LYT LIGE DEN MUSIKALSKE KUFFERT

Transkript

1 LYT LIGE DEN MUSIKALSKE KUFFERT Biblioteket Sønderborg Projektet er støttet af Slots og Kulturstyrelsens Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre og Edvard Pedersens Biblioteksfond.

2 Tale, tænke Musik, LYT LIGE musikforståelse og musikalsk skaben FORORD Projekt Lyt lige den musikalske kuffert Bibliotekernes musikformidling for børn tager i dag udgangspunkt i videndeling, kurratering, forsamling om musikken, samt formidling af fysiske og digitale materialer. I projektet har vi undersøgt, om professionelle samarbejdspartnere kan udfordre og inspirere bibliotekernes medarbejdere, med henblik på at højne kvaliteten af musikformidlingen og samtidig sikre en lokal forankring i et samarbejde mellem biblioteker, skoler, musikere, konservatorier og de kommunale musikskoler. Musikkens mangfoldighed kan give børn nye måder og værktøjer til at se, høre og forstå sig selv og den verden de lever i. Musik skaber nysgerrighed og positive sociale relationer. I projekt Lyt lige den musikalske kuffert har vi fået børn til at tænke over og tale om, hvad musik er, hvor musik kommer fra og hvad det gør ved os. Børnene har prøvet kræfter med kendte og ukendte måder at skabe musik på. Gennem aktiv lytning og musisk udfoldelse har vi udfordret børnenes musikalske fantasi. Projektet har givet os mulighed for at afprøve forskellige former for musikformidling, særligt rettet mod børn i alderen fra ca år på bibliotekerne, i Åben skole samarbejdet, og gennem målrettede musikarrangementer for børn og deres familier. Projektgruppens ambition har været, at skabe nogle engagerende, inkluderende og nyskabende musikformidlingstiltag. Aktiviteter der har vist børnene nye vej ind i musikken, og som forhåbentlig har givet dem lyst til at udforske musikkens mangfoldighed og lytte videre. KUFFERTEN Den musikalske kuffert er et inspirationshæfte, der indeholder en række eksempler på nogle af de musiske aktiviteter, vi har arbejdet med i projektet. Vi kalder hæftet Den musikalske kuffert, fordi det er tænkt som en værktøjskasse fyldt med inspiration til biblioteksansatte og samarbejdspartnere, der ønsker at arbejde med musikformidling og musiske fortællinger for børn. Vi håber, at I får glæde af Den musikalske kuffert - rigtig god fornøjelse! Kirsten Husted, Projektleder

3 HISTORIEN OM LILLE SKY EN FORTÆLLING OM VENSKAB OG OM AT FINDE ET FÆLLES SPROG I MUSIKKEN ET TILBUD TIL ÅBEN SKOLE SAMARBEJDET Musikfortællingen Lille Sky var en workshop for børn i 0-1. klasse, med et forløb over to dage. Første dag blev børnene introduceret til musikernes instrumenter, en guitar, et klokketræ og forskellige former for slagtøj. Børnene hørte en kort version af historien om Lille Sky, og de lærte et par af sangene og bevægelserne der passede til. Børnene fik musikken og fortællingen på CD, så de kunne øve sig til næste gang. Fortællingen kan foregå på biblioteket eller på skole Aldersgruppe: 0-1. klasse. Én klasse ad gangen Varighed: Forløb over to dage, med to ugers mellemrum Første gang ca. 30 minutter. Anden gang ca. 45 minutter Sørg for at der er god plads på gulvet Se Stine Michels forslag til hvordan man kan arbejde med musikalske fortællinger Få mere at vide: Stine Michel mail@stinemichel.dk og Christine Dueholm christinedueholm@gmail.com, Kirsten Husted kh@vejlebib.dk Efter to uger kom børnene tilbage, og de oplevede nu hele musikfortællingen. De havde i de mellemliggende to uger, sammen med deres lærer, øvet sig på sangene, bevægelserne. Desuden havde de lavet tegninger af Lille Sky, bien og klokketræet, som skulle bruges som scenografi til fortællingen. De kunne nu synge med på sangene. De var en del af historien med fagter, sang og bevægelse. Børnene var nu selv en vigtig del af forestillingen om Lille Sky. Efter fortællingen fik børnene lov til at prøve de forskellige instrumenter, og der blev stillet mange spørgsmål til de to professionelle musikere

4 WORKSHOP MED SANG, RYTMER & BODY-PERCUSSION DEN DANSKE SANGSKAT Hvordan kan man tilføre kropslighed og rytmer til salmer, morgensange og alle de andre fine sange fra den danske fællessangtradition? På denne workshop fik sangene en ekstra dimension ved at børnene blev involveret både kropsligt og motorisk, på en musikalsk og legende måde. Fokus blev flyttet fra individet til gruppen og børnene oplevede glæden ved at spille, synge og bevæge sig sammen. I workshoppen skulle børnene lære salmen Gud er en stærk og sikker borg der er Sigurd Barrets omskrivning af Vor Gud han er så stærk en borg, som ikke lige frem er verdens mest spændende salme at synge, men dét blev den pludselig i den nye indpakning. Undervejs fortalte musikerne om Luther og reformationen, og salmen blev dermed også sat ind i en historisk ramme. Skipper Clements morgensang af Ebbe Kløvedal Reich var sang nr. 2. Her blev der fortalt om Grevens Fejde, bondeopstanden og skipper Clement. Sangen Den sidste sang Jeg har fanget mig en myg, blev både til en kanon og en dans. Børnene slugte det hele råt, og var fuldt koncentrerede i samtlige 75 minutter. De var placeret i en rundkreds, og teksterne til sangene blev vist på en storskærm. Der blev øvet rytmer, danset, klappet og sunget. Lærerne var på gulvet sammen med børnene under hele forløbet. Bibliotekaren styrede teknikken og sang og hoppede med :-) Børnene optrådt i samme uge til fælles morgensamling for hele skolen, med det de havde lært på workshoppen. Workshop I projektet var det to professionelle musikere, som stod for workshoppen i samarbejde med biblioteket og folkeskolen. Musikerne arbejder til dagligt med børn og rytmik, som hhv. korleder, organist og bevægelseslærer. Hvis I har kontakt til en dygtig musiklærer i folkeskolen, kan det også være en oplagt samarbejdsparter, hvor biblioteket står for formidlingen af sangene og musiklæreren for det musisk Workshoppen formidler musik og sange på en kropslig måde. Sangenes tekster sættes ind i en historisk kontekst gennem fortælling undervejs i workshoppen Musikerne udvælger de sange der skal arbejdes med i workshoppen Biblioteket står for kontakten til skolerne, musikerne, markedsføring osv. Målgruppe: klasse Varighed: 75 minutter Få mere at vide: Kirsten Husted kh@vejlebib.dk Christine Dueholm. christinedueholm@gmail.com 6 7

