Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom"

Transkript

1 Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf , Fax , EXE-12/ EXE.1876

2 Indhold Forord Forord 3 Generelt om demens 4 Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom 5 Lewy Body demens 11 Demens ved Parkinsons sygdom 15 Yderligere hjælp og information? 21 Der findes mange forskellige sygdomme i hjernen, som medfører demens. Symptomerne ved de forskellige sygdomme varierer. Ved nogle sygdomme som f.eks. Alzheimers sygdom ses i starten af sygdomsforløbet en påvirkning af hukommelsen. Ved andre demenssygdomme er det andre intellektuelle problemer, der dominerer sygdomsbilledet. Formålet med denne pjece er at give et overblik over symptomerne ved to forskellige demenssygdomme, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, samt hvordan symptomerne kan behandles. I denne pjece vil man både kunne læse om, hvilke symptomer de to demenssygdomme har til fælles, og hvordan de adskiller sig. Pjecen er inddelt i et fælles afsnit med information om begge sygdomme. Herefter følger et kort afsnit om hver af sygdommene. Pjecen indeholder desuden information om behandling samt oplysning om nyttige adresser, hvor man kan søge hjælp og y derligere information. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med overlæge, dr.med. Lise Korbo, Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital. 2 3

3 Generelt om demens Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Hvad forstår man ved demens? Demens er en betegnelse for en række symptomer, der opstår som følge af svigtende intellektuelle funktioner og skyldes en hjernesygdom. Ved demens ses ofte en nedsat hukommelse, svigtende koncentration samt ændring af personlighed og adfærd, herunder ofte begrænset initiativ. For at kunne stille en demensdiagnose skal både intellektuelle funktioner og funktionsniveauet i dagligdagen og eventuel personlighedsændring være påvirket gennem mere end 6 måneder. Der må desuden ikke være mistanke om andre årsager til patientens symptomer som eksempelvis infektion, depression eller tumor. Hvordan adskiller Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom sig fra andre demenssygdomme? Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom minder på mange måder om hinanden. Ved Lewy Body demens debuterer symptomerne, som minder om Parkinsons sygdom, samtidig med demenssymptomerne. De fleste med Parkinsons sygdom vil derimod have haft motoriske symptomer i mange år, før de eventuelt udvikler symptomer på demens. Hos mange demente er der primært en påvirkning af hukommelsen, men ved Lewy Body demens og Demens ved Parkinsons sygdom sker der hyppigt først en påvirkning af evnen til planlægning og overblik eller en påvirkning af opfattelsen af rum og retning, så det er sværere at orientere sig. Derimod er hukommelsen hyppigt intakt i hvert fald i starten af sygdomsforløbet. Endvidere ses også apati en tendens til at sidde og kigge initiativløst ud i luften uden at foretage sig noget, samt påvirket opmærksomhed, et nedsat tempo og tendens til at se syner. At miste overblikket og evnen til at planlægge vil for patienten medføre problemer med f.eks. at strukturere hverdagen med hensyn til aftaler og planlagte opgaver. Det kan f.eks. være svært at arrangere og gennemføre familiearrangementer. At have svært ved at orientere sig kan i praksis betyde, at man bliver dårligere til at finde rundt ved hjælp af et kort eller at orientere sig i et område. Ved mere udtalt påvirkning af orienteringen, kan det være svært at finde rundt i det kendte nærmiljø eller i sit eget hjem. 4 5

