Til Musholm AS. Miljøgodkendelse af Løjstrup Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering

Transkript

1 Til Musholm AS Miljøgodkendelse af Løjstrup Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering Løjstrup Dambrug Jens Albert Hansen leder af Landbrug og Natur Afgørelse annonceres den: 29. oktober 2014 Klagefristen udløber den: 26. november 2014 Søgsmålsfristen udløber den: 29. april 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE GODKENDELSE STAMBLAD FOR DAMBRUG DAMBRUGETS AKTIVITETER Hovedaktivitet Væsentlige biaktiviteter Historik Væsentlige miljøforhold ANSØGNING AFGØRELSE VILKÅR Generelt Drift og vandindtag Spildevand Vandkvalitetskrav Vaccination, medicin og hjælpestoffer Støj Vibrationer Lugt Affald Slam Uheldsforebyggelse GODKENDELSENS UDNYTTELSE KOMMUNENS BEMÆRKNINGER Generelt Løjstrup Dambrug OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEMULIGHED LOVGRUNDLAG Bekendtgørelser, direktiver og vejledninger LITTERATURLISTE MILJØTEKNISK BESKRIVELSE Indretning (se ansøgningens 2 kortbilag - fase 1 og 2) Produktion og foderforbrug

3 3.3 Energiforbrug Støj, lugt og vibrationer Udledninger Renere teknologi og BAT Miljøkvalitetskrav medicin og hjælpestoffer Medicin og hjælpestoffer Biologisk vandløbsbedømmelse og recipientforhold områder naturbeskyttelsesloven EF-habitat-områder Konklusion på den miljøtekniske vurdering ANSØGNINGENS SAGSAKTER TIDSFRISTER Overholdelse af vilkår Indberetning Foranstaltninger uden tidsfrist FAUNAKLASSEFASTSÆTTELSE EFTER DVFI DRIFTSJOURNALENS INDHOLD ANSØGNING MED SUPPLERENDE OPLYSNINGER VVM FORELØBIG KONSEKVENSVURDERING EF-HABITATOMRÅDER MILJØKVALITETSKRAV

4 GODKENDELSE 1 Stamblad for dambrug Dambrugets navn Dambrugets adresse Dambrugets telefonnumre Dambrugets matrikelnumre Selskabsform Dambrugets ejer Ejers adresse, post nr. Drifts- og miljøansvarlig Fiskemester Løjstrup Dambrug Vester Allé 51, 8870 Langå Driftsansvarlig mobil a Løjstrup Hovedgård, Laurbjerg og 1e Kongstrup By, Houlbjerg. AS Musholm AS Reersø Havn, 4281 Gørlev Musholm AS Jonas Laursen, Løjstrup Dambrug, Vester Alle 51, 8870 Langå. Miljøansvarlig kontaktperson Niels Dalsgaard, Musholm AS Listebetegnelse, jfr. bek. 646/29. juni 01 I3 Branchebetegnelse, jfr. bek. 646/29. juni 01 Ferskvandsdambrug Nace kode CVR-nr P-nummer CHR nr Dato for miljøgodkendelse Miljøgodkendt foderforbrug 703,6 tons/år Udmeldt foderforbrug 285 tons/år Løjstrup Dambrug Hidtidigt miljøgodkendt foderforbrug 455 tons/år (8.september tidsbegrænset) Nærrecipient Lilleå, Gudenå DVFI Faunaklasse overholdt Ja, faunaklasse altid større end 5 Vandløbets medianminimums vandføring l/s Maksimal tilladt vandforbrug Lilleå: Maks. 525 l/s. Vandindtag reduceres til 210 l/s helårligt eller maks. 390 l/s (1. marts 31. oktober) senest 1. april 2016 (såfremt ombygning af fase 2 ikke gennemføres). Passageforhold Fjernrecipient Tilsynsmyndighed Grundvand: 45 l/s helårligt Stryg i vandløb med kapacitet til max. vandføringer Randers Fjord Favrskov Kommune 4

5 2 Dambrugets aktiviteter 2.1 Hovedaktivitet Produktion af regnbueørreder til udsætning i havbrug ejet af Musholm AS. 2.2 Væsentlige biaktiviteter Ingen 2.3 Historik Løjstrup Dambrug er etableret efter kendelse i 1960 og fik i 1989 et udmeldt foderforbrug på 285 tons efter F2 (jf. bekendtgørelse om ferskvandsdambrug). Dambruget er tidligere miljøgodkendt i 1995 og igen ved afgørelse af 6. september 2004, hvor en del af dambruget blev ombygget til modeldambrug. Dambruget fik ved denne afgørelse en foreløbig produktionstilladelse på modeldambruget, beliggende øst for Lilleå, baseret på 300 tons foder årligt, mens der måtte produceres på baggrund af 155 tons foder på det traditionelle dambrugsafsnit vest for Lilleå. Godkendelsen i 2004 gav bedre faunapassage i Lilleå, idet dambruget (vestanlægget) nu indtog 600 l/s fra Lilleå i stedet for de tidligere anvendte l/s. Øst-anlægget anvendte 45 l/s, der blev indtaget fra grundvandsboringer. Løjstrup Dambrug har den 30. juni 2006 fået tilladelse til indvinding af overfladevand i et omfang af l/s og grundvand via boring i et omfang på 45 l/s. Tilladelsen til indtag af overfladevand er gældende indtil 2016, men påklaget. Ved ansøgning af august 2010 har dambruget ansøgt om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap Favrskov Kommune miljøgodkendte ved afgørelse af 11. maj 2011, at Løjstrup Dambrug i 2 faser ombygges - bl.a. for at imødegå miljømæssige problemer dokumenteret i forsøgsordningen for modeldambrug 1. Det godkendes samtidig, at en del af foderkvoten på 216 tons/år fra Non Mølle Dambrug/Rindsholm Dambrug kan indgå i produktionsgrundlaget på Løjstrup Dambrug Den 24. maj 2012 afsyner og godkender Favrskov Kommune dambrugets ombygning jf. fase 1, med etablering af slambehandlingsanlæg, spunsvægge i østlagunen, 2 ekstra laguner på vestsiden af åen, rørføring under åen samt et fælles diffust udløb fra dambruget med en 10 mm afgitring Non Mølle Dambrug har aldrig fået et udmeldt foderforbrug, men Viborg Amt har 13. marts 1991 givet dambruget en midlertidig miljøgodkendelse på DTU Aqua-rapport nr Løjstrup Dambrug (øst) et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår. 5

6 tons foder årligt med baggrund i F.till2 2. Denne miljøgodkendelse er aldrig påklaget og lægges til grund i sagsbehandlingen. Dambruget har senere fået en miljøgodkendelse på 240 tons/år fra Viborg Amt, denne blev dog ophævet af Miljøstyrelsen, mens Miljøklagenævnet aldrig har færdigbehandlet en klage over Miljøstyrelsens afgørelse. Der er af amtet fastsat en maksimal udledning til Vedsø fra Non Mølle Dambrug på 200 kg total-p pr. år. Non Mølle havde i 1993 en beregnet P-udledning på 427 kg. Non Mølle Dambrug blev nedlagt i I den forbindelse miljøgodkendte Viborg Kommune den 10. oktober 2007, at fodertilladelsen blev flyttet til Rindsholm Dambrug i forbindelse med dette dambrugs ombygning til modeldambrug. Denne tilladelse blev påklaget af nabo (Ordrup Kilde ApS) primært med baggrund i frygt for lugtgener på det udvidede Rindsholm Dambrug. Miljøklagenævnet ophævede den 18. juni 2009 miljøgodkendelsen af Rindsholm Dambrugs udvidelse, idet der ikke var målsætningsopfyldelse i vandløbet ved Rindsholm Dambrug og der derfor ikke kunne foretages en godkendelse efter modeldambrugsbekendtgørelsens regelsæt. Miljøklagenævnet fandt at godkendelse måtte foretages jf. miljøbeskyttelseslovens 33. Ansøger har efterfølgende fundet det mere hensigtsmæssigt, at søge tilladelsen overflyttet til Løjstrup Dambrug, hvor der er målsætningsopfyldelse i Hadsten Lilleå. Der har været tale om en løbende proces fra Non Mølle Dambrug blev nedlagt fysisk til fodertilladelsen nu overføres til Løjstrup Dambrug. Hjemmel til at overflytte foder mellem forskellige vandløb med samme slutrecipient Randers Fjord følger gældende vejledning 3, samtidig med at krav i habitatbekendtgørelsen følges. I dag forpagtes Rindsholm Dambrug af Musholm AS med forkøbsret. Den 7. juni 2011 klagede Danmarks Naturfredningsforening over miljøgodkendelsen af Løjstrup Dambrug. DN vurderer, at afgørelsen har mangler for krav til BAT, og at overførsel af foderkvoten fra Non Mølle Dambrug påvirker EF-habitatområdet i Randers Fjord negativt, da Non Mølle ikke har været i drift siden DN finder i øvrigt, at der er en større selvrensning ved udledning ved Non Mølle pga. indskudte søer i vandløbssystemet end det er tilfældet ved en udledning til vandløb ved Løjstrup Dambrug. Natur og Miljøklagenævnet finder i delafgørelse af 22. september 2011 ikke grundlag for at give klagen fra DN opsættende virkning på miljøgodkendelsens udnyttelse, men ved afgørelse af 21. december 2012 ophæver Natur- og Miljøklagenævnet Favrskov Kommunes afgørelse med virkning fra 21. december 2013 og hjemsender sagen til fornyet behandling. Natur- og Miljøklagenævnet afviser DN s klager vedr. manglende BAT, men konstaterer at Favrskov Kommune ikke har fulgt den rigtige procedure i forbindelse med vurderingen af projektets påvirkning af EF-habitatområder. 2 F.till.2 er den fodermængde et dambrug får tildelt såfremt det er alene ved vandløbet. Fodertilladelsen fastsættes ud fra dambrugets vanddækkede areal, vandløbets medianminimumsvandføring og dambrugets renseeffektivitet ( se bilag 1 i bekendtgørelse om ferskvandsdambrug) 3 Vejledning nr af 26. marts 2008 Vejledning om godkendelse af ferskvandsdambrug, bilag H. 6

7 Ved brev af 30. januar 2013 anmoder Favrskov Kommune Natur- og Miljøklagenævnet om at genoptage sagen, da klagenævnets afgørelse baseres på det fejlagtige forhold, at dambruget ikke tidligere har været miljøgodkendt og at der heller ikke tidligere er foretaget en EFhabitatvurdering af dambrugets hidtidige drift. Natur- og Miljøklagenævnet afviser ved afgørelse af 7. maj 2013, at der er grundlag for at nævnet genoptager sagen. Favrskov Kommune har med baggrund i Natur og Miljøklagenævnets afgørelse nu revurderer sagen med fokus på en tilretning af vurdering ift. EFhabitatområder, men også ift. en tidsmæssig realisering af dambrugets ombygning, hvor fase 1 allerede er gennemført Væsentlige miljøforhold Dambruget indtager vand fra henholdsvis boring og Lilleå. Der er i etableret et stort internt stryg og der er derfor ikke væsentlige passagemæssige problemstillinger for faunaen, dog kan der være en vis forsinkelse forbundet med faunaens opstrøms passage, sammenlignet med den upåvirkede tilstand. Dambruget er afgitret med en 10 mm rist ved udløb og en 6 mm rist ved indløb. Det kan ikke udelukkes at f.eks. udtrækkende lampretyngel vil kunne indtages, men habitatbeskyttelsen af lampretter er tilknyttet eventuelle påvirkninger af lampretterne i Randers Fjord, og Lilleå er ikke omfattet af EF-habitatområdet. Dambrugets udledninger har de senere år medført, at målsætningen for vandløbet (faunaklasse 5) har kunnet overholdes med stor margin (faunaklasse 7). De instalerede renseforanstaltninger i form af et intensivt slambehandlingsanlæg og ekstra plantelaguner sikrer at den vandløbskvalitet (faunaklasse 7), der har været vandløbstilstanden i en årrække ikke forringes. Der er nu etableret diffust udløb over 4 meter lang overfaldskant ligesom vandindtaget fra åen senest 1. april 2016 nedsættes til maksimalt at udgøre 210 svarende til 20 % af vandløbets medianminimumsvandføring. Gennemfører dambruget ikke fase 2 nedsættes vandforbruget fra helårligt 525 l/s til 390 l/s i månederne marts-oktober inkl. Ved nedlæggelsen af Non Mølle Dambrug i 2007 blev Non Mølle Å og den nedstrøms liggende sø Vedsø sparet for udledninger. Naturstyrelsen har i forslag til vandplan konstateret, at der ikke er en netto fjernelse af næringssalte i Vedsø, der gennem mange år har modtaget spildevand fra bl.a. dambrugsdrift. Naturstyrelsen Kronjylland vurderer i svar af 2. juni 2014, at en udledning af 200 kg total P til Vedsø ved Non Mølle generelt vil resultere i en udledning til Nørre Å nedstrøms søen på 156 kg, idet der er en fosforretention i søen på 22 % når søen er i ligevægt (fremtidsscenarium, da søen pt. afgiver fosfor). Med hensyn til udledning af næringsstoffer til Randers Fjord medfører udvidelsen af Løjstrup Dambrug derfor en samlet neutralitet mht. N (kvælstof) og P (fosfor) (se afsnit 3.5.3, projektets vurdering ift. Natura 2000 områder). 7

8 3 Ansøgning Ved ansøgning af august 2010 har dambrugskonsulent Jens Kristian Nielsen på vegne af Musholm A/S, søgt om miljøgodkendelse af Løjstrup Dambrug. Der ansøges om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap Der ansøges om et samlet foderforbrug på 730 tons foder pr. år efter foderoverflytning af 240 tons foder fra Non Mølle Dambrug/Rindsholm Dambrug og efter dambrugets etapevise ombygning, hvor anden og sidste etape færdiggøres inden 1. april 2016 (ændret/udskudt tidsmæssigt som konsekvens af klagesagsbehandlingen). 8

9 4 Afgørelse Der gives hermed godkendelse til det ansøgte - dog med et foderforbrug på samlet 703,6 tons/år efter kap Den fulde fodertilladelse gælder efter dambrugets etapevise ombygning og overflytning af 216 tons foder fra Non Mølle/Rindsholm Dambrug ved Non Mølle Dambrugs permanente ophør. Godkendelsen gives på grundlag af ansøgningens oplysninger (Bilag 7), og miljømyndighedens vurdering inklusiv VVM-screening (se bilag 8) og vurdering jf. EF-habitatdirektivet (bilag 9). Det anvendte lovgrundlag er nævnt i Bilag 1. Samtidig gives tilladelse til, at udlede procesvand fra dambruget til Lilleå i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel Dambruget er retsbeskyttet i 8 år efter godkendelsesdato. Godkendelsen skal senest revurderes efter 10 år sammen med dambrugets vandindvindingstilladelser. Vilkår vedr. egenkontrol er ikke omfattet af retsbeskyttelsesperioden. Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid revidere kontrolvilkårene for at forbedre egenkontrollen eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Bekendtgørelse nr af 20. november 2006 om ferskvandsdambrug og bekendtgørelse nr af 20. november 2006 om modeldambrug stiller mindstekrav til dambruget. Dambrugets tilladelse til vandindvinding er samtidig revideret i selvstændig afgørelse, men med baggrund i samlet VVM vurdering (se VVM Screening bilag 8). Løjstrup Dambrug er ansvarlig for at indhente nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. 5 Vilkår 5.1 Generelt Godkendelsen omfatter hele anlægget, samt dambrugets etapevise ombygning og fornyede drift af de ombyggede enheder. Dambrugets ombygning af fase 2 skal være gennemført inden 1. april 2016 ellers bortfalder produktionsudvidelsen på den del af dambruget, der ligger vest for Lilleå Dambruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgningen, og i henhold til de opstillede vilkår. 9

10 5.1.3 Ændringer eller udvidelser, såvel bygningsmæssigt som driftsmæssigt, som indebærer forurening, herunder affaldsfrembringelse, må ikke påbegyndes, før ændringen eller udvidelsen er godkendt af tilsynsmyndigheden Dambruget skal holde tilsynsmyndigheden orienteret om, hvem der til enhver tid er miljømæssigt driftsansvarlig på dambruget, herunder specielt ansvarlig for, at denne godkendelses vilkår er overholdt. Såfremt der sker ændringer i dambrugets ejerforhold skal tilsynsmyndigheden skriftligt orienteres herom inden 1 måned efter ændringen. Ved manglende orientering anses den til enhver tid gældende dambrugsejer som ansvarlig Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være til gængelig på dambruget. Placering og indhold af godkendelsen skal være bekendt af alle ansvarlige. De vilkår i godkendelsen der angår driften skal være kendt af de personer, der er ansvarlig for den pågældende del af driften Andre miljøbelastende aktiviteter end de der er beskrevet i godkendelsen, må ikke finde sted. I tvivlstilfælde afgør tilsynsmyndigheden, hvad der skal betragtes som miljøbelastende aktiviteter Ved driftsuheld, der kan medføre forurening, skal tilsynsmyndigheden straks orienteres. Senest 14 dage efter uheld skal virksomheden have indsendt beskrivelse af uheldets omfang, samt foreslå forebyggende foranstaltninger, der begrænser risikoen for nye uheld Driftsjournalen skal opgøres én gang om året pr. 31. december. Oplysningerne skal sendes til tilsynsmyndigheden inden den 1. februar det efterfølgende år. Bilag 6 beskriver de oplysninger driftsjournalen skal indeholde Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Hvis driftsjournalen foreligger elektronisk kan tilsynsmyndigheden forlange udskrift af denne. Driftsjournalen skal opbevares mindst 5 år Plantelagune på øst-anlægget skal drives med mindst 5 spunsvægge på tværs af lagunen, så der dannes et slynget forløb og vanddybden reguleres, så den ikke overstiger 100 cm Dambrugets udløb over 4 meter bred overfaldskant opretholdes i kote som vandspejl i bagvedliggende plantelagune Såfremt dambruget ophører med produktionen skal dambruget indenfor 3 år efter sidste produktionsår retablere området og fjerne beton, rør, kabler og øvrige tekniske installationer. 10

11 5.2 Drift og vandindtag Øst-anlægget: Det tilladelige foderforbrug udgør 400 tons/år på øst-anlægget efter gennemførsel af ombygning (Etape 1). Der må anvendes max. 3,2 tons foder på øst-anlægget pr. dag. Vest-anlægget: Det tilladelige foderforbrug på vest-anlægget bliver 303,6 tons/år med et dagligt maksimalt forbrug på 2,4 ton efter ombygning (Etape 2). Indtil etape 2 er fuldendt, må der anvendes 155 tons foder på Vestanlægget. Etape 2 skal senest være gennemført 1. april Foderforbruget anvendes jf. ansøgningens afsnit 10. Hvis produktionen ønskes ændret væsentligt, f.eks. produktion af andre fiskearter, fiskestørrelser osv., skal dette meddeles tilsynsmyndigheden, som inden 14 hverdage efter modtagelsen, skal meddele om ændringen umiddelbart kan godkendes, eller om det kræver et tillæg til den eksisterende godkendelse Der må alene benyttes tørfoder på dambruget Foderkvotienten må ikke overstige Foderets indhold skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom. Tabel 1 angiver hvilke krav til foderindhold der skal være opfyldt for yngel, konsum- og sættefisk. Yngel [4-20g] Konsum- og sættefisk Fosfor [% af tørvægt] max. 1,3 max. 1 Kvælstof [% af tørvægt] max. 9,3 max. 9 Bruttoenergiindhold [Mcal. pr. kg tørvægt] min.5,35 min. 5,8 Andel af foderets bruttoenergiindhold der skal være omsætteligt [%] min. 80 min. 80 Smuldindhold [%] 1 max. 1 max. 1 Tabel 1. Krav til foder. 1 Smuldindholdet defineres, som den fraktion af foderet, der kan sigtes fra med en sigte med maskestørrelse, der er 0,25 gange foderpillernes tværmål Foderforbruget skal indføres i driftsjournalen med angivelse af mængde, art og periode. Hvis der anvendes mere end én fodertype ved dambruget skal hver fodertype opgøres for sig. Ligesom det skal anføres, hvad der bruges henholdsvis i øst- og vest-anlægget. 11

12 5.2.7 Dambrugets tilladelige totale vandforbrug må maksimalt udgøre 45 l/s grundvand og 525 l/s overfladevand. Indtag af overfladevand reduceres til 210 l/s i forbindelse med vest-anlæggets ombygning (Etape 2) og senest pr. 1. april Ombygges dambrugets vestanlæg ikke inden 1. april 2016 reduceres vandindtaget fra åen til 390 l/s i månederne marts oktober inkl Vandføringen gennem dambruget skal fra 1. januar 2015 kunne måles kontinuert ved brug af flowmåler i dambrugets ind- og udløb samt ved indtaget for grundvand Slam opsamlet i mikrosigter, biofilter og slamkegler føres direkte til slambehandlingsanlæg på øst-anlægget. Øvrigt slam deponeres midlertidigt i slamdepot på vestsiden Slam i slamkegler ledes til slambehandlingsanlæg efter behov, dog mindst 2 gange ugentligt. 5.3 Spildevand Løjstrup Dambrugs udledning af næringsstoffer og organisk materiale, må ikke medføre at den nuværende vandløbskvalitet nedstrøms dambruget bestemt til faunaklasse 7 forringes. Bedømmes vandløbskvaliteten nedstrøms dambruget til at være ringere end opstrøms og årsagen til forringelsen findes i dambruget, skal virksomheden igangsætte foranstaltninger, der løser miljøproblemet. Faunaklassen er fastsat efter Dansk Vandløbsfaunaindeks Udløbsvandet fra dambruget skal altid have en iltmætning på minimum 70 % Der udtages egenkontrol i ind- og udløb 26 døgn årligt i en sammenhængende periode på 12 måneder i Det intensive prøveprogram kører, indtil der foreligger 26 prøver i en 12 måneders periode efter dambrugets ombygning af fase 1 med et foderforbrug på 555 tons/år og igen efter gennemførsel af fase 2 og drift med 703,6 tons foder. Mellem de 2 dokumentationsperioder tages kun en prøve pr. måned jævnt fordelt over året, dette forudsætter dog, at alle krav er overholdt i 1. dokumentationsperiode. Hvert andet prøvetagningsdøgn tages der også prøver af grundvand. Grundvandsprøver kan efter Favrskov Kommunes vurdering reduceres såfremt de udviser tilstrækkelig stabilitet. Der analyseres for suspenderet stof, organisk stof (BI 5 ), ammoniumkvælstof, totalfosfor, totalkvælstof, vandføring ind- og ud af dambruget og iltmætningsprocent. 12

13 Analyseskemaerne skal ledsages af tal for: Foderforbrug i prøvetagningsdøgnet Fodertype i prøvetagningsdøgnet Fiskebestand Eventuelle atypiske forhold (f.eks. sygdom, sygdomsbekæmpelse, eller ændringer i dambrugets rutiner i prøvetagningsdøgnet) Kopi af analyseskemaer, samt øvrige driftsoplysninger skal tilsendes kommunen direkte fra analyselaboratorium. Efter gennemførsel af dokumentationsprogrammet fastsætter Favrskov Kommune det fremtidige analyseprogram Dambruget skal altid overholde dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav for BI5 og ammonium-n baseret på et vandindtag på l/s svarende til Qmm. For Total-N, Total -P og suspenderet stof skal dambruget overholde udlederkrav baseret på et vandindtag på l/s. BI 5 og ammonium-n kontrolleres ved tilstandskontrol Dambrugets gennemsnitlige døgnudledning i de et-årige dokumentationsperioder skal overholde følgende kravværdier vurderet ved tilstandskontrol. Kravenes overholdelse vurderes ved anvendelse af flg. formel: d k + k k x s k < U k d k gennemsnitlig overkoncentration s k standardafvigelse U k kravværdi k k = 0,50 Kravværdi (U k ) BI 5 Ammonium-N 90 kg/døgn 36 kg/døgn

14 Fase 1: Suspenderet stof, Total-N, og Total-P Dambrugets gennemsnitlige nettodøgnudledning i den 1-årige måleperiode (365 døgn) efter gennemførsel af fase 1 skal overholde følgende kontrolregel - 26 analysesæt (transportkontrol). d T + k T x s T < U T Kravværdi U T (26 analysesæt - transportkontrol). k T = - 0,34 k k = 0,50 U T = U Tk + (k T - k k ) x s T U Tk dambrugsbekendtgørelsens kravværdi for Løjstrup Dambrug (overkoncentration) omregnet til døgntransport. Kravværdi (U T ): Suspenderet stof: U T = 362 kg/døgn + (- 0,34 0,5) x s T Total-N: U T = 72 kg/døgn + (- 0,34 0,5) x s T Total-P: U T = 6,0 kg/døgn + (- 0,34 0,5) x s T For Total-N, Total-P og suspenderet stof skal dambruget efter gennemførsel af fase 2 overholde udlederkrav baseret på et vandindtag på l/s Fase 2: Suspenderet stof, Total-N og Total-P Dambrugets gennemsnitlige nettodøgnudledning i den 1-årige måleperiode (365 døgn) skal overholde følgende kontrolregel - 26 analysesæt (transportkontrol). d T + k T x s T < U T Kravværdi U T (26 analysesæt - transportkontrol). U T = U Tk + (k T - k k ) x s T k T = - 0,34 14

15 k k = 0,50 U Tk dambrugsbekendtgørelsens kravværdi for Løjstrup Dambrug (overkoncentration) omregnet til døgntransport. Kravværdi (U T ): Suspenderet stof: U T = 466 kg/døgn + (- 0,34 0,5) x s T Total-N: U T = 93 kg/døgn + (- 0,34 0,5) x s T Total-P: U T = 7,7 kg/døgn + (- 0,34 0,5) x s T 5.4 Vandkvalitetskrav Løjstrup Dambrug skal overholde gældende miljøkvalitetskrav i vandløb og nedstrøms beliggende marine områder vedrørende medicin og hjælpestoffer Løjstrup Dambrug må ikke udlede stofmængder der overskrider værdier jf. nedenstående tabel. Stof aktivt stof gennemsnit over udledningsperioden [mg/s] aktivt stof maksimal mængde i udledningsperioden [mg/s] Formaldehyd 9,66 48,3 Kobber 1,05 tilføjet naturlig baggrundskonc. 2,10 tilføjet naturlig baggrundskonc. Kloramin-T 6,09 6,09 Brintoverilte 10,5 105 Sulfadiazin 4,83 14,7 Trimethoprim 28,9 462 Florfenicol 1,21 3,76 Oxolinsyre 15,75 18,9 Tabel 2. Maksimalt udledte stofmængder af medicin og hjælpestoffer pr. tidsenhed Overholdelse af miljøkvalitetskrav vurderes ved beregning. 5.5 Vaccination, medicin og hjælpestoffer Anvendelsen af medicin og hjælpestoffer til behandling af fisk skal begrænses mest muligt ved anvendelse af renere teknologi - såsom vaccination, recirkulering, substitution til mere miljøvenlige stoffer og driftsoptimeringer med henblik på sygdomsminimering. 15

16 5.5.2 Dambruget skal have godkendt nye anvendelsesprocedurer for medicin og hjælpestoffer, før de må anvendes på dambruget Dambruget skal overholde de procedurer for anvendelse af hjælpestoffer og medicin, der er beskrevet i ansøgningen. I de tilfælde procedurer er skærpet af Favrskov Kommune skal de skærpede procedurer overholdes På Vest-anlægget skal vandindtaget reduceres til 210 l/s før dosering af hjælpestoffer og frem til 99 % stofferne er ude af anlægget På øst-anlægget skal vandindtaget reduceres til 35 l/s før dosering af hjælpestoffer og frem til 99 % af stofferne er ude af anlægget På Løjstrup Dambrug må anvendes hjælpestoffer i flg. omfang: Øst anlæg små kummer. stof Dosering pr. kumme Max antal kummer Flow pr. behandlet kumme Aktivt stof Timer før behandling på dambruget med samme stof Formalin, 24,5 % 10 liter 4 8,8 l/s 20 mg/l 14 Formalin, 37 % 7 liter 4 8,8 l/s 20 mg/l 14 Blåsten 30 g 4 8,8 l/s 0,10 mg/l 26 Kloramin T 600 g 2 8,8 l/s 4,9 mg/l 70 Iltningsmiddel* 600 g 4 8,8 l/s 5,0 mg/l 0 Tabel. 3 maksimal anvendelse af hjælpestoffer i østanlæggets små kummer. 16

17 Østanlæg store kummer stof Dosering pr. kumme Max antal kummer Flow pr. behandlet kumme Aktivt stof Timer før behandling på dambruget med samme stof Formalin, 24,5 % 13 liter l/s 20 mg/l 14 Formalin, 37 % 8,6 liter l/s 20 mg/l 14 Blåsten 39 g l/s 0,10 mg/l 29 Kloramin T 780 g 2 58 l/s 4,9 mg/l 70 Iltningsmiddel* 780 g l/s 5,0 mg/l 0 Tabel 4. maksimal anvendelse af hjælpestoffer i østanlæggets store kummer. Behandling i øst-anlæggets kanaler Stof Dosering pr. kumme Max antal kanaler Flow pr. behandlet kanal Aktivt stof Timer før behandling på dambruget med samme stof Formalin, 24,5 % 288 liter alle 582 l/s 20 mg/l 22 Formalin, 37 % 191 liter alle 582 l/s 20 mg/l 22 Blåsten 865 g alle 582 l/s 0,10 mg/l 25 Iltningsmiddel* 780 g alle 582 l/s 5,0 mg/l 24 Tabel 5. maksimal anvendelse af hjælpestoffer i østanlæggets kanaler. Behandling i vest-anlæggets kanal 1 stof Dosering pr. kanal Max antal kanaler Flow pr. behandlet kanal Aktivt stof Timer før behandling på dambruget med samme stof Blåsten 181,5 g l/s 0,10 mg/l 22 Iltningsmiddel* 3630 g l/s 5,0 mg/l 14 Tabel 6. maksimal anvendelse af hjælpestoffer i vestanlæggets kanal 1. 17

18 Behandling i vest-anlæggets kummeafsnit vandindtag 210 l/s stof Dosering pr. kumme Max antal kummer Flow pr. behandlet kumme Aktivt stof Timer før behandling på dambruget med samme stof Formalin, 24,5 % 18,8 liter 1 39,4 l/s 20 mg/l 22 Formalin, 37 % 12,42 liter 1 39,4 l/s 20 mg/l 22 Blåsten 56,3 g 8 39,4 l/s 0,10 mg/l 26 Iltningsmiddel* 1125 g 12 39,4 l/s 5,0 mg/l 17 Tabel 7. maksimal anvendelse af hjælpestoffer i vestanlæggets kummer ved vandindtag på 210 l/s. Behandling i vest-anlæggets kummeafsnit vandindtag 105 l/s stof Dosering pr. kumme Max antal kummer Flow pr. behandlet kumme Aktivt stof Timer før behandling på dambruget med samme stof Formalin, 24,5 % 18,8 liter 5 39,4 l/s 20 mg/l 27 Formalin, 37 % 12,42 liter 5 39,4 l/s 20 mg/l 27 Blåsten 56,3 g 18 39,4 l/s 0,10 mg/l 35 Iltningsmiddel* 1125 g 18 39,4 l/s 5,0 mg/l 17 Tabel 8. maksimal anvendelse af hjælpestoffer i vestanlæggets kummer ved vandindtag på 105 l/s. Behandling i vest-anlæggets kanal 2 stof Dosering pr. kanal Max antal kanaler Flow pr. behandlet kanal Aktivt stof Timer før behandling på dambruget med samme stof Blåsten 139,8 g l/s 0,10 mg/l 20 Iltningsmiddel* g l/s 5,0 mg/l 13 Tabel 9. maksimal anvendelse af hjælpestoffer i vestanlæggets kanal 2. 18

19 5.5.7 Maksimalt anvendte mængder hjælpestof pr. år Der må maksimalt anvendes: formaldehyd svarende til liter 37 % formalin. iltningsmiddel svarende til 100 kg brintoverilte kobber svarende til 5 kg kobbersulfat 2 kg kloramin T Behandling med medicin på Løjstrup Dambrug Stof Dosering [mg/kg fisk] Anvendt stof/dag [g] Max. mængde fisk behandlet [kg] Florfenicol Oxolinsyre 12, Sulfadiazin Trimethoprim Tabel 10. maksimal anvendelse af medicin på Løjstrup Dambrug Ved behandling med formalin skal der lukkes for vandudskiftning i behandlet enhed i en periode på mindst 4 timer regnet fra umiddelbart før doseringstidspunkt Den samlede mængde af medicin og hjælpestoffer skal opgøres én gang om året som kg aktivt stof og indberettes til kommunen. 5.6 Støj Tilsynsmyndigheden vil orientere dambruget såfremt indberetning til den centrale database Vetstat kan erstatte indberetningen til tilsynsmyndigheden Driften af dambruget må ikke medføre, at det samlede bidrag til støjbelastningen overstiger nedenstående grænseværdier til omliggende boliger (tabel 5). Til virksomhedens bidrag hører stationære og mobile støjkilder. 19

20 Mandag-fredag kl. 07:00-18:00 Lørdag kl. 07:00-14:00 Mandag-fredag kl. 18:00-22:00 Lørdag kl. 14:00-22:00 Søn- og helligdage kl. 07:00-22:00 Alle dage kl. 22:00-07:00 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Tabel 11. Maksimal støjbelastning. Grænseværdier for det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db (A) skal for dag aften og natperioden overholdes indenfor det mest støjbelastede tidsrum (referenceperioden) på henholdsvis 8 timer, 1 time og ½ time. Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a) Såfremt der konstateres problemer med støj, kan tilsynsmyndigheden forlange, at dambruget skal lade udføre målinger og beregninger til dokumentation af støjniveauet. 5.7 Vibrationer Driften af dambruget må ikke medføre, at vibrationsniveauet angivet som det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau (L AW ) målt i db re10-6 m/s 2 med tidsvægtningen S (slow) overstiger 75 db re10-6 m/s 2 i bygninger i boligområder og 80 db re10-6 m/s 2 i bygninger i andre områder. 5.8 Lugt Såfremt der konstateres problemer med vibrationer, kan tilsynsmyndigheden forlange, at dambruget, for egen regning, skal lade udføre målinger af accelerationsniveauet Dambrugets drift skal tilrettelægges på en sådan måde, at lugtemissioner begrænses mest muligt. Driften må ikke medføre lugtemissioner uden for dambrugets område, som Tilsynsmyndigheden skønner væsentlige. 5.9 Affald Såfremt der mod forventning skulle opstå væsentlige lugtgener for omgivelserne, kan Tilsynsmyndigheden anmode dambrugets ejer om nærmere oplysninger (jf. miljøbeskyttelseslovens 72) og meddele påbud til imødegåelse heraf (jf. bl.a. miljøbeskyttelseslovens 69). 20

21 5.9.1 Oplagring af affald fra produktionen såsom foder, hjælpestoffer, medicinemballage, olie- og kemikalieaffald må ikke give anledning til forurening. Oplagring af affald, der kan medføre forurening, skal ske i tætte emballager og på fast bund Døde fisk skal opsamles dagligt og opbevares i en tætlukket beholder, indtil bortskaffelse efter de til enhver tid gældende regler kan finde sted Rester af medicin må ikke gemmes til senere brug, men skal bortskaffes jf. kommunens regulativ for erhvervsaffald. Dambrugets affaldsbortskaffelse skal ske i overensstemmelse med Favrskov Kommunes regulativ for erhvervsaffald Slam Slam og slamvand, der stammer fra oprensning af plantelaguner skal deponeres i dambrugets slamdepot eller fjernes straks og håndteres på en sådan måde, at der ikke sker udsivning til vandløb. Slam fra mikrosigter, slamkegler og biofilter håndteres løbende jf. vilkår Slamdepotet skal tømmes mindst en gang årligt, og må udbringes på landbrugsjord, hvis det overholder kravene i Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Bekendtgørelse nr af 13. december 2006) Mindst en måned før udbringning af slam til jordbrugsformål, skal der udtages en repræsentativ prøve af slammet af certificeret firma, og analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndigheden direkte fra laboratoriet. Prøven analyseres for: - tørstof, % af vådvægt (TS) - massefylde, kg/l slam - kvælstof, g/kg TS - fosfor, g/kg TS - cadmium, mg/kg TS - nikkel, mg/kg TS Vurdering af overholdelse af grænseværdierne for slam foretages efter de til enhver tid gældende regler. På godkendelsestidspunktet svarer dette til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål ( slambekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 13. december 2006). 21

22 Såfremt slammet ikke opfylder grænseværdierne i slambekendtgørelsen for anvendelse til jordbrugsformål, må det ikke udbringes, men skal deponeres på kontrolleret losseplads, medmindre der foreligger dispensation (p.t. fra Miljøstyrelsens husholdningsaffaldskontor) Uheldsforebyggelse Virksomheden skal følge procedurer mht. uheldsforebyggelse som beskrevet i ansøgningen (afsnit 10.0 og procedurer 1). 6 Godkendelsens udnyttelse Godkendelsen træder i kraft ved modtagelsen. Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 2 år fra godkendelsesdatoen. Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at klage har opsættende virkning for udnyttelse af godkendelsen. Miljøklagenævnet kan tillige ændre eller ophæve godkendelsen. 7 Kommunens bemærkninger 7.1 Generelt Ifølge regionplan 2005 for Århus Amt (nu ophøjet til landsplandirektiv) gøres det klart i retningslinjer (3.11), at 1. Der ikke kan oprettes nye dambrug medmindre de kan etableres uden at medføre væsentlig forurening af vandområder Ifølge Kommuneplan 09 for Favrskov Kommune beskrives det i retningslinje 6 - Erhverv, stk. 9, at 2. Nye anlæg for fiskeopdræt skal etableres i erhvervsområder med spildevandsudledning til offentligt renseanlæg. Alternativt kan anlæggene etableres i det åbne land uden indtag af overfladevand og uden afledning af spildevand til vandløb og søer. Og i redegørelsen fremgår det at: ved miljøgodkendelse af eksisterende dambrug vil Byrådet prioritere højt, at vandforbruget reduceres ved indførsel af bedre og renere teknologi. 7.2 Løjstrup Dambrug Den konkrete afgørelse for Løjstrup Dambrug er truffet med baggrund i virksomhedens ansøgning og miljømyndighedens vurdering (Bilag 3). Kommunen vurderer, at projektet vil medvirke til at sikre, at miljømål i vandområderne kan opfyldes. Dambruget har indsendt et projekt, der 22

23 inkluderer overflytning af 240 tons foder fra Non Mølle Dambrug i oplandet til Randers Fjord (Favrskov Kommune vurderer dog kun, at nedlæggelse af Non Mølle Dambrug medfører at der ud fra et forsigtighedsprincip kun kan tillades en foderopskrivning ved Løjstrup Dambrug, der ville svare til 216 tons foder anvendt ved Non Mølle Dambrug). Udvidelsen af Løjstrup Dambrug sker med baggrund i en foreløbig konsekvensvurdering ift. EF-habitatområder, der konkluderer at projektet både i sig selv og ved inddragelse af kumulerede effekter ikke er i strid med beskyttelsen af udpegningsgrundlaget i EF-habitatområder. Det centrale i vurderingen er, at der ikke er en udvidelse af N- og P-udledningen ved Løjstrup Dambrug, der i sig selv er i strid med beskyttelsen af udpegningsgrundlag i habitatområder, idet udvidelsen ikke overskrider afskæringskriteriet på 1 %, som fastsat af Miljøstyrelsen. Projektet i sig selv bidrager kun med 0,28 % af N udledningen til fjorden og kun 0,12 % af P udledningen til fjorden og er dermed langt under afskæringskriteriet for et lukket fjordområde, der mht. N baseres på DMU s analyse af fjorddata i en række fjordområder bl.a. Randers Fjord. Undersøgelser der viser hvornår en merudledning vil give en målbar effekt på fjordmiljøet. Endvidere sikrer dambrugets installerede renseforanstaltninger, at hverken N eller P- udledningen til Randers Fjord forøges. Ved inddragelse af kumulerede effekter er det helt centrale punkt at udvidelsen er tilknyttet et produktionsophør ved Non Mølle Dambrug. Der er hermed skabt en sammenhæng, der sammen med initiativer i vandplanen for Randers Fjord vil sikre at N- og P-niveauet i fjorden løbende reduceres. Dambrugets ombygning inkluderer etablering af et moderne slamseparationsanlæg, ligesom arealet for plantelaguner og antallet af slamkegler er forøget. Udløbet fra øst- og vest-anlægget er nu samlet på vestsiden af Hadsten Lilleå, hvor udløb sker efter passage af 2 nye plantelaguner med et areal af m2. Udløbet er bygget om, så udløb nu sker ved frit overfald over en 4 meter lang overfaldskant. Der er krav til en iltmætningsprocent på 70 % ud af anlægget. Der stilles krav om at dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav for BI5 og NH3-N skal overholdes i en medianminimumssituation (1050 l/s), mens udlederkrav for N og suspenderet stof skal overholdes i en vandføring, der også inkluderer normalt vandindtag ved Non Mølle Dambrug (750 l/s), idet det for disse parametre er miljøtilstanden i Randers Fjord, der er central for kravværdien. Indtil dambrugets ombygning til fase 2 er det dog kun 400 l/s af Non Mølle Dambrugs normale vandforbrug, der kan indgå i udlederkravet, idet fase 1 kun inkluderer overflytning af 47 % af foderet fra Non Mølle Dambrug. Dambruget må først tage det forøgede foderforbrug i anvendelse på vestanlægget (yderligere 148,6 tons) efter færdiggørelse og Favrskov Kommunes efterfølgende syning af ombygningens etape 2 (jf. ansøgningen). Favrskov Kommune har synet fase 1 ombygningen. Udledningen af medicin og hjælpestoffer sker i overensstemmelse med fastsatte vandkvalitetskrav. Der gives en tilladelse, der anvender 23

24 genfindingsprocenter for mediciner på 100 % jf. Miljøklagenævnets afgørelse vedr. Møbjerg Dambrug. Gældende for florfenicol har Miljøstyrelsen dog fundet, at nye undersøgelser dokumenterer en intern omsætning i fiskene på 40 % der dermed reducerer genfindingsprocenten til 60 %. Når det gælder florfenicol har Favrskov Kommune taget udgangspunkt i det marine miljøkvalitetskrav. Løjstrup dambrug tildeles et fortyndingsflow på l/s svarende til den andel af Qmm ( l/s) ved Gudenås udløb i Randers Fjord, der svarer til den andel af fortyndingsflowet ved samtlige dambrug i Gudenåsystemet som Løjstrup Dambrug i risikovurderingen er tildelt dvs l/s ud af et samlet fortyndingsflow ved samtlige dambrug på l/s - eller ca. 20 %. Der tillades anvendt veldokumenterede reduktionsrater for formaldehyd jf. DMU rapp. nr Når det gælder kloramin-t er anvendte reduktionsrater meget ubetydelige, ligesom Favrskov Kommune som led i BAT har begrænset antallet af samtidig behandlede kummer. Dambrugets udløbsafgitring sikrer, at der ikke indtages opvandrende stadier af større fisk, da udløb sker via overfaldskant og i øvrigt gennem 10 mm afgitring. Da Løjstrup Dambrug ligger udenfor EF-habitatområder, er der ikke lovgivningsmæssige krav om ekstra tiltag til beskyttelse af habitatområdets arter (udpegningsgrundlaget) med undtagelse af påvirkninger ind i selve habitatområdet (fx udledning af næringssalte og miljøfremmede stoffer) Dambrugets vandindvindingstilladelse ændres efter gennemførsel af ombygningens fase 2, idet dambruget efter ombygning nedsætter vandforbruget på vest-anlægget til 210 l/s svarende til vandforbruget i et modeldambrug type 1A. Der anvendes fortsat op til 45 l/s grundvand på østanlægget også efter, at foderforbruget hæves til 400 tons. Det samlede vandforbrug udgør hermed ca. 25 % af det vandforbrug, der var gældende før dambrugets ombygning i 2005, hvor foderforbruget var 285 tons/år. Såfremt dambruget ikke gennemfører fase 2 nedsættes vandforbruget fra åen til vestanlægget pr. 1. april 2016 til 390 l/s i månederne marts oktober inkl, begrundet i BAT (2,5 l/s/tons foder på vestanlægget) Et samlet vandforbrug på 0,36-0,78 l/s/ton foder er et lille vandforbrug. Et vandforbrug på 390 l/s til en fodertilladelse på 155 tons/år er et for branchen almindeligt vandforbrug (opgjort af Faunapassageudvalget). Dambruget har en produktionsform, der gør at den stående bestand på dambruget er særlig stor fra november marts inkl. før fiskene i april overflyttes til havbrug. 8 Offentliggørelse og klagemulighed Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering på Favrskov Kommunes hjemmeside den 29. oktober Klagevejledning - miljøbeskyttelsesloven Der kan efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over kommunens afgørelse. Klageberettigede er ansøgeren, embedslægeinstitutionen samt 24

25 enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Desuden af visse organisationer, som angivet i lovens Klagemyndighed er Natur- og Miljøklagenævnet. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Natur og Miljøklagenævnet c/o Favrskov Kommune, Teknik og Miljø, skovvej 20, 8382 Hinnerup eller på [favrskov@favrskov.dk]. Klagen vil herfra blive videresendt til Natur og Miljøklagenævnet. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Klagen skal være Favrskov Kommune i hænde senest 4 uger efter offentliggørelse. En klage over en miljøgodkendelse har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Bestemmelsen indebærer ingen begrænsning i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget afgørelse. Påbegyndelse af anlægsarbejder sker således på ansøgers egen risiko og ansvar. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal søgsmål ifølge Miljøbeskyttelseslovens 101 være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsens meddelelse. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 1 år fra dette brevs dato. Klagevejledning - Planloven Favrskov Kommune har i medfør af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (jf. bek. 5 stk.1) truffet afgørelse om, at udvidelsen af Løjstrup Dambrug ikke er omfattet af VVM-pligt, da tilladelsen antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der kan efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, klages til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelse. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Natur- og Miljøklagenævnet c/o Favrskov Kommune, Teknik og Miljø, Skovvej 20, 8382 Hinnerup (favrskov@favrskov.dk ), Klagen skal være Favrskov Kommune i hænde senest 4 uger efter offentliggørelse indenfor normal kontortid. Klager til Natur- og Miljøklagenævnet: Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr.. 25

26 De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Favrskov Kommune. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. 26

27 Kopi af denne godkendelse er sendt til: Musholm A/S, Att. Niels Dalsgaard Susanne Thernøe Jensen og Fiskemester Jonas Laursen Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v. Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. Embedslægeinstitutionen Nordjylland Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. DN i Favrskov Kommune, DNfavrskov-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund. post@sportsfiskerforbundet.dk Hadsten Lystfiskerforening. hlf@lilleaaen.dk DSF. Miljøkoordinator Jakob Kjær Madsen, Åbrinken 7, 8800 Viborg jkm@sportsfiskerforbundet.dk Natur og Miljøklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København nmkn@nmkn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk Danmarks Fiskeriforening. Nordensvej 3, 7000 Fredericia. mail@dkfisk.dk Jens Kristian Nielsen, Toftvej 14, 6950 Ringkøbing. Aquadam@post9.tele.dk JL Vandløbsrådgivning, v. Jakob Larsen, Helgolandsgade 21, 7500 Holstebro. Jakoblarsen1@gmail.com Fiskeriinspektorat, att. Kaj Olesen, kajole@naturerhverv.dk, frederikshavn@naturerhverv.dk Naturstyrelsen Søhøjlandet, Vejlbo, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg shl@nst.dk Miljøstyrelsen v. Thomas Bjerre Larsen, mst@mst.dk 27

28 BILAG 1 Lovgrundlag Dambrugets retsbeskyttelsesperiode udløber 8 år efter godkendelsesdato og revurderes senest efter 10 år. Retsbeskyttelsen sikrer, at der almindeligvis ikke kan meddeles forbud eller påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 41 til en virksomhed, der har fået en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, før der er forløbet 8 år efter godkendelsens meddelelse. Frem til 8 år efter godkendelsesdatoen kan vilkårene i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 4 kun ændres ved påbud eller forbud, såfremt: 1. der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning fra dambrugsdriften 2. forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse eller 3. dambrugets forurening i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund for denne ved godkendelsens meddelelse. Når retsbeskyttelsesperioden er udløbet, vil miljøgodkendelsen forsat være gældende. Tilsynsmyndigheden har imidlertid mulighed for, til den tid, at tage den samlede godkendelse eller dele heraf op til revision, når dette er miljømæssigt begrundet, eller der er udviklet renere teknologi eller bedre rensningsformer. Revision af eksisterende godkendelse efter udløbet af den 8 årige periode sker i givet fald ved påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41. I det tilfælde godkendelsen påklages til højere administrativ myndighed, beregnes den 8 årige beskyttelsesperiode fra datoen for meddelelsen af den endelige afgørelse i godkendelsessagen, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 12, stk. 2. Dambruget må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen er godkendt af Tilsynsmyndigheden. Opmærksomheden henledes på, at det er tilsynsmyndigheden, der skal vurdere, om en ændring eller en udvidelse kræver godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens

29 1.1 Bekendtgørelser, direktiver og vejledninger 1. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. med senere ændringer. 3. Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. november Bekendtgørelse om modeldambrug, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. november Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 2012 med senere ændringer. 6. bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. august Bekendtgørelse om samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. Bekendtgørelse nr. 267 af 19. marts Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 13. december Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v., Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 866 af 1. juli Fiskeriministeriets bekendtgørelse om afgitring ved dambrug i ferske vande, bekendtgørelse nr. 218 af 30. marts EU s fiskevandsdirektiv - rådets direktiv 78/659/EØF af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan leve deri. 12. Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, Lavfrekvent lyd, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. 13. Miljøstyrelsens vejledning nr af 26. marts 2008 om godkendelse af ferskvandsdambrug. 14. Miljø- og Energiministeriets vejledning nr. 5/1998 biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. 15. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) ) i medfør af lov om planlægning (bek. nr af 15/12/2010) 29

30 16. Vejledning til Habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 17. Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 18. Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. Miljøstyrelsen, 24. juni Vejledning om reglerne om internationale naturbeskyttelsesområder i naturbeskyttelseslovens 19 b, 19 d og 19 e, Vejledning nr af 17. juni 2013 (specielt om afskæringskriterier afsnit 2.5.3) 30

31 2 Litteraturliste Regionplan Århus Amt 2005 (Landsplandirektiv) Dambrugsudvalgets rapport. Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri, marts Redegørelse vedrørende det tekniske grundlag for miljøgodkendelse af dambrug. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Rapport nr Afløbskontrol på dambrug, faglig rapport fra DMU nr 260, Modeldambrug Specifikationer og godkendelseskrav rapport fra faglig arbejdsgruppe. DMU-rapp. nr Faunapassageudvalgets 5 rapporter af 18. februar Kriterier for gunstig bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr 457, 2. udgave, 2003 Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr. 322, 2000 ) DTU Aqua rapport. Løjstrup Dambrug Øst et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapporter for 1. og 2. måleår. DMU rapport nr Omsætning af formalin i danske dambrug. Anvendelse af reduktionsrater for hjælpestoffer og lægemidler ved vurdering af udledning fra dambrugsvirksomheder. Notat 19. januar 2011 udarbejdet af Cowi for Miljøstyrelsen. Forslag til vandplan for Randers Fjord. Miljøministeriet, juni Natura 2000 plan (natura 2000 område nr.14) Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, Miljøministeriet 1. december Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet. DMU afdeling for Ferskvandsøkologi, Gitte Blicher- Mathiesen, 31. marts Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. Miljøstyrelsen, Renseffektivitet på model 1. dambrug, faglig rapport fra DMU nr. 842,