Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til styrket familiebehandling i udsatte familier

Transkript

1 VEJ nr 9763 af 08/09/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 11. september 2019 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., Socialstyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til styrket familiebehandling i udsatte familier Ansøgningsfrist den 30. oktober 2019 kl. 12:00 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning 2 Ansøgningspuljens formål 3 Ansøgerkreds 4 Målgruppe 5 Baggrund om ansøgningspuljen 6 Forventede resultater 7 Indhold i projektet 7.1 Familiebehandlingsindsatsen Sammenhængende indsats Tilknytning til almenområdet Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid Fælles metodisk fundament Systematisk relationsarbejde Flerfamilieaktiviteter Involvering af familiens brede netværk 7.3 Understøttelse Processtøtte Aktionsforskning Evaluering Tværkommunale aktiviteter 7.4 Tidsplan 7.5 Midler 8 Projektperiode 9 Tildelingskriterier og vurdering 10 Tilskudsberettigede udgifter 11 Ikke tilskudsberettigede udgifter 12 Udarbejdelse af budget 13 Ansøgningsfrist og -procedure 2

3 14 Statsstøtte 15 Bilagsoversigt 3

4 1 Indledning Som led i satspuljeaftalen for 2019 blev der afsat i alt 22,6 mio. kr. til ansøgningspulje til styrket familiebehandling i udsatte familier. Midlerne er afsat i finansloven for 2019 på Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljens formål er at udvikle en generel model for en behandlingsindsats indeholdende fælles principper og metoder, som er målrettet udsatte familier, og hvor hensigten er at afhjælpe og løse udfordringerne i familierne, herunder undgå at familiens barn eller ung skal anbringes. Med udvikling menes, at behandlingsindsatsen skal kvalificeres og modnes. Projektkommunerne skal i fællesskab modne én familiebehandlingsindsats bestående af en række obligatoriske elementer. Målet er dels at bidrage til lokale indsatser, der styrker forældrekompetencer for de udsatte familier og hermed barnets eller den unges udvikling og dels at sikre national vidensudvikling på området, som også kan komme andre kommuner til gode. 3 Ansøgerkreds Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner. Kommunerne skal have en lovende praksis på området, som de ønsker at videreudvikle, modne og vidensbasere i fællesskab med andre kommuner. Det vil sige kommuner, der aktivt arbejder med at kvalificere og styrke familiebehandlingsindsatsen for udsatte familier. Det forventes, at ca. 4-5 kommuner vil modtage støtte fra ansøgningspuljen. Kommuner kan ansøge puljen, uanset om de i forvejen kun arbejder med et eller med flere af de obligatoriske elementer i familiebehandlingsindsatsen. Det forventes dog, at alle projektkommuner arbejder med alle obligatoriske elementer i familiebehandlingsindsatsen i projektperioden. 4 Målgruppe Ansøgningspuljens målgruppe er udsatte familier, hvor der er risiko for, at et barn eller en ung skal anbringes, men hvor det skønnes, at man ved en intensiv og koordineret indsats i familien kan skabe positiv udvikling og muligvis undgå en anbringelse. Familierne skal være i målgruppen for døgnophold/døgnbehandling. Problematikkerne kan f.eks. være at: børnene udviser risikoadfærd samt manglende trivsel og alderssvarende udvikling forældrene har utilstrækkelige forældrekompetencer og mangel på gode sociale relationer 4

5 der er særlige familieforhold som misbrug, overgreb, psykisk sygdom m.m., der kan være med til at øge risikoen for, at børn og unge oplever mistrivsel og udvikler problemer, der kan skade deres udvikling. Det er familier, hvor det er den socialfaglige vurdering, at en fokuseret og koordineret længerevarende familiebehandlingsindsats på en varighed af mellem 3 til 12 måneder forventes at skabe en positiv udvikling. 5 Baggrund om ansøgningspuljen I satspuljeaftalen for blev der sat midler af til et nyt Udviklings- og Investeringsprogram på børne- og ungeområdet (BUIP). BUIP en har til formål at understøtte en mere vidensbaseret og effektfuld socialpolitik med afsæt i indsatser, som efterspørges i kommunerne, og at udvikle metoder og indsatser ud fra Børne- og Socialministeriets Strategi for udvikling af sociale indsatser (SUSI). Der er afsat midler til fire projekter under BUIP en. Denne ansøgningspulje omhandler det ene af disse projekter; Styrket familiebehandling i udsatte familier. Projektkommunerne skal i tæt samarbejde med Socialstyrelsen og konsortiet Implement Consulting Group og Socialt Udviklingscenter (ICG-SUS) modne en familiebehandlingsindsats, der er målrettet udsatte familier, hvor der er risiko for, at et barn eller en ung bliver anbragt, men hvor det skønnes, at man ved intensiv og koordineret indsats i familien kan skabe positiv udvikling og muligvis undgå en anbringelse. 6 Forventede resultater Det forventes, at der inden for projektperioden ses resultater i forhold til målene på borgerniveau og organisatorisk niveau. Forventede resultater på borgerniveau: - at forældrene har fået en mere stabil og struktureret hverdag - at forældrene har fået styrket deres forældrekompetencer - at barnets eller den unges trivsel forbedres og problemadfærd mindskes Forventede resultater på organisatorisk niveau: - at familiebehandlingsindsatsen bliver velbeskrevet, tilpasset og modnet - at familiebehandlingsindsatsen implementeres succesfuldt i de deltagende kommuner - at familiebehandlingsindsatsen er omkostningseffektiv og viser lovende resultater 7 Indhold i projektet 7.1 Familiebehandlingsindsatsen ICG-SUS har for Socialstyrelsen foretaget en vidensafdækning af relevant forskning og erfaringer i kommuner med konkrete indsatser såvel som lovende praksis, herunder på døgninstitutioner for hele familien. I vidensafdækningen er der også indhentet erfaringer fra udsatte familier. 5

6 På baggrund af vidensafdækningen er der udvalgt en familiebehandlingsindsats, der består af syv obligatoriske elementer: Sammenhængende indsats Tilknytning til almenområdet Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid Fælles metodisk fundament Systematisk relationsarbejde Flerfamilieaktiviteter Involvering af familiens brede netværk. Fælles for alle de obligatoriske elementer er, at de er styrende for den måde, der skal arbejdes på under modningen af indsatsen, og at de skal omsættes i den konkrete praksis. De syv obligatoriske elementer uddybes nedenfor og i bilaget: Indsatsbeskrivelse for styrket familiebehandling i udsatte familier Sammenhængende indsats Formålet med at have fokus på en sammenhængende indsats på tværs af forvaltningsområder i en familiebehandlingsindsats er at opnå størst mulig effekt af indsatsen. Det sker ved, at krav, mål og indsatser koordineres på tværs og tilpasses den enkelte families formåen og nærmeste udviklingszone. Det letter presset på familierne, at indsatserne er velkoordineret og tilrettelagt i en rækkefølge, så familierne får ro og overskud til at arbejde med de forskellige indsatser Tilknytning til almenområdet Formålet med at arbejde med tilknytning til almenområdet i familiebehandlingen er, at en fastholdelse af normalitetsbegrebet i familiens hverdag har vist sig særligt væsentlig for indsatsens effekt. Samtidig bidrager det til en succesfuld fastholdelse af en positiv udvikling i familien efter indsatsens ophør. Særligt afgørende er det, at barnets eller den unges hverdagsliv i institution og skole understøttes, styrkes og fastholdes på bedst mulig vis under og efter indsatsen Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid Formålet med at anvende fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden i familiebehandlingen er at mindske familiens behov for døgnbehandling. Støtten er tilrettelagt ud fra familiernes aktuelle behov på tidspunkter i døgnet, der ikke nødvendigvis ligger i den normale fastsatte arbejdstid. Den fleksible tilrettelæggelse af arbejdstiden er en forudsætning for at kunne arbejde praktisk handleanvisende og situationsspecifikt i hjemmet Fælles metodisk fundament Formålet med at arbejde med et fælles metodisk fundament i familiebehandlingsindsatsen er at sikre et fælles mindset hos de fagprofessionelle, der arbejder med udsatte familier. Dette understøtter en fælles retning i tilrettelæggelsen af indsatsen samt metodisk gennemslagskraft i udførelsen. 6

7 7.1.5 Systematisk relationsarbejde Formålet med at arbejde systematisk med relationen mellem behandler og familie er at skabe en tillidsfuld og tryg relation mellem parterne. Relationen er forudsætningen for at opnå en positiv effekt af familiebehandlingsindsatsen. Samtidig er fokus på en stærk relation i overgange fra eksempelvis intensiv til en mindre intensiv indsats væsentlig, så tilliden bevares, og en god udvikling ikke bremses Flerfamilieaktiviteter Formålet med at anvende flerfamilieaktiviteter i familiebehandlingsindsatsen er at understøtte den ressourceorienterede tilgang. Forældre får mulighed for at indtage nye roller, når de oplever at have kompetencer eller tilgange i konkrete situationer, som kan inspirere andre. Flerfamilieaktiviteter giver i forlængelse af dette mulighed for læring fra ligesindede snarere end professionelle. Endelig giver flerfamilieaktiviteter en anden mulighed for faglige observationer i praksis Involvering af familiens brede netværk Formålet med at involvere familiens brede netværk aktivt i familiebehandlingsindsatsen er at understøtte en udvikling, hvor familiens relationer i det udvidede netværk så vidt muligt styrkes og aktiveres som en stabil ressource. En ressource, der kan støtte op om indsatsen og sikre, at den virker efter hensigten. Samtidig kan et aktiveret netværk i nogle tilfælde efterfølgende indgå som en del af et tydeligt sikkerhedsnet for familien, som optimalt kan mindske behovet for yderligere støttetiltag. 7.2 Modning af de obligatoriske elementer Projektkommunerne indgår i et tæt samarbejde med Socialstyrelsen og ICG-SUS om udviklingen af familiebehandlingsindsatsen, som er vidensbaseret, systematisk og trækker på projektkommunernes lokale erfaringer fra deres eksisterende praksis. De centrale mål med modningen er, at de udvalgte obligatoriske elementer bliver succesfuldt konkretiseret, tilpasset og implementeret. De kommuner, der deltager i modningen af familiebehandlingsindsatsen, skal være klar til at være innovative og nytænkende, idet den endelige familiebehandlingsindsats udvikles undervejs. Det kræver, at de deltagende kommuner investerer tid og ressourcer i at være medudviklere af familiebehandlingsindsatsen. Arbejdet med nogle af de obligatoriske elementer vil i forvejen være velkendt i den enkelte projektkommune og give anledning til mindre justeringer i praksis, mens andre vil kræve, at der tænkes nyt i forhold til ledelse, organisering og arbejdsgange i praksis. Det er en forudsætning, at de deltagende kommuner er indforstået med, at der i det samlede projekt træffes fælles beslutninger om, hvordan man i den enkelte kommune skal arbejde med indsatsen. Kommunerne skal derfor være parate til at arbejde tæt og forpligtende sammen med de øvrige projektdeltagere. Modningen vil bestå af henholdsvis en forberedelsesfase og en implementeringsfase. Formålet med forberedelsesfasen er, at kommunerne i samarbejde konkretiserer og forfiner indsatsen, så den kan implementeres i praksis. Det kræver en række overvejelser, beslutninger og handlinger, og derfor forventes det, at forberedelsesperioden vil kunne vare op til et år afhængigt af kommunens udgangspunkt i forhold til at implementere familiebehandlingsindsatsen. Kommuner, som er klar til det, overgår til implementeringsfasen tidligere. 7

8 I implementeringsfasen er det bl.a. vigtigt løbende at monitorere og tilpasse familiebehandlingsindsatsen samt at følge op på implementeringen af de centrale elementer, som er fælles for kommunerne. Socialstyrelsen og ICG-SUS vil afholde både fælles og lokale workshops og læringsseminarer i løbet af implementeringsfasen med det formål at kvalificere den familiebehandlingsindsats på baggrund af kommunernes erfaringer. 7.3 Understøttelse ICG-SUS vil yde processtøtte, aktionsforskning og evaluere projektkommunernes arbejde med at implementere og modne familiebehandlingsindsatsen. ICG-SUS vil i samarbejde med den tilknyttede aktionsforsker (jf. afsnit ) og Socialstyrelsen i projektperioden være ansvarlig for at sikre vidensdeling på tværs af projektkommunerne og for løbende at revidere familiebehandlingsindsatsen. I det følgende vil det blive nærmere beskrevet, hvilke opgaver henholdsvis ICG-SUS og Socialstyrelsen er ansvarlige for at løse, samt hvilke aktiviteter projektkommunerne forventes at deltage i Processtøtte Formålet med processtøtten er at sikre en god implementerings- og modningsproces i den enkelte kommune og bidrage til, at kommunerne får udviklet, tilpasset og kvalificeret én samlet familiebehandlingsindsats på tværs af alle projektkommuner. Processtøtten skal med udgangspunkt i aktuel bedste viden på området og kendskab til erfaringer i andre kommuner samt aktionsforskning sikre, at projektkommunerne løbende arbejder med at beskrive, videreudvikle og implementere de syv obligatoriske elementer. Som led i processtøtten kan projektkommunerne forvente, at skulle deltage i følgende aktiviteter: - Lokale møder med ICG-SUS med henblik på at udarbejde og løbende følge op på kommunens implementering - Lokale møder med ICG-SUS med henblik på at kvalificere og følge op på kommunens rekrutteringsstrategi og forankringsplan Aktionsforskning Formålet med aktionsforskningen er at skabe en modningsproces, hvor forskningsviden og praksiserfaring løbende bringes sammen i en gensidig kvalificering af familiebehandlingsindsatsen. Aktionsforskningen skal kobles tæt sammen med projektets processtøtte og evaluering og derved sikre, at der igennem hele projektet arbejdes detaljeret med indsatsens obligatoriske elementer såvel som en kontinuerlig stillingtagen til de kompetencer, der er påkrævet for at gennemføre indsatsen. Som led i processtøtten kan projektkommunerne forvente, at skulle deltage i følgende aktiviteter med den tilknyttede forsker: - 1:1 feedback - Oplæg og feedback på implementerings- og læringsseminarer - Oplæg på opkvalificeringsseminar og faglige dage 8

9 - Kontinuerligt bidrage til vidensevalueringen om hvad der virker for hvem og hvorfor - Observation af indsatsarbejde - Observationer af samarbejde mellem medarbejdere og ledere - Interviews med nøglemedarbejdere og ledere. - Udlevere eksisterende dokumentation af indsatsarbejde, herunder bevilliger, handleplaner, børnefaglige undersøgelser, journaldata, progressionsmålinger og afsluttende-/udskrivningsrapporter Evaluering Det overordnede formål med evalueringen er at bidrage til en tværgående national vidensudvikling til gavn for danske kommuner, herunder skal evalueringen bidrage med viden om implementering, resultater og omkostninger forbundet med familiebehandlingsindsatsen. Evalueringen vil primært være formativ med henblik på at understøtte læring og den fortløbende udvikling og tilpasning af familiebehandlingsindsatsen. Projektkommunerne skal bidrage aktivt til evalueringen af familiebehandlingsindsatsen implementering, resultater og økonomi, og de kan bl.a. forvente at skulle bidrage i form af: - Deltagelse i undervisning i indsamling og brug af data - Monitorering og dokumentation af implementeringen - Målinger af resultater for borgere - Dokumentation og målinger af resultater på organisatorisk niveau - Levering af data for familiebehandlingsindsatsen omkostninger - Deltagelse i interviews eller casebesøg af med ICG-SUS - Indgåelse af databehandleraftale med ICG-SUS i overensstemmelse med gældende regler - Mulighed for kompetenceudvikling i SØM (Den Socialøkonomiske Investeringsmodel) Tværkommunale aktiviteter ICG-SUS vil være ansvarlig for at sikre vidensdeling på tværs af projektkommunerne og for løbende at revidere familiebehandlingsindsatsen og de syv obligatoriske elementer. De tværkommunale aktiviteter skal desuden understøtte, at der bliver skabt en fælles forståelse af og ejerskab til projektet i kommunerne. Projektkommunerne kan forvente at deltage i følgende tværkommunale aktiviteter: - Projektorganiseringsworkshop med ICG-SUS og Socialstyrelsen med fælles kick of seminar. - Forandringsworkshops - Opkvalificeringsinternat - Læringsseminar, to dage 9

10 - Tre faglige dage - Forankringsworkshop og afslutningsseminar Projektworkshop I starten af 2020 afholder ICG-SUS og Socialstyrelsen et opstartsmøde for projektkommunerne. Formålet med mødet vil bl.a. være at med henblik på at få en fælles forståelse af projektet samt at få afdækket eventuelle implementeringsudfordringer i projektet, som skal håndteres. Projektkommunerne vil være forpligtede til at deltage i mødet og eventuelt præsentere deres nuværende familiebehandlingsindsats. Læringsseminar og forandringsworkshops Der vil blive afholdt læringsseminarer og forankringsworkshop på tværs af kommunerne. Dagene vil veksle mellem at arbejde i de lokale teams og tværgående vidensdeling og faglig inspiration. På workshopdagene/læringsseminarerne vil der være fælles drøftelser af succeser og udfordringer i arbejdet med familiebe-handlingsindsatsen samt af, hvordan familiebehandlingsindsatsen kan kvalificeres yderligere. Der vil desu-den være mulighed for, at kommunerne kan erfaringsudveksle og vidensdele. Kommunerne vil være forpligtede til at deltage i drøftelserne og eventuelt også med oplæg. Formålet er at udvikle og eventuelt justere den fælles familiebehandlingsindsats, på baggrund af kommunernes foreløbige erfaringer med familiebehandlingsindsatsen. I forlængelse af de enkelte workshops vil det være ICG-SUS opgave at opdatere familiebehandlingsindsatsen. Opkvalificeringsinternat og tre faglige dage Der gennemføres et to dages opkvalificeringsinternat for fagprofessionelle og ledere i kommunerne hvor der underviser og arbejdes med de obligatoriskes elementer. Desuden afholdes der i løbet af projektperioden tre faglige dage for fagprofessionelle og ledere med målrettet input fra aktionsforskeren, fageksperter samt eksterne undervisere. Formålet er at kvalificere nøglemedarbejdere i arbejdet med familiebehandlingsindsatsen. Forankringsworkshop og afslutningsseminar Ultimo 2022 afholder ICG-SUS i samarbejde med Socialstyrelsen et afsluttende arrangement med deltagelse af projektkommunerne og ICG-SUS samt eventuelt øvrige kommuner med interesse i projektet. Formålet med afslutningsarrangementet vil dels være at fejre en (forhåbentlig) veloverstået projektperiode, dels at få præsenteret resultaterne af evalueringen af ICG-SUS. Projektkommunerne vil være forpligtede til at deltage og eventuelt holde oplæg om erfaringerne med arbejdet med familiebehandlingsindsatsen. 7.4 Tidsplan Periode Januar 2020 december 2022 Forberedelsesfase: Aktiviteter Socialstyrelsen og ICG-SUS afholder et fælles opstartsmøde for projektkommunerne 10

11 Kortlægning af eksisterende tilbud til målgruppen i kommunerne Udvikling og kvalificering af indsatsen Udarbejdelse af lokale implementeringsplaner Implementeringsfase: Løbende processtøtte til projektkommuner Justering og videreudvikling af indsatsen Deltagelse i lokale- og tværkommunale læringsworkshops Ultimo 2022 Indsamling af data til evaluering Afslutningsarrangement Formidlingsaktiviteter afvikles 7.5 Midler Der kan søges om støtte fra ansøgningspuljen til aktiviteter forbundet med modningen af en kommunal behandlingsindsats målrettet udsatte familier, herunder f.eks. udgifter til kompetenceudvikling, løn, deltagelse i udviklingsaktiviteter, projektledelse og dokumentation af indsatsen. 8 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. januar 2020 til 31. december Tildelingskriterier og vurdering Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1. De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt. Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier Vurdering 1. Ansøgerkreds, formål og målgruppe Tildelingskriterier Projektets ansøger, formål og målgruppe skal ligge inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe. 11

12 2. Behandlingsindsatsen Kommunen skal allerede have en lovende praksis på området og ønske at videreudvikle, modne og vidensbasere denne indsats i fællesskab med andre kommuner. Kommunen skal beskrive sin eksisterende familiebehandlende indsats over for familier, hvor der er risiko for, at et barn eller ung skal anbringes, inden for den faglige ramme for lovende praksis. Kommunen skal bidrage til at udvikle en behandlingsindsatsmodel og følge modellens fælles principper og tilgange i løbet af modningen i projektperioden. Behandlingsindsatsen skal være familierettet og styrke den samlede familie igennem en støttende, udviklende og kompenserende indsats. Der kan være tale om både ambulant og døgnbehandling. Der skal være fokus på støtte i hjemmet og/eller i døgnopholdet, og fokus på at fastholde og ansvarliggøre såvel børn som forældre i løsningen af udfordringer med udgangspunkt i egne ressourcer og potentiale. Det skal være muligt i familiebehandlingsindsatsen at blive udsluset fra et døgnophold til et ambulant behandlingstilbud. Kommunen skal redegøre for, hvordan indsatsen indgår i kommunens samlede indsats til familierne i målgruppen. 3. Organisatoriske krav Kommunen skal beskrive, hvordan den vil rekruttere familier til at deltage i projektet. Kommunen skal beskrive, hvor indsatsen forankres, herunder hvordan placeringen af initiativet understøtter det helhedsorienterede og tværfaglige samarbejde omkring familierne. Kommunen skal beskrive, hvordan ledelsen løbende vil følge og bidrage til modningen af indsatsen i projektperioden, herunder sikre at der om nødvendigt arbejdes på tværs af forvaltninger. Kommunen forpligter sig på, at modningen af indsatsen sker i et tæt samarbejde med en ekstern leverandør og Socialstyrelsen. Kommunen skal indgå i dokumentation og evaluering af initiativet sammen med evaluator. 12

13 4. Forankring Kommunen skal beskrive, hvordan den planlægger at forankre indsatsen efter tilskudsperiodens ophør. 5. Budget Der skal være overensstemmelse mellem budgettet og aktiviteter og lign. Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående: Ad 1) Formål og målgruppe: Det vil blive vurderet, om projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe. Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet har til formål at bidrage til at udvikle en generel model for en behandlingsindsats indeholdende fælles principper og metoder, som er målrettet udsatte familier, og hvor hensigten er at afhjælpe og løse udfordringerne i familierne, herunder undgå at familiens barn eller ung skal anbringes. Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål. Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: - Hvem indgår i målgruppen? Det skal beskrives, hvad der kendetegner de familier, som indgår i målgruppen. - Hvor mange familier fra målgruppen forventes at deltage i projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. - Hvordan vil antal familier fra målgruppen i projektet blive opgjort? Det skal beskrives, hvordan antallet af familier optælles. - Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. I så fald skal det beskrives. Ad 2) Familiebehandlingsindsatsen Kommunen skal allerede have en lovende praksis på området. Til brug for vurderingen skal kommunen beskrive sin eksisterende familiebehandlende indsats over for familier, hvor der er risiko for, at et barn eller ung skal anbringes, inden for den faglige ramme for lovende praksis. Det vil sige, at kommunen skal beskrive sine overvejelser i forhold til, hvordan kommunen allerede arbejder med en eller flere af de obligatoriske elementer i familiebehandlingsindsatsen, som er beskrevet i ansøgningsvejledningens afsnit 7.1 og uddybet i bilaget Indsatsbeskrivelse for styrket familiebehandling i udsatte familier. Kommunen skal ønske og bidrage til at videreudvikle, modne og vidensbasere en familiebehandlingsindsats i fællesskab med andre kommuner. Kommunen skal følge modellens fælles principper og tilgange i løbet af modningen i projektperioden. Til brug for vurderingen skal kommunen beskrive sin motivation for at arbejde med de syv obligatoriske elementer, som er nærmere beskrevet i ansøgningsvejledningens afsnit 7.1 og uddybet i bilaget Indsatsbeskrivelse for styrket familiebehandling i udsatte familier. Det skal beskrives, hvordan kommunen påtænker, at de syv obligatoriske elementer implementeres i den eksisterende lokale kontekst. Kommunen skal endvidere beskrive sin motivation for at indgå i et samarbejde med andre kommuner. 13

14 Behandlingsindsatsen skal være familierettet og styrke den samlede familie igennem en støttende, udviklende og kompenserende indsats. Der kan være tale om både ambulant behandling med fokus på støtte i hjemmet og døgnbehandling med fokus på støtte i døgnopholdet, alt efter familiens problemtyngde, så familien hjælpes til at få en mere stabil og struktureret hverdag. Indsatsen kan indeholde et ambulant tilbud og/eller et tilbud i døgnophold. Hvis der er tale om et tilbud i forbindelse med et døgnophold, skal kommunen tilkendegive i ansøgningen, at det vil være muligt i familiebehandlingstilbuddet at blive udsluset fra døgnopholdet til et ambulant behandlingstilbud. Der skal både være fokus på at fastholde og ansvarliggøre såvel børn som forældre i løsningen af udfordringer med udgangspunkt i egne ressourcer og potentiale. Det skal således beskrives, hvordan forældre og børn inddrages i løsningen af deres egne udfordringer. Kommunen skal redegøre for, hvordan indsatsen indgår i kommunens samlede indsats til familierne i målgruppen. Det vil sige, at kommunen skal beskrive, hvordan indsatsen supplerer kommunens nuværende indsats, herunder hvilke udfordringer i den eksisterende indsats, der imødegås. Kommunen skal beskrive, hvordan den vil rekruttere familier til at deltage i projektet. Det kan eksempelvis beskrives, om der samarbejdes med relevante samarbejdspartnere om rekruttering, eller hvordan der rekrutteres på anden vis. Ad 3) Organisatoriske krav Det vil blive vurderet, om ansøgningspuljens organisatoriske krav er opfyldt. Til brug for vurderingen skal projektets forventede organisering beskrives. Dette kan f.eks. gøres ved en beskrivelse af projektets medarbejdere herunder forventede antal medarbejdere, deres faglige baggrund og opgavefordeling. Kommunen skal beskrive, hvor indsatsen forankres på afdelingsniveau i kommunen, herunder hvordan placeringen af initiativet understøtter det helhedsorienterede og tværfaglige samarbejde omkring familierne. Derudover skal det beskrives, hvordan ledelsen løbende følger og bidrager til modningen af indsatsen i projektperioden, herunder sikrer at der om nødvendigt arbejdes på tværs af forvaltninger. Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet forankres ledelsesmæssigt i kommunen f.eks. hvilke ledelseslag, deres organisatoriske placering, og hvem der har det overordnede ansvar. Det skal endvidere beskrives, hvordan det sikres, at der om nødvendigt arbejdes på tværs af forvaltninger f.eks. ved, at der afholdes styregruppemøder, tværfaglige dage for personale eller lign. Kommunen skal endvidere tilkendegive i ansøgningen, at: - Kommunen forpligter sig på, at modningen af indsatsen sker i et tæt samarbejde med en ekstern leverandør og Socialstyrelsen - Kommunen forpligter sig på at indgå i dokumentation og evaluering af initiativet sammen med evaluator. 14

15 Se hertil ansøgningsvejledningens afsnit 7.3 om understøttelse. Ad 4) Forankring: Det vil blive vurderet, hvorvidt kommunen har beskrevet, hvordan indsatsen planlægges forankret efter tilskudsperiodens ophør. Til brug for vurderingen skal kommunen gøre sig overvejelser om, hvordan projektet kan videreføres efter tilskudsperiodens udløb. Ad 5) Budget: Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter, organiseringen og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet. Der skal ved ansøgning indsendes et vejledende budget for projektet. Da budgettet ved ansøgning er vejledende, skal udgifterne ikke fordeles på måneder. Det er alene det samlede beløb for hele projektperioden, der skal angives. Udgifterne skal dog fortsat specificeres ud på de konkrete aktiviteter/poster i projektet. Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet Budgetskema 1, som ligger på ansøgningspuljens side på Tilskudsportalen. Ansøgningen udfyldes ved at logge ind på Tilskudsportalen. Ansøgningen udfyldes i et elektronisk ansøgningsskema, og Budgetskema 1 vedhæftes ansøgningen. Når det elektroniske ansøgningsskema er udfyldt, skal der udfyldes et elektronisk budgetskema (Budgetskema 2). Her indtastes alene det samlede ansøgte beløb fra Budgetskema 1. Kommuner, som modtager støtte fra ansøgningspuljen, skal eftersende et revideret budget, som er fordelt månedsvis, når familiebehandlingsmodellen er kvalificeret i samarbejde med den eksterne leverandør. Det vil være muligt at flytte på poster i det reviderede budget, men det vil ikke være muligt at udvide budgettet. I det reviderede budget skal udgiftsposterne fordeles på måneder. Når det reviderede budget er godkendt af Socialstyrelsen, vil det danne basis for de månedlige udbetalinger. Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til detkonkrete projekts gennemførelse. Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til. Det er et krav, at kommunerne modtager processtøtte og deltager i evalueringsaktiviteter samt tværkommunale aktiviteter, kommunerne bør indarbejde transportudgifter til dette i budgetter. Der kan forventes rejseaktiviteter 1-2 i gange kvartalet for alle årene. Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter 15

16 Ansøger skal udvise sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne. Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time. Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området. Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde. 2. Udgifter til honorarer til konsulenter. 3. Udgifter til revisor. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til offentlig transport. 7. Udgifter til aktiviteter forbundet med modningen af behandlingsindsatsen herunder udgifter til metodespecifik kompetenceudvikling, deltagelse i udviklingsaktiviteter og dokumentation af indsatsen. 8. Udgifter til formidling. 9. Udgifter til lokaler samt forplejning f.eks. i forbindelse med læringsworkshop. 10. Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.) 11. Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil kr. pr. projektår (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet. 12. Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse. Relevansen beskrives i en note til budgettet. 11 Ikke tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Materielanskaffelser for over kr. pr. projektår. 2. Køb af fast ejendom. 3. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 4. Dækning af underskud eller anden gæld. 5. Støtte til enkeltpersoners underhold. 6. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 16

17 7. Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige 8. Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold. 9. Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne. 12 Udarbejdelse af budget Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer) Ansøgers navn og adresse Krav til budgettet Udgifter skal specificeres i budgettet. Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse. Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet. Periodiserede budgetter Følgende bestemmelser om periodiserede budgetter vedrører kun fremsendelsen af det reviderede budget og dermed ikke det budget, der fremsendes ved ansøgningen. Har det ansøgte projekt har et budget på kr. eller derover, skal udgifterne periodiseres, således at udgiften budgetteres i den måned, den forventes afholdt. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Ved projekter, hvor det samlede ansøgte beløb er mindre end kr., er det ved vurderingen af projektet tilstrækkeligt at kende ansøgningens årlige budget pr. aktivitet. Derfor skal samlede ansøgte beløb, som er mindre end kr., ikke opdeles i måneder, men samles som årlige udgifter pr. aktivitet. I praksis skal udgifterne derfor samles den første måned, hvor projektet har udgifter. Enhedspriser 17

18 Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Noter til budgettet Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Moms Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 13 Ansøgningsfrist og -procedure Ansøgningsfristen er den 30. oktober kl 12:00. Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen i december. Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Anna Hobolth Østerlund i Socialstyrelsen via ahos@socialstyrelsen.dk. Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen kan stilles til Julie Knutsen Worre i Socialstyrelsen via jkwo@socialstyrelsen.dk. Tekniske spørgsmål om Tilskudsportalen kan sendes til. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Bilag til ansøgningen Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt. budgetnoter. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen. Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag. 18

19 Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning Hvis der opleves it-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Tilskudsforvaltning kontaktes via telefon eller via mail (portal@socialstyrelsen.dk) inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det it-tekniske problem, for at ansøgningen kan komme i betragtning. I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt). Henvendelser, som modtages senere end 48 timer efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning. 14 Statsstøtte EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EUretten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked. Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning. Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: 15 Bilagsoversigt Bilag: Indsatsbeskrivelse for Styrket familiebehandling i udsatte familier Socialstyrelsen, den 8. september 2019 Birgitte Anker / Mette Holm Sørensen 19