Neurobiologisk forskning inarkotika:etiske ogstrategiske konsekvenser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Neurobiologisk forskning inarkotika:etiske ogstrategiske konsekvenser"

Transkript

1 19 Fokuspånarkotika Udgivelsefra DetEuropæiske Overvågningscenter for NarkotikaogNarkotikamisbrug Neurobiologisk forskning inarkotika:etiske ogstrategiske konsekvenser ISSN Narkotikamisbrug er en adfærd, der erkendetegnet ved, atindividet mister kontrollen over sit forbrug. Misbrugerne ønsker nogle gange at komme udafmisbruget, men synes, det ervanskeligt atstoppe, på trods af at de ofte oplever, at misbruget har negative konsekvenser. Den seneste udvikling inden for neurobiologi kan hjælpe osmed bedre atforstå denne proces. Derudover giver denne udvikling nu et stærkt videnskabeligt grundlag for at se narkotikamisbrug som en psykisk lidelse, der oftest betegnes som enkronisk, tilbagevendende hjernesygdom. Definitioner Hovedparten af den neurobiologiske forskning imisbrug har fokuseret påden rolle, den narkotikaudløste neurotransmitter dopamin spiller for den gentagne aktivering af»belønningssystemet«et kredsløb bestående af en mange forskellige cerebrale strukturer, der fungerer som et barometer, ogsom viser enpersons fysiske ogpsykiske tilstand. Takket være den seneste tids hastige teknologiske udvikling inden for dette område er der fremkommet nye modeller, som tager højde for andre neurotransmitteres betydning iprocessen ogundersøger den rolle, individernes genetiske forskelle spiller. Ved at få et bedre indblik i, hvordan et misbrug udvikler sig, kan denne forskning muligvis danne grundlag for nye psykologiske og farmakologiske behandlinger og forebyggelsesstrategier. Resultaterne er indtil videre opmuntrende, men deres konsekvenser kan let overvurderes eller fejlfortolkes ogrejser endvidere en række vigtige etiske spørgsmål, der kræver nøje overvejelse. Dette dokument giver etoverblik over den vigtigste udvikling inden for dette område, ogdet understreges, atalle potentielle nye metoder skal underkastes en streng evaluering med hensyn til deres sikkerhed og effekt, førde indføres som standardpraksis. Neurotransmitter: Et kemisk stof,der produceresogfrigivesafneuronerne. Nogle af dissemolekyler (GABA, glutaminsyre)deltagerikommunikationen mellem neuronerne,mensandre (dopamin,noradrenalin,serotonin)modulerer (forstærker eller svækker)oplysningerne. Belønningssystem: Dettekredsløbihjernenforstærker énsadfærd,nårdet aktiveres.deforeliggende dataviser, at misbrugsstoffergiver velbehag,fordi de aktiverer dettesystem. Hovedemner kort fortalt 1. Denneurobiologiske forskningforsøger at forstå,hvordan vanedannende stofferforårsager neurokemiske ændringer ihjernensbelønningssystem,gørdet tiltrækkende at bruge dissestofferogansporertil at brugedem igen og igen. 2. Flereogflereundersøgelser viser, at kroniskstofbrug kan fremkaldevarigeforstyrrelser imoduleringen af de neurokognitivekredsløb, derindvirker på motivation og opmærksomhed, beslutningstagningogevnen tilat hæmmeimpulser. 3. Neurobilleddannelse og genetiske teknologierkan være medtil at defineredeinderste misbrugsmekanismer mere nøjagtigtogtil at identificere de personer,der harstørre risikofor at udvikleetmisbrug,hvilket potentielt vilgøre det muligtatmålrette indsatsen mod sådannepersoner. 4. Nyefarmakoterapier,som er rettet modspecifikke neurotransmittersystemer,farmakologiskenarkotikaimplantater, narkotikavacciner og neurologiske behandlinger vilpotentielt kunnehelbredemisbrug. 5. Neurovidenskaben og dengenetiske forskninglover at komme medendetaljeret forklaringpåhjerneprocesserne.kausale eller overforenkledemisbrugsmodeller kanimidlertidogså føre til tvangsforanstaltninger over for misbrugerne,forsømmelse af vigtigesocialepolitikkereller en reduktionistøtten til eksisterende,dokumenterede behandlingsmetoder. 6. Dereretpresserende behovfor at undersøge de etiske og strategiskekonsekvenserafden neurovidenskabeligeforskning imisbrug for at sikre,atudviklingen sker på en måde,der respekterermenneskerettighederne og beskytterdeetiske værdiersom samtykke,frihed, lighed og privatlivets fred.

2 19 Fokuspånarkotika 1. udgave Neurobiologiskforskning imisbrug Stort set alle de stoffer, der er kendt for at medføre misbrug eller at være vanedannende for mennesker, øger frigivelsen af neurotransmitteren dopamin i den subkortikale struktur, nucleus accumbens. De neuroner, der frigiver dopamin,har cellekroppen placeret i det ventrale tegmentalområde og i substantia nigra(se figur). Disse dopaminerge neuroner udgør det mesokortikolimbiske system.de stimulerer forskellige cerebrale strukturer som f.eks.præfrontal cortex,amygdala og hippocampus, somerdele afdetsåkaldte belønningssystem. Da misbrugsstoffer frigiver dopamin og aktiverer belønningssystemet,hævdes det i de fleste neurobiologiskemisbrugsmodeller,at misbruget skyldes en ændring i de kinetiske reaktionerogøgetdopaminfrigivelse.denne dysregulering ville svare enten til en øget reaktivitet af de dopaminerge neuroner over for specifikke stimuli,der er forbundet med det behagelige og vanedannende produkt, eller til en nedregulering af dopaminsignalet og en dæmpelse afaktiviteten i belønningssystemet. Under naturlige forhold frigives dopamin,når en behagelig oplevelse er ny, er bedre end forventet eller er helt uventet. Denne dopaminfrigivelse hjælper individet med at huske signaler, der giver en belønning. Når dopaminsystemet bliver overstimuleret som følge af brugen af stoffer,kan den fortsatte gentagelse afdisse virkninger dominere andre vigtige, målrettede aktiviteter. 2. Nyeneurobiologiske misbrugsmodeller Flere nye undersøgelser påviser, at på trods af den afgørende og ubestridelige rolle, dopamin spiller ibelønningsprocessen, medfører misbrugsstofferikkenødvendigvismisbrug gennem en direkte påvirkning af de dopaminerge neuroner. Der findes en del dokumentation for, at dopamin virker downstream i forhold til to andre neuromodulatorer,noradrenalin og serotonin, der henholdsvis indvirker på et individs årvågenhed og impulsivitetskontrol.dyreforsøg viser, at de noradrenerge og serotonerge neuroner er koblet sammen (dvs.begrænser hinandens aktivitet), og at gentagen eksponering for misbrugsstoffer forstyrrer denne regulering. Med tiden bliver de noradrenerge og serotonerge neuroner autonome og hyperreaktive over for eksterne stimuli,og dennenarkotikainducerede, varige frakobling forklarer uden tvivl dysfunktioner med hensyn til motivation og evnen til at hæmme impulser. Ifølge dyreforsøg og anden dokumentation er der storforskel på,hvor stor risikoenerfor,atet individ kommer ud i et misbrug. Takket være de nye teknologier kan den neurobiologiske forskning begynde at identificere neuropsykologiske og genetiske forskelle hos individer, hvilket kan have betydning for, om de kommer ud i et misbrug, hvis de bruger stoffer. 3. Nye teknologier inden for misbrugsforskning Fremskridtene inden for gen-og molekylærbiologi, f.eks. muligheden for at klone og sekvensere receptorundertyper, transportører og endogene agonister,har gjort, at forskerne er i stand til at identificere og specifikt ramme relevante receptor-eller transportørloci med stoffer, der enten blokerer (antagonister)eller fremmer (agonister eller delviseagonister)aktiviteten. Derudovererder blevetanvendtgenmanipuleringsteknikkerpå dyremodeller med henblik på at øge (dvs. overekspressionsmutanter) ellerblokere (dvs.transgene knockout af dominant-negative mutanter) aktiviteten i et specifikt molekyle, der skulleanalyseres. På mennesker har man forsøgt at identificere specifikke gener med misbrugsrisiko ved hjælp af genetiskeundersøgelser.takketvære omfattende koblings-og associationsundersøgelser har man identificeretadskilligelovendekandidatgener, der øgeretindivids risiko foratkomme ud iet misbrug, men hidtil er kun få af disse alleler blevet konsekvent repliceret, og mange af associationerne er svage. Neurobilleddannelse vedanvendelse af teknologier såsom funktionel magnetisk resonnansbilleddannelse (fmri), positrontomografi(pet), enkeltfotonemissionstomografi(spect), magnetoencephalografi (MEG)og elektroencephalografi(eeg) har givet os indsigt i,hvordan narkotikainducerede»udviklingeninden for neuroforskning ændrervores viden om,hvordan menneskerbliver afhængigeafstoffer,ogskaber nye perspektiver forforskningeninye behandlingsmetoder.viskaldog sørgefor,atsådanne nyemetoder medgavnligeffektevalueres nøje, førdeindføres, foratsikre størst muligsuccesogøkonomisk effekt.«wolfganggötz, EONN sdirektør ændringer i hjernen kan forårsage den form for kognitive mangler,man ser hos stofmisbrugere. Disse ikke-invasive teknikker kan være med til at identificere neuropsykologiske mangler,der kan være den primære årsag til et individs manglende evne til at holde op med at bruge stoffer. 4. Traditionelleognye metoder til behandling af misbrug Misbrugbehandlestraditionelt med en kombination af farmakologiske og psykosociale behandlinger. Normale farmakologiske behandlingeromfatter:(a) lægemidler, der enten gør det vanedannende stof virkningsløst (f.eks.naltrexon til forebyggelse af tilbagefald ved heroinmisbrug) eller gør det ubehageligt (f.eks.disulfiram ved alkoholmisbrug),og(b) lægemidler,der erstatter det vanedannende stof med en mindre skadelig udgave af stoffet (f.eks.opioidsubstitutionsbehandlingmed methadon). Nikotinerstatningsterapi er en almindeligform forsubstitutionsbehandlingfor rygetobak, men er ikke særlig effektiv. Nogle behandlinger kan endvidere anvendes i et kort tidsrum for at hjælpe et individ med at blive vænnet af med alle stoffer. Det psykosociale arbejde består i kognitiv adfærdsterapi, motivationelle interviews, rådgivning om stoffer eller 12-trins støttegrupper. Disse terapier er et vigtigt supplement til de farmakologiske og medicinske behandlinger med henblik på at få et positivt resultat på langt sigt. Fremgangen inden for neurobiologisk forskning i misbrug har udmøntet sig i anvendelse af lægemidler,som er målrettet mod det

3 dopaminerge system.denne strategi har imidlertid endnu ikke vist sig at være effektiv vedmisbrugsbehandling, muligvisfordi behandlingen har været rettet mod den forkerte dopaminreceptor (dvs.d2),eller fordi der også skal tages højde for andre modulatoriskeneurotransmittersystemer. Flere andre nye behandlingstilgange er under udvikling eller undersøges, hvilket kan give nye tilgange til behandlingen af nogle former for stofafhængighed. Dissebehandlingeromfatter immunterapier i form af»vacciner«mod virkningerne af nikotin, kokain og heroin, der fungerer vedatsættesig fast på målstoffet i blodet og dermed forhindre det i at nåfrem til hjernen.neurokirurgi er den mest invasive og permanenteform forforsøgsbehandling, men der er en voldsom etisk modstand mod denne fremgangsmåde.dyb hjernestimuleringer mindre ekstrem,men vækker fortsat etiske bekymringer. Dennebehandlingomfatter indførelse af elektrisk stimulerende elektroder i de områder af hjernen,der er misbrugsramt, f.eks.insula. Transkranial magnetisk stimulation er en mindreinvasivbehandlingsform,hvoren lille magnetisk spole anbringes påkraniet af en person for at blokere for eller fremme den neurale aktivitet. Ingenafdissemetoderer dokumenteret for øjeblikket,og de er alle forbundet med potentielle omkostninger og mulige gavnlige virkninger. 5. Kausalmodeller for misbrug Det er vigtigt at vide,hvordan misbrug opfattes i samfundet, når man skal afgøre, hvordan manskalreagere på det. Definitionenaf misbrug som en lidelse,hvor et individ mister kontrollen oversitstofbrug, kansammenlignes med tidligeretidersopfattelse,hvor stofbrugere blev ansetfor at være selvstændige individer, derfrivilligtbegik ulovligheder. Selv i dag er nogle forfattere skeptiske over for eksistensenafmisbrug, og spørgsmåletom, ihvorhøjgradmisbrugerne har kontrol over deres handlinger, er fortsat en væsentligfaktor. Fortalerne for, atmisbrugkan skyldes hjernesygdom,udfordrer den holdning, at stofbrug altid er et frivilligt valg, idet det hævdes,at længerevarende brug af stoffer resulterer i varige ændringer i hjernestrukturen, hvorved denfrivilligekontrol forsvinder.til trods for,at disse ændringer i hjernen kan forklare,hvorfor misbrugere bliver vedmed at bruge stoffer, selv om stofferne ikke længere harnogen behagelig virkning, og der er alvorlige bivirkninger forbundet, kan dennemodelogså anvendes tilatvise, at misbrugere mangler den kontrolfølelse,der skal til for at træffe et infomeretvalg eller handle derefter.stofbrug dækker over en kompleks rækkeadfærdsformer, og selv misbrugernes kontrolmønster varierer.en af risiciene ved en overforenklet fortolkning af Dopaminerge projektioner fra mellemhjernen til forhjernen Præfrontal cortex Nucleus accumbens Gyrus cinguli Striatum Substantia nigra Ventrale tegmentalområde Bemærk: De mesokortikolimbiske dopaminerge neuronerfra detventraletegmentalområde og substantianigra projicerestil en vigtigdel af belønningssystemet, nucleusaccumbens, og tildekortikale områder, derprimært indvirker på et individs beslutningstagningogaltså på,omindividet beslutter sig for at brugestoffer(f.eks. præfrontalcortexogcingulate gyrus). Projektionerfra mellemhjernen skaber også forbindelsertil caudatusog putamen (benævntstriatumpåfiguren). Kilde: (Hyman et al., 2006). denseneste neurobiologiskedokumentation er,at den kan anvendes uhensigtsmæssigt til at retfærdiggøre tvangsbehandlinger, højinvasive ellerendda skadendebehandlingeriværksat aftilhængerne,der er for optimistiske med hensyntilderes evnetilathelbredemisbrug og ikke tager tilstrækkeligt hensyn til menneskerettighederneogdeetiske konsekvenser i et bredere perspektiv. 6. Etiske og strategiske konsekvenser Den neurobiologiske forskning kan i høj grad være med til at give os en bedre forståelse af, i hvor stor udstrækning misbrugere har kontrol over deres handlinger og dermed er i stand til at tage et ansvar. Misbrugernes evne til at foretage egne valg i forhold til deres stofbrug, er uden tvivl begrænset,når de er akut påvirkede eller oplever alvorlige afvænningssymptomer. Omfanget herafer imidlertid meget forskelligt fra individ til individ, og det informerede samtykke, dvs. den proces, hvorvedenpersonacceptereratmodtage behandling med fuld videnombehandlingens eventuelle risici og positive virkninger uden tvang, kan og bør opnås, når patienten er blevetstabiliseret. Hvis den neurobiologiske forskning udmønter sig i nye behandlingsmetoder, kommer de med i og supplerer forhåbentligt rækken af eksisterende behandlinger. Patienterne skal have oplysninger om de nye behandlingsmuligheder, og omkostningerne ved og de positive virkninger af nye terapier skal overvejes nøje sammen med deres potentielle effektivitet. Det er svært at retfærdiggøre invasive eller farlige behandlinger, hvis der allerede findes sikrere muligheder. Det vil uden tvivl vække store etiske bekymringer, hvis patienter nægtes muligheden for frit at vælge, hvilken behandling de vil have. Dette vil navnlig få betydning for de behandlinger, der tilbydes inden for det strafferetlige, hvor tvangselementet kan være til stede. Et almindeligt accepteret etisk princip er, at plejen i fængsler bør være den samme som den pleje,samfundet som sådan har adgang til. Der ville opstå etiske problemer, hvis de nye terapier i uforholdsmæssig grad blev rettet moddefrihedsberøvede,ogdeblevnægtet adgang til behandlinger med dokumenteret effekt.

4 Fokuspånarkotika er en rækkestrategidokumenter, som udgivesafdet Europæiske Overvågningscenter for NarkotikaogNarkotikamisbrug(EONN), som ligger ilissabon.strategidokumenterneudgives regelmæssigtpåden Europæiske Unions 23 officielle sprogplusnorsk og tyrkisk. Originalsprog: engelsk. Gengivelseertilladt medkildeangivelse. Ønskerduetgratisabonnement, kanvikontaktes via på RuadaCruzdeSanta Apolónia, 23-25, Lissabon, Portugal Tlf Fax Konklusionerogstrategiskeovervejelser 1. Neurovidenskaben vilkunnegiveosenbedre forståelse af misbrug og vilmuligviskunneresultere inye behandlingsformer.arbejdet inden fordette område skal fortsatstøttes,ogdet skal undersøges, hvordanden europæiske forskningkan fremmesogorganiseresbedst muligt 2. Antagelsen om, atgentagen brug af misbrugsstoffer medfører varige ændringer iden cerebrale neurotransmission, er et kraftigt argument for forskning, der errettet mod at karakterisere disse ændringer og finde måder at afhjælpe dem på. 3. Nyemetoder såsom neurobilleddannelseoggenetiskforskning kanvære medtil at give en bedre forståelse af,hvorfor nogle individereristørrefarefor at blivemisbrugere, om end de socialefaktorerselvfølgelig også spillerenvæsentlig rolle. Det er imidlertidfortsat uvist,ihvorhøjgrad dissemetoder kananvendesipraksis. 4. Effekten afnye immunologiskemetoder og neurologisketeknikker skal undersøgesnøje.nogle metoder inden fordette område kan anvendespåen måde,der rejser væsentligeetiskeogsociale spørgsmål, som kan fjerne eller måskeendda overskygge de potentieltpositive virkninger. 5. Den neurobiologiske forskning støtter en»medicinsk misbrugsmodel«. Mange narkotikaspørgsmål vedrører imidlertid brugen af ulovlige stoffer uden for misbrug, og spørgsmålet om, hvilke metoder der er hensigtsmæssige med henblik på at anspore misbrugere til at modtage behandling især dem,der ikke vil behandles er yderst kritisk. 6. En af de storepolitiskeudfordringer bliver at finde en måde, hvorpå man kan oplyse offentlighedenommisbrugets neurobiologiskebaggrund,ogsamtidigerkende, at de individuelleogsociale valg også harbetydning forstofbrug og stofmisbrug. TD AD DA C Vigtigste kilder Deroche-Gamonet, V.,Belin, D.ogPiazza P.V. (2004):»Evidencefor addiction-likebehavior in therat«, Science,bind 305,nr. 5686, s EONN(2009):»Addiction neurobiology: ethical andsocial implications«, Monograph nr.9,det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, Lissabon (trykt udgave). Goodman,A.(2008):»Neurobiologyofaddiction:Anintegrativereview«, Biochemical Pharmacology,bind 75, 1. udgave,s Hyman, S.E., Malenka, R. C. og Nestler, E.J.(2006):»Neuralmechanisms ofaddiction:the role of reward-relatedlearningand memory«, Annual Review of Neuroscience,bind 29, s Nutt, D., Robbins, T. og Stimson, G. (2007):»Drugs futures2025«,i:nutt, D.,Robbins, T.,Stimson,G., Ince,M.&Jackson,A.(eds.), Drugs andthe future:brain science, addiction and society,academic Press,London, s Schultz, W., Dayan, P.ogMontague, P. R. (1997):»A neural substrateofpredictionand reward«, Science 275, s Tassin, J.-P. (2008):»Uncouplingbetween noradrenergicand serotonergicneurons as amolecularbasis of stable changes in behavior induced by repeateddrugs of abuse«, Biochemical Pharmacology,bind 75, 1. udgave,s Volkow, N.D., Fowler, J.S.ogWang, G. J. (2004):»The addictedhuman brainviewedinthe light of imagingstudies: Braincircuitsand treatmentstrategies«, Neuropharmacology,bind 47, 1. tillæg, s Webinformation FN s Generalforsamling(1948), FN s menneskerettighedserklæring, FN, Helsinfors UNAIDS (2006), InternationalGuidelinesonHIV/AIDS and Human Rights (konsolideret udgave), FN shøjkommissariatfor Menneskerettigheder og»jointunitednationsprogramme on HIV/AIDS«, Genève GeneWatchUK(2004),»Threereasonsnot to buythe NicoTest genetictest«, OFFICIELUDGIVER: Kontoretfor De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer DetEuropæiske Overvågningscenter fornarkotika og Narkotikamisbrug, 2009 DIREKTØR: WolfgangGötz FORFATTER: Dr Jean-PolTassin, forskningsdirektør, Inserm, Collège de France REDAKTØR: Marie-ChristineAshby GRAFISKDESIGN: Dutton Merryfield Ltd, UnitedKingdom Printed in Luxembourg

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

ADHD Guide til De Utrolige År

ADHD Guide til De Utrolige År ADHD Guide til De Utrolige År ADHD GUIDE TIL DE UTROLIGE ÅR Indhold Kolofon Udgivelse Udgivelsesår Tekst Layout/design Vignetterne ISBN nummer Socialstyrelsen 2014 Center for ADHD 365 Mikkel Straarup Møller

Læs mere

Compliance & Concordance

Compliance & Concordance Compliance & Concordance Uddannelseshæfte til programmet Sikker og effektiv medicinbrug Version 1.2 Compliance og concordance Uddannelseshæfte til programmet Sikker og effektiv medicinbrug Version 1.2

Læs mere

HÅNDBOG FOR PÅRØRENDE TIL STOFBRUGERE

HÅNDBOG FOR PÅRØRENDE TIL STOFBRUGERE HÅNDBOG FOR PÅRØRENDE TIL STOFBRUGERE 1 INDHOLD Hvorfor denne håndbog? 3 Kort om stofbrugsbehandlingen i Danmark 4 Typiske pårørende temaer 6 Skyld og skam 6 Adskillels e a f stof og menneske 9 Hvordan

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien. Magt og afmagt i psykiatrien

Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien. Magt og afmagt i psykiatrien Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Medlemmer af Det Etiske Råd pr. 1. juni 2012 Jacob Birkler formand Lillian

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde

Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde Vilhelm Borg, Mette Andersen Nexø, Ida Viktoria Kolte og Malene Friis Andersen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Sammenfatning

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 0 Indhold Indledning... 2 Hvorfor satse på patientinddragelse?... 2 Hvorfor øget inddragelse af patienter og pårørende?... 5 Inddragelse

Læs mere

Sundhedsprofessionelles forståelser

Sundhedsprofessionelles forståelser Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse En kvalitativ undersøgelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Sundhedsprofessionelles

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

100 idéer til recovery-orienteret arbejde

100 idéer til recovery-orienteret arbejde 100 idéer til recovery-orienteret arbejde Et inspirationehæfte til medarbejdere i psykiatrien og socialpsykiatrien Rethinks recovery-serie, publikation 1 Videnscenter for Socialpsykiatri af Mike Slade

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013

Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 Kommunernes tilbud til personer med spiseforstyrrelser eller selvskade Februar 2013 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 35 20 04 46

Læs mere

Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær. Årsager og handlemuligheder

Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær. Årsager og handlemuligheder Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær Årsager og handlemuligheder Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær Årsager og handlemuligheder

Læs mere

Vær tryg ved din ryg

Vær tryg ved din ryg Abstract: Vær tryg ved din ryg modificeret kognitiv adfærdsterapi kombineret med let fysisk aktivitet til personer med uspecifik kronisk low back pain. Af: Charlotte Juhl Clayton, Trine Majlund Vestbo,

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

En sikker vej ud af psykofarmaka

En sikker vej ud af psykofarmaka En sikker vej ud af psykofarmaka Udgivet af LAP, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere i samarbejde med Stemmehørernetværket i Danmark Oversat fra engelsk af Marian B. Goldstein, Olga

Læs mere

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV Et liv i egen bolig Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser 12:19 Steen Bengtsson Maria Røgeskov 12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA

Læs mere

Det Fælles Medicinkort

Det Fælles Medicinkort Det Fælles Medicinkort Fortrolighed og tilgængelighed i sundhedssektoren DET ETISKE RÅD - DET FÆLLES MEDICINKORT 1 1 Det Fælles Medicinkort Fortrolighed og tilgængelighed i sundhedssektoren Det er med

Læs mere

Vejledning om ansvarlige investeringer

Vejledning om ansvarlige investeringer Vejledning om ansvarlige investeringer Samfundsansvar.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forord ved økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen... 3 Forord ved PRI Executive Director, Dr. James Gifford...

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Mennesker med autisme. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker med autisme. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker med autisme Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C. Tlf.:

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp

Det Etiske Råds udtalelse om eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp Det Etiske Råds udtalelse om eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp Det Etiske Råds udtalelse om eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp DET ETISKE RÅD - AKTIV DØDSHJÆLP 3 Det Etiske Råds udtalelse

Læs mere