FOA: Teknik- og servicesektoren. Statusrapport

Transkript

1 FOA: Teknik- og servicesektoren F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Statusrapport Årsmøde 2003

2 Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Mike Kollöffel Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs trykkeri

3 Statusrapport...4 Indledning...4 Samfundet omkring os...5 Fagbevægelsens udvikling eller afvikling?...8 Udviklingen i medlemstallet...11 Vigtige begivenheder i året...13 Branchesamarbejde...16 Lederne...16 Ny Løn...17 Forhandlings- og overenskomstområdet...18 Uddannelse...20 Arbejdsmiljø...23 Afslutning

4 Statusrapport Indledning Moderne mennesker stiller krav om frihed til at vælge, fleksibilitet og størst mulig selvbestemmelse. Og det er i det lys, man skal se regeringens ønske om at trimme det danske arbejdsmarked.. Jeg anerkender den store indsats, fagbevægelsen har ydet i opbygningen af det danske velfærdssamfund.. Men opbygningen af samfundet er sket på bekostning af individualismen og muligheden for at vælge selv. Citatet er et udpluk fra en tale, beskæftigelsesministeren Claus Hjort Frederiksen holdt Grundlovsdag Frihed og selvbestemmelse er smukke idealer, som vi også forsvarer i fagbevægelsen. Men Claus Hjort Frederiksen og hans parti er jo desværre reelt modstandere af disse idealer. For en forudsætning for reel frihed og selvbestemmelse for den enkelte er, at vi har lige muligheder og lige muligheder kræver, at vi hver især får den støtte og opbakning, vi har behov for lige muligheder kræver, at vi behandles forskelligt. Vi er ikke født med samme forudsætninger og det er her et solidarisk samfund har sin opgave. Det er i kampen for de lige muligheder, at fagbevægelsen har sin mission. I år har vi valgt ikke at udarbejde en skriftlig statusrapport, men vi håber på en god debat om de forhold, der har optaget sektoren i året, der er gået. 4

5 Ved sidste kongres opstillede vi en række mål for den kommende kongresperiode. Der har været fokus på de tillidsvalgte og gennem en tre-trins-raket bestående af tillidsrepræsentant-konferencen, konferencen Fagbevægelsens fremtid og KUUP konferencen er raketten nu sendt afsted. Vi har derfor i bestyrelsen besluttet at sætte fokus på en ny indsats: lad os kalde det nærhed. Fra efteråret og hen over vinteren vil Reiner og jeg turnere landet rundt til samtlige amter og deltage på sektorbestyrelsesmøder og medlemsmøder for at diskutere aktuelle emner. Nogle af de punkter, vi gerne vil diskutere med jer er Ny Løn, nye lønsystemer, overenskomster, uddannelse, og hvad der ellers optager jer. Jeg glæder mig til at se jer, og en masse af jeres kolleger, til en diskussion om FOA s fremtid og medlemmernes forventninger. En anden opgave, der kommer til at fylde frem til kongressen, er diskussionen af, hvordan FOA skal prioritere fremover, og hvordan arbejdsfordelingen mellem forbund, afdelinger, sektorer og tillidsvalgte skal være. Diskussionen er allerede i gang i hovedbestyrelsen, hvor vi har vedtaget notatet Syv skridt mod kongressen og et nyt FOA, der danner baggrund for hele debatten. Som filosoffen Arno Victor Nielsen sagde på konferencen Fagbevægelsens fremtid : Fagbevægelsen har kun en mening, hvis den har en retning og et mål. Og det er netop en fælles retning og et fælles mål, vi skal diskutere frem til næste kongres. Samfundet omkring os Det sidste år har ledigheden været stigende og forventes fortsat at stige året ud, så vi ved udgangen af 2003 nærmer os et niveau på ledige. Værst er det gået ud over unge og nyuddannede. På landsplan er 6 % af arbejdsstyrken ledige, mens ledigheden blandt medlemmerne i Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse i juni var på 3,9 %, og i vores sektor på 3,2 %. Det er meget uheldigt, at regeringen lader stå til der er behov for målrettede og 5

6 effektive initiativer, der kan vende udviklingen. Regeringen skal sikre, at der føres en aktiv arbejdsmarkedspolitik og skabes sunde og reelle arbejdspladser. Det er under al kritik, at regeringen blot afventer det opsving, en række økonomer bliver ved med at bebude. Mange af vores medlemmer løber alt for stærkt for at nå opgaverne i løbet af en arbejdsdag. Det opskruede tempo er medvirkende til stress og jag, nedslidning og sygefravær. Samtidig har vi tæt på ledige. Det er en skæv fordeling, og vi skal fordele arbejdet mere hensigtsmæssigt. I vores sektor er mange ansat i ekstraordinære stillinger, og vi går ind for det rummelige arbejdsmarked. Men det må ikke ske på bekostning af reelle job til vores medlemmer. Skånejob og flexjob skal ikke være en model, hvorigennem kommuner og amter kan spare på lønudgifterne. Det skal derimod være en mulighed for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet for de mennesker, der ikke kan varetage en fuldtidsstilling af helbredsmæssige grunde. Og der er brug for de ekstra hænder på vores arbejdspladser. At sikre reelle og ordentlige arbejdsvilkår er ikke kun en opgave for FOA men for den samlede fagbevægelse. Der er en kedelig tone i den offentlige debat i dag. Den stærke fokusering på, om du er mørk eller lys, hedder Anders eller Ali, er en udvikling vi ikke stiltiende skal tåle. Vi tager på det kraftigste afstand fra visse partier, der fokuserer negativt på mennesker med anden religion, sprog og kultur end den danske. Sommerens ulykkelige voldstilfælde har været med til at skærpe tonen i debatten. Strengere domme kan ikke alene nedbringe volden og løse problemerne. Vi tror på, at en øget social indsats, arbejde til alle og forebyggelse er vejen frem. Vi har alle et ansvar for at ændre udviklingen. Strukturkommissionen, som er nedsat for at analysere opgavefordelingen mellem stat, amt og kommune samt komme med forslag til en ny amts- 6

7 kommunal struktur, er godt i gang med arbejdet. Der foreligger endnu ingen resultater, men der er fuld gang i diskussionen om kommunesammenlægninger og afskaffelse af amterne. Anders Fogh Rasmussen har udtalt, at det ikke er et spørgsmål, om reformen skal komme, men hvad den skal indeholde og en række centrale kilder i Venstre tolker udsagnet ens amterne skal afskaffes og erstattes af en håndfuld sygehusfællesskaber, og derudover skal der ske omfattende kommunesammenlægninger. Selvom vi endnu ikke kender udfaldet af arbejdet, så tror vi, at det vil komme til at påvirke os og få betydning for de overenskomster, vi har med amterne. Hvis amterne nedlægges, hvilke overenskomster bliver så gældende for f.eks. amtsskolebetjentene, amtsbetjentene og amtsvejmændene? Og hvad med grænseaftalen i tekniske servicemedarbejdere og -ledere overenskomsten? Intet er endnu sikkert! Vi følger udviklingen tæt og forsøger at påvirke, hvor vi kan. På Bornholm har dannelsen af regionskommunen medført en række problemstillinger vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, da regionskommunen ikke ønsker at indtræde i alle overenskomster mellem FOA og Amtsrådsforeningen. Ønsket fra arbejdsgiveren er, at amtsvejmandsområdet overgår til SiD s kommunale overenskomst, der er ringere end vores, og at amtsbetjentene samt amtsskolebetjentene overgår til tekniske servicemedarbejder og -leder overenskomsten, hvilket også er en forringelse. Vi har protesteret, da vi ikke mener, at Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening kan skalte og valte mellem overenskomsterne efter forgodtbefindende. Vi afventer spændt udfaldet, der kan få principiel betydning ved en større kommunalreform. 1. januar er det nye beredskabsforlig trådt i kraft. Det betyder en nedskæring på første udrykning fra 8 til 6 mand. Reduktionen betyder forringet sikkerhed for både brandmænd og borgere samtidig med, at det skaber et dårligere psykisk arbejdsmiljø. Besparelserne sker på et område, hvor Danmark i forvejen bruger betydeligt færre penge end f.eks. Norge og Sverige. Trods vores 7

8 protester og argumentation mod, at der er skåret ned, inden der er foretaget en risikovurdering, holder regeringen desværre fast i besparelserne. Vi har den 9. september haft foretræde for kommunaludvalget i Folketinget og forsøgt at overbevise udvalget om, at der er tale om en urimelig ændring. Udvalget besluttede, at Socialdemokratiet udarbejder spørgsmål til indenrigsog sundhedsministeren. Ministeren har så 30 dage til at svare eller indkalde til samråd med kommunaludvalget. Vi håber de kommer til fornuft. Fagbevægelsens udvikling eller afvikling? I det sidste år har vi været vidner til en række initiativer fra regeringen og deres støttepartier, der på forskellig vis har sigtet på at svække fagbevægelsen. Der er ingen tvivl om, at kræfter med baggrund i parolen frit valg arbejder på at nedbryde de danske fagforeninger. For mig at se, betyder det én ting! Handsken er kastet, og vi må tage kampen op. Vi skal blive endnu bedre til at markere os og tydeliggøre vores berettigelse nu og i fremtiden. Vi skal blive endnu bedre til at forhandle overenskomster og inddrage medlemmernes ønsker og behov. Regeringen er ikke vores venner. Vi samarbejder med dem der sidder ved magten til størst mulig gavn for medlemmerne men det er ikke en let opgave! 1. september 2002 har regeringen givet grønt lys for at oprette tværfaglige A- kasser. Det har betydet et fald i antallet af medlemmer i FOA s A-kasse. Vi havde i april mistet medlemmer. For at kunne konkurrere med de nye A-kasser har vi reduceret personaleomkostningerne med 10 % og sat kontingentet i vores A-kasse ned. På konferencen om fagbevægelsens fremtid nævnte Jesper Due, at antallet af organiserede faldt til 50 %, da man i Norge adskilte A-kasser og fagforenin- 8

9 ger! Vi håber, medlemmerne er mere stålsatte her end i Norge hvis ikke kan vi kun takke os selv! Der har været stillet forslag om at begrænse lønmodtagernes ret til at strejke på arbejdspladser, der har indgået overenskomster med fagforeninger udenfor hovedorganisationerne. Her tænkes nok særligt på de kristelige. Forslaget er heldigvis ikke vedtaget, og det manglede da også bare. Allerede med de nuværende regler er det svært at strejke og nærmest umuligt at strejke, til vi enten har vundet eller tabt. Også eksklusivaftalerne på LO-området har regeringen sat under pres, men lovforslaget er ikke blevet vedtaget. I starten af det nye år holdt LO ekstraordinær kongres med det formål at vedtage et grundlag, der skal bane vejen for et nyt og bedre LO. På kongressen blev der vedtaget et nyt værdigrundlag med større fokus på det enkelte medlem, et nyt fagpolitisk grundlag og en ny beslutningsstruktur. Endelig blev der vedtaget principper for løsning af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund, så grænsestridigheder kan løses hurtigt og effektivt til størst mulig gavn for medlemmerne. Er der nogle, der har lagt mærke til det nye LO? I sektoren er vi i hvert fald bekymret over, hvorvidt de nye principper for løsning af grænsestridigheder vil få nogen reel betydning, eller om de blot er tomme ord. Er der reelt tale om en fornyelse til fordel for offentligt ansatte eller kolleger, der er udliciteret, vil vi snart få svar på. SiD har krævet, at den mangeårige strid om overenskomstdækning og organisering af buschauffører løses som en grænsesag. Det gælder både situationen ved Århus Sporveje, hvor vi jo har organiseret de tjenestemandsansatte buschauffører lige så længe, der har kørt busser, og i HT-området, hvor udlicitering og privatisering har forringet chaufførernes løn- og arbejdsforhold. I Århus tilbød vi SiD, at de kunne blive part i forbundets tjenestemandsaftale, hvis de ville acceptere, at vi fik en paralleloverenskomst, som vi jo har 9

10 det i Odense. Samtidig lovede vi faktisk at skaffe penge til et løntrin til alle buschaufførerne. SiD s transportgruppe takkede som bekendt nej, lænede sig tilbage og afventer, at de tjenestemandsansatte chauffører går på pension. En laden-stå-til holdning, som stemmer meget godt overens med deres optræden i HT de seneste 13 år. I HT er der tillige sket det, at de to involverede afdelinger, TF hos os, og Chaufførernes Fagforening i København under SiD, faktisk har indgået en aftale, der skulle løse den gamle grænsestrid. En aftale vi bestemt ikke bryder os om, da den vil indebære, at TF erne skulle sammenlægges med SiD, hvis aftalen blev ført ud i livet. Men selv med hånden fuld af trumfer, ønsker SiD ingen kompromisser. Aftalen i København ville nemlig også betyde, at der skulle laves en ren HT overenskomst med forhåbentligt bedre vilkår for chaufførerne. Det ønsker SiD s Transportgruppe ikke, og derfor skal begge sager nu sandsynligvis løses i LO s grænseudvalg. Hvad man når frem til der, kan kun tiden vise. Men hvis intentionerne i Det Nye LO skal have praktisk betydning, kan vi kun se 4 løsninger. 1. Vi får paralleloverenskomster i både Århus og København, som vi har i Odense. 2. Der laves fælles overenskomster i alle tre byer. 3. Chaufførerne bliver medlemmer i begge forbund uden meromkostninger for den enkelte. 4. Der laves en afstemning blandt chaufførerne i de tre byer, om de ønsker at være medlem hos os eller i SiD. Andre løsninger vil være udtryk for vanetænkning og ikke reelt betyde, at det er medlemmernes ve og vel, der er udslagsgivende. Vi håber det bedste, men frygter det værste! 10

11 Jeg er meget enig med Jesper Due, der på vores konference om fagbevægelsens fremtid sagde: Udfordringerne er bl.a. om organisationerne kan stoppe deres indbyrdes kampe. Udviklingen i medlemstallet Ligesom den resterende del af fagbevægelsen har vi også i FOA oplevet en tilbagegang i antallet af medlemmer. I vores sektor er antallet af medlemmer fra juni 2002 til juni 2003 faldet med 317 personer eller 2,8 %. Siden 2000 er vi blevet 745 færre medlemmer i sektoren, og som I kan se, går det stødt nedad. Ser vi på de enkelte faggrupper har der været store udsving. Størst tilbagegang har der været for vaskeripersonale, øvrige samt bademestre og -assistenter. Også blandt de store grupper: skolebetjente og buschauffører, er der sket en tilbagegang. Der er dog også faggrupper med medlemsstigninger. Specielt vil jeg nævne amtsskolebetjentene og det maritime område. En anden af de faktorer, der skinner igennem, når vi betragter udviklingen det sidste år, er, at antallet af unge medlemmer i FOA falder. Godt nok falder antallet af unge generelt i Danmark, men andelen af unge i FOA falder mere end i den samlede befolkning. Det tyder altså på, at vi i forbundet er for dårlige til at organisere de unge. Gennemsnitsalderen indenfor Teknikog servicesektoren er 48,2 år og et kig rundt i salen viser da også, at vi desværre ikke har mange yngre aktive! I sektoren har vi 373 erhvervsaktive medlemmer under 30 år. 11

12 Alderssammensætning i sektoren Medlemmer Alder Vi er en gammel sektor. Det kan vi ikke lave om på, men netop derfor er det vigtigt, at vi gør en indsats og får fat i alle de unge, der er indenfor vores faggrupper. Der skal jo være nogle til at føre det faglige arbejde videre. Som konsekvens af den kedelige udvikling i medlemstallet arbejder vi i bestyrelsen med en ide om at uddanne 20 ildsjæle, der skal opsøge arbejdspladser for at skaffe nye medlemmer både unge og gamle. Ideen er nu givet videre til forbundets hverveansvarlige. Hvordan vi kan vende medlemsudviklingen og styrke den faglige organisering, er én af de punkter, vi gerne vil høre jeres bud på, når vi på Rundrejsen kommer til jeres amt. For det er sikkert, at det kræver en indsats at vende udviklingen, og her er alles bidrag vigtige. 12

13 Vigtige begivenheder i året Der har det sidste år være gennemført en lang række aktiviteter i Teknik- og servicesektoren. De traditionelle krav til fagbevægelsen er under opbrydning og ofte høres spørgsmål som Hvad gør fagforeningen for mig? og Hvad får jeg for fagforeningskontingentet?. I bestyrelsen mener vi faktisk, at vi gør noget for dig, og at alle, der ønsker det og har behovet, får noget for pengene. Vi har afholdt konferencen Fagbevægelsens fremtid. Ikke fordi jeg tror, at en enkelt konference kan eller skal svare på alle spørgsmål, men for at sætte gang i en diskussion. Der var en god debat med de fire oplægsholdere, Michael Valentin, Arno Victor Nielsen, Jesper Due og Tine Aurvig-Huggenberger, der med hver deres baggrund fik sat en god diskussion i gang med mange forskellige vinkler. Vi har samlet en række citater fra dagen i en lille folder. Citaterne sætter nogle af de forskellige udfordringer, vi står overfor, på spidsen og kan f.eks. bruges som oplæg til diskussion ved lokale møder. Som sidste led i tre-trins-raketten, der skulle sætte fokus på jer tillidsvalgte, har vi afholdt den desværre meget aktuelle KUUP konference, der i løbet af tre dage kom rundt om emnerne kontraktstyring, udlicitering, udfordringsret og privatisering. Med konferencen har vi i sektoren ønsket at klæde de tillidsvalgte på til at stille de nødvendige krav til kommunerne, til udbudspolitikken og til udfordringerne samt give indsigt i de perspektiver og muligheder, der ligger i at udvikle kommunale arbejdspladser. VK-regeringen bebudede ved deres tiltræden reduktion i den offentlige sektor og mere privat initiativ. De sidste to år har regeringen da også vist, at den på mange fronter prøver at leve op til dette løfte. Udlicitering har aldrig haft så gunstige vilkår som i dag. Dog er der sket den mærkbare ændring, at ordene udbud og udlicitering ikke bruges i samme 13

14 omfang som tidligere. Nu bruges ord som frit valg og udfordringsret eller afknopning og markedsprøvning. Målet er dog uændret: ønsket er, at en større del af de offentlige opgaver skal varetages af private virksomheder. Et af de væsentlige tiltag, eller snarere angreb på den kommunale service og de kommunale arbejdspladser, er udfordringsretten, hvor regeringen opfordrer private virksomheder til at udfordre den kommunale sektor. Med lovgivningen i hånden kan private selskaber give tilbud på at løse opgaver, uden kommunen beder om det. Kommunalbestyrelsen skal efter en grundig økonomisk redegørelse, hvor de kommunale omkostninger listes op, tage stilling til udfordringen. Regeringen har tvunget kommunerne til at sætte udbud og udlicitering på dagsordenen forklædt som servicestrategier, udfordringer og frit valg, hvad enten man vil det eller ej. Hermed betaler Venstre returkommission til deres støtter i dansk erhvervsliv! Denne situation betyder, at vi skal være på forkant, og at vores tillidsvalgte skal være på mærkerne. Især i forhold til de indkommende udfordringer, men også i forhold til udarbejdelse og senere ændring af servicestrategier og udbudspolitikker. Vi skal være med til at stille nogle grundlæggende krav om lønvilkår og arbejdsforhold m.v. Selv om de mange udfordringer lader vente på sig, er der ingen tvivl om, at kommunerne, som er presset på økonomien, vil modtage udfordringer og måske se dem som muligheder for at reducere kvaliteten og spare penge. Sektoren har udfordret Arriva! Vi har givet et tilskud på kr. til afdelinger, der ligger i nærheden af Arriva strækningen, som har ønsket at holde et medlemsarrangement med visning af filmen The Navigators. Tilbudet har været en succes, som 6 ud af 10 afdelinger har taget imod. Filmen, der også blev vist ved sidste års sektorårsmøde og faggruppelandsmøderne, handler om privatisering af de engelske jernbaner. Et andet forhold, der har ændret sig, er den måde, som lønnen bliver fastsat på, og Ny Løn eksisterer i dag på vore arbejdspladser. Men for mange er Ny 14

15 Løn stadig en uoverskuelig størrelse, og mange mangler information om Ny Løn. For at hjælpe med at skabe klarhed over Ny Løn og den praktiske brug, har vi lavet pjecen Fandt du vejen til Ny Løn? Jeg vil komme tilbage til, hvordan det går med Ny Løn i Teknik- og servicesektoren senere. Jeg tror og håber, at de muligheder, der ligger i den ny teknologi, kan bruges i det faglige arbejde til hurtig udveksling af informationer og til debat. Vi overvejer løbende, hvordan vi bedst muligt gør brug af den nye teknologi, så alle kan få glæde af de muligheder, den bringer. Skolebetjentene har et debatforum på hvor de på tværs af landet har mulighed for at debattere forhold som arbejdsmiljø, Ny Løn og overenskomstforhold. Det er et godt redskab så brug det! I foråret fik vores sektorkonsulent og redaktør af debatsiden nyt arbejde. Derfor gik der en rum tid, inden vi fik svaret på et indlæg om lønstatistikker, og om siden var lukket. Dette vil jeg gerne undskylde. Jeg har svært ved at forstå den øvrige kritik, der er kommet af den centrale sektor på debatsiden, og jeg vil godt understrege, at debatsiden ikke er til sagsbehandling. Nu har amtsvejmændene også fået en egen debatside, og vi håber, I vil bruge den flittigt. I oktober måned afholdt vi for første gang sektorformandsmøde. Vi havde et utroligt godt møde, og det er min fornemmelse, at deltagerne deler dette synspunkt. På mødet var der en god og konstruktiv diskussion af udfordringer og problemer i sektoren, og vi fik en god snak om anbefalinger, forslag til aktiviteter og gensidige forventninger. Mødet var en succes, som vi vil gentage, når der er vigtige forhold at drøfte. Årets faggruppelandsmøder blev afholdt under temaet Tid og velfærd. På møderne var der oplæg fra Jens Bonke, der har lavet en stor undersøgelse af, hvad vi bruger vores tid til, og Tor Nørretranders, der er forfatter. På baggrund af oplæggene var der en god diskussion af, hvordan vi bruger vores 15

16 tid, og hvordan alt det, vi synes, vi skal nå, er med til at skabe stress, travlhed og nedslidning. To gange har Reiner og jeg være ude til fire-amts-møder. Begge gange havde vi en god debat om Ny Løn, sektorens arbejde og andre aktuelle forhold. Det var ved disse møder, at ideen til Rundrejsen blev født. Branchesamarbejde Sektoren besluttede i forlængelse af den seneste kongres at sætte udviklingen af et mere forpligtende branchesamarbejde som et mål i perioden. Vi blev overhalet indenom af Det Kommunale Kartels initiativer, hvor der nu er etableret et teknik- og service branchesamarbejde. Nogle af jer vil være stødt på sygehussamarbejdet i DKK-S, som det hedder. I teknik og servicebranchen er vi ikke helt så langt fremme i vores samarbejde, og det kan blive svært at udvikle et branchesamarbejde, der, til gavn for alle indenfor området, trækker på samme hammel. Viljen skal jo være til stede. Det overvejes pt. at lave en fælles hjemmeside med relevant materiale og information for alle i vores branche. Lederne Der har det sidste år været fokus på at opprioritere indsatsen og servicen overfor lederne. Der er på et hovedbestyrelsesmøde i maj blevet bevilget 2,5 millioner kroner til et projekt kaldet LederZonen. Projektet indeholder lederbreve, arrangementer for ledere, hyppigere opdatering af LederInfo på FOA s hjemmeside, og det overvejes, om der skal være en chat-mulighed. LederZonen skal evalueres på kongressen i Derudover har der været 16

17 afholdt otte gå-hjem-møder om stresshåndtering og to udliciteringskurser for ledere. Ny Løn Ny Løn har nu været en realitet siden den 1. april 1998 det får mig til at tænke på, hvor længe Ny Løn er ny? For mange er Ny Løn et uigennemskueligt system, som der er stor utilfredshed med. Fra en undersøgelse, foa- BLADET har fået lavet, ved vi, at der er størst utilfredshed med Ny Løn i Teknik- og servicesektoren. Her er kun 15 % tilfredse, og 59 % er utilfredse. 31 % er hverken tilfredse eller utilfredse nærmest lige glade! Endvidere fremgår det af undersøgelsen, at der er størst utilfredshed blandt mænd, og jo ældre man bliver jo større er utilfredsheden med Ny Løn. I 2002 har lønudviklingen i den offentlige sektor i gennemsnit kun været på 1,3 %, mens priserne er steget med 2,5 %. Det betyder, at den gennemsnitlige amts-/kommunalansattes realløn er faldet. Lige meget om man er tilhænger af Ny Løn eller ej, skal vi gøre det bedre. I forbindelse med undersøgelsen blev der også spurgt til, om medlemmerne ønsker mere valgfrihed i overenskomsten. Der blev nævnt ferie, pension eller afspadsering/kontant udbetaling for overarbejde som mulighed. I Teknik- og servicesektoren svarede syv ud af ti, at de var positive overfor muligheden. Desuden viste svarene, at jo yngre man er, jo større er interessen for valgfrihed i overenskomsten. Her ser vi et helt konkret ønske, som skal indtænkes ved de kommende overenskomstforhandlinger. Men lad os træde varsomt. Sporene fra Ny Løn skræmmer, og store ændringer skal være bedre diskuteret med medlemmerne. 17

18 Vi har taget et lille skridt i sektoren. I overenskomsten for trafikkontrollørerne i Hovedstadens Udviklingsråd, er der mulighed for at vælge mellem to årlige fridage, et løntillæg eller forhøjelse af pensionen. Jeg tror, at vi vil se flere af den slags løsninger i de kommende overenskomster, og nu har vi jo nogle erfaringer at bygge videre på. Forhandlings- og overenskomstområdet Det er endelig efter talrige rykkere lykkedes at få underskrevet overenskomsterne for amtsbetjente, amtsskolepedeller m.fl. samt amtsvejmændene. De små overenskomstområder som Københavns Idrætsanlæg, Hovedstadens Udviklingsråd og Vestforbrændingen er også ved at være på plads. Der er i overenskomsten for specialarbejdere i Københavns Kommune uenighed om, hvornår man overgår til månedsløn. På trods af flere møder om problemet kan vi ikke blive enige, og sagen er overgået til faglig voldgift. Vi har i sektoren haft en del niveau 2-sager, og der er rejst flere, der blot afventer forhandling. Af særlig interesse vil jeg fremhæve en sag fra Ringkøbing Kommune, hvor vi opnåede enighed om tillæg til en tillidsrepræsentant. Der ydes nu et pensionsgivende tillæg for hans hverv som tillidsrepræsentant. Eksemplet viser, at det er svært at komme igennem med kravet selvom, der ligger en aftale på området, og kommunen ville da også have, at tillægget skulle gives på et andet grundlag end tillidshvervet. Endvidere vil vi fremhæve en sag fra Aalborg kommune, hvor der ikke lokalt kunne opnås enighed om, hvilke oplysninger afdelingen har krav på ved lønforhandlingerne. Ved forhandlingen opnåede vi enighed om, at der udleveres liste over samtlige ansatte i.h.t. overenskomsten, oplysninger om medarbejdernes lønindplacering, herunder funktions- og kvalifikationsløn, oplys- 18

19 ninger om gruppens samlede lønsum samt oplysninger om, hvordan tilbagefaldsmidlerne anvendes. Endelig har vi haft den første niveau 3-forhandling i sektoren indenfor beredskabsområdet. Ved niveau 2-forhandlingen havde Silkeborg kommune tilbudt to løntrin i alt, men ved den efterfølgende niveau 3-forhandling blev der enighed om yderligere syv løntrin. Forbundet har over for Odense Kommune stillet krav om, at et tilbud om fratrædelsesordning til en gruppe senior buschauffører fastholdes. Kommunen mener, at chaufførerne er omfattet af en tidligere og mindre fordelagtig fratrædelsesaftale, og at et efterfølgende bedre tilbud var en fejl. Sagen forelægges domstolene til afgørelse. Sø- og Handelsretten har afsagt dom i en sag om udliciterede buschaufførers ret til at bevare retten til fratrædelsesgodtgørelse, og dommen går desværre os imod. Sø- og Handelsretten mener ikke, at man bevarer retten til fratrædelsesgodtgørelse, når man efter en udlicitering overgår til en overenskomst uden funktionærlignende opsigelsesvarsler. I dette tilfælde SiD s busoverenskomst i HT. Men så let slipper de ikke sagen er anket til Højeste Ret. Der er tale om en meget principiel sag, og afgørelsen har betydning for mange medlemmer. Der er med Odense Kommune opnået enighed om ydelse af ulempebetalinger også under ferie til badepersonale og for lukkefunktion ved en skole. Også denne sag er af meget principiel betydning. Sektoren har over for Rougsø Kommune og Kommunernes Landsforening stillet krav om, at to færger er omfattet af den kommunale overenskomst, idet en slags forpagtningsaftale, der er indgået, reelt ikke ændrer ved, at færgeoverfarterne er kommunale. Der forhandles fortsat med Kommunernes Landsforening. 19

20 Herudover har sektoren haft et stort antal afskedigelsessager, der er afsluttet forligsmæssigt. De sager, jeg har nævnt er langt fra alle de sager, vi har haft i sektoren, men vi har valgt at fremhæve dem, der har haft principiel karakter. Uddannelse Uddannelse, kompetenceudvikling og livslang læring er begreber, der ofte høres i debatten. Det er områder, vi prioriterer højt, for det er vigtigt, at vores medlemmer løbende uddannes til at følge med udviklingen, når der indføres ny teknologi, bliver stillet nye krav, og når arbejdsindholdet ændres. Samtidig har uddannelse og kompetenceudvikling fået en stadig mere betydningsfuld rolle i spillet om lønudvikling og jobfastholdelse på arbejdsmarkedet. AMU-uddannelsesaktiviteterne for Teknik- og servicesektorens medlemmer har desværre været faldende. Sidste periodes positive udvikling er vendt i løbet af 2002, og der er sket en svag nedgang og stagnation for Dette hænger formodentlig sammen med den deltagerbetaling, som vi advarede kraftigt imod; men som alligevel blev indført i sidste halvdel af Det er svært for os at se, hvordan det hænger sammen, at regeringen på den ene side udhuler mulighederne for efteruddannelse gennem brugerbetaling og samtidig bekymrer sig over udsigten til manglende velkvalificerede arbejdskraft på en lang række områder! Vi har indenfor Teknik- og servicesektoren en bred vifte af korte målrettede arbejdsmarkedsuddannelser, der er i stand til hurtigt at løse kompetenceproblemer i forskellige brancheområder. Uanset hvilke brancher vi betragter, er det helt centralt for vore medlemmer, at de får mulighed for at udvikle både de brede almene kompetencer og de snævre faglige kompetencer. Set i dette lys er det uforståeligt, at regeringen, med sit skattestop og deraf følgende besparelser samt indførelse af deltagerbetaling og aktivitetsloft, er i fuld gang med at neddrosle AMU-aktiviteterne yderligere. 20

21 Vi ser i dag resultatet af regeringens nedskæringspolitik på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet. Brugerbetalingen på de uddannelser, der er vore medlemmers eneste mulighed for at erhverve de nødvendige kompetencer, har medført et fald i uddannelsesaktiviteten i Hvis vilkårene ikke ændres, frygter vi et endnu mere dramatisk fald i Vi har i årets løb arbejdet på at motivere medlemmerne til at tage uddannelse og kommunerne til at oprette flere praktikpladser. Jeg har sammen med Lisa Dahl Christensen deltaget i en række møder med borgmestre i flere af landets største kommuner. Her har vi præsenteret uddannelserne og henvist til KTO-aftalen om kompetenceudvikling. Vi har fulgt udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet nøje, og vi er generelt positive i forhold til at skabe nye og mere tidssvarende erhvervsuddannelser. Men vi har en række forudsætninger, vi fortsat vil arbejde for at sikre. Kvaliteten af uddannelserne skal bevares, så de færdiguddannede matcher arbejdsmarkedets kompetencebehov. Derudover skal der være et reelt arbejdsmarkedspolitisk behov for den delkompetence, som en ny afkortet erhvervsuddannelse giver. Endelig skal alle have ret til på et senere tidspunkt at gennemføre den resterende del af erhvervsuddannelsen på ordentlige økonomiske vilkår, således at den enkelte senere er i stand til at erhverve sig den fulde faglige kompetence. På erhvervsuddannelsesområdet er aktiviteterne stigende. Uddannelsen til ejendomsserviceassistent har haft en markant fremgang, mens sikkerhedsvagtuddannelsen ligger helt stille, idet vi afventer en revision af uddannelsen. Ejendomsserviceassistentuddannelsen er efterhånden ved at blive en kendt og accepteret adgangsvej til jobs rundt om i landet. Det er glædeligt, at vi igen i år kan se en markant fremgang både hvad angår færdiguddannede og antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Nu har 447 elever gennemført ejen- 21

22 domsserviceassistentuddannelsen, heraf 99 med specialet erhvervs- og institutionsservice og 348 med specialet boligservice. Svendeprøverne viser en imponerende kvalitet, og vi kan konstatere, at over halvdelen af de nye ejendomsserviceassistenter med specialet erhvervs- og institutionsservice har bestået med ros eller bestået med bronzemedalje. Specialet: Erhvervs- og institutionsservice Bestået Bestået med ros Bestået med bronze-medalje EUD VEUD (meritelever) I alt I alt Der er stadig overvægt af praktikpladser på boligområdet, men antallet af praktikpladser på erhvervs- og institutionsservice er stigende. Status på praktikpladssituationen: Erhvervs- og institutionsservice Boligservice 203 praktikpladser 90 uddannelsesaftaler 334 praktikpladser 119 uddannelsesaftaler Der planlægges en større markedsføringsindsats for at få ungdomselever til at vælge uddannelsen til ejendomsserviceassistent. Markedsføringen forventes at foregå primo 2004 i forbindelse med, at folkeskolens afgangsklasser skal vælge uddannelse. I årets løb har vi arbejdet for, at der stilles de samme uddannelseskrav til vagter ansat i det offentlige som i det private. Vi har holdt møde med regeringens retsudvalg, og det var med stor skuffelse, vi modtog Justitsministeri- 22

23 ets svar, der desværre ikke faldt ud til vores fordel. Forslaget er efterfølgende blevet fremstillet af Socialdemokratiet, og det viderebehandles efter Folketingets sommerferie og forventes vedtaget i løbet af vinteren. En noget upåagtet uddannelse er uddannelsen som erhvervschauffør. Ved Århus Sporveje er der ikke desto mindre 100 medarbejdere, der har gennemført uddannelsen. Erhvervsuddannelsen til redder er i fuld gang. Lige nu er 25 personer, både ungdoms- og voksenelever, fra Københavns Brandvæsen under uddannelse. De to første er færdiguddannet 1. november 2003 og Københavns Brandvæsen planlægger at ansætte 8 voksenelever og 8 ungdomselever pr. år. Præhospitaluddannelse indgår nu i erhvervsuddannelsen, således at alle med den nye erhvervsuddannelse har de fornødne kvalifikationer på det grundlæggende niveau I. Efter endt erhvervsuddannelse kan redderne opkvalificere sig til niveau II og III via amtskommunale uddannelsestilbud. Indenfor det sidste år er der blevet udpeget en sagkyndig konsulent til Patientklagenævnet for ambulancebehandlere. Konsulentens opgave er at være med til at vurdere og afgøre klager i forbindelse med sager, hvor en ambulancebehandler har været involveret. Arbejdsmiljø Beskæftigelsesministeren opfordrede i 2002 arbejdsmarkedets parter til at afgive deres indstilling om fremtidens arbejdsmiljøsystem. På baggrund af parternes arbejde fremlagde ministeren den 10. juni 2003 sit reformudspil. Det centrale i reformudspillet er forslaget om, at Arbejdstilsynet skal screene samtlige danske virksomheders arbejdsmiljø og på baggrund heraf opdele dem i arbejdsmiljømæssigt gode og dårlige virksomheder. Ministeren fore- 23

24 stiller sig, at tilsynet er færdigt med denne opgave efter 11 år. De virksomheder, der vurderes at have et godt arbejdsmiljø er herefter fritaget for BSTpligt, rådgivningspligt og tilsynsbesøg, indtil virksomheden modtager et nyt screeningsbesøg gennemsnitligt altså hvert 11. år. Der skal dog stadig foretages tilsyn ved klager og ulykker som hidtil. Den største svaghed ved reformudspillet er forringelse af det forebyggende element, som samspillet mellem bedriftsundhedstjenesten og arbejdspladsen udgør. Forsvinder BST-pligten, er risikoen stor for, at arbejdspladsens indsats i stedet kommer til at fokusere på overholdelse af regler. Samtidig med at beskæftigelsesministeren opfordrede arbejdsmarkedets parter til at give et bud på fremtidens arbejdsmiljøsystem, bad han også Arbejdsmiljørådet om at prioritere den fremtidige arbejdsmiljøindsats. I Arbejdsmiljørådet er både arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden repræsenteret, og man nåede til enighed om, at den fremtidige arbejdsmiljøindsats skal være målrettet alvorlige ulykker, Ensidigt Gentaget Arbejde, tunge løft og psykisk arbejdsmiljø. Især alvorlige ulykker, tunge løft og psykisk arbejdsmiljø er relevante arbejdsmiljøproblemer indenfor vores sektor. Vores sektor er fordelt på tre branchearbejdsmiljøråd, der bl.a. har haft fokus på områderne: psykisk arbejdsmiljø, indeklima, ulykkesanalyse samt en særlig indsats overfor de 10 farligste jobs. I efteråret 2002 udgav FOA en håndbog om psykisk arbejdsmiljø. I materialet nævnes eksempler fra en række arbejdspladser, der på forskellig vis har arbejdet med at udvikle og forbedre deres arbejdsmiljø. Der nævnes bl.a. en sag, hvor det psykiske arbejdsmiljø for buschauffører er blevet forbedret. I en provinsby var der et problem med mange rundkørsler, der var lavet for at sikre de bløde trafikanter. Men rundkørsler stemmer dårligt overens med 24

25 buschaufførers stramme fartplaner. Passagererne blev sure over forsinkelserne, så pauserne blev brugt til at indhente den tabte tid. Problemet blev løst ved, at fællestillidsmanden blev inddraget i planlægningen af trafikken igennem byen, og der blev fundet en bedre trafikal løsning. Chaufførerne fik et medansvar for planlægningen, og som en sidegevinst viste chaufførerne et større ansvar for at holde ulykkesfrekvensen nede. Dette er et godt eksempel på, at øget indflydelse reducerer stress og skaber bedre arbejdsvilkår. Som om der ikke var problemer nok med grænsestridighederne på busområdet, så er der altså også fortsat mange arbejdsmiljøproblemer. Muligvis har de aldrig været større, end de er i disse år med meget trafik, stor utryghed i branchen og besparelser i den kollektive trafik. Det meget stort anlagte SundBus projekt under Arbejdsmiljøinstituttets ledelse, har snart kørt sin sidste omgang. Projektet slutter til efteråret med den 4. og sidste spørgeskemaundersøgelse. I sektoren markerer vi afslutningen med en konference den 21. oktober, hvor resultaterne fra projektet skal præsenteres for faggruppen, men nok så vigtigt, hvor vi skal beslutte aktiviteter, der bevarer fokus på problemerne. Vi kender alle projekter, hvor det er gået utroligt godt, mens projektet kørte, mens der var opmærksomhed på problemerne og penge til aktiviteter. Men aldrig så snart det bliver hverdag igen, er alle erfaringer og gode intentioner glemt. Det må ikke ske for buschaufførerne. Mere end 20 millioner kroner har projektet kostet og uden mærkbare ændringer og forbedringer i chaufførernes hverdag, er disse penge givet dårligt ud. SundBus handler om sundhedsfremme i bred forstand, og mange af erfaringerne kan bruges på andre af vore faggrupper. Mere sundhed giver mere kvalitet og dermed et bedre liv det kan mange af os jo have glæde af. 25

26 Afslutning Vi står ikke bare i Teknik- og servicesektoren, men i hele fagbevægelsen overfor en lang række udfordringer, som jeg mener, vi med de initiativer og arrangementer, der har været i sektoren i år, arbejder på at modsvare. Jeg glæder mig til at komme i debat med jer og jeres kolleger på Rundrejsen og høre om jeres ønsker og forventninger til sektoren. I er en meget vigtig brik i det faglige arbejde det er jer, der som tillidsvalgte, har den helt uvurderlige kontakt til medlemmerne. For jeres kolleger er det jer, der er FOA, og uden alle jer ville det faglige arbejde ikke fungere. Tak for indsatsen og et godt samarbejde i året der gik og god arbejdslyst frem til kongressen. Nu synes jeg, at jeg har sagt rigeligt og jeg håber, at I har fået lyst til at gå på talerstolen og kommentere det sidste års udvikling og aktiviteter i Teknik- og servicesektoren. 26

27 Forbundet af Offentligt Ansatte Teknik- og servisektoren Staunings Plads København V Tlf.: