Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune

Transkript

1 Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune Den kommende spildevandsplan 2014 bliver den første spildevandsplan vedtaget i Furesø Kommune. Spildevandsplanen samler oplysninger om de eksisterende og planlagte forhold indenfor spildevandsområdet. Dette notat beskriver de hensyn som tænkes inddraget i spildevandsplanen, samt de påvirkninger det kan have for borgerne. Indhold i spildevandsplanen Spildevandsplanen er udarbejdet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 32 som pålægger Byrådet at udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. Indholdet i spildevandsplanen skal overholde retningslinierne i Statens vandplaner og kommuneplanen. Det er et krav at spildevandsplanen indeholder følgende oplysninger: Dato: 18. april 2013 Sags id: Dok.nr.: Center for By, Miljø og Erhverv Stiager Værløse Tlf.: Sagsbehandler: Dorthe Tirsgaard Telefon: [email protected] Åbningstider: Mandag-fredag kl Torsdag kl Nuværende og fremtidige områder, der skal kloakeres, Planer for kloaksepareringer, Den fremtidige håndtering af spildevand i ukloakerede områder i det åbne land. Tids- og investeringsplan for udførelse af projekter og anlægsarbejde [email protected] Desuden foreslås følgende temaer medtaget i spildevandsplanen: Indsatser overfor udløb/overløb af spildevand og regnvand, for at forbedre miljøtilstanden i vandløb og søer. Indsatser der imødekommer de fremtidige klimaforandringer. Det fremadrettede serviceniveau, i forbindelse med ekstremregn. Retningslinjer for kommunens administration på spildevandsområdet, for at afhjælpe belastningen af kloakledningerne. Derudover skal spildevandsplanen respektere de mål og ideer som byrådet har fastlagt i regnvandsstrategien, så der løbende sker en udbygning og renovering af kloaknettet med løsninger som fremadrettet dæmmer op for de gener, der kan opstå, når ekstremregn rammer Furesø Kommune.

2 Kloaksystemet I Furesø Kommune er alle eksisterende byområder kloakeret. Som hovedregel ejer og vedligeholder Furesø Spildevand A/S ledninger fra grundskel og frem til renseanlægget. Stikledninger m.m. på privat ejendom ejes og vedligeholdes af grundejer. Derudover er der 144 ejendomme i det åbne land, som har eget spildevandsanlæg. Cirka halvdelen af de kloakerede områder er fællessystem, hvor regnvand og husspildevand ledes til samme ledning og videre til renseanlægget. Den anden halvdel er separatsystem, hvor regnvand og husspildevand ledes til hver sin ledning. Regnvandet ledes typisk, via sandfang og olieudskiller, til vandløb eller sø, mens husspildevandet ledes til renseanlægget. Spildevandsanlæg Det er Furesø Spildevand A/S der ejer og driver det offentlige spildevandsanlæg, der består af følgende dele: Afløbskomponent Kloakledninger Brønde Overløb fra fælleskloak Udløb fra separatkloak Pumpestationer Bassiner til forsinkelse Renseanlæg Omfang Ca. 310 km stk. 21 stk. 118 stk. 68 stk. 35 stk. 1 (Stavnsholt Renseanlæg) Forsyningen har oplyst, at de ikke har kendskab til den fysiske tilstand af ca. 55 % af ledningerne, men vurderer at en del af kloakkerne er nedslidte. Dårlig tilstand giver anledning til nedsat funktion, der kan medføre opstuvning, sammenbrud på ledningerne og øvrige driftsudfald. Dertil kommer indtrængning af uvedkommende vand, som belaster systemet unødigt og udsivning af spildevand, der kan forurene grundvandet. Det medfører også flere rotter i kloakken. I kloaksystemet er der anlagt bassiner til at forsinke regn- og spildevand, når det regner meget. Ved kraftige regnskyl, når der ikke længere er plads i hverken ledninger eller bassiner, sker der overløb af husspildevand fra fælleskloak, til vandløb eller søer. Husspildevandet vil være kraftigt fortyndet med regnvand. Regnvand fra separatkloakkerne vil ligeledes belaste vandløb og søer med en større mængde vand end sædvanligt. Oversvømmelser og serviceniveau Klimaforandringerne vil i fremtiden give mere regn og kraftigere regnskyl, der giver oversvømmelser. Kloakkerne må derfor udvides betragteligt eller aflastes for regnvand, hvis de skal håndtere fremtidens nedbør. Derfor er det vigtigt, at Side 2 af 5

