Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer
|
|
- Ejnar Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet
2 Program Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Pause Fokuserede spørgsmål Frokost Gruppearbejde: udarbejdelse af fokuserede spørgsmål Kaffepause Opfølgning på gruppearbejdet
3 Komponenter i klinisk beslutningstagning Sundheds professionelles evidensbaserede viden, færdigheder og indstilling Kliniske beslutninger Patient præferencer, værdier, bekymringer, forventninger Sundhedssystemets organisation
4 Udarbejdelse af kliniske retningslinjer i Danmark lidt historie Sundhed for alle år 2000: WHO, mål nr. 31: By 1990, all member States should have built effective mechanisms for ensuring guality of patient care systems 2000: Dannelse af Sekretariatet for Referenceprogrammer (SfR) i regi af Dansk Medicinsk Selskab 2003: SfR flyttes til Sundhedsstyrelsen i regi af MTV-enheden 2006: SfR lukkes med intention om, at arbejdet skal overtages af Regionerne 2008: Etableredes Center for Kliniske Retningslinjer (CfK) i regi af Dansk Sygeplejeselskab (DaSys) i samarbejde med Aarhus Universitet
5 Definition klinisk retningslinje Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer (Sundhedsvæsnets kvalitetsbegreber og definitioner, 2003)
6 Center for kliniske retningslinjer Tilbyder vejledning undervejs i arbejdsprocessen med at udvikle en klinisk retningslinje Indsamler kliniske retningslinjer udført i henhold til Centrets manual og skabelon Bedømmer indsendte kliniske retningslinjer ud fra evalueringsredskabet AGREE (Appraisal of Guidelines REseasrch and Evaluation) Godkendte kliniske retningslinjer bliver tilgængelige via centrets hjemmeside
7
8 Skabelon, CfK
9 Emner DMCG-pal, 2010 og : Kognitive forstyrrelser, hjernetumorer Pårørende og patienter Smerter Dyspnø Patientforløb 2011: Delirium Obstipation De sidste 48 timer Lymfødem
10 Fra spørgsmål til anbefaling Fokusering af spørgsmålet Finde evidensen via en systematisk litteratursøgning Analysere evidensen via en kritisk litteraturlæsning Sammenfatte evidensen og udarbejde en anbefaling
11 Afgrænsning af emnet
12 Litteratursøgning - 1. trin Har andre foretaget en systematisk søgning? Eksisterende guidelines Metaanalyser Systematiske oversigter (reviews)
13 Litteratursøgning 2. trin Ærgerligt der er ingen systematiske oversigtsarbejder! Søge systematisk efter: Randomiserede, kontrollerede studier Kontrollerede studier Observationelle studier Ekspertudtalelser Reviews (ikke-systematiske oversigter) Konsensusbeslutninger
14 Litteratursøgning Primære generelle databaser ( must do ) Cochrane Library Medline Embase Specialiserede databaser ( should do ) PEDRO CINAHL Psycinfo
15 Søgningens resultat Abstracts Inkluderet Ekskluderet Kritisk litteraturlæsning af artiklerne Smides væk Udfyldte checklister Liste over forkastede artikler
16 Hvorfor kritisk litteraturvurdering? Kun få studier er perfekte Det fokuserede spørgsmål afgør, hvilket design man vælger Ensartet udvælgelse og vurdering af artikler
17 Metodologiske checklister 1. Systematiske reviews og metaanalyser 2. Randomiserede kontrollerede undersøgelser 3. Kohorte undersøgelser 4. Case-kontrol undersøgelser 5. Diagnostiske undersøgelser
18 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: 1. INTERN GYLDIGHED (troværdighed) Evalueringskriterier I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.2 Blev forsøgspersonerne randomiseret? 1.3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? 1.4 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? 1.5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? 1.6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? 1.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? 1.8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 1.9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 1.10 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)?
