Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet"

Transkript

1 Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen 1

2 Sikker, ensartet og effektiv brug af medicin - regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen Regionerne ønsker at sikre danskerne adgang til sikker, ensartet og effektiv lægemiddelbehandling samtidig med at sundhedsvæsenets ressourcer udnyttes bedst muligt Medicinområdet står centralt i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Ikke alene er medicin en central del af behandlingen hos både praktiserende læger og på sygehusene. Det er også et område i hastig udvikling, hvor der konstant udvikles nye former for lægemiddelbehandling gennem medicinsk forskning. Den medicinske udvikling betyder, at sundhedsvæsenet kan give en mere effektiv behandling og behandle flere sygdomme og flere patienter på den samme tid. Denne effektive ressourceudnyttelse er vigtig, fordi sundhedsvæsenet i dag befinder sig i en situation med begrænsede økonomiske ressourcer. Men de nye behandlingsmuligheder lægger på samme tid et pres på sundhedsvæsenets samlede ressourcer. De offentlige udgifter til sundhedsvæsenet forventes fortsat at stige i de kommende år, og medicinområdet tegner sig for en væsentlig del af denne stigning. I 2010 udgjorde regionernes medicinudgifter 12,7 mia. kr., hvilket svarer til 13,2 pct. af regionernes samlede sundhedsudgifter. Væksten på medicinområdet forventes i de kommende år at vokse hurtigere end de øvrige sundhedsudgifter. Dermed vil udgifterne til medicin udgøre en stadig større andel af de offentlige sundhedsudgifter i årene fremover. Når man fastsætter retningslinjer for medicinområdet, er det alfa og omega, at man opnår kvalitet i behandlingen for patienten ved at fokusere på sikker brug af og klar information om medicin. Men det er også af central betydning, at anvendelsen af sundhedsydelser og lægemidler sker på en rationel og effektiv måde. Det afgørende er med andre ord at sikre, at flest mulige patienter får gavn af den positive udvikling på området, samtidig med at vi udnytter de offentlige ressourcer bedst muligt. Det betyder, at der skal mere fokus på rationel medicinanvendelse og på prioritering af medicinområdet. I dette politikoplæg præsenteres regionernes visioner for medicinanvendelse i sundhedsvæsenet. Det gælder både brugen af medicin på sygehuse og i praksissektoren. Oplægget er vores bud på, hvordan visionen om en sikker, ensartet og effektiv lægemiddelbehandling kan opfyldes. Oplægget fokuserer på tre temaer: Kvalitet og sammenhæng i patientforløbene Prioritering og effektiv ressourceudnyttelse Udvikling og forskning Efter hver del fremsættes en række forslag på området, som kan være med til at gøre visionerne til virkelighed. 2

3 Tema 1: Kvalitet og sammenhæng i patientforløbene Regionerne ønsker, at patienterne oplever en kvalitetssikret og sammenhængende medicineringsproces For at opnå kvalitet i behandlingen og sikkerhed for patienten skal vi fremover have endnu større fokus på at sikre, at patienterne får den rigtige medicin. Det betyder også, at patienten kun skal have den medicin, som er nødvendig. Kort sagt skal der endnu mere fokus på rationel farmakoterapi, hvilket udover at sikre patienterne den rette kvalitet i behandlingen, også understøtter behovet for at anvende ressourcerne bedst muligt. Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet gør aktivt brug af patienternes ressourcer. Mange patienter sætter sig ind i deres sygdom og er i stand til selv at tage ansvar for og hånd om deres behandling. Det skal sundhedsvæsenet blive bedre til at udnytte. Rationel farmakoterapi patienterne skal behandles med den rette medicin Kvalitet i den medicinske behandling sikres blandt andet ved, at den ordinerende læge altid overvejer, hvorvidt medicin overhovedet er nødvendig. Kan der i stedet for eller som supplement til den medicinske behandling med et lige så godt resultat sættes ind med nonfarmakologisk behandling det vil sige behandling uden medicin som for eksempel omlægning af livsstil? Det er vigtigt, at patientens praktiserende læge er opmærksom på, om patienten får mange slags medicin på én gang. Mange patienter lider af flere kroniske sygdomme på samme tid. Hvis disse patienter behandles med de lægemidler, som anbefales for hver enkelt sygdom, ender patienterne meget hurtigt som polyfarmacipatienter (patienter der anvender mere end 6 lægemidler dagligt). Det betyder, at de er i behandling med mange forskellige lægemidler, hvis indbyrdes påvirkning og effekt vi ikke nødvendigvis kender. Det er et problem for patientsikkerheden. Der var i 2. halvår 2009 ca patienter, der har fået udskrevet 6 eller flere lægemidler. De mange daglige lægemidler til en polyfarmacipatient kan være begrundet i et nødvendigt behov hos patienten, men det kan også være resultat af et usammenhængende patientforløb, hvor en læge ordinerer et nyt præparat uden at tage aktivt stilling til patientens øvrige medicinforbrug. Der er derfor behov for, at patientens praktiserende læge med jævne mellemrum kigger på patientens medicinstatus og overvejer, om patienten bør stoppe med nogle af præparaterne. Herudover har den behandlende læge altid ansvaret for at vurdere patientens samlede medicinforbrug, når lægen ordinerer et nyt lægemiddel. 3

4 For at sikre sammenhængende patientforløb og skabe bedre koordinering mellem forskellige sektorer eksempelvis mellem praktiserende læge og sygehus er det vigtigt, at lægerne har et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering. Det vil blive lettere med Det Fælles Medicinkort, som alle sygehuse og læger i almen praksis indfører i deres IT-systemer i år. Det Fælles Medicinkort vil give lægerne mulighed for at se patientens samlede medicinforbrug, og alle læger skal af hensyn til patientsikkerheden anvende og opdatere medicinkortet. På sigt vil Det Fælles Medicinkort kunne videreudvikles til også at rumme andre informationer end oplysninger om lægemiddelbrug. Det kan eksempelvis være kliniske retningslinjer eller behandlingsvejledninger. En sådan brug af Det Fælles Medicinkort vil yderligere kunne forbedre patientsikkerheden. Det er lægernes ansvar at sikre, at patienterne kun sættes i behandling med lægemidler, der har effekt, samt at det valgte lægemiddel ikke er dyrere end højst nødvendigt. Der er behov for at styrke og skærpe den indsats, der foregår i regionalt regi omkring udbredelse af rationel lægemiddelbehandling. Det er afgørende, at lægerne og det øvrige sundhedspersonale har de rette kompetencer i forhold til rationel farmakoterapi. Viden om lægemidler skal opprioriteres på læge- og sundhedsuddannelserne, og der skal efterfølgende være mulighed for uafhængig efteruddannelse. Endvidere bør det sikres, at lægemiddelinformation til lægerne og de kliniske farmaceuter er saglig, af høj kvalitet og uafhængig af lægemiddelvirksomhedernes interesser. Bedre patientinformation Kvalitet og tryghed for patienterne handler også om, at patienterne kan overskue deres medicin og tager medicinen på de rette tidspunkter. Kvalitet i den medicinske behandling betyder, at patienten forstår hvorfor vedkommende får sin medicin. Og er klar over, hvilke konsekvenser, det har, at patienten får netop denne medicin. I en tid hvor medierne jævnligt skriver om nye lægemidler eller ukendte bivirkninger af medicin, kan det være svært at navigere som patient. Patienten kan med rette tænke: Kan en anden medicin virke bedre? Er medicinen testet ordentligt? Hvilke bivirkninger, kan jeg risikere at få? Det skal fremover sikres, at den behandlende læge giver patienterne den oplysning om medicin, de har behov for at føle sig helt trygge og oplyste. Fælles anbefalinger giver øget sammenhæng I dag vil mange patienter skulle skifte medicin, når de udskrives fra sygehus. Det sammenhængende patientforløb i form af færre medicinskift vil derfor kunne styrkes ved at indføre fælles anbefalinger for brug af medicin - en fælles rekommandationsliste - som skal gælde for såvel praksissektoren som for sygehuse. I alle regioner tilstræbes fælles rekommandationer, som betyder, at patienter vil få en mere glidende overgang mellem sektorer og opleve færre medicinskift med en højere patientsikkerhed til følge. 4

5 Indførelse af generisk ordination, hvor lægen alene anfører indholdsstoffet i stedet for handelsnavnet på recepten, vil kunne forbedre patientsikkerheden i forbindelse med medicinskift. Det generiske navn bør af sikkerhedsmæssige årsager anføres med større typer på pakningen end handelsnavnet. Disse tiltag forventes at have betydning for patienternes medicinefterlevelse. Forslag: Der skal mere fokus på polyfarmacipatienter. Ældre medicinske patienter og kronikere, som får 6 typer medicin eller mere, skal have tilbudt medicingennemgang ved udskrivelse fra sygehus eller én gang årligt ved praktiserende læge. Arbejdet med at sikre fælles rekommandationer skal styrkes. De regionale lægemiddelkomitéer skal forstærke arbejdet med fælles rekommandationslister, som gælder for både primærsektor og sygehuse. Medicin er ikke altid den bedste løsning for patienten. Der bør derfor i højere grad tages stilling til ophør af lægemiddelbehandlingen samt øget fokus på non-famakologisk behandling, som eksempelvis kostomlægning og motion. Information om non-farmakologiske behandlingstilbud i regioner og kommuner skal være let tilgængelig for lægerne. For at støtte rationel farmakoterapi skal den praktiserende læge sikres adgang til uvildig rådgivning. Ud over rådgivningen fra Institut for Rationel Farmakoterapi, skal den praktiserende læge have adgang til rådgivning om behandling af den enkelte patient. Det kan for eksempel dreje sig om terapivalg, bivirkninger eller behandling af særlige patientgrupper. Rådgivningen kan ske i form af telefonrådgivning leveret af de klinisk farmakologiske afdelinger eller kliniske farmaceuter. Lægemiddelinformation skal være uvildig. Regionerne vil arbejde for, at universiteterne opprioriterer undervisningen i viden om lægemidler, samt at der skabes bedre mulighed for uafhængig efteruddannelse. 5

6 Tema 2: Prioritering og effektiv ressourceanvendelse I lyset af de økonomiske udfordringer med øget behandlingsbehov, nye behandlingsmuligheder og begrænsede ressourcer skal vi sikre, at vi anvender ressourcerne effektivt og samtidig fastholder en høj kvalitet i behandlingen. Kvalitet i behandlingen er omtalt i tema 1. I dette afsnit kommer vi med bud på, hvordan vi får mest mulig sundhed for pengene. Det kan vi opnå gennem åbenhed om prioritering, rimelige priser på medicin og strategisk anvendelse af medicintilskudssystemet. Derudover må vi forpligte os selv på løbende at revurdere den enkelte patients medicinering for at se, om patienten får det rigtige lægemiddel. Behov for prioritering og bedre dokumentation Regionerne ønsker prioritering på lægemiddelområdet. Prioritering skal foretages på baggrund af veldokumenteret materiale I en tid med pres på ressourcerne til sundhedsvæsenet et pres som forventes at tiltage i de kommende år er det vigtigt, at der politisk træffes beslutning om, hvordan ressourcerne anvendes bedst muligt. Vi er nødt til at erkende, at sundhedsvæsenet fremover vil være i en situation, hvor vi ikke har råd til det hele. Hvis vi skal tilbyde behandling af høj kvalitet, gælder det om at sikre, at vi bruger ressourcerne på den rette måde. Vi har i dag i nogen grad udviklet gode værktøjer, som kan hjælpe os i prioriteringerne på lægemiddelområdet. Som et eksempel kan nævnes, at regionerne i fællesskab har oprettet Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). RADS skal sikre, at alle patienter har lige adgang til behandling med dyr sygehusmedicin, samt at der udarbejdes fælles behandlingsvejledninger for anvendelse af sygehusmedicinen. Dertil kommer, at regionerne med de fælles anbefalinger kan opnå bedre indkøbspriser gennem Amgros. De regionale lægemiddelkomitéer spiller også en vigtig rolle i forhold til prioritering. Regionerne skal følge op på RADS anbefalinger og sørge for, at de overholdes lokalt på sygehusene. I den sammenhæng har Lægemiddelkomiteerne en central placering. Herudover bidrager lægemiddelkomitéerne til hensigtsmæssig lægemiddelanvendelse gennem udarbejdelse af rekommandationslister for hovedparten af den medicin, som anvendes på sygehusene. Regionerne har samtidig en række forskellige indsatser, der skal fremme rationel farmakoterapi i almen praksis. Regionerne udarbejder blandt andet anbefalinger for førstevalg af lægemidler. 6

7 Men det er ikke nok, der skal gøres mere i form af tværgående og bevidst prioritering. Prioriteringen skal ikke kun finde sted på de enkelte sygehuse, men også være tværgående og baseret på en faglig vurdering. Derfor er det vigtigt, at vi får taget hul på en åben og fordomsfri prioriteringsdebat, og at der stilles de rette prioriteringsværktøjer til rådighed for lægerne. Der skal besluttes overordnede politiske rammer for prioritering på lægemiddelområdet. Rammerne skal fastlægge, hvad og hvordan der skal prioriteres, og når de overordnede politiske rammer er endeligt besluttet, skal der etableres en organisation, der kan udarbejde det egentlige beslutningsgrundlag for den konkrete prioritering. Prioritering er vigtig af hensyn til den samlede patientbehandling. Det handler ikke kun om at vælge den medicin til, der virker, men også om at fravælge medicinsk behandling med begrænset effekt. Bruger vi mange økonomiske ressourcer på behandling med lægemidler med forholdsvis ringe effekt og store bivirkninger, er der måske ikke penge til behandling af andre patientgrupper, hvor behandlingen har større nytteeffekt. Øget fokus på prioritering vil betyde, at nogle medicinske behandlinger fravælges af sundhedsøkonomiske årsager selvom de har en effekt for patienterne. For at finde ud af hvilken medicin der giver størst effekt, må der stilles skærpede krav til den dokumenterede effekt af ny medicin, før den tages i brug. Det er vigtigt, at vi forholder os kritisk til den dokumentation, som virksomhederne vælger at offentliggøre om effekt og bivirkninger af ny medicin. Ny og dyr medicin skal i videst muligt omfang afprøves og sammenlignes med gældende standardbehandling i forhold til effekt, bivirkning og pris, før lægemidlet bliver indført som en del af den behandling, der er tilgængelig. Forslag Danmark kan lade sig inspirere af de engelske erfaringer, hvor NICE (National Institute for Health and Clinical Excellence) vurderer effekt og omkostningseffektivitet af blandt andet lægemiddelbehandling. Regionerne skal sikre, at der er en særlig markering af regionens rekommanderede lægemidler i lægernes ordinationsmoduler. Regionerne anbefaler regeringen at arbejde for en ændring af lægemiddelgodkendelsesreglerne i EU-regi med henblik at få forholdet mellem pris og virkning til at indgå som en del af den samlede vurdering ved lægemiddelgodkendelse. Regionerne anbefaler endvidere regeringen, at lægemiddelgodkendelsesreglerne ændres, så der i forbindelse med godkendelse stilles krav om, at det ikke er tilstrækkeligt at teste nye produkter mod placebo. Ny medicin skal i stedet i videst muligt omfang testes overfor de ofte billigere lægemidler, som er standardbehandling. 7

8 Mio. kr. Udgifter til medicin Regionerne mener, at sygehusmedicin ikke skal koste mere i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med Regionerne finder det afgørende, at vi gennem rationelle og strategiske pris- og tilskudssystemer sikrer, at vi ikke betaler for meget for nødvendige lægemidler. Det kommer alle patienter til gavn, da vi herigennem får mulighed for at tage ny behandling i brug og behandle flere patienter for de samme penge. Sygehusmedicin Udgifterne til sygehusmedicin er steget voldsomt i de senere år, hvor vi har oplevet årlige vækstrater på udgifterne efter rabat på op til knap 20 pct. Væksten har været lavere i 2010 end i de foregående år, hvor udgifterne er steget med ca. 6 pct. Dette fald skyldes blandt andet patentudløb. Udgiftsvæksten er dog højere end på de fleste andre områder, og væksten forventes at stige yderligere i de kommende år, hvor vi ikke vil være begunstiget af patentudløb. Udgifter til sygehusmedicin indkøbt via Amgros (priser efter rabat) År 8

9 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner anbefalede i 2009, at der indføres regulering af priserne på sygehusmedicin. Det blev vurderet, at et system svarende til det norske referenceprissystem, hvor der fastsættes en maksimalpris på baggrund af prisen i en række sammenlignelige lande kunne indføres med succes her i landet. Referenceprissystemet har givet Norge lavere priser, end vi har i Danmark. Hvis vi indfører et referenceprissystem efter den norske model, vil det betyde billigere sygehuslægemidler og hermed frigivelse af økonomiske ressourcer, der kan anvendes til anden sundhedsbehandling. Forslag 11. Der skal indføres et referenceprissystem for sygehusmedicin i Danmark. Referenceprissystemet skal sikre, at sygehusmedicin ikke er dyrere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Medicin i primærsektoren Regionerne mener, at tilskudssystemet skal anvendes strategisk, så tilskud gives til de lægemidler, der giver mest mulig sundhed for pengene, og så flest mulige patienter kan få gavn af lægemidlerne Tilskudssystemet samt fastlæggelsen af priser på medicin i primærsektoren er langt hen ad vejen velfungerende i Danmark. Vi har et behovsafhængigt tilskudssystem, hvor tilskuddets størrelse afhænger af den enkelte patients årlige forbrug af tilskudsberettigede lægemidler. Denne ordning virker efter hensigten på en god og fornuftig måde, særligt til gavn for patienter med store udgifter til medicin. Som en positiv effekt ved systemet kan nævnes, at apoteker substituerer til det billigste generiske lægemiddel, og tilskuddet beregnes på baggrund af det billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe. Det er en stærk konkurrencefaktor, når udbydere af medicin ved, at de får stort set hele salget på det danske marked i de næste 14 dage, hvis de anmelder den billigste pris til myndighederne. Hermed presses medicinalvirksomhedernes priser ned, og det bliver muligt for både den enkelte patient og regionerne at få billigere medicin. På trods af fordelene ved det nuværende system kan vi gennem nogle enkle tiltag anvende tilskudssystemet mere strategisk. Vi vil på den måde kunne sikre, at flest mulige patienter kan tilbydes den bedste behandling. Kort sagt skal tilskudssystemet fremme rationel lægemiddelanvendelse. 9

10 Det er for eksempel flere gange sket, at originale lægemidler, der er tæt på patentudløb, skifter fra én lægemiddelform til en anden lægemiddelform. På den måde kan virksomhederne omgå substitutionsreglerne, hvilket har negative konsekvenser for såvel patientens økonomi og samfundsøkonomien. Forslag Det skal fremover være et krav, at Lægemiddelstyrelsen inddrager eller udarbejder uafhængige sundhedsøkonomiske analyser i tilskudsbeslutninger angående nye lægemiddelbehandlinger. Lægemiddelstyrelsen skal have større fokus på revurdering af tilskud til lægemidler, så afgørelser om tilskud ikke får karakter af permanente beslutninger. Nye lægemiddelformer af eksisterende lægemidler skal som udgangspunkt ikke tildeles generelt tilskud. Der skal indføres tilskudspriser til lægemidler med enkelttilskud, ligesom det er tilfældet for lægemidler med generelt tilskud. Tilskudsprisen - skal svare til prisen på det billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe. I dag beregnes tilskuddet af lægemidlets fulde pris. - 10

11 Tema 3: Udvikling og forskning Regionerne vil arbejde for bedre rammevilkår for den kliniske forskning på lægemiddelområdet og dermed bidrage til, at Danmark forbliver i verdenseliten, når det gælder klinisk lægemiddelforskning. Det er til gavn for både patienter og det danske sundhedsvæsen Kliniske forsøg er en central del af lægemiddelforskningen og omfatter forskning i hele behandlingsforløbet fra diagnostik over behandling og pleje til rehabilitering. En stærk klinisk forskning er til gavn for både patienter og læger. Patienterne får hurtig adgang til nye og bedre behandlingsmuligheder, og lægerne får mulighed for udfordrende projekter, som kan sikre sundhedsvæsenet adgang til ny viden og forbedring af klinisk praksis. Danmark er i forhold til indbyggertal et af de lande, hvor der udføres flest kliniske forsøg. Det sker blandt andet gennem lægemiddelvirksomhederne, som udfører forholdsmæssigt mange kliniske forsøg her i landet. Danske traditioner for registerforskning og mulighederne for at koble biobanker og kliniske databaser er internationalt set en af vores helt unikke styrkepositioner, der rummer gode muligheder for fremtidens lægemiddelforskning. Forskningen i Danmark er sårbar Den kliniske forskning er imidlertid under pres i disse år. Antallet af forsøg er ifølge tal fra Lægemiddelindustriforeningen og Dansk Biotek faldet med 27 pct. i 2008 og 12 pct. i Det er uheldigt for samfundsøkonomien på lidt længere sigt, hvis den kliniske forskning i stigende grad flyttes til udlandet, og som nævnt ovenfor vil det også være en ulempe for både patienter og sundhedsvæsnet. Vi anerkender lægemiddelindustriens betydning for det danske samfund. Lægemidler er en af de vigtigste eksportvaregruppe i Danmark, og danske virksomheder er gennem forskning med til at udvikle nye lægemidler til gavn for patienterne. Det er blandt andet på den baggrund, at Danmark internationalt set har en styrkeposition for lægemiddelafprøvning. En styrkeposition som blandt andet skyldes en lang tradition for et tæt samarbejde mellem private virksomheder og de offentlige sygehuse i forhold til klinisk afprøvning af lægemidler. Regionerne vil imidlertid gerne bidrage til at styrke samarbejdet mellem sygehuse og virksomhederne yderligere. Regionerne ser gerne, at virksomhedernes kliniske lægemiddelforsøg placeres i Danmark. Vi vil derfor være med til at sikre virksomhederne samme indgang til klinisk forskning i alle regioner. Det vil kunne sikre en hurtigere opstart af de kliniske forsøg med lægemidler. 11

12 Mere offentligt og privat samarbejde Regionerne arbejder allerede i dag på at samle virksomhedernes indgang til hospitalerne, så der hurtigere kan rekrutteres patienter til lægemiddelforsøg. Blandt andet er man ved at systematisere arbejdet med patientrekruttering via eksisterende forskningsstøtteenheder og etablering af en landsdækkende it-platform til annoncering af kliniske forsøg. Et af de områder, der bør arbejdes særligt med, er styrkelsen af det offentligt-private samarbejde om udvikling af de såkaldte biomarkører, der kan påvise, hvorvidt en patient vil have gavn af en given lægemiddelbehandling. Effektive biomarkører vil være til fordel for såvel patient og samfundsøkonomi, fordi det i nogle tilfælde vil være muligt på forhånd at afgøre, om en patient vil have gavn af en given behandling. Et andet område, der er vigtigt at støtte, fordi vi mangler viden på feltet, er spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at personer ophører med brug af medicin, når det er relevant. Derfor er der behov for at understøtte forskning om polyfarmaci, forskning i hvordan kendt medicin kan udnyttes på andre måder samt sundhedstjenesteforskning. Sådanne forskningsprojekter kan bidrage til en helt anden type viden, som kan komme borgerne til gode. For at styrke områder som de to ovenstående kan der være behov for at oprette en uafhængig forskningspulje med fokus på afprøvning af dyrere lægemidler og offentligt-privat samarbejde. Forslag Regionerne skal skabe bedre rum for samarbejde mellem sundhedspersonale og lægemiddelvirksomheder, for eksempel ved at etablere en fælles indgang til hospitalerne. Der skal udarbejdes en fælles regional standardkontrakt for kliniske lægemiddelforsøg med henblik på at sikre samme arbejdsgange i alle regioner. Der bør etableres en uafhængig forskningspulje. Puljen skal blandt andet anvendes til at støtte projekter, som ikke er rentable for industrien. Den skal bruges til at igangsætte forsøg med afprøvning af nye dyrere lægemidler over for kendt og billigere medicin i forhold til effekt, bivirkninger og pris. Endelig kan puljen også anvendes til at understøtte offentligt-privat samarbejde. Regionerne tager ansvar I regionerne påtager vi os ansvaret for, at alle patienter i Danmark får en lægemiddelbehandling af høj kvalitet og med høj patientsikkerhed. Samtidig skal brugen af medicin være rationel og effektiv, så pengene til sundhed bruges bedst muligt. Derfor har vi fremlagt vores visioner for medicinanvendelse i sundhedsvæsenet, og vi har præsenteret 18 forslag til, hvad der konkret skal til for leve op til visionerne. Regionerne vil arbejde for, at visionerne bliver til virkelighed til gavn for både patienter og samfund. 12

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Formål med RADS Danske Regioners bestyrelse nedsatte i efteråret 2009

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger Axelborg-høringen Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger Forslag og anbefalinger Baggrund Lægeforeningen og Lægemiddelstyrelsen afholdt mandag den 15. september 2008 en fælles

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Klinikchef Per Gandrup Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Kan vi bruge KRIS til dette? Regeringen overvejer prioriteringsinstitut Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft 12.

Læs mere

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet?

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? Disposition Lidt om pengene Sektor overgange Prioritering eller optimering? Steffen Thirstrup Institutchef, PhD IRF Revurdering af tilskud Sektor

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Lægemidler LÆGEFORENINGEN. behandling med omtanke

Lægemidler LÆGEFORENINGEN. behandling med omtanke LÆGEFORENINGEN Lægemidler behandling med omtanke Lægeforeningens lægemiddelpolitik skal medvirke til at skabe de bedst mulige rammer og muligheder for lægemiddelbehandling af høj kvalitet i det danske

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Medicintilskud og rigtig anvendelse af lægemidler

Medicintilskud og rigtig anvendelse af lægemidler Medicintilskud og rigtig anvendelse af lægemidler Betænkning afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udvalg om Medicintilskud Betænkning nr. 1444 Maj 2004 Kronologisk fortegnelse over betænkninger

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Navn: Mats Lindberg. Næste stafetholder er overlæge Mats Lindberg, Sygehus Sønderjylland.

Navn: Mats Lindberg. Næste stafetholder er overlæge Mats Lindberg, Sygehus Sønderjylland. Næste stafetholder er overlæge Mats Lindberg, Sygehus Sønderjylland. Mats Lindberg har i en årrække været konsulent ved Institut for Rationel Farmakoterapi og ledende overlæge på medicinsk afdeling, Sygehus

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy 11. november 2014 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

Danish Pharmaceutical Academy 11. november 2014 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Danish Pharmaceutical Academy 11. november 2014 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

ÅRSMAGASIN STATUS OG PERSPEKTIVER 2012-2013 AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION MERE KVALITET FOR PENGENE

ÅRSMAGASIN STATUS OG PERSPEKTIVER 2012-2013 AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION MERE KVALITET FOR PENGENE ÅRSMAGASIN STATUS OG PERSPEKTIVER 2012-2013 AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION MERE KVALITET FOR PENGENE AMGROS INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 6 7 8 11 12 13 14 16 16 17 19 20 21 22 Forord Kort og godt

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren

Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren Apotekerne møder hver dag de mest ressourcesvage borgere i samfundet. Blandt de svageste mennesker i samfundet er der en højere forekomst af fysiske og psykiske sygdomme, og mange har oveni sociale og

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16.

Besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 20. december 2005 Kontor: 4.s.kt. J.nr.: 2005-1339-119 Sagsbeh.: TBA Fil-navn: Dokument 4 Besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del), som Folketingets Spørgsmål

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår 2012. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår 2012. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår 2012 Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

ÅRSMAGASIN STATUS OG PERSPEKTIVER 2013-2014 AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION MERE KVALITET FOR PENGENE

ÅRSMAGASIN STATUS OG PERSPEKTIVER 2013-2014 AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION MERE KVALITET FOR PENGENE ÅRSMAGASIN STATUS OG PERSPEKTIVER 2013-2014 AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION MERE KVALITET FOR PENGENE AMGROS INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 6 7 8 11 12 13 14 16 16 17 19 20 21 22 Forord Kort og godt

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy 9. juni 2015 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

Danish Pharmaceutical Academy 9. juni 2015 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Danish Pharmaceutical Academy 9. juni 2015 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Der var engang, hvor Danmark havde

Der var engang, hvor Danmark havde Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler og Michael Bo Rasmussen Danske forsøgspersoner er i verdensklasse Danmark er under pres inden for kliniske lægemiddelforsøg initieret af virksomheder, men

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Referat. Mødedeltagere:

Referat. Mødedeltagere: Referat Møde i: Den Regionale Lægemiddelkomité Dato: Torsdag d. 11. april 2013 Kl.: 13 14 Sted: Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej 25, Herlev Mødelokale ved Administrationen Mødedeltagere: Vicedirektør

Læs mere

Sundhedssektoren er en vækstindustri

Sundhedssektoren er en vækstindustri Perspektiv 6 15 Sundhedssektoren er en vækstindustri Af temaspecialist Morten Springborg Overalt i den vestlige verden foregår der en ophedet debat om sundhedsudgifternes himmelflugt. Senest under valg

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Klinisk farmakologisk afdeling

Klinisk farmakologisk afdeling Klinisk farmakologisk afdeling Bispebjerg Hospital 2010/11 Ledende overlæge, ph.d. Hanne R Christensen Organisering 1 afdeling i Region Hovedstaden på to matrikler BBH og RH 1 leder og 1 afsnitsledelse

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker

Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed April 2009 I 2008 etableredes Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed.

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Hvorfor en kvalitetshandlingsplan? Formålet med kvalitetshandlingsplanen

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb

Læs mere