3 opstille realistiske og økonomisk forsvarlige mål for håndteringen af regn- og spildevand, også på lang sigt, så borgerne ved hvad de kan forvente. Opstuvning til terræn Furesø Kommune besluttede i maj 2008 at tiltræde nye kriterier for afløbssystemet, der betyder at kloakkerne fremover anlægges i 30 % større dimensioner. Samtidig tiltrådtes det nationalt accepterede funktionskrav, hvor regnvand må stuve op til terræn i fælleskloakerede områder hver 10. år og i separatkloakerede områder hvert 5. år. Det bevirker, at borgerne selv har ansvaret for at undgå oversvømmelser under terræn. Dette kan typisk klares ved at installere et højvandslukke på ejendommen. Forvaltningen foreslår, at det samme indarbejdes i spildevandsplanen. Såfremt serviceniveauet også skulle gælde for oversvømmelser under terræn, vil det kræve omlægning af størstedelen af kloaksystemet, da de eksisterende kloakker typisk er dimensioneret til at kunne aflede vand fra terræn. Ifølge spildevandsforsyningen vil det koste et 3-cifret millionbeløb, at omlægge kloakkerne. Dette skal ses i forhold til, at der ved den seneste store ekstremregn den 2. juli 2011, var ca. 55 henvendelser om vandskader på private ejendomme i den sydlige del af kommunen, hvor oversvømmelserne var værst. Nogle af disse oversvømmelser kan undgås ved at ejerne installerer en højvandlukke på kloaksystemet, hvilket flere allerede har gjort. Afløbskoefficient for private ejendomme På mange af de private grunde ligger der gamle kendelser, der fastsætter en grænse (afløbskoefficient) for hvor meget regnvand der maksimalt må afledes fra grunden til kloaksystemet. Forvaltningen foreslår at disse grænser indarbejdes i spildevandsplanen, så de fremadrettet vil være bindende for grundejer, når der søges om større befæstelsesgrad på ejendommen. Det er f.eks. nybyggeri, anlæggelse af større carport eller terrasse. På boligparceller hvor der ikke foreligger kendelser, foreslås det, at der fastsættes nye afløbskoefficienter, på niveau med de omkringliggende parceller. Overstiger afledningen fra en ejendom den fastsatte grænse, kan ejeren blive pålagt at begrænse afledningen f.eks. ved at etablere faskine, eller bassin for at tilbageholde regnvand, indtil der igen er plads i kloakken. Klimatilpasning af kloaksystemet I kommunens regnvandsstrategi, sigter man mod at tilbageholde mest muligt regnvand lokalt. De steder hvor det ikke er muligt, kan man omlægge dele af fælleskloakken til separatkloak, for at undgå oversvømmelser med spildevand. Side 3 af 5