5 MUSIKALSK FOREDRAG/KONCERT MED FOLKEMUSIKGRUPPEN BRAGR (BRAG) OG RIGSSPILLEMAND POUL LENDAL Lytter børn til folkemusik i dagens Danmark? Hvordan sikrer vi, at børnene får kendskab til den nordiske folkemusiktradition og kulturarv? Kan den traditionelle danske musik tale ind i det moderne menneskes liv? Folkemusikken bygger på, at folk mødes og spiller sammen, og er den måske mere kultur end kunst? Det har vi undersøgt i projektet, ved at invitere børn i klasse til en ægte spillemandskoncert på biblioteket med spillemandsgruppen BRAGR. Musikerne fortalte undervejs i koncerten om de gamle spillemænd og melodiernes oprindelse. Folkemusik er slet ikke kedeligt. Den er tværtimod en god blanding af smukke melodier og akustisk Heavy Metal fra 16- og 1700 tallet. Børnene blev involveret undervejs ved at synge, klappe og danse på udvalgte steder. Koncerten var også et generationsmøde, hvor børnene fik mulighed for at møde, og ikke mindst høre, en ægte Rigsspillemand spille på sin violin. Rigsspillemænd er musikere, som har modtaget titlen, som hæder for deres viden og virke inden for den traditionelle spillemandsmusik. Et barn sagde efter koncerten: Tænk at sådan noget gammelt musik, kan lyde SÅ godt Bibliotekerne kan medvirke til at åbne børn og unges øjne for den danske musiktradition, ved at vise dem eksempler på musikken og den bagvedliggende kulturhistorie. Lav en aftale med nogle lokale spillemænd eller folkemusikere. Der er flere derude end du tror, og de fleste vil meget gerne deltage i udbredelsen af fortællingen om den danske og nordiske folkemusiktradition Koncerten/foredraget/workshoppen tilbydes i Åben skole samarbejdet Målgruppe: klasse Varighed 60 minutter Børnene hører om den nordiske spillemandsmusik og de får en viden om folkemusikken som kulturarv Børnene involveres undervejs i koncerten og inviteres til at synge, klappe og danse på udvalgte steder Folkemusikeruddannelsen på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg er den eneste af sin art i Danmark. Mødet med publikum er en stor del af studiet, så ring og spørg, om de studerende har lyst til at besøge dit bibliotek Det lyder som noget fra VIKINGS Få mere at vide: Kirsten Husted kh@vejlebib.dk Tænk at gammel musik kan lyde så godt. 8 9

6 FIELD RECORDING WORKSHOP FOR KLASSE FIELD RECORDING WORKSHOP PÅ BIBLIOTEKET I et dialog baseret oplæg får eleverne indsigt i, og viden om hørelsen - kunsten at lytte, samt en indføring i field recording både som teknik og kunstform. Efter en kort introduktion til lyd-optagerne og deres funktion, sendes eleverne ud i grupper for at optage lyde i nærområdet. Lydene skal senere bruges til at skabe et værk. Opgaven med indsamlingen af lydene er meget konkret og bliver stillet på baggrund af det første oplæg. Observer og optag. Når lydene er indsamlet får eleverne en gennemgang af de væsentligste funktioner i Audacity, -et gratis og online tilgængeligt audio redigeringsprogram. Audacity skal bruges til at redigere lydene og komponere værket. Værket skal formes som en fortælling i lyd. Et narrativ med et kreativt benspænd, hvor eleverne skal fortælle ud fra et forfatter perspektiv. Det kan f.eks. starte med lyden af blyanten på papiret. Det kan både være en meget konkret eller en abstrakt historie, der bliver skabt. Som afslutning på dagen afspiller grupperne deres stykker for hinanden. Varighed: En skoledag fra kl Én klasse, ca elever fra klasse Max. 3-4 børn i hver gruppe Audacity et gratis, online tilgængeligt audio redigeringsprogram Små lydoptagere med vindhætte Få mere at vide Musiker og lydkunstner Robert Cole Rizzi, rizzi@get2net.dk Sæt lyd på dit nærområde og skab en musisk fortælling

7 INSTRUMENTCAFEER MED MUSIKSKOLEN HVAD ER EN INSTRUMENTCAFÉ? BLÆSERCAFÉ Hvordan får du lyd ud af en tværfløjte? Og en saxofon? Du bliver introduceret til blæseinstrumenter som klarinetten, trompet, tværfløjten og saxofon og vi giver eksempler på hvordan de lyder. Bagefter prøver du selv at spille på de fire instrumenter og mærker hvor forskellige de er at spille på. BLÆSEINSTRUMENTER I TRE TRIN Tre musikskolelærere præsenterer deres instrumenter. De fortæller bl.a. om: instrumentfamilie, historie, funktion, stemmer og spiller lidt musik. Vi laver tre prøvestationer, hvor eleverne spiller på instrumenterne og oplever de forskellige teknikker (Instrumenter: tværfløjte, saxofon, klarinet, trompet, kornet, althorn) Til sidst en fælles lytte øvelse: Kan du genkende instrumenterne? Lav en aftale med Musikskolen og deres undervisere. Gerne 2-3 lærere fra Musikskolen Kontakt en skole Max én klasse af gangen. Du kan godt have flere klasser i løbet af en formiddag Målgruppe: Mellemtrinnet i skolen Der skal være god plads i lokalet til instrumenterne og børnene Varighed: 45 min. for blæsecafé og 1 time for bandcafé pr klasse Få mere at vide: Anne-Mette Bork, aebr@sonderborg.dk Biblioteket Sønderborg. BANDCAFÉ Vi spiller sammen og får det til at lyde fedt! Du kan spille på så forskellige instrumenter som trommer, bas, guitar, keyboard, marimba og forskellige håndpercussion. For at spille sammen i et band skal du både koncentrere dig og lytte til, hvad de andre i bandet spiller. SAMMENSPIL OG RYTMER To musikskolelærere sætter instrumenter op i en rundkreds, så alle kan se hinanden. Der er et instrument til hver elev: Trommer, bas, guitar, keyboard, marimba og forskellige håndpercussion. Musikskolelærerne introducerer instrumenterne og laver rytmer med eleverne Eleverne spiller selv Vi spiller et nummer sammen Afslutter med en quiz pigerne mod drengene 12 13

