol og lungefunktionsundersøgelser. Deltagere med fokus på KOL havde markant stigning på disse indikatorer. Den kvalitative undersøgelse: Hovedresultater En del af de deltagende læger udtrykte positive oplevelser med deltagelse i Kronikerkompasset. Deltagelsen havde givet anledning til at komme i gang med at strukturere indsatsen med kroniske patienter. Samtidig blev der udtryk tilfredshed med, at Kronikerkompasset lagde op til et større samarbejde på tværs af de forskellige faggrupper i klinikken. En del af de interviewede deltagere gav udtryk for, at undervisningsniveauet på halvdagsmøderne var for lavt og for tidskrævende i forhold til udbyttet. Flere af de interviewede deltagere udtrykte utilfredshed med den geografisk baserede sammensætning af praksisgrupperne. Denne tog ikke hensyn til praksisstørrelse og faglige interesser og mindskede derved erfaringsudveksling og viden deling. Flere af de deltagende læger gav udtryk for, at de havde gavn af at arbejde med Kronikerkompassets værktøjer. Der var divergerende opfattelser med hensyn til brugen af Kronikerdata til populationsoverblik. Nogle fandt det nemt at gå til, andre havde problemer med det og ønskede mere undervisning i brugen af redskabet. Referat: Lise Forsom orienterede kort om projektet og gav en vurdering af, hvad der er kommet ud af projektet. Der har været udfordringer fx ift. populationsudtræk. En klar gevinst ved projektet var, at man i praksis fik et rum sammen med personalet i klinikken, hvor man kunne se på optimering af samarbejdet i klinikken. Det kom der gode større og mindre projekter ud af.

5 Det er et lidt broget billede af, hvad det opleves, at man fik ud af det i almen praksis. Erfaringsmæssigt vil der være noget, der kommer til at spille ind, når vi på regionalt plan skal have revideret forløbsprogrammer. På samme måde står vi i Vestklyngen overfor, at vi skal have forløbsprogrammerne genoplivet og her vil vi også bringe erfaringerne i spil. Det er samtidig vigtigt, at vi er kritiske, når vi ser på proces indikatorer og outcome. Flytter det noget ift. indlæggelse, genindlæggelse mv.? Samlet set kan det siges, at der har været noget at hente særligt ift. forløbsprogrammerne. Det bringes videre til Faglig Følgegruppe. Ad 8. Transport af patienter ved Præhospitalet v/ Henning Vestergaard Indstilling: At sagen drøftes Sagsfremstilling: På møde mellem Præhospitalet og Hospitalsenheden Vest blev det oplyst, at Præhospitalet oplever, at vagtlæger indlægger patienter, der umiddelbart efter indlæggelse køres fra hospitalet til et tryghedshotel eller kommunale akutpladser. Der er intet grundlag for at indlægge disse patienter, der bør køres direkte til den kommunale plads. Præhospitalet tilbyder at der etableres en ordning, hvor kommunen betaler regionen for, at regionen forestår liggende transport af disse borgere. Side 5 På den baggrund ønskes en drøftelse af, om det er et tilbud, kommunerne er interesserede i. Referat: Ift. vagtlæge, så fejer HEV for egen dør og tager den op med lægevagtssystemet. Det er ikke hensigtsmæssigt, at vi har et system, hvor der for patienten er et incitament i at komme på sygehuset. Det skal vi folde ud. Der er en praksis i de fleste kommuner om, at liggende transporter bliver betalt af kommunen. Derfor er det interessant, hvad tallene siger. Det skal undersøges, herunder hvor mange er reelt set liggende transport og hvor mange kunne være siddende? Der skal altid være en faglig begrundelse for valg af transport. Det drejer sig også om det legitime i det for kommunen. Giver vagtlægen patienten et reelt tilbud om indlæggelse? Det betyder, at vagtlægen skal kende kommunens tilbud. Det er en landspolitisk problematik - hvordan får vi den rejst? Det besluttes, at følgende skal udfoldes: - Hvor mange drejer det sig om? - Hvordan gør vi det lægefagligt? - Hvordan bærer vi problematikken videre landspolitisk? Hospitalsenheden Vest følger op.

6 Ad 9. Dialogmøde om 3. generations sundhedsaftaler v/ Else Hjortbak Indstilling: At sagen drøftes med henblik på at udpege deltagere til et dialogmøde med Nære Sundhedstilbud Sagsfremstilling: Anden generation af sundhedsaftaler udløber med udgangen af 2014, og en tredje generation skal udarbejdes inden. Kontaktudvalget for Sundhedsstyregruppen har afholdt to workshops i foråret 2013 herom, og perioden frem til oktober 2013 er afsat til en afdækningsfase for at blive klogere på, hvad der er brug for med 3. generations sundhedsaftaler. Nære Sundhedstilbud ønsker en drøftelse af erfaringer med 2. generation samt hvilke overvejelser vi i Vestklyngen ser som vigtige at få med i 3. generation - herunder: form og struktur; hvad skal 3. generation kunne; hvad skal der være særlig have fokus på; organisering mv.? Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at der kommer en ny bekendtgørelse og vejledning i slutningen af Der er nedsat en referencegruppe med repræsentanter fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, KL, DR, regionerne, kommunerne m.fl. Side 6 Den første udmelding til overordnede rammer for 3. generations sundhedsaftaler er: 1 sundhedsaftale i stedet for 19 og nye obligatoriske temaer med fokus rettet mod personer med kroniske sygdom, patientrettet forebyggelse og sundheds IT. Udspil til fire hovedspor: Forebyggelse Behandling og pleje (somatik og psykiatri) Træning og rehabilitering Sundheds IT Psykiatrien er et tværgående tema i alle fire hovedspor. Nære Sundhedstilbud ønsker at drøfte ovenstående med repræsentanter fra de enkelte klynger. På den baggrund ønskes en drøftelse af, hvem fra Vestklyngen der skal deltage i dialogmødet. Det foreslås, at der udpeges 3-4 personer fra Hospitalsenheden Vest, 3-4 personer fra kommunerne og 1 fra almen praksis. Referat: Fra kommunerne deltager: Kirsten Vinther Løgsted, Holstebro Kommune og Lars Olesen, Struer Kommune Fra HEV deltagere: Peter Seebach, Betina Jeppesen, Ida Götke, Else Hjortbak/Ditte Rasmussen. Ad 10. Driftsrådet for den akutte patient, Hospitalsenheden Vest v/ Ida Götke Indstilling: At det drøftes om kommunerne ønsker en kommunal repræsentant i Driftsrådet for den akutte patient.

7 Sagsfremstilling: Driftsrådet ved Hospitalsenheden Vest har til formål at sikre koordination og udvikling af det samlede akutområde herunder hensigtsmæssige akutte patientforløb - i Hospitalsenheden Vest. Driftsrådets ansvarsområde vedrører både de afdelinger som modtager akutte patienter, de afdelinger som på den ene eller anden måde er involveret i akutte patientforløb samt praktiserende læger/vagtlæger, Psykiatrien og Præhospitalet. På det seneste møde i Driftsrådet for den akutte patient har det været drøftet, at det kunne være relevant om kommunerne var repræsenteret ved en deltager i Driftsrådet. På den baggrund ønskes en drøftelse af, hvorvidt kommunerne kunne være interesserede i det. Referat: Marianne Merring fra Ikast-Brande Kommune deltager i Driftsrådet for den akutte patient med observatørstatus. Vurderes det, at det ikke er relevant for kommunerne at deltage i, så tages det op i Klyngestyregruppen igen. Ad 9. Samarbejde i sektorovergange efter etablering af det udgående apopleksiteam en audit i Vestklyngen v/ Vita Hagelskjær Side 7 Indstilling: At orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling: Audit af sektorovergange i apopleksiforløb efter etablering af det udgående apopleksiteam i Vestklyngen havde til formål at vurdere kvaliteten i den skriftlige og mundtlige kommunikation og videndeling, samt vurdere det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde. Audit er gennemført som en kvalitativ læringsaudit, hvor journalmateriale fra ni patient/borgerforløb, har udgjort datagrundlaget. Der er afholdt tre auditmøder, med deltagere fra neurologisk afdeling i Hospitalsenheden vest, praktiserende læger fra almen praksis i Vestklyngen, samt fagpersoner og ledere fra de seks kommuner Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande. Audit er finansieret af Nære sundhedstilbud, Region Midtjylland. Audit afdækker områderne: skriftlig information, ventetider, udredning af funktionsevne opgavens organisering, ansvar i overgange og det udgående team. Referat: Punktet ændres til skriftlig orientering i form af oplægget, der sendes ud med referatet. Der arbejdes videre i det med det i netværksgruppen mellem Neurologisk Afdeling, HEV, Rehabiliteringsafsnit i Skive og kommunerne i Vestklyngen. Der kommer på et senere møde i Klyngestyregruppen et punkt om status for omlægningen af apopleksiområdet, hvor der blandt andet fremlægges nøgletal. Ad 10. Region Midtjyllands arbejde med telemedicin v/jens Friis Bak Indstilling: At orienteringen tages til efterretning og at sagen drøftes

8 Sagsfremstilling: I april 2012 etablerede Region Midtjylland Center for Telemedicin. Centret arbejder med strategiske indsatser, der skal virke som katalysator for det telemedicinske område. Telemedicinen skal understøtte udviklingen af et sammenhængende sundhedsvæsen og skal fremme patientens mulighed for at agere i forhold til egen sundhed. Center for Telemedicin hører organisatorisk under Sundhedsplanlægning i Region Midtjylland. I en to-årig opstartsperiode bliver regionens telemedicinske indsats ledet af en styregruppe. Formanden for Styregruppen er cheflæge i Hospitalsenheden vest Jens Friis Bak. På den baggrund vil Jens Friis Bak orientere om Region Midtjylland strategi for og arbejde med telemedicin. Referat: Punktet udsættes til næste møde. Ad 11. Telemedicinsk sårvurdering v/ Anders Horst Pedersen, Nære Sundhedstilbud Side 8 Indstilling: At sagen drøftes med henblik på at udpege deltagere til en implementeringsgruppe Sagsfremstilling: Som en del af den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin er det besluttet, at telemedicinsk sårvurdering skal udbredes til alle regioner og kommuner. Der vil i første omgang være fokus på diabetiske fodsår og venøse bensår. Der blev den 31. maj 2013 afholdt et stort Kick off møde i Region Midtjylland som en markering af, at den regionale implementering af telemedicinsk sårvurdering nu igangsættes i alle klynger. Én af de første opgaver bliver for alle 5 klynger i regionen at nedsætte en lokal implementeringsgruppe. Gruppen skal gerne være dannet inden den 1. september Derfor skal der i Vestklyngen nedsættes en implementeringsgruppe. Gruppens opgaver er nærmere beskrevet i det vedhæftede notat. Nære Sundhedstilbud vil gerne bede om, at der i gruppen bliver udpeget én person som kan indgå i den regionale netværksgruppe (alternativt både én repræsentant for kommunerne og én hospitalet) Det anbefales at implementeringsgruppen består af repræsentanter for hospital, kommuner og almen praksis. Referat: Der skal nedsættes en implementeringsgruppe. Der udsendes et elektronisk spørgeskema ud for at kortlægge kompetenceniveauet og undersøge, hvor stor udfordringen er. Det kommer til at kræve ledelsesmæssig opmærksomhed. Følgende foreslås til at indgå i den regionale netværksgruppe:

9 Fra HEV: Lone Geertsen, Oversygeplejerske, Ortopædkirurgisk Afdeling. Fra kommunerne: Dorthe G Jensen, leder af Faglig drift og Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune. Ad 12. Skriftlig orientering A: Opfølgning på sundhedsaftalen om træning Nedenstående er fremsendt til drøftelse i Klyngestyregruppen, men da vi i Vestklyngen har en samarbejdsgruppe for træning er det besluttet, at drøftelsen hørere hjemme her. Derfor er det dagsordensat i Klyngestyregruppen som skriftlig orientering. Såfremt medlemmer fra Klyngestyregruppen har tilføjelser eller kommentarer til nedenstående hører vi det meget gerne. På mødet i Temagruppen vedr. træning den 12. april 2013, blev det besluttet at anmode klyngestyregrupperne om nogle vurderinger af udviklingen ift. to af målsætningerne i den generelle sundhedsaftale på træningsområdet. Målsætning 1 I den generelle sundhedsaftale på træningsområdet er målsætning 1 at Aktivitetsniveauet på genoptræningsområdet i kommunerne i Region Midtjylland svarer til landsgennemsnittet. Såfremt der er afvigelser analyseres disse mhp. at vurdere, begrunde og evt.udjævne forskelle. Side 9 Målsætningen er delt op i følgende succeskriterier: Succeskriterium 1: Antal genoptræningsplaner pr indbyggere i kommunerne i Region Midtjylland er på samme niveau som på landsplan. Dette gælder for både almindelig og specialiseret ambulant genoptræning Succeskriterium 2: Udgifterne til specialiseret ambulant genoptræning pr indbyggere i kommunerne i Region Midtjylland er på samme niveau som på landsplan Succeskriterium 3: Andelen af specialiserede ambulante genoptræningsplaner i forhold til samtlige genoptræningsplaner er på samme niveau som på landsplan Succeskriterium 4: Udgifterne til genoptræning under indlæggelse pr indbyggere i kommunerne i Region Midtjylland er på samme niveau som på landsplan Succeskriterium 5: Forskellene mellem kommunerne i forhold til antal genoptræningsplaner reduceres Temagruppen vedr. træning har på baggrund af Notat om opfølgning på mål i den generelle sundhedsaftale i Region Midtjylland vedr. genoptræning (bilag 1), der viser de seneste tal for genoptræningsområdet, udarbejdet Opfølgning på politisk aftale om træningsområdet (bilag 2), hvor der ses på de overordnede tendenser på træningsområdet. På mødet i Temagruppen vedr. træning den 12. april 2013 blev det besluttet at anmode klyngestyregrupperne om at analysere afvigelserne ift. målsætning 1 med fokus på udgifterne til specialiseret ambulant genoptræning (succeskriterium 2), andelen af specialiserede genoptræningsplaner (succeskriterium 3) og udgifterne til genoptræning under indlæggelse (succeskriterium 4).

10 Mere konkret anmodes klyngestyregrupperne om at analysere afvigelserne ift. alle 5 succeskriterier men særligt grundigt ift. succeskriterium 2, 3 og 4. Hvor vedlagte bilag 2 har haft meget fokus på afvigelser ift. landsgennemsnittet, vil vi i de lokale analyser bede jer om at se på, hvor der er store afvigelser ift. de andre klynger. Hvis der er store afvigelser ift. de andre klynger, er Temagruppen meget interesseret i at høre bud på hvorfor der er afvigelser. I nogle tilfælde kan afvigelserne tænkes at skyldes, at hospitalerne har forskellige specialer. Målsætning 2 Målsætning 2 i den generelle sundhedsaftale på træningsområdet er at Genoptræningsplanerne skal være udfyldt fyldestgørende således, at det tydeligt fremgår, hvorfor der er tale om specialiseret eller almindelig ambulant genoptræning På mødet i Temagruppen vedr. træning den 12. april 2013 blev det besluttet at anmode klyngestyregrupperne om at Vurdere hvorvidt udarbejdelsen af koncept for den gode genoptræningsplan, de årlige revideringer af det vejledende snitfladekatalog vedr. almindelig og specialiseret ambulant genoptræning samt løbende audit af genoptræningsplaner i klyngerne har resulteret i, at genoptræningsplanerne udfyldes fyldestgørende. Undersøge om genoptræningsplanerne i nogle tilfælde sendes tilbage til hospitalerne, hvis de vurderes ikke at være udfyldt fyldestgørende og i hvilket omfang. Side 10 B: Overbelægning i Hospitalsenheden Vest arbejdet med de 4 (5) spor Hospitalsenheden Vest har gennem længere tid i betydelig grad været presset på sengekapaciteten, hvilket har medført overbelægning på flere afdelinger i hospitalsenheden. Primært drejer det sig om Medicinsk Afdeling og Neurologisk Afdeling, men også Akutafdelingen, Onkologisk Afdeling og Kirurgisk Afdeling er udfordret. Overbelægningen har medført massiv presseomtale primo For at kunne tage toppen af overbelægningen har der siden 7. februar, 2013 været afholdt daglige middagskonferencer mellem sengeafdelingerne og matriklerne i forhold at sikre optimal udnyttelse af enhedens sengekapacitet. Samtidig igangsatte hospitalsledelsen i foråret et udredningsarbejde med det fokus at se på, hvordan presset på den stationære kapacitet kan håndteres inden for de eksisterende økonomiske og bygningsmæssige rammer. Arbejdet har været forankret i 4 spor, der hver især er blevet ledsaget af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante afdelinger, kommuner og almen praksis. De 4 spor har hver haft deres fokus: Spor 1 har haft fokus på den akutte patient, herunder henvisning, modtagelse og alternativer i hospitalsregi til akut indlæggelse. I arbejdsgruppen har der været deltagelse fra almen praksis i form af den lokale vagtchef. Spor 2 har haft fokus på overflytning af patienter fra Akutafdelingen til hospitalets øvrige afdelinger og fokus på flow og arbejdsgange i

11 huset. Spor 3 har haft fokus på samling af børn på Børneafdelingen for at aflaste hospitalets øvrige stamafdelinger, særligt Medicinsk Afdeling. Spor 4 har haft fokus på hospitalets samspil med omgivelserne. I arbejdsgruppen har der været deltagelse af den kommunale formand for Klyngestyregruppen og den lokale praksiskoordinator. Arbejdet i spor 4 har desuden udmøntet sig i hulemøder med deltagelse af alle klyngens kommuner, almen praksis og Hospitalsenheden Vest. Status for hulemøderne er, at der i øjeblikket arbejdes på at lave en mini-mtv i forhold at belyse konsekvenserne og mulighederne i forhold til de tiltag, der har været drøftet på hulemøderne. Parallelt med de 4 spor har der været iværksat et arbejde, som skal belyse om enheden med fordel kan konvertere yderligere stationær operationsaktivitet til ambulant et spor 5. Evt. frigjorte ressourcer på dette område skal anvendes til at skabe yderligere flow i de akutte patientforløb. Samlet set har der været fokuseret på mange forskellige tiltag. Opsamling fra arbejdet herunder konkrete tiltag - fremgår i vedlagte bilag 11 og bilag 12. Side 11 Ad 13. Eventuelt Det besluttes, at der til næste møde skal indkaldes en halv time før, så vi lægger en halv time til mødet. Else Hjortbak orienterede kort om opgaveoverdragelse, der går i gang fra den 9. september. Der planlægges uddannelse for det kommunale personale. Pt. er der 400 tilmeldte fra de 6 kommuner. Opgaveoverdragelse vil blive dagsordensat på det kommende møde i Klyngestyregruppen.