INDHOLD: NYHED: NU MED SuDOKu. Newsletter nr DEC 2005 DETCO FORSYNINGS- TJENESTE LANGT HJEMME- FRA CIS HOLDER GANG I (H)JULENE

Transkript

1 Newsletter nr DEC 2005 INDHOLD: DETCO FORSYNINGS- TJENESTE LANGT HJEMME- FRA CIS HOLDER GANG I (H)JULENE FELTUNDER- HOLDNING BESØG I AF- GHANISTAN DET LAKKER MOD ENDEN.. EN ALM. DAG I CATO ÅBENT HUS I CATO PASTA D ITALIANO GLØGG, ÆBLE- SKIVER OG JU- LEKLIP NYHED: NU MED SuDOKu

2 Der er med andre ord overbefolket i den danske lejr lige i øjeblikket med alt hvad det medfører af menneskelig aktivitet, støj og kødannelser ved kaffemaskiner og de trods alt primitive sanitære installationer. Alt i alt giver det en noget hektisk stemning, der egentlig ikke er så langt fra den, der kendes til jul derhjemme, når der er mange gæster fra nær og fjern. JULERÆS Det kan muligvis være lidt svært at forestille sig, at juletravlheden kan indfinde sig i midt i en militærlejr under andre og helt anderledes himmelstrøg end de hjemlige. Det er ikke desto mindre tilfældet her i den danske lejr på KAIA. Udover vores egne juleforberedelser, der foregår ved siden af de uafbrudte operationer, har vi haft rigtigt mange julebesøg: Chefen for Flyvestation Aalborg (udsendende myndighed), feltunderholdning, journalistbesøg og sidst men ikke mindst besøg af DR P3, der sender live fra Kabul i tre dage op til jul. Oven i dette skal lægges, at vi er midt i en midtvejsudskiftning af C-130 besætning og teknisk personel, hvor ca. ¼ af detachementets personel skiftes ud lige her før jul. Endeligt har vi de sidste par dage fungeret som gennemgangslejr for personel fra Hæren på vej hjem på juleorlov. I skrivende stund er vi ved at sige farvel og god jul til de fleste af vores gæster. Så er det tid til oprydning, tid til den sidste juleklargøring og tid til at være os selv igen for en stund. Jeg er rimeligt sikker på, at mange lige nu ønsker at puste ud efter den megen aktivitet og ser frem til en stille og hyggelig juletid i detachementets skød, hvor vi kan være os selv igen. Der er ikke noget egentligt afbræk i operationerne henover julen herude. Posten skal ud - også i helligdagene. Når det er sagt, forsøger vi selvfølgelig at tilrette programmet, så vi samlet kan holde juleaften og nytårsaften i forhåbentlige festlige og hyggelige rammer. Ikke helt som derhjemme, men det bedste alternativ i situationen. Tilbage er der blot at ønske alle jer derhjemme en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 2

3 FORSYNINGSTJENESTE LANGT HJEMMEFRA af Kennet Bøeg-Jensen, Leder Forsyning Så vil forsyningstjenesten gerne lave et indlæg i årets sidste nyhedsbrev. Vores hverdag er præget meget af den store afstand hjem til Danmark. Her tager nogle ting tid andre ting lang tid. Vi er underlagt de luner, der nu engang byder sig forsyningsvejene herned, men vi synes, at personellet generelt tager tingene med en vis oprejst ro. Et dagsforløb er svært at beskrive, idet vores dagligdag hænger meget sammen med, om vi flyver eller ej. Er tilfældet at vi ikke flyver, får vi rigeligt at se til med at fremskaffe reservedele hurtigst muligt. I samarbejde med Hærens MOVCON (logistikfolk), opstår tit kreative løsninger for at få genstande hurtigst muligt til Kabul. Ellers er vores travleste dag tirsdag. Her ankommer FREEBIRD med varer. Vi starter dagen, som alle andre dage, med et morgenmøde i forsyningsteltet, hvor det sidste døgns hændelser fremlægges, og anden info oplyses. Ud over forsyningen deltager Jordværkstedets (JVK) folk også. Dem har vi to af hernede. Efter mødet bliver der tid til at gennemgå listen over de varer, vi kan forvente at modtage denne dag. Normalt ankommer flyet først ved en 10 tiden lokalt, så indtil da bliver det bare at vente. Anni har sørget for, at de varer, vi skal have hjem til Danmark er pakket og registreret, således at MOVCON kan køre dem ud til CATO. Så er det bare, at vente på at vores flyver fra Danmark skal ankomme. Som så meget andet hernede skal man ikke forvente, at tingene kommer til tiden. Dette gælder også ankomst af fly. Men oftest kommer de på et eller andet tidspunkt. 3

4 Med stor omhu og grundighed gennemgår Anni hver enkelt transportkasse. Skarpt forfulgt af CATO køretøjer, parkerer FREEBIRD en og straks derefter påbegyndes tømningen af lasten. Der er cargo fra Finland, Norge, Sverige og Danmark, som skal fordeles, og de rutinerede CATO-folk håndterer dette med stor professionalisme. Alt bliver læsset over på en loader, som kører ind i CATO-området for, at blive fordelt blandt de modtagende lande. Varer som er længe ventet, bliver bragt ud til brugeren med det samme. Andre varer bliver sat på lager i vores store telt. Når vores materiel ankommer til os, får vi noget at se til. Alt skal pakkes ud og registreres. Godt hjulpet af vores lister, kan vi se, om vi nu også har fået alt det, de hjemme i Danmark har sendt herned. Mens Anni holder styr på lageret i teltet, sidder jeg og taster som en gal på mit kontor. Dagligt er der kvitteringer fra tankning af vores Hercules, som skal registreres. 4

5 Det foregår ved at lave en indkøbsordre, som derefter registreres hjemme i Flyvemateriel Kommandoen (FMK). FMK sørger så for at betale leverandørerne. At holde en C130 i luften er ikke billigt. Jeg er meget glad for, at det ikke er min bil, der har det brændstofforbrug. Ellers er min primære opgave, at holde øje med, om vi nu også har det, vi har brug for hernede. Nogle ting handler vi lokalt her i Kabul. Vores forbrug af toiletpapir, rengøringsmidler og servietter køber vi ved et firma, som hedder K5. Et engelsk foretagende som har kontorer i mange arabiske lande. Man er en glad forsyner, når alle får de varer, de skal have, til den rette tid. Heldigvis er der bred forståelse for de længere leveringstider. Det er en stor udfordring, at få lov til at være en del af det danske bidrag her i Kabul. Ser vi bort fra, at vi ikke har mulighed for, at forlade lejren på grund af faren for terror og manglende pansrede køretøjer, kan jeg sagtens få dagen til at gå. Der er altid et eller andet, som skal undersøges eller sagsbehandles. Vi skulle jo gerne lære af denne mission. Til sidst vil forsyningen her ved FLV DET gerne takke alle berørte personer hjemme i Danmark, der er med til at få det hele til at glide. Uden jer kunne vi ikke løse vores opgave hernede. Også en tak til vores familier for deres forståelse for, at vi har et arbejde at udføre, som ikke altid er lige i nærheden af vores bopæl. I ønskes alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår 5

6 CIS HOLDER GANG I (H)JULEN(E) af Jesper Grauert, leder CIS Det er nu næsten lykkedes os at omdanne vores CIS hule til julemandens hule. Uden Kaspers families hjælp var dette projekt aldrig lykkedes. Kasper bombarderes ugentlig med et utal af postpakker, indeholdende alt hvad der hører julen til. Det er lidt uretfærdigt at skulle konkurrere med hold 1 om at tabe sig mest. Med alt det juleguf, skal vi jo rende mindst 10 km hver dag, for bare at holde vægten. Sikkerheden i vor lille lejr er høj. Skulle det ske at nogle vil os det ondt, er der opstillet en del bunkere som vi kan søge ly i. For nu at være sikker på at alle kan finde ud af det, hvis det skulle blive alvor, har vi haft en bunkerøvelse. Øvelsen gik i al sin enkelthed ud på at finde ud til sin bunker så hurtigt som muligt. Jesper er bunkerbefalingsmand i en af disse bunkere. Det er hans opgave at sørge for at alle er indenfor, samt holde tal på hvor mange der er i bunkeren, for derefter at melde det tilbage til hovedkvarteret. Ellers er der ikke meget herude, der bare ligner jul. Ind imellem må man tage sig selv i at drømme sig hjem til flotte oplyste gader med syngende nissepiger og duften af gløgg og brunkager. Arbejdsmæssigt har vi stadig nok at se til. Der er altid lige nogle ting som skal rettes, det kan være en computer der har fået influenza eller en telefon der ikke virker. Eller som omtalt andet steds i nyhedsbrevet, at sørge for at DR P3 kan sende direkte hjem. Efter at have rodet og pillet lidt lykkedes det os at få forbindelse til DR. Faktisk kunne DR teknikere ikke høre forskel på om radioværten, som er med herude, sad i et studie hjemme eller herude. Fagre nye verden fra Afghanistan og km ud i rummet, km. tilbage igen til Danmark på under et halvt sekund. Nu håber vi blot at udstyret virker under alle 3 direkte udsendelser herude fra. Dette bliver så det sidste nyhedsbrev inden jul, og derfor skal der fra CIS, til alle vore kolleger og allermest til vore familier, lyde et Rigtig glædelig jul samt et godt nytår 6

7 FELTUNDERHOLDNING af Thomas Reimann, PIO Tirsdag den 13. december var en dag, som var ventet med længsel for alle de danske soldater i Afghanistan. På denne dag ville der ankomme et band, som skulle give tre koncerter i Afghanistan for at underholde de danske soldater. Bandet Absolute Girls er et rent pigeband, hvis man lige ser bort fra trommeslageren, der var standin på turen. Efter de var ankommet til KAIA, blev de ført ned til vores compound, hvor de fik en lille briefing omkring sikkerheden i lejren. Så var de ellers på den store rundtur i lejren. Overalt hvor de dukkede op, blev der taget godt imod dem. Vi startede med at se gå ned til brandstationen, hvor vi dog gjorde et stop på vejen ved de italienske Chinook-helikoptere. Så var det over til de danske brandmænd, der gav en tur i de store brandbiler. Der blev kørt med udrykning og forevist brandslukning med deres vandkanoner. Efter denne opvisning, havde italienerne i mellemtiden brygget lidt espresso, inden vi kunne tage op i lufthavnstårnet, hvor bandet fik en briefing. 7

8 Flyveleder Jesper Knudsborg fortæller om arbejdet i tårnet og de komplicerede ting inden for flyveledelse. Næste dag var det tid til lydprøver på den færdige scene. Grunden til det italienske flag skyldes, at teltet hvor koncerten blev hold tilhørte italienerne. Herefter gik turen hen til CATO, hvor bandet fik en kort gennemgang af deres arbejdsopgaver. Det var samtidigt her, at koncerten skulle foregå, så der blev tid til at diskutere opstillingen af scenen. 8

9 Så oprandt tiden for bandets koncert. Der var arrangeret transport fra brandstationen i de store brandbiler, som med lyd og lys fragtede bandet til koncertteltet. Her ankom de iført t-shirts fra KAIA Fire and Rescue. Herefter gik bandet på scenen og gav en forrygende koncert. Det var ikke alle nationers soldater, der havde fået beskeden om koncerten, så nogle løb ud af døren efter få minutter og hentede deres kollegaer. Tak til Absolute Girls for en god koncert og en kanon oplevelse. 9

10 BESØG I AFGHANISTAN Mit navn er Morten Vedsø Szygenda, jeg er journalist på Ringkjøbing Amts Dagblad og har været i Afghanistan i en uge i forbindelse med et par artikler, jeg skal lave for min avis. Som gæst i Kabul International Airport er der to ting, man ikke kan undgå at lægge mærke til. Lugten af spejderlejr og et imponerende opbud af militært isenkram. Når mørket falder på, og den afghanske vinterkulde sniger sig ind på livet af en, tænder husstandene op i Kabul. Der skal laves aftensmad, og kulden skal holdes for døren. Men i et land med sparsom bevoksning er det ikke altid træ, der bliver fyret med. Efter sigende skulle alt fra kul til gamle bildæk være accepteret som brændsel, og det bærer aftenluften tydeligt præg af. En kraftigt lugt af noget brændt kradser i næsen. Kombineret med støvet lægger det en tung dyne over lufthavnen, og når man træder ud af beboelsesblokken, er det tydeligt at se på lysene i de andre blokke. Det skinner mat, som når gadelygterne ikke kan skære igennem en tung snebyge. Fra de såkaldte prefabs, hvor man sover om natten, er der et par hundrede meter til det centrale cafeteria. Med en befolkningstæthed, der ville gøre en asiatisk storby misundelig, møder man altid nogle andre mennesker på veje og stier i Kabul International Airport. Men det er ikke kun mennesker, man møder. Det er også de våben, menneskene bærer. Den anden aften kom jeg til at tænke på, hvornår jeg sidst havde mødt tre svært bevæbnede mennesker på vej ud at spise. Den ene bar, udover den obligatoriske pistol omkring låret, en maskinpistol over skulderen. Den anden havde med højre hånd fat i et gevær med kikkertsigte, mens den tredje fulgte trop med et almindelig gevær. Kort efter kørte en pansret mandskabsvogn forbi på gaden. Soldaterne ligger sikkert ikke mærke til det, men for en civilist kan det være en ganske stor mundfuld, når man egentlig bare er på vej op for at spise aftensmad. 10

11 DET LAKKER MOD ENDEN... Af Jens Jensen, leder M Som malermesteren sagde, da han fik hældt fernis ned ad ryggen. Det er nu ikke helt løgn, at Hold 2, rotation C s tid i Kabul lakker mod enden. Tirsdag 20/12 drager rotation C hjem, mens sidste rotation, D, ankommer. For Maintenance-elementets vedkommende betyder det en udskiftning af næsten hele flokken kun doklederen og jeg selv bliver hernede. For rotation C s vedkommende har perioden været præget af tekniske problemer, fordi Hercules en er ved at være mærket af to længerevarende perioder i et operationsområde, som er særdeles støvfyldt. Om det er støvet, der giver os problemer, ved vi ikke, men faktum er, at der er støv alle vegne også i flyet. Rotation C s sidste dage hernede var planlagt at skulle foregå med flyvning, men det satte en sten en stopper for søndag, hvor der blev slået hul på det ene propelblads belægning. Det medførte, at rotation C måtte afslutte deres tid hernede med et propelskift. Propelskiftet er gået godt, så vi forventer, at flyet kommer i luften igen, når den delvis nye besætning er klar. 11

12 EN NÆSTEN ALMINDELIG DAG PÅ KONTORET Af Michael Nielsen, SNCO Load Control Vi har tidligere beskrevet hvorledes især de østeuropæiske fly starter deres motorer op og begynder at køre uden tanke for det CA- TO personel, der arbejder bag flyene. Her er så en lille beskrivelse af, hvorledes det kan resultere i en, for mig, noget uvant gestus over for andre personer. Dagen var ellers startet som normalt, dvs. at jeg møder ind 0430 lokal tid, for at klargøre alle papirer m.m. for det personel, der skulle laste og tømme flyene i løbet af dagen. Desuden skal alt det gods, der skal ud af Kabul denne dag, findes frem og klargøres med mærker m.m. Formiddagen kører normalt, dog er der lidt flere fly end en normal hverdag, og desuden forventes der VIP besøg af den græske forsvarsminister. Den forhøjede sikkerhed gør, at der er lidt hektisk alle steder, hvilket igen medfører en anelse længere sagsbehandlingstid på næsten alt. Alt gik stille og roligt, lige indtil en af mine kolleger kaldte op til os på kontoret: nu var der s.. igen en der startede op, før vi var færdige med at arbejde lige bag flyet. Det skal i den forbindelse lige siges, at det var under 24 timer siden, vi havde haft den sidste hændelse af denne karakter og at der ved den hændelse var en person blæst omkuld, og noget af vores gods var blæst af køretøjerne på grund af blæsten fra jetmotorerne. Ud over at det blæser os omkuld, så blæser det også alt skidt og møg lige i hovederne på os (en lille sten der kommer flyvende, kan udrette stor skade, hvis den rammer en i ansigtet). Nå, men vi fik meldingen og løb ud af vores kontor som ligger på første sal, Her observerede vi dog straks at flyet allerede var på vej ud fra sin parkeringsplads. Jeg sprang ind i vores bil og kørte direkte ud og spærrede flyets videre fremfærd, hvorved piloten straks kiggede undrende på denne lille mand, der vovede at bremse hans fremfærd med dette lille latterlige køretøj. Det næste han så, var en rødglødende person, der gjorde piloten opmærksom på chaufførens mening om hans opførsel ved hjælp af fakter. Efter dette blev bilen vendt, og tilbage sad en noget desorienteret flybesætning med deres nu standsede fly. Jeg beklager denne hilsen, som ikke er normal dansk praksis, når man er i en repræsentativ funktion, men jeg blev dælme så gal over denne skødesløshed. For at forhindre lignende tilfælde, er praksis fremover at vi parkerer et køretøj foran flyet, inden vi går i gang med at laste og losse. Såfremt besætningen så starter op, forlader vi ganske enkelt stedet, og så kan besætningen komme til os, når de vil have køretøjet fjernet. Efterskrift: Nemesis ville så, at jeg selv samme aften på vej hjem fra kirke, falder og forstuver en finger. Jeg ved ikke om det, at det lige var den finger, og at det var på vej fra kirke, har nogen sammenhæng. 12

13 ÅBENT HUS I CATO Af Rene Drabsch, Leder CATO Combined Air Terminal Operations (CATO) har i en periode været under et vist pres. Det nærliggende flyfelt, Apron 1 står for at skulle rumme 4 i stedet for 3 medium size fly. Det betyder at CATO skulle flytte en del meter. På en arbejdsplads som CATO er kvadratmetre vigtige, så for ikke at se dyrebare betonstykker blive dækket af containere og andre blive erklæret for sikkerhedszoner til fly, måtte der tænkes alternativt. Containerparken består nu af 13 stk. 20 fods containere. Kontor og ophold er hver sammensat af 3 containere, de 2 tyske, en dobbelt der udgør vandeholder(vi får fyldt vand på hver dag), en WC container, en kontormaterielcontainer samt en canadisk materielcontainer. Da hold 2 ankom 1. november lagde CATO kontor og ophold beslag på 12 stk. tyve fods containere, der alle stod og fyldte på jorden. 9. december blev kranen kørt i stilling og et ukendt antal filippinere med en enkelt amerikaner i spidsen, satte gang i omrokeringen. Derudover var der en del mennesker, som skulle sørge for, at telefoner, netværk og strøm blev ud af kraft i en begrænset periode. Alle arbejdede ud fra min skitse udarbejdet i Paint! Før Den endelige plan vil resultere i, at ikke mindre end 5 containere i fremtiden ville være at finde på 1. sal. Vi er meget spændt på, hvornår projektet står helt færdigt. Foreløbigt er terrassen ved at være på plads og den peger naturligvis imod syd! Der arbejdes på, at der kommer et flytbart tag øverst. Herudover skal terrassen lukkes med et stort vindue på førstesalen og en port i stueetagen. 13

14 PASTA D ITALIANO af Kenni Boesen, DARIS Som opfølgning af kaffeanmeldelsen, vil jeg nu hermed også skrive en anmeldelse af italienernes pasta. Jeg blev inviteret af Emanuelle til deres middag. Jeg glædede mig helt vildt, for jeg havde aldrig før smagt pasta, lavet på korrekt italiensk maner. Da jeg mødte op i den italienske compound, blev jeg mødt af en masse glade italienere, der smilte pænt til mig og sagde Chiau Kenni. Derefter blev jeg vist ud i køkkenet. Der havde de en stor gryde, der indeholdt pastaen. Der blev pludselig råbt et eller andet på italiensk, og alle begyndte at sætte sig ned. Det betød nok vær så god, tænkte jeg. Da vi alle havde sat os ned, var der to der begyndte at hente tallerkner med forretten ude i køkkenet. Da jeg fik retten, lignede det mest af alt noget, der var på billedet på en knorrpakke med pasta. Og det er jo ikke lige det, det ligner, når man selv laver det hjemme i køkkenet. Derefter kom jeg ind i deres træveranda. Der var dækket op til mange mennesker. Jeg tænkte over, hvad den egentlige anledning til middagen var, men kunne ikke lige på ståenede fod finde nogen, der kunne svare på det. Da jeg fik smagt på den herlige ret, blev mine forventninger helt indfriet. Det smagte simpelthen bare godt. Umuligt at beskrive. Den næste ret bestod af noget oksekød med noget salat til. Også meget godt. Jeg må sige, at den italienske pasta lever helt op til hvad jeg havde forventet. Nok var det nok ikke lavet af professionelle kokke, men havde jeg betalt for det, ville jeg ikke have brokket mig. Senere fandt jeg så ud af, hvorfor de holdt denne middag. Det var fordi, der var kommet nogle nye græske piger, som de gerne ville invitere over til middag. God grund. Rettens navn: RIGATONE CON IL MACINATO 14

15 af Thomas Reimann, PIO Søndag aften havde Morten Sejr, vores nye kontakt- og Velfærdsmand tilrettelagt en aften i julehyggens tegn. Der blev serveret mange æbleskiver og der blev drukket noget gløgg. Sammen med P3 udsendte medarbejdere, blev der også klippet og klistret, så folkene kunne komme i julestemning. Det lykkedes over al forventning og her er par billeder fra aftenen. GLØGG, ÆBLESKIVER OG JULEKLIP 15