8 SOUNDWALK EN GÅTUR MED FOKUS PÅ AT LYTTE TIL OMGIVELSERNE HVAD ER EN SOUNDWALK? Hovedformålet er at børnene bliver opmærksomme på, hvor mange lyde der egentlig omgiver os. Lyde bliver brugt til meget, alt lige fra advarselssignaler til kommunikation. Ved at skabe en større forståelse for omgivelserne og hvad der egentlig sker omkring én, kan man også bedre reagere på det der sker. Det kan næsten blive helt meditativt at lytte til omgivelserne og efterfølgende snakke om, hvad lyde betyder for den enkelte. Koncentration, ro og fordybelse er nogle af de elementer, man kommer i kontakt med, når man går en soundwalk. Man bliver også bevidst om, hvor meget lyd man automatisk lukker af for i sin hverdag, når man bare skal fra a til b. HVORDAN GØR MAN? HER ER TRE FORSLAG: Den enkle soundwalk: minutters gåtur og ca. 30 minutters snak efter gåturen. Her mødes man på et aftalt sted og går en planlagt tur på minutter. Der er ingen snak undervejs og mobiltelefonen er selvfølgelig slukket. Man kan med fordel have udset sig nogle specifikke steder på ruten, hvor gruppen står stille og lytter sammen. Når turen er færdig, samles man og snakker om alle de lyde man har hørt, og hvad man forbinder med den enkelte lyd. Det kan anbefales at lave soundwalks over flere gange, hvor man kommer flere forskellige steder hen for at snakke om de lyde der knytter sig til de enkelte områder. De kan være byen, havnen, togstationen, skoven m.m. Det er en oplagt måde at få hele familien med på en soundwalk, da det er en anderledes måde at få en fælles oplevelse sammen i familien, også selvom man tolker de enkelte lyde forskelligt. DEN MERE AVANCEREDE SOUNDWALK: Her mødes man på et aftalt sted og går en planlagt tur på minutter. Man skal undervejs på gåturen optage de mange forskellige lyde man hører og efterfølgende sætte dem ind i en udleveret lydfil der danner rammen for historien. Det kunne f.eks. være lyden fra et køkken. Der efter går det ud på at sætte de optagede lydbidder ind undervejs i historien. Så bliver det spændende at se, hvordan andre fortolker historien ud fra lydene. NB: Vand, saftevand og frugt kan med fordel serveres efter gåturen og når man snakker om sine oplevelser. SOUNDWALK SOM WORKSHOP: I et dialog baseret oplæg får eleverne indsigt i og viden om hørelsen, dvs. kunsten at lytte, samt en afklaring af begrebet Soundwalk, et musikhistorisk indspark om komponisten John Cages komposition 4:33 og hvad musik egentlig er? Herefter er det på med støvlerne - ud at gå en tur og lytte. Når turen er slut, så er der tid til en debat om oplevelserne, og hvilke elementer der spiller ind for at få en god oplevelse på en soundwalk. Var der f.eks. karakteristiske lyde i miljøet eller særlige akustiske forhold som er enestående for området? Er der nogle sjove, grimme, høje eller underlige lyde der, hvor ungerne bor eller går i skole? Det ville give mening at udvide workshoppen med et besøg på skolen, hvor der planlægges en lokal soundwalk for andre elever/lærere/forældre - gerne med rutekort og beskrivelser af de særlig interessante auditive fænomener i lokalområdet. : Man skal bruge en lydoptager (husk vindhætte til mikrofonen), til at optage de forskellige lyde med. Når man skal redigere de forskellige lyde, kan man med fordel bruge programmet Audacitiy, som findes i en gratis version. Det er meget enkelt at bruge og der ligger brugsvejledninger på nettet. Få mere at vide: Robert Cole Rizzi, rizzi@get 2net.dk, Claus Vinther Jensen, cvj@odense.dk 14 15

9 MUSIK OG MINDFULNESS FOR BØRN MINDFUL MUSIKLYTNING FOR BØRN Bibliotekerne er blandt meget andet, vigtige åndhuller i en travl hverdag. Børn er på fra de vågner til de skal i seng, og de har behov for et pusterum i løbet af dagen for at fungere og lære. I projektet undersøgte vi, hvordan man gennem musik kan medvirke til at skabe ro og øget nærvær i en stresset hverdag, gennem mindfull lytning til musik. Vejle Bibliotekerne har tidligere lavet forsøg med mindfull børnebliotek, hvor forældre og børn blev inviteret til at deltage i et musisk fortællearrangement i ulvetimen fra kl Der blev sunget stille aftensange, leget med klangskåle og lyde, og der blev fortalt godnathistorier tilsat blide lydeffekter, imens forældre og børn lå på gulvet og bare tog imod de smukke toner og fortællingen. Et forældre/børn arrangement Målgruppen er fra 3-9 år og deres forældre Der skal være gulvplads til max. 40 deltagere Akustiske instrumenter fungere bedst Der er flere musikere som tilbyder arrangementer med mindfulness for børn Få mere at vide Musicarma: Claus Behrens, cb@musicarma.dk MUSICARMA I projektet var det Claus Behrens og Trio before, der spillede stille smukke akustiske instrumentale melodier fra vores fælles kulturarv, Højskolesangbogen, på hhv. sopransaxofon, kontrabas og flygel. Børn og forældre lå på gulvet med lukkede øjne og lyttede til fortællingerne og den smukke musik fra trioen. Der var en ro og et nærvær uden lige, på en ellers normalt travl lørdag formiddag. BØRN OG BØRNEFAMILIER 16 Musikken kender ingen grænser og musikkens sprog er det samme på tværs af landegrænser. BØRN OG BØRNEFAMILIER 17

10 KLASSISK MUSIK FOR OG MED BØRN - MUSIK FRA COMPUTERSPIL OG FILM Børn lytter sjældent til klassisk musik. De hører det måske til en skolekoncert, hvis de spiller et instrument, eller hvis de har forældre/bedsteforældre, der interesserer sig for klassisk musik? Børn har ingen fordomme på samme måde som voksne, når det gælder musik. De tænker ikke Åh nej, opera! BØRN OG BØRNEFAMILIER 18 Hvis man formidler klassisk musik og server den som en delikatesse, dvs. i små bidder, så er der en god chance for at børnene udvider deres musikalske horisont, og derved genkender den og ikke mindst, lærer at holde af den klassiske musik. Næsten alle børn spiller spil på computere og tablets. De færreste ved at den musik, der indgår i spillene er klassisk musik. Sigurd Barrett siger: Giv dem noget Bach eller Mozart engang i mellem. Det giver noget poesi i tilværelsen og en fantastisk ro i familien. På Vejle Bibliotek lavede vi i samarbejde med Vejle Musikskole, en klassisk koncert med ungdomssymfoniorkesteret Venus. De spillede musik fra film og computerspil. Vi viste YouTube klip fra filmene på en storskærm bag orkesteret. Jim Højberg var koncertens vært og fortæller, i tæt samarbejde med orkesterets dirigent Pål Soknes. I orkesteret var børnene fra 8 til 18 år. I hver instrumentgruppe var der en musiklærer som spillede med. Det gav børnene i orkesteret trykhed og mod. Publikum var børn og deres familier. Aldersspredningen var fra 0-80 år. Musik er idræt for hjernen Vidste du at elever, der spiller et instrument, klarer sig bedre i skolen? Tag kontakt til den lokale musikskole, musikaktører eller det lokale symfoniorkester Aftal på et møde med dirigenten, hvilken form og indhold koncerten skal have. Udvælg i samarbejde med dirigenten musiknumrene og aftal koncertens varighed Husk at booke lokalet, så der er afsat tid til at orkesteret kan øve, og stemme instrumenterne inden koncertstart. Der skal også bookes lokale til opbevaring af børnenes instrumentkasser og overtøj m.m. Lørdag formiddag eller søndag eftermiddag er et godt tidspunkt, hvis man vil ramme et bredt publikum. Biblioteket laver PR for arrangementet på div. platforme Sørg for forplejning til de mange børn i orkesteret Evaluer og gentag evt. forløbet som et tilbud til skolerne (skolekoncerter) Kontaktperson Kirsten Husted, bibliotekar kh@ vejlebib.dk BØRN OG BØRNEFAMILIER 19

11 FAMILIELYTTEKLUB FOR BØRN OG DERES VOKSNE - LYT OG FORSTÅ VERDEN KUNSTEN AT LYTTE - HVORDAN LYDER EN GULEROD? Den klassiske musik kan meget. Den kan fortælle eventyr om prinsesser, om kærlighed eller om troldmænd, og den kan tage os med på rejser til fjerne lande. Musikken kan lyde som alle årstider, og den kan gøre os glade eller få os til at slappe af. Hvordan lyder en gulerod? Hvordan ser en lyd ud? Hvad gør stilheden? Og hvad er musik? Både børn og voksne blev guidet igennem lytteklubben af en professionel musiker, fagottist og musikpædagog. Børnene og deres voksne lærte at lytte til virkeligheden og beskrive det, de hørte. De legede med at klappe og lytte til alle mulige tings lyd. Hvilke lyde findes i naturen, og hvordan er musikken sat sammen af forskellige lyde? Da børnene gik hjem, blev det en rejse ud i virkelighedens lyde, som nu var blevet tydeligere. MUSIKKENS ALFABET - AT STAVE TIL EN SYMFONI BØRN OG BØRNEFAMILIER 20 Hvad gemmer der sig bag lyden af en symfoni? Hvordan lyder en violin eller en tuba? Og hvor kommer lyden egentlig fra i en fagot? I denne lytteklub skulle børnene genkende instrumenter og finde ud af, hvordan de egentlig laver en lyd. I det store symfoniorkester blander komponisterne og de dygtige musikere alle instrumenter til fælles lyd. Sammen med lytteklubbens vært, faggotist og musikpædagog Annemette Juul Pedersen skulle børnene og deres voksne undersøge, hvad der gemmer sig bag lyden af en symfoni. Workshoppen rummede alle de forskellige brikker, der sættes sammen til et hele, når en symfoni opstår. Deltagerne gennemgik orkestrets instrumenter og lyttede ind bag musikken og den enkelte musiker. De fandt sammen frem til bogstaverne i musikkens alfabet, og hvordan man staver til symfoni. Lav en aftale med en musiker eller en musikpædagog, som kan stå for planlægning i samarbejde med biblioteket og selve afviklingen af lytteklubben. En lytteklub kan tage udgangspunkt i mange forskellige områder i musikkens verden, f.eks. Stomp, sang, rytmik, musikalsk fortælling, instrument og genrekendskab Lytteklubben er en workshop, hvor især lytte sansen og barnets koncentration og rytmesans udfordres Evaluering: Lad barnet beskrive/tegne, hvad det har oplevet i Lytteklubben, med hjælp fra en voksen. Stil få enkle spørgsmål Målgruppe: Fra 6-10 år Der skal være plads i lokalet til at børnene kan bruge gulvet til øvelser Tegnegrej, lydanlæg Varighed: Max. to timer incl. pause. Max. 24 deltager incl. én voksen pr. barn Få mere at vide: Kirsten Husted kh@ vejlebib.dk, Annemette Juul Pedersen annemette@helhedskost.dk BØRN OG BØRNEFAMILIER 21

12 FAMILIEKONCERT MED METTE MARIE ØRNSTRUP Få en unik musikalsk oplevelse, når Mette Marie Ørnstrup kommer med sit to mands store orkester. De spiller på henholdsvis guitar og kontrabas. Derudover spiller på alle tangenter og åbner dørene ind til et anderledes og spændende musikalsk univers, fyldt med store oplevelser. Alder 4-10 år + familie Varer 45 minutter Til koncerten havde de medbragt mange spændende og anderledes instrumenter, der var bl.a. en stor gong gong og græskar skaller i vand. Der var et stort spænd i sangene. Hun startede med en stille sang på gong-gong en. Så spillede de en jazzet version af de tre små fisk, derefter en sang hun selv havde skrevet om feer. Der kom også en afrikansk trommedans, hvor vi skulle ryste med numsen. Og en tyrkisk bryllupssang, som var fyldt med både vemod og spænding. Hun sluttede det hele af med Solen er så rød mor. Få mere at vide: Anne-Mette Bork, aebr@sonderborg. dk og Stine Michel, mail@ stinemichel.dk, Biblioteket Sønderborg. BØRN OG BØRNEFAMILIER BØRN OG BØRNEFAMILIER 22 FORTÆLLEKONCERT MED STINE MICHEL OG EVENTYRORKESTERET Kom og bliv fortryllet af Stine Michel og hendes orkester, når de spiller op til ballade. Her er både noget for de vilde og de stille. En koncert med EventyrOrkestret tager udgangspunkt i Stine Michels cd er Mosekonen brygger, Ønskeegen og Himmelhøj. Musikken er en blanding af folk, verdensmusik og pop. Der fortælles små sjove og finurlige historier undervejs, danses og spilles på mange instrumenter. Børnene inddrages i koncerten med rim og remser, dans og små melodiske linjer. Alder 3-99 år Varer 50 minutter Få mere at vide: Anne-Mette Bork, aebr@sonderborg.dk Biblioteket Sønderborg. BØRN OG BØRNEFAMILIER 23

13 PÅ SPANDEN STOMPSAMMENSPIL SKOLE, BØRN OG BØRNEFAMILIER Stomp for mellemtrinnet. I denne workshop vil Christine instudere rytmer, remser og breaks med børnene, der spiller på baljer, stokke, pudseklodser, metaldåser og plastikflasker m.m. Workshoppen kan afsluttes med en minikoncert for forældre eller i biblioteksrummet. Målgruppe: Én klasse fra 7-12 år. Varighed ca. én time. 2. Stomp for alle. Her tilpasses sværhedsgraden så alle kan være med og får mulighed for at prøve de forskellige instrumenter. Målgruppe: Børn med deres voksne fra år. Varighed ca. én time. Velegnet til et forældre/børn arrangement f.eks. en lørdag formiddag eller i skoleferien 3. Fremstilling af instrumenter Man kan med fordel starte arrangementet med en krea-workshop, hvor børnene arbejder med instrumentfremstilling og udsmykning. Deltagerne kan selv medbringe de genstande, der skal bruges som instrument, eller biblioteket kan sørge for startmateriale, dvs. dåser, bøtter, spande, papruller, spande, klude, gaffatape, stokke, maling, plasticflasker m.m. Christine Dueholm Jessen er trommeslager, stomp og rytmikinstruktør. Uddannet fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i København i Christine har i mange år undervist i trommespil, rytmisk træning og stomp. Bl.a. som huskunstner på diverse skoler, inspirationskurser for musiklærere og med teambuilding for virksomheder. Er musiker i BRAGR. Perry Stenbäck og Dekadansorkestern samt Eventyrorkesteret og Lille Sky med Stine Michel m.fl. Tag udgangspunkt i Christine Dueholms bog På spanden stompsammenspil for mellemtrinnet. Forlaget Dansk Sang. ISBN: Følg anvisningerne om de forskellige lydkategorier, metal, plastik, træ m.m. I bogen beskrives det hvordan materialerne bliver gode instrumenter, og hvordan man bygger sit eget lille skrammeltrommesæt. Bibliotekets medarbejdere kan vælge selv at stå for workshoppen ved at følge bogens vejledninger, så børnene har fremstillet instrumenterne på forhånd, eller vælge at invitere Christine til at være instruktør. Hvis det ikke er muligt at fremstille instrumenterne i en forudgående workshop, medbringer Christine de færdige instrumenter til alle deltagere. Få mere at vide: Christine Dueholm, christinedueholm@gmail.com

