Baggrund for sagen Morsø Kommune har i som led i vandplanerne udarbejdet et vådområdeprojekt i Silleslev Ørding Kær Landvindingslag med

Transkript

1 Sillerslev Ørding Kær vådområdeprojekt Dato Sagsnr: Dispensation til etablering af Sillerslev Ørding Kær vådområdeprojekt Dispensationen omfatter matriklerne nr.3ab, 4f, 5b, 5q, 5r, 10ah, 10o, 11v, 11x, 12d, 13b, 13q, 14c, 15a, 16d, 17b, 17d, 18f, 18g, 19d, 27c, 31d, 40b, 41b og 44 Sillerslev By, Ø. Assels, matrikel nr. 1ab og 1h Storup By, Ørding, matrikel nr. 10ab, 10ad og 42e, matrikel nr. 2n, 2y, 3o, 3u, 4g, 4h, 5k, 6a, 6h, 6l, 7c, 8i, 10c, 11c, 11f, 12f, 18a, 18q, 19d, 19e, 21c, 22f, 24n, 29c, 31c, 34e og 43a Ørding By, Ørding. MORSØ KOMMUNE Teknik og Miljø Jacob Bruun Jernbanevej Nykøbing Mors Telefon kommunen@morsoe.dk mors.dk Afgørelse Morsø Kommune meddeler hermed dispensation fra naturbeskyttelseslovens 1 3 til etablering af vådområde og dermed ændring af tilstanden i beskyttede moser, ferske enge i projektområdet. Dispensationen er meddelt i medfør af naturbeskyttelseslovens 65, stk. 2, med henvisning til lovens 2. Dispensationen bortfalder, såfremt den ikke udnyttes indenfor 3 år. Såfremt afgørelsen påklages, gælder forældelsesfristen dog først fra den dag Natur og Miljøklagenævnet træffer endelig afgørelse. Afgørelsen kan påklages jf. klagereglerne beskrevet sidst i denne tilladelse og må ikke tages i brug før klagefristen er overstået. Vilkår - Der må ikke færdes indenfor de beskyttede naturområder i perioden 1. april til 1. august. - Der må ikke, på noget tidspunkt færdes i kerneområderne beskrevet i Der må ikke jordbearbejdes i kerneområderne beskrevet i 2018, ej heller afbrydes dræn. - Der må ikke anlægges sivegrøfter ovenfor de, i 2018, udpegede kerneområder. Baggrund for sagen Morsø Kommune har i som led i vandplanerne udarbejdet et vådområdeprojekt i Silleslev Ørding Kær Landvindingslag med 1

2 henblik på at reducere udvaskningen af kvælstof til Limfjorden. Der er i den sammenhæng foretaget en større jordfordeling og projektet er nu klar til at blive realiseret. Projektet indebærer, at vandstanden bliver hævet i et 102 ha stort område. Projektområdet har inden etablering af en egentlig pumpestation i 1950 erne bestået af sumpede, våde og tørre enge, med flere større og mindre søer, primært i de østligste dele af projektområdet. Cirka 22 ha af projektområdet omdannes til sø (vest for Ørding Kærvej) og den resterende del til våde og fugtige ferske enge. Projektets fugtighedsforhold fremgår af kort 1. Områder med natur omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er vist på kort 2. Kort 1. Fugtighedsforhold Sillerslev Ørding Kær vådområdeprojekt Kort 2. Luftfoto over projektområdet (stiplet sorte linje). Farvemarkeringer angiver natur bestykket iht. naturbeskyttelseslovens 3. Projektområdet Indenfor ligger projektområdet der 9 ferske enge, 4 moseområder og en strandeng, der er beskyttet mod tilstandsændringer af Naturbeskyttelseslovens 3 og som vil blive permanent påvirket af vådområdeprojektet. I en naturvurdering fra

3 vurderes området syd for Sillerslev Å som værende et stort sammenhængende rigkærsområde, dog af varierende karakter. Desuden løber Sillerslev Å igennem projektområdet. Sillerslev Å er ligeledes beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Projektarealer omfatter: Eng 10,75 ha Mose 35,11 ha Strandeng 0,52 ha Sø 0,18 ha Disse beskyttede naturtyper vil blive direkte berørt af projektet. Endvidere vil der blive fortaget rydning af alle arealer der vil blive vanddækket. Dette svare i alt til ca. 2,7 ha. Natur områderne vurderes ud fra en besigtigelse af Grontmij Carl Bro A/S i 2010, registreringer foretaget i forbindelse med statens 3 registreringer i 2013, samt besigtigelser primo juni Vestlige projektområde Kendetegnende for moseområderne og de ferske enge vest for Møllersmindevej i den vestlige del af projektområdet er, at disse områder er nærringsrige og artsfattige. Kun enkelte områder afgræsses i dag. Generelt er naturtilstanden moderat til dårlig. Midterst del af projektområdet Området imellem Møllersmindevej og Ørdig Kærvej i den midterste del af projektområdet er i den vestligste del ferske enge af god kvalitet. Statens naturregistrering vurdering i 2013 området nord for Sillerslev Å netop øst for Møllersmindevej til god naturtilstand. Morsø kommunes naturvurdering i 2018 af eng/mose området syd for Sillerslev Å beskriver ligeledes en artsrig flora. De mere østlige moseområder nord for Sillerslev Å er jf. naturbeskrivelsen i 2010 af Grontmij Carl Bro A/S af varierende kvalitet og under tilgroning i blandt andet pil og tagrør. Mosen er, primært nord for Sillerslev Å, er under kraftig tilgroning. Dette bekræftes af naturbesigtigelsen i Rigkærsområdert syd for Sillerslev Å er afgrænset til få områder af høj kvalitet og højt potentiale, hvorimod de resterende dele er af lavere kvalitet og under tilgroning. Området mellem Møllersmindevej og Ørding Kærvej afgræsses ikke i dag. Endvidere udpegede Grontmij Carl Bro A/S kærneområder for rigkærene. Disse der vist som områder 3, 3B, 4 og 4B på kort 3. Ved besigtigelsen i juni 2018 blev der annekendt to kerneområder. Disse er angivet på kort 4. Disse områder er næringsfattige rigkær der er beliggende i kote 0,75 til 1,0m. 3

4 Kort 3. Placering af kerneområder jf. naturbesigtigelse Kort 4. Placering af kerneområder jf. naturbesigtigelse

5 Østligste del af projektområdet Det østligste projektområde består af to kultur enge, samt en mose og et område med strandeng. Engene og mosen er jf. statens naturregistrering i 2013 af moderat til dårlig kvalitet. Stradengen vurderes ligeledes som værende af moderat kvalitet. Vandløb Sillerslev Å har ligeledes målsætningen god økologisk tilstand. Dog har Miljøstyrelsen i forbindelse vandrådsarbejdet i 2017 vurderet at vandløbet ikke lever op til de faglige kriterier og derfor bør udgå af vandområdeplanen. Morsø kommune har støttet denne vurdering. Området ligger i den i kommuneplanen udpegede lavbundsområde der er målrettet vådområdeindsatsen. Habitatdirektivets Bilag IV I henhold til miljøportalens bilag IV og rødliste registrering forekommer odderen i projektområdet. Morsø kommune har ligeledes kendskab til enkelte registreringer af strandtudse i den midterste og østlige del af projektområdet. Birkemusen, spidssnudet frø, stor vandsalamander er ikke observeret indenfor eller i områderne omkring projektområdet. Projektområdet indeholder ikke levesteder for markfirben. I en undersøgelse fra 2012, 2013 og 2014 blev der fundet en længere række at flagermus på en lokalitet nordøst for projektområdet. Der er derfor sandsynlig, at flere arter temporært eller permanent opholder sig i projektområdet. Der er tale om: Vand-, Dam-, Dværg-, Trold-, Syd-, Brun- og skimmelfalgermus. Der blev i gennemført nogle artsregistreringer i naturarealerne inden for projektområdet. Her blev fundet Kødfarvet-gøgeurt, Maj-gøgeurt og plettet-gøgeurt. Vurdering Naturbeskyttelsesloven Det vurderes, at gennemførelsen af projektet vil have en positiv påvirkning af naturen i området. Naturarealerne i den vestlige del af projektområdet er pt. af dårlig kvalitet hvorfor en projektrealisering ikke vil føre til en yderligere forringelse af disse beskyttede naturtyper. Endvidere vil bliver nye og flere engarealer, samt en mere sammenhængende natur. 5

6 Den midterste del af projektområdet bestående af mose og rigkærsområderne vil opleve en stagnering til en mindre reduktion af den nuværende naturkvalitet. De vandløbsnære naturarealer vil blive oversvømmet ved dannelsen af et mindre søareal. De vandløbsnære rigkærsområder vil sandsynligvis blive omdannet til rørsump grundet periodiske oversvømmelser med næringsholdigt vandløbsvand. Disse arealer er dog allerede i dag truet af tilgroning. Således forventes det ikke at rigkær i de vandløbsnære områder vil vedblive uanfægtet af en realisering af vådområdeprojektet. De højere beliggende kerneområder vil ikke direkte blive påvirket af sødannelse eller oversvømmelse af næringsrigt vand, da disse områder ligger over det forventede vandspejl. Ligeledes vil sivegrøfter blive placeret således, at det næringsrige drænvand ledes vandet igennem jorden hvor kvælstoffjernes, samt hvor overrisling af kerneområderne minimeres se afsnit vedr. sivegrøfter). Den nuværende udformning af vådområdeprojektet tilgodeser herved rigkærenes kerneområder, som forventes fortsat at eksistere. Om den nuværende tilstand af rigkærsområderne kan Grontmij Carl Bro A/S bemærkninger summeres således: Både de hydrologiske og vandkemiske forudsætninger for rigkærene i Sillerslev Kær har været og er til stadighed under stærk antropogen påvirkning. Hele det hydrologiske kredsløb er stærkt modificeret ved grøftning og dræning, primært parallelt med Sillerslev Å, samt ved regulering og nedgravning af selve vandløbet. Et senarie hvor den nuværende tilstand fastholdes vil betyde en fortsat unaturlig hydrologi og kemi som følge af afvanding og udtørring af området. Sivegrøfter Placering af samtlige projekterede sivegrøfter er angivet på vedlagte detailprojektets bilag Enkelte af de projekterede sivegrøfter ligger ovenfor de, i besigtigelsen juni 2018, beskrevne kerneområder. Denne placering vil medvirke til en fremvækst af nitrofile arter, hvorved den nuværende rigkærsfloar vil blive fortrængt. Disse sivegrøfter enten sløjfes eller flyttes, således de ikke påvirker kerneområderne, samt et næringsfattigt mose samfund, med blandt andet langbladet soldug på den nordlige siden af Sillerslev å (se kort 5). 6

7 Kort. 5. Omplacering af sivegrøfter som resultat af naturbesigtigelse Sivegrøfter (blå), rødt kryds angiver at sivegrøfter fjernes, grøn pil angiver hvis sivegrøfter flyttes. Det østlige område vil ved projektgennemførsel få større sammenhængende natur arealer ved at en del dyrkningsjord tages ud af drift. Den nuværende natur kvalitet er lav. Generelt forventes de naturmæssige værdier i dette område af have gavn af realisering af vådområdeprojektet. Ved projektrealisering skabes: Sø 22 ha Sumpede enge 26,3 ha Våde enge 24,4 ha Fugtige enge 13,4 ha Tørre enge 15,9 ha I alt 102 ha naturområde. Ved en projektrealisering vil området opnå en mere naturlig hydrologi end den nuværende. Samlet set vil de store sammenhængende naturarealer vil ligeledes sikre en større spredning af arter og flere levesteder, og dermed også større artsdiversitet i området. Det vurderes således, at en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til etablering af vådområdeprojektet Sillerslev Ørding Kær er i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens formål om at værne om landets natur og forbedre de områder der er af betydning for vilde dyr og planter, samt at genoprette vådområder som skal medvirke til at forbedre miljøet. 7

8 Habitatdirektivet Medlemslandene i EU skal, i henhold til Habitatdirektivets artikel 12, indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatområder. Det indebærer for dyrearternes vedkommende blandt andet, at yngle- og rasteområde ikke må beskadiges eller ødelægges, og for planternes vedkommende blandt andet, at arterne ikke må indsamles, plukkes eller ødelægges. Disse arter fremgår af direktivets Bilag IV. Rødlistede arter Alle fund af rødlistearter, er på lokaliteter der er beliggende mindst 0,25 m over det projekteret vandspejl, hvorfor en projektrealisering ikke forventes at påvirke bestanden. Ligeledes bevirker omplaceringen af sivegrøfter, at påvirkningen af næringsholdigt drænvand vil forblive den samme som nu, hvor drænvandet ledes i grøfter uden om de mest værdifulde naturområder. Bilag IV arter Følgende flagermusearter forventes ikke at blive berørt at træfældning, da disse, som minimum, har sommerkvarterer i bygninger og ikke træer: Syd- og skimmelflagermus. Dværg-, trold-, vand- og damflagermus har, som minimum sommerkvarterer i huletræer. I projektet er der tale om rydning af mindre træer og buske mv., inden for de projekterede søarealer altså rydning i et begrænset omfang. Der er ligeledes ikke tale om en betydelig reduktion af løvtræer og ældre løvtræer, som primært benyttes af flagermusene. Det vurderes derfor at en rydning i det beskrevne omfang ikke vil være til gene for kvaliteten raste- og yngleområdet. For arterne Dam- og vandflagermus, vi en projektrealisering med stor sandsynlighed forbedre levevilkårene da der vil blive etableret større arealer med vandspejl hvor dyrene fouragere. I forbindelse med projektet etableres odderpassager ved Møllersmindevej og Ørding Kærvej, der, alt andet lige, vil forbedre vilkårene for odderen i området. De to langstrakte søer vest for Ørding Kærvej og Møllersmindevej vil få vandløbslignende karakter, hvor det stadigt vil være sandsynligt, at odderen vil kunne yngle og fouragere. Alt i alt forøges yngle- og opholdsmuligheder for planter og dyr i området. Arbejdet med anlæggelsen af projektet, samt det færdige projekt vil efter Morsø Kommunes vurdering ikke forringe levevilkårene for arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV. Søerne vil tiltrække en lang række vandfugle, og i de tilstødende engarealer vil der etableres en række små vandhuller, som vil 8

9 sikre levesteder for padder. Det vurderes således, at det ansøgte projekt ikke er i strid med Habitatdirektivets beskyttelse af Bilag IV arter. Natura 2000 Projektet ledes ikke direkte ud til et natura2000 område. Øvrig lovgivning Projektet er vvm-screenet i august 2017, med afgørelse om, at projektet ikke er vvm-pligtigt. Efterfølgende er der lavet enkelte små justeringer i projektet. Det er dog Morsø Kommunes vurdering at der er tale om justeringer af bagatelagtig karakter, som ikke er af miljømæssig betydning, og derfor ikke udløser krav om ny vvm-screening. I forbindelse med projektet sker der afbrydning af dræn, omlægning af eksisterende vandløb, nedlæggelse af vandløb og omklassificering af vandløb. Dette kræver tilladelse/godkendelse efter 3 og 10 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. 2 og Vandløbslovens 3 10, 17 og 48, som vil blive udarbejdet efterfølgende. Konklusion Samlet er det Morsø Kommunes vurdering, at det ansøgte kan betragtes som et naturforbedrende tiltag. Klageregler Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagefristen er 4 uger fra den dato, som afgørelsen er meddelt, og er dermed den 30. juli Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Morsø Kommune i Klageportalen. Privatpersoner skal ved klage betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på kr. Klagegebyr opkræves af Nævnenes Hus. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel eller ved giroindbetaling. Gebyr skal indbetales inden for en fastsat frist. Hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af fristen, afvises klagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at 9

10 bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Morsø Kommune, Teknik og Miljø, Jernbanevej 7, 7900 eller pr. mail Morsø Kommune videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klageberettigede: Adressaten for afgørelsen Ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører Offentlige myndigheder Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Hvis du ønsker at indbringe denne afgørelse for en domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at du har modtaget afgørelsen jf. 88, stk. 1 i naturbeskyttelsesloven. Venlig hilsen Jacob Bruun Projektleder Natur og vådområder Afgørelsen sendes til: MST, mst@mst.dk Morslands Historiske Museum; anders.have@museummors.dk Thisted Museum; charlotte@thistedmuseum.dk Friluftsrådet; fr@friluftsraadet.dk Dansk Botanisk Forening, Naturbeskyttelsesudvalget, dbf.oestjylland@gmail.com Danmarks Naturfredningsforening, Morsø, dnmorsoe-sager@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, lbt@sportsfiskerforbundet.dk 10

11 Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling, Region Nordjylland; Berørte lodsejere (sendt via digitalpost) Boet efter Hans Kristian Pedersen Claus Holm Flemming Hølledig Futtrup Harvi Torben Dahl Olesen Henning Lillelund Andersen Inger Bach Mikkelsen Jan Hugo Beck Jens Christen Haaning Thomsen Kristian Eyby Andersen Kurt Nielsen Landbrugsstyrelsen Laurits Jacobsen Leif Bjerregaard Leif Møller Christensen Lene Hesner Hansen Mikkel Carlsen Overgaard Niels Aage Pedersen Aage Have Jepsen Thorvald Svenningsen 11