Strandens Dagtilbud. Pædagogiske læreplaner Fælles arbejdssprog Børnefællesskaber. Strandens Dagtilbud, Nellikevej 1, 8240 Risskov

Transkript

1 Strandens Dagtilbud Pædagogiske læreplaner Fælles arbejdssprog Børnefællesskaber Strandens Dagtilbud, Nellikevej 1, 8240 Risskov Dagtilbudsleder Torben Pallesen, tlf

2 Pædagogisk læreplaner incl. børnemiljø I Strandens Dagtilbud arbejder vi målrettet med de pædagogiske læreplaner for at højne trivsel og læring hos børnene, og give dem et godt fundament til at blive robuste og aktive samfundsborgere, der kan drage omsorg for sig selv og andre og udfordre egen læring på en kreativ og iderig måde i samspil med andre. Forskningen viser, at børn trives og lærer bedst, når de er sammen med aktive, engagerede voksne, der tager ansvar for planlægningen af aktiviteter og nærværet i relationerne. De pædagogiske læreplaner indeholder 6 temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kultur og kulturelle udtryksformer og værdier Vi arbejder ca. med 3 temaer om året, temaerne er fælles for dagtilbuddets 5 afdelinger, sådan vi kan lade os inspirere og bruge hinandens ideer og erfaringer. Når vi tilrettelægger et læreplanstema tager vi udgangspunkt i børnegruppes sammensætning, interesser, kompetencer og udfordringer. Vi forholder os til forebyggelsestrekanten, der giver os et billede af, hvor vi skal tilrettelægge særlige aktiviteter for at alle kan inkluderes i fællesskabet, vi tænker altid det enkelte barn i relation med andre, det være sig både børn og voksne. Forebyggelsestrekanten giver os mulighed for at placere børnene i 3 kategorier, der forholder sig til børnenes trivsel og risikoadfærd. Det er vores opgave at skabe rammer, der giver alle børn mulighed for at deltage i aktiviteter i et fællesskab. Ligeledes skal vi tage udgangspunkt i børnenes kompetencer og via dem arbejde med deres udfordringer. Vi skal styrke dem der kan selv, understøtte de sårbare og hjælpe dem, der har behov for det. Vores pædagogiske læringsmål har vi taget fra et status og udviklingsmateriale, også kaldet SUS. Aarhus kommune har her udarbejdet mål for børnenes ønsket læring af færdigheder. SUS materialet vil forældrene blive præsenteret for allerede første gang i samarbejdet med sundheds- 2

3 Pædagogisk læreplaner incl. børnemiljø plejersken. Senere når barnet er fra 9-14 måneder i vuggestuen og den integrerede institution, og igen når barnet er godt 2 år. I Børnehaven bruges SUS materialet til børn der er på vej i skole. Materialet tager udgangspunkt i de færdigheder børnene har oparbejdet, og forældre og personalet vurderer i hvert deres materiale børnenes ud fra følgende: om de kan med hjælp, eller næsten selv, eller kan. Det laves efterfølgende aftaler om mål for videre læring. SUS samtalerne suppleres med trivselssamtaler, da det er vigtigt at have fokus på både trivsel og oparbejdet færdigheder hos det enkelte barn og gruppen. Vi ser derfor på vores børnemiljø, når vi planlægger arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Hvordan kan/skal vi tilrette de institutionelle rammer for at til gode se børnegruppen? Det er vigtigt at kunne tage børnenes perspektiv, og evt. lade børnene selv formulere sig om deres eget miljø i den udstrækning, det kan lade sig gøre, taget alder og modenhed i betrækning. Børnemiljøet rummer: De fysiske rammer Det psykiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø 3