14 KAN MAN JAMME MED EN PLANTE? PLANTEMUSIK Er der musik i planter og kan man jamme med dem? Det blev undersøgt en lørdag formiddag på Odense Hovedbibliotek, hvor musikeren Emil Savery kom forbi biblioteket med planter, måleapparater og musikinstrumenter. Konceptet er, at der kobles et apparat til en plante. Via apparatet bliver plantens impulser oversat til toner. Musikerne improviserer sammen med de toner som planterne frembringer. Børn og voksne fik mulighed for at prøve at røre ved planterne og høre, hvordan det påvirker musikken. De lærer samtidig noget om at lytte, da planterne ofte slet ikke vil spille, hvis der ikke bliver lyttet. Workshoppen kan kombineres med en planteworkshop, hvor børnene laver potter af papir og planter deres eget lille frø, som kan spire og gro derhjemme Få mere at vide: Claus Vinther Jensen, cvj@odense.dk FORSLAG TIL LÆS OG LEG MED MUSIK (ET TILLÆG) BØRN OG BØRNEFAMILIER 26 ANDRE TILBUD TIL BØRN & BØRNEFAMILIER I PROJEKT LYT LIGE DEN MUSIKALSKE KUFFERT MULDVARPEN DER VILLE VIDE, HVEM DER HAVDE LAVET LORT PÅ DENS HOVED: Jette Holk fra Odense Musikskole synger og spiller i bibliotekets udlån. Tag med muldvarpen på en musikalsk rejse ud for at lede efter den, som har lavet lort på dens hoved. Mon vi finder den, der har gjort det? Kom, hør og syng med på sange baseret på den herlige bog. For de 2-6-årige, deres søskende og forældre. (Vollsmose Bibliotek, Odense) MUSIK & SPROG: KAN DU TÆLLE TIL EN MILLION? OG STAVE TIL MISSISSIPPI? Jette Holk fra Odense Musikskole synger og spiller i bibliotekets udlån. Hun viser, hvordan man gennem musik og leg kan lære om tal, bogstaver, farver og figurer. For de 2-6-årige, deres søskende og forældre (Vollsmose Bibliotek, Odense) Sønderborg Musikskole Udsolgt koncert med musikskolens marimbaorkester. - KOM I GANG, SÅDAN GØR DU...

15 FORSLAG TIL MUSISKE AKTIVITETER BIRGITTE KROGSBØLL: DEN FNUGGEDE HIMMEL-POP-TROMPET af Kirsten Nielsen, docent v. Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg REMSE - MIDT PÅ VEJENS HVIDE STRIBE (Side 6) BEVÆGELSE CD: Børns klassiske favoritter 1 ( Hvile ) Alder: 4-8 år LYDSTYRKE/DYNAMIK Fokuser på landevejen, og forestil jer, at den fortsætter ud mellem markerne helt ud til horisonten. Sig remsen med varieret lydstyrke/dynamik: Mens remsen siges, lader du fingeren følge de hvide striber på vejen og hen over markerne i det fjerne. Tilpas lydstyrken af dine ord, så lyden bliver gradvist svagere og svagere. Gør det modsatte, og lad nu fingeren glide fra den fjerneste mark og langsomt helt frem i billedet, mens remsen gradvist siges kraftigere og kraftigere. Sig remsen og snak om billedet. Fokuser på viben og insekterne, og snak om, hvordan de bevæger sig. Midt på vejens hvide stribe gik den lille blide vibe det var så n en stille dag himmelvanten blå af svimmel grøftekanten grøn af vrimmel viben slog et vingeslag: lettede og fløj i bløde buer mellem land og by viber går med bløde huer fra den årle morgengry over oste leget fluer øverst oppe flyver fly himmelkoste fejer stuer mellem fugleflok og sky Afspil rolig musik, og lad børnene bevæge sig rundt på gulvet som hhv. vibe, sommerfugl, målerlarve, snegl og bille: Viben: Små flyvebevægelser med armene. Sommerfuglen: Store, bløde flyvebevægelser med armene. Målerlarven: Ligge på maven og skubbe sig fremad ved at løfte bagdelen skiftevis op og ned og presse kroppen fremad. Sneglen: Sidde på bagdelen med strakte, samlede ben. Skubbe sig fremad ved at bevæge skiftevis højre og venstre ben/balde. Billen: Kravle hurtigt på alle fire. TEMPO Sig remsen i forskellige tempi: Langsomt som sneglen, hurtigt som billen, lille fin stemme som sommerfuglen, osv. Lad børnene foreslå, hvordan insekterne taler. BEVÆGELSE CD: Børns klassiske favoritter 1 ( Leg ) Læg en lang snor (landevejen) ud på gulvet, og lad ét barn ad gangen gå balancegang fra den ene ende til den anden, mens der afspilles musik. HVIS DU TA R MIN FISKESTANG (Side 8) Sig remsen rytmisk og snak om, hvordan man hhv. vrisser, hvisker, råber, brummer, hvæser og nynner. VARIATION Sig nu remsen igen, hvor I ændrer på talemåden. Følg anvisningerne i kursiv. Hvis du ta r min fiskestang vrisser jeg en hviskesang ta r du mine grise råber jeg en vise hvis du mukker dagen lang brummer jeg en sukkersang hvæser du, jeg lyver letter jeg og flyver (Vrisses med rynket næse) (Råbes - fold evt. hænderne som en tragt foran munden) (brummes dvs. utydeligt med næsten lukkede læber og dyb stemme.) (Alle rejser sig hurtigt op og bytter plads med en anden.) hvis du sover og er sur nynner jeg et vækkeur si r du: ska vi lege? synger jeg en reje (indsæt en pause, hvor alle siger som et vækkeur - lad evt. børnene foreslå, hvordan et vækkeur siger.) Linjen synges som en reje! (Hvordan mon en reje synger?) VARIATION Del jer i 2 hold, og sig remsen med skift for hver linje. Børnene vil også elske, hvis du alene udgør det ene hold og børnene det andet. VARIATION Alle siger remsen, men lad hver anden linje være stum, så I kun mimer ordene på disse linjer: Linje 1: Ordene mimes med munden uden lyd. Linje 2: Siges råbende (fold evt. en tragt med hænderne foran munden) Linje 3: Ordene mimes osv

16 FORSLAG TIL MUSISKE AKTIVITETER JACOB MARTIN STRID: MUSTAFAS KIOSK af Kirsten Nielsen, docent v. Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg Alder: 4-8 år REMSE (side 16-17:) VARIATION REMSE JEG ER EN HÆSLIG FYR (side 8-9:) Remsen siges rytmisk med overdrevet artikulation og betoning af de understregede ord og stavelser. Overdriv ansigtsmimikken, mens remsen siges - og I må gerne lyne med øjnene! BEVÆGELSE Stå ved siden af hinanden på en lang række og udfør remsen med bevægelserne skrevet med kursiv. Jeg er en hæslig fyr, en grim vampyr Et frygteligt stygt og uhyggeligt dyr Jeg er ond og fræk, jeg lugter af bræk Og dem, der ser mig, de dør af skræk Jeg har tænder og klør og horn og skæl Min dårlige ånde slår folk ihjel For et monster som mig er det bare noget møg Når man kun er tre centimeter høj VARIATION Find sammen med børnene på fagter/ bevægelser, der passer til de fremhævede ord. Stå på gulvet, mens I udfører remsen, så I derved taler med hele kroppen. Linje 1-3: På de 8 fremhævede ord går alle et truende skridt fremad (dvs. 8 skridt i alt). Linje 4: På teksten og dem der ser mig formes en kikkert foran øjnene. På teksten dør af skræk : Hænderne holdes forskrækket op foran ansigtet Linje 5: Lav flg. bevægelser på ordene: tænder : Vis 2 hugtænder med fingrene foran munden, klør : Vis alle 10 fingernegle, horn : Vis 2 horn i panden med 2 pegefingre skæl : Stryg hånden ned ad ryggen Linje 6: Sig ordene med meget luft på stemmen. Efter sætningen laves en pause, hvor alle puster dårlig ånde ud i lokalet. Linje 7: På ordet mig peger alle på sig selv. Linje 8: Mens ordene siges, synker alle langsomt sammen på gulvet for til sidst at sidde som et lilebitte monster. Inden remsen gentages, kan I vokse op for til sidst at stå som et stort monster ALIS FAR HAR OVERSKÆG Remsen siges rytmisk med tydelig artikulation: Alis fra har overskæg og knipser så det smælder Min er skaldet som et æg Til gengæld har han deller FAGTER Udfør fagter til remsen, f.eks.: Linje 1: Lav et overskæg med to pegefingre under næsen. Linje 2: Knips i takt med fingrene. Linje 3: Stryg den ene hånd over hovedet fra panden til baghovedet. Linje 4: Klap i takt på maven med den ene hånd. SAMMENSPIL Eksperimenter med forskellige lyde, som I kan akkompagnere remsen med, f.eks.: Linje 1-2: Knips i takt til ordene med fingrene. Linje 3-4: Spil i takt til ordene på et rasleæg. Hvis I ikke har adgang til rytmeinstrumenter, kan man sagtens akkompagnere med lyde frembragt med kroppen, f.eks.: Klappe forskellige steder på kroppen (hænder, lår, hoved, åben mund, brystet, osv.)samt trampe i gulvet. I kan også eksperimentere med alternative instrumenter. Find f.eks. inspiration fra illustrationen til remsen. Spil med en ske eller blyant på en kaffekop, en termokande, en tom mælkekarton, en avis, en bordplade eller et bordben. Snak om klangforskellene på de forskellige materialer