19 Checklisterne er udfyldt hvad så? Hver checkliste skal være udfyldt af to medlemmer af undergruppen Sammenlignes Anvendes til den sammenfattende bedømmelse
20 SfR Evidenstabel Emne for referenceprogram: Akut koronart syndrom Fokuseret spørgsmål: Er der evidens for, at rygning påvirker mortaliteten hos patienter med akut koronart syndrom Forfatter/ kilde År Undersøgelstype Undersøgels ens kvalitet Intervention Population Resultater (outcome) Kommentarer Kawachi et al. Annal.Intern.Med Kohortestudie ++ Rygeophør vs mortalitet hos kvinder hvide kv. midald. sygpl. 24% reduktion i risiko for død af CV sygdom 2 år efter rygeophør. Ekskl. ptt. m angina, AMI, blodprop el cancer ved baseline. Forbhl for sygdspecifik dødelighedsrater + selekteret popul. Shaper et al. J.Epidemiol.Community Health 1985 Kohortestudie ++ IHD (AMI/død) blandt mænd 7735 mænd år fra UK Højt kolesterol og BT + rygn assoc m risiko for alvorlig IHD. Fedme ej risiko Ptt. m tidl. CV-sygd ej ekskl. Ikke oplysn. om fam. disp. Wilson et al. Arch.Intern.Med MA af 12 kohorte- US + Effekten af rygeophør hos AMI-ptt AMI-ptt. < 65 år, 6% kv. Effekt på mortalitet OR 0.54 (CI ) NNT 13. Estim. mort.rate 20% hos forts. rygende ptt. AMI-ptt. m tobaksophør, evt. også ændre livsstils relat. risikofaktorer, ifht non-ophør ptt. Ukendt forskel i rygning ml grupperne (kvittere kan have røget mindre). Rigotti et al. Cochrane Library 2001 MA af 13 RCT og 2 CCT ++ Rådgivning om rygeophør til indlagte ptt ptt. m+k (USA, UK og Spanien) Rådgivn. u indl. + follow-up > 1md. signf højere ophørsrate vs kontrol OR 1.8 ( ) ophør > 6 mdr. Rådgivn. fra læger, psykologer, rygestopsinstruk + andet hosp.personale. 8 US m kard. ptt. viser effekt af intervn OR 1.71 (CI ). Ej psyk. ptt. el misbrugere
21 ANALYTISK DESKRIPTIV Studie design, hierarki MINDST BIASED Randomiserede kontrollerede studier Kohorte studier Case kontrol studier EKSPERIMENTEL OBSERVATIONEL Tværsnitsstudier MEST BIASED
22 Evidensskema for referenceprogrammer Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse, Systematisk oversigt Ia A Randomiseret kontrolleret studie Ib A Kontrolleret, ikke-randomiseret studie IIa B Kohorteundersøgelse IIb B Case-control undersøgelse III C Deskriptiv undersøgelse III C Mindre serier, Oversigtsartikel Ekspertvurdering, Ledende artikel IV D
23 Udarbejdelse af anbefalinger Baseret på evidenstabellen Vægtning ud fra foreliggende evidens Sammenfatning på basis af konsensus i gruppen
24 Systematisk søgning og evidensbedømmelse Klinisk retningslinje
25 Fokuserede spørgsmål En klinisk retningslinje er en systematisk metode til at besvare et spørgsmål man er stødt på i daglig klinisk praksis MEN. Ikke alle spørgsmål er velegnede til at blive besvaret med denne metode Det betyder ikke, at spørgsmålet ikke er relevant eller vigtigt Det betyder blot, at man skal finde en anden mere velegnet metode
26 Inden man går i gang.. Bør man stille dig selv følgende spørgsmål: Er der tale om en konkret, velafgrænset klinisk problemstilling? Er det muligt at beskrive den kliniske problemstillings årsager, hyppighed og konsekvenser? Er der tale om en intervention, der fordrer én eller flere konkrete handlinger? Foreligger der dokumentation, som kan danne baggrund for en anbefaling?
27 PICO spørgsmål, eller fokuserede spørgsmål Patients: Intervention: Comparator: Outcome: Hvilke patienter drejer det sig om? Hvilken intervention drejer det sig om? Hvad er alternativet til interventionen, hvad sammenligner man med? Hvilket outcome er der tale om?
28 Typer af spørgsmål Spørgsmål Hvordan afhjælpes opioid induceret obstipation? Er denne patient deprimeret? Er denne patient i risiko for at udvikle lymfødem? Hvor hyppigt forekommer lymfødem hos kvinder med brystkræft? Spørgsmåls type Intervention Diagnose Prognose og prædiktion Hyppighed og rate Beskrivelse Hyppigt stillet. Handler om hvordan vi konkret skal gøre Handler om korrekt at kunne identificere en tilstand/problem. Relaterer sig oftest til præcisionen af tilgængelige tests Handler om at kunne forudsige sandsynligheden for, at en patient vil udvikle en given tilstand Handler om at kende hyppigheden (prævalensen) og raten (incidense) af et sundhedsproblem
29 Hvilke patienter? Alle patienter med livstruende sygdom? Særlige sygdomsgrupper? Alder, køn, social status? Etnicitet, særlig livsstil
30 Hvilket intervention? Hvilken intervention er i fokus? Det kan være en hvilken som helst intervention Medikamentel behandling Undervisning, vejledning Væsketerapi o.s.v..
31 Hvilket alternativ? Andre interventioner Placebo Ingen behandling Sædvanlig behandling
32 Hvilket outcome? Hav fokus på de primære outcomes, som er vigtige for patienten. Eksempelvis: Smertelinding, bivirkninger, livskvalitet, depression
33 Hvilke af disse spørgsmål kan besvares i en klinisk retningslinje? A) Hvad er en værdig død? B) Hvad er risikoen for, at kvinder opereret for brystkræft udvikler lymfødem? C) Hvad er den bedste behandling for obstipation? D) Hvorfor tager leddegigtpatienter ikke den ordinerede medicin?
34 Spørgsmål der kan besvares (1) Spørgsmål med relation til lymfødem Spørg ikke: Kan forebygge lymfødem med fysioterapi? Men fx: Er der evidens for, at en tidlig, systematisk fysioterapeutisk indsats kombineret med patientundervisnig sammenlignet med patient undervisning alene kan afhjælpe sekundær lymfødem? Lacomba T, BMJ, jan 2010
35 Spørgsmål der kan besvares (2) Spørgsmål med relation til at diagnosticere delirium Spørg ikke: Hvordan diagnosticeres delirium? Men fx: Måler Confusion Assessment Method mest præcist (udtrykt ved hjælp af sensitivitet og specificitet) delirium blandt patienter i palliativ behandling sammenlignet med Delirium Rating Scale? Wong CL, JAMA 2010
36 Spørgsmål der kan besvares (3) Patientgruppe Intervention Alternativ Måleparameter Brystkræft opererede kvinder med lymfødem Forebyggende fysioterapeutisk behandling kombineret med patientundervisning Patientundervisning Antallet af kvinder der udvikler klinisk betydende lymfødem
37 Spørgsmål der kan besvares (4) Patientgruppe Intervention Alternativ Måleparameter Voksne patienter i palliativ behandling Confusion Assessmnet Method Delirium rating Scale Sensitivitet, Specificitet og positive og negative prædiktive værdier
38 Spørgsmål der kan besvares (5) Man fokuserer et eller flere spørgsmål inden for sin emnekreds (lymødem, obstipation, delirium, de sidste 48 timer) Ud fra de fokuserede spørgsmål defineres søgeord til den systematiske litteratursøgning Søgeord og søgeprofiler bliver en del af den kliniske retningslinje, så alle har mulighed for at eftergøre søgningen og for at lette opdateringen
39 Gruppearbejde Hver undergruppe: Lymfødem De sidste 48 timer Obstipation Delir skal udarbejde 2-3 fokuserede spørgsmål. Spørgsmålene skal efterfølgende fremlægges i plenum.
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Tredje del: Fra evidens til anbefaling DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereDet fokuserede kliniske spørgsmål
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereSeminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer
Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Det fokuserede
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereVEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER
VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER 2004 Udarbejdet af Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen Sekretariatet for Referenceprogrammer,
Læs mereHoftenære Frakturer, Evidens og Forskning
Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checklister SfR Tjekliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Lee & Fan, Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperrative nausea and
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Læs mereKliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer
Læs mereEvidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?
Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?
Læs mereDet Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereMål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse
Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereSelektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereLITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)
LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mereVurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines
Vurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereTeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015
TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereKliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for behandling af moderat og svær bulimi PICOs søgning på sekundær- og primærlitteratur. Kontakt Fagkonsulent Tine Pedersen, fagkonsulent
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre
NOTAT 8 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre. Dette som
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereLymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012
Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs mereErfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Læs mereCamilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST
Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Læs mereSfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser
Bilag 9: Checklister SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Candy B, Jones L, Larkin PJ, Vickerstaff V, Tookman A, Stone P Laxatives for the management of constipation
Læs mereBilag 10: Evidenstabel
Bilag 10: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studi ets kvalit et Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Candy et al. 2011 Systematisk cochrane ++ Patienter i palliativ indsats
Læs mereHvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?
Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereVejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive
Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereEvidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereDet randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence
Læs mereKejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb
Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereNationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv -
Nationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv - Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING AARHUS UNIVERSITET Hvorfor skal vi have
Læs mereBilag 23. Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret
Bilag 23 Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets relevans. Hvordan og af hvem
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereMPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mere