4 Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Ved både Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom er der hyppigt tendens til at se syner som regel i form af mennesker eller dyr, som typisk ses i tusmørke. Synerne eller hallucinationerne, som de også kaldes kan være meget livagtige. Det kan derfor være svært at forstå eller overbevise sig om, at de ikke reelt er til stede. En mindre gruppe af patienter udvikler dog tidligt i forløbet udtalte problemer med hukommelsen, men får samtidigt nedsat tempo og påvirket opmærksomhed. Generelt vil der være tale om en svingende tilstand, så patienten oplever både gode og dårlige dage med henholdsvis få og mange symptomer. Symptomerne kan også veksle i løbet af en enkelt dag. Hos mange vil der være nogen sygdomsindsigt, så de i hvert fald delvist selv er klar over de intellektuelle problemer. Hvad sker der i hjernen ved Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom? Vi kender ikke årsagen til, at sygdommen udvikles. I begge tilfælde dannes der såkaldte Lewy Bodies i nervecellerne i hjernen. Lewy Bodies indeholder affaldsprodukter på baggrund af en ændret nedbrydning af proteiner i nervecellerne, men hvad der forårsager denne ændring, ved vi ikke. Ved Parkinsons sygdom opstår der først Lewy Bodies i hjernestammen, hvorimod der ved Lewy Body demens findes forandringer over store dele af hjernen. Får man demens ved Parkinsons sygdom, vil der ligeledes findes Lewy Bodies spredt over store områder af hjernen. Hvordan diagnosticeres Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom? Ved mistanke om begyndende demens, vil man ofte skulle gennemgå en lille hukommelsestest (MMSE-test) og ofte også en såkaldt urskivetest, hvor man skal tegne en urskive med tal og visere. Er der fortsat en mistanke om demens, kan det være nødvendigt med en række blodprøver, en CT-skanning og eventuelt en SPECT-skanning af hjernen samt eventuelt en mere grundig test hos en neuropsykolog af hukommelse, indlæring, sprog m.m. 6 7

5 Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Findes der ved disse undersøgelser sikre tegn på Lewy Body demens eller demens ved Parkinsons sygdom, vil man blive tilbudt behandling med en kolinesterase-hæmmer. Disse stoffer anvendes ved Alzheimers demens, men de har vist sig også at have effekt på demenssymptomerne ved Parkinsons sygdom og ved Lewy Body demens. Der er især effekt på tendensen til at se syner (visuelle hallucinationer) samt på opmærksomheden, så man fungerer lidt bedre i dagligdagen. Et par ekstra hænder i ny og næ kan lette dagligdagen. Hvordan behandles Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom? Det allervigtigste er at sikre, at patient og pårørende får den nødvendige støtte i dagligda gen. Det kan f.eks. være hjemmehjælp, tilbud om dagcenter eller aflastningsophold. Bor patienten i én af de kommuner, der har ansat demenskoordinatorer, er det en god idé at kontakte kommunen, så snart sygdommen er konstateret. Det vil ofte være den praktiserende læge eller kommunens visitator, som hjælper med at tilrettelægge den nødvendige hjælp. Der findes forskellige former for medicin, der kan mindske symptomerne, og den vil ofte kunne forbedre patientens hukommelse, orienteringsevne, evne til at klare daglige gøremål (som f.eks. af- og påklædning) samt almindelig daglig husførelse. Medicin vil desuden i mange tilfælde kunne hæmme eller udskyde flere af de symptomer, som sygdommen gradvist medfører. For mange patienter vil virkningen indtræde allerede efter nogle ugers behandling. Målet for den enkelte patient er at kunne leve så selvstændigt som muligt på trods af demenssygdommen. Nogle har dog først effekt efter 2-3 måneder. Der er patienter, som uvist af hvilken grund ikke får gavn af den medicinske behandling. Det øger livsglæden at beskæftige sig med noget, man holder af. 8 9

6 Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Andre behandlingsmuligheder Træning og motion For alle er fysisk træning en meget vigtig del af den samlede behandling. Den hjælper til at bedre gangfunktionen og de øvrige motoriske symptomer. Det er desuden en god idé at gå ture og lave gymnastik sammen med andre. Og som pårørende er det vigtigt altid at være tålmodig, give sig god tid og være konsekvent i handlingerne. Motivation Ved apati og manglende initiativ er det vigtigt at motivere og hjælpe den syge i gang med de daglige opgaver. Det kan være svært selv at tage initiativ til aktivitet, og opmuntrende hjælp fra andre kan sætte skub i tingene. Strukturering Det kan også være en god idé at dele større opgaver op i mindre delopgaver. De bliver på den måde mere overskuelige, og det bliver lettere at planlægge og strukturere dagligdagen. At indarbejde faste rutiner og f.eks. anvende kalender eller huskesedler er også noget, der kan hjælpe den demente patient til en mere overskuelig hverdag. Lewy Body demens 10 11

7 Lewy Body demens Hvad er Lewy Body demens? Over de sidste 10 år er der kommet øget fokus på sygdommen Lewy Body demens, som desværre ikke har noget dansk navn. Ved Lewy Body demens optræder demenssymptomerne før eller samtidigt med eventuelle Parkinson-symptomer som f.eks. langsomme bevægelser og/eller muskelstivhed og rysten. Der vil ofte være en ændring af gangen, som bliver langsommere med kortere skridt, manglende medsving af armene, og der kan være en ludende holdning. Der er herudover ofte et svingende forløb med varierende opmærksomhedsniveau, så man fra dag til dag vil opleve en udtalt forskel på symptomernes sværhedsgrad. Hvem rammes af Lewy Body demens? Der er en øget risiko for at udvikle Lewy Body demens jo ældre man bliver, og sygdommen rammer i langt de fleste tilfælde mennesker over 70. Man har dog set enkelte tilfælde af Lewy Body demens hos personer ned til 40 år. Lewy Body demens er ikke en arvelig sygdom. Behandling af symptomer ved Lewy Body demens Nogle patienter med Lewy Body demens har god effekt af medicinsk behandling mod Parkinsons sygdom på langsomhed, muskelstivhed eller eventuelt rysten. Andre tåler medicinen meget dårligt og oplever ingen væsentlig effekt. Hvis der er behov for behandling af hallucinationerne, kan det være nødvendigt at behandle med neuroleptika (nervemedicin). De fleste tåler denne behandling i små doser. Andre risikerer at blive sløve eller utilpasse af en sådan behandling eller få en voldsom forværring af langsomhed og muskelstivhed. Ved udtalte problemer med vandladningen kan man eventuelt forsøge med medicinsk behandling mod overaktiv blære. Nogle præparater kan gøre patienten forvirret, og man må da opgive medicinsk behandling af problemet. Efter en nærmere undersøgelse af vandladningsproblemet kan det være en hjælp at indføre f.eks. faste toilettider eller at tømme blæren ved hjælp af kateter 1-2 gange i døgnet. Blodtryksproblemer i stående stilling kan ofte behandles medicinsk, så patienten undgår svimmelhed. Ca. 20 % af alle demente lider af Lewy Body demens det svarer til, at ca personer får denne diagnose om året i Danmark

8 Lewy Body demens Hvordan udvikler Lewy Body demens sig? Ved Lewy Body demens sker der en gradvis forværring af symptomerne. Man kan med behandling dæmpe symptomerne i hvert fald for en periode, men der findes ikke på nuværende tidspunkt en behandling, som kan bremse sygdomsudviklingen i hjernen. Hvert sygdomsforløb er vidt forskelligt, og der er stor forskel på hvor hurtigt forværringen af symptomerne indtræder. Demens ved Parkinsons sygdom 14 15

9 Demens ved Parkinsons sygdom Hvad er demens ved Parkinsons sygdom? Ved demens ved Parkinsons sygdom sker der hyppigt først en påvirkning af evnen til planlægning og overblik eller en påvirkning af opfattelsen af rum og retning, så det er sværere at orientere sig. Derimod er hukommelsen hyppigt intakt i hvert fald i starten af sygdomsforløbet. Endvidere ses også apati en tendens til at sidde og kigge initiativløst ud i luften uden at foretage sig noget, samt påvirket opmærksomhed, et nedsat tempo og tendens til at se syner. Hvem rammes af demens ved Parkinsons sygdom? Vi ved på nuværende tidspunkt, at der er en øget risiko for at blive dement, når man har Parkinsons sygdom, men at symptomerne hos langt de fleste først opstår, når man bliver ældre, eller når man har haft Parkinsons sygdom gennem mange år. Der er derfor kun en meget beskeden øget risiko for at udvikle demenssygdom, hvis man er yngre og kun har haft Parkinsons sygdom i nogle år. Nogle undersøgelser har vist, at der er en lavere risiko for at udvikle demens, hvis Parkinson-symptomerne er domineret af rysten (hviletremor). Derimod er der en øget risiko for at udvikle demenssymptomer, hvis man får Parkinsons sygdom i en høj alder. Hvilke symptomer kan forveksles med demens ved Parkinsons sygdom? De fleste med Parkinsons sygdom, som har svingninger i tilstanden i løbet af døgnet, kan beskrive, at de når de er motorisk langsomme eller i off-perioder kan have svært ved at overskue og planlægge aktiviteter. Når de atter er motorisk bedre fungerende forsvinder disse problemer. Dette er ikke et udtryk for demens, men for at de øvrige hjernefunktioner også påvirkes, når man har en off-periode. Hvad enten man har Parkinsons sygdom eller ej, vil alle opleve, at hukommelsen for enkeltepisoder bliver dårligere med alderen. Man bliver dårligere til at huske navne, glemmer hyppigere, hvad det var, man skulle ud og hente i køkkenet eller i kælderen, og man kan glemme en indgået aftale eller f.eks. glemme pungen, når man skal på indkøb. En lap papir med et par noter på kan gøre det nemmere at huske ting i hverdagen. Forekomst af demens ved Parkinsons sygdom udgør 3-4% af samtlige demente

10 Demens ved Parkinsons sygdom Tendens til at se syner (visuelle hallucinationer) hyppigst i form af skygger af mennesker eller dyr kan være et tegn på overdosering af medicinen for Parkinson-symptomerne. Symptomerne ved en depression kan ofte forveksles med de første symptomer ved demens. Ved en depression vil man ofte klage over træthed, tristhed, uoverkommelighedsfølelse, hukommelses- og koncentrationsbesvær og eventuelt angstsymptomer og søvnbesvær. Depression forekommer hyppigt ved Parkinsons sygdom, og da der er gode muligheder for behandling af symptomerne, er det vigtigt at diskutere sådanne problemer med den behandlende neurolog. Behandling af symptomer ved demens ved Parkinsons sygdom Ved Parkinsons sygdom vil man ofte i en årrække have forsøgt at behandle de motoriske symptomer med medicinsk behandling. Hvis man bliver dement, tåler man måske ikke længere samme doser af denne medicin som før, fordi den hos nogen forværrer tendensen til at se syner. En person, der lider af hukommelsesbesvær, vil lettere kunne genopfriske minderne ved at se billeder gerne i forbindelse med en hyggelig stund med venner eller familie

11 Demens ved Parkinsons sygdom Hvis der er behov for behandling af hallucinationerne, kan det være nødvendigt at behandle med neuroleptika. De fleste tåler denne behandling i små doser. Andre risikerer at blive sløve eller utilpasse af en sådan behandling, eller de får en voldsom forværring af langsomhed og muskelstivhed. Ved udtalte problemer med vandladningen kan man eventuelt forsøge med medicinsk behandling mod overaktiv blære. Nogle præparater kan gøre patienten forvirret, og man må da opgive medicinsk behandling af problemet. Efter en nærmere undersøgelse af vandladningsproblemet kan det være en hjælp at indføre f.eks. faste toilettider eller at tømme blæren ved hjælp af kateter 1-2 gange i døgnet. Blodtryksproblemer i stående stilling kan ofte behandles medicinsk, så patienten undgår svimmelhed. Hvordan udvikler demens ved Parkinsons sygdom sig? Ved demens ved Parkinsons sygdom sker der en gradvis forværring af symptomerne. Man kan med behandling dæmpe symptomerne i hvert fald for en periode, men der findes ikke på nuværende tidspunkt en behandling, som kan bremse sygdomsudviklingen i hjernen. Yderligere hjælp og information Hvert sygdomsforløb er vidt forskelligt, og der er stor forskel på hvor hurtigt forværringen af symptomerne indtræder

12 Yderligere hjælp og information Det er en stor belastning for hele familien, når et medlem rammes af demens. Stort set ingen vil være i stand til at tackle dette uden hjælp udefra. Der er brug for såvel information som konkret hjælp og støtte. Lægen Information om sygdommen gives bedst af den læge, der har stillet diagnosen. Det er vigtigt, at der er afsat god tid til samtalerne med lægen, og at disse følges op med jævne mellemrum, så man løbende kan få svar på de mange spørgsmål, der naturligt dukker op. Hjemmeplejen Hjemmeplejen kan yde hjælp til praktisk og personlig pleje, samt henvise til dagtilbud, aflastningsophold og evt. plejebolig. Alzheimerforening Alzheimerforeningen, som er en forening for demente og pårørende med alle typer demenssygdomme, har en rådgivningstelefon, Demenslinien (tlf ), som giver råd og vejledning også hvis man ønsker at være anonym. Demenslinien kan oplyse, om der er oprettet støttegrupper til pårørende i lokalområdet. Dansk Parkinsonforening Endelig kan man via Dansk Parkinsonforening (tlf ) få rådgivning og inspiration til, hvordan man bedst klarer dagligdagen med de motoriske/fysiske symptomer. Her kan man også anvise lokalforeninger, hvor det er muligt at møde andre med lignende problemer. Kommunerne Mange kommuner tilbyder i dag hjælp fra demensspecialister eller -koordinatorer med særlig viden om, hvordan man bedst håndterer patienter med demens, og om hvilke konkrete muligheder der er i lokalområdet. Kontakt kommunens demenskoordinator allerede tidligt i sygdomsforløbet. Denne kan lære familien at kende i god tid og vil således bedre kunne hjælpe, når behovet opstår

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og sammensat af DemensCentrum Aarhus med brug af informationer

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM

KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM INDHOLD ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM Kasper Jørgensen

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Lev med demens LEV MED DEMENS

Lev med demens LEV MED DEMENS Lev med demens LEV MED DEMENS 41 Udgivet af Alzheimerforeningen 2012. Fotograf: baandsalat.dk og Alzheimerforeningen Lev med demens Indholdsfortegnelse Livet med demens 3 Hvad er demens 7 Til dig med en

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Dagligdagen med Alzheimers Sygdom Det tidlige stadium: Kan have besvær med koncentration, hukommelse og tidsfornemmelse Kan have svært ved at tage beslutninger

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Min pårørende er dement

Min pårørende er dement Min pårørende er dement Information til pårørende på plejehjemmet Irlandsvej. Til alle pårørende...3 Demensressourcegruppen....3 Hvad er Demens?...3 Symptomer....4 Alzheimers sygdom....4 Vaskulær demens...7

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS Forløbsprogram for patienter med Demens Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar 2011 Uddrag af Forløbsprogram for Demens Samarbejde på tværs Uddrag

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Myter og fakta om Alkohol og demens

Myter og fakta om Alkohol og demens Myter og fakta om Alkohol og demens Seminar DKDK Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Alkohol og demens 10. september 2015 Hvor stort er problemet i DK? Danmark: 860.000 er alkoholstorforbrugere

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Tempel hjælper mod dårlig hukommelse, træthed samt kolde hænder og fødder! - en nemmere løsning

Tempel hjælper mod dårlig hukommelse, træthed samt kolde hænder og fødder! - en nemmere løsning Tempel hjælper mod dårlig hukommelse, træthed samt kolde hænder og fødder! - en nemmere løsning En sløjfe på fingeren hjælper med hukommelsen - en nemmere løsning Tempel en nemmere løsning Der findes mange

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker

Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Forord Denne vejledning til sagsbehandlere i kommunerne vedrørende Alzheimers sygdom

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din

Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje. Den Sociale Hjemmepleje. Vi støtter dig i din Hjemmehjælp, træning og hjemmesygepleje Den Sociale Hjemmepleje Vi støtter dig i din hverdag Hos Den Sociale Hjemmepleje får du: en hjælp, der leveres på dine betingelser mulighed for selv at klare opgaverne

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

guld3 OPLÆG DEMENSKONFERENCE 2011

guld3 OPLÆG DEMENSKONFERENCE 2011 guld3 OPLÆG DEMENSKONFERENCE 2011 Oplæg: Præsentation Guldborgsund Kommune kort Demens i Guldborgsund Kommune Projekt: Mobilt tilbud til yngre demente Bistået af demenskoordinator Lisbeth Rask Nielsen

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Opdag NY TEST. demens i tide. Symptomer.

Guide. Foto: Scanpix. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Opdag NY TEST. demens i tide. Symptomer. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Opdag NY TEST demens i tide Tjek dig selv Symptomer OPDAG DEMENS MED NY TEST INDHOLD: Ny test afslører demens tidligere...4

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Lær at leve med Parkinsons sygdom

Lær at leve med Parkinsons sygdom Parkinsonforeningen Lær at leve med Parkinsons sygdom Denne kortfattede vejledning henvender sig til personer, der netop har fået stillet diagnosen. Formålet er at give nogle gode råd til at komme videre

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere