Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til udvikling og modning af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge

Transkript

1 VEJ nr 9751 af 04/09/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 5. september 2019 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., Socialstyrelsen Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til udvikling og modning af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge Ansøgningsfrist den 23. oktober 2019 kl INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning 2 Ansøgningspuljens formål 3 Ansøgerkreds 4 Målgruppe 5 Baggrund for puljen 6 Forventede resultater 7 Projektets indhold 7.1 Beskrivelse af modellen for det forebyggende tilbud 7.2 Beskrivelse af tilbuddets snitflader 7.3 Understøttelse Processtøtte Evaluering Tværkommunale aktiviteter 7.4 Midler 7.5 Tidsplan 8 Projektperiode 9 Tildelingskriterier og vurdering 10 Tilskudsberettigede udgifter 11 Ikke tilskudsberettigede udgifter 12 Udarbejdelse af budget 1

2 13 Ansøgningsfrist og -procedure 14 Statsstøtte 1. Indledning Som led i satspuljeaftalen for 2019 er der afsat i alt 50,3 mio. kr. til en pulje til udvikling og modning af et forebyggende kommunalt tilbud til psykisk sårbare unge i alderen år, samt forældre til psykisk sårbare unge. Midlerne er afsat i finansloven for 2019 på , og er fordelt på følgende måde: 2019: 17,2 mio. kr., 2020: 12,6 mio. kr. 2021: 8,3 mio. kr. og 2022: 12,2 mio. kr. I første halvår af 2019 er der på baggrund af input fra relevante aktører samt en indledende screening af lovende indsatser og metoder udviklet en model for et forebyggende kommunalt tilbud til psykisk sårbare unge og forældre til psykisk sårbare unge. Modellen danner grundlag for denne ansøgningspulje, hvor kommuner kan få støtte til at videreudvikle og implementere modellen og dens centrale og obligatoriske elementer i samarbejde med andre projektkommuner, Socialstyrelsen og en ekstern leverandør. Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2019 kl Svar på ansøgningen kan forventes primo december 2019, og der er projektstart umiddelbart efter. 2. Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljens formål er at bidrage til, at psykisk sårbare unge modtager hjælp på den mindst indgribende måde og i et sammenhængende forløb, med henblik på at de og deres familier bevarer tilknytningen til hverdagslivet med skole, fritidsinteresser, familie, uddannelse og arbejde. Med puljen kan kommunerne være med til at kvalificere og udvikle et forebyggende kommunalt tilbud til psykisk sårbare unge i samarbejde med andre projektkommuner, Socialstyrelsen og en ekstern leverandør. Der er afsat midler til en evaluering af initiativet med det formål at bidrage til en national vidensudvikling på området til gavn for danske kommuner. 3. Ansøgerkreds Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner, som ønsker at udvikle deres indsats over for psykisk sårbare børn og unge med udgangspunkt i den model for et forebyggende kommunalt tilbud, som blev kvalificeret i initiativets indledende screeningsfase. De deltagende kommuner kan indgå samarbejder med civilsamfundet om aktiviteter for målgruppen. Kommuner kan ansøge puljen, uanset om de i forvejen arbejder med et eller flere af de centrale og obligatoriske elementer i det forebyggende tilbud. Det forventes dog, at alle projektkommuner arbejder med alle centrale og obligatoriske elementer i tilbuddet. Det forventes, at 6-8 kommuner kan opnå støtte fra puljen. 4. Målgruppe 2

3 Ansøgningspuljens målgruppe er psykisk sårbare unge i alderen år samt forældre til psykisk sårbare unge, der kan have gavn af et forebyggende tilbud. Psykisk sårbarhed dækker over et bredt spektrum af tilstande fra varierende grader af stress, tristhed og søvnproblemer til lettere depressioner og spiseforstyrrelser, angst og lignende. De unge i målgruppen forventes at udvise konkrete tegn på psykisk sårbarhed som baggrund for at modtage hjælp i det forebyggende tilbud. Unge med psykiatriske diagnoser og problemstillinger, som enten modtager eller afventer behandling i psykiatrien, er ikke omfattet af målgruppen. Forældrene i målgruppen kan både være forældre til unge, som modtager hjælp i det forebyggende kommunale tilbud og forældre til psykisk sårbare unge, som ikke modtager hjælp i tilbuddet. 5. Baggrund for puljen I de senere år har flere undersøgelser påvist en markant stigning i antallet af børn og unge med psykiske problemer 1. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 viser, at næsten hver fjerde unge kvinde mellem 16 og 24 år (23,8 pct.) har det mentalt dårligt, hvilket svarer til en stigning på 50 pct. siden Blandt hele målgruppen af unge i alderen 16 til 24 år havde 12,0 pct. i 2010 dårligt selvrapporteret mentalt helbred, mens tallet var steget til over 18 pct. i Som barn eller forældre kan det være svært at vide, hvor man skal søge hjælp, når problemerne melder sig. Samtidig oplever mange, at der er lange ventelister til psykologiske tests og udredning i kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR), og det er en udbredt opfattelse blandt kommuner og eksperter, at der generelt mangler forebyggende indsatser til den gruppe af psykisk sårbare unge, der er for raske til psykiatrien, men som mistrives i en sådan grad, at de har brug for hjælp 3. Afdækninger viser desuden, at der mangler viden om virkningen af de indsatser, som findes til målgruppen. Endelig er indsatsen over for psykisk sårbare unge til tider præget af manglende koordination og samarbejde på tværs af forvaltninger og behandlingssystem, og tilfredshedsundersøgelser viser i tråd hermed, at børn og deres forældre oplever usammenhængende forløb på tværs af sektorer 4. Der er derfor behov for at styrke den kommunale indsats i forhold til at forebygge, behandle og følge op på børn og unge med psykisk sårbarhed. 6. Forventede resultater Det forventes, at de støttede projekter opnår nedenstående resultater indenfor projektperioden. Forventede resultater for de unge, som deltager i projektet: får øget livskvalitet og trivsel får en bedre indsigt i og håndtering af egne udfordringer bevarer tilknytningen til skole, fritidsinteresser, familie, uddannelse og arbejde eller får mod på at komme i uddannelse og beskæftigelse, hvis de ikke allerede er i gang oplever, at kommunernes åbne tilbud er relevante og hjælpsomme oplever et sammenhængende forløb på tværs af relevante tilbud og forvaltninger Forventede resultater for de forældre, som deltager i projektet: får øget deres viden, redskaber og forståelse for deres barns vanskeligheder og situation 3

4 styrkes i at håndtere de problemstillinger, som den unges vanskeligheder kan medføre for såvel den unge, forældrene, eventuelle søskende og for familien som helhed får en bedre relation til den unge med psykisk sårbarhed På længere sigt forventes følgende resultater på borgerniveau: At flere psykisk sårbare unge gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse At trivslen i familier med psykisk sårbare unge øges At psykisk sårbare unge gribes uden for psykiatrien, og behovet for medicin forebygges Forventede resultater på organisatorisk niveau: En succesfuld implementering af det forebyggende tilbud forventes at kunne bidrage til en række resultater på organisatorisk niveau i projektkommunerne, herunder bl.a.: Høj faglig kvalitet i indsatsen En mere effektiv opgaveløsning på tværs af relevante tilbud og forvaltninger Det forebyggende tilbud er kendt af borgere og samarbejdspartnere 7. Projektets indhold Projektkommunerne skal udvikle og implementere den samme model for et forebyggende tilbud bestående af en række centrale og obligatoriske elementer, jf. afsnit 7.1. Modellen og dens centrale og obligatoriske elementer er udviklet i første halvår af 2019 på baggrund af en indledende screening af lovende indsatser og metoder overfor psykisk sårbare unge samt input fra relevante aktører, herunder repræsentanter for kommuner, frivillige sociale organisationer, forskningsinstitutioner, praktiserende læger mv. Modellen skal modnes i projektkommunerne i perioden fra december 2019 til og med december Det indebærer, at de deltagende kommuner skal investere tid og ressourcer i at indgå i et fælles arbejde om at videreudvikle og kvalificere modellen, ligesom de skal forholde sig refleksivt og kritisk til deres praksis på området og foretage ændringer heri, så der kan arbejdes stringent med modellen på linje med de øvrige projektkommuner. Det kræver desuden en forståelse af, at der i det samlede projekt træffes fælles beslutninger, som er bindende for, hvordan man i den enkelte kommune skal arbejde med modellen. Kommunerne skal derfor være parate til at arbejde tæt og forpligtende sammen med de øvrige projektdeltagere. Projektperioden vil bestå af henholdsvis en forberedelsesfase og en implementeringsfase. Formålet med forberedelsesfasen er, at kommunerne bliver klar til at modtage de første unge i det åbne tilbud. Det kræver en række overvejelser, beslutninger og handlinger, og derfor forventes det, at forberedelsesperioden vil kunne vare op til et år afhængigt af kommunens udgangspunkt i forhold til at implementere det forebyggende tilbud. Kommuner som er klar til det, overgår til implementeringsfasen tidligere. Kommunerne overgår til implementeringsfasen, når de første unge starter i det åbne tilbud. I implementeringsfasen er det bl.a. vigtigt løbende at monitorere og tilpasse det åbne tilbud til brugerne samt at følge op på implementeringen af de centrale og obligatoriske elementer, som er fælles for kommunerne. Socialstyrelsen vil afholde workshops og læringsseminarer i løbet af implementeringsfasen med det formål at justere den fælles beskrivelse af det åbne tilbud på baggrund af kommunernes erfaringer med tilbuddet. Kommunerne vil være forpligtede til at deltage aktivt i disse workshops. I implementeringsfasen skal kommunerne desuden løbende skabe synlighed og opmærksomhed omkring det åbne tilbud med henblik på at rekruttere brugere. 4

