DA Det Europæiske Råd i 2010 JANUAR 2011 kg_da_012083_cover_b.indd 1 14/03/11 08:16

Transkript

1 DA Det Europæiske Råd i 2010 JANUAR 2011

2

3 Det Europæiske Råd i 2010 JANUAR 2011

4 Denne brochure er udarbejdet af Generalsekretariatet for Rådet Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2011 ISBN doi: /6298 Den Europæiske Union, 2011 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium Trykt på økologisk papir

5 Indholdsfortegnelse Det Europæiske Råd i 2010 af formanden for Det Europæiske Råd Rundt om bordet 5 Opretholdelse af stabiliteten i euroområdet 6 Job- og vækstskabelse 9 Fastlæggelse af EU s kurs i verden 11 Samarbejde 14 Fremtidsudsigter 19 Det Europæiske Råds konklusioner og erklæringer fra stats- og regeringscheferne 21 3

6 4 Det Europæiske Råd, oktober 2010

7 Rundt om bordet Det er nu over et år siden, at jeg tiltrådte som den første faste formand for Det Europæiske Råd. I vores institution sidder EU s højeste topledere rundt om det samme bord: medlemsstaternes 27 stats- og regeringschefer, formanden for Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd. Dette strategiske organ udøver ingen lovgivende funktioner. Vi fastlægger i fællesskab de politiske prioriteter, vi afstikker EU s strategiske kurs, og vi påtager os et ansvar i krisesituationer. Det Europæiske Råd i 2010 omfatter vores aktiviteter i Det har været et begivenhedsrigt år. Euroområdets stabilitet, vores økonomiers tilstand og Den Europæiske Unions rolle i verden krævede vores fulde opmærksomhed. Det Europæiske Råd blev formelt en selvstændig institution den 1. december 2009, da Lissabontraktaten trådte i kraft. Det fik også en fast formand, der vælges for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg én gang. Der blev truffet beslutning om denne nye struktur for at sikre større sammenhæng og kontinuitet i EU s arbejde. Det første år har vist, at dette var en god idé. På vores møder er det kun lederne og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der deltager i arbejdet. Dette giver mulighed for en åben og levende debat. Med omkring tredive mennesker rundt om et ovalt bord kan vi være på bølgelængde (eller næsten). Forud for mødet er der ofte en udveksling af synspunkter med formanden for Europa-Parlamentet. Nogle gange indbydes formanden for Den Europæiske Centralbank. Med tiden kommer vi til at kende hinanden meget godt. I 2010 bød vi seks nye kollegaer velkommen og sagde farvel til andre som følge af regeringsændringerne i Finland, Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik og Ungarn. Disse sammenkomster er væsentlige for at opbygge forbindelserne mellem Europas stats- og regeringschefer. Kun gennem gensidig tillid kan der skabes en fælles opfattelse af, i hvilken retning vi skal gå. I 2010 havde vi seks møder i Det Europæiske Råd mellem den 11. februar og den december, ét uformelt og fem formelle. Der blev desuden afholdt to møder mellem stats- og regeringscheferne i euroområdet, som jeg var formand for, det ene i tilknytning til Det Europæiske Råds møde i marts og det andet som et særskilt møde i maj. Jeg vil altid huske det første møde, som jeg var formand for, og som ikke fandt sted i Rådets bygninger, men i Solvaybiblioteket: Der var sne udenfor, og der blev taget dristige beslutninger indenfor. Det årlige antal møder kan variere, men traktaten kræver, at der afholdes mindst fire; i 2009 var der seks og i 2008 syv. Møderne er genstand for stor offentlig bevågenhed, fordi der ikke er så mange af dem, og de politisk er meget intensive. De gør EU med 27 medlemsstater meget synligt. Af samme grund er en grundig forberedelse nødvendig. Dette inddrager mange mennesker og institutioner i Bruxelles og i de 27 hovedstæder. Rådet for Almindelige Anliggender spiller en vigtig rolle ved at samle de resultater, der opnås på de forskellige ministersamlinger. Formandens opgave er at forberede, være formand for og lede møderne i Det Europæiske Råd, at forsøge at opnå enighed mellem medlemmerne og at sikre, at de afgørelser, som vi træffer, efterfølgende bliver ført ud i livet. Formanden for Det Europæiske Råd fungerer sammen med formanden for Kommissionen som EU s repræsentant på dette niveau i forbindelserne med tredjelande. Selv om Det Europæiske Råd ikke udøver lovgivende funktioner, er den politiske myndighed i dets konklusioner og i stats- og regeringschefernes erklæringer almindeligt anerkendt. Et møde i Det Europæiske Råd kan ligesom et»højdepunkt«, som først nås efter en lang rejse, pludselig åbne op for nye udsyn. Det er både afslutningen af en proces og begyndelsen på noget nyt. 5

