Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31)

Transkript

1 Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31) Temadag om skybrudsplaner, 31. august 2017 v. Birgit Paludan Regnudvalget Projektgruppen SVK31

2 Indhold Indholdet i skrift 31 kort Fokus på de 3 principper for fastsættelse af serviceniveau. Giv dit bud på, hvornår der skal laves en cost-benefit-analyse? Og behovet for detaljeringsgraden i analysen. Fortæl om metoden til beregning af costbenefit-analyse for Helsingør bykerne

3 Skybrudssikring 10 cm Skybrudssikring - Find dette niveau med hjælp fra SKRIFT 31 Minimum serviceniveau i hht. Skrift 27 Kloakrør Kloakbrønd Klimatilpasning Eksisterende serviceniveau

4 Anbefalinger til metoder som skal støtte beslutninger om skybrudsfunktionskrav 3 metoder på 2 niveauer 1. Funktionskrav fastsættes for kommunen som helhed som en maksimal skadevoldende vanddybde på terræn, der kun må overskrides med en generel fastsat gentagelsesperiode. Herved bliver der afhængig af bygningers og delområders værdi forskel på den risiko, der optræder forskellige steder i kommunen. 2. Funktionskrav fastsættes differentieret på arealanvendelsen i kommunen, som maksimale skadevoldende vanddybder på terræn, der kun må overskrides med fastsatte gentagelsesperioder. 3. Funktionskrav fastsættes i hvert delområde for sig i kommunen som maksimale skadevoldende vanddybder på terræn, der kun må overskrides med en lokalt fastsat gentagelsesperiode. For alle metoder anvendes samfundsøkonomiske analyser (Cost-benefit analyser) I skriftet er der givet anbefalinger til beregning af oversvømmelseskort, skadesværdisætning og beregning af gennemsnitlig årlig skade. Valg af detaljeringsgrad ved hydrauliskberegning og valg af skadesværdisætning bør bero på dels områdets kompleksitet og dels analysens omfang.

5 Metode 1. Fastsæt minimum gentagelsesperiode for skadevoldende vandstand på terræn i hele kommunen CBA for hele kommunen Maksimalt skader én gang hvert T ende år Som f.eks. KBH maksimalt 10 cm på terræn én gang hvert 100 år om 100 år

6 Metode 2. Fastsæt minimum gentagelsesperiode for skadevoldende vandstand med ens arealanvendelse CBA for forskellige arealanvendelser F.eks. max. skader for vand på terræn hvert 200 år ved sundhedsinstitutioner, 50 år. for boligområder osv. Som f.eks. maksimalt 10 cm på terræn én gang hvert 50. år i tæt middelalder bykerne

7 Metode 3. Fastsæt minimum gentagelsesperiode for skadevoldende vandstand i hvert delområde CBA på projekt/område niveau Lev op til skrift 27 Suppler med det som kan betale sig (find maksimalt skadesvoldende vandstande for T)

8 For alle metoder, find funktionskrav ved optimering Den ideelle situation: For alle gentagelsesperiode find optimale tiltag og tilhørende skadesreduktion Hvad koster skadesreduktion Hvad koster løsninger Vælg den mest optimale Det kræver mange beregninger: for hver gentagelsesperiode er der et væld af løsninger! I praksis begræns løsningsmængden : Find løsninger for forskellige udvalgte gentagelsesperioder (f.eks. T=10/5 år (KTP) og T=20, 50, 100 og evt. 400 år) med valgte løsningstyper Beregn de resulterende rest-skadesrisikoniveauer For hvilken T kan det bedst betale sig? -> serviceniveau

9 Grundlag for alle metoderne Samfundsøkonomisk analyse 1. Skadesreduktion (nutidskroner) Beregning af oversvømmelseskort Skadesværdisætning Beregning af årlig skadesrisiko (kr/år) nu og i fremtiden med og uden tiltag 2. Beregn løsningsomkostninger af tiltag

10 Etablering af oversvømmelseskort Metode afhænger af deltaljeringsniveau: 1 grov og 3 detaljeret Anbefaling 1 Hele kommunen Anbefaling 2 Diff. arealanvendelse Anbefaling 3 Projektniveau Kilde: DANVAs Klimakogebog

11 Skadesværdisætning Screening af nødvendige skadesværdier hvad er vigtigt i det aktuelle tilfælde på det aktuelle niveau? I praksis brug f.eks. bygningsskader som minimum. Tag mere med hvis det skal være mere nøjagtigt Evt. inspiration fra: Klimatilpasningsplanerne! CRES Forsikring og Pensions skadesværdier (f.eks. Greve og KBH) Skadessætning fra implementering af Vandrammedirektivet

12 Beregn skade for det aktuelle område Udvælg og beregn potentielle skader ved kombination af oversvømmelser og skadestyper Summer skadesomkostninger for hver gentagelsesperiode Beregn risikotætheden (for det opland som er aktuelt det hele (1) eller delopland(e) (2&3)) Integrer risikotætheden= gennemsnitlig årlig skadesomkostning (EAD) Beregn skade over ønsket periode for alle tiltag med valgt investeringstakt EAD Skadesreduktion 1 stk for hver løsningstype metode 1, mange for metode 2 og 3 (på sigt)

13 Løsninger Beregn løsningsomkostninger (anlæg og drift) over ønsket periode for hver gentagelsesperiode Traditionelle løsninger: prissæt udvidelse af ledninger og etablering af bassiner og pumper Gæt på en pris på voluminet som skal håndteres kr/m 3 Sammenlign løsninger: prissæt separatkloakering, LAR, overflade, traditionelle mm

14 Etabler beslutningsgrundlag Cost-benefit analysen viser, at Det kan betale sig at klimatilpasse/skybrudssikre ved traditionelle metoder Der anbefales et serviceniveau for maksimalt skader hvert T ende år Anbefalet serviceniveau: maksimalt skader hvert T ende år

15 Hvornår der skal laves en cost-benefit-analyse? Når det skal afdækkes om der bør laves et serviceniveau som skærper anbefalingerne i skrift 27! Altid til bestyrelse og politikere ved beslutning om større anlægsprojekter borgerne bør vide hvad de får ud af at investere Hvis der er tvivl om hvilken løsning som bør vælges Til prioritering - også af klimatilpasning af kloak Hydrauliske risikoområder

16 Prioritering af klimatilpasning og skybrudssikring Beslut anlægsstrategi find anlægstakt og vis tidsplan

17 Helsingør metode 2 Gennemsnitsbetragtning på hele Helsingør viser, at det ikke kan betale sig at skybrudssikre hele kommunen Ved CBA af alle oplande i Helsingør viser det sig at det bedst kan betale sig i Centrum Fælles sikring af Centrum mod ekstrem nedbør: Klimatilpasning (T=10 år) ved afkobling af vejvendte tagflader og veje til et regnvandsrendesystem Synergi med en investeringsplan for overfladerenovering af Centrum Skybrudssikring (T>10 år)

18 Samfundsøkonomisk analyse Beregn Skadesreduktion Beregning af oversvømmelseskort Skadesværdier Årlig skadesrisiko (kr/år) for nutid og fremtid med eksisterende system og med sikret system ved T=10, 20, 50 og 100 år Løsningsomkostninger

19 Hydraulisk analyse Klimatilpasning (Skrift 27) Nødvendigt afkoblet areal fra fællessystem T=10 år 2117 Justering af fællessystem Dimensionering af regnvandssystem T=10 år 2117 Beregning af oversvømmelseskort Grundlag for beslutning om skybrudssikring Dimensionering af render for T=20, 50, 100 og 500 år Beregning af oversvømmelseskort for de forskellige situationer

20 Skadesomkostninger Bygningsskader 1100 kr/m 2 Skadesvandstand fundet til 10 cm Gennemgang af skader: A<10m 2 skade sættes til 10 eller 50 % (følsomhed) Sammenlignet med KD s skadesværdisætning Fejl i højdemodel fjernet

21 Skadesreduktion som funktion af sikring

22 Optimering af serviceniveau Ingen skader hvert 50. år i 2100

23 Konklusion - diskussion Beslutningsgrundlag Set ud fra denne analyse, kan det betale sig at klimatilpasse og skybrudssikre Helsingør Bykerne. Der opnås bedst økonomi ved sikring til en 50. års hændelse Analysen er til den sikre side: Meget stor variation på beregningen af både gevinsten og løsningerne! (Sammenlign med PLASK!! Den giver allerede bonus for h>20cm!) Gevinster er større ved h>10cm i stedet for h=20 cm og google billeder viser at der formentlig er skader før h=20 cm Sammenligning med Kystdirektoratets skadesværdisætning viser, at deres er ca. dobbelt så høj for dette område Løsninger er meget svære at værdisætte - rør antages at være dyrest Skybrudssikring vil give en økonomisk gevinst selv hvis der kun ses på bygningsskader - dertil kommer de øvrige gevinster ud over bygningsskadesreduktionen Hvis der blev antaget en mere optimistisk tilgang ville det måske kunne betale sig at tilpasse til T=100 år.

24 Tak for ordet! Hvis vi kan nå det: Hvor mange har et serviceniveau for vand på terræn? Hvem af jer har en samfundsøkonomisk analyse som grundlag for denne? Hvor mange påtænker at få et serviceniveau for vand på terræn? DA DA skrift 31 udkommer xx kl. yy