4 Fælles arbejdssprog ud fra Jans Tønnesvangs kvalificerede selvbestemmelse og vitaliseringsdynamik. Grenåvej Øst, som Strandens Dagtilbud er en del af, arbejder med at implementere et fælles sprog, sådan vi kan kommunikere bedre og mere målrettet i vores samarbejde også med forældrene, som vil blive præsenteret for det samme dialog materiale fra vuggestue til klub. Det er et led i et ønske om en sammenhængende indsats fra 0-18 år. Vores ledelse har besluttet at dette sprog, skal være ud fra professor Jan Tønnesvangs betragtninger om kvalificeret selvbestemmelse og vitaliseringsdynamik. Dette skal være grundlag for en fælles forståelse af forskellighed i pædagogik, undervisning og samarbejde og være et fælles sprog i samtaler om det hele barns udvikling og trivsel. I Strandens Dagtilbud har vi valgt forskellige fokuspunkter i de forskellige huse, og vi arbejder derfor med at implementere dette sprog, gennem forskellige arbejdsopgaver der giver mening. Vi skal dog bruge det i overleveringssamtaler huse imellem, i samarbejdet med skolerne og i konsultative møder med: psykologer, socialforvaltning, talepædagog og sundhedsplejerske. Tønnesvang bruges også til planlægning af de pædagogiske læreplaner i et af husene. Jan Tønnesvang opererer ud fra 4 kernekompetencer i kvalificeret selvbestemmelse, de er: Teknikalitet Socialitet Sensitivitet Refleksivitet Teknikalitet omhandler udadrettet kvalificering. Det betyder at have kompetence til faglighed, færdighed, kunnen og viden. Socialitet omhandler udadrettet selvbestemmelse. Det betyder at have kompetencer til at kunne samarbejde, være sammen med andre i forskellige sociale kontekster og forholde sig til sig selv og andre i disse. Sensitivitet omhandler indadrettet selvbestemmelse. Det betyder at have kompetencer til at have kontakt til egne følelser, be- 4

5 Fælles arbejdssprog ud fra Jans Tønnesvangs kvalificerede selvbestemmelse og vitaliseringsdynamik. hov og værdier, og kunne regulere lyst, ulyst og frustrationer. Refleksivitet omhandler indadrettet kvalificering. Det betyder at have kompetencer til at have opmærksomhed. Det at kunne fokusere, styre og skifte opmærksomheds punkt. Det omhandler også perspektiv tagning og skabe mening via omtanke og fokusere opmærksomheden på det relevante. Vitaliseringsdynamik omhandler vores grundbehov. Det at være herre i eget hus ved at have kompetencer til at mestre sine opgaver. At kunne se mening. At høre til. At være den man er. Det handler om at være i balance med sig selv. Når man er i balance udnytter man sine talenter, man er robust i sine idealer, mål og værdier. Man har kompetencer til forskelstolerance, og man har en positiv selvopfattelse. 5

6 Børnefællesskaber for de 0-3 årige I Strandens Dagtilbud ser vi barnet som unikt. Med samtidig som en del af en gruppe. Personalet hat ansvar for, at hvert barn bliver set som noget helt særligt og med den personlighed, det har. Det er helt basalt, at alle børn oplever, at de hører til i fællesskabet. Små børn har en særlig relation sammen, som de ikke kan opnå med voksne og ældre børn. Små børn bruger ofte deres kropssprog til at udtrykke sig med. I legen og i samværet med hinanden øver de sig i at få en fornemmelse af hinanden og en forståelse for hinandens følelser og grænser. Det viser sig ved, at de opsøger hinanden, leger sammen, søger samme legetøj, de inspirerer hinanden til de samme bevægelseslege, de rører ved hinanden, griner sammen og udfordrer hinanden. Vi voksne er bevidste om at give plads til børnenes venskaber. Det kan vi bl.a. gøre ved, at de kan lege sammen uden at blive forstyrret, deltage i samme aktiviteter, eller at de kan sidde sammen ved måltiderne. Børnene lærer sociale spilleregler, og vi er bevidste om, at børnene øver sig i at løse konflikter og i at indgå i et positivt samspil med andre mennesker. Allerede fra børnene er helt små, ser vi deres glæde ved at være en del af et børnefællesskab. Små børn er ligeledes i stand til at deltage aktivt i et samvær og få oplevelsen af fællesskab i en større gruppe. Det kan bl.a. være, når børnene sidder ved bordet i forbindelse med et måltid og venter på, at den voksne kommer med rullebordet. Her begynder et barn måske at lave en bestemt lyd eller tromme i bordet. Inden længe er alle børnene i fuld gang med et fælles udråb eller en bestemt lyd. En sådan oplevelse udvikler sig tit en lille tradition, et indslag i hverdagens børnekultur. Personalet er vigtige rollemodeller for børnene. Vi er professio- 6

7 Børnefællesskaber for de 0-3 årige nelle og reflekterende over vores pædagogiske praksis. Barnet erfarer normer og værdier og vil måske blive præsenteret for andre livsregler end det oplever i sin egen familie. Personalet har ansvaret for, at omgangstonen og stemningen i relationen mellem børn og voksne er varm, ægte og autentisk. Personalet vægter, at alle børn/familier hver dag bliver mødt med et God morgen, det er dejligt at se dig. Ligesom det er en fast tradition om eftermiddagen at sige Farvel, vi ses i morgen, ha en god eftermiddag. Alle vore børn og familier skal hver dag føle sig velkommen og som en del af vores fællesskab. Forældrenes rolle i at skabe en god fællesskabskultur! Vi har både som personale og forældrestor indflydelse på og ansvar for at skabe et rigt og udviklende børnefællesskab i børnenes institutioner at det er et rart sted at være for børn, forældre og personale. Det er af stor betydning, at I som forældre hilser på personalet, andre familier og de børn der allerede er kommet, og ligeledes om eftermiddagen siger farvel. Det er også utroligt positivt, hvis man kan huske de andre børns navne fra ens barns gruppe og evt. sige Hej Peter, er du også kommet i dag? På samme måde skaber det en rigtig god stemning, hvis I hilser velkommen til en ny familie eller en nyansat medarbejder. Det betyder også meget for børnene, at I forældre lægger mærke til, at der nu er kommet ny børnekunst op, fotos fra børnenes hverdag eller andet, der sker i huset. Og på den måde tale med Jeres barn om dets liv i børnefællesskabet. Personale og forældre skal sammen hjælpe barnet med at finde sig godt til rette i børnefællesskabet. Se det som en ressource, at barnet møder forskellige mennesker, der gør og kan noget forskelligt. Børn har forskellige personligheder og behov, og derfor brug for noget forskelligt. Nogle gange er der børn der har mere brug for personalets opmærksomhed, og andre gange kan være det dit barn. Personale som forældre har vi et fælles ønske om, at det skal gå vores børn godt i livet. Barnet er allerede en medborger i et demokratisk samfund, hvor alle har et ansvar og alle i perioder måske har brug for hjælp og støtte fra andre. Personale og forældre har forskellige rolle i barnets liv. Det er selvfølgelig Jer forældre, der kender Jeres barn allerbedst og Jer 7

8 Børnefællesskaber for de 0-3 årige der ser Jeres barn i relation til familie, venner, naboer og andre nære relationer. Vi har som personale den faglige og erfaringsmæssige ekspertise om børn. Vi har derfor til opgave sammen at hjælpe, ruste og give barnet en glæde ved at være en del af fællesskabet. Kommunikationen mellem personale og forældre skal bygge på ligeværdighed og respekt for hinanden. Vi som personale arbejder inden for nogle bestemte rammer økonomi, lovgivning, pædagogik mm. I som forældre skal have Jeres liv til at gå op i en højere enhed. Der skal derfor være en kultur, hvor vi gensidigt har en ordentlighed over for hinanden. Det er vigtigt, at vi får fortalt hinanden, hvis der er noget, vi ikke er enige i eller noget vi bliver i tvivl om. Det er af stor betydning, at eventuelle misforståelser bliver taget i opløbet. Vi vil i vores samarbejde forældre og personale imellem gerne, at det sker en samskabelse, hvor vi bruger hinandens ressourcer til gavn for det enkelte barn og ikke mindst vores fællesskaber. 8

9 Børnefællesskaber for de 3-6 årige Børnene har brug for at høre til, - at have følelsen og oplevelsen af at være en del af det store fællesskab. Personalet arbejder bevidst med at skabe legegrupper, hvor vi har fornemmelsen af, at det kan lykkes børnene at få gode legerelationer i gang. Som en naturlig og vigtig del af barnets sociale udvikling, begynder barnet i højere grad at danne venskaber i løbet af børnehavealderen. Børnene søger hinanden og med sproget er barnet i stand til at spørge et andet barn om han eller hun har lyst til at lege. Personalet hjælper børnene med at dyrke det spirende venskab ved at skabe rum og mulighed for at venskabet får de bedste vækstbetingelser ved at værne om at ingen forstyrrer eller bryder ind i legen. Hos de ældre børnehavebørn sørger personalet for at de også kan lege uforstyrret og uden konstant opsyn ved f.eks. at være alene inde og lege, når alle andre er ude. Selv de bedste venner bliver uenige eller sure på hinanden en gang i mellem. Konflikter er en naturlig og sund del at barnets personlige og sociale udvikling. Personalet hjælper børnene med at løse konflikter ved at give dem handlemuligheder til på en værdig måde at kunne klare at løse konflikterne selv. Det er en vigtig del af barnets udvikling, at barnet lærer at sige til og fra at kunne mærke egne behov. Det at børn udelukker hinanden fra legen, er et følsomt emne. Man skal tænke på at legen måske har været i gang længe og at børnene ikke kan overskue, hvad der skal ske når der kommer en ny deltager i legen. Rollerne er fordelt og en ny deltager vil skabe for megen forstyrrelse i legen og legen vil måske gå i opløsning. Når børn udelukker hinanden fra legen, går vi som personale ind og hjælper. Vi lærer børnene at give ordentlige og respektfulde afslag, med et acceptabelt sprogbrug og hjælper det barn, som har fået et nej, ind i en anden legerelation. Vi arbejder med at børnene har en positiv tilgang til hinanden og holder øje med at det ikke er de samme børn, som altid af- 9

10 Børnefællesskaber for de 3-6 årige vises eller afviser andre. Vi arbejder med materialet Fri for mobberi, som er med til at forebygge mobberi. Forældrenes rolle i at skabe en god fællesskabskultur! Det er institutionens opgave at tage ledelse af fællesskabet og forældreinddragelsen. Vi ser også Jer forældre være ansvarlige for at være med til at skabe det gode børnefællesskab i tæt samarbejde med personalet. I løbet af børnehavealderen begynder børnene at få lyst til at lave private legeaftaler med andre børn fra børnehaven. Forældrenes opbakning og tilgang til at arrangere og tage kontakt og måske i starten være med, er vigtig for barnet. Vi arbejder på, at der hos den enkelte forælder er plads og forståelse for, at børn med særlige behov også har en stor værdi for ens barn og at de børn også bliver inviteret med hjem. Det kræver måske at forældrene hjælper legerelationen lidt i gang og vi anbefaler at I prøver flere gang al begyndelse kan være svær. Der inviteres til mange private fødselsdage og vi støtter en social fødselsdagspolitik, hvor man inviterer hele børnegruppen eller pige/drengegruppen, så alle på den måde bliver inkluderet i fællesskabet. Støt dit barn i at indgå legeaftaler på kryds og tværs i børnegrupperne, så barnet lærer at lege med flere forskellige børn. Barnet bliver sårbart med kun en ven. Når barnet kommer hjem og fortæller negative udsagn om en kammerat, så tag barnet alvorligt og lyt. Anvend en positiv tone i snakken om kammeraten og gå derefter til personalet og spørg til, hvordan det går barnets legerelationer og trivsel. Tal aldrig dårligt om de andre børn, deres forældre eller os i personalegruppen, det bliver let til modvilje mod disse. Støt barnet i at være åben og positiv overfor alle. Det er vigtigt at vi, både personale og forældre, er meget bevidste om den indflydelse vi har på børnefællesskaber! Vi kan tale børn ind i fællesskabet - men vi kan desværre også tale børn ud af fællesskabet! Forældrene spiller en vigtig rolle i forhold til at støtte op om en positiv tilgang til børnefællesskabet og andre forældre. Vi vil i vores samarbejde forældre og personale imellem gerne, at der sker en samskabelse, hvor vi bruger hinandens ressourcer til gavn for det enkelte barn og ikke mindst vores fællesskab. 10