Reestimation af bygningsinvesteringer hovedreviderede og endelige NR kapitaltal. ADAM februar 2002.

Transkript

1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lars Brømsøe Termansen 4. februar Anne Lund Bender Reestimation af bygningsinvesteringer hovedreviderede og endelige NR kapitaltal. ADAM februar. Resumé: Papiret præsenterer resultaterne fra reestimationen af erhvervenes bygningskapital med nye kapitaltal fra det hovedreviderede nationalregnskab. Der er kommet endelige tal for kapitalen Der estimeres en meget lav prisfølsomhed, lavere end ved reestimationen på de ikke endelige kapitaltal. Erhvervene opdeles som i forrige papir, og ejendomsskatter introduceres i usercost. Dertil afskaffes de erhvervsfordelte investeringspriser på bygninger og én generel pris indføres. Den partielle models egenskaber belyses og til sidst erstattes bygningernes ligninger i ADAM april for at belyse de samlede modelegenskaber. Der bemærkes ikke væsentlige ændringer i modellens samlede egenskaber PCIM ligninger for bygningskapitalen præsenteres i bilag. LBT4.DOC Nøgleord: Bygningskapital, bygninger, reestimation, panel, feb, faktorblok RGHOJUXSSHSDSLUHUHULQWHUQHDUEHMGVSDSLUHU'HNRQNOXVLRQHUGHUGUDJHVLSDSLUHUQHHULNNHHQGHOLJHRJ NDQYFUHFQGUHWLQGHQRSVWLOOLQJHQDIQ\HPRGHOYHUVLRQHU'HWKHQVWLOOHVGHUIRUDWGHUNXQFLWHUHVIUDPRGHO JUXSSHSDSLUHUQHHIWHUDIWDOHPHG'DQPDUNV6WDWLVWLN

2 . Indledning I papiret præsenteres resultaterne af endnu en reestimation af bygningsinvesteringerne. Dette til modelversionen ADAM februar. Der er kommet endelige kapitaltal fra nationalregnskabet. Dertil er der kommet et ekstra endeligt år med i forbindelse med datarevisonenen vinteren -. Som i tidligere papir, LBT. august, er der tale om alle ADAMs erhverv undtagen ne, e, o og h erhvervene. Der indføres en forenkling med én bygningsinvesteringspris for private erhverv. Afsnit behandler kort ændringer i datagrundlaget. Afsnit 3 behandler ændringer i investeringsprisen for bygningskapital og forventningerne til samme. Afsnit 4 behandler formuleringen og reestimationen af bygningskapitalen. Modelegenskaber undersøges i afsnit 5 og 6, først partielle egenskaber og derefter samlede egenskaber. Resultaterne opsamles i sidste afsnit. Bilag viser forklaringsevne, multiplikatorer og PCIM ligninger.. Ændringer i datagrundlaget Nationalregnskabet har offentliggjort endelige kapitaltal for bygninger (og maskiner). I forhold til sidste reestimation, jf. LBT. august, er tallene revideret fra 993 og frem. Ved vinterdatarevisionen er der kommet endelige tal indtil 998. Estimationsperioden er således I forbindelse med revideringen af kapitaltallene er der æ ndret på opsplitningen af erhverv. Dertil er der i 999 indført begrebet andre mæ ngdemæ ssige æ n- dringer på kapitalapparatet som følge af stormen i 999. Dette har dog ikke indflydelse på estimationen, men bliver taget med i opstillingen af de endelige PCIM ligninger som foreslået i DGR. januar. 3. Ændring i investeringspriser på bygninger Ydermere har inflationsforventningerne æ ndret udseende ved revisionen. Ændringerne resulterede i at nogle erhverv fik negative usercost. Det er derfor besluttet at sløjfe de erhvervsfordelte bygningsinvesteringspriser, og kun arbejde med én enkelt aggregeret investeringspris på bygninger, pibp, og én tilhørende inflationsforventning, rpibpe. Inflationsforventningen dannes som hidtil: 3 SLES USLESH = USLESH SLES Dette har ingen betydning for modeleksperimenter, da priserne tidligere blev bundet sammen med en korrektionsfaktor. SLE SLESÂNSLE

3 3 rpibpe Inflationsforventninger for private erhverv pibp Investeringspris på bygninger for private erhverv Startvæ rdien for inflationsforventningerne estimeres med OLS, se MMP 3. januar 997. Erhvervsfordelte usercost bliver således: WVGVX ELYEX XLE = EINQE SLES WVGVX (( WVGVX) LZE]. WTHM EILQYE.5 USLSEH) + + uib j bfknb j pibp tsdsu bivbu iwbz tqej bfinvb j rpibpe usercost i erhverv j kapitalvæ rdikvote for bygninger i erhverv j investeringspris på bygninger for private erhverv selskabsskattesats rate for skattemæ ssige afskrivninger på bygninger effektiv obligationsrente sats for ejendomsskatter afskrivningsrate for bygninger i erhverv j inflationsforventninger i private erhverv 4. Formulering og reestimation Formuleringen af udviklingen i erhvervenes bygningskapital beskrives som i tidligere reestimation, jf. LBT. august. Der estimeres således på alle ADAM s produktionserhverv, undtaget ne. Erhvervene er delt i to grupper, med henholdsvis ingen og samme priselasticitet. Heraf: Gruppe : β =, erhverv: b,qf, qh og qt Gruppe : β fri, erhverv: a, nb, nf, ng, nk, nm, nn, nq, nt, qq og qs Hvor indeks på β angiver gruppen. Estimationsligningen bliver så: ( I.E ) ( ) ( XLE ) ( ) log log Dlog ( I.E ) = α Dlog ( I; ). β log I; log S[ (3) fkb j fx j uib j px j bygningskapital i erhverv j produktionsvæ rdi i erhverv j usercost i erhverv j prisen på produktionsvæ rdi, ehverv j Med effektivitetsindeks tilføjet for hvert erhverv. Der er yderligere pålagt restriktionerne at der ikke er nogen kortsigtet prisfølsomhed, at den kortsigtede produktionselasticitet er ens over alle erhverv, og tilpasningsparameteren er lig.. Dette er gjort da priselasticeteten ellers blev estimeret til at væ re positiv.

4 4 Der er indlagt en dummy for qs erhvervet i 996, grundet en noget mystisk væ rdi for det år. Resultaterne af estimationen er angivet i tabel. Tabel. Estimation af ny skitse for bygningsinvesteringer. års produktionseffekt β Priselasticitet, lang sigt ρ Gns. autokor.- parameter Reestimation LBT. august (ADAM september ) Gammel skitse alle erhverv samme β MAR 9. marts (ADAM april ) MMP 3. juni Anm.: Estimationsperiode Hvilket ikke just er opløftende læ sning. Prisfølsomheden daler endnu engang og er nu reelt halveret i forhold til ADAM april versionen, hvor følsomheden blev estimeret til.6. Polynomiegraderne for erhvervenes effektivitetsindeks er præ senteret i tabel. Tabel. Polynomiegrader for effektivitetsindeks på erhverv 4. grad 3. grad. grad Reestimation... ng, nq, qh, qf a, nb, nm nf, nt, nk, b qs, qt, qq, nn LBT. august... ng, nq, qh, qf, qq a, nb, nm, qs, qt nf, nt, nk,b,nn Anm.: Estimeret med de sæ dvanlige endepunktsrestriktioner Umiddelbart kan det ses, at kun enkelte erhverv har fået anderledes trender. Der er forsøgt med en del forskellige trendspecifikationer, for at undersøge om det havde indflydelse på prisfølsomheden. Det har ikke væ ret mulig at påvise en væ sentlig indflydelse på prisfølsomheden af forskellige trendspecifikationer. Den valgte model blev accepteret på,5 niveau med et LR-test mod en model hvor alle trende var af 4. grad. På Bilag er vist den historiske forklaringsevne for bygningskapitalen. Det er tale om ret små residualer, der ligger på maks,5. 5. Partielle egenskaber Som i det tidligere papir er den partielle models egenskaber undersøgt. Multiplikatoreksperimenterne er udført på et steady-state grundforløb, og der kigges

5 5 på xx-aggregatet. 3 Til sammenligning er multiplikatorerne for april modellen også indtegnet. Først et renteeksperiment. Den generelle rente, iwbz, hæ ves permanent med procentpoint, jf. figur og Figur. Effekt på inv., xx-aggregat Figur. Eff. på byg.kap.,xx-aggregat point perm. stød til iwbz point perm. stød til iwbz Relativ multiplikator, April Relativ multiplikator, reestimation Relativ multiplikator, April Relativ multiplikator, reestimation Som forventet reagerer modellen mindre voldsomt end før, førsteårseffekten på investeringerne er nede på næ sten en fjerdedel i forhold til april versionen. 4 Ejendomsskatter er med i usercost, derfor et eksperiment med point stød til disse, tqej. Se figur 3 og 4 Figur 3. Effekt på inv., xx-aggregat Figur 4. Eff. på byg.kap.,xx-aggregat point perm. stød til tqej point perm. stød til tqej Relativ multiplikator, April Relativ multiplikator, reestimation Relativ multiplikator, April Relativ multiplikator, reestimation Af indlysende årsager er der ingen effekt af skatteæ ndring i april versionen. Her ses dog en mindre effekt end ved reestimationen til september. Her er investeringernes førsteårseffekt på omkring.57 mod.7 sidst, og langtsigtseffekten er,8 mod,. For kapitalapparatets vedkommende er langsigtseffekten nu, mod,5 sidst. I figur 5 og 6 er multiplikatorer for stød til produktionen præ senteret. Det ses, at effekten på investeringerne og kapitalapparatet ikke er æ ndret så voldsomt som for priseksperimenterne fra april til denne reestimation. Dette følger af, at α ikke er estimeret væ sentlig anderledes, jf. tabel 3 Her er [[ aggregatet alle produktionserhverv undtagen QH 4 Det kan bemæ rkes, at førsteårseffekten er, mindre end ved foregående reestimation.

6 6 Figur 5. Effekt på inv., xx-aggregat Figur 6. Eff. på byg.kap.,xx-aggregat point perm. stød til prod. point perm. stød til prod Relativ multiplikator, April Relativ multiplikator, reestimation Relativ multiplikator, April Relativ multiplikator, reestimation Udover den væ sentlig lavere multiplikator for prisæ ndringer gennem usercost, dvs. renteeksperimentet, er egenskaberne for den partielle model, med hovedreviderede kapitaltal, meget lig egenskaberne for modellen for bygningerne i ADAM april der bygger på de gamle kapitalstørrelser fra nationalregnskabet. 6. Samlede modelegenskaber For at belyse egenskaberne for bygningsligningerne, er de gamle ligninger for bygningerne erstattet af de reestimeret og der er bygget broligninger til april modellen. Dermed kan effekterne af kun at erstatte ligningerne for bygningerne analyseres. I det følgende er der udført tre eksperimenter på hhv. april modelversionen og april med nye ligninger for bygningerne. Eksperimenterne er udført på et steady-state grundforløb. 5 Varekøbseksperiment Det offentlige varekøb hæ ves med mio. kroner. Resultatet på bygningerne, xx-aggregatet ses i figur 7 og 8. Figur 7. Multiplik. inv.,xx-aggregat Figur 8. Multiplik.b.kap., xx-aggregat Varekøbseksperiment Varekøbseksperiment Investeringer, april Investeringer, reestimation Kapitalapparat, april Kapitalapparat, reestimation 5 Bemæ rk at de viste resultater er beregnet på en PLGOHUWLGLJ reestimation, hvor elasticiteten blev estimeret til β=.873 der vil dog væ re en lille forskel i multiplikatorerne ift. den endelige reestimation.

7 7 Umiddelbart ses, at investeringerne stiger mere end tidligere, og stabiliserer sig på et højere niveau. Hidtil stabiliserede investeringsmultiplikatoren sig lidt under nul, med et faldene kapitalapparat som resultat. Nu er investeringsmultiplikatoren tæ ttere på nul, og derfor er faldet langsommere, med en reduktion af kapitalapparatet på,5 på langt sigt i forhold til væ kstforløbet. Det kan henføres til, at den lavere prisfølsomhed ikke sæ nker bygningsinvesteringerne så kraftigt som tidligere, hvor den højere efterspørgsel og dermed ønsket om større kapacitet er uæ ndret. Yderligere multiplikatorer for varekøbseksperimentet, sammenlignet med april modelversionen, er præ senteret i bilag. Der observeres ikke nogle væ - sentlige æ ndrede egenskaber, udover et kraftigere fald i renteindtæ gterne på langt sigt. Renteeksperiment Den tyske og amerikanske rente hæ ves med et procentpoint i hele perioden. Multiplikatorerne for bygningerne ses i figur 9 og. Figur 9. Multiplik. inv.,xx-aggregat Figur. Multiplik.b.kap., xx-aggregat Renteeksperiment Renteeksperiment Investeringer, april Investeringer, reestimation Kapitalapparat, april Kapitalapparat, reestimation Multiplikatoren på investeringerne er betydeligt lavere end hidtil, og det skyldes den væ sentligt lavere prisfølsomhed på bygningerne, jf. samme eksperiment på den partielle model. Af samme grund falder bygningskapitalen ikke så meget på langt sigt. Ved reestimationen blev prisfølsomheden halveret, og langtsigts effekten på bygningskapitalen er således også halveret. Yderligere multiplikatorer for renteeksperimentet, sammenlignet med april modelversionen, er præ senteret i bilag 3. Igen er der ikke væ sentlige anderledes egenskaber, udover for renteindtæ gternes vedkommende. Effektivitetseksperiment Bygningernes effektivitetsindeks øges med over hele perioden. Multiplikatorerne ses i figur og.