5 7.1 Beskrivelse af modellen for det forebyggende tilbud Modellen for det forebyggende tilbud er udviklet på baggrund af Socialstyrelsens erfaringer fra tidligere satspuljeprojekter målrettet unge, input fra relevante aktører samt en screening af lovende indsatser og metoder over for psykisk sårbare unge. Modellen består af otte centrale og obligatoriske elementer, som projektkommunerne vil være forpligtede til at arbejde med, og som er illustreret i figuren herunder: Element 1: Rekruttering Et af modellens centrale og obligatoriske elementer indebærer, at projektkommunerne kontinuerligt skal have fokus på at synliggøre og udbrede kendskabet til det åbne tilbud både blandt fagpersoner, der er i berøring med målgruppen og blandt børn, unge og deres familier. Formålet er at sikre, at der rekrutteres et tilstrækkeligt antal unge og forældre til tilbuddet. Der kan fx være tale om løbende promovering af tilbuddet på uddannelsessteder, hos praktiserende læger, i børne- og ungdomspsykiatrien og hos frivillige sociale tilbud og foreninger målrettet børn og unge. Element 2: Åbne, imødekommende fysiske rammer Tilbuddet skal være åbent, imødekommende og let tilgængeligt. Det vil sige, at unge og forældre skal kunne komme direkte ind fra gaden og få 1-5 rådgivningssamtaler uden forudgående visitation, jf. element 3, og at rammerne omkring det åbne tilbud skal være imødekommende og ikke stigmatiserende. Det handler fx om, at indretning, møblering, billeder osv. er indbydende og personlige i modsætning til mere traditionelle offentlige kontorer og klinikker med traditionelle venterum. Formålet er, at de unge skal få lyst til at gå ind uden at føle sig stigmatiseret og at undgå lange sagsbehandlingsprocesser og ventetid og derved kunne tage deres problemer i opløbet, inden de udvikler sig til mere behandlingskrævende psykiske problemer. Det er desuden væsentligt, at kommunerne har fokus på, at indgangen til tilbuddet og muligheden for 1-5 rådgivningssamtaler så vidt muligt placeres i nærheden af de miljøer, hvor de unge normalt kommer, eller hvor det er nemt at komme til med offentlige transportmidler. Endelig skal kommunerne så vidt muligt sikre mulighed for at deltage i de forskellige indsatser i tilbuddet uden for normal skole- og arbejdstid i de tilfælde, hvor der er behov for det. Element 3: Anonyme rådgivningssamtaler 5

6 Det åbne tilbud skal give mulighed for, at psykisk sårbare unge og forældre til psykisk sårbare unge kan tilbydes 1-5 anonyme rådgivningssamtaler med en fagprofessionel via telefon, ved fysiske møder eller eventuelt via /chat. Første samtale skal kunne tilbydes inden for 7 dage. Samtalerne kan handle om hjælp til lidt af hvert, fx at få vendt forskellige problemstillinger, få overblik over hjælpemuligheder, hjælp til at overskue økonomi, boligsituation, uddannelse eller job mv. Formålet med de rådgivende samtaler er dels at afdække den enkelte unges problemer og støttebehov og lave aftaler om et eventuelt videre forløb, dels at vende de unge i døren, som ikke har behov for et længere forløb, men måske bare har brug for at lette hjertet. Unge, som vurderes at have psykiatriske problemstillinger og dermed brug for mere intensiv støtte, end der kan tilbydes i det åbne tilbud, skal desuden hjælpes videre til relevante tilbud på sundhedsområdet. I forhold til forældre til psykisk sårbare unge er formålet med de rådgivende samtaler dels at rådgive forældrene i forhold til deres barn, dels at vurdere, hvorvidt de vil kunne profitere af at deltage i netværksgrupper med andre forældre til psykisk sårbare unge. Samtalerne forestås af en fagprofessionel, fx en socialrådgiver, som dels har god indsigt i øvrige tilbud i kommunen, dels har kompetencerne til at vurdere, hvilke støtte- og behandlingstilbud, der bedst kan løse den enkelte unges problemer og behov. Det er vigtigt, at den fagprofessionelle har kompetencerne til at etablere en personlig kontakt og relation til den unge ved at lytte og stille spørgsmål, samt anerkende den unges oplevelser og situation. Det er desuden vigtigt, at der sker en systematisk vurdering af den enkelte unges trivsel evt. ved brug af et valideret screeningsredskab. Antallet af samtaler vil afhænge af, den fagprofessionelles vurdering af behovet. Element 4: Behandlings-/ samtaleforløb Der skal i regi af det åbne tilbud være mulighed for, at få individuelle tidsafgrænsede behandlingsforløb. Forløbene forventes at være af 2-6 måneders varighed afhængigt af den enkelte unges behov. De unge skal tilbydes opstart af et behandlingsforløb inden for 14 dage fra deres første henvendelse til tilbuddet. Formålet med forløbene er at hjælpe de unge med at håndtere specifikke udfordringer af psykisk karakter. Samtalerne kan fx handle om at håndtere mistrivsel og lettere former for psykiske udfordringer som angst, lavt selvværd og depression. Ved opstarten af et behandlingsforløb skal der laves målsætninger for den unges udbytte af forløbet, og der skal løbende følges op på målene. Det er et krav, at forløbene varetages af en relevant uddannet faglighed, fx psykolog eller psykoterapeut (med uddannelse godkendt af Dansk Psykoterapeutforening), og at der benyttes vidensbaserede metoder som fx kognitiv adfærdsterapi, social læringsteori, positiv psykologi, mestringsteori mv. Der bør desuden være adgang til tværfaglig sparring for den fagprofessionelle. Samtalerne kan enten varetages i selve tilbuddet eller af en samarbejdspartner. Element 5: Gruppeforløb for unge Der skal i regi af det åbne tilbud være mulighed for at deltage i gruppeforløb med andre unge. Formålet med gruppeforløbene er at skabe et rum for de unge, hvor de kan dele og bearbejde oplevelser og følelser med andre unge i samme situation samt at skabe mulighed for, at de unge kan støtte hinanden og danne netværk og venskaber. 6

7 Gruppeforløbene kan varetages af fagprofessionelle eller frivillige peers, dvs. frivillige, der bruger egne erfaringer (og i denne sammenhæng erfaringer med psykisk sårbarhed) til at støtte andre i samme livssituation. Såfremt gruppeforløbene varetages af frivillige peers vil det være et krav, at de frivillige klædes på til opgaven og løbende superviseres af fagprofessionelle. Det er et krav, at der benyttes vidensbaserede metoder, dvs. velafprøvede metoder, som har vist positive resultater for en sammenlignelig målgruppe. Målgruppen for gruppeforløbene er unge i alderen årige unge med specifikke psykiske vanskeligheder. Gruppeforløbene skal være aldersopdelte, så henholdsvis den yngre og den ældre del af målgruppen deltager i grupper for sig. Grupperne bør desuden være opdelt i forhold til karakteren eller sværhedsgraden af de unges psykiske problemer. Der kan indgås aftale med frivillige foreninger eller NGO er om samarbejde om levering af denne del af tilbuddet. Element 6: Netværksgrupper for forældre For forældre, som har behov for mere end 1-5 rådgivningssamtaler, skal der i regi af det åbne tilbud være mulighed for at deltage i netværksgrupper med andre forældre. Forløbene kan bestå af 6-12 mødegange og skal ledes af en gruppeleder, som fx kan være uddannet psykolog, psykoterapeut eller socialrådgiver. Herudover kan forskellige fagligheder eventuelt inddrages i forbindelse med oplæg, temaaftener og lignende. Forældrene i målgruppen for netværksgrupperne kan både være forældre til unge, som modtager hjælp i det forebyggende kommunale tilbud og forældre til øvrige psykisk sårbare unge. Netværksgrupperne skal give forældrene en øget viden, redskaber og forståelse for deres barns vanskeligheder og situation, samt styrke dem i at håndtere de problemstillinger, som den unges vanskeligheder kan medføre for den unge, eventuelle søskende og familien som helhed. Grupperne kan fx sammensættes efter barnets alder, de udfordringer forældrene oplever eller barnets problemstillinger. I sammensætningen af grupper er det vigtigt at sikre, at forældrene kan spejle sig i hinandens udfordringer, og at forældrene ofte oplever de samme udfordringer på tværs af børnenes vanskeligheder og eventuelle diagnoser. Møder i netværket bør holdes uden for normal arbejdstid, for at sikre at flest muligt har mulighed for at deltage. Netværket kan eventuelt faciliteres i samarbejde med en relevant frivillig forening eller NGO. Element 7: Afrunding og opfølgning For de unge, som ikke længere har behov for støtte fra det åbne tilbud, skal der være en afrunding af deres forløb, ligesom der skal følges op 1-2 gange efter forløbet er afsluttet. Formålet er at sikre, at den unge kommer godt videre i livet og at vurdere, om tilbuddet har haft den ønskede effekt. Opfølgningen kan fx ske 3 og 6 måneder efter et afsluttet forløb via forskellige kanaler alt efter behov (fremmøde, telefonisk, chat mv.). Det er vigtigt, at der i det åbne tilbud arbejdes ud fra et princip om en åben dør, dvs. at unge, som har afsluttet et forløb i tilbuddet, altid skal have muligheden for at vende tilbage, hvis der igen opstår et behov for hjælp og støtte. Derudover bør det åbne tilbud arbejde ud fra et stafet-princip, som indebærer, at unge, som ikke længere kan profitere af det åbne tilbud, men som fortsat har behov for støtte, ikke afsluttes uden, at en anden aktør eller netværk har overtaget den unge. Element 8: Koordination 7

8 Det åbne tilbud skal være tæt koblet til og have en koordinerende funktion i forhold til øvrige relevante tilbud og aktører i kommunen, psykiatrien, på ungdomsuddannelser, i civilsamfundet m.v. Det indebærer, at medarbejderne i tilbuddet skal koordinere indsatsen i det forebyggende tilbud med de øvrige indsatser den enkelte unge eventuelt får. Det kan fx være i jobcenter regi eller i PPR. Det indebærer også, at de unge, som ikke kan profitere af det åbne tilbud, eller har brug for mere intensiv støtte, skal henvises/guides og eventuelt følges hen til andre tilbud i kommunen eller behandlingspsykiatrien. Det fordrer, at den eller de medarbejdere, som gennemfører de 1-5 anonyme rådsamtaler, har et solidt indblik i, hvad der findes af øvrige tilbud i kommunen, psykiatrien, på ungdomsuddannelser, i civilsamfundet m.v. 7.2 Beskrivelse af tilbuddets snitflader Såfremt projektkommunerne allerede arbejder med et eller flere af de otte centrale og obligatoriske elementer og ønsker at integrere disse i det forebyggende tilbud, vil der være mulighed herfor. De centrale og obligatoriske elementer skal således ikke nødvendigvis knyttes til samme leverandør eller matrikel. Det vil sige, at der fx kan indgås aftale med en frivillig forening om, at foreningen leverer gruppeforløbene (element 5), og at forløbene foregår i foreningens egne lokaler. I så fald vil de i afsnit 7.1 beskrevne krav dog fortsat være gældende, herunder at de frivillige, som varetager gruppeforløbene, klædes på til opgaven og løbende superviseres af fagprofessionelle mv. Der er flere eksisterende indsatser i kommunerne og i civilsamfundet, hvori der indgår rådgivning og/ eller psykologbistand til børn og unge, og som det kan være relevant at sammentænke med det forebyggende tilbud, herunder fx PPR, Ungerådgivningen, og kommunernes tilbud om særlig støtte til udsatte børn og unge efter servicelovens 11 samt den nyligt indførte kommunale ungeindsats mv. Figuren herunder viser nogle af de indsatser, som det kan være relevant at sammentænke med det forebyggende tilbud. 8

9 7.3 Understøttelse En ekstern leverandør vil få til opgave at yde processtøtte og evaluere projektkommunernes arbejde med at implementere og udvikle det forebyggende tilbud. Evalueringen skal bidrage til en national vidensudvikling på området, der skal komme danske kommuner bredt til gode. Det forudsætter, at de deltagende projektkommuner indgår i en struktureret og systematisk udviklingsproces, hvor det forebyggende tilbud beskrives, og hvor projektkommunerne bidrager aktivt til evalueringen. Socialstyrelsen vil i projektperioden være ansvarlig for at sikre vidensdeling på tværs af projektkommunerne og for løbende at revidere beskrivelsen af det forebyggende tilbud. I det følgende vil det blive nærmere beskrevet, hvilke opgaver henholdsvis den eksterne leverandør og Socialstyrelsen er ansvarlige for at løse, samt hvilke aktiviteter projektkommunerne forventes at deltage i Processtøtte Formålet med processtøtten er at sikre en god implementerings- og modningsproces i den enkelte kommune og bidrage til, at kommunerne får udviklet, tilpasset og kvalificeret én samlet model på tværs af alle projektkommunerne. Som led i processtøtten kan projektkommunerne forvente, at skulle deltage i følgende aktiviteter: Lokale møder med den eksterne leverandør med henblik på at kvalificere det tilbud, kommunen har beskrevet i sin puljeansøgning Kortlægning af kommunens eksisterende tilbud til målgruppen i samarbejde med den eksterne leverandør Lokale møder med den eksterne leverandør med henblik på at udarbejde og løbende følge op på kommunens implementeringsplan Lokale møder med den eksterne leverandør med henblik på at kvalificere og følge op på kommunens rekrutteringsstrategi. Kvalificering af tilbud Kommunen skal være indstillet på at arbejde tæt sammen med den eksterne leverandør om at kvalificere det tilbud, kommunen har beskrevet i sin puljeansøgning og identificere nøgleindikatorer for kvaliteten og resultaterne af tilbuddet. Det indebærer, at alle aspekter af projektet løbende drøftes grundigt igennem, herunder projektets forandringsteori, målgruppe, metoder, organisering, medarbejdere mv. med henblik på at lave eventuelle justeringer, hvis der er behov for det. Udarbejdelse af og opfølgning på implementeringsplaner Kommunen skal i samarbejde med den eksterne leverandør lave en implementeringsplan. Implementeringsplanen skal give et overblik over alt det, der skal gøres for at blive klar til at modtage de første unge i det åbne tilbud, og for at tilbuddet efterfølgende kan leveres med høj faglig kvalitet og deraf følgende resultater for målgruppen. Kommunen skal desuden deltage i 1-2 årlige implementeringsmøder med den eksterne leverandør og evt. Socialstyrelsen med fokus på implementeringsplanen og fremdriften i projektet. 9

10 Kvalificering af rekrutteringsstrategi Kommunen skal sammen med den eksterne leverandør kvalificere den rekrutteringsstrategi, kommunen har beskrevet i sin puljeansøgning samt løbende følge op på, hvordan det går med rekrutteringen af unge og forældre, og om der er behov for tiltag, der kan styrke rekrutteringen. Kortlægning af eksisterende tilbud til målgruppen Kommunen skal sammen med den eksterne leverandør kortlægge de eksisterende kommunale og frivillige tilbud til psykisk sårbare unge i kommunen og sammentænke det åbne tilbud med disse, dvs. undersøge, hvordan det åbne tilbud kan supplere og samarbejde med de eksisterende tilbud Evaluering Den eksterne leverandør, som yder processtøtte, vil også få til opgave at evaluere projektkommunernes forebyggende tilbud med fokus på de centrale og obligatoriske elementer, som går på tværs af kommunernes tilbud. Det overordnede formål med evalueringen er at bidrage til en tværgående national vidensudvikling til gavn for danske kommuner. Evalueringen har desuden til formål at understøtte læring og den fortløbende udvikling og tilpasning af det forebyggende tilbud, herunder skal evalueringen bidrage med viden om implementering, resultater og omkostninger forbundet med tilbuddet. Den afsluttende evalueringsrapport vil også indeholde en vurdering af tilbuddets potentiale baseret på de foreløbige resultater, implementeringserfaringer og den økonomiske evaluering. Projektkommunerne skal bidrage til evalueringen af tilbuddets implementering, resultater og økonomi, og de kan bl.a. forvente at skulle bidrage i form af: Deltagelse i vejledning i indsamling og brug af data Monitorering og dokumentation af implementeringen Målinger af resultater for borgere Dokumentation og målinger af resultater på organisatorisk niveau Indsamling af data for tilbuddets omkostninger Deltagelse i interviews eller casebesøg af ekstern evaluator Indgåelse af databehandleraftale med Socialstyrelsen og/eller leverandør i overensstemmelse med gældende regler For interesserede projektkommuner vil der desuden være mulighed for at deltage i kompetenceudvikling i Socialstyrelsens værktøj SØM (Den Socialøkonomiske Investeringsmodel), som kan beregne de økonomiske konsekvenser ved investeringer i sociale indsatser og tilbud Tværkommunale aktiviteter Socialstyrelsen vil være ansvarlig for at sikre vidensdeling på tværs af projektkommunerne og for løbende at revidere modelbeskrivelsen. Kommunerne kan derfor forvente at skulle deltage i en række tværkommunale aktiviteter, som kan bidrage med ny viden og inspiration til kommunernes udviklingsarbejde samt til justering af det forebyggende tilbud. De tværkommunale aktiviteter skal desuden understøtte, at der bliver skabt en fælles forståelse af og ejerskab til projektet i kommunerne. 10

11 Projektkommunerne kan forvente at deltage i følgende tværkommunale aktiviteter: Lokalt opstartsmøde med Socialstyrelsen og leverandør 3 tværkommunale heldags workshops 3 tværkommunale læringsseminarer af 2 dages varighed mhp. tilpasning af det forebyggende tilbud Afsluttende arrangement i 4. kvartal 2022 Deltagelse i formidlingsaktiviteter vedr. erfaringer og resultater fra projektet i 4. kvartal 2022 Tværkommunalt opstartsmøde I starten af 2020 afholder Socialstyrelsen et opstartsmøde for projektkommunerne. Formålet med mødet vil bl.a. være at få en fælles forståelse af projektet samt at få afdækket eventuelle implementeringsudfordringer i projektet, som skal håndteres. Projektkommunerne vil være forpligtede til at deltage i mødet og eventuelt præsentere deres projekter. Tværkommunale workshops og læringsseminarer Socialstyrelsen afholder 3 heldags workshops og 3 læringsseminarer af to dages varighed i perioden Formålet er at udvikle og eventuelt justere den fælles modelbeskrivelse, herunder også forandringsteorien, på baggrund af kommunernes foreløbige erfaringer med det forebyggende kommunale tilbud. På workshopdagene/læringsseminarerne vil der være fælles drøftelser af succeser og udfordringer i arbejdet med modellen samt af, hvordan modellen kan kvalificeres yderligere. Der vil desuden være mulighed for, at kommunerne kan erfaringsudveksle og vidensdele. Kommunerne vil være forpligtede til at deltage aktivt i drøftelserne og eventuelt også med oplæg. I forlængelse af de enkelte workshops vil det være Socialstyrelsens opgave at opdatere modelbeskrivelsen. Afsluttende arrangement Ultimo 2022 afholder Socialstyrelsen et afsluttende arrangement med deltagelse af projektkommunerne og leverandør samt eventuelt øvrige kommuner med interesse i projektet. Formålet med afslutningsarrangementet vil dels være at fejre en (forhåbentlig) veloverstået projektperiode, dels at få præsenteret resultaterne af evalueringen af leverandør. Projektkommunerne vil være forpligtede til at deltage og eventuelt holde oplæg om erfaringerne med det forebyggende tilbud. 7.4 Midler Der kan søges om støtte fra ansøgningspuljen til dækning af projektrelaterede udgifter i forbindelse med implementeringen, modningen og evalueringen af modellen. Det kan eksempelvis være til ansættelse og kompetenceudvikling af medarbejdere, ansættelse af projektleder eller aktiviteter vedr. etablering af det organisatoriske set-up omkring det forebyggende tilbud. Der kan udelukkende søges til nye indsatser og tilbud, der kan ikke søges midler til eksisterende indsatser eller tilbud, selvom de indgår i projektet. For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit Tidsplan Tidsplanen for projektet er: 11

12 Januar 2020 Januar 2020 december Fælles opstartsmøde for projektkommuner - Opstart af processtøtte til projektkommuner Forberedelsesfase: - Løbende processtøtte til projektkommuner - Kvalificering af projektkommunernes tilbud og rekrutteringsstrategier - Udarbejdelse af implementeringsplaner - Kortlægning af eksisterende tilbud til målgruppen i kommunerne - Vejledning i indsamling og brug af data Januar 2021 december Læringsseminar 4. kvartal 2020 Implementeringsfase: - Løbende processtøtte og deltagelse i evaluerings- og tværkommunale aktiviteter - Indsamling af evalueringsdata - Heldagsworkshop 2. kvartal Læringsseminar 4. kvartal Heldagsworkshop 2. kvartal Læringsseminar 4. kvartal 2022 December Afslutningsarrangement - Formidlingsaktiviteter afvikles 8. Projektperiode Puljemidlerne skal anvendes i perioden fra december 2019 til december Tildelingskriterier og vurdering Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1. De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt. Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier Vurdering Tildelingskriterier 12

13 1. Ansøgerkreds, formål, målgruppe og målsætninger Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe. 2. Det forebyggende tilbud Tilskudsmodtager skal udvikle et forebyggende kommunalt tilbud målrettet psykisk sårbare unge fra år samt forældre til psykisk sårbare unge, der kan have gavn af et forebyggende tilbud. Tilbuddet skal tage afsæt i de centrale og obligatoriske elementer, som er blevet udledt af en indledende screening af lovende indsatser og metoder. Tilbuddet skal være åbent og have en central koordinerende funktion i forhold til øvrige relevante tilbud i kommunen, psykiatrien, på ungdomsuddannelser, i civilsamfundet mv. Der skal i regi af tilbuddet være mulighed for en individuel indsats, der matcher den unges behov for støtte, herunder i form af korterevarende vejledning og forebyggende behandlingsforløb. Tilbuddet skal give forældre en øget viden, redskaber og forståelse for deres barns vanskeligheder og situation, samt styrkelse i at håndtere de problemstillinger, som den unges vanskeligheder kan medføre for den unge, evt. søskende og familien som helhed. 3. Organisering og ledelse Tilskudsmodtager skal have en organisering, som bl.a. understøtter projektets gennemførelse og målopfyldelse. Tilskudsmodtager forpligter sig til at modtage processtøtte og rådgivning til udvikling, kvalificering og implementering af tilbuddet. Tilskudsmodtager skal samarbejde med en ekstern leverandør, herunder levere data og dokumentation til en evaluering. 4. Forankring Tilskudsmodtagere skal forankre indsatsen efter tilskudsperiodes ophør. 5. Budget Der er overensstemmelse mellem budgettet og aktiviteter og lign. 6. Sammenhæng Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger, aktiviteter, budget mm. Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående: Ad 1) Formål, målgruppe og målsætninger: Det vil blive vurderet, om projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe. Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet har til formål, at bidrage til, at de unge modtager hjælp på den mindst indgribende måde og i et sammenhængende forløb med henblik på, at de og deres familier besvarer tilknytningen til hverdagslivet med skole, fritidsinteresser, familie, uddannelse 13

14 og arbejde. Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål. Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem indgår i målgruppen? Det skal beskrives, hvad der kendetegner henholdsvis de unge og forældre, som indgår i målgruppen for de forskellige indsatser i det forebyggende tilbud. Hvor mange fra målgruppen forventes at deltage i de forskellige indsatser, som tilbydes i det forebyggende tilbud? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange unge og forældre der indgår i projektet. Socialstyrelsen vil løbende i projektperioden følge op på antallet af unge og forældre i projektkommunerne. Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. I så fald skal det beskrives. Kommunens rekrutteringsstrategi skal desuden beskrives, dvs. hvilke formidlings- og opsøgende aktiviteter, kommunen vil iværksætte for sikre, at der kan rekrutteres tilstrækkeligt mange borgere til tilbuddet, samt hvad kommunen vil gøre, hvis rekrutteringen af borgere bliver sværere end forventet. Ad 2) Det forebyggende tilbud: Det vil blive vurderet, om projektet opfylder kravene til det forebyggende tilbud, jf. tabel 1. Til brug for vurderingen ønskes en beskrivelse af: Hvordan ansøger påtænker at arbejde med samtlige centrale og obligatoriske elementer, der indgår i modellen til modning, herunder indsatsernes varighed og intensitet, hvilke vidensbaserede metoder, der vil blive benyttet mv. Hvordan ansøger påtænker, at det forebyggende tilbud kan samarbejde med og supplere eksisterende kommunale og frivillige tilbud til målgruppen. Såfremt kommunerne ønsker at integrere tilbuddet i de i afsnit 7.2 beskrevne indsatser, beskrives dette nærmere med fokus på organisering, rekruttering og ledelse. Ad 3) Organisering og ledelse: Det vil blive vurderet, om ansøger har en organisering, som bl.a. understøtter projektets gennemførelse og målopfyldelse. Til brug for vurderingen skal projektets organisering og ledelse beskrives, herunder projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. Dette skal gøres ved en beskrivelse af: Den organisatoriske placering af det forebyggende tilbud, herunder hvordan det forebyggende tilbud planlægges implementeret. Hvilke medarbejdere der forventes ansat i det forebyggende tilbud, herunder antallet af medarbejdere og deres faglige baggrund samt rolle- og opgavefordeling. Hvordan det sikres, at alle relevante sektorer, forvaltninger og afdelinger involveres i implementeringen af det forebyggende tilbud (fx almen praksis, myndighed, jobcenter, PPR m.fl.). Hvilke kompetencer der vil blive lagt vægt på i ansættelsen af en projektleder, såfremt projektlederen ikke er udpeget. 14

15 Hvordan ledelse og chefer vil følge og bidrage til implementeringen af det forebyggende tilbud i projektperioden. Det er desuden et krav, at kommunerne modtager processtøtte og deltager i evalueringsaktiviteter samt tværkommunale aktiviteter, som kan bidrage med ny viden og inspiration til kommunernes udviklingsarbejde samt til justering af modellen for det forebyggende tilbud. Kommunerne skal i ansøgningsskemaet forpligte sig på at modtage processtøtte og deltage i evaluerings- og tværkommunale aktiviteter. Kommunerne bør endvidere indarbejde dette i deres tidsplan og budgetter for projekterne. Ansøger skal desuden forpligte sig på at levere data og dokumentation til en evaluering (Se afsnit om evaluering). Ad 4) Forankring: Det vil blive vurderet, hvorvidt ansøger har beskrevet en realistisk plan for forankring af det forebyggende tilbud såfremt det viser positive resultater - efter tilskudsperiodens ophør. Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet kan videreføres og forankres finansielt og organisatorisk efter tilskudsperiodens udløb. Det skal her beskrives, hvordan den finansielle finansiering søges opnået herunder fremgangsmåden og finansieringskilden. Ad 5) Budget: Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet. Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til. Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit Ad 6) Sammenhæng Det vil blive vurderet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger, aktiviteter, budget mm. Vurderingen foretages på baggrund af ansøgers samlede beskrivelse af projektet under ovenstående tildelingskriterier. 10. Tilskudsberettigede udgifter Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time. Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter. Lønniveauet må ikke væ 15

16 re højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. Relevant information kan findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. 2. Udgifter til honorarer til konsulenter. 3. Udgifter til revisor. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til offentlig transport. 7. Udgifter til aktiviteter. 8. Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter for kommunale fagfolk og frivillige af begrænset omfang 9. Udgifter til formidling. 10. Udgifter til lokaler. 11. Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.) 12. Udgifter til mindre materialeanskaffelser indtil kr. pr. projektår (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). Såfremt der søges om tilskud til materialeanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet. 13. Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse. Relevansen beskrives i en note til budgettet. 11. Ikke tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Materialeanskaffelser for over kr. pr. projektår. 2. Køb af fast ejendom. 3. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 4. Dækning af underskud eller anden gæld. 5. Støtte til enkeltpersoners underhold. 6. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side, herunder udgifter til køb af processtøtte og rådgivning til udvikling, kvalificering og implementering af tilbuddet samt udgifter til køb af evaluering. 7. Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige 8. Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold. 9. Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne. 12. Udarbejdelse af budget Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer) 16

17 Ansøgers navn og adresse Krav til budgettet Udgifter skal specificeres i budgettet. Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse. Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet. Periodiserede budgetter Følgende bestemmelser om periodiserede budgetter vedrører kun fremsendelsen af det reviderede budget og dermed ikke det vejledende budget, der fremsendes ved ansøgningen. Har det ansøgte projekt et budget på kr. eller derover, skal udgifterne periodiseres, således at udgiften budgetteres i den måned, den forventes afholdt. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Hvis det ansøgte beløb er mindre end kr., behøver projektudgifter ikke at være opdelt i måneder. De kan samles i den første måned, hvor projektet har udgifter. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Noter til budgettet Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Moms Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 13. Ansøgningsfrist og -procedure Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2019 kl Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. 17

18 Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen primo december Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Rikke Plauborg i Socialstyrelsen via ripl@socialstyrelsen.dk Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen kan stilles til Mai-Britt Rasmussen i Socialstyrelsen via mbra@socialstyrelsen.dk. Tekniske spørgsmål om Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Bilag til ansøgningen Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt. budgetnoter. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen. Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag. Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning Hvis der opleves it-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Tilskudsforvaltning kontaktes via telefon eller via mail (portal@socialstyrelsen.dk) inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det it-tekniske problem, for at ansøgningen kan komme i betragtning. I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt). Hvis ikke dette kan fremsendes, afvises ansøgningen. I begge tilfælde skal ansøger kunne fremsende ansøgning og budget til Tilskudsforvaltning i umiddelbar forlængelse af henvendelsen. Henvendelser som modtages 48 timer efter ansøgningsfristen vil ikke komme i betragtning. 14. Statsstøtte EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EUretten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked. 18

19 Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning. Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: Socialstyrelsen, den 4. september 2019 Birgitte Anker / Mette Holm Sørensen 19

20 1 Bl.a. rapporterne Den nationale sundhedsprofil 2017 fra Sundhedsstyrelsen, Børn og unges mentale helbred fra Vidensrådet for Forebyggelse i 2014 og Børn og Unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2018 fra SFI. 2 Sundhedsstyrelsen (2017): Danskernes sundhed. Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen Mental sundhed. Et nyt behandlingstilbud til børn og unge. Fælles udspil fra Dansk Psykolog Forening, Børne og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Bedre Psykiatri og Danske Regioner, Mental sundhed. Et nyt behandlingstilbud til børn og unge. Fælles udspil fra Dansk Psykolog Forening, Børne og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Bedre Psykiatri og Danske Regioner,