8 Opretholdelse af stabiliteten i euroområdet 2010 var domineret af de offentlige gældskriser i euroområdet. Dette spørgsmål var på dagsordenen for alle vores møder. Selv om kun seksten medlemsstater deler den fælles valuta (i mellemtiden sytten, eftersom Estland indførte euroen den 1. januar 2011), er alle 27 medlemmer fast overbeviste om, at stabiliteten i euroområdet er overordentligt vigtig for EU som helhed. De afgørelser, som vi har truffet, navnlig i maj, oktober og december, udgør den største reform af Den Økonomiske og Monetære Union, siden euroen blev skabt. De offentlige gældskriser i euroområdet var en uventet drejning i den større og verdensomspændende finansielle og økonomiske op- og nedtur, der begyndte i august 2007 og nåede et internationalt højdepunkt med Lehman Brothers sammenbrud. Selv om risikoen for en økonomisk depression i hele Europa viste sig at være kortvarig takket være den stærke og samordnede indgriben var de fleste medlemsstater tilbage på vækstkurs inden for et år dukkede en anden trussel op i form af den græske regerings finansieringsproblemer i slutningen af På mødet i Det Europæiske Råd i februar 2010 blev vi enige om princippet om at gøre en indsats, hvis det er nødvendigt for at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed og for at bistå Grækenland. I marts blev vi enige om de vigtigste elementer i denne mulige støtte. Det var først i slutningen af april i betragtning af vores angiveligt langvarige beslutningsproces er det værd at erindre om denne rækkefølge at vores græske kollega for første gang anmodede om støtte. Derefter gik det hurtigt. Den 2. maj blev der indgået en aftale mellem finansministrene, som blev godkendt af stats- og regeringscheferne i euroområdet den 7. maj. Den omfatter en lånesikkerhedspakke på 110 mia. EUR (80 mia. fra EU og 30 mia. fra Den Internationale Valutafond). Sammen med de modige besparelsesforanstaltninger, der blev truffet af den græske regering selv, stabiliserede dette situationen for Grækenland. En afgørende middag I første uge af maj havde begivenhederne taget fart. Det stod klart, at det var nødvendigt at gå videre end en ad hoc-beslutning for ét land og hen imod en systemisk mekanisme. Problemet i ét land blev et problem for euroområdet som helhed og endda en trussel mod den globale genopretning. Dette er grunden til, at et særligt topmøde mellem euroområdets 16 stats- og regeringschefer berammet til den 7. maj med henblik på at vedtage den græske pakke og se fremad uventet blev en af disse afgørende middage, som ser ud til at være hemmeligheden bag EU s succes. Efter midnat blev lederne af de seksten lande i euroområdet enige om at anvende»alle de midler, der står til rådighed«for at sikre euroens stabilitet. Dette var ikke tomme ord. Inden for 48 timer forelagde Europa-Kommissionen et forslag på stats- og regeringschefernes anmodning, og finansministrene nåede til enighed om en ad hockrisemekanisme: en ordning med betingede lån på 750 mia. EUR, som nu er på plads og vil vare indtil midten af Flere af medlemsstaterne bebudede umiddelbare yderligere budgetforanstaltninger og økonomiske reformer. Den Europæiske Centralbank tog det enestående skridt at opkøbe obligationer på de sekundære markeder for at forhindre markedsforstyrrelser. Denne fælles indsats viste, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved EU s handleevne. Under krisen i foråret sagde jeg i en tale den 25. maj:»vi bygger en redningsbåd til søs«. I den stormfulde situation var dette ikke nogen ringe bedrift. Det stod imidlertid klart for os alle, at det var nødvendigt at tage ved lære af dette 6

9 med henblik på fremtiden: både at forebygge en sådan krise, så vidt det er muligt, og at forbedre vores evne til at tackle en krise. Dette dobbelte mål havde høj prioritet for Det Europæiske Råd i anden halvdel af Vi har gjort det, der var nødvendigt at gøre. Det Europæiske Råd oprettede allerede på mødet i marts en taskforce om økonomisk styring for at lære af erfaringerne med krisen og forelægge forslag inden årets udgang. Som formand for Det Europæiske Råd blev jeg anmodet om at være formand for taskforcen i tæt samarbejde med Kommissionen og med repræsentanter for medlemsstaterne, Den Europæiske Centralbank og formanden for Eurogruppen. Kommissionens bidrag havde afgørende betydning. I maj fremskyndede vi taskforcens arbejde, eftersom det nu ikke alene var nødvendigt, men også hastede. Det Europæiske Råd kunne derved høres om de fremskridt, der var gjort, i juni og september. Det er efter min opfattelse meget positivt, at Det Europæiske Råd allerede på mødet den oktober godkendte taskforcens fuldstændige rapport. Det er et kæmpe fremskridt. Vores fælles pligt Med hensyn til kriseforebyggelse skiller to sæt afgørelser sig ud. For det første en stærkere stabilitetsog vækstpagt: Dette vil øge den finanspolitiske ansvarlighed væsentligt. Sanktionerne vil sætte ind tidligere og gradvist og på et bredere grundlag (de vil tage hensyn til den offentlige gæld sammen med det årlige underskud), og det vil blive lettere at træffe afgørelse om dem takket være den såkaldte omvendte flertalsafstemning (hvor Kommissionens forslag er vedtaget, medmindre det forkastes af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne). For det andet en ny form for makroøkonomisk overvågning: Dette vil gøre det muligt for os at forbedre overvågningen af vores landes økonomier, deres konkurrenceevne, farerne for boligbobler og andre sårbarheder. Vi vil agere og om nødvendigt korrigere. Den lovgivningsmæssige opfølgning af disse henstillinger vil foregå i henhold til de sædvanlige procedurer, der inddrager Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet, men i et hurtigere tempo, således at den nye overvågning kan være klar senest i sommeren Det er vores fælles pligt. Den tredje vigtige afgørelse, der har sit udspring i taskforcens arbejde, vedrører vores evne til at tackle en krise. Det Europæiske Råd besluttede i oktober at oprette en permanent krisemekanisme for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed. Den mekanisme, der blev truffet afgørelse om i maj, er midlertidig. På årets sidste møde nåede vi til enighed om teksten til en begrænset traktatændring, der er nødvendig for at nå målet. Den vil give den permanente mekanisme en fast retlig forankring. Det Europæiske Råd godkendte desuden de generelle principper for mekanismen, som finansministrene var blevet enige om. Endvidere gentog euroområdets seksten stats- og regeringschefer og EU s institutioner i december 2010, at de er fast besluttede på at gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed. I vanskelige tider viser de usynlige og ofte undervurderede kræfter, som holder vores Union sammen, sig, hvilket statsgældskrisen endnu en gang bekræftede. Medlemmerne af Det Europæiske Råd har alle energisk forsvaret deres fælles afgørelser i deres nationale parlamenter. Vi har handlet i overensstemmelse med Lissabontraktatens principper om ansvarlighed og solidaritet til gavn for vores borgere. De stærke politiske bånd mellem medlemmerne af EU er blevet bekræftet. 7

10 8 Dalia Grybauskaitė, Angela Merkel, Iveta Radičová, Mari Kiviniemi og Catherine Ashton

11 Job- og vækstskabelse Mange kortsigtede problemer opstår, fordi der ikke er nok opmærksomhed på langsigtede strukturreformer. Andre store økonomier stormer frem for så vidt angår konkurrenceevne, forskning og arbejdskraftens kvalifikationer. Beskæftigelsen og væksten i Europa står på spil. Dette er grunden til, at Det Europæiske Råd helligede sine møder i marts og juni til at forberede»europa 2020«, en ambitiøs tiårig strategi for beskæftigelse og vækst. På arbejdspladser over hele kontinentet føler folk både spændingen og presset fra den internationale konkurrence: Dette er globaliseringsudfordringen. I byer og landsbyer fra Finland til Italien erstatter alderdomshjem børnehaver: demografiudfordringen. I den sydlige del af kontinentet er Sahara ved at nå ind i Spanien, i den nordlige del tør tundraerne, og i den centrale del smelter alpegletsjerne: klimaændringsudfordringen. Enhver økonomisk strategi skal kunne tackle disse tre udfordringer. Europa 2020-strategien er et meget omfattende svar og indeholder strukturreformer i medlemsstaterne, øget samordning af de økonomiske politikker og makroøkonomisk overvågning. Det overordnede mål er at opnå vedvarende vækst og beskæftigelse og samtidigt sikre, at de offentlige finanser er holdbare. De politikker, der skal gennemføres, falder hovedsageligt ind under de nationale ansvarsområder. Det er dog meget vigtigt at have en fælles strategi og en konsekvent tilgang, ikke mindst for at øge gruppepresset og styrke den politiske målbevidsthed. Det Europæiske Råd vedtog denne europæiske strategi i juni. Vi besluttede at fastsætte fem realistiske og kvantificerbare overordnede mål for Den Europæiske Union som helhed, der skal nås senest i 2020: beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd investeringsniveauet for forskning og udvikling indsatsen for at mindske risikoen for global opvarmning uddannelsesniveauerne, både med hensyn til mindre skolefrafald og til flere universitetsuddannede antallet af mennesker, der bringes ud af fattigdom og udstødelse. Et virkeligt engagement Hver af regeringerne vil forelægge sine egne forslag til at nå det nationale bidrag til disse fem overordnede mål. Hver af dem vil desuden identificere hindringerne for vækst og midlerne til at fjerne dem. En tæt inddragelse af de regionale og lokale myndigheder og af erhvervsog arbejdstagerorganisationer samt civilsamfundet vil øge følelsen af ejerskab og ansvar. Dette vil bidrage til, at vi bevæger os fra skrivebordsmål til et virkeligt engagement. Det sociale topmøde på dagen for Det Europæiske Råds møde i marts og oktober 2010 viste sig at være et vigtigt forum for dialog om sådanne spørgsmål. Det Europæiske Råd tilførte kraftig fremdrift til den ambitiøse reform af tilsynet med og reguleringen af det finansielle system for yderligere at forbedre vores økonomiers modstandsdygtighed, idet det 9

12 trak på erfaringerne fra den finansielle krise. Dette omfattede nedsættelsen af et europæisk udvalg for systemiske risici og oprettelsen af tre nye europæiske tilsynsmyndigheder, som begyndte deres virksomhed den 1. januar I juni 2010 blev vi enige om, at medlemsstaterne bør indføre ordninger med afgifter og skatter for de finansielle institutioner, således at de yder et rimeligt bidrag til omkostningerne ved at dæmme op for systemiske risici i den finansielle sektor. På samme møde besluttede vi også, at stresstesten af de største europæiske banker, som fandt sted på daværende tidspunkt, bør offentliggøres for at øge gennemsigtigheden. De vigtigste økonomier i verden er knyttet tættere sammen end nogensinde før. En række spørgsmål, der har indvirkning på den europæiske økonomi, vil fortsat kræve opmærksomhed på verdensplan. Disse spørgsmål omfatter risici i forbindelse med den finansielle holdbarhed, høj arbejdsløshed, ustabile råvarepriser og makroøkonomiske ubalancer. For at tackle disse udfordringer forberedte Det Europæiske Råd omhyggeligt EU s holdning med henblik på G20- topmøderne i Toronto (juni) og Seoul (november). Grøn vækst Tackling af klimaændringerne et spørgsmål, der har stor offentlig bevågenhed er et andet vigtigt element i EU s strategi for bæredygtig vækst. Det Europæiske Råd fastlagde en ambitiøs og konstruktiv holdning op til FN s konference i Cancún i december, hvilket bidrog til, at konferencen var vellykket. Vi opfordrede desuden til regionale initiativer til at tackle klimaændringerne og fremme grøn vækst. Samtidig står der et stort arbejde tilbage i EU med at skabe grønne job og grøn vækst. 10

13 Fastlæggelse af EU s kurs i verden Stats- og regeringscheferne har en vigtig rolle at spille for så vidt angår de eksterne forbindelser: De fastlægger i fællesskab de strategiske interesser, træffer afgørelse om prioriteterne og udstikker strategiske retningslinjer såvel i»den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som andre områder i forbindelse med Unionens optræden udadtil«, som det hedder i EU-traktaten. Vi begynder ikke på bar bund. Den Europæiske Union er en vigtig handelsmagt og den største donor af udviklingsbistand i verden, den spiller en stabiliserende rolle i nærområdet og har i de senere år udsendt en række civile og militære krisestyringsmissioner. Vi kan imidlertid gøre mere i fællesskab for at omsætte finansiel og økonomisk indflydelse til politisk indflydelse. Dette er grunden til, at Det Europæiske Råds møde i september var helliget udenrigspolitik og navnlig vores globale strategiske partnerskaber. Vi fortsatte disse strategiske overvejelser i december med særlig fokus på USA, Rusland og Kina på grundlag af det arbejde, som vores højtstående repræsentant hidtil har udført. nationale diplomati og vores fælles udenrigstjeneste og derved gradvist opbygge en europæisk diplomatisk kultur. I denne fase er det absolut nødvendigt at udsende fælles nøglebudskaber; det er vigtigere end det rituelle»at tale med én stemme«. Under drøftelserne i september blev alle desuden enige om, at vi skal stræbe efter gensidighed og finde fælles interesser i samkvemmet med globale partnere. EU har et vist antal kort, som vi kun kan spille sammen, for eksempel ved at indrømme øget markedsadgang eller en mere attraktiv visumordning. Gensidige fordele Det Europæiske Råds stærkere inddragelse har været gavnlig for de bilaterale topmøder mellem EU og dets nøglepartnere. Takket være en bedre forberedelse på dette niveau og en aftale mellem formanden for Ved at inddrage alle aktørerne på det højeste niveau kan Det Europæiske Råd fremme de nødvendige synergier mellem det Atalanta, EU s operation til bekæmpelse af piratvirksomhed 11

14 Kommissionen og mig om, hvordan EU bedst kan repræsenteres på de forskellige internationale møder, kan Kommissionens formand og jeg virkelig tale (og lytte) på vegne af de 27. Det er kun starten på en proces, men de bilaterale topmøder i efteråret begyndte at vise en forskel. Den 6. oktober etablerede vi et strategisk partnerskab med Sydkorea, kort tid efter at der var indgået en vigtig handelsaftale med dette land. På topmødet mellem EU og USA den 20. november bekræftede vi sammen med præsident Obama betydningen af det transatlantiske forhold og åbnede op for nye former for samarbejde om vækst, beskæftigelse og sikkerhed. På mødet med præsident Medvedev den 7. december var aftalen med Rusland om dets tiltrædelse af WTO et gennembrud; dette vil også være en hjælp til vores nabos moderniseringsplaner, som er i EU s strategiske interesse. På topmødet med Ukraine kunne vi hilse skridtet hen imod visumliberalisering og fremskridt for så vidt angår en associeringsaftale velkommen. Topmødet med Indien den 10. december viste, at der er gode udsigter for at opnå en ambitiøs og afbalanceret frihandelsaftale. Selv et møde, hvor der angiveligt blev opnået færre resultater, nemlig topmødet mellem EU og Kina i begyndelsen af oktober, viste sig at være interessant, fordi vi var fast besluttede på at sikre gensidighed og fælles fordele. Jeg deltog desuden i NATO-topmødet den november i Lissabon, hvor betydningen af forbindelserne mellem EU og NATO blev fremhævet, og i OSCE-topmødet i begyndelsen af december i Astana. I løbet af året krævede nogle begivenheder med betydelige følgevirkninger vores opmærksomhed. De 27 nåede på Det Europæiske Råds møde i juni til enighed om sanktioner for at sikre, at Irans atomprogram forbliver udelukkende civilt. Det er i Europas centrale strategiske interesse at fjerne bekymringerne over arten af dette program. De sanktioner, som vi blev enige om, styrkede indvirkningen af FN s Sikkerhedsråds resolution. Dette var ikke let. Resultatet er bemærkelsesværdigt. Vores beslutning overbeviste andre store økonomier om at tilslutte sig og derved styrke incitamenterne til, at Iran vender tilbage til forhandlingsbordet. På mødet i september, en måned efter at ødelæggende oversvømmelser havde ramt Pakistan, besluttede vi at yde landet den højeste grad af støtte. Med øget markedsadgang kan EU tilbyde»mere bistand og mere handel«. I september drøftede Det Europæiske Råd forbindelserne med EU s østlige og sydlige naboer. Det Europæiske Råd vil i den nærmeste fremtid behandle EU s forbindelser med det vestlige Balkan, en region, som jeg besøgte to gange i 2010; vi har bekræftet det vestlige Balkans europæiske perspektiv, for eksempel ved at give Montenegro status som kandidatland på vores møde i december. I løbet af året havde jeg fire møder med den ukrainske præsident, herunder topmødet i november. For så vidt angår de få naboer, som vi har på den nordvestlige side af kontinentet, har Island banket på døren, og Det Europæiske Råd traf på mødet i juni den vigtige afgørelse at indlede tiltrædelsesforhandlinger. Med de nye politiske og diplomatiske midler, som Lissabontraktaten stiller til rådighed, har Det Europæiske Råd i 2010 vist sin handlingsvilje på området eksterne forbindelser. 12

15 Topmøder med tredjelande 13

16 Samarbejde Første halvår 2010, Spanien er formand for EU s Ministerråd. Lissabontraktaten har fornyet Den Europæiske Unions institutionelle ramme. Kommissionen spiller fortsat en central rolle som initiativtager til lovgivningsforslag og som traktaternes vogter. Parlamentet er blevet Rådets jævnbyrdige partner i lovgivningsprocessen og spiller en passende rolle som borgernes repræsentant. Det Europæiske Råd, som tidligere udstak strategiske retningslinjer fra sidelinjen af den formelle institutionelle ramme, har skullet definere sin nye plads i henhold til Lissabontraktaten. Udfordringen den 1. december 2009 var at omsætte bestemmelser, som i to år kun havde fandtes på papir, til en levende virkelighed. Det tager tid. Det kræver stor opmærksomhed at udforme nye funktioner, udvikle nye vaner og udfylde nogle grå områder. En traktattekst kan ikke fastlægge alle forløb på forhånd, uanset hvor detaljeret den er. Hovedelementerne i forbindelserne mellem vores institution og de andre fastlægges i traktaten. For eksempel skaber dét forhold, at formanden for Kommissionen er medlem af Det Europæiske Råd, en afgørende forbindelse mellem vores to institutioner, mellem impulserne fra hovedstæderne og idéerne og ekspertisen fra institutionerne i Bruxelles. Traktaten fastsætter også, at Det Europæiske Råd kan indbyde formanden for Europa-Parlamentet til at blive hørt, og at Det Europæiske Råds formand forelægger Parlamentet en rapport efter hvert møde i Det Europæiske Råd. Dette førte til en række livlige debatter i For så vidt angår de enkelte medlemmer af Det Europæiske Råd, aflægger de også, afhængigt af national praksis, rapport til deres parlamenter. Alt dette giver vores handlinger den nødvendige demokratiske legitimitet. Vores møder 14

17 Andet halvår 2010, Belgien er formand for EU s Ministerråd. er som en sammenvævning af institutionelle tråde, der knytter national og europæisk politik sammen til et fælles klæde. Gode personlige forbindelser mellem hovedaktørerne er altid en væsentlig forudsætning for at opnå resultater. Dette er grunden til, at jeg fra den første dag af mit mandat bestræbte mig på at etablere uformelle og strukturerede kontakter med Kommissionen og dens formand José Manuel Barroso, med den højtstående repræsentant Catherine Ashton og med Europa- Parlamentet og dets formand Jerzy Buzek. Det har også været en fornøjelse at arbejde sammen med de to roterende rådsformandskaber i 2010 de første seks måneder med Spaniens ministerpræsident José Luis Rodríguez Zapatero, som hjalp med sikre en fin overgang til det nye system, og de næste seks måneder med Belgiens premierminister Yves Leterme. I en ånd af samarbejde, respekt og følelse af et fælles ansvar institutionerne imellem og mellem medlemsstaterne og institutionerne kan Lissabontraktaten være det, som var meningen: et instrument til at styrke Den Europæiske Unions evne til at garantere vores borgeres sikkerhed og velstand. De vigtige afgørelser, som vi har været i stand til at træffe i 2010 vedrørende Den Monetære Union, viser, at dette er muligt. Det er ikke desto mindre blevet hævdet i visse kredse i Bruxelles, at Det Europæiske Råds nye rolle har øget de nationale regeringers indflydelse på bekostning af EU-institutionerne og derved angiveligt har svækket effektiviteten og den demokratiske legitimitet af EU s afgørelser. Dette er mærkeligt af flere grunde. Det Eu - ropæiske Råd omfatter 27 demokratisk legitime stats- 15

18 Formanden for Det Europæiske Råd med formanden for Europa-Kommissionen og regeringschefer. Det er nu en integreret del af den formelle ramme med alle dens kontrolforanstaltninger. Den såkaldte fællesskabsmetode er og vil være den vigtigste måde at vedtage EU-politik og -lovgivning på. Denne metode med alle dens varianter kan imidlertid kun anvendes på områder, hvor EU har kompetence til at handle, og kan ikke anvendes på områder med national kompetence. EU-koordination er dog sommetider uundværlig på disse områder. Den økonomiske og finansielle krise har tydeligt vist dette. Den europæiske ånd Dette er grunden til, at valget ofte ikke står mellem fællesskabsmetoden eller den mellemstatslige metode, men mellem en koordineret EU-holdning eller ingenting. Det Europæiske Råd er som det organ, der bringer medlemsstaternes styrker og vores fælles institutioners kvaliteter sammen, godt placeret til at bidrage til denne koordinerede EU-holdning, idet det arbejder tæt sammen med alle EU s institutioner og tager hensyn til, at medlemsstaterne ikke står uden for den, men udgør dens bestanddele. I Den Europæiske Union bliver vi ofte fanget mellem»den ene«og»de mange«, mellem»helheden«og»delene«. Denne spænding er en del af vores identitet. Den europæiske ånd går ud på hele tiden at opfinde nye midler til at styre denne spænding. Det er det, politik handler om. Da forbundskansler Angela Merkel talte på Europakollegiet i Brugge i november sidste år, kaldte hun denne måde at samarbejde på for»unionsmetoden«. I Lissabontraktatens sande ånd skal al Unionens energi og alle dens kompetencer mobiliseres. Det er den eneste måde at tackle de udfordringer på, som vi står over for i 2011 og videre frem. Formanden for Det Europæiske Råd i Europa-Parlamentet 16

19 Medlemmerne af Det Europæiske Råd i deres nationale parlamenter 17

20 18 Det Europæiske Råd, december 2010

21 Fremtidsudsigter Det Europæiske Råd vil indlede 2011 med at tage mulighederne for økonomisk vækst op. Den 4. februar vil vi have en drøftelse om de to temaer innovation og energi. Disse temaer berører de store samfundsmæssige udfordringer i dag: attraktive job, sund aldring, en grøn økonomi med lave emissioner og en sikker energiforsyning. På mødet i marts vil vi for første gang evaluere de fremskridt, som hvert af landene har gjort med hensyn til Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse. I forlængelse af den nye makroøkonomiske overvågning, der blev truffet afgørelse om i 2010, vil vi desuden udstikke strategiske retningslinjer for de økonomiske politikker. Jeg ser frem til at samarbejde med premierministrene fra Ungarn og Polen, som er de lande, der varetager formandskabet for Ministerrådet i første og andet halvår af For så vidt angår internationale forbindelser vil vi fortsætte den strategiske dialog med vores globale partnere, idet vi bygger på de seneste erfaringer og arbejder sammen med Tjenesten for EU s Optræden Udadtil, der nu udfylder sin rolle fuldt ud. Et vigtigt spørgsmål i år bliver, hvorvidt det globale magtskifte hen imod de nye vækstlande også vil blive ledsaget af et skift i det globale ansvar. Europa kan kun være stærkt, hvis vi står sammen. På det udenrigspolitiske område, hvor geografi og historie spiller en vigtig rolle, vil det kræve tillid og derfor tid at gøre fremskridt med 27 stater, men i geopolitik kan tålmodighed ligesom i livet være en dyd. Prioriteten for de kommende år er derfor at nå frem til en fælles opfattelse af, hvilken retning vi skal gå. Ud over vores langsigtede økonomiske dagsorden og generelle strategiske kurs er det umuligt at forudsige enkelte begivenheder. Derfor vil Den Europæiske Union uden tvivl i 2011 i såvel interne som eksterne spørgsmål skulle vise, at Lissabonrammerne har forbedret én væsentlig politisk egenskab: vores evne til at klare det uventede. Det Europæiske Råd er rede til dette. Herman Van Rompuy 19

22

23 Det Europæiske Råds konklusioner og erklæringer fra statsog regeringscheferne Erklæring fra Den Europæiske Unions stats- og regeringschefer af 11. februar Erklæring fra euroområdets stats- og regeringschefer af 25. marts Det Europæiske Råds møde den marts Erklæring fra euroområdets stats- og regeringschefer af 7. maj Det Europæiske Råds møde den 17. juni Det Europæiske Råds møde den 16. september Det Europæiske Råds møde den oktober Det Europæiske Råds møde den december

24

25 Erklæring fra Den Europæiske Unions stats- og regeringschefer af 11. februar 2010 Alle euroområdets medlemmer skal føre forsvarlige nationale politikker i overensstemmelse med de fastlagte regler. De har et delt ansvar for den økonomiske og finansielle stabilitet i området. I denne forbindelse støtter vi fuldt ud den græske regerings bestræbelser og dens tilsagn om at gøre alt, hvad der er nødvendigt, herunder at vedtage supplerende foranstaltninger for at sikre, at de ambitiøse mål, der er opstillet i stabilitetsprogrammet for 2010 og årene derefter, opfyldes. Vi opfordrer den græske regering til at iværksætte alle disse foranstaltninger på en stringent og beslutsom måde med henblik på at opnå en reel reduktion af budgetunderskuddet med 4 % i Vi opfordrer Økofinrådet til på samlingen den 16. februar at vedtage henstillingerne til Grækenland på grundlag af Kommissionens forslag og de supplerende foranstaltninger, som Grækenland har bebudet. Kommissionen vil nøje overvåge iværksættelsen af henstillingerne i samråd med ECB og vil foreslå eventuelle nødvendige supplerende foranstaltninger og herunder trække på IMF s ekspertise. Den første evaluering finder sted i marts. Euroområdets medlemmer vil om nødvendigt gøre en målbevidst og samordnet indsats for at sikre den finansielle stabilitet i hele euroområdet. Den græske regering har ikke anmodet om nogen finansiel støtte. 23

26 Erklæring fra euroområdets stats- og regeringschefer af 25. marts 2010 Vi bekræfter, at det er nødvendigt, at alle euroområdets medlemsstater fører sunde nationale politikker i overensstemmelse med de vedtagne regler og er bevidste om deres fælles ansvar for den økonomiske og finansielle stabilitet i området. Vi støtter fuldt ud den græske regerings bestræbelser og ser med tilfredshed på de supplerende foranstaltninger, som blev bebudet den 3. marts, og som er tilstrækkelige til at fastholde budgetmålene for Vi anerkender, at de græske myndigheder har handlet ambitiøst og resolut, hvilket bør gøre det muligt for Grækenland at genvinde markedernes fulde tillid. De konsolideringsforanstaltninger, som Grækenland har truffet, er et vigtigt bidrag til at styrke den finanspolitiske holdbarhed og øge markedets tillid. Den græske regering har ikke anmodet om nogen finansiel støtte. Derfor er der i dag ikke truffet nogen afgørelse om at aktivere den mekanisme, der er nævnt nedenfor. I denne forbindelse bekræfter euroområdets medlemsstater deres vilje til om nødvendigt at yde en beslutsom og koordineret indsats for at bevare den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed, således som det blev besluttet den 11. februar. Euroområdets medlemsstater er rede til at bidrage til koordinerede bilaterale lån som led i en pakke, der omfatter en betydelig finansiering fra Den Internationale Valutafond, men med overvejende europæisk finansiering. Denne mekanisme, der supplerer finansieringen fra Den Internationale Valutafond, skal betragtes som en sidste udvej, hvilket navnlig vil sige, at markedsfinansieringen er utilstrækkelig. Enhver udbetaling på de bilaterale lån vil skulle besluttes enstemmigt af euroområdets medlemsstater, underlægges streng konditionalitet og baseres på Europa-Kommissionens og Den Europæiske Centralbanks vurdering. Vi forventer, at euromedlemsstaterne bidrager ud fra deres respektive ECB-kapitalfordelingsnøgle. Mekanismen har ikke til formål at tilvejebringe finansiering til rentesatser, der er gennemsnitlige for euroområdet, men at skabe incitamenter til snarest muligt at vende tilbage til markedsfinansiering gennem en prisfastsættelse, der svarer til risikoen. Renterne skal være ikke-koncessionelle, dvs. ikke indeholde et støtteelement. Afgørelser i henhold til denne mekanisme vil blive truffet i fuld overensstemmelse med traktaten og national lovgivning. Vi bekræfter vores tilsagn om at gennemføre politikker, der tager sigte på at genetablere en stærk, bæredygtig og stabil vækst for at fremme jobskabelse og social samhørighed. Vi giver endvidere tilsagn om at fremme en stærk koordinering af de økonomiske politikker i Europa. Vi finder, at Det Europæiske Råd skal forbedre den økonomiske styring af Den Europæiske Union, og vi foreslår, at dets rolle med hensyn til økonomisk koordinering og fastlæggelse af Den Europæiske Unions vækststrategi styrkes. Den nuværende situation viser, at der er behov for at styrke og supplere den eksisterende ramme for at sikre finanspolitisk holdbarhed i euroområdet og styrke dets evne til at handle i krisetider. Fremover skal overvågningen af økonomiske og budgetmæssige risici og midlerne til at undgå dem, herunder proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, styrkes. Endvidere har vi behov for en solid ramme til kriseløsning, der respekterer princippet om medlemsstaternes eget budgetansvar. Vi anmoder formanden for Det Europæiske Råd om i samarbejde med Kommissionen at oprette en taskforce med repræsentanter for medlemsstaterne, det roterende formandskab og ECB, som inden udgangen af indeværende år skal forelægge Rådet de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå dette mål, idet den undersøger alle muligheder for at styrke den retlige ramme. 24

27 DET EUROPÆISKE RÅDS MØDE DEN MARTS 2010 KONKLUSIONER Det Europæiske Råd drøftede Den Europæiske Unions nye strategi for beskæftigelse og vækst. Det nåede til enighed om strategiens hovedelementer, herunder de centrale mål, der skal være retningsgivende for dens gennemførelse, og ordninger med henblik på en bedre overvågning af strategien. Stats- og regeringscheferne havde ligeledes en udveksling af synspunkter om konkurrenceevne, som er et kritisk aspekt af Europas vækstperspektiver, og drøftede status i forberedelserne med henblik på næste G20-topmøde. Med hensyn til klimaforandringer blev Det Europæiske Råd enigt om, at det nu er nødvendigt at tilføre forhandlingerne ny dynamik, og det udstak de næste skridt. I. EUROPA 2020: EN NY EUROPÆISK STRATEGI FOR BESKÆFTIGELSE OG VÆKST 1. De seneste to år har vi stået over for den værste økonomiske krise i verden siden 1930 erne. Denne krise har betydet et tilbageslag for mange af de fremskridt, der var opnået siden Vi står nu med alt for høje gældsniveauer, svag strukturel vækst og høj arbejdsløshed. Den økonomiske situation er ved at blive bedre, men opsvinget er stadig skrøbeligt. 2. Det er en betingelse for vækst og beskæftigelse, at den makroøkonomiske stabilitet bliver genskabt, og at de offentlige finanser bringes tilbage på en bæredygtig vej. Som der blev opnået enighed om i december 2009, bliver exiten fra de ekstraordinære støtteforanstaltninger, der er indført for at bekæmpe krisen, når opsvinget er fuldt sikret, vigtig i den forbindelse. 3. Strukturreformer er afgørende for et stærkt og holdbart opsving og for at bevare bæredygtigheden i vores sociale modeller. Det er beskæftigelsen og den sociale velfærd, der står på spil. Hvis vi ikke handler, mister Europa terræn. Det er Det Europæiske Råds ansvar at vise vejen frem. 4. EU har behov for en ny strategi, der bygger på en øget koordinering af de økonomiske politikker, for at kunne levere øget vækst og beskæftigelse. På baggrund af Kommissionens meddelelse»europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«og drøftelserne i Rådet nåede Det Europæiske Råd til enighed om følgende elementer i denne nye strategi, som vil blive formelt vedtaget i juni. 5. Vores indsats skal være mere målrettet for at sætte skub i Europas konkurrenceevne, produktivitet, vækstpotentiale og økonomiske konvergens: a) Den nye strategi skal fokusere på de nøgleområder, hvor der er behov for en indsats: viden og innovation, en mere bæredygtig økonomi, høj beskæftigelse og social inklusion. b) Det Europæiske Råd nåede til enighed om følgende overordnede mål, som udgør de fælles målsætninger, der skal være retningsgivende for medlemsstaternes og EU s indsats: At sigte mod at øge beskæftigelsesfrekvensen til 75 % for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år, bl.a. ved større deltagelse af unge mennesker, ældre arbejdstagere og lavtuddannede arbejdstagere og bedre integration af lovlige indvandrere. At forbedre betingelserne for forskning og udvikling, navnlig med det mål at øge de kombinerede offentlige og private investeringer i denne sektor til 3 % af BNP; Kommissionen skal udarbejde en indikator for FoU- og innovationsintensitet. At reducere drivhusgasemissionerne med 20 % sammenlignet med 1990-niveauerne, at øge vedvarende energikilders andel af det endelige energiforbrug til 20 % og bevæge sig hen imod en stigning på 20 % i energieffektivitet. EU forpligter sig til at træffe en afgørelse om at øge reduktionen til 30 % i 2020 sammenlignet med 1990-niveauerne som sit betingede tilbud med henblik på en global og samlet aftale for perioden efter 2012, forudsat at andre udviklede lande forpligter sig til tilsvarende emissionsreduktioner, og at udviklingslandene bidrager i tilstrækkeligt omfang i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter. At forbedre uddannelsesniveauerne, navnlig ved at sigte mod at reducere skolefrafaldet og ved at øge den andel af befolkningen, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse; under hensyntagen til Kommissionens forslag agter Det Europæiske Råd at fastsætte de numeriske værdier for disse mål i juni At fremme social inklusion, navnlig gennem reduktion af fattigdom. Der skal arbejdes videre med at finde de rette indikatorer. Det Europæiske Råd vender tilbage til dette spørgsmål på mødet i juni Disse mål dækker de vigtigste områder, hvor der er behov for en hurtig indsats. De hænger indbyrdes sammen og er gensidigt forstærkende. De skal bidrage til at måle fremskridt med gennemførelsen af strategien. Mens nogle af disse mål afspejles i E U s lovgivning, er andre ikke af reguleringsmæssig karakter og indebærer ikke byrdefordeling; de udgør et fælles mål, der skal søges nået gennem en blanding af foranstaltninger på nationalt plan og på EU-plan. 25

28 c) På baggrund af de overordnede mål skal medlemsstaterne fastsætte deres nationale mål under hensyn til deres relative udgangspositioner og nationale forhold. Dette skal de gøre i overensstemmelse med deres nationale beslutningsprocedurer i dialog med Kommissionen for at kontrollere sammenhængen med EU s overordnede mål. Resultaterne af denne dialog skal drøftes af Rådet inden udgangen af juni d) Den nye strategi skal tackle de vigtigste flaskehalse, der hæmmer væksten på nationalt plan og på EU-plan, herunder flaskehalse i forbindelse med det indre markeds virkemåde og infrastrukturerne. e) Medlemsstaterne skal udarbejde nationale reformprogrammer med en detaljeret redegørelse for de foranstaltninger, de vil iværksætte for at gennemføre den nye strategi, med særlig vægt på indsatsen for at nå de nationale mål samt på foranstaltninger, som kan fjerne de flaskehalse, der hæmmer væksten på nationalt plan. f) Kommissionen skal videreudvikle og forelægge Rådet de foranstaltninger, som den foreslår truffet på EU-plan, navnlig ved hjælp af flagskibsinitiativer. g) Alle de fælles politikker, herunder den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken, skal understøtte strategien. En bæredygtig, produktiv og konkurrencedygtig landbrugssektor skal yde et vigtigt bidrag til den nye strategi under hensyn til vækst- og beskæftigelsespotentialet i landområderne, samtidig med at der sikres fair konkurrence. Det Europæiske Råd understreger betydningen af at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt udvikle infrastruktur for at bidrage til, at den nye strategi bliver vellykket. h) Strategien skal indeholde en stærk ekstern dimension for at sikre, at der sættes ind med EU-instrumenter og -politikker, der kan fremme vores interesser og positioner på den globale scene gennem deltagelse i åbne og fair markeder verden over. 6. Nøglen til en vellykket gennemførelse af strategien er effektive overvågningsmekanismer: a) Det Europæiske Råd skal en gang om året på grundlag af Kommissionens overvågning og det arbejde, der udføres i Rådet, foretage en samlet vurdering af de fremskridt, der er opnået på såvel EU-plan som på nationalt plan i forbindelse med gennemførelsen af strategien. Udviklingen i produktiviteten er en væsentlig indikator for fremskridt. Den makroøkonomiske og den strukturelle udvikling samt udviklingen i konkurrenceevnen skal drøftes under ét, sammen med vurderingen af den samlede finansielle stabilitet, på grundlag af input fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. b) Det Europæiske Råd skal regelmæssigt afholde drøftelser om den økonomiske udvikling og hovedprioriteterne i strategien. I oktober 2010 skal det drøfte forskning og udvikling og navnlig se på, hvordan der kan sættes skub i Europas innovationspotentiale i lyset af de nuværende udfordringer. I begyndelsen af 2011 skal det drøfte energipolitikken, herunder hvordan det bedst kan støtte overgangen til en effektiv lavemissionsøkonomi og større forsyningssikkerhed. c) Den generelle samordning af den økonomiske politik skal styrkes ved at gøre bedre brug af instrumenterne i artikel 121 i traktaten (TEUF). d) Samordningen i euroområdet skal styrkes for at tackle de udfordringer, euroområdet står over for. Kommissionen skal inden udgangen af juni 2010 fremsætte forslag herom under anvendelse af de nye instrumenter til økonomisk samordning i artikel 136 i traktaten (TEUF). e) EU er nødt til at fokusere på de hastende udfordringer med hensyn til udviklingen i konkurrenceevnen og betalingsbalancen. Det Europæiske Råd vil vende tilbage til dette spørgsmål i juni f) Timingen af rapporteringen om og vurderingen af de nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammerne bør afpasses bedre for at forbedre den overordnede sammenhæng i policyrådgivningen til medlemsstaterne. Disse instrumenter skal dog holdes klart adskilte. Stabilitets- og vækstpagtens integritet skal bevares fuldt ud ligesom Økofinrådets specifikke ansvar for at føre tilsyn med gennemførelsen. g) En tæt dialog mellem medlemsstaterne og Kommissionen skal bidrage til at øge kvaliteten af tilsynet og fremme udvekslingen af bedste praksis. Dette kunne omfatte møder mellem eksperter fra Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at vurdere situationen. h) Sikring af kvaliteten, pålideligheden og rettidigheden af de statistiske oplysninger fra de nationale statistiske kontorer bliver af central betydning for en troværdig og effektiv overvågning. Der er behov for hurtigt at træffe beslutning om Kommissionens forslag på dette område. i) Der skal fortsat være et tæt samarbejde med Europa- Parlamentet og andre EU-institutioner. De nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter, regionerne og andre interessenter skal inddrages for at øge ejerskabet til strategien. 7. Det Europæiske Råd anmoder formanden for Det Europæiske Råd om i samarbejde med Kommissionen at oprette en taskforce med repræsentanter for medlemsstaterne, det roterende formandskab og ECB, som inden udgangen af indeværende år skal forelægge Rådet de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målet om en forbedret kriseløsningsramme og bedre budgetdisciplin, idet den undersøger alle muligheder for at styrke den retlige ramme. 8. Der er behov for hurtigt at gøre fremskridt med hensyn til styrkelse af den finansielle regulering og det finansielle tilsyn, både i EU og i internationale fora som G20, idet der samtidig sikres lige vilkår på globalt plan. Der er navnlig behov for fremskridt i spørgsmål som f.eks. kapitalkrav, systemiske institutioner, finansieringsinstrumenter til krisestyring, øget gennemsigtighed på derivatmarkederne 26

29 og overvejelse af specifikke foranstaltninger i relation til credit default swaps på statsgæld samt gennemførelse af internationalt aftalte principper for bonusser i sektoren for finansielle tjenesteydelser. Kommissionen skal inden længe forelægge en rapport om mulige innovative kilder til finansiering, som f.eks. en global afgift på finansielle transaktioner. 9. Dette kræver, at EU internt hurtigt gør fremskridt med hensyn til alle disse spørgsmål. Navnlig skal arbejdet med den nye europæiske tilsynsramme afsluttes så betids, at Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og de tre europæiske tilsynsmyndigheder kan påbegynde arbejdet i begyndelsen af Rådet og Kommissionen skal aflægge rapport om disse spørgsmål til Det Europæiske Råd i juni 2010 forud for topmødet i Toronto. II. KLIMAFORANDRINGER: NYT FOKUS FOR VORES BESTRÆBELSER EFTER KØBENHAVN 11. En global og samlet juridisk aftale er fortsat det eneste effektive middel til at nå det vedtagne mål om at holde den globale temperaturstigning under 2 C i forhold til de førindustrielle niveauer. På grundlag af Rådets konklusioner af marts 2010 og under hensyn til Kommissionens meddelelse af 9. marts 2010 er det nu nødvendigt at tilføre den internationale forhandlingsproces ny dynamik. 12. Der bør følges en trinvis tilgang med udgangspunkt i Københavnsaftalen, som hurtigt bør gennemføres: a) Som et første skridt bør de næste møder i Bonn udstikke køreplanen for de videre forhandlinger. Fokus bør ligge på at få de politiske retningslinjer fra Københavnsaftalen indarbejdet i de forskellige forhandlingstekster. b) COP16 i Cancún bør som et minimum træffe konkrete beslutninger, der forankrer Københavnsaftalen i FNforhandlingsprocessen og tackler de resterende lakuner, herunder for så vidt angår tilpasning, skovbrug, teknologi og overvågning, rapportering og verifikation. 13. EU er parat til at spille sin rolle i denne proces: a) EU og dets medlemsstater skal opfylde deres tilsagn om at give 2,4 mia. EUR årligt i perioden til hurtig startfinansiering sideløbende med bidrag fra andre centrale aktører og inden for rammerne af gennemførelsen af Københavnsaftalen. En hurtig gennemførelse af dette tilsagn er yderst vigtig. EU skal med henblik herpå indlede konsultationer om, hvordan hurtig startfinansiering i praksis kan gennemføres på specifikke områder. EU og dets medlemsstater vil fremlægge en foreløbig statusrapport om deres tilsagn på UNFCCC-samlingen i maj/juni 2010 og forelægge koordinerede rapporter om gennemførelsen i Cancún og derefter en gang om året. b) EU og andre udviklede lande har givet tilsagn om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD om året senest i 2020 for at hjælpe udviklingslandene med at bekæmpe klimaforandringer. De finansielle bidrag på lang sigt skal ses som led i dels meningsfyldte og gennemsigtige tiltag, som udviklingslandene skal iværksætte for at modvirke klimaforandringerne, dels den samlede balance i den globale indsats for at tackle klimaforandringerne. c) Det Europæiske Råd støtter fortsat fuldt ud UNFCCCprocessen. Det støtter de igangværende bestræbelser på at gøre processen mere effektiv. I betragtning af den korte tid, der er til rådighed inden Cancún, kan denne proces med fordel suppleres og støttes med drøftelser i andre sammenhænge og om specifikke spørgsmål. d) EU skal styrke sin opsøgende virksomhed over for tredjelande. Dette skal ske ved at tage klimaforandringer op på alle regionale og bilaterale møder, herunder på topmødeniveau, samt i andre fora som f.eks. G20. Formandskabet og Kommissionen skal indlede aktive konsultationer med andre partnere og hurtigt rapportere tilbage til Rådet. e) Muligheder for samarbejde, herunder med industrialiserede partnere, skal udnyttes på områder som grønne teknologier og standarder og verifikationsteknikker. Der bør hurtigt udpeges områder, hvor der er et interessefællesskab med nye vækstlande, så der kan skabes en løftestangseffekt i drøftelserne om klimaforandringerne. 14. Det haster med at vende den fortsatte tendens med tab af biodiversitet og forringelse af økosystemet. Det Europæiske Råd er engageret i den langsigtede 2050-vision for biodiversitet og 2020-målet som fastsat i Rådets konklusioner af 15. marts Formanden for Det Europæiske Råd meddelte, at han vil indkalde til et særligt møde i Det Europæiske Råd i september 2010 med deltagelse af udenrigsministrene for at drøfte, hvordan EU bedre kan samarbejde med sine strategiske partnere om globale spørgsmål. Det Europæiske Råd udnævnte Vítor Constancio til næstformand for ECB. Det godkendte også strategien for den indre sikkerhed. BILAG NY EUROPÆISK STRATEGI FOR BESKÆFTIGELSE OG VÆKST DE NÆSTE SKRIDT a) Under hensyn til EU s overordnede mål skal Kommissionen i overensstemmelse med traktaten hurtigt fremlægge sine forslag om mere fokuserede integrerede retningslinjer, 27