4 Løsningen vil afhænge af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk mest optimalt. Omlægning af dele af fælleskloakken til separatkloakering forventes at være omkostningstungt for Furesø Spildevand A/S da der skal lægges nye rør. I områder hvor der sker omlægning til separatkloak, vil borgerne skulle bekoste omlægning af kloakken på deres egen grund. Furesø Spildevand A/S har udarbejdet nogle økonomiske beregninger, der viser at det er dyrest at bevare fælleskloakken, ud fra nogle opstillede forudsætninger. Det billigste er at håndtere regnvand fra huse lokalt og bevare tilslutning af vejvand til fælleskloakken. Udgifterne til lokal regnvandshåndtering er dog forbundet med stor usikkerhed, da der kun er få erfaringer i Danmark. Som lovgivningen er i dag, er det ikke muligt at pålægge private borgere at etablere lokale regnvandsløsninger. Det betyder at omlægningen sker mere sporadisk og i et langsomt tempo. I det videre arbejde med nye tiltag, opdeles kommunen i 5 delområder: Farum/Stavnsholt, Værløse, Hareskovby, Kirke Værløse og Jonstrup. I hvert delområde vurderes i samarbejde med Furesø Spildevand A/S, hvilke løsningsmuligheder der er relevante, for at imødekomme eventuelle lokale oversvømmelser. Løsningsmulighederne miljøvurderes, så der ikke sker en uønsket påvirkning af miljøet. Vedligeholdelse af kloaksystemet Furesø Spildevand A/S har kloakker, pumpestationer, renseanlæg m.m. for over en milliard kr. der skal vedligeholdes. Borgerne og brugerne af kloakanlæggene betaler denne vedligeholdelse gennem vandafledningsbidraget. I følge forsyningens oplysninger koster det ca kr./lbm (inkl. tv-inspektion) at renovere en hovedkloak. I det nuværende prisloft på 35,60 kr./m 3, er der indregnet finansiering af ny- og reinvesteringer på ca. 25 mio. kr./år, som Forsyningssekretariatet har beregnet er nødvendigt for at opretholde værdien af kloakanlægget. Furesø Spildevand A/S afdrager årligt 10 mio. kr./år på tidligere lån, der løber til og med 2019, hvorved investeringsrammen kun er på de resterende 15 mio. kr/år. Derudover har Furesø Spildevand A/S udført beregninger, der viser at der tidligere har været underinvesteret i ledningsnet m.v. Det har medført et efterslæb på ca. 200 mio. kr., før anlægget skønnes at være teknisk optimalt dvs. hvor anlægget ikke forventes at blive ramt af uforudsete akut afhjælpning. Side 4 af 5

5 Dertil kommet, at der er behov for at investere i aktiviteter, der tager hensyn til klimaforandringerne og naturbeskyttelse. Omfanget af denne type tiltag kan tilpasses de økonomiske midler og ambitionsniveauet i kommunen. Furesø Spildevand AS anbefaler, at der afsættes ca. 4,5 mio. kr./år. Furesø Spildevand A/S anbefaler at der optages et lån på 10 mio. kr./år, for at opretholde det nødvendige investeringsbehov på 25 mio. kr./år. Med den nugældende lov, kan det gøres indenfor taksten for 2014 på 37,18 kr./m 3, uden at den stiger de kommende år. Fastholdelse af kloakkerne værdi Kloakrenoveringen gennemføres for at sikre tilstanden og dermed funktionen af afløbssystemet, så spildevandet kan bortskaffes miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I prioriteringen af renoveringen er der bl.a. lagt vægt på: Renovering af ledninger med stor risiko for ledningsbrud, Hygiejne, herunder problemer med mange rotter, Hydraulisk optimering af kloaksystemet Sikring af vådområder og grundvandsforekomsterne. Furesø Spildevand vil løbet af 2014 udarbejde en overordnet handleplan for kloaksanering i kommunen med henblik på at kunne udpege, prioritere og tidssætte de enkelte nødvendige indsatser. Miljøkrav Via spildevandsplanen vil Furesø Kommune forbedre kvaliteten i kommunens vandløb og søer gennem målrettet indsats ved de kloakudløb og -overløb som påvirker vandmiljøet for meget. Dette gælder især ved badestederne. I vandplanerne er der ikke opstillet krav om forbedret spildevandsrensning i denne vandplanperiode, der strækker sig frem til I december 2012 blev vandplanerne erklæret ugyldige og kommunerne afventer nu statens udmelding om det videre forløb. I forbindelse med vedtagelse af en ny vandplan for , kan der fremkomme nye krav, som skal indarbejdes i en ny spildevandsplan eller et tillæg. I forbindelse med en eventuel omlægning fra fælleskloak til separatkloak, vil der ske en omlægning, så mere regnvand ledes ud i søer og vandløb. Dette skal ske på en natur- og miljømæssigt forsvarlig måde, så der ikke sker en uønsket påvirkning, af specielt de sårbare og målsatte vådområder. Side 5 af 5