HÅNDBOG FOR PÅRØRENDE TIL STOFBRUGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG FOR PÅRØRENDE TIL STOFBRUGERE"

Transkript

1 HÅNDBOG FOR PÅRØRENDE TIL STOFBRUGERE 1

2 INDHOLD Hvorfor denne håndbog? 3 Kort om stofbrugsbehandlingen i Danmark 4 Typiske pårørende temaer 6 Skyld og skam 6 Adskillels e a f stof og menneske 9 Hvordan kan man hjælpe? 11 Mistillid 13 Kontakt til behand lingscenteret 15 Egne behov 17 Kommunal hjælp 18 Pårørendeorganisationer 19 2

3 HVORFOR DENNE HÅNDBOG? Der eksisterer ingen tal for, hvor mange pårørende til stofbrugere, der findes i Danmark. Men det drejer sig om mange, mange tusinde. KABS Behandlingscenter for stofbrugere 1 har fra 2007 til 2010 drevet et projekt for pårørende til stofbrugere. Projektet har udviklet tilbud til pårørende, og i den forbindelse har KABS været i kontakt med flere hundrede pårørende til stofbrugere. På baggrund af de mange kontakter er KABS blevet bevidst om, at mange pårørende til stofbrugere oplever belastning i forbindelse med deres pårørenderolle. Det kan være i forbindelse med bekymring for stofbrugeren, håndtering af pårørenderollen eller noget tredje. Denne håndbog er udarbejdet for at imødekomme de spørgsmål og temaer, pårørende ofte nævner i mødet med KABS. Pårørendeproblematikkerne er talrige og komplicerede. Denne håndbog forsøger at tage fat på nogle af de mest typiske og centrale af disse problematikker. Forhåbentlig kan den give pårørende til stofbrugere lidt klarhed på området og måske sætte gang i tanker omkring håndtering af pårørenderollen. Pårørende, der har behov for mere information eller vejledning, er altid velkomne til at kontakte KABS på telefon for at høre nærmere om stofbrugsbehandlingen eller aktuelle tilbud til pårørende til stofbrugere. 1 KABS behandlingscenter for stofbrugere tilbyder og varetager ambulant stofbrugsbehandling og indstiller til dag- og døgnbehandling i hovedstadsområdet. 3

4 KORT OM STOFBRUGSBEHANDLINGEN I DANMARK Myndighedernes seneste skøn fra 2006 lyder på, at danskere bruger illegale rusmidler 2. Behandlingsgarantien Stofbrugsbehandlingen i Danmark er delt i en social behandling og en lægelig behandling. Siden 2003 har der eksisteret en behandlingsgaranti inden for den sociale behandling. Garantien indebærer, at stofbrugere skal tilbydes social behandling for deres stofbrug senest 14 dage efter de har ytret ønske om behandling. Hvad den sociale behandling skal bestå af, er ikke nærmere defineret i lovgivningen. Men Henriette Kjær har som daværende socialminister i Folketinget fastslået, at enkeltstående samtaler ikke kan karakteriseres som social behandling. Hvad angår den lægelige behandling af stofbrugere, slår Sundhedsloven 142 fast, at stofbrugere er sikret gratis, lægelig behandling. Men der er ingen lovmæssig garanti for, hvor hurtigt den lægelige behandling for eksempel substitutionsbehandling med Metadon skal træde i kraft. Ifølge loven 3 kan stofbrugere, der er visiteret til behandling på en institution, frit vælge at blive behandlet på en anden (godkendt) institution af tilsvarende karakter som den, der er visiteret til. Der eksisterer ingen faste, nationale retningslinjer for, hvad det indebærer, at der er frit valg inden for tilbud af tilsvarende karakter. Det er derfor svært afgøre generelt, om det udelukkende handler om behandlingsmetode, eller kan det også dreje sig om andet, for eksempel økonomi. Det frie valg begrænser sig udelukkende til den sociale behandling. 2 Sundhedsstyrelsen: Narkotikasituationen i Danmark Serviceloven 101, stk. 4 4

5 Kommunernes ansvar Efter kommunalreformen i 2007 er det kommunerne, der har ansvaret for stofbrugsbehandlingen i Danmark. Kommunerne kan vælge at oprette og drive deres eget behandlingscenter, eller de kan overlade opgaven til et behandlingscenter i en nærliggende kommune. Under alle omstændigheder er det stofbrugerens hjemkommune (eller handlekommune, hvis stofbrugeren er boligløs), der har ansvaret for at visitere til både ambulant behandling samt dag- og døgnbehandling. Stofbrugere i behandling I 2008 blev stofbrugere indskrevet i stofbrugsbehandling i Danmark % af disse havde heroin eller et andet morfin-præparat som hovedstof. 38 % havde hash som hovedstof. Blandt stofbrugere, der for første gang søger behandling, tegner der sig et tydeligt billede; stofbrugere med hash eller kokain som hovedstof udgør en større og større andel i behandlingssystemet, mens stofbrugere med heroin eller et andet morfin-præparat som hovedstof udgør en mindre og mindre andel. Med ændringen i sammensætningen af stofbrugere, der søger behandling (flere hash- og kokainbrugere, færre heroinbrugere), ændres også kravene til behandlingscentrene. Det er kun brugere af opiater (heroin, morfin og lignende), der kan ordineres substitutionsmedicin som for eksempel Metadon. Brugere af hash og kokain kan kun ved stort forbrug og udelukkende i en kort periode ordineres mildt beroligende medicin mod abstinenser. Mange behandlingscentre har tilpasset den sociale behandling til den nye sammensætning af brugere og tilbyder for eksempel gruppebehandling for at imødekomme de nye stofbrugere. 4 Sundhedsstyrelsen: Narkotikasituationen i Danmark

6 TYPISKE PÅRØRENDE-TEMAER Mange pårørende til stofbrugere oplever store udfordringer af både praktisk og følelsesmæssig karakter i forbindelse med deres pårørenderolle. På baggrund af de mange kontakter KABS har haft med pårørende til stofbrugere, er der i dette afsnit gjort et forsøg på at beskrive og gennemgå temaer, der for mange pårørende til stofbrugere er typiske og relevante. Mange pårørende til stofbrugere efterlyser konkrete svar og løsninger på spørgsmål som Hvorfor tager min søn stoffer? eller Hvordan kan jeg hjælpe min kæreste til at blive stoffri? I KABS ønsker vi ikke at svare konkret og specifikt på sådanne spørgsmål. Dels er vi desværre overbeviste om, at der sjældent findes enkle løsninger på området. Dels er situationerne forskellige fra person til person. I stedet ønsker KABS med denne pårørendehåndbog gennem generel information - at give pårørende til stofbrugere bedre mulighed for selv at finde nye muligheder for en mere tilfredsstillende håndtering af pårørenderollen. Skyld og skam Hos KABS oplever vi ofte, at pårørende til stofbrugere gerne vil blive klogere på årsagerne til, at en af deres pårørende tager stoffer. Mange pårørende er desuden tilbøjelige til at påtage sig skyld for stofbruget. Spørgsmål som Hvad har vi gjort galt som forældre, siden vores datter tager stoffer? og Er jeg en dårlig kæreste, siden min kæreste vælger at tage stoffer? høres jævnligt i KABS. Det er helt naturligt at have et ønske om at finde frem til årsagen bag forhold, der fylder meget i ens liv. Der hæfter sig dog særlige problemer til jagten på årsagen til, at en person tager stoffer. 6

7 For det første hersker der en del fordomme på stofområdet. Blandt andet er det desværre nok en udbredt opfattelse i den danske befolkning, at brugen af stoffer altid eller som oftest er en følge af omsorgssvigt i barndommen eller andre svigt. Medierne bringer jævnligt historier om dybt marginaliserede stofbrugere, der er vokset op under forfærdelige kår og nærmest har været forudbestemte til et liv med sociale problemer. Også pårørende til stofbrugere kan være præget af disse forestillinger og fordomme. Men dels er det langt de færreste stofbrugere, der synligt lever på samfundets kant stofbrugere er lige så forskellige som mennesker i øvrigt er, og de formår ofte helt at skjule stofbruget. Dels kan stofbrug i det hele taget ikke per automatik forklares med forudgående svigt. De fleste af de flere hundrede pårørende, KABS har været i kontakt med, har åbenlyst ikke udsat den person, der er begyndt at tage stoffer, for svigt. Og én ting er sikker; alle pårørende ønsker det bedste for deres kære, og ingen ønsker, at et nærtstående menneske begynder at tage stoffer. Men fordomme og generaliseringer omkring stofbrugeres livsbetingelser kan forplumre pårørendes analyse af stofbruget og dets oprindelse. For det andet er det umuligt at finde én grund til, at mange mennesker vælger at tage stoffer. Der kan nævnes utallige og meget forskellige årsager til, at brug af stoffer giver mening for den enkelte. Herunder er nævnt eksempler på årsager, stofbrugere med kontakt til KABS har givet udtryk for: For at belønne sig selv, for eksempel i weekenden efter en hård arbejdsuge For at bedøve sig selv, for eksempel i forbindelse med en krise i livet eller fysiske smerter For at følge gruppepres i omgangskredsen For at forlænge en planlagt medicinering, der ikke er blevet trappet ud af For at efterkomme egen nysgerrighed Ovenstående eksempler er på ingen måde dækkende, men giver et billede af, at årsagerne til et stofbrug kan være mangfoldige. Desuden vil der ofte være flere årsager til, at en person vælger at tage stoffer, og ikke kun én enkelt. 7

8 Det er altså som oftest en meget svær opgave at finde årsagen til, at en person tager stoffer. Det kan være svært at se bort fra de mange fordomme på området, og årsagerne til stofbruget kan være mangeartede og svært definerbare. Et centralt spørgsmål for pårørende, der søger årsager til stofbruget, bør være, hvorfor man ønsker at finde årsager. Er det for at kunne slå sig selv i hovedet over vilkår, der kunne have været anderledes, eller er det for bedre at kunne hjælpe stofbrugeren nu og her? Det spørgsmål kan man med fordel stille sig selv før en søgning efter årsager. Lige som behandlingen af stofbrugere i KABS er fremadrettet, anbefaler KABS, at pårørende ikke ser bagud, hvis resultatet af dette kun er skyldfølelse. Følelsen af skam er nært beslægtet med følelsen af skyld. Mange af de pårørende, som KABS har været i kontakt med, giver udtryk for, at de skammer sig over at være pårørende til en stofbruger. Måske fordi de føler sig skyldige over, at deres pårørende tager stoffer, måske fordi de ikke følger alle de råd, man som pårørende kan støde ind i; Du skal bare eller Hvis jeg var dig, ville jeg Råd som måske er velmente, men som oftest er givet med manglende indsigt og forståelse. Resultatet af den udbredte skamfølelse er, at mange pårørende til stofbrugere isolerer sig med de problemer, der kan være en følge af pårørenderollen. Både over for familie, venner og kolleger, men måske endda også over for et eventuelt behandlingssystem. Nogle isolerer sig på grund af en forventning om fordømmelse. Men mange pårørende oplever lettelse over at bryde isolationen og dele tanker og følelser med for eksempel nære venner. Desværre oplever nogle pårørende omvendt at blive mødt med netop fordømmelse. For eksempel kan forældre få smidt i hovedet, at de da også altid har været alt for slappe og eftergivende over for den søn, der nu tager stoffer. Det ville være ønskværdigt, hvis pårørende til stofbrugere uden bekymring kunne dele deres oplevelser som pårørende med andre. På samme måde som en pårørende til en person, der har brækket benet ved en ulykke, uden problemer kan udtrykke sine bekymringer og tanker. På baggrund af de mange fordomme inden for stofområdet vil KABS dog anbefale, at pårørende til stofbrugere overvejer, i hvor høj grad og til 8

9 hvem fra omgangskredsen, de fortæller om deres pårørenderolle. Nogle pårørende finder under alle omstændigheder lettelse ved at være helt og aldeles åbne omkring deres situation, mens andre påvirkes stærkt af det eventuelle møde med fordomme og malplaceret rådgivning, og de ender måske med at isolere sig fuldstændig efter at have oplevet en ubehagelig reaktion på egen åbenhed. Over for behandlingssystemet bør pårørende dog aldrig have betænkeligheder ved at tale åbent om tanker og følelser. Enkelte kommuner har egentlige tilbud til pårørende til stofbrugere for eksempel tilbud om samtale eller deltagelse i pårørendegruppe. Og alle behandlingssteder, kommunale såvel som private, må forventes at kunne møde pårørende til stofbrugere på en måde, der ikke medvirker til skyldeller skamfølelse. Adskillelse af stof og menneske Mange af de pårørende, der erfarer, at de er pårørende til en stofbruger, finder oplevelsen dramatisk. Et stort fokus på, hvordan det aktuelle stof påvirker stofbrugeren, måske kombineret med en mangelfuld viden om stoffet, kan gøre, at man som pårørende tolker al adfærd hos stofbrugeren i forhold til stoffet. Forældre kan for eksempel tolke deres søns irritabilitet som abstinenssymptomer. En kæreste kan vurdere, at kæresten har taget mange stoffer i går, siden hun sover længe i dag. Og en stofbrugers ønske om at gå en tur kan skabe mistanke hos en pårørende om, at stofbrugeren skal ud og købe eller tage stoffer. Det er helt naturligt, at pårørende til en stofbruger er opmærksomme på stofrelateret adfærd hos stofbrugeren. Opmærksomheden kan for eksempel skyldes bekymring eller et ønske om at dokumentere, hvor negativt stofferne påvirker stofbrugerens adfærd. Problemet opstår, hvis pårørende til stofbrugere tolker al adfærd hos stofbrugeren som en følge af stofbruget. Med et psykologisk begreb oplever den pårørende dermed internalisering mellem stof og stofbruger; at stofbrugeren og dennes adfærd konsekvent og uløseligt hænger sammen med stoffet. 9

10 Problemet ved internaliseringen er, at den - hvor naturlig og oplagt den end er for mange pårørende - sjældent er retvisende. Stofbrugeren kan sagtens have en dårlig dag, uden at det har noget med stofferne eller manglen på samme at gøre. Stofbrugeren kan sagtens holde af at sove længe, uden at det har relation til stofindtaget dagen før måske handler sovemønsteret om, at stofbrugeren er teenager og dermed nærmest per definition er svær at få ud af sengen om morgenen? Ud over at internaliseringen mellem stof og stofbruger i mange tilfælde kan være objektivt misvisende, kan internalisering fra pårørendes side påvirke relationen mellem pårørende og stofbruger i negativ retning. Ingen stofbrugere ser sig selv udelukkende som stofbrugere; de har måske også en familiær rolle, en arbejdsidentitet og i det hele taget et liv og en personlighed, der ikke er fuldkommen stofafhængig. En tolkning af al adfærd som stofrelateret vil for mange stofbrugere opleves som uretfærdig og krænkende, og relationen til den internaliserende part kan lide skade. Hvor forståelig internaliseringen end er, bryder ingen mennesker sig om at opleve sig fejlfortolket. I yderste konsekvens kan stofbrugeren opgive kampen om at blive forstået som et komplekst og (delvist) uafhængigt menneske og tilpasse sig rollen som fuldstændig styret af stofferne. Internaliseringens modsætning er eksternaliseringen, der i denne sammenhæng handler om at adskille stoffet fra stofbrugeren. Ikke fysisk, men i den personlige opfattelse af stofbrugeren. Det er lettere sagt end gjort som pårørende at se stofbrugeren som et selvstændigt menneske med helt almindelige tanker, oplevelser og drømme. Men hvis pårørende mestrer at se stofbrugeren som et menneske med egen personlighed, der ved siden af sit liv i øvrigt har et forbrug af stoffer, er betingelserne for en god relation mellem pårørende og stofbruger væsentligt forbedrede. Alle mennesker vil gerne ses som hele mennesker, føle sig forståede og undgå at blive sat i bås. Med eksternaliseringen bliver den pårørendes (og måske også stofbrugerens?) ønsker om og eventuelle bestræbelser på at reducere eller eliminere stofbruget nemmere at håndtere og forholde sig til, uden at den personlige relation skades det er ikke en kamp mod stofbrugeren, men mod stofferne. 10

11 Hvordan kan man hjælpe stofbrugeren? Mange pårørende til stofbrugere føler et stort ansvar for at hjælpe stofbrugeren. Det er vigtigt at pointere, at formålet med denne håndbog ikke er at øge pårørendes ansvarsfølelse stofbrug (og reducering eller ophør af stofbrug) er og bliver i sidste ende stofbrugerens ansvar. Med hensyn til ansvarsfølelse og egentlig forpligtelse er der selvfølgelig forskel på, om man er forælder, kæreste, ven eller har en anden relation til en stofbruger. Uanset relationen ønsker alle pårørende til stofbrugere at yde den bedst mulige hjælp til stofbrugeren. Og mange er i tvivl om, hvad der er den bedst mulige hjælp. Desværre findes der (højst sandsynligt) ikke en universel løsningsmodel, der kan løse alle de udfordringer og problemer, et stofbrug kan medføre for stofbrugeren. Men der findes to forskellige retninger inden for stofbrugsbehandlingen (og pårørendeområdet), der giver generelle bud på, hvordan hjælp kan ydes; den stoffrie linje og den skadesreducerende linje. Nedenfor, i beskrivelsen af de to retninger, er argumenterne sat på spidsen for at fremme forståelsen af de to retningers forskelligheder. Begge retninger ønsker det bedste for både stofbrugere og pårørende, men retningernes mål og midler er forskellige. Den stoffri linje Fortalere for den stoffrie linje har stoffrihed som ubetinget mål. Stoffer betragtes som et onde, der ikke bidrager med noget som helst positivt for stofbrugerne. Som pårørende hjælper man bedst en stofbruger ved ikke at understøtte stofbruget; det, der i den stoffrie linje også kaldes medafhængighed. Understøttelse kan bestå af lån af penge, husly og i det hele taget støtte, der gør det lettere for stofbrugeren at fortsætte sit stofbrug. Argumentationen bygger endvidere på, at pårørende kan miste kontakten til sig selv og sine egne behov, når fokus primært er på stofbrugerens aktuelle behov. Når pårørende at smække døren i over for stofbrugeren både i overført og konkret betydning kan stofbrugeren ramme bunden og dermed forstå alvoren i situationen, hvilket kan tvinge ham eller hende til at træffe en beslutning om stoffrihed. Endvidere vil distanceringen gøre det lettere for pårørende igen at mærke sig selv og leve sit eget liv. Og pårørende kan ikke mindst hjælpe 11

12 stofbrugeren på afstand, på egne præmisser og uden at miste sig selv undervejs. Den skadesr educerende linje Den skadesreducerende linje har en helt anden tilgang til stoffer og stofbrugere. Nøgleordene er accept, respekt og neutralitet. Accept af, at storbrugeren har valgt at tage stoffer uden at man dog behøver støtte dette valg. Det kan være meget svært at acceptere som pårørende, at stoffer kan bidrage med noget positivt for stofbrugeren. Men ingen ville tage stoffer, hvis det ikke medførte en eller anden form for gevinst. Mange pårørende, KABS har været i kontakt med, har opnået en forbedret relation til stofbrugeren efter at have mødt stofbrugeren på dennes banehalvdel og bekendtgjort en accept af, at stofferne i en eller anden grad må have en positiv effekt. Som pårørende kan det opleves som en lettelse at stoppe kampen for at overbevise stofbrugeren om, at han/hun skal blive stoffri. I stedet kan man fokusere på, hvilke grænser man selv har behov for. For eksempel at forbyde stofbrug i sit hjem eller ikke at ville se stofbrugeren i stærkt påvirket tilstand. Det andet nøgleord, respekt, handler om tilgangen til stofbrugeren og dennes adfærd. Alle har behov for at blive mødt med respekt, også stofbrugere. Det er naturligt for pårørende at ønske forklaringer og måske undskyldninger fra stofbrugerens side, men omvendt kan stofbrugeren opfatte disse ønsker som respektløse og nedværdigende. Hvis pårørende møder stofbrugeren respektfuldt og som et menneske, der er ansvarlig for egen adfærd, er risikoen for konflikter mindre. Det sidste nøgleord, neutralitet, er relevant i forhold til stoffriheden. Alle pårørende ønsker helt naturligt, at stofbrugeren bliver stoffri. Ofte har stofbrugeren samme mål, men det er ikke ensbetydende med, at målet om stoffrihed er realistisk på kort sigt. Derfor kan det være hensigtsmæssigt i stedet at prioritere kortsigtede og realistiske mål, for eksempel reducering af stofbruget. I stedet for at både stofbruger og pårørende oplever nederlag ved at opsætte store og urealistiske mål, kan små, men realistiske, mål give både stofbruger og pårørende succesoplevelser og styrket sammenhold. 12

13 Behandlingen i KABS bygger på den skadesreducerende tilgang. Det er ikke ensbetydende med, at KABS på baggrund af en accept af stofbruget ikke vil hjælpe stofbrugere med at reducere stofbruget eller blive stoffri. Alle stofbrugere, der frivilligt går i behandling, ønsker en form for forandring udfordringen for behandlingssystemet og stofbrugeren er at finde den enkelte stofbrugers årsag(er) til at tage stoffer og derefter samarbejde om at gøre stofferne overflødige. På baggrund af samtaler med flere hundrede pårørende må KABS konstatere, at de pårørende, der formår at handle skadesreducerende over for deres stofbrugende pårørende, tilsyneladende bevarer eller opnår den bedste relation til stofbrugeren. Dermed ikke sagt, at den skadesreducerende tilgang er løsningen for alle pårørende det afhænger i høj grad af, hvad man kan stå inde for med integriteten i behold. Den skadesreducerende tilgang virker (helt naturligt) stærkt provokerende på mange pårørende, for hvordan kan andet end stoffrihed være et mål?! Det er uden tvivl også meget nemmere for behandlingssystemet end for pårørende at agere skadesreducerende, idet behandlingssystemet ikke er følelsesmæssigt involveret i relationerne til stofbrugerne. Mange pårørende har på et tidspunkt haft lyst til at påtvinge stofbrugeren stoffrihed ved at låse ham eller hende inde og dermed forhindre adgangen til stoffer. Men KABS er ikke bekendt med et eneste eksempel på, at varig stoffrihed kan nås gennem tvang. Og erfaringen viser tillige, at skadesreduktionen giver de bedste vilkår for positive relationer mellem pårørende og stofbrugere. Mistillid Mistillid er en ubehagelig følelse; både for den person, der føler mistillid, og for den person, der rammes af den. Mistillid kan endvidere ødelægge ellers nære relationer. Mange pårørende til stofbrugere oplever at føle mistillid til stofbrugeren. Det kan dreje sig om manglende tillid til, at stofbrugeren taler sandt, for eksempel vedrørende forbruget af stoffer. Men det kan også dreje sig om mistillid til stofbrugerens fremtidige motivation for stoffrihed kan stoffriheden vare evigt? 13

14 Mange har sandsynligvis den opfattelse, at stofbrugere lyver mere end befolkningen i almindelighed. Det er måske sandt i så fald mener KABS, at det må være mere relevant at afdække, hvorfor stofbrugerne lyver end at afsløre selve løgnen. I den brede befolkning er det ikke forbundet med prestige at tage stoffer, hvad enten det drejer sig om cannabis, kokain, heroin eller andet. Ofte oplever den synlige stofbruger ligefrem fordomme og stigmatisering, lige som det i en vis grad kan være tilfældet for pårørende til stofbrugere: Du kan ikke have været en god forælder, hvis dit barn vælger at tage stoffer. Fordommene kan være én af årsagerne til, at stofbrugere vælger at lyve om og skjule deres stofbrug de ønsker at skåne både sig selv og deres pårørende. I KABS forsøger vi at minimere risikoen for løgne og deraf følgende mistillid ved at skabe rammer for en åben og ikke-fordømmende kommunikation med stofbrugerne. En kommunikation, hvor stofbrugerne ikke behøver frygte en negativ reaktion på, hvad de fortæller; for eksempel at de er faldet i vandet og har taget stoffer igen. Denne form for kommunikation er en del af den skadesreducerende tilgang til stofbrug og stofbrugere 5, hvor accept, respekt og neutralitet er nøgleord. Pårørende står naturligvis i en helt anden situation end behandlingssystemet, idet der er følelser involveret i relationen mellem stofbruger og pårørende. For det første kan det være svært for pårørende at bevare roen, når stofbrugere præsenterer dem for oplysninger, der umiddelbart enten sårer eller chokerer. For det andet kan det uanset pårørendes reaktion føles skamfuldt og nedværdigende for stofbrugere at være åbne om deres stofbrug og tankerne omkring det over for pårørende. Det er meget lettere sagt end gjort som pårørende at være med til at skabe rammerne for åben kommunikation med stofbrugeren. Pårørende må også overveje med sig selv, om de kan rumme sandheden er der oplysninger vedrørende stofbrugeren, man helst er foruden? 5 Læs om skadesreduktion under afsnittet Hvordan kan man hjælpe stofbrugeren? 14

15 Mistillid til den varige stoffrihed hos en tidligere stofbruger kan på et tidspunkt vise sig at være berettiget. Ikke alle stofbrugere formår at forblive stoffri. Men situationen er vel ikke så meget anderledes for pårørende til personer, der aldrig har rørt stoffer? Her hersker der heller ingen garanti for, at pågældende vil være stoffri resten af livet. En hospitalspatient kan for eksempel risikere ikke at blive trappet ordentligt ud af en smertestillende behandling med morfin og derefter se sig nødsaget til selv at skaffe morfinen på det illegale marked. Personen er nu stofbruger. Ovenstående scenarier er ikke beskrevet for at skræmme pårørende og fratage tro på, at varig stoffrihed kan opnås. Formålet er at pille illusionen om garantier fra hinanden; varig stoffrihed kan ikke garanteres hverken for tidligere stofbrugere eller personer, der aldrig tidligere har rørt stoffer. I stedet for at nære mistillid og frygt i forbindelse med stoffriheden har pårørende måske mere gavn af at glæde sig over hver enkelt dag, den tidligere stofbruger formår at forblive stoffri? Opnåelse af glæde over hver enkelt stoffri dag i stedet for mistillid er nemmere sagt end gjort. Men en yderligere grund til at bekæmpe mistilliden er, at tidligere stofbrugere i langt højere grad føler sig støttet, hvis de ikke møder mistillid til varig stoffrihed. I værste fald kan måske tænkes tidligere stofbrugere, der genoptager stofbruget, fordi ingen alligevel tror på, at stoffriheden kan vare ved. Kontakt til behandlingscenteret Mange pårørende til stofbrugere tager kontakt til behandlingscenteret for at høre nærmere om behandlingen. Hvis stofbrugeren ikke er i behandling, ønsker den pårørende typisk at vide mere om behandlingstilbuddet. Måske for at kunne viderebringe konkret information om tilbuddet til stofbrugeren. Som det nævnes i afsnittet Kommunal hjælp, kan pårørende altid kontakte et behandlingscenter for at få generel information. 15

16 Pårørende til stofbrugere der er i behandling, henvender sig også til behandlingscenteret med et ønske om generel information, men ofte henvender de sig også med specifikke spørgsmål vedrørende stofbrugere, der er i behandling. Det er helt naturligt, at pårørende er engagerede i stofbrugerens behandling og ønsker at følge med og få oplysninger. Men ifølge lovens bestemmelser om tavshedspligt 6 må behandlingscentre ikke videregive oplysninger om stofbrugere i behandling, uden at der foreligger et specifikt samtykke fra stofbrugeren. Det kan virke mærkeligt for pårørende, der har en tæt relation til stofbrugeren, og som måske oven i købet har deltaget i samtaler på behandlingscenteret. Men uden samtykke fra stofbrugeren kan behandlingscenteret ikke gøre undtagelser. Med et specifikt og skriftligt samtykke fra stofbrugeren kan pårørende alt efter samtykkets karakter anmode om aktindsigt og få videregivet mundtlige oplysninger fra behandlingscenteret. Pårørende kan altid og uden samtykke videregive oplysninger til behandlingscenteret. Tavshedspligten gælder kun den anden vej. Pårørende til stofbrugere kan sidde inde med oplysninger om stofbrugeren, som de mener, behandlingscenteret bør kende til af hensyn til stofbrugerens bedste. Men før pårørende videregiver oplysninger til et behandlingscenter uden stofbrugerens vidende, bør de eventuelle konsekvenser altid overvejes. Stofbrugeren vil måske opleve det som et snigløb og på trods af alle gode intentioner tage det meget ilde op. Måske er denne konsekvens ikke videregivelsen af oplysninger værd? Omvendt kan nogle oplysninger, for eksempel af helbredsmæssig karakter, være så afgørende, at pårørende vurderer, at behandlingscenteret under alle omstændigheder bør kende til dem. Men af hensyn til relationen mellem pårørende og stofbruger anbefaler KABS, at pårørende forsøger at opnå enighed med stofbrugeren om videregivelse af oplysninger til behandlingscenteret, før videregivelsen finder sted. 6 Forvaltningsloven 27 og Straffeloven

17 Stofbrugere (og alle andre, der er til samtale hos myndigheder) har ret til at medbringe en bisidder, for eksempel en pårørende. Så længe stofbrugeren er indforstået, kan behandlingscenteret (eller kommunen) ikke nægte en pårørende at deltage i møder og samtaler som bisidder. Egne behov Hos KABS har vi mange gange oplevet, at pårørende til stofbrugere sætter lighedstegn mellem egne behov og stofbrugerens behov. Når vi spørger en pårørende, hvordan vedkommende har det, handler svaret ofte om, hvordan stofbrugeren har det. Når én, man holder af, har det svært, for eksempel i forbindelse med stofbrug, er det helt naturligt at bekymre sig og lade sig påvirke af pågældendes problemer. Hvis der er tale om en særlig kritisk situation, kan det endda være umuligt som pårørende at tænke på andet. I sådanne tilfælde opleves der sammenfald mellem egne behov og stofbrugerens behov. Men mange pårørende til stofbrugere oplever, at de konstant og igennem lang tid overhovedet ikke tænker på andet end, hvordan stofbrugeren har det og kan hjælpes. I yderste konsekvens kan pårørende fuldstændig glemme egne behov, selv at spise. Ofte er der en øvrig familie eller et netværk, der må lide afsavn, og den pårørende er også i høj risiko for at brænde fuldstændig sammen, både fysisk og psykisk. Resultatet af et sammenbrud er blandt andet mistet evne til at hjælpe stofbrugeren. En form for følelsesmæssig involvering er helt og aldeles menneskelig. Men pårørende til stofbrugere, der udelukkende definerer sig som pårørende, brænder tit sammen. Omvendt oplever pårørende, der formår at se sig selv som andet end pårørende, ofte større overskud til både sig selv og stofbrugeren. Principperne internalisering (sammenhæng) og eksternalisering (adskillelse), er de samme som under afsnittet Adskillelse af stof og menneske. Her handler internaliseringen ikke om den automatiske sammenkædning mellem stof og menneske, men om sammenkædningen 17

18 mellem pårørende og pårørenderolle. Alle pårørende har andre roller end som pårørende til en stofbruger, både i relation til andre og i synet på sig selv. Eksternaliseringen indebærer, at man som pårørende adskiller sine roller. Nogle gange er rollen som pårørende til en stofbruger hensigtsmæssig at påtage sig, andre gange er det rollen som mor, far, kæreste, kollega, ven eller noget helt sjette, der i sidste ende giver bedst mening for alle parter. Kunsten er at finde en balance, man som pårørende leve med. Den balance er forskellig fra pårørende til pårørende. Det er under alle omstændigheder vigtigt at huske, at ingen er hjulpet ved, at en pårørende brænder sammen under den konstante byrde, som pårørenderollen kan være. Kommunal hjælp Danmarks kommuner har ansvaret for behandlingen af stofbrugere. (Læs mere under kapitel 2). Stofbrugere i Danmark er dækket af en behandlingsgaranti, der betyder, at behandlingen skal være i gang inden for 14 dage efter henvendelse. Det samme er ikke tilfældet for pårørende til stofbrugere; de danske kommuner har ingen forpligtelse til at yde pårørende til stofbrugere hjælp og støtte. Men selv om kommunerne ikke er forpligtet til at hjælpe, kan en pårørende altid kontakte de kommunale misbrugscentre, måske bedst telefonisk, med et ønske om en generel informationssamtale vedrørende misbrugscentrets virksomhed. Som pårørende til en stofbruger kan man være interesseret i at vide lidt om stofbrugsbehandlingen. Misbrugscentret kan oplyse om, hvad behandlingen består af, og hvordan den er tilrettelagt. På grund af tavshedspligten kan misbrugscentrene dog kun videregive generel information og ikke oplysninger om enkelte brugere. Enkelte kommuner i Danmark har tilbud til pårørende til stofbrugere. Det kan for eksempel være tilbud om rådgivningssamtaler, tema-aftener eller pårørende-grupper. Da tilbuddene løbende oprettes, tilpasses og måske nedlægges, vil det være uhensigtsmæssigt at nævne de pårørendetilbud, der eksisterer på det tidspunkt, denne håndbog udarbejdes. I stedet kan 18

19 man som pårørende kontakte sin hjemkommune og spørge til pårørendetilbud. Eller søge information på kommunens hjemmeside. Pårørendeorganisationer I Danmark er der to landsdækkende organisationer for pårørende til stofbrugere. Foreningerne har begge som formål at forbedre forholdene for stofbrugere i Danmark, men de er vidt forskellige i deres opfattelse af stofbrug og temaer relateret hertil. Landsforeningen af Pårørende til Stofmisbrugere argumenterer for den stoffrie ideologi, hvorimod Landsforeningen for Human Narkobehandling argumenterer for den skadesreducerende linje. Nedenfor præsenteres de to foreninger kort inklusiv kontaktoplysninger. Landsforeningen af Pårørende til Stofmisbrugere Landsforeningen af Pårørende til Stofmisbrugere (LPS) har som formål at medvirke til oplysning om misbrugsproblemer og herunder at afhjælpe disse (citeret fra hjemmesiden; og har blandt andet følgende mærkesager: Nej til legalisering af rusmidler. Ligeledes nej til vedligeholdelsesbehandling med substitutionsmedicin, for eksempel Metadon Omgående døgnbehandlingspladser til alle stofbrugere Frit valg af behandlingssted i videst muligt omfang Behandlingsdomme i stedet for fængsel Forebyggende arbejde LPS arbejder for stoffrihed og argumenterer for afvisning af illegale rusmidler samt substitutionsbehandling. Fixerum, lægeordineret heroin og andre tiltag i skadesreduktionens navn støttes ikke af foreningen. Endvidere arbejder LPS med begreber som medmisbrug og distancering i forbindelse med relationen mellem stofbruger og pårørende. LPS har lokalafdelinger i alle landsdele med kontaktpersoner, der kan kontaktes telefonisk. 19

20 Læs mere om LPS på hjemmesiden Landsforeningen For Human Narkobehandling Landsforeningen For Human Narkobehandling (L.F.H.N.) arbejder for human behandling af stofbrugere såvel ved stoffri behandling som ved substitutionsbehandling. Realistiske behandlingsmetoder som ikke gennemtvinger stoffrihed hvor der er ingen motivation er. (Citeret fra hjemmesiden; L.F.H.N. har blandt andet følgende mærkesager: Individuelt tilpasset behandling Substitutionsbehandling til stofbrugere, der ikke er motiverede for stoffrihed Etablering af sundhedsrum/fixerum med tilknyttede fagfolk L. F.H.N. arbejder ud fra en skadesreducerende ideologi. Stoffrihed anses i foreningen for at være en utopi for nogle stofbrugere, og derfor mener foreningen i stedet, at der bør arbejdes på at reducere de skader, stofbruget medfører. L.F.H.N. har kontor i Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere på Nørrebro i København. Læs mere om L.F.H.N på hjemmesiden 20

atalog for pårørende:

atalog for pårørende: K atalog for pårørende: Det kan uden tvivl være svært at være pårørende til en stofafhængig, og mange oplever store udfordringer af både praktisk og følelsesmæssig karakter. Måske har du levet som pårørende

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Indledning. I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Social behandling af stofmisbrug

Social behandling af stofmisbrug September 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes Kvalitetsstandard for Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141-142 Helsingør Rusmiddelcenter Godkendt af Socialudvalget 30. september

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE

Læs mere

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 0 Formål Rebild Kommune har valgt at arbejde samlet med misbrug som ét overordnet indsatsområde, hvor vi inkluderer

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Kvalitetsstandard For social behandling stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard For social behandling stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Kvalitetsstandard For social behandling stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Forudsætninger Lovgrundlag og organisatoriske rammer for behandling af stofmisbrugere Lovgrundlaget for den sociale

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Misbrugspolitik for ansatte i Varde Kommune

Misbrugspolitik for ansatte i Varde Kommune Misbrugspolitik for ansatte i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 11. Februar 2010 Formål Definition Misbrugspolitikken i Varde Kommune har til formål at forebygge og tage hånd om en medarbejders

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune September 2012 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Villa, vovse og. weed

Villa, vovse og. weed Villa, vovse og weed Ved ordet stofmisbrugere tænker de fleste mennesker uvægerligt på kanyler i rendestenen og socialklasse fem. Men der findes også en anden slags stofafhængige, som indtil for få år

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Formålet Det er formålet at: - Sikre patienter og pårørende tryghed ved og tillid til patientplejen og behandlingen. - forebygge, at medarbejdere udvikler alkohol-,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

#2009. til stofmisbrugere i behandling. Jeg har fået min mor tilbage. Her kan alt det usagte blive sagt. Projekt med effekt

#2009. til stofmisbrugere i behandling. Jeg har fået min mor tilbage. Her kan alt det usagte blive sagt. Projekt med effekt PROJEKT PÅRØRENDE til stofmisbrugere i behandling Jeg har fået min mor tilbage - Om relationssamtaler mellem stofmisbruger og pårørende Her kan alt det usagte blive sagt - Det er trygt at mødes i en pårørendegruppe

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp, kan du henvende dig hos Misbrugscenter Djursland.

Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp, kan du henvende dig hos Misbrugscenter Djursland. Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug og alkoholmisbrug Indledning Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp, kan du henvende dig hos. Hovedgaden 61-63 8410 Rønde Tlf. 8791 0220 Mail: dm@syddjurs.dk

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser Dobbeltdiagnoser AF BIRGITTE VEJSTRUP I hjertet af Østerbro ligger Specialambulatoriet. Her går ca. 100 psykisk syge stofmisbrugere til behandling, fordelt på flere etager i hovedbygningen af det, nogle

Læs mere

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan...

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan... Kvalitetsstandard Misbrugsbehandling 2014 Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Misbrugscentrets ydelser...3 Overordnende mål, værdier og normer for misbrugsbehandlingen...4 Behandlingstilbuddene...4

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Godkendt i Byrådet 29. august 2013 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Den sociale stofmisbrugsbehandling

Den sociale stofmisbrugsbehandling Den sociale stofmisbrugsbehandling BRUGERNES OG DE PÅRØRENDES PERSPEKTIV Del 6 Del 1 Del 2 Hovedrapport 09:14 Del 5 Del 4 Del 3 MAREN SØRENSEN DORTHE SKOV CHRISTOPH HOUMANN ELLERSGAARD ANTON GRAU LARSEN

Læs mere

Lov om Social Service

Lov om Social Service Lov om Social Service 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Socialministeren

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug Lovgrundlag: 1. De opgaver, som udføres på stofmisbrugsbehandlings-o mrådet. 101 og 139 i Lov om Social Service. Der tilbydes hjælp til, at klare

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere