Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet
|
|
- Jørgen Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen 1
2 Sikker, ensartet og effektiv brug af medicin - regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen Regionerne ønsker at sikre danskerne adgang til sikker, ensartet og effektiv lægemiddelbehandling samtidig med at sundhedsvæsenets ressourcer udnyttes bedst muligt Medicinområdet står centralt i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Ikke alene er medicin en central del af behandlingen hos både praktiserende læger og på sygehusene. Det er også et område i hastig udvikling, hvor der konstant udvikles nye former for lægemiddelbehandling gennem medicinsk forskning. Den medicinske udvikling betyder, at sundhedsvæsenet kan give en mere effektiv behandling og behandle flere sygdomme og flere patienter på den samme tid. Denne effektive ressourceudnyttelse er vigtig, fordi sundhedsvæsenet i dag befinder sig i en situation med begrænsede økonomiske ressourcer. Men de nye behandlingsmuligheder lægger på samme tid et pres på sundhedsvæsenets samlede ressourcer. De offentlige udgifter til sundhedsvæsenet forventes fortsat at stige i de kommende år, og medicinområdet tegner sig for en væsentlig del af denne stigning. I 2010 udgjorde regionernes medicinudgifter 12,7 mia. kr., hvilket svarer til 13,2 pct. af regionernes samlede sundhedsudgifter. Væksten på medicinområdet forventes i de kommende år at vokse hurtigere end de øvrige sundhedsudgifter. Dermed vil udgifterne til medicin udgøre en stadig større andel af de offentlige sundhedsudgifter i årene fremover. Når man fastsætter retningslinjer for medicinområdet, er det alfa og omega, at man opnår kvalitet i behandlingen for patienten ved at fokusere på sikker brug af og klar information om medicin. Men det er også af central betydning, at anvendelsen af sundhedsydelser og lægemidler sker på en rationel og effektiv måde. Det afgørende er med andre ord at sikre, at flest mulige patienter får gavn af den positive udvikling på området, samtidig med at vi udnytter de offentlige ressourcer bedst muligt. Det betyder, at der skal mere fokus på rationel medicinanvendelse og på prioritering af medicinområdet. I dette politikoplæg præsenteres regionernes visioner for medicinanvendelse i sundhedsvæsenet. Det gælder både brugen af medicin på sygehuse og i praksissektoren. Oplægget er vores bud på, hvordan visionen om en sikker, ensartet og effektiv lægemiddelbehandling kan opfyldes. Oplægget fokuserer på tre temaer: Kvalitet og sammenhæng i patientforløbene Prioritering og effektiv ressourceudnyttelse Udvikling og forskning Efter hver del fremsættes en række forslag på området, som kan være med til at gøre visionerne til virkelighed. 2
3 Tema 1: Kvalitet og sammenhæng i patientforløbene Regionerne ønsker, at patienterne oplever en kvalitetssikret og sammenhængende medicineringsproces For at opnå kvalitet i behandlingen og sikkerhed for patienten skal vi fremover have endnu større fokus på at sikre, at patienterne får den rigtige medicin. Det betyder også, at patienten kun skal have den medicin, som er nødvendig. Kort sagt skal der endnu mere fokus på rationel farmakoterapi, hvilket udover at sikre patienterne den rette kvalitet i behandlingen, også understøtter behovet for at anvende ressourcerne bedst muligt. Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet gør aktivt brug af patienternes ressourcer. Mange patienter sætter sig ind i deres sygdom og er i stand til selv at tage ansvar for og hånd om deres behandling. Det skal sundhedsvæsenet blive bedre til at udnytte. Rationel farmakoterapi patienterne skal behandles med den rette medicin Kvalitet i den medicinske behandling sikres blandt andet ved, at den ordinerende læge altid overvejer, hvorvidt medicin overhovedet er nødvendig. Kan der i stedet for eller som supplement til den medicinske behandling med et lige så godt resultat sættes ind med nonfarmakologisk behandling det vil sige behandling uden medicin som for eksempel omlægning af livsstil? Det er vigtigt, at patientens praktiserende læge er opmærksom på, om patienten får mange slags medicin på én gang. Mange patienter lider af flere kroniske sygdomme på samme tid. Hvis disse patienter behandles med de lægemidler, som anbefales for hver enkelt sygdom, ender patienterne meget hurtigt som polyfarmacipatienter (patienter der anvender mere end 6 lægemidler dagligt). Det betyder, at de er i behandling med mange forskellige lægemidler, hvis indbyrdes påvirkning og effekt vi ikke nødvendigvis kender. Det er et problem for patientsikkerheden. Der var i 2. halvår 2009 ca patienter, der har fået udskrevet 6 eller flere lægemidler. De mange daglige lægemidler til en polyfarmacipatient kan være begrundet i et nødvendigt behov hos patienten, men det kan også være resultat af et usammenhængende patientforløb, hvor en læge ordinerer et nyt præparat uden at tage aktivt stilling til patientens øvrige medicinforbrug. Der er derfor behov for, at patientens praktiserende læge med jævne mellemrum kigger på patientens medicinstatus og overvejer, om patienten bør stoppe med nogle af præparaterne. Herudover har den behandlende læge altid ansvaret for at vurdere patientens samlede medicinforbrug, når lægen ordinerer et nyt lægemiddel. 3