17 FORSLAG TIL MUSISKE AKTIVITETER TIL ARON BECKER: REJSEN af Kirsten Nielsen, docent v. Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg SANG (SIDE 5-6) Lad børnene studere det store billede og snakke om alle detaljer. Fokuser på: DE 2 TRAPPER Hvor mange trin har de 2 trapper? Syng trinvist op: 1-2-3, mens fingeren går op ad trinene. Kan vi synge nedad igen? KØKKENET Hvor mange skuffer er der i køkkenbordet? Syng sangen Og vi trækker skuffen ud (Fagtesangbogen) REMSE - Hvad mon der er i gryden? Røre, røre risengrød, kom sukker i, så bli r den sød Alder: 4-8 år Mens remsen siges rytmisk, kan I røre rundt i en gryde i takt til ordene med en usynlig ske. Måske er grøden tyk? så går det langsomt Måske er grøden tynd (hvis vi kommer mere mælk i)? så går det hurtigere. Måske glæder vi os til at spise grøden? så siges remsen med en glad stemme Måske kan vi ikke lide grød? så siges remsen med en sur stemme SANG (Side11-12) Lad børnene studere det store billede og snakke om alle detaljer. Fokuser på: TRÆERNE Hvor mange træer er der mon i skoven? Syng sangen: (fra De små Synger ) Vil du, vil du, vil du, vil du, vil du med mig ud i skoven gå? Jamen, jamen, jamen, jamen, jamen der skal tred ve streger stå RYTME Mens sangen synges, peges der i sangens takt på træerne. Start med træet allerlængst til venstre. Hvilket træ peges der på, når sangen er slut? HVIDE LYGTER Prøv at pege på de små, hvide lygter. Start med lygten længst til venstre. Hvilken lygte peges der på, når sangen er slut? MUSIKLYTNING Afspil rolig musik, mens alle sidder stille og iagttager billedet. Tag bagefter en snak om, hvad I kom til at tænke på. CD: Børns klassiske favoritter 1 ( Hvile eller Fantasi ) SANG Centralt i bogen er pigens evne til at redde sig selv og komme væk fra forskellige farer. Gennem bogen transporterer hun sig i en båd, i en luftballon, på et flyvende tæppe og til sidst på en cykel. De enkelte vers til denne sang kan synges, så de passer til de sider i bogen, hvor pigen skifter til en ny transportform. Melodi: Se, den lille kattekilling ( De små synger ) 1. Jeg skal ud at sejle nu i den røde båd. Det bli r sjovt og hyggeligt, bare jeg ik bli r våd! 2. Jeg skal op med luftballon, højt, ja højt det går. Over jorden svæver jeg, mon jeg himlen når? (Side 14) (Side 21) 3. Jeg skal ud at flyve på tæppet fint og blødt. Over byen svæver jeg, alt er smukt og rødt! 4. Jeg skal ud at cykle nu med min bedste ven. Vi skal tegne dagen lang, når vi kommer hjem. (Side 36) (Side 43) 32 33

18 JUTTA LANGREUTER: TIDEN FLYVER FOR HULDA SKOVHEKS af Kirsten Nielsen, docent v. Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg SIDE 1-2 Lad børnene studere det store billede og snakke om alle detaljer. Fokuser på hhv. toget og det lille ur: TOGET LYDLEG 1. Fut! Fut! Fut! Fut!... siges i takt med tydelig betoning af F et. Leg med tempoet ved at sige lyden gradvist hurtigere, når toget sætter i gang og gradvist langsommere, når toget bremser. Styr evt. øvelsen med hånden, så alle kan følge tempoet. Når toget er standset, fløjter alle med munden. SANG 2. Følg togets vej på de tegnede skinner ved at pege med pegefingeren, mens toglyden siges ( Fut! Fut! ). Start evt. øverst på højre side (under solen), og lad fingeren følge skinnerne. Når fingeren (toget) er uden for billedet, tænkes lyden inde i hovedet. Når fingeren passerer bag om træerne og bakken, gøres lyden svagere. Lad evt. et barn prøve at pege, mens de andre børn siger toglydene. 3. Synge togsange, f.eks.: Se det lille tog, nu kører det af sted Findes i flg. bøger: Avra for Laura, Musikalsk Legestue, Æbler og pærer, eller Musikalsk Legestue. Køre med elektrisk tog Vi skal med toget ud på landet Fut, fut, fut, nu kører toget Alder: 4-8 år BEVÆGELSE 4. Lege togleg til togsangen, f.eks.: Placer børnene i små grupper forskellige steder i lokalet ( togstationer ). Et barn er togføreren, der under sangen kører rundt mellem grupperne. Når sangen slutter, standser toget ved en togstation og samler passagererne op (stil børnene bag hinanden i en række. Hold fast i hinanden). Når hele toget er samlet, kan det køre rundt i lokalet, mens sangen synges. Op ad bakke - Gradvist langsommere. Ned ad bakke -Gradvist hurtigere. Bag ved bakke eller træer - Svagt. ØVRIGE IDÉER (BEVÆGELSE) Afspil Københavns Jernbanedamp Galop (H.C. Lumbye). CD: Børns klassiske favoritter 1 Lad børnene danne et langt tog eller flere mindre tog, der kører rundt i lokalet, mens musikken spiller. Følg musikken, så togene sætter langsomt i gang for til sidst at bremse langsomt op og først standse, når musikken er slut URET Snakke om uret på den lille bakke. Hvad er klokken mon? 1. Uret på bakken viser kl. 8: Lad et barn spille 8 slag på en triangel. Disse 8 slag kan evt. spilles som forspil til en af togsangene på forgående side. Linje 1: 3 skridt fremad. Herefter lokke med kroget pegefinger. Linje 2: 3 skridt fremad. Herefter krumme ryggen og se fæl ud. Linje 3: 3 skridt fremad. Herefter lave tryllebevægelser med alle fingrene. Linje 4: 3 skridt fremad. På ordet trold springer alle frem og fanger et af de andre børn. 2. Sig remsen med gnækkende, lokkende stemme: En, to, tre kom nu skal I se! Fir, fem, seks først en gammel heks! Syv, otte, ni så lidt hekseri! Ti, ell ve, tolv så en gammel trold! 3. Alle står på gulvet. Remsen siges, og hver gang, der tælles, går alle 3 skridt fremad i samme retning:

19 Remsen i bogen læses højt for børnene. Læs ordene så rytmisk markant som muligt: At være til tiden på rette plet og komme som aftalt er ikke let. Hekseri kan være smukt og rigtigt, men respekt for andre er også vigtigt! Alle siger remsen rytmisk med irettesættende stemmeføring. VARIATIONER Sig remsen på forskellige måder, og brug både ansigtsmimik og kroppen til at udtrykke de forskellige karakterer, f.eks.: Sige remsen som Hulda Skovheks(grædende) Siges som katten (lys, kælen stemme) Siges som uglen (med spids mund og hul stemme) Er der mon andre i skoven, der kan sige remsen? Kig på de forskellige sider i bogen og find forskellige andre personer. Sig remsen som f.eks. flagermusen, frøen/skrubtudsen, mariehønen, de 3 små skovnisser m.fl. Hvordan lyder det mon, hvis Hulda Skovheks snakker i søvne? Er glad? Er træt? Er flov? Alle sidder i en kreds med lukkede øjne. Et barn lister væk fra kredsen og stiller sig et andet sted i lokalet med en triangel, tromme eller et andet instrument. Barnet spiller 3 svage slag på instrumentet. Børnene i kredsen peger nu i retning mod lyden, mens de stadigt har lukkede øjne. Først herefter må alle åbne øjnene. Peger alle i den samme retning? Et nyt barn får nu instrumentet, og legen leges forfra. Tegningen på side kan inspirere til at lege diverse blindebuklege. Se evt. i bøger med gamle, danske sanglege. DIVERSE IDÉER TIL BOGENS SIDSTE SIDER Snak om at trylle: Kender børnene nogle trylleremser? Remserne siges med tryllefingre eller en usynlig tryllestav. Kan nogle af børnene trylle? Har biblioteket bøger, der handler om at trylle? Snak om stjerner: Hvor mange stjerner er der mon på tegningen på side 25-26? Sangen Jeg vil tælle stjernerne synges Snak om at sove. Hvordan falder du bedst i søvn? Hvordan ligger du bedst i sengen? Hvilke godnatsange kender I?, Syng evt. nogle godnatsange. Kender I Sigurds Godnatsang? Alle lægger sig spredt på gulvet uden at røre hinanden. Afspil rolig musik for børnene, mens de ligger med lukkede øjne og slapper af. CD: Børns klassiske favoritter 1 ( Hvile ) Lad børnene undersøge billedet og snakke om detaljerne. Fokuser på hhv. de 3 skovnisser, blomsterkransen, tebordet og hullet i træet: DE 3 SKOVNISSER Syng sangen Se min kjole med fokus på kjolernes farver (rød, grøn, brun). Varier sangens tekst, så den tilpasses tegningens detaljer, f.eks.: Se Min sangbog (WH) Melodi/tekst: Gunnar Nyborg-Jensen. 1. Se min kjole, den er RØD som håret/jordbær/svampe/blade alt hvad jeg ejer, det er rødt som den. Det er fordi, jeg elsker alt det røde, og fordi mariehønen er min ven! 2. Se min kjole, den er GRØN som græsset/taget/træerne... og fordi at heksen er min ven! 3. Se min kjole, den er BRUN som træet/huset/bordet og fordi en skrubtudse er min ven! Snak om farverne på børnenes eget tøj. Hvem har rødt, grønt, brunt tøj på? Syng sangen med børnenes navne, f.eks.: Se min kjole, den er RØD som håret/ jordbær/svampe/blade og fordi Mathias/Sofie/ Peter er min ven! BLOMSTERKRANSEN Snak om blomsterkransen. Hvor mange blomster er der i den? Hvordan kan man flette blomsterkranse? Har vi en bog om det på biblioteket? Syng sangen Hulda sad med nisserne, mens alle fletter kranse med fingrene: Melodi: Fastelavn, er mit navn. Tekst: Kirsten Nielsen 1. Hulda sad med nisserne, fletted blomsterkranse, sendte dem mod himmelen, mens de alle dansed. 2. Tralalala Opstilling: Alle står i kreds (blomsterkrans) på gulvet. Et barn (Hulda) står i midten. 1. vers: Mens sangen synges, går Hulda kredsen rundt og laver flettebevægelser med fingrene. På det sidste ord standsed, stopper Hulda foran et barn i kredsen (en blomst) og griber dets hænder. 2. vers: Alle danser frit rundt, mens der synges Tralala. Hulda danser med den udvalgte blomst. Når sangen er slut, dannes kredsen igen, og legen leges forfra. Den udvalgte blomst er nu Hulda. Kig på tegningen i bogen. Syng sangen Hulda sad med nisserne, eller sig blot teksten med tydelig rytme, mens der peges i sangens takt på blomsterne rundt i blomsterkransen. Vælg en bestemt blomst at starte ved. Hvilken blomst peges der på, når sidste stavelse i sangen synges? Hvad sker der, hvis vi starter med at pege på en anden blomst? 36 37

20 VARIATION Opstilling: Alle står i kreds (blomsterkrans) på gulvet. Et barn (Hulda) står i midten. Mens sangen synges (eller teksten siges rytmisk), peger Hulda i sangens takt på alle blomsterne en efter en kredsen rundt.. Hvilken blomst peges der på, når sidste stavelse i sangen synges? Dette barn skal nu være Hulda og pege. Hvilken blomst skal der peges på først denne gang? TEBORDET Lad børnene undersøge, hvilke lyde der kan laves, når man drikker te og spiser kage, f.eks.: - Smaskelyde: Lav store bevægelser med læberne, kæbe og tunge - overdriv gerne, så hele mundtøjet aktiveres. - Slikke sig om munden: Hvor langt kan din tunge nå? Kan du slikke dig selv på næsen? Kan din tunge først slikke den ene vej rundt om munden og bagefter den anden vej? - Slubrelyde: Hvordan lyder det, når man slubrer te (eller måske chokolade?) op af koppen? (Kræver afspændte muskler i munden og kæben). VARIATION Tegn 3 tegninger, der symboliserer hver af de 3 ovenstående lyde, f.eks.: En mund (smaskelyden) En lang tunge (slikke sig om munden) En kop (slubrelyde) Læg de 3 tegninger i en aftalt rækkefølge og peg på en af dem ad gangen. Når fingeren rører tegningen, laver alle den aftalte lyd. Når fingeren løftes væk fra tegningen, stopper lyden. Hvem vil prøve at pege? VARIATION Tegn 2-3 stk. af hver enkelt tegning, og komponer nu jeres egen Tebordsmusik ved at lægge tegningerne i en aftalt rækkefølge. Hvem vil være dirigent og pege, mens de andre laver musikken? HULLET I TRÆET Snak om hullet i det store træ. Hvem mon bor derinde? Mon der kommer et ekko, hvis vi kalder ind i det? (- hvad er et ekko egentlig?) Sig korte, rytmiske sætninger (kalderytmer), mens du holder hænderne som en tragt for munden. Lad børnene svare som et ekko, f.eks.: Voksen: Hvem I bor i I træ-et I her? Børn: Hvem bor i I træ-et I her? Voksen: Er der I no-gen I hjem-i me? Børn: Er der I no - gen I hjem-i me? VARIATION Lad børnene finde andre steder med huller på tegningen: Det lille træ samt fuglereden under taget. Sig kalderytmerne (se ovenfor) ind i de forskellige huller, og varier din stemme: - Det store træ (siges med dyb, hul stemme) - Det lille træ (siges med lille, svag stemme) - Fuglereden (siges med lys, kvidrende stemme). Måske skal der også kaldes ind af døren i huset? IDEER TIL DIVERSE KENDTE SANGE INSPIRERET AF TEGNINGEN Se den lille kattekilling, Mariehønen Evigglad, Lille Peter Edderkop, En lille frø i mosen sad AKTIVITETER Lad børnene undersøge billedet og snakke om detaljerne. Fokuser på heksegryden: HEKSEGRYDEN Snak om, hvilke ting, heksene kan putte i gryden det må godt være ulækre ting! Syng sangen: Snegleslim og bussemænd i den sorte gryde Dragegift og ørevoks Ih, hvor skal det syde! Syng flere vers i sangen ved at udskifte de understregede linjer med børnenes ideer. Ordene behøver ikke at rime. VARIATION Efter hvert vers kan alle røre i gryden med en stor, usynlig ske,. Lad røre-bevægelsen følge ordets rytme, så I alle rører i takt, mens I rytmisk siger: Rø-re, rø-re, rø-re IDE TIL HEKSESANG Heksemutter lod en tudse Hvordan mon heksene finder alle tingene til gryden? De lister rundt i skoven og samler det ind, uden at nogen opdager det. Når de har fundet en ting, lister de hen og putter den i gryden. Efterhånden bliver de mere modige, og til sidst danser de en vild heksedans rundt om gryden. CD: I Bjergkongens Hal (fra Peer Gynt af Edvard Grieg) LEGEBESKRIVELSE Følg musikkens dynamik, der gennem satsen gradvist udvikler sig fra det næsten uhørlige til den vildeste heksedans. I starten af satsen, lister alle rundt i lokalet og finder usynlige ting, som smides i gryden, der står midt i lokalet. Når musikken begynder at stige i styrke, samles alle i en kreds rundt om gryden for i slutningen af satsen at danse hurtigere og hurtigere runtd i ring. Måske smider alle heksene sig til sidst på gulvet og puster ud.

21 Remsen i bogen læses højt for børnene. Læs ordene så rytmisk markant som muligt: At være til tiden på rette plet og komme som aftalt er ikke let. Hekseri kan være smukt og rigtigt, men respekt for andre er også vigtigt! Alle siger remsen rytmisk med irettesættende stemmeføring. VARIATIONER Sig remsen på forskellige måder, og brug både ansigtsmimik og kroppen til at udtrykke de forskellige karakterer, f.eks.: Siges som Hulda Skovheks (grædende) Siges som katten (lys, kælen stemme) Siges som uglen (siges med spids mund og hul stemme) Sig remsen som f.eks. flagermusen, frøen/skrubtudsen, mariehønen, de 3 små skovnisser m.fl. Hvordan lyder det mon, hvis Hulda Skovheks snakker i søvne? Er glad? Er træt? Er flov? Alle sidder i en kreds med lukkede øjne. Et barn lister væk fra kredsen og stiller sig et andet sted i lokalet med en triangel, tromme eller et andet instrument. Barnet spiller 3 svage slag på instrumentet. Børnene i kredsen peger nu i retning mod lyden, mens de stadigt har lukkede øjne. Først herefter må alle åbne øjnene. Peger alle i den samme retning? Et nyt barn får nu instrumentet, og legen leges forfra. Tegningen på side kan inspirere til at lege diverse blindebuklege. Se evt. i bøger med gamle, danske sanglege. DIVERSE IDÉER TIL BOGENS SIDSTE SIDER: SNAK OM AT TRYLLE Kender børnene nogle trylleremser? Remserne siges med tryllefingre eller en usynlig tryllestav. Kan nogle af børnene trylle? Har biblioteket bøger, der handler om at trylle? SNAK OM STJERNER Hvor mange stjerner er der mon på tegningen på side 25-26? Sangen Jeg vil tælle stjernerne synges SNAK OM AT SOVE Hvordan falder du bedst i søvn? Hvordan ligger du bedst i sengen? Hvilke godnatsange kender I?, Syng evt. nogle godnatsange. Kender I Sigurds Godnatsang? Alle lægger sig spredt på gulvet uden at røre hinanden. Afspil rolig musik for børnene, mens de ligger med lukkede øjne og slapper af CD: Børns klassiske favoritter 1. ( Hvile ) Er der mon andre i skoven, der kan sige remsen? Kig på de forskellige sider i bogen og find forskellige andre personer

22 MARIANNE IBEN HANSEN: VIOLINSPILLEREN af Kirsten Nielsen, docent v. Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg Alder: 5-9 år LYDLEG EFTER ILLUSTRATION Snak med børnene om tegningen. Fokuser på bjergene: Bjergene bevæger sig op og ned som bølger. Lad din finger følge bjergenes konturer fra venstre mod højre, mens I med stemmen følger bevægelserne op og ned på et langt Uh. Fokuser nu på skyerne: Skyerne hænger som toner på himlen. Peg med din finger på alle fire skyer fra venstre mod højre, mens I synger en vilkårlig tone for hver sky, der peges på. Prøv at ændre tonehøjden i forhold til, hvor højt/lavt på himlen, skyerne sidder. De fire skyer kan derved danne en lille melodi. VARIATION I stedet for at synge efter illustrationen kan I prøve at spille. Flg. instrumenter er anvendelige til at spille efter bjergenes konturer: Klokkespil (lad køllen glide op og ned ad stavene) Xylofon (lad køllen glide op og ned ad stavene) Stempelfløjte Klaver (lad fingrene glide op og ned ad tangenterne) Flg. instrumenter er anvendelige til at spille efter skyerne: Tromme, rytmepinde (ét slag for hver sky) Klokkespil, xylofon, klaver, blokfløjte (én tone for hver sky) Måske kan børnene hjælpe med at finde på, hvordan man kan spille de gule blomster? (evt. rasle med bjælder eller andet). Lad et barn dirigere billedet ved at pege på de forskellige detaljer. DIVERSE Bogens fokus på violinen kan give anledning til: - en snak om at kunne spille på et instrument. - at ligge på gulvet og lytte til indspilninger af violin(forslag til musik, se f.eks. Børns klassiske favoritter 1 og 2) - at lytte til musikhistorien Prinsesse Viola (CD), som er en introduktion af hele strygerfamilien (violin, bratsch, cello og kontrabas) - synge sange om at spille, f.eks. Velkommen til koncerten her eller De små synger 42 43

23 TAK En stor tak til biblioteker, musikskoler, elever og lærere i Sønderborg, Odense og Vejle for at medvirke i projektet. Det har været en fornøjelse at opleve jeres engagement, iver og gåpåmod. Ligeså en stor tak til musikere og andre samarbejdspartnere, der har givet vigtige bidrag til projektet. Uden jer var vi ikke kommet så langt med projektet, som vi er. Sidst, men ikke mindst, en stor tak til Edvard Pedersens Biblioteksfond og til Slots og Kulturstyrelsens Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, for økonomisk støtte til projektet. Fotos: Claus Vinther Jensen, Anne-Mette Bork, Kirsten Husted & Signe Find Larsen Udgivet af Vejle Bibliotekerne, Juni Layout: Mia Feldfos Biblioteket Sønderborg