8 8 Figur. Multiplik. inv.,xx-aggregat Figur. Multiplik.b.kap., xx-aggregat Effektivitetseksperiment Effektivitetseksperiment Investeringer, april Investeringer, reestimation Kapitalapparat, april Kapitalapparat, reestimation Det ses umiddelbart at der ikke er de store forskelle i multiplikatorerne mellem april modellen og reestimationen. Den højere bygningseffektivitet reducerer behovet for bygningskapital med næ sten procent. Effekten er en anelse,.3, kraftigere for reestimationen. Generelt ikke nogle anderledes egenskaber ved effektivitetsindeksene. Yderligere multiplikatorer for effektivitetseksperimentet, sammenlignet med april modelversionen, er præ senteret i bilag 4. For disse multiplikatorer ses heller ikke nogle væ sentlige æ ndringer fra den tidligere model. 7. Opsamling Ligningerne for bygningskapitalen er blevet reestimeret på hovedreviderede og endelige kapitaltal for bygningerne. Der er indført ejendomsskatter i usercost og der er indført én samlet investeringspris for bygninger, i stedet for de hidtidige erhvervsfordelte. Estimationen gav desvæ rre endnu lavere prisfølsomhed på bygningsinvesteringerne end de tidligere reestimation til september modellen, der ikke havde endelige kapitaltal for Det er blevet nødvendigt at opdele erhvervene i to grupper, én gruppe uden prisfølsomhed og én gruppe med en fæ lles følsomhed. Resultatet er dog stadig en næ sten halvering af parameteren fra tidligere. De andre estimater er ikke æ ndret væ sentligt. De partielle egenskaber for bygningernes model er en mindre reaktion på prisæ ndringer, mens produktionsæ ndringer er nogenlunde uæ ndret. Dette er således som forventet af en lavere estimeret prisfølsomhed og en næ sten uæ ndret parameter til produktionen. Samlede modelegenskaber afspejler ligeledes disse betragtninger. Der observeres ikke yderligere afledte effekter på resten af modellen af de æ ndrede modelligninger for bygningskapitalen. De endelige PCIM ligninger er præ senteret i bilag 5.

9 9 Litteratur LBT.8. Lars Brømsøe Termansen: "Reestimation af bygningsinvesteringer, ADAM september " DGR.. Dorte Grinderslev: "Erhvervsfordelte kapital- og investeringstal - nu baseret på hovedreviderede endelige NR-tal" MMP Morten Malle Pedersen: "Bruttokapital, nettokapital, usercost og andet godt II: Nogle praktiske problemstillinger" MMP Morten Malle Pedersen: /LJQLQJHU IRU HUKYHUYHQHV HIWHU VS UJVHOHIWHUE\JQLQJVNDSLWDO MAR 9.3. Martin Rasmussen: 5HHVWLPDWLRQDIUHODWLRQHUIRUE\JQLQJV NDSLWDODSULO

10 LODJ +LVWRULVNIRUNODULQJVHYQH 8 Bygningskapital i erhverv B 4 58 Bygningskapital i erhverv NG Bygningskapital i erhverv NF 3 Bygningskapital i erhverv NN Bygningskapital i erhverv NB.5 Bygningskapital i erhverv NM Bygningskapital i erhverv NT 5 Bygningskapital i erhverv NK

11 Bygningskapital i erhverv NQ. 8 Bygningskapital i erhverv B Bygningskapital i erhverv QH 8 Bygningskapital i erhverv QS Bygningskapital i erhverv QT 3 8 Bygningskapital i erhverv QF Bygningskapital i erhverv QQ

12 Bilag. Diverse multiplikatorer for varekøbseksperiment Disponibel indkomst Multiplikatorer 5 Lønsum Multiplikatorer Disp. realindkomst (Yd/pcp), april Disp. realindkomst (Yd/pcp), reestimation Lønsum (Yw/pcp), april Lønsum (Yw/pcp), reestimation. Renteindtæ gt Multiplikatorer Formue Multiplikatorer Nettorenteindt. (Tipp/pcp), april Nettorenteindt. (Tipp/pcp), reestimation Formue (Wcp/pcp), april, højre Formue (Wcp/pcp), reestimation, højre. Forbrugskvote.6 Lønkvote Forbrugskvote (bcp), april Forbrugskvote (bcp), reestimation Lønkvote (byw), april Lønkvote (byw), reestimation Bytteforhold Bytteforhold (bpe), april Bytteforhold (bpe), reestimation Produktivitet Produktivitet (kqyfn), april Produktivitet (kqyfn), reestimation

13 3 Bilag 3. Diverse multiplikatorer for renteeksperiment 5 Disponibel indkomst Multiplikatorer 5 Lønsum Multiplikatorer Disp. realindkomst (Yd/pcp), april Disp. realindkomst (Yd/pcp), reestimation Lønsum (Yw/pcp), april Lønsum (Yw/pcp), reestimation 3 Renteindtæ gt Multiplikatorer. Formue Multiplikatorer Nettorenteindt. (Tipp/pcp), april Nettorenteindt. (Tipp/pcp), reestimation Formue (Wcp/pcp), april, højre Formue (Wcp/pcp), reestimation, højre Forbrugskvote Forbrugskvote (bcp), april Forbrugskvote (bcp), reestimation Lønkvote Lønkvote (byw), april Lønkvote (byw), reestimation Bytteforhold Bytteforhold (bpe), april Bytteforhold (bpe), reestimation Produktivitet Produktivitet (kqyfn), april Produktivitet (kqyfn), reestimation

14 4 Bilag 4. Diverse multiplikatorer for bygningseffektivitetseksperiment Disponibel indkomst Multiplikatorer Disp. realindkomst (Yd/pcp), april Disp. realindkomst (Yd/pcp), reestimation Lønsum Multiplikatorer Lønsum (Yw/pcp), april Lønsum (Yw/pcp), reestimation 8 Renteindtæ gt Multiplikatorer 6 Formue Multiplikatorer Nettorenteindt. (Tipp/pcp), april Nettorenteindt. (Tipp/pcp), reestimation Formue (Wcp/pcp), april, højre Formue (Wcp/pcp), reestimation, højre Forbrugskvote Forbrugskvote (bcp), april Forbrugskvote (bcp), reestimation Lønkvote Lønkvote (byw), april Lønkvote (byw), reestimation. Bytteforhold.4 Produktivitet Bytteforhold (bpe), april Bytteforhold (bpe), reestimation Produktivitet (kqyfn), april Produktivitet (kqyfn), reestimation

15 5 Bilag 5. PCIM modelligninger FAKTOREFTERSPØRGSEL (BYGNINGSKAPITAL) INFLATIONSFORVENTNINGER FRML _DJ_D Rpibpe =.75*Rpibpe(-) +.5*(pibp/pibp(-)-) $ LANDBRUG Mv. FRML _DJ_D bfknba = fknba /fkba $ FRML _DJRD uiba = bfknba*pibp*(-tsdsu*bivbu)/(-tsdsu) *((-tsdsu)*iwbz+.*tqej+bfinvba-.5*rpibpe) $ FRML _DJRDF log(fkbaw) = (.387) + log(fxa-hostkor) -.8*log(uiba/pxa) - log(dtfkba) $ FRML _SJRDF Dlog(fKba) =.49*Dlog(fXa-hostkor) -.*(log(fkba(-))-log(fkbaw(-))) + rofkba*(dlog(fkba(-))-.49*dlog(fxa(-)-hostkor(-)) +.*(log(fkba(-))-log(fkbaw(-)))) $ FRML _DJRD fiba = Dif(fKba) + bfivba*fkba(-) $ FRML _DJRD fknba = fiba + (-bfinvba)*fknba(-) + (-9 * d99) $ OLIERAFFINADERIER FRML _DJ_D bfknbng = fknbng /fkbng $ FRML _DJRD uibng = bfknbng*pibp*(-tsdsu*bivbu)/(-tsdsu) *((-tsdsu)*iwbz+.*tqej+bfinvbng-.5*rpibpe) $ FRML _DJRDF log(fkbngw) = ( -.464) + log(fxng) -.8*log(uibng/pxng) - log(dtfkbng) $ FRML _SJRDF Dlog(fKbng) =.49*Dlog(fXng) -.*(log(fkbng(-))-log(fkbngw(-))) + rofkbng*(dlog(fkbng(-))-.49*dlog(fxng(-)) +.*(log(fkbng(-))-log(fkbngw(-)))) $ FRML _DJRD fibng = Dif(fKbng) + bfivbng*fkbng(-) $ FRML _DJRD fknbng = fibng + (-bfinvbng)*fknbng(-) + (-5 * d99) $ NÆRINGSMIDDELINDUSTRI FRML _DJ_D bfknbnf = fknbnf /fkbnf $ FRML _DJRD uibnf = bfknbnf*pibp*(-tsdsu*bivbu)/(-tsdsu) *((-tsdsu)*iwbz+.*tqej+bfinvbnf-.5*rpibpe) $ FRML _DJRDF log(fkbnfw) = ( -.87) + log(fxnf) -.8*log(uibnf/pxnf) - log(dtfkbnf) $ FRML _SJRDF Dlog(fKbnf) =.49*Dlog(fXnf) -.*(log(fkbnf(-))-log(fkbnfw(-))) + rofkbnf*(dlog(fkbnf(-))-.49*dlog(fxnf(-)) +.*(log(fkbnf(-))-log(fkbnfw(-)))) $ FRML _DJRD fibnf = Dif(fKbnf) + bfivbnf*fkbnf(-) $ FRML _DJRD fknbnf = fibnf + (-bfinvbnf)*fknbnf(-) + (-5 * d99) $ NYDELSESMIDDELINDUSTRI FRML _DJ_D bfknbnn = fknbnn /fkbnn $ FRML _DJRD uibnn = bfknbnn*pibp*(-tsdsu*bivbu)/(-tsdsu) *((-tsdsu)*iwbz+.*tqej+bfinvbnn-.5*rpibpe) $ FRML _DJRDF log(fkbnnw) = ( ) + log(fxnn) -.8*log(uibnn/pxnn) - log(dtfkbnn) $ FRML _SJRDF Dlog(fKbnn) =.49*Dlog(fXnn) -.*(log(fkbnn(-))-log(fkbnnw(-))) + rofkbnn*(dlog(fkbnn(-))-.49*dlog(fxnn(-)) +.*(log(fkbnn(-))-log(fkbnnw(-)))) $ FRML _DJRD fibnn = Dif(fKbnn) + bfivbnn*fkbnn(-) $ FRML _DJRD fknbnn = fibnn + (-bfinvbnn)*fknbnn(-) + (-6 * d99) $ LEVERANDØRER TIL BYGGERI FRML _DJ_D bfknbnb = fknbnb /fkbnb $ FRML _DJRD uibnb = bfknbnb*pibp*(-tsdsu*bivbu)/(-tsdsu) *((-tsdsu)*iwbz+.*tqej+bfinvbnb-.5*rpibpe) $ FRML _DJRDF log(fkbnbw) = ( -.897) + log(fxnb) -.8*log(uibnb/pxnb) - log(dtfkbnb) $ FRML _SJRDF Dlog(fKbnb) =.49*Dlog(fXnb) -.*(log(fkbnb(-))-log(fkbnbw(-))) + rofkbnb*(dlog(fkbnb(-))-.49*dlog(fxnb(-)) +.*(log(fkbnb(-))-log(fkbnbw(-)))) $ FRML _DJRD fibnb = Dif(fKbnb) + bfivbnb*fkbnb(-) $ FRML _DJRD fknbnb = fibnb + (-bfinvbnb)*fknbnb(-) + (-6 * d99) $ JERN- OG METALINDUSTRI FRML _DJ_D bfknbnm = fknbnm /fkbnm $ FRML _DJRD uibnm = bfknbnm*pibp*(-tsdsu*bivbu)/(-tsdsu) *((-tsdsu)*iwbz+.*tqej+bfinvbnm-.5*rpibpe) $ FRML _DJRDF log(fkbnmw) = ( -.947) + log(fxnm) -.8*log(uibnm/pxnm) - log(dtfkbnm) $

16 6 FRML _SJRDF Dlog(fKbnm) =.49*Dlog(fXnm) -.*(log(fkbnm(-))-log(fkbnmw(-))) + rofkbnm*(dlog(fkbnm(-))-.49*dlog(fxnm(-)) +.*(log(fkbnm(-))-log(fkbnmw(-)))) $ FRML _DJRD fibnm = Dif(fKbnm) + bfivbnm*fkbnm(-) $ FRML _DJRD fknbnm = fibnm + (-bfinvbnm)*fknbnm(-) + (- * d99) $ TRANSPORTMIDDELINDUSTRI FRML _DJ_D bfknbnt = fknbnt /fkbnt $ FRML _DJRD uibnt = bfknbnt*pibp*(-tsdsu*bivbu)/(-tsdsu) *((-tsdsu)*iwbz+.*tqej+bfinvbnt-.5*rpibpe) $ FRML _DJRDF log(fkbntw) = ( -.68) + log(fxnt) -.8*log(uibnt/pxnt) FRML _SJRDF Dlog(fKbnt) = - log(dtfkbnt) $.49*Dlog(fXnt) -.*(log(fkbnt(-))-log(fkbntw(-))) + rofkbnt*(dlog(fkbnt(-))-.49*dlog(fxnt(-)) +.*(log(fkbnt(-))-log(fkbntw(-)))) $ FRML _DJRD fibnt = Dif(fKbnt) + bfivbnt*fkbnt(-) $ FRML _DJRD fknbnt = fibnt + (-bfinvbnt)*fknbnt(-) + (-8 * d99) $ KEMISK INDUSTRI Mv. FRML _DJ_D bfknbnk = fknbnk /fkbnk $ FRML _DJRD uibnk = bfknbnk*pibp*(-tsdsu*bivbu)/(-tsdsu) *((-tsdsu)*iwbz+.*tqej+bfinvbnk-.5*rpibpe) $ FRML _DJRDF log(fkbnkw) = ( -.7) + log(fxnk) -.8*log(uibnk/pxnk) - log(dtfkbnk) $ FRML _SJRDF Dlog(fKbnk) =.49*Dlog(fXnk) -.*(log(fkbnk(-))-log(fkbnkw(-))) + rofkbnk*(dlog(fkbnk(-))-.49*dlog(fxnk(-)) +.*(log(fkbnk(-))-log(fkbnkw(-)))) $ FRML _DJRD fibnk = Dif(fKbnk) + bfivbnk*fkbnk(-) $ FRML _DJRD fknbnk = fibnk + (-bfinvbnk)*fknbnk(-) + (-4 * d99) $ ANDEN FREMSTILLINGSVIRKSOMHED FRML _DJ_D bfknbnq = fknbnq /fkbnq $ FRML _DJRD uibnq = bfknbnq*pibp*(-tsdsu*bivbu)/(-tsdsu) *((-tsdsu)*iwbz+.*tqej+bfinvbnq-.5*rpibpe) $ FRML _DJRDF log(fkbnqw) = ( ) + log(fxnq) -.8*log(uibnq/pxnq) - log(dtfkbnq) $ FRML _SJRDF Dlog(fKbnq) =.49*Dlog(fXnq) -.*(log(fkbnq(-))-log(fkbnqw(-))) + rofkbnq*(dlog(fkbnq(-))-.49*dlog(fxnq(-)) +.*(log(fkbnq(-))-log(fkbnqw(-)))) $ FRML _DJRD fibnq = Dif(fKbnq) + bfivbnq*fkbnq(-) $ FRML _DJRD fknbnq = fibnq + (-bfinvbnq)*fknbnq(-) + (-39 * d99) $ BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED FRML _DJ_D bfknbb = fknbb /fkbb $ FRML _DJRD uibb = bfknbb*pibp*(-tsdsu*bivbu)/(-tsdsu) *((-tsdsu)*iwbz+.*tqej+bfinvbb-.5*rpibpe) $ FRML _DJRDF log(fkbbw) = ( ) + log(fxb) - log(dtfkbb) $ FRML _SJRDF Dlog(fKbb) =.49*Dlog(fXb) -.*(log(fkbb(-))-log(fkbbw(-))) + rofkbb*(dlog(fkbb(-))-.49*dlog(fxb(-)) +.*(log(fkbb(-))-log(fkbbw(-)))) $ FRML _DJRD fibb = Dif(fKbb) + bfivbb*fkbb(-) $ FRML _DJRD fknbb = fibb + (-bfinvbb)*fknbb(-) + (- * d99) $ HANDEL FRML _DJ_D bfknbqh = fknbqh /fkbqh $ FRML _DJRD uibqh = bfknbqh*pibp*(-tsdsu*bivbu)/(-tsdsu) *((-tsdsu)*iwbz+.*tqej+bfinvbqh-.5*rpibpe) $ FRML _DJRDF log(fkbqhw) = (.743) + log(fxqh) - log(dtfkbqh) $ FRML _SJRDF Dlog(fKbqh) =.49*Dlog(fXqh) -.*(log(fkbqh(-))-log(fkbqhw(-))) + rofkbqh*(dlog(fkbqh(-))-.49*dlog(fxqh(-)) +.*(log(fkbqh(-))-log(fkbqhw(-)))) $ FRML _DJRD fibqh = Dif(fKbqh) + bfivbqh*fkbqh(-) $ FRML _DJRD fknbqh = fibqh + (-bfinvbqh)*fknbqh(-) + (-99 * d99) $ SØTRANSPORT FRML _DJ_D bfknbqs = fknbqs /fkbqs $ FRML _DJRD uibqs = bfknbqs*pibp*(-tsdsu*bivbu)/(-tsdsu) *((-tsdsu)*iwbz+.*tqej+bfinvbqs-.5*rpibpe) $ FRML _DJRDF log(fkbqsw) = ( -.688) + log(fxqs) -.8*log(uibqs/pxqs) - log(dtfkbqs) $ FRML _SJRDF Dlog(fKbqs) =.49*Dlog(fXqs) -.*(log(fkbqs(-))-log(fkbqsw(-))) * d rofkbqs*(dlog(fkbqs(-))-.49*dlog(fxqs(-)) +.*(log(fkbqs(-))-log(fkbqsw(-)))) $ FRML _DJRD fibqs = Dif(fKbqs) + bfivbqs*fkbqs(-) $ FRML _DJRD fknbqs = fibqs + (-bfinvbqs)*fknbqs(-) + (-4 * d99) $

17 7 ANDEN TRANSPORT Mv. FRML _DJ_D bfknbqt = fknbqt /fkbqt $ FRML _DJRD uibqt = bfknbqt*pibp*(-tsdsu*bivbu)/(-tsdsu) *((-tsdsu)*iwbz+.*tqej+bfinvbqt-.5*rpibpe) $ FRML _DJRDF log(fkbqtw) = (.73) + log(fxqt) FRML _SJRDF Dlog(fKbqt) = - log(dtfkbqt) $.49*Dlog(fXqt) -.*(log(fkbqt(-))-log(fkbqtw(-))) + rofkbqt*(dlog(fkbqt(-))-.49*dlog(fxqt(-)) +.*(log(fkbqt(-))-log(fkbqtw(-)))) $ FRML _DJRD fibqt = Dif(fKbqt) + bfivbqt*fkbqt(-) $ FRML _DJRD fknbqt = fibqt + (-bfinvbqt)*fknbqt(-) + (-66 * d99) $ FINANSIEL VIRKSOMHED FRML _DJ_D bfknbqf = fknbqf /fkbqf $ FRML _DJRD uibqf = bfknbqf*pibp*(-tsdsu*bivbu)/(-tsdsu) *((-tsdsu)*iwbz+.*tqej+bfinvbqf-.5*rpibpe) $ FRML _DJRDF log(fkbqfw) = (.78) + log(fxqf) - log(dtfkbqf) $ FRML _SJRDF Dlog(fKbqf) =.49*Dlog(fXqf) -.*(log(fkbqf(-))-log(fkbqfw(-))) + rofkbqf*(dlog(fkbqf(-))-.49*dlog(fxqf(-)) +.*(log(fkbqf(-))-log(fkbqfw(-)))) $ FRML _DJRD fibqf = Dif(fKbqf) + bfivbqf*fkbqf(-) $ FRML _DJRD fknbqf = fibqf + (-bfinvbqf)*fknbqf(-) + (- * d99) $ ANDRE TJENESTEYDENDE ERHVERV FRML _DJ_D bfknbqq = fknbqq /fkbqq $ FRML _DJRD uibqq = bfknbqq*pibp*(-tsdsu*bivbu)/(-tsdsu) *((-tsdsu)*iwbz+.*tqej+bfinvbqq-.5*rpibpe) $ FRML _DJRDF log(fkbqqw) = (.5793) + log(fxqq) -.8*log(uibqq/pxqq) - log(dtfkbqq) $ FRML _SJRDF Dlog(fKbqq) =.49*Dlog(fXqq) -.*(log(fkbqq(-))-log(fkbqqw(-))) + rofkbqq*(dlog(fkbqq(-))-.49*dlog(fxqq(-)) +.*(log(fkbqq(-))-log(fkbqqw(-)))) $ FRML _DJRD fibqq = Dif(fKbqq) + bfivbqq*fkbqq(-) $ FRML _DJRD fknbqq = fibqq + (-bfinvbqq)*fknbqq(-) + (-9 * d99) $