4 For at sikre sammenhængende patientforløb og skabe bedre koordinering mellem forskellige sektorer eksempelvis mellem praktiserende læge og sygehus er det vigtigt, at lægerne har et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering. Det vil blive lettere med Det Fælles Medicinkort, som alle sygehuse og læger i almen praksis indfører i deres IT-systemer i år. Det Fælles Medicinkort vil give lægerne mulighed for at se patientens samlede medicinforbrug, og alle læger skal af hensyn til patientsikkerheden anvende og opdatere medicinkortet. På sigt vil Det Fælles Medicinkort kunne videreudvikles til også at rumme andre informationer end oplysninger om lægemiddelbrug. Det kan eksempelvis være kliniske retningslinjer eller behandlingsvejledninger. En sådan brug af Det Fælles Medicinkort vil yderligere kunne forbedre patientsikkerheden. Det er lægernes ansvar at sikre, at patienterne kun sættes i behandling med lægemidler, der har effekt, samt at det valgte lægemiddel ikke er dyrere end højst nødvendigt. Der er behov for at styrke og skærpe den indsats, der foregår i regionalt regi omkring udbredelse af rationel lægemiddelbehandling. Det er afgørende, at lægerne og det øvrige sundhedspersonale har de rette kompetencer i forhold til rationel farmakoterapi. Viden om lægemidler skal opprioriteres på læge- og sundhedsuddannelserne, og der skal efterfølgende være mulighed for uafhængig efteruddannelse. Endvidere bør det sikres, at lægemiddelinformation til lægerne og de kliniske farmaceuter er saglig, af høj kvalitet og uafhængig af lægemiddelvirksomhedernes interesser. Bedre patientinformation Kvalitet og tryghed for patienterne handler også om, at patienterne kan overskue deres medicin og tager medicinen på de rette tidspunkter. Kvalitet i den medicinske behandling betyder, at patienten forstår hvorfor vedkommende får sin medicin. Og er klar over, hvilke konsekvenser, det har, at patienten får netop denne medicin. I en tid hvor medierne jævnligt skriver om nye lægemidler eller ukendte bivirkninger af medicin, kan det være svært at navigere som patient. Patienten kan med rette tænke: Kan en anden medicin virke bedre? Er medicinen testet ordentligt? Hvilke bivirkninger, kan jeg risikere at få? Det skal fremover sikres, at den behandlende læge giver patienterne den oplysning om medicin, de har behov for at føle sig helt trygge og oplyste. Fælles anbefalinger giver øget sammenhæng I dag vil mange patienter skulle skifte medicin, når de udskrives fra sygehus. Det sammenhængende patientforløb i form af færre medicinskift vil derfor kunne styrkes ved at indføre fælles anbefalinger for brug af medicin - en fælles rekommandationsliste - som skal gælde for såvel praksissektoren som for sygehuse. I alle regioner tilstræbes fælles rekommandationer, som betyder, at patienter vil få en mere glidende overgang mellem sektorer og opleve færre medicinskift med en højere patientsikkerhed til følge. 4
5 Indførelse af generisk ordination, hvor lægen alene anfører indholdsstoffet i stedet for handelsnavnet på recepten, vil kunne forbedre patientsikkerheden i forbindelse med medicinskift. Det generiske navn bør af sikkerhedsmæssige årsager anføres med større typer på pakningen end handelsnavnet. Disse tiltag forventes at have betydning for patienternes medicinefterlevelse. Forslag: Der skal mere fokus på polyfarmacipatienter. Ældre medicinske patienter og kronikere, som får 6 typer medicin eller mere, skal have tilbudt medicingennemgang ved udskrivelse fra sygehus eller én gang årligt ved praktiserende læge. Arbejdet med at sikre fælles rekommandationer skal styrkes. De regionale lægemiddelkomitéer skal forstærke arbejdet med fælles rekommandationslister, som gælder for både primærsektor og sygehuse. Medicin er ikke altid den bedste løsning for patienten. Der bør derfor i højere grad tages stilling til ophør af lægemiddelbehandlingen samt øget fokus på non-famakologisk behandling, som eksempelvis kostomlægning og motion. Information om non-farmakologiske behandlingstilbud i regioner og kommuner skal være let tilgængelig for lægerne. For at støtte rationel farmakoterapi skal den praktiserende læge sikres adgang til uvildig rådgivning. Ud over rådgivningen fra Institut for Rationel Farmakoterapi, skal den praktiserende læge have adgang til rådgivning om behandling af den enkelte patient. Det kan for eksempel dreje sig om terapivalg, bivirkninger eller behandling af særlige patientgrupper. Rådgivningen kan ske i form af telefonrådgivning leveret af de klinisk farmakologiske afdelinger eller kliniske farmaceuter. Lægemiddelinformation skal være uvildig. Regionerne vil arbejde for, at universiteterne opprioriterer undervisningen i viden om lægemidler, samt at der skabes bedre mulighed for uafhængig efteruddannelse. 5
6 Tema 2: Prioritering og effektiv ressourceanvendelse I lyset af de økonomiske udfordringer med øget behandlingsbehov, nye behandlingsmuligheder og begrænsede ressourcer skal vi sikre, at vi anvender ressourcerne effektivt og samtidig fastholder en høj kvalitet i behandlingen. Kvalitet i behandlingen er omtalt i tema 1. I dette afsnit kommer vi med bud på, hvordan vi får mest mulig sundhed for pengene. Det kan vi opnå gennem åbenhed om prioritering, rimelige priser på medicin og strategisk anvendelse af medicintilskudssystemet. Derudover må vi forpligte os selv på løbende at revurdere den enkelte patients medicinering for at se, om patienten får det rigtige lægemiddel. Behov for prioritering og bedre dokumentation Regionerne ønsker prioritering på lægemiddelområdet. Prioritering skal foretages på baggrund af veldokumenteret materiale I en tid med pres på ressourcerne til sundhedsvæsenet et pres som forventes at tiltage i de kommende år er det vigtigt, at der politisk træffes beslutning om, hvordan ressourcerne anvendes bedst muligt. Vi er nødt til at erkende, at sundhedsvæsenet fremover vil være i en situation, hvor vi ikke har råd til det hele. Hvis vi skal tilbyde behandling af høj kvalitet, gælder det om at sikre, at vi bruger ressourcerne på den rette måde. Vi har i dag i nogen grad udviklet gode værktøjer, som kan hjælpe os i prioriteringerne på lægemiddelområdet. Som et eksempel kan nævnes, at regionerne i fællesskab har oprettet Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). RADS skal sikre, at alle patienter har lige adgang til behandling med dyr sygehusmedicin, samt at der udarbejdes fælles behandlingsvejledninger for anvendelse af sygehusmedicinen. Dertil kommer, at regionerne med de fælles anbefalinger kan opnå bedre indkøbspriser gennem Amgros. De regionale lægemiddelkomitéer spiller også en vigtig rolle i forhold til prioritering. Regionerne skal følge op på RADS anbefalinger og sørge for, at de overholdes lokalt på sygehusene. I den sammenhæng har Lægemiddelkomiteerne en central placering. Herudover bidrager lægemiddelkomitéerne til hensigtsmæssig lægemiddelanvendelse gennem udarbejdelse af rekommandationslister for hovedparten af den medicin, som anvendes på sygehusene. Regionerne har samtidig en række forskellige indsatser, der skal fremme rationel farmakoterapi i almen praksis. Regionerne udarbejder blandt andet anbefalinger for førstevalg af lægemidler. 6
7 Men det er ikke nok, der skal gøres mere i form af tværgående og bevidst prioritering. Prioriteringen skal ikke kun finde sted på de enkelte sygehuse, men også være tværgående og baseret på en faglig vurdering. Derfor er det vigtigt, at vi får taget hul på en åben og fordomsfri prioriteringsdebat, og at der stilles de rette prioriteringsværktøjer til rådighed for lægerne. Der skal besluttes overordnede politiske rammer for prioritering på lægemiddelområdet. Rammerne skal fastlægge, hvad og hvordan der skal prioriteres, og når de overordnede politiske rammer er endeligt besluttet, skal der etableres en organisation, der kan udarbejde det egentlige beslutningsgrundlag for den konkrete prioritering. Prioritering er vigtig af hensyn til den samlede patientbehandling. Det handler ikke kun om at vælge den medicin til, der virker, men også om at fravælge medicinsk behandling med begrænset effekt. Bruger vi mange økonomiske ressourcer på behandling med lægemidler med forholdsvis ringe effekt og store bivirkninger, er der måske ikke penge til behandling af andre patientgrupper, hvor behandlingen har større nytteeffekt. Øget fokus på prioritering vil betyde, at nogle medicinske behandlinger fravælges af sundhedsøkonomiske årsager selvom de har en effekt for patienterne. For at finde ud af hvilken medicin der giver størst effekt, må der stilles skærpede krav til den dokumenterede effekt af ny medicin, før den tages i brug. Det er vigtigt, at vi forholder os kritisk til den dokumentation, som virksomhederne vælger at offentliggøre om effekt og bivirkninger af ny medicin. Ny og dyr medicin skal i videst muligt omfang afprøves og sammenlignes med gældende standardbehandling i forhold til effekt, bivirkning og pris, før lægemidlet bliver indført som en del af den behandling, der er tilgængelig. Forslag Danmark kan lade sig inspirere af de engelske erfaringer, hvor NICE (National Institute for Health and Clinical Excellence) vurderer effekt og omkostningseffektivitet af blandt andet lægemiddelbehandling. Regionerne skal sikre, at der er en særlig markering af regionens rekommanderede lægemidler i lægernes ordinationsmoduler. Regionerne anbefaler regeringen at arbejde for en ændring af lægemiddelgodkendelsesreglerne i EU-regi med henblik at få forholdet mellem pris og virkning til at indgå som en del af den samlede vurdering ved lægemiddelgodkendelse. Regionerne anbefaler endvidere regeringen, at lægemiddelgodkendelsesreglerne ændres, så der i forbindelse med godkendelse stilles krav om, at det ikke er tilstrækkeligt at teste nye produkter mod placebo. Ny medicin skal i stedet i videst muligt omfang testes overfor de ofte billigere lægemidler, som er standardbehandling. 7
8 Mio. kr. Udgifter til medicin Regionerne mener, at sygehusmedicin ikke skal koste mere i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med Regionerne finder det afgørende, at vi gennem rationelle og strategiske pris- og tilskudssystemer sikrer, at vi ikke betaler for meget for nødvendige lægemidler. Det kommer alle patienter til gavn, da vi herigennem får mulighed for at tage ny behandling i brug og behandle flere patienter for de samme penge. Sygehusmedicin Udgifterne til sygehusmedicin er steget voldsomt i de senere år, hvor vi har oplevet årlige vækstrater på udgifterne efter rabat på op til knap 20 pct. Væksten har været lavere i 2010 end i de foregående år, hvor udgifterne er steget med ca. 6 pct. Dette fald skyldes blandt andet patentudløb. Udgiftsvæksten er dog højere end på de fleste andre områder, og væksten forventes at stige yderligere i de kommende år, hvor vi ikke vil være begunstiget af patentudløb. Udgifter til sygehusmedicin indkøbt via Amgros (priser efter rabat) År 8
9 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner anbefalede i 2009, at der indføres regulering af priserne på sygehusmedicin. Det blev vurderet, at et system svarende til det norske referenceprissystem, hvor der fastsættes en maksimalpris på baggrund af prisen i en række sammenlignelige lande kunne indføres med succes her i landet. Referenceprissystemet har givet Norge lavere priser, end vi har i Danmark. Hvis vi indfører et referenceprissystem efter den norske model, vil det betyde billigere sygehuslægemidler og hermed frigivelse af økonomiske ressourcer, der kan anvendes til anden sundhedsbehandling. Forslag 11. Der skal indføres et referenceprissystem for sygehusmedicin i Danmark. Referenceprissystemet skal sikre, at sygehusmedicin ikke er dyrere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Medicin i primærsektoren Regionerne mener, at tilskudssystemet skal anvendes strategisk, så tilskud gives til de lægemidler, der giver mest mulig sundhed for pengene, og så flest mulige patienter kan få gavn af lægemidlerne Tilskudssystemet samt fastlæggelsen af priser på medicin i primærsektoren er langt hen ad vejen velfungerende i Danmark. Vi har et behovsafhængigt tilskudssystem, hvor tilskuddets størrelse afhænger af den enkelte patients årlige forbrug af tilskudsberettigede lægemidler. Denne ordning virker efter hensigten på en god og fornuftig måde, særligt til gavn for patienter med store udgifter til medicin. Som en positiv effekt ved systemet kan nævnes, at apoteker substituerer til det billigste generiske lægemiddel, og tilskuddet beregnes på baggrund af det billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe. Det er en stærk konkurrencefaktor, når udbydere af medicin ved, at de får stort set hele salget på det danske marked i de næste 14 dage, hvis de anmelder den billigste pris til myndighederne. Hermed presses medicinalvirksomhedernes priser ned, og det bliver muligt for både den enkelte patient og regionerne at få billigere medicin. På trods af fordelene ved det nuværende system kan vi gennem nogle enkle tiltag anvende tilskudssystemet mere strategisk. Vi vil på den måde kunne sikre, at flest mulige patienter kan tilbydes den bedste behandling. Kort sagt skal tilskudssystemet fremme rationel lægemiddelanvendelse. 9
10 Det er for eksempel flere gange sket, at originale lægemidler, der er tæt på patentudløb, skifter fra én lægemiddelform til en anden lægemiddelform. På den måde kan virksomhederne omgå substitutionsreglerne, hvilket har negative konsekvenser for såvel patientens økonomi og samfundsøkonomien. Forslag Det skal fremover være et krav, at Lægemiddelstyrelsen inddrager eller udarbejder uafhængige sundhedsøkonomiske analyser i tilskudsbeslutninger angående nye lægemiddelbehandlinger. Lægemiddelstyrelsen skal have større fokus på revurdering af tilskud til lægemidler, så afgørelser om tilskud ikke får karakter af permanente beslutninger. Nye lægemiddelformer af eksisterende lægemidler skal som udgangspunkt ikke tildeles generelt tilskud. Der skal indføres tilskudspriser til lægemidler med enkelttilskud, ligesom det er tilfældet for lægemidler med generelt tilskud. Tilskudsprisen - skal svare til prisen på det billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe. I dag beregnes tilskuddet af lægemidlets fulde pris. - 10
11 Tema 3: Udvikling og forskning Regionerne vil arbejde for bedre rammevilkår for den kliniske forskning på lægemiddelområdet og dermed bidrage til, at Danmark forbliver i verdenseliten, når det gælder klinisk lægemiddelforskning. Det er til gavn for både patienter og det danske sundhedsvæsen Kliniske forsøg er en central del af lægemiddelforskningen og omfatter forskning i hele behandlingsforløbet fra diagnostik over behandling og pleje til rehabilitering. En stærk klinisk forskning er til gavn for både patienter og læger. Patienterne får hurtig adgang til nye og bedre behandlingsmuligheder, og lægerne får mulighed for udfordrende projekter, som kan sikre sundhedsvæsenet adgang til ny viden og forbedring af klinisk praksis. Danmark er i forhold til indbyggertal et af de lande, hvor der udføres flest kliniske forsøg. Det sker blandt andet gennem lægemiddelvirksomhederne, som udfører forholdsmæssigt mange kliniske forsøg her i landet. Danske traditioner for registerforskning og mulighederne for at koble biobanker og kliniske databaser er internationalt set en af vores helt unikke styrkepositioner, der rummer gode muligheder for fremtidens lægemiddelforskning. Forskningen i Danmark er sårbar Den kliniske forskning er imidlertid under pres i disse år. Antallet af forsøg er ifølge tal fra Lægemiddelindustriforeningen og Dansk Biotek faldet med 27 pct. i 2008 og 12 pct. i Det er uheldigt for samfundsøkonomien på lidt længere sigt, hvis den kliniske forskning i stigende grad flyttes til udlandet, og som nævnt ovenfor vil det også være en ulempe for både patienter og sundhedsvæsnet. Vi anerkender lægemiddelindustriens betydning for det danske samfund. Lægemidler er en af de vigtigste eksportvaregruppe i Danmark, og danske virksomheder er gennem forskning med til at udvikle nye lægemidler til gavn for patienterne. Det er blandt andet på den baggrund, at Danmark internationalt set har en styrkeposition for lægemiddelafprøvning. En styrkeposition som blandt andet skyldes en lang tradition for et tæt samarbejde mellem private virksomheder og de offentlige sygehuse i forhold til klinisk afprøvning af lægemidler. Regionerne vil imidlertid gerne bidrage til at styrke samarbejdet mellem sygehuse og virksomhederne yderligere. Regionerne ser gerne, at virksomhedernes kliniske lægemiddelforsøg placeres i Danmark. Vi vil derfor være med til at sikre virksomhederne samme indgang til klinisk forskning i alle regioner. Det vil kunne sikre en hurtigere opstart af de kliniske forsøg med lægemidler. 11
12 Mere offentligt og privat samarbejde Regionerne arbejder allerede i dag på at samle virksomhedernes indgang til hospitalerne, så der hurtigere kan rekrutteres patienter til lægemiddelforsøg. Blandt andet er man ved at systematisere arbejdet med patientrekruttering via eksisterende forskningsstøtteenheder og etablering af en landsdækkende it-platform til annoncering af kliniske forsøg. Et af de områder, der bør arbejdes særligt med, er styrkelsen af det offentligt-private samarbejde om udvikling af de såkaldte biomarkører, der kan påvise, hvorvidt en patient vil have gavn af en given lægemiddelbehandling. Effektive biomarkører vil være til fordel for såvel patient og samfundsøkonomi, fordi det i nogle tilfælde vil være muligt på forhånd at afgøre, om en patient vil have gavn af en given behandling. Et andet område, der er vigtigt at støtte, fordi vi mangler viden på feltet, er spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at personer ophører med brug af medicin, når det er relevant. Derfor er der behov for at understøtte forskning om polyfarmaci, forskning i hvordan kendt medicin kan udnyttes på andre måder samt sundhedstjenesteforskning. Sådanne forskningsprojekter kan bidrage til en helt anden type viden, som kan komme borgerne til gode. For at styrke områder som de to ovenstående kan der være behov for at oprette en uafhængig forskningspulje med fokus på afprøvning af dyrere lægemidler og offentligt-privat samarbejde. Forslag Regionerne skal skabe bedre rum for samarbejde mellem sundhedspersonale og lægemiddelvirksomheder, for eksempel ved at etablere en fælles indgang til hospitalerne. Der skal udarbejdes en fælles regional standardkontrakt for kliniske lægemiddelforsøg med henblik på at sikre samme arbejdsgange i alle regioner. Der bør etableres en uafhængig forskningspulje. Puljen skal blandt andet anvendes til at støtte projekter, som ikke er rentable for industrien. Den skal bruges til at igangsætte forsøg med afprøvning af nye dyrere lægemidler over for kendt og billigere medicin i forhold til effekt, bivirkninger og pris. Endelig kan puljen også anvendes til at understøtte offentligt-privat samarbejde. Regionerne tager ansvar I regionerne påtager vi os ansvaret for, at alle patienter i Danmark får en lægemiddelbehandling af høj kvalitet og med høj patientsikkerhed. Samtidig skal brugen af medicin være rationel og effektiv, så pengene til sundhed bruges bedst muligt. Derfor har vi fremlagt vores visioner for medicinanvendelse i sundhedsvæsenet, og vi har præsenteret 18 forslag til, hvad der konkret skal til for leve op til visionerne. Regionerne vil arbejde for, at visionerne bliver til virkelighed til gavn for både patienter og samfund. 12
En styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mere1. Indledning Danske Regioner har iværksat en række initiativer på medicinområdet for at sikre en effektiv anvendelse af især sygehusmedicin.
N O T A T Model for vurdering af lægemidler 04-04-2016 Sag nr. 16/551 Dokumentnr. 13982/16 Thomas Birk Andersen Ann Vilhelmsen 1. Indledning Danske Regioner har iværksat en række initiativer på medicinområdet
Læs mereVejledning om den periodiske revurdering af lægemidlers tilskudsstatus
Dato 9. november 2017 Sagsnr. 2017103730 PFR Vejledning om den periodiske revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Indledning Formålet med denne vejledning er at orientere om proceduren for den periodiske
Læs mereØkonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget
5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes
Læs mereNy model for vurdering af lægemidler
Ny model for vurdering af lægemidler RESUMÉ Dette punkt beskriver en næsten endelig model for vurdering af lægemidler. Det nye i forhold til den model, som bestyrelsen på sit møde den 10. december 2015
Læs merePaneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016
Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereHvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling
Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Formål med RADS Danske Regioners bestyrelse nedsatte i efteråret 2009
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereStrategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB
Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed
Læs mereStrategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen
låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereHANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM
MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 265 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 265 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 18. april 2006 Kontor: Lægemiddelkontoret J.nr.: 2006-13009-331 Sagsbeh.: TBA Fil-navn: Dokument
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereVederlagsfri fysioterapi
Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs mereRegion Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23
Region Midtjylland Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Regionshuset Viborg Udkast til kommissorium for lægemiddelkomiteer i Region Midtjylland
Læs mereEr lægemiddelindustrien syndebuk i prioriteringsdebatten? Sundhedspolitisk chefkonsulent, Louise Broe, 7. Marts 2018
Er lægemiddelindustrien syndebuk i prioriteringsdebatten? Sundhedspolitisk chefkonsulent, Louise Broe, 7. Marts 2018 Lif Medicinindustriens stemme i Danmark Lif repræsenterer den forskningsbaserede lægemiddelindustri
Læs mereBirgitte Brock. Birgitte Brock. Årlig vækst % 12% AIP priser for primærsektoren C. Hjerte og kredsløb 25% -4%
Holdninger fra Lægemiddelkomitéen: Vægtning af kvalitet i forhold til økonomi ved valg af lægemidr til rekommandationslister mm Overlæge, ktor, ph.d. Århus Sygehus og Aarhus Universitet Hvad skal vi med
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereHandleplan. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Sjælland
2017-2018 Handleplan Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Sjælland 2017-2018 HANDLEPLAN 1. Indledning Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis skal fremme arbejdet
Læs merePrioritering af medicin i Region Hovedstaden
Center for Sundhed Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B Telefon 38665000 Direkte 38665318 Web www.regionh.dk Journal-nr.: 19048757 Ref.: ABAR0067 Dato: 20. september Spørgsmål nr.:
Læs merebilligste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste
Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et
Læs mereAftale om prisreduktioner og loft over priserne for sygehusforbeholdte lægemidler i perioden 1. januar december 2015
Aftale om prisreduktioner og loft over priserne for sygehusforbeholdte lægemidler i perioden 1. januar 2013 31. december 2015 Aftalen er indgået mellem Lægemiddelindustriforeningen Lif, Ministeriet for
Læs mereSundhedssektorens økonomi, udgiftsudvikling, hvad driver udviklingen? NETØK seminaret den 4. marts 2016 Netværk for Økonomisk Politisk Debat (NETØK)
Sundhedssektorens økonomi, udgiftsudvikling, hvad driver udviklingen? NETØK seminaret den 4. marts 2016 Netværk for Økonomisk Politisk Debat (NETØK) Jørgen Clausen, cheføkonom Lif (Lægemiddelindustriforeningen)
Læs mereMillionbesparelser på lægeordineret medicin
Millionbesparelser på lægeordineret medicin Problemstillingen Udgifterne til medicin har været stigende Mange forsøg er gjort fra politisk side for at styre de hastigt stigende medicinudgifter Vi skal
Læs mereLæger ved ikke nok om seponering
6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereAnsøgningsskema til Regionernes Medicinpulje
Ansøgningsskema til Regionernes Medicinpulje Baggrund Danske Regioners bestyrelse har etableret en uafhængig forskningspulje på medicinområdet. Puljens størrelse er 22 mio. kr. i 2015 og ansøgningsfristen
Læs mere27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet?
- Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? Disposition Lidt om pengene Sektor overgange Prioritering eller optimering? Steffen Thirstrup Institutchef, PhD IRF Revurdering af tilskud Sektor
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs mereDer er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010.
Handlingsplan for kvalitetssikring af medicinering almen praksis som tovholder for patientens samlede medicinering Systematik i medicingennemgang i Region Syddanmark Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen
Læs mereKORT OG GODT RADS RÅDET FOR ANVENDELSE AF DYR SYGEHUSMEDICIN
KORT OG GODT RADS RÅDET FOR ANVENDELSE AF DYR SYGEHUSMEDICIN RADS KORT OG GODT TIDSSVARENDE OG ENSARTET BEHANDLINGSTILBUD TIL ALLE OM RADS Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) har til opgave
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 671 af 3. juni 2016 om medicintilskud,
Lægemiddel Industri Foreningen Sundheds- og Ældreministeriet E-mail: SUM@SUM.dk cc: rss@sum.dk, rhh@sum.dk Lersø Parkallé 101 2100 København Ø Telefon 39 27 60 60 Mail info@lif.dk 15. november 2018 Høringssvar
Læs mereLægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS
Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Klinikchef Per Gandrup Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Kan vi bruge KRIS til dette? Regeringen overvejer prioriteringsinstitut Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft 12.
Læs mereFarmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4
Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør
Læs mereNy model for vurdering af medicin
Pressemøde fredag den 5. februar 2016 Ved Danske Regioners formand Bent Hansen og næstformand Jens Stenbæk Ny model for vurdering af medicin Fremskrivning af sundhedsudgifter 160 2016 = indeks 100 150
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.:
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 106 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd N, O, P (10 min.) Tid og sted: Folketinget,
Læs mereTør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk
Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereRADS KORT OG GODT RADS
RADS KORT OG GODT RADS Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin KORT OG GODT RADS - Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Mål: > Faglig konsensus om bedste lægemiddelbehandling > Ensartet behandlingstilbud
Læs mereIRF vil være den foretrukne og mest troværdige kilde til aktuel information om rationelt valg af lægemidler.
Handlingsplan 2014 Mission Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) arbejder for at fremme rationel farmakoterapi og forbedre uhensigtsmæssige ordinationsvaner gennem afbalanceret information om den lægemiddelbehandling,
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereAxelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger
Axelborg-høringen Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger Forslag og anbefalinger Baggrund Lægeforeningen og Lægemiddelstyrelsen afholdt mandag den 15. september 2008 en fælles
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar
Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der ikke benyttes
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereRegionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.
Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.
Læs mereLÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr
LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereProgram for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)
Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereNy strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet
Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)
Læs mereKOMMISSORIUM FOR MEDICINRÅDET
KOMMISSORIUM FOR MEDICINRÅDET 1. Baggrund 1.1 I 2009 besluttede Danske Regioner at stifte et rådgivende råd, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin ( RADS ). RADS har fungeret som et regionalt samarbejde,
Læs mereForskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden
LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres
Læs mereMedicintilskud I MEDICINTILSKUDSSYSTEMET. Lægemiddelstyrelsen. Generelt om medicintilskud
MEDICINTILSKUDSSYSTEMET 169 Medicintilskud I Lægemiddelstyrelsen Det danske medicintilskudssystem er bygget op af en række elementer, som tilsammen skal sørge for, at ingen patienter af økonomiske grunde
Læs mereUnderudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet
Læs mere1. Baggrund Danske Regioners bestyrelse har den 4. februar 2016 besluttet en ny medicinmodel. Hovedprincipperne beskrives nedenfor.
N O T A T 05-02-2015 Sagsnr. 15/1370 Dok.nr. 7114/16 Ny model for vurdering af lægemidler 1. Baggrund Danske Regioners bestyrelse har den 4. februar 2016 besluttet en ny medicinmodel. Hovedprincipperne
Læs mereTil Hospitalsdirektioner Afdelingsledelser Lokale lægemiddelkomitéer
Center for Sundhed Kvalitet & Patientsikkerhed Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til Hospitalsdirektioner Afdelingsledelser Lokale lægemiddelkomitéer Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38 66 53 18 Mail
Læs mereStrategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning
Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter
Læs mereKvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse
Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse 100118_RAPPORT[1] Samarbejde om medicingennemgang i tre kommuner i Region Syddanmark FORORD I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008, besluttede regionsrådet
Læs mereSygehusapoteket. Sygehusapoteker i Danmark et overblik. Af Jesper Dyrvang og Ditte Sloth-Lisbjerg
Sygehusapoteket Af Jesper Dyrvang og Ditte Sloth-Lisbjerg Sygehusapoteker (somme tider kaldet hospitals- eller regionsapoteker), er regionalt ejede virksomheder, hvis primære funktion er at levere, og
Læs mereAfdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/5559 E-mail: Bo.B.Mikkelsen@rsyd.dk Dato: 25-11-215 Telefon: 292 1337 Notat Politik for Sundhedsforskning - status 215 Baggrund Regionsrådet
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi Organisation Kirsten Schæfer Uddannelseslæger maj 2010 2 Mål / arbejdsområder Følge udviklingen i lægemiddelforbruget Fremme rationel lægemiddelbehandling Terapeutisk Økonomisk Kirsten
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs mereForhandlingsoplæg til overenskomstforhandling med Dansk Psykolog
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Forhandlingsoplæg til overenskomstforhandling med Dansk Psykolog Forening 05-10-2015
Læs mereLinda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5
»Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lipidsænkende lægemidler, ATCgruppe
Revurdering af tilskudsstatus for lipidsænkende lægemidler, ATCgruppe C10 16. marts 2007 Indledning Folketinget besluttede ved udgangen af 2004 1, at afgørelser om generelt tilskud til lægemidler skal
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereSUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK
SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ DISPOSITION 1. Kvalitet som
Læs mereStrategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen
Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. November 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver November 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om it-understøttelsen af sygehusenes
Læs merePsykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017
Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam
Læs mereInformation. Præhospital forskning. - Til samarbejdspartnere
Information Præhospital forskning - Til samarbejdspartnere Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland KÆRE Samarbejdspartner
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereViborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan
Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier
Læs mereFremstilling og Formidling af Lægemiddelinformation
Fremstilling og Formidling af Lægemiddelinformation Indlæg ved Kim Brøsen Lægemidler spiller en central rolle ved behandling af mange sygdomme, og ved behandling af den enkelte lidelse findes der som hovedregel
Læs mere