Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet"

Transkript

1 Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen 1

2 Sikker, ensartet og effektiv brug af medicin - regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen Regionerne ønsker at sikre danskerne adgang til sikker, ensartet og effektiv lægemiddelbehandling samtidig med at sundhedsvæsenets ressourcer udnyttes bedst muligt Medicinområdet står centralt i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Ikke alene er medicin en central del af behandlingen hos både praktiserende læger og på sygehusene. Det er også et område i hastig udvikling, hvor der konstant udvikles nye former for lægemiddelbehandling gennem medicinsk forskning. Den medicinske udvikling betyder, at sundhedsvæsenet kan give en mere effektiv behandling og behandle flere sygdomme og flere patienter på den samme tid. Denne effektive ressourceudnyttelse er vigtig, fordi sundhedsvæsenet i dag befinder sig i en situation med begrænsede økonomiske ressourcer. Men de nye behandlingsmuligheder lægger på samme tid et pres på sundhedsvæsenets samlede ressourcer. De offentlige udgifter til sundhedsvæsenet forventes fortsat at stige i de kommende år, og medicinområdet tegner sig for en væsentlig del af denne stigning. I 2010 udgjorde regionernes medicinudgifter 12,7 mia. kr., hvilket svarer til 13,2 pct. af regionernes samlede sundhedsudgifter. Væksten på medicinområdet forventes i de kommende år at vokse hurtigere end de øvrige sundhedsudgifter. Dermed vil udgifterne til medicin udgøre en stadig større andel af de offentlige sundhedsudgifter i årene fremover. Når man fastsætter retningslinjer for medicinområdet, er det alfa og omega, at man opnår kvalitet i behandlingen for patienten ved at fokusere på sikker brug af og klar information om medicin. Men det er også af central betydning, at anvendelsen af sundhedsydelser og lægemidler sker på en rationel og effektiv måde. Det afgørende er med andre ord at sikre, at flest mulige patienter får gavn af den positive udvikling på området, samtidig med at vi udnytter de offentlige ressourcer bedst muligt. Det betyder, at der skal mere fokus på rationel medicinanvendelse og på prioritering af medicinområdet. I dette politikoplæg præsenteres regionernes visioner for medicinanvendelse i sundhedsvæsenet. Det gælder både brugen af medicin på sygehuse og i praksissektoren. Oplægget er vores bud på, hvordan visionen om en sikker, ensartet og effektiv lægemiddelbehandling kan opfyldes. Oplægget fokuserer på tre temaer: Kvalitet og sammenhæng i patientforløbene Prioritering og effektiv ressourceudnyttelse Udvikling og forskning Efter hver del fremsættes en række forslag på området, som kan være med til at gøre visionerne til virkelighed. 2

3 Tema 1: Kvalitet og sammenhæng i patientforløbene Regionerne ønsker, at patienterne oplever en kvalitetssikret og sammenhængende medicineringsproces For at opnå kvalitet i behandlingen og sikkerhed for patienten skal vi fremover have endnu større fokus på at sikre, at patienterne får den rigtige medicin. Det betyder også, at patienten kun skal have den medicin, som er nødvendig. Kort sagt skal der endnu mere fokus på rationel farmakoterapi, hvilket udover at sikre patienterne den rette kvalitet i behandlingen, også understøtter behovet for at anvende ressourcerne bedst muligt. Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet gør aktivt brug af patienternes ressourcer. Mange patienter sætter sig ind i deres sygdom og er i stand til selv at tage ansvar for og hånd om deres behandling. Det skal sundhedsvæsenet blive bedre til at udnytte. Rationel farmakoterapi patienterne skal behandles med den rette medicin Kvalitet i den medicinske behandling sikres blandt andet ved, at den ordinerende læge altid overvejer, hvorvidt medicin overhovedet er nødvendig. Kan der i stedet for eller som supplement til den medicinske behandling med et lige så godt resultat sættes ind med nonfarmakologisk behandling det vil sige behandling uden medicin som for eksempel omlægning af livsstil? Det er vigtigt, at patientens praktiserende læge er opmærksom på, om patienten får mange slags medicin på én gang. Mange patienter lider af flere kroniske sygdomme på samme tid. Hvis disse patienter behandles med de lægemidler, som anbefales for hver enkelt sygdom, ender patienterne meget hurtigt som polyfarmacipatienter (patienter der anvender mere end 6 lægemidler dagligt). Det betyder, at de er i behandling med mange forskellige lægemidler, hvis indbyrdes påvirkning og effekt vi ikke nødvendigvis kender. Det er et problem for patientsikkerheden. Der var i 2. halvår 2009 ca patienter, der har fået udskrevet 6 eller flere lægemidler. De mange daglige lægemidler til en polyfarmacipatient kan være begrundet i et nødvendigt behov hos patienten, men det kan også være resultat af et usammenhængende patientforløb, hvor en læge ordinerer et nyt præparat uden at tage aktivt stilling til patientens øvrige medicinforbrug. Der er derfor behov for, at patientens praktiserende læge med jævne mellemrum kigger på patientens medicinstatus og overvejer, om patienten bør stoppe med nogle af præparaterne. Herudover har den behandlende læge altid ansvaret for at vurdere patientens samlede medicinforbrug, når lægen ordinerer et nyt lægemiddel. 3

4 For at sikre sammenhængende patientforløb og skabe bedre koordinering mellem forskellige sektorer eksempelvis mellem praktiserende læge og sygehus er det vigtigt, at lægerne har et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering. Det vil blive lettere med Det Fælles Medicinkort, som alle sygehuse og læger i almen praksis indfører i deres IT-systemer i år. Det Fælles Medicinkort vil give lægerne mulighed for at se patientens samlede medicinforbrug, og alle læger skal af hensyn til patientsikkerheden anvende og opdatere medicinkortet. På sigt vil Det Fælles Medicinkort kunne videreudvikles til også at rumme andre informationer end oplysninger om lægemiddelbrug. Det kan eksempelvis være kliniske retningslinjer eller behandlingsvejledninger. En sådan brug af Det Fælles Medicinkort vil yderligere kunne forbedre patientsikkerheden. Det er lægernes ansvar at sikre, at patienterne kun sættes i behandling med lægemidler, der har effekt, samt at det valgte lægemiddel ikke er dyrere end højst nødvendigt. Der er behov for at styrke og skærpe den indsats, der foregår i regionalt regi omkring udbredelse af rationel lægemiddelbehandling. Det er afgørende, at lægerne og det øvrige sundhedspersonale har de rette kompetencer i forhold til rationel farmakoterapi. Viden om lægemidler skal opprioriteres på læge- og sundhedsuddannelserne, og der skal efterfølgende være mulighed for uafhængig efteruddannelse. Endvidere bør det sikres, at lægemiddelinformation til lægerne og de kliniske farmaceuter er saglig, af høj kvalitet og uafhængig af lægemiddelvirksomhedernes interesser. Bedre patientinformation Kvalitet og tryghed for patienterne handler også om, at patienterne kan overskue deres medicin og tager medicinen på de rette tidspunkter. Kvalitet i den medicinske behandling betyder, at patienten forstår hvorfor vedkommende får sin medicin. Og er klar over, hvilke konsekvenser, det har, at patienten får netop denne medicin. I en tid hvor medierne jævnligt skriver om nye lægemidler eller ukendte bivirkninger af medicin, kan det være svært at navigere som patient. Patienten kan med rette tænke: Kan en anden medicin virke bedre? Er medicinen testet ordentligt? Hvilke bivirkninger, kan jeg risikere at få? Det skal fremover sikres, at den behandlende læge giver patienterne den oplysning om medicin, de har behov for at føle sig helt trygge og oplyste. Fælles anbefalinger giver øget sammenhæng I dag vil mange patienter skulle skifte medicin, når de udskrives fra sygehus. Det sammenhængende patientforløb i form af færre medicinskift vil derfor kunne styrkes ved at indføre fælles anbefalinger for brug af medicin - en fælles rekommandationsliste - som skal gælde for såvel praksissektoren som for sygehuse. I alle regioner tilstræbes fælles rekommandationer, som betyder, at patienter vil få en mere glidende overgang mellem sektorer og opleve færre medicinskift med en højere patientsikkerhed til følge. 4

5 Indførelse af generisk ordination, hvor lægen alene anfører indholdsstoffet i stedet for handelsnavnet på recepten, vil kunne forbedre patientsikkerheden i forbindelse med medicinskift. Det generiske navn bør af sikkerhedsmæssige årsager anføres med større typer på pakningen end handelsnavnet. Disse tiltag forventes at have betydning for patienternes medicinefterlevelse. Forslag: Der skal mere fokus på polyfarmacipatienter. Ældre medicinske patienter og kronikere, som får 6 typer medicin eller mere, skal have tilbudt medicingennemgang ved udskrivelse fra sygehus eller én gang årligt ved praktiserende læge. Arbejdet med at sikre fælles rekommandationer skal styrkes. De regionale lægemiddelkomitéer skal forstærke arbejdet med fælles rekommandationslister, som gælder for både primærsektor og sygehuse. Medicin er ikke altid den bedste løsning for patienten. Der bør derfor i højere grad tages stilling til ophør af lægemiddelbehandlingen samt øget fokus på non-famakologisk behandling, som eksempelvis kostomlægning og motion. Information om non-farmakologiske behandlingstilbud i regioner og kommuner skal være let tilgængelig for lægerne. For at støtte rationel farmakoterapi skal den praktiserende læge sikres adgang til uvildig rådgivning. Ud over rådgivningen fra Institut for Rationel Farmakoterapi, skal den praktiserende læge have adgang til rådgivning om behandling af den enkelte patient. Det kan for eksempel dreje sig om terapivalg, bivirkninger eller behandling af særlige patientgrupper. Rådgivningen kan ske i form af telefonrådgivning leveret af de klinisk farmakologiske afdelinger eller kliniske farmaceuter. Lægemiddelinformation skal være uvildig. Regionerne vil arbejde for, at universiteterne opprioriterer undervisningen i viden om lægemidler, samt at der skabes bedre mulighed for uafhængig efteruddannelse. 5

6 Tema 2: Prioritering og effektiv ressourceanvendelse I lyset af de økonomiske udfordringer med øget behandlingsbehov, nye behandlingsmuligheder og begrænsede ressourcer skal vi sikre, at vi anvender ressourcerne effektivt og samtidig fastholder en høj kvalitet i behandlingen. Kvalitet i behandlingen er omtalt i tema 1. I dette afsnit kommer vi med bud på, hvordan vi får mest mulig sundhed for pengene. Det kan vi opnå gennem åbenhed om prioritering, rimelige priser på medicin og strategisk anvendelse af medicintilskudssystemet. Derudover må vi forpligte os selv på løbende at revurdere den enkelte patients medicinering for at se, om patienten får det rigtige lægemiddel. Behov for prioritering og bedre dokumentation Regionerne ønsker prioritering på lægemiddelområdet. Prioritering skal foretages på baggrund af veldokumenteret materiale I en tid med pres på ressourcerne til sundhedsvæsenet et pres som forventes at tiltage i de kommende år er det vigtigt, at der politisk træffes beslutning om, hvordan ressourcerne anvendes bedst muligt. Vi er nødt til at erkende, at sundhedsvæsenet fremover vil være i en situation, hvor vi ikke har råd til det hele. Hvis vi skal tilbyde behandling af høj kvalitet, gælder det om at sikre, at vi bruger ressourcerne på den rette måde. Vi har i dag i nogen grad udviklet gode værktøjer, som kan hjælpe os i prioriteringerne på lægemiddelområdet. Som et eksempel kan nævnes, at regionerne i fællesskab har oprettet Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). RADS skal sikre, at alle patienter har lige adgang til behandling med dyr sygehusmedicin, samt at der udarbejdes fælles behandlingsvejledninger for anvendelse af sygehusmedicinen. Dertil kommer, at regionerne med de fælles anbefalinger kan opnå bedre indkøbspriser gennem Amgros. De regionale lægemiddelkomitéer spiller også en vigtig rolle i forhold til prioritering. Regionerne skal følge op på RADS anbefalinger og sørge for, at de overholdes lokalt på sygehusene. I den sammenhæng har Lægemiddelkomiteerne en central placering. Herudover bidrager lægemiddelkomitéerne til hensigtsmæssig lægemiddelanvendelse gennem udarbejdelse af rekommandationslister for hovedparten af den medicin, som anvendes på sygehusene. Regionerne har samtidig en række forskellige indsatser, der skal fremme rationel farmakoterapi i almen praksis. Regionerne udarbejder blandt andet anbefalinger for førstevalg af lægemidler. 6

7 Men det er ikke nok, der skal gøres mere i form af tværgående og bevidst prioritering. Prioriteringen skal ikke kun finde sted på de enkelte sygehuse, men også være tværgående og baseret på en faglig vurdering. Derfor er det vigtigt, at vi får taget hul på en åben og fordomsfri prioriteringsdebat, og at der stilles de rette prioriteringsværktøjer til rådighed for lægerne. Der skal besluttes overordnede politiske rammer for prioritering på lægemiddelområdet. Rammerne skal fastlægge, hvad og hvordan der skal prioriteres, og når de overordnede politiske rammer er endeligt besluttet, skal der etableres en organisation, der kan udarbejde det egentlige beslutningsgrundlag for den konkrete prioritering. Prioritering er vigtig af hensyn til den samlede patientbehandling. Det handler ikke kun om at vælge den medicin til, der virker, men også om at fravælge medicinsk behandling med begrænset effekt. Bruger vi mange økonomiske ressourcer på behandling med lægemidler med forholdsvis ringe effekt og store bivirkninger, er der måske ikke penge til behandling af andre patientgrupper, hvor behandlingen har større nytteeffekt. Øget fokus på prioritering vil betyde, at nogle medicinske behandlinger fravælges af sundhedsøkonomiske årsager selvom de har en effekt for patienterne. For at finde ud af hvilken medicin der giver størst effekt, må der stilles skærpede krav til den dokumenterede effekt af ny medicin, før den tages i brug. Det er vigtigt, at vi forholder os kritisk til den dokumentation, som virksomhederne vælger at offentliggøre om effekt og bivirkninger af ny medicin. Ny og dyr medicin skal i videst muligt omfang afprøves og sammenlignes med gældende standardbehandling i forhold til effekt, bivirkning og pris, før lægemidlet bliver indført som en del af den behandling, der er tilgængelig. Forslag Danmark kan lade sig inspirere af de engelske erfaringer, hvor NICE (National Institute for Health and Clinical Excellence) vurderer effekt og omkostningseffektivitet af blandt andet lægemiddelbehandling. Regionerne skal sikre, at der er en særlig markering af regionens rekommanderede lægemidler i lægernes ordinationsmoduler. Regionerne anbefaler regeringen at arbejde for en ændring af lægemiddelgodkendelsesreglerne i EU-regi med henblik at få forholdet mellem pris og virkning til at indgå som en del af den samlede vurdering ved lægemiddelgodkendelse. Regionerne anbefaler endvidere regeringen, at lægemiddelgodkendelsesreglerne ændres, så der i forbindelse med godkendelse stilles krav om, at det ikke er tilstrækkeligt at teste nye produkter mod placebo. Ny medicin skal i stedet i videst muligt omfang testes overfor de ofte billigere lægemidler, som er standardbehandling. 7

8 Mio. kr. Udgifter til medicin Regionerne mener, at sygehusmedicin ikke skal koste mere i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med Regionerne finder det afgørende, at vi gennem rationelle og strategiske pris- og tilskudssystemer sikrer, at vi ikke betaler for meget for nødvendige lægemidler. Det kommer alle patienter til gavn, da vi herigennem får mulighed for at tage ny behandling i brug og behandle flere patienter for de samme penge. Sygehusmedicin Udgifterne til sygehusmedicin er steget voldsomt i de senere år, hvor vi har oplevet årlige vækstrater på udgifterne efter rabat på op til knap 20 pct. Væksten har været lavere i 2010 end i de foregående år, hvor udgifterne er steget med ca. 6 pct. Dette fald skyldes blandt andet patentudløb. Udgiftsvæksten er dog højere end på de fleste andre områder, og væksten forventes at stige yderligere i de kommende år, hvor vi ikke vil være begunstiget af patentudløb. Udgifter til sygehusmedicin indkøbt via Amgros (priser efter rabat) År 8

9 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner anbefalede i 2009, at der indføres regulering af priserne på sygehusmedicin. Det blev vurderet, at et system svarende til det norske referenceprissystem, hvor der fastsættes en maksimalpris på baggrund af prisen i en række sammenlignelige lande kunne indføres med succes her i landet. Referenceprissystemet har givet Norge lavere priser, end vi har i Danmark. Hvis vi indfører et referenceprissystem efter den norske model, vil det betyde billigere sygehuslægemidler og hermed frigivelse af økonomiske ressourcer, der kan anvendes til anden sundhedsbehandling. Forslag 11. Der skal indføres et referenceprissystem for sygehusmedicin i Danmark. Referenceprissystemet skal sikre, at sygehusmedicin ikke er dyrere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Medicin i primærsektoren Regionerne mener, at tilskudssystemet skal anvendes strategisk, så tilskud gives til de lægemidler, der giver mest mulig sundhed for pengene, og så flest mulige patienter kan få gavn af lægemidlerne Tilskudssystemet samt fastlæggelsen af priser på medicin i primærsektoren er langt hen ad vejen velfungerende i Danmark. Vi har et behovsafhængigt tilskudssystem, hvor tilskuddets størrelse afhænger af den enkelte patients årlige forbrug af tilskudsberettigede lægemidler. Denne ordning virker efter hensigten på en god og fornuftig måde, særligt til gavn for patienter med store udgifter til medicin. Som en positiv effekt ved systemet kan nævnes, at apoteker substituerer til det billigste generiske lægemiddel, og tilskuddet beregnes på baggrund af det billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe. Det er en stærk konkurrencefaktor, når udbydere af medicin ved, at de får stort set hele salget på det danske marked i de næste 14 dage, hvis de anmelder den billigste pris til myndighederne. Hermed presses medicinalvirksomhedernes priser ned, og det bliver muligt for både den enkelte patient og regionerne at få billigere medicin. På trods af fordelene ved det nuværende system kan vi gennem nogle enkle tiltag anvende tilskudssystemet mere strategisk. Vi vil på den måde kunne sikre, at flest mulige patienter kan tilbydes den bedste behandling. Kort sagt skal tilskudssystemet fremme rationel lægemiddelanvendelse. 9

10 Det er for eksempel flere gange sket, at originale lægemidler, der er tæt på patentudløb, skifter fra én lægemiddelform til en anden lægemiddelform. På den måde kan virksomhederne omgå substitutionsreglerne, hvilket har negative konsekvenser for såvel patientens økonomi og samfundsøkonomien. Forslag Det skal fremover være et krav, at Lægemiddelstyrelsen inddrager eller udarbejder uafhængige sundhedsøkonomiske analyser i tilskudsbeslutninger angående nye lægemiddelbehandlinger. Lægemiddelstyrelsen skal have større fokus på revurdering af tilskud til lægemidler, så afgørelser om tilskud ikke får karakter af permanente beslutninger. Nye lægemiddelformer af eksisterende lægemidler skal som udgangspunkt ikke tildeles generelt tilskud. Der skal indføres tilskudspriser til lægemidler med enkelttilskud, ligesom det er tilfældet for lægemidler med generelt tilskud. Tilskudsprisen - skal svare til prisen på det billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe. I dag beregnes tilskuddet af lægemidlets fulde pris. - 10

11 Tema 3: Udvikling og forskning Regionerne vil arbejde for bedre rammevilkår for den kliniske forskning på lægemiddelområdet og dermed bidrage til, at Danmark forbliver i verdenseliten, når det gælder klinisk lægemiddelforskning. Det er til gavn for både patienter og det danske sundhedsvæsen Kliniske forsøg er en central del af lægemiddelforskningen og omfatter forskning i hele behandlingsforløbet fra diagnostik over behandling og pleje til rehabilitering. En stærk klinisk forskning er til gavn for både patienter og læger. Patienterne får hurtig adgang til nye og bedre behandlingsmuligheder, og lægerne får mulighed for udfordrende projekter, som kan sikre sundhedsvæsenet adgang til ny viden og forbedring af klinisk praksis. Danmark er i forhold til indbyggertal et af de lande, hvor der udføres flest kliniske forsøg. Det sker blandt andet gennem lægemiddelvirksomhederne, som udfører forholdsmæssigt mange kliniske forsøg her i landet. Danske traditioner for registerforskning og mulighederne for at koble biobanker og kliniske databaser er internationalt set en af vores helt unikke styrkepositioner, der rummer gode muligheder for fremtidens lægemiddelforskning. Forskningen i Danmark er sårbar Den kliniske forskning er imidlertid under pres i disse år. Antallet af forsøg er ifølge tal fra Lægemiddelindustriforeningen og Dansk Biotek faldet med 27 pct. i 2008 og 12 pct. i Det er uheldigt for samfundsøkonomien på lidt længere sigt, hvis den kliniske forskning i stigende grad flyttes til udlandet, og som nævnt ovenfor vil det også være en ulempe for både patienter og sundhedsvæsnet. Vi anerkender lægemiddelindustriens betydning for det danske samfund. Lægemidler er en af de vigtigste eksportvaregruppe i Danmark, og danske virksomheder er gennem forskning med til at udvikle nye lægemidler til gavn for patienterne. Det er blandt andet på den baggrund, at Danmark internationalt set har en styrkeposition for lægemiddelafprøvning. En styrkeposition som blandt andet skyldes en lang tradition for et tæt samarbejde mellem private virksomheder og de offentlige sygehuse i forhold til klinisk afprøvning af lægemidler. Regionerne vil imidlertid gerne bidrage til at styrke samarbejdet mellem sygehuse og virksomhederne yderligere. Regionerne ser gerne, at virksomhedernes kliniske lægemiddelforsøg placeres i Danmark. Vi vil derfor være med til at sikre virksomhederne samme indgang til klinisk forskning i alle regioner. Det vil kunne sikre en hurtigere opstart af de kliniske forsøg med lægemidler. 11

12 Mere offentligt og privat samarbejde Regionerne arbejder allerede i dag på at samle virksomhedernes indgang til hospitalerne, så der hurtigere kan rekrutteres patienter til lægemiddelforsøg. Blandt andet er man ved at systematisere arbejdet med patientrekruttering via eksisterende forskningsstøtteenheder og etablering af en landsdækkende it-platform til annoncering af kliniske forsøg. Et af de områder, der bør arbejdes særligt med, er styrkelsen af det offentligt-private samarbejde om udvikling af de såkaldte biomarkører, der kan påvise, hvorvidt en patient vil have gavn af en given lægemiddelbehandling. Effektive biomarkører vil være til fordel for såvel patient og samfundsøkonomi, fordi det i nogle tilfælde vil være muligt på forhånd at afgøre, om en patient vil have gavn af en given behandling. Et andet område, der er vigtigt at støtte, fordi vi mangler viden på feltet, er spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at personer ophører med brug af medicin, når det er relevant. Derfor er der behov for at understøtte forskning om polyfarmaci, forskning i hvordan kendt medicin kan udnyttes på andre måder samt sundhedstjenesteforskning. Sådanne forskningsprojekter kan bidrage til en helt anden type viden, som kan komme borgerne til gode. For at styrke områder som de to ovenstående kan der være behov for at oprette en uafhængig forskningspulje med fokus på afprøvning af dyrere lægemidler og offentligt-privat samarbejde. Forslag Regionerne skal skabe bedre rum for samarbejde mellem sundhedspersonale og lægemiddelvirksomheder, for eksempel ved at etablere en fælles indgang til hospitalerne. Der skal udarbejdes en fælles regional standardkontrakt for kliniske lægemiddelforsøg med henblik på at sikre samme arbejdsgange i alle regioner. Der bør etableres en uafhængig forskningspulje. Puljen skal blandt andet anvendes til at støtte projekter, som ikke er rentable for industrien. Den skal bruges til at igangsætte forsøg med afprøvning af nye dyrere lægemidler over for kendt og billigere medicin i forhold til effekt, bivirkninger og pris. Endelig kan puljen også anvendes til at understøtte offentligt-privat samarbejde. Regionerne tager ansvar I regionerne påtager vi os ansvaret for, at alle patienter i Danmark får en lægemiddelbehandling af høj kvalitet og med høj patientsikkerhed. Samtidig skal brugen af medicin være rationel og effektiv, så pengene til sundhed bruges bedst muligt. Derfor har vi fremlagt vores visioner for medicinanvendelse i sundhedsvæsenet, og vi har præsenteret 18 forslag til, hvad der konkret skal til for leve op til visionerne. Regionerne vil arbejde for, at visionerne bliver til virkelighed til gavn for både patienter og samfund. 12

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Formål med RADS Danske Regioners bestyrelse nedsatte i efteråret 2009

Læs mere

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Region Midtjylland Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Regionshuset Viborg Udkast til kommissorium for lægemiddelkomiteer i Region Midtjylland

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Handleplan. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Sjælland

Handleplan. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Sjælland 2017-2018 Handleplan Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Sjælland 2017-2018 HANDLEPLAN 1. Indledning Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis skal fremme arbejdet

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Aftale om prisreduktioner og loft over priserne for sygehusforbeholdte lægemidler i perioden 1. januar december 2015

Aftale om prisreduktioner og loft over priserne for sygehusforbeholdte lægemidler i perioden 1. januar december 2015 Aftale om prisreduktioner og loft over priserne for sygehusforbeholdte lægemidler i perioden 1. januar 2013 31. december 2015 Aftalen er indgået mellem Lægemiddelindustriforeningen Lif, Ministeriet for

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet?

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? Disposition Lidt om pengene Sektor overgange Prioritering eller optimering? Steffen Thirstrup Institutchef, PhD IRF Revurdering af tilskud Sektor

Læs mere

Millionbesparelser på lægeordineret medicin

Millionbesparelser på lægeordineret medicin Millionbesparelser på lægeordineret medicin Problemstillingen Udgifterne til medicin har været stigende Mange forsøg er gjort fra politisk side for at styre de hastigt stigende medicinudgifter Vi skal

Læs mere

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Klinikchef Per Gandrup Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Kan vi bruge KRIS til dette? Regeringen overvejer prioriteringsinstitut Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft 12.

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.:

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 106 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd N, O, P (10 min.) Tid og sted: Folketinget,

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionernes Medicinpulje

Ansøgningsskema til Regionernes Medicinpulje Ansøgningsskema til Regionernes Medicinpulje Baggrund Danske Regioners bestyrelse har etableret en uafhængig forskningspulje på medicinområdet. Puljens størrelse er 22 mio. kr. i 2015 og ansøgningsfristen

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Sundhedssektorens økonomi, udgiftsudvikling, hvad driver udviklingen? NETØK seminaret den 4. marts 2016 Netværk for Økonomisk Politisk Debat (NETØK)

Sundhedssektorens økonomi, udgiftsudvikling, hvad driver udviklingen? NETØK seminaret den 4. marts 2016 Netværk for Økonomisk Politisk Debat (NETØK) Sundhedssektorens økonomi, udgiftsudvikling, hvad driver udviklingen? NETØK seminaret den 4. marts 2016 Netværk for Økonomisk Politisk Debat (NETØK) Jørgen Clausen, cheføkonom Lif (Lægemiddelindustriforeningen)

Læs mere

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010.

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010. Handlingsplan for kvalitetssikring af medicinering almen praksis som tovholder for patientens samlede medicinering Systematik i medicingennemgang i Region Syddanmark Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

IRF vil være den foretrukne og mest troværdige kilde til aktuel information om rationelt valg af lægemidler.

IRF vil være den foretrukne og mest troværdige kilde til aktuel information om rationelt valg af lægemidler. Handlingsplan 2014 Mission Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) arbejder for at fremme rationel farmakoterapi og forbedre uhensigtsmæssige ordinationsvaner gennem afbalanceret information om den lægemiddelbehandling,

Læs mere

Ny model for vurdering af medicin

Ny model for vurdering af medicin Pressemøde fredag den 5. februar 2016 Ved Danske Regioners formand Bent Hansen og næstformand Jens Stenbæk Ny model for vurdering af medicin Fremskrivning af sundhedsudgifter 160 2016 = indeks 100 150

Læs mere

KORT OG GODT RADS RÅDET FOR ANVENDELSE AF DYR SYGEHUSMEDICIN

KORT OG GODT RADS RÅDET FOR ANVENDELSE AF DYR SYGEHUSMEDICIN KORT OG GODT RADS RÅDET FOR ANVENDELSE AF DYR SYGEHUSMEDICIN RADS KORT OG GODT TIDSSVARENDE OG ENSARTET BEHANDLINGSTILBUD TIL ALLE OM RADS Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) har til opgave

Læs mere

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)

Læs mere

1. Baggrund Danske Regioners bestyrelse har den 4. februar 2016 besluttet en ny medicinmodel. Hovedprincipperne beskrives nedenfor.

1. Baggrund Danske Regioners bestyrelse har den 4. februar 2016 besluttet en ny medicinmodel. Hovedprincipperne beskrives nedenfor. N O T A T 05-02-2015 Sagsnr. 15/1370 Dok.nr. 7114/16 Ny model for vurdering af lægemidler 1. Baggrund Danske Regioners bestyrelse har den 4. februar 2016 besluttet en ny medicinmodel. Hovedprincipperne

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger Axelborg-høringen Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger Forslag og anbefalinger Baggrund Lægeforeningen og Lægemiddelstyrelsen afholdt mandag den 15. september 2008 en fælles

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,

Læs mere

Medicinindsats 2008-2011. Evaluering, vurdering og anbefalinger

Medicinindsats 2008-2011. Evaluering, vurdering og anbefalinger Medicinindsats 2008-2011 Evaluering, vurdering og anbefalinger Udgivet af: Region Sjælland, marts 2012 Forfattere: Kirsten Schæfer, farmaceut og Mikala Holt Havndrup, farmaceut, Lægemiddelenheden i Region

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Medicintilskud I MEDICINTILSKUDSSYSTEMET. Lægemiddelstyrelsen. Generelt om medicintilskud

Medicintilskud I MEDICINTILSKUDSSYSTEMET. Lægemiddelstyrelsen. Generelt om medicintilskud MEDICINTILSKUDSSYSTEMET 169 Medicintilskud I Lægemiddelstyrelsen Det danske medicintilskudssystem er bygget op af en række elementer, som tilsammen skal sørge for, at ingen patienter af økonomiske grunde

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Amgros året der gik og året der kommer!

Amgros året der gik og året der kommer! Amgros året der gik og året der kommer! u Året der gik u Amgros og sygehusapotekerne u RADS KRIS u Året der kommer Side 1 Kort om Amgros I/S u u u u u u Amgros er ejet af alle regioner og har en politisk

Læs mere

Fremstilling og Formidling af Lægemiddelinformation

Fremstilling og Formidling af Lægemiddelinformation Fremstilling og Formidling af Lægemiddelinformation Indlæg ved Kim Brøsen Lægemidler spiller en central rolle ved behandling af mange sygdomme, og ved behandling af den enkelte lidelse findes der som hovedregel

Læs mere

Sund Vækst Ny vækstdagsorden på sundhedsområdet

Sund Vækst Ny vækstdagsorden på sundhedsområdet Sund Vækst Ny vækstdagsorden på sundhedsområdet Oplæg for Dansk Selskab for GCP den 23.05.2011 Christian Harsløf, Chefkonsulent Velfærdsstatens udfordring i én tabel År 1947 1983 Levendefødte i alt 91.714

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

Dagens indlæg. Demografisk udfordring. Vækst i sundhedsudgifter. Udfordringer på sundhedsområdet 17-04-2012

Dagens indlæg. Demografisk udfordring. Vækst i sundhedsudgifter. Udfordringer på sundhedsområdet 17-04-2012 7-0-0 Dagens indlæg Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) - hvordan går det med processen? Ved formand Svend Hartling 7. April 0 Politiske og økonomiske udfordringer Baggrund for RADS RADS

Læs mere

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

17-04-2012. Dagens hovedbudskaber. Amgros vision og mission. Kort om Amgros I/S. Lægemiddelomsætningen i Amgros (millioner kr.)

17-04-2012. Dagens hovedbudskaber. Amgros vision og mission. Kort om Amgros I/S. Lægemiddelomsætningen i Amgros (millioner kr.) Dagens hovedbudskaber Kvartalsrapporter og RADS monitorering fra AMGROS hvor kommer data fra og bruges de? Vi kan skabe overblikket i data Vi kan sammenligne data på tværs af regioner Vi leverer data og

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Resultater af analyse af medicinområdet i Region Hovedstaden

Resultater af analyse af medicinområdet i Region Hovedstaden Til: Forretningsudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed for Uddannelse Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 2049 2027 Direkte 20492027 Mail line@regionh.dk Dato: 7. juni 2011 Resultater af analyse af

Læs mere

Forberedelsesudvalget. UNDERUDVALGET VEDR. SUNDHED Onsdag den 1. november 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 6.

Forberedelsesudvalget. UNDERUDVALGET VEDR. SUNDHED Onsdag den 1. november 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 6. B E S L U T N I N G E R REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SUNDHED Onsdag den 1. november 2006 Kl. 17.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 6 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient

National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient - Indledende kommunale perspektiver Møde i Sundhedsstyregruppen 16. januar 2017 1 Et foranderligt felt med gensidige afhængigheder

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Lægemidler LÆGEFORENINGEN. behandling med omtanke

Lægemidler LÆGEFORENINGEN. behandling med omtanke LÆGEFORENINGEN Lægemidler behandling med omtanke Lægeforeningens lægemiddelpolitik skal medvirke til at skabe de bedst mulige rammer og muligheder for lægemiddelbehandling af høj kvalitet i det danske

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Tilgængelighedsstrategi for Lægemiddelstyrelsen

Tilgængelighedsstrategi for Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Tilgængelighedsstrategi for Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Notat af 1. april 2003 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem For alle patienter med et vist årligt lægemiddelforbrug

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

2. Medicinrådets formål Medicinrådets formål kan opsummeres som følgende tre punkter:

2. Medicinrådets formål Medicinrådets formål kan opsummeres som følgende tre punkter: N O T A T Modelbeskrivelse for ny medicinorganisation 1. Indledning Dette notat beskriver modellen for en ny medicinorganisation, som bygger videre på erfaringerne fra regionernes to eksisterende medicinråd,

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ DISPOSITION 1. Kvalitet som

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed

Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed Medicintilskudsnævnet Den 4. november 205 Sagsnr: 20505674 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed Baggrund Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene

Læs mere

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Lægemiddelstyrelsens kommentar. Bemærkning Begrundelse for bemærkning Bemærkning fremsat af:

Lægemiddelstyrelsens kommentar. Bemærkning Begrundelse for bemærkning Bemærkning fremsat af: Høringsnotat for ekstern høring om forslag om forlænget for opdatering af mærkning og indlægsseddel ved variationer, oktober-november 2010. Bemærkning Begrundelse for bemærkning Bemærkning fremsat af:

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere