Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom"

Transkript

1 Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf , Fax , EXE-12/ EXE.1876

2 Indhold Forord Forord 3 Generelt om demens 4 Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom 5 Lewy Body demens 11 Demens ved Parkinsons sygdom 15 Yderligere hjælp og information? 21 Der findes mange forskellige sygdomme i hjernen, som medfører demens. Symptomerne ved de forskellige sygdomme varierer. Ved nogle sygdomme som f.eks. Alzheimers sygdom ses i starten af sygdomsforløbet en påvirkning af hukommelsen. Ved andre demenssygdomme er det andre intellektuelle problemer, der dominerer sygdomsbilledet. Formålet med denne pjece er at give et overblik over symptomerne ved to forskellige demenssygdomme, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, samt hvordan symptomerne kan behandles. I denne pjece vil man både kunne læse om, hvilke symptomer de to demenssygdomme har til fælles, og hvordan de adskiller sig. Pjecen er inddelt i et fælles afsnit med information om begge sygdomme. Herefter følger et kort afsnit om hver af sygdommene. Pjecen indeholder desuden information om behandling samt oplysning om nyttige adresser, hvor man kan søge hjælp og y derligere information. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med overlæge, dr.med. Lise Korbo, Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital. 2 3

3 Generelt om demens Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Hvad forstår man ved demens? Demens er en betegnelse for en række symptomer, der opstår som følge af svigtende intellektuelle funktioner og skyldes en hjernesygdom. Ved demens ses ofte en nedsat hukommelse, svigtende koncentration samt ændring af personlighed og adfærd, herunder ofte begrænset initiativ. For at kunne stille en demensdiagnose skal både intellektuelle funktioner og funktionsniveauet i dagligdagen og eventuel personlighedsændring være påvirket gennem mere end 6 måneder. Der må desuden ikke være mistanke om andre årsager til patientens symptomer som eksempelvis infektion, depression eller tumor. Hvordan adskiller Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom sig fra andre demenssygdomme? Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom minder på mange måder om hinanden. Ved Lewy Body demens debuterer symptomerne, som minder om Parkinsons sygdom, samtidig med demenssymptomerne. De fleste med Parkinsons sygdom vil derimod have haft motoriske symptomer i mange år, før de eventuelt udvikler symptomer på demens. Hos mange demente er der primært en påvirkning af hukommelsen, men ved Lewy Body demens og Demens ved Parkinsons sygdom sker der hyppigt først en påvirkning af evnen til planlægning og overblik eller en påvirkning af opfattelsen af rum og retning, så det er sværere at orientere sig. Derimod er hukommelsen hyppigt intakt i hvert fald i starten af sygdomsforløbet. Endvidere ses også apati en tendens til at sidde og kigge initiativløst ud i luften uden at foretage sig noget, samt påvirket opmærksomhed, et nedsat tempo og tendens til at se syner. At miste overblikket og evnen til at planlægge vil for patienten medføre problemer med f.eks. at strukturere hverdagen med hensyn til aftaler og planlagte opgaver. Det kan f.eks. være svært at arrangere og gennemføre familiearrangementer. At have svært ved at orientere sig kan i praksis betyde, at man bliver dårligere til at finde rundt ved hjælp af et kort eller at orientere sig i et område. Ved mere udtalt påvirkning af orienteringen, kan det være svært at finde rundt i det kendte nærmiljø eller i sit eget hjem. 4 5

4 Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Ved både Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom er der hyppigt tendens til at se syner som regel i form af mennesker eller dyr, som typisk ses i tusmørke. Synerne eller hallucinationerne, som de også kaldes kan være meget livagtige. Det kan derfor være svært at forstå eller overbevise sig om, at de ikke reelt er til stede. En mindre gruppe af patienter udvikler dog tidligt i forløbet udtalte problemer med hukommelsen, men får samtidigt nedsat tempo og påvirket opmærksomhed. Generelt vil der være tale om en svingende tilstand, så patienten oplever både gode og dårlige dage med henholdsvis få og mange symptomer. Symptomerne kan også veksle i løbet af en enkelt dag. Hos mange vil der være nogen sygdomsindsigt, så de i hvert fald delvist selv er klar over de intellektuelle problemer. Hvad sker der i hjernen ved Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom? Vi kender ikke årsagen til, at sygdommen udvikles. I begge tilfælde dannes der såkaldte Lewy Bodies i nervecellerne i hjernen. Lewy Bodies indeholder affaldsprodukter på baggrund af en ændret nedbrydning af proteiner i nervecellerne, men hvad der forårsager denne ændring, ved vi ikke. Ved Parkinsons sygdom opstår der først Lewy Bodies i hjernestammen, hvorimod der ved Lewy Body demens findes forandringer over store dele af hjernen. Får man demens ved Parkinsons sygdom, vil der ligeledes findes Lewy Bodies spredt over store områder af hjernen. Hvordan diagnosticeres Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom? Ved mistanke om begyndende demens, vil man ofte skulle gennemgå en lille hukommelsestest (MMSE-test) og ofte også en såkaldt urskivetest, hvor man skal tegne en urskive med tal og visere. Er der fortsat en mistanke om demens, kan det være nødvendigt med en række blodprøver, en CT-skanning og eventuelt en SPECT-skanning af hjernen samt eventuelt en mere grundig test hos en neuropsykolog af hukommelse, indlæring, sprog m.m. 6 7

5 Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Findes der ved disse undersøgelser sikre tegn på Lewy Body demens eller demens ved Parkinsons sygdom, vil man blive tilbudt behandling med en kolinesterase-hæmmer. Disse stoffer anvendes ved Alzheimers demens, men de har vist sig også at have effekt på demenssymptomerne ved Parkinsons sygdom og ved Lewy Body demens. Der er især effekt på tendensen til at se syner (visuelle hallucinationer) samt på opmærksomheden, så man fungerer lidt bedre i dagligdagen. Et par ekstra hænder i ny og næ kan lette dagligdagen. Hvordan behandles Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom? Det allervigtigste er at sikre, at patient og pårørende får den nødvendige støtte i dagligda gen. Det kan f.eks. være hjemmehjælp, tilbud om dagcenter eller aflastningsophold. Bor patienten i én af de kommuner, der har ansat demenskoordinatorer, er det en god idé at kontakte kommunen, så snart sygdommen er konstateret. Det vil ofte være den praktiserende læge eller kommunens visitator, som hjælper med at tilrettelægge den nødvendige hjælp. Der findes forskellige former for medicin, der kan mindske symptomerne, og den vil ofte kunne forbedre patientens hukommelse, orienteringsevne, evne til at klare daglige gøremål (som f.eks. af- og påklædning) samt almindelig daglig husførelse. Medicin vil desuden i mange tilfælde kunne hæmme eller udskyde flere af de symptomer, som sygdommen gradvist medfører. For mange patienter vil virkningen indtræde allerede efter nogle ugers behandling. Målet for den enkelte patient er at kunne leve så selvstændigt som muligt på trods af demenssygdommen. Nogle har dog først effekt efter 2-3 måneder. Der er patienter, som uvist af hvilken grund ikke får gavn af den medicinske behandling. Det øger livsglæden at beskæftige sig med noget, man holder af. 8 9

6 Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Andre behandlingsmuligheder Træning og motion For alle er fysisk træning en meget vigtig del af den samlede behandling. Den hjælper til at bedre gangfunktionen og de øvrige motoriske symptomer. Det er desuden en god idé at gå ture og lave gymnastik sammen med andre. Og som pårørende er det vigtigt altid at være tålmodig, give sig god tid og være konsekvent i handlingerne. Motivation Ved apati og manglende initiativ er det vigtigt at motivere og hjælpe den syge i gang med de daglige opgaver. Det kan være svært selv at tage initiativ til aktivitet, og opmuntrende hjælp fra andre kan sætte skub i tingene. Strukturering Det kan også være en god idé at dele større opgaver op i mindre delopgaver. De bliver på den måde mere overskuelige, og det bliver lettere at planlægge og strukturere dagligdagen. At indarbejde faste rutiner og f.eks. anvende kalender eller huskesedler er også noget, der kan hjælpe den demente patient til en mere overskuelig hverdag. Lewy Body demens 10 11

7 Lewy Body demens Hvad er Lewy Body demens? Over de sidste 10 år er der kommet øget fokus på sygdommen Lewy Body demens, som desværre ikke har noget dansk navn. Ved Lewy Body demens optræder demenssymptomerne før eller samtidigt med eventuelle Parkinson-symptomer som f.eks. langsomme bevægelser og/eller muskelstivhed og rysten. Der vil ofte være en ændring af gangen, som bliver langsommere med kortere skridt, manglende medsving af armene, og der kan være en ludende holdning. Der er herudover ofte et svingende forløb med varierende opmærksomhedsniveau, så man fra dag til dag vil opleve en udtalt forskel på symptomernes sværhedsgrad. Hvem rammes af Lewy Body demens? Der er en øget risiko for at udvikle Lewy Body demens jo ældre man bliver, og sygdommen rammer i langt de fleste tilfælde mennesker over 70. Man har dog set enkelte tilfælde af Lewy Body demens hos personer ned til 40 år. Lewy Body demens er ikke en arvelig sygdom. Behandling af symptomer ved Lewy Body demens Nogle patienter med Lewy Body demens har god effekt af medicinsk behandling mod Parkinsons sygdom på langsomhed, muskelstivhed eller eventuelt rysten. Andre tåler medicinen meget dårligt og oplever ingen væsentlig effekt. Hvis der er behov for behandling af hallucinationerne, kan det være nødvendigt at behandle med neuroleptika (nervemedicin). De fleste tåler denne behandling i små doser. Andre risikerer at blive sløve eller utilpasse af en sådan behandling eller få en voldsom forværring af langsomhed og muskelstivhed. Ved udtalte problemer med vandladningen kan man eventuelt forsøge med medicinsk behandling mod overaktiv blære. Nogle præparater kan gøre patienten forvirret, og man må da opgive medicinsk behandling af problemet. Efter en nærmere undersøgelse af vandladningsproblemet kan det være en hjælp at indføre f.eks. faste toilettider eller at tømme blæren ved hjælp af kateter 1-2 gange i døgnet. Blodtryksproblemer i stående stilling kan ofte behandles medicinsk, så patienten undgår svimmelhed. Ca. 20 % af alle demente lider af Lewy Body demens det svarer til, at ca personer får denne diagnose om året i Danmark

8 Lewy Body demens Hvordan udvikler Lewy Body demens sig? Ved Lewy Body demens sker der en gradvis forværring af symptomerne. Man kan med behandling dæmpe symptomerne i hvert fald for en periode, men der findes ikke på nuværende tidspunkt en behandling, som kan bremse sygdomsudviklingen i hjernen. Hvert sygdomsforløb er vidt forskelligt, og der er stor forskel på hvor hurtigt forværringen af symptomerne indtræder. Demens ved Parkinsons sygdom 14 15

9 Demens ved Parkinsons sygdom Hvad er demens ved Parkinsons sygdom? Ved demens ved Parkinsons sygdom sker der hyppigt først en påvirkning af evnen til planlægning og overblik eller en påvirkning af opfattelsen af rum og retning, så det er sværere at orientere sig. Derimod er hukommelsen hyppigt intakt i hvert fald i starten af sygdomsforløbet. Endvidere ses også apati en tendens til at sidde og kigge initiativløst ud i luften uden at foretage sig noget, samt påvirket opmærksomhed, et nedsat tempo og tendens til at se syner. Hvem rammes af demens ved Parkinsons sygdom? Vi ved på nuværende tidspunkt, at der er en øget risiko for at blive dement, når man har Parkinsons sygdom, men at symptomerne hos langt de fleste først opstår, når man bliver ældre, eller når man har haft Parkinsons sygdom gennem mange år. Der er derfor kun en meget beskeden øget risiko for at udvikle demenssygdom, hvis man er yngre og kun har haft Parkinsons sygdom i nogle år. Nogle undersøgelser har vist, at der er en lavere risiko for at udvikle demens, hvis Parkinson-symptomerne er domineret af rysten (hviletremor). Derimod er der en øget risiko for at udvikle demenssymptomer, hvis man får Parkinsons sygdom i en høj alder. Hvilke symptomer kan forveksles med demens ved Parkinsons sygdom? De fleste med Parkinsons sygdom, som har svingninger i tilstanden i løbet af døgnet, kan beskrive, at de når de er motorisk langsomme eller i off-perioder kan have svært ved at overskue og planlægge aktiviteter. Når de atter er motorisk bedre fungerende forsvinder disse problemer. Dette er ikke et udtryk for demens, men for at de øvrige hjernefunktioner også påvirkes, når man har en off-periode. Hvad enten man har Parkinsons sygdom eller ej, vil alle opleve, at hukommelsen for enkeltepisoder bliver dårligere med alderen. Man bliver dårligere til at huske navne, glemmer hyppigere, hvad det var, man skulle ud og hente i køkkenet eller i kælderen, og man kan glemme en indgået aftale eller f.eks. glemme pungen, når man skal på indkøb. En lap papir med et par noter på kan gøre det nemmere at huske ting i hverdagen. Forekomst af demens ved Parkinsons sygdom udgør 3-4% af samtlige demente

10 Demens ved Parkinsons sygdom Tendens til at se syner (visuelle hallucinationer) hyppigst i form af skygger af mennesker eller dyr kan være et tegn på overdosering af medicinen for Parkinson-symptomerne. Symptomerne ved en depression kan ofte forveksles med de første symptomer ved demens. Ved en depression vil man ofte klage over træthed, tristhed, uoverkommelighedsfølelse, hukommelses- og koncentrationsbesvær og eventuelt angstsymptomer og søvnbesvær. Depression forekommer hyppigt ved Parkinsons sygdom, og da der er gode muligheder for behandling af symptomerne, er det vigtigt at diskutere sådanne problemer med den behandlende neurolog. Behandling af symptomer ved demens ved Parkinsons sygdom Ved Parkinsons sygdom vil man ofte i en årrække have forsøgt at behandle de motoriske symptomer med medicinsk behandling. Hvis man bliver dement, tåler man måske ikke længere samme doser af denne medicin som før, fordi den hos nogen forværrer tendensen til at se syner. En person, der lider af hukommelsesbesvær, vil lettere kunne genopfriske minderne ved at se billeder gerne i forbindelse med en hyggelig stund med venner eller familie

11 Demens ved Parkinsons sygdom Hvis der er behov for behandling af hallucinationerne, kan det være nødvendigt at behandle med neuroleptika. De fleste tåler denne behandling i små doser. Andre risikerer at blive sløve eller utilpasse af en sådan behandling, eller de får en voldsom forværring af langsomhed og muskelstivhed. Ved udtalte problemer med vandladningen kan man eventuelt forsøge med medicinsk behandling mod overaktiv blære. Nogle præparater kan gøre patienten forvirret, og man må da opgive medicinsk behandling af problemet. Efter en nærmere undersøgelse af vandladningsproblemet kan det være en hjælp at indføre f.eks. faste toilettider eller at tømme blæren ved hjælp af kateter 1-2 gange i døgnet. Blodtryksproblemer i stående stilling kan ofte behandles medicinsk, så patienten undgår svimmelhed. Hvordan udvikler demens ved Parkinsons sygdom sig? Ved demens ved Parkinsons sygdom sker der en gradvis forværring af symptomerne. Man kan med behandling dæmpe symptomerne i hvert fald for en periode, men der findes ikke på nuværende tidspunkt en behandling, som kan bremse sygdomsudviklingen i hjernen. Yderligere hjælp og information Hvert sygdomsforløb er vidt forskelligt, og der er stor forskel på hvor hurtigt forværringen af symptomerne indtræder

12 Yderligere hjælp og information Det er en stor belastning for hele familien, når et medlem rammes af demens. Stort set ingen vil være i stand til at tackle dette uden hjælp udefra. Der er brug for såvel information som konkret hjælp og støtte. Lægen Information om sygdommen gives bedst af den læge, der har stillet diagnosen. Det er vigtigt, at der er afsat god tid til samtalerne med lægen, og at disse følges op med jævne mellemrum, så man løbende kan få svar på de mange spørgsmål, der naturligt dukker op. Hjemmeplejen Hjemmeplejen kan yde hjælp til praktisk og personlig pleje, samt henvise til dagtilbud, aflastningsophold og evt. plejebolig. Alzheimerforening Alzheimerforeningen, som er en forening for demente og pårørende med alle typer demenssygdomme, har en rådgivningstelefon, Demenslinien (tlf ), som giver råd og vejledning også hvis man ønsker at være anonym. Demenslinien kan oplyse, om der er oprettet støttegrupper til pårørende i lokalområdet. Dansk Parkinsonforening Endelig kan man via Dansk Parkinsonforening (tlf ) få rådgivning og inspiration til, hvordan man bedst klarer dagligdagen med de motoriske/fysiske symptomer. Her kan man også anvise lokalforeninger, hvor det er muligt at møde andre med lignende problemer. Kommunerne Mange kommuner tilbyder i dag hjælp fra demensspecialister eller -koordinatorer med særlig viden om, hvordan man bedst håndterer patienter med demens, og om hvilke konkrete muligheder der er i lokalområdet. Kontakt kommunens demenskoordinator allerede tidligt i sygdomsforløbet. Denne kan lære familien at kende i god tid og vil således bedre kunne hjælpe, når behovet opstår

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Dorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST

Dorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST Dorte Mark Jes Gerlach (red.) DE Værd at vide om M S N E PSYKIATRISKOLEVEST DEMENS GENERELT Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling

Læs mere

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

INFORMATION OM BEHANDLING MED REMINYL VED ALZHEIMERS SYGDOM

INFORMATION OM BEHANDLING MED REMINYL VED ALZHEIMERS SYGDOM INFORMATION OM BEHANDLING MED REMINYL VED ALZHEIMERS SYGDOM VEJLEDNING TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE VEJLEDNING TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Hvad er demens? Hvordan kan det behandles? Hvordan virker medicinen?

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Når hukommelsen svigter

Når hukommelsen svigter Når hukommelsen svigter Dette er Høje Taastrup Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er skrevet til borgere, der har symptomer på demens, og deres pårørende. Hvad er demens? Demens er en fælles

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1 Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 28 1 Vision, Målsætning og Handlinger Vision I Stevns Kommune skal borgere med demens og deres pårørende have et værdigt liv. Målsætning

Læs mere

Når hukommelsen svigter

Når hukommelsen svigter Når hukommelsen svigter Demens Demens er noget vi taler om Ishøj Kommune 1 Når hukommelsen svigter Der kan være mange årsager til, at hukommelsen svigter. Efterhånden som man bliver ældre oplever mange,

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Demenssygdomme og høretab

Demenssygdomme og høretab Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og sammensat af DemensCentrum Aarhus med brug af informationer

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015 Demensudredning i RN Ålborg Kommune Forår 2015 Hvad skal vi tage med hjem? Derfor vil jeg bruge demensudredningsmodellen Deltag i det gode samarbejde Så meget nemmere bliver min hverdag! Hvordan går det

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

Danske Ældreråd 16. november 2015. Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

Danske Ældreråd 16. november 2015. Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Danske Ældreråd Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt demente og pårørende med 100 kroner

Læs mere

Tidlig opsporing af demens

Tidlig opsporing af demens Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Demensskole. Efteråret 2014

Demensskole. Efteråret 2014 Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for

Læs mere

gladsaxe.dk Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

gladsaxe.dk Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende gladsaxe.dk Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende Indhold Fakta om demens tal, symptomer og tegn på demens... 3 Gladsaxe Kommunes tilbud

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM

KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM KASPER JØRGENSEN OG LAILA ØKSNEBJERG ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM INDHOLD ÆNDRINGER I TÆNKNING OG PERSONLIGHED VED FREMSKREDEN PARKINSONS SYGDOM Kasper Jørgensen

Læs mere

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

Kræft i hjernen og kognitive forandringer Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive

Læs mere

Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen 28. september 2009. Hjælp demente og pårørende Støt Alzheimerforeningen

Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen 28. september 2009. Hjælp demente og pårørende Støt Alzheimerforeningen Alzheimerforeningen Baggrunden: 80.000 danskere har i dag Alzheimers eller en anden demenssygdom om 30 år vil antallet af demente være fordoblet Næsten 400.000 personer lever i dag som pårørende med demens

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Januar 2008 Revideret 4. april 2008 Godkendt i Byrådet den 17. april 2008. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret 4. april 2008 Godkendt i Byrådet den 17. april 2008. Demenspolitik Januar 2008 Revideret 4. april 2008 Godkendt i Byrådet den 17. april 2008 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Forord...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er Demens?...1

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende gladsaxe.dk Relevante telefonnumre: Visitationen Telefon 39 57 55 53 Akutpladserne Træningcenter Gladsaxe Kildebakkegårds Allé 165 2860 Søborg Telefon 39 57 40 31 Egeklubben Telefon 39 57 46 86 gladsaxe.dk/seniorcenteregegaarden

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion

Læs mere

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.

Læs mere

Susanne Jensen. Demens- og Udviklingskonsulent

Susanne Jensen. Demens- og Udviklingskonsulent Status pa Demensomra det eftera r 2013 Susanne Jensen Demens- og Udviklingskonsulent 1 Indhold Baggrund... 3 Koordinering af den kommunale indsats... 4 Koordinering... 4 Tidlig opsporing... 5 Særlig støtte

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter CNS infektion. Formålet med projektet, som var 2 åring,

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

DEMENSPOLITIK 2016-17

DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Demenspolitik 2012 Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 3 Fokusområder... 5 Udredning og afklaring... 5 Pleje- og omsorgstilbud...

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012 Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...

Læs mere

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00 syddjurs.dk Livet som ældre i Syddjurs Kommune Ældrepolitik Velkommen Visionen Ældrepolitikken har det mål at skabe de bedste betingelser for et godt og

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose (MS) er en kronisk progredierende sygdom i centralnervesystemet. MS blev tidligere kaldt Dissemineret Sclerose.

Læs mere

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj Demens og svækkede ældre medicinske patienter Frederikshavn 21.1.2014 Jørgen Peter Ærthøj Program - formiddag Kl. 08.30-08.45 Velkomst og kaffe Kl. 08.45-09.45 Kognitiv funktion og dysfunktion v/neuropsykolog

Læs mere

Lev med demens LEV MED DEMENS

Lev med demens LEV MED DEMENS Lev med demens LEV MED DEMENS 41 Udgivet af Alzheimerforeningen 2012. Fotograf: baandsalat.dk og Alzheimerforeningen Lev med demens Indholdsfortegnelse Livet med demens 3 Hvad er demens 7 Til dig med en

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Et værdigt liv med demens

Et værdigt liv med demens Et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2015-2018 Demensstrategien - Et værdigt liv med demens 2015 2018 I 2010 blev en national handlingsplan for demensindsatsen offentliggjort. Handlingsplanen peger

Læs mere

Dagcenter. Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138

Dagcenter. Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138 Ydelsestype Ydelsens Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk FRONTOTEMPORAL DEMENS Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere