Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået?

Transkript

1 Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået? De borgerlige partier har ikke taget initiativ til forbedringer af arbejdsmiljøforholdene, mens de har siddet i opposition. De har derimod stemt nej til langt de fleste forslag fra regeringen og forsøgt at modarbejde forbedringerne ved at fremsætte forslag, som skulle ophæve de nye regler. De har ikke haft mandater nok til at gennemføre deres forslag. De borgerlige arbejdsmiljøforslag B21 fremsat 22. oktober 1998 B22 fremsat 24. oktober 2000 B23 fremsat 24. oktober 2000 regelforenkling gennem ændringer på arbejdsmiljøområdet; at ophæve den obligatoriske, skriftlige arbejdspladsvurdering i lov om arbejdsmiljø, at liberalisere bedriftssundhedstjenesten, at afskaffe den nye lave grænse for, hvornår virksomheder skal etablere sikkerhedsorganisation og, at afskaffe mål- og rammestyring af Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter Genfremsættelse af ovenstående forslag begrænsning af Arbejdstilsynets beføjelser ved arbejde i private hjem V, KF, DK, FP V, KF, CD V, KF B24 fremsat 24. oktober 2000 undtagelse fra arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde V, KF, CD B14 fremsat 4. oktober 2001 regelforenkling gennem ændringer på arbejdsmiljøområdet; at ophæve den obligatoriske, skriftlige arbejdspladsvurdering i lov om arbejdsmiljø, at liberalisere bedriftssundhedstjenesten, at afskaffe den nye lave grænse for, hvornår virksomheder skal etablere sikkerhedsorganisation og, at afskaffe mål- og rammestyring af V, KF, DF, CD

2 2 Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter

3 3 B15 fremsat 4. oktober 2001 B16 fremsat 4. oktober 2001 begrænsning af Arbejdstilsynets beføjelser ved arbejde i private hjem undtagelse fra arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde V, KF, DF V, KF, DF, CD Kilde: Folketingets hjemmeside: Bemærkninger til de enkelte beslutningsforslag: Fjerne sikkerhedsrepræsentanterne på de små virksomheder: Den 4. oktober fremsatte Venstre, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Centrum-Demokraterne et beslutningsforslag om at de ansattes ret til at vælge sikkerhedsrepræsentant på de små virksomheder med under 5 ansatte skulle fjernes. At de borgerlige partier mener, at de ansatte på små virksomheder ikke skal have ret til at samarbejde med arbejdsgiveren om forbedring af arbejdsmiljøet, og at de ikke skal beskyttes mod fyringer, hvis der opstår uenigheder om arbejdsmiljø. At de ansatte på små virksomheder ikke skal have adgang til det arbejdsmiljøkursus, som alle andre sikkerhedsrepræsentanter skal deltage på, og som betales af arbejdsgiveren. De borgerlige mener altså, at de ansatte på små virksomheder ikke skal have viden om arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøet på små virksomheder skal ikke vurderes: Den 4. oktober 2001 fremsatte Venstre, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Centrum-Demokraterne et beslutningsforslag om at ophæve reglerne om, at virksomheder med under 5 ansatte også skal udarbejde skriftlige arbejdspladsvurderinger. At de ansatte på små virksomheder ikke skal vide noget om, hvilke farer der findes på deres arbejdsplads og ikke kan forlange af arbejdsgiveren, at der udarbejdes en plan for, hvordan og hvornår arbejdsmiljøproblemerne skal løses. At de ansatte på små virksomheder ikke har krav på, at arbejdsmiljøproblemerne allerede løses, når der købes nye maskiner ind, eller når der gennemføres større ændringer i arbejdet.

4 4 Der skal ikke tages hensyn til arbejdsmiljøet når der udliciteres! Venstre, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Centrum-Demokraternes Demokraterne stemte imod lovforslaget om indførelse af regler om, at arbejdsmiljøet skal inddrages ved udbud og udlicitering ved afstemningen i maj At de private eller offentlige virksomheder, som udbyder eller udliciterer en opgave ikke skal have noget ansvar for, at de medarbejdere, som skal udføre opgaven, har et ordentligt arbejdsmiljø. Heller ikke selvom de bestemmer, hvordan arbejdet skal udføres f.eks. gennem køreplaner for busser. At de virksomheder, som byder på en opgave ved f.eks. udlicitering, ikke kan forlange, at udbyderen beskriver eventuelle særlige arbejdsmiljøproblemer ved arbejdet i udbudsmaterialet. Det offentlige skal betale for kontrol på særligt farlige arbejdspladser! Venstre, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Centrum-Demokraternes stemte senest imod lovforslaget om indførelse af regler om indførelse af gebyrbelagt tilsyn, da det var til afstemning i maj Virksomheder med særligt farligt arbejdsmiljø skal ikke motiveres til at forbedre deres arbejdsmiljø ved at lade dem betale en del af de udgifter, som det koster, at Arbejdstilsynet kontrollerer deres arbejdsmiljø. Det skal betales af skatteyderne, som i forvejen betaler en meget stor del af de udgifter, der er ved et dårligt arbejdsmiljø. Det beløber sig til et to-cifret milliard beløb om året. Arbejdstilsynet skal ikke have mulighed for at give bøder ved grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven! Venstre, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Centrum-Demokraterne stemte senest imod lovforslaget om indførelse af regler om administrative bøder, da det var til afstemning i maj Der anvendes meget store ressourcer i Arbejdstilsynet og i politiet (anklagemyndigheden) på at føre retssager mod arbejdsgivere, som begår grove overtrædelser af velkendte regler i arbejdsmiljøloven. De nye regler om administrative bøder betyder, at Arbejdstilsynet kan give dem en bøde, hvis arbejdsgiverne indrømmer, at de har overtrådt reglerne. Det vil spare ressourcer i Arbejdstilsynet, som i stedet kan anvendes til at kontrollere flere arbejdspladser. Det er de borgerlige partier imod de vil åbenbart have, at selv åbenlyse overtrædelser af arbejdsmiljøloven trækker i langdrag, så det

5 5 tager lang tid, før de ansatte får løst deres alvorligste arbejdsmiljøproblemer. Virksomhederne skal ikke have rådgivning om arbejdsmiljø! Den 4. oktober foreslog de borgerlige partier, at Arbejdsmiljølovens regler om BST skal fjernes helt. Det vil betyde, at virksomhederne selv må bestemme, om de vil have rådgivning om arbejdsmiljø eller ej, og at de må betale de almindelige markedspriser, som er betydeligt højere. At selvom arbejdsgiveren og de ansatte er enige om, at arbejdsmiljøproblemerne skal løses, skal det ikke være nemt at få billig og effektiv rådgivning om, hvordan problemerne kan løses. Det vil betyde, at det tager længere tid at få løst problemerne, og at det ikke er sikkert, at virksomhederne finder de bedste løsninger. Det vil kunne medføre flere arbejdsskader. Der skal ikke være klare økonomiske fordele for de virksomheder, som forbedrer deres arbejdsmiljø! Ved afstemningerne om incitamentspakken (arbejdsmiljøafgiften, arbejdsmiljøcertifikat og tilskud til at få certifikat) stemte Venstre, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Centrum-Demokraterne imod. Kristelig Folkeparti og Friheds Partiet stemte i mod arbejdsmiljøafgiften, og Kristeligt Folkeparti undlod at stemme om arbejdsmiljøcertifikatet og tilskuddet. Selvom mange virksomheder overholder reglerne og gerne vil dokumentere det overfor omverdenen og deres medarbejdere, skal de ikke have en økonomisk fordel af det. De arbejdsgivere, som ikke overholder arbejdsmiljølovens vigtigste regler, skal ikke motiveres til at forbedre deres arbejdsmiljø gennem økonomiske incitamenter. De skal stadig kunne konkurrere på dårligt arbejdsmiljø og fortsætte med at producere arbejdsskader. Det skal ikke være muligt for medarbejdere og ledelse at samarbejde om at skaffe sig et arbejdsmiljøcertifikat, som viser, at de har styr på arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljølovens regler skal ikke gælde når man arbejder hjemme! Venstre, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Centrum-demokraterne forslog senest den 4. oktober, at Folketinget skulle pålægge regeringen at ophæve reglerne om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde.

6 6 Venstre, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti foreslog senest den 4. oktober, at Arbejdstilsynet muligheder for at kontrollere arbejdsforholdene, når man arbejdet for sin arbejdsgiver i sit eget hjem, skal begrænses kraftigt. Det vil betyde, at man ikke kan få hjælp af Arbejdstilsynet, hvis arbejdsgiveren ikke har sørget for, at arbejdsmiljøforholdene er i orden, når man arbejder hjemme, f.eks. hvis man er dagplejemor eller arbejder ved computer. Det vil betyde, at de lønmodtagere, som arbejder hjemme, ikke har krav på at have fri på hverdage - den såkaldte 11-timers regel og heller ikke har krav på at holde week-end. Man kan altså tvinges til at arbejde 24 timer i døgnet, hvis bare en del af arbejdet foregår hjemme.