Kommentarer fra gruppen Naboer samt borgere omkring Amaliegården - i Øster Kondrup, Stangerum,Vinstrup samt på Bjørnhøjgård til:

Transkript

1 Randers Kommune Miljø og Teknik Laksetorvet 8900 Randers C Vedrørende / P Stangerum den 14 juli 2014 Kommentarer fra gruppen Naboer samt borgere omkring Amaliegården - i Øster Kondrup, Stangerum,Vinstrup samt på Bjørnhøjgård til: Udkast til miljøgodkendelse af Milekomposteringsanlæg Amaliegården, Landevejen 27, 8970 Havndal Vi anerkender, at man i det nu foreliggende nye forslag til slamkomposteringsanlæg har været imødekommende i forhold til nogle af de indvendinger, vi fremsatte sidste år. Det gælder fx ændret placering af anlægget, væsentligt forøget krav til størrelsen af perkolatbeholder, indskrænkning af tidsrum for støjende aktiviteter samt sænkning af max accepterede lugtenheder LE hos nærmeste nabo. Alligevel er der stadig forhold, som vi er meget bekymrede for. A: Lugtgener 1: Uanset, hvor mange teoretiske beregninger der henvises til, viser de praktiske erfaringer, at det netop er ved åbne milekomposteringsanlæg og især dem, der komposterer spildevandsslam, at der er de største problemer med lugtgener. Vi henviser, som i vores kommentarer til 2013-ansøgningen til: Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1985: afsnit 7.2: Afkast fra lave kilder/åbne anlæg: Åbne anlæg, som emitterer væsentlige mængder lugtstof, bør undgås, fordi det i almindelighed er umuligt at kontrollere og/eller begrænse lugtemissionen. For sådanne anlæg varierer lugtemissionen meget kraftigt afhængig af en række ydre forhold som temperatur og vindhastighed. Mulighederne for at bestemme emissionen er i praksis ikke til stede. (Vores fremhævelser) og: Miljøstyrelsens svar på en klage: Miljøstyrelsen 22 juni 2006 Miljøstyrelsen ændrer miljøgodkendelse af [A] Holsted: Side 9: Lugt Det er Miljøstyrelsens generelle erfaring, at der ikke er problemer med lugt fra kompostering af haveaffald, hvis komposteringsprocessen foregår under optimale forhold. Derimod konstateres der ofte lugtproblemer, hvis der opstår anaerobe forhold i komposteringsmiler eller lagre. Desuden konstateres ofte lugtproblemer i forbindelse med kompostering af slam. I Miljøstyrelsens lugtvejledning (nr ) anbefales det, at maksimumkoncentrationen af

2 2 lugtstoffer (1 minuts midlingstid) ikke bør overskride 5-10 gange lugttærsklen ved jordoverfladen uden for virksomhedens skel i boligområder. Dette svarer til en vejledende grænseværdi på 5-10 lugtenheder/m³ (LE/m³), og værdien kaldes B-værdi. Miljøstyrelsen anbefaler på denne baggrund normalt, at B-værdien for lugt ikke bør overstige 10 LE/m3 i erhvervs-, industri- og landbrugsområder og 5 LE/m3 i rene boligområder. I relation hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at en lugtgrænseværdi på 5 LE/m3 ikke er ensbetydende med, at komposteringen på [A]s anlæg er lugtfri.. (vores fremhævelse) og: Side 12 Der foreligger ikke analyseresultater, som viser variationen mellem målinger i den samme proces. Det er Miljøstyrelsens generelle opfattelse, at usikkerheden ved sådanne målinger er meget stor og styrelsen vurderer, at det er praktisk umuligt at finde den sande værdi for lugtemissionen eller blot at sikre en definition på, at der udtages en repræsentativ måling, for eksempel ved maksimal normal drift. (vores fremhævelse) og senere side 14 angående afstand: Driften af [A] s komposteringsplads har siden oprettelsen angiveligt medført betydelige lugtklager fra de omkringboende i op til en afstand af 1,3 km. Det omtalte anlæg [A] Holsted er oven i købet et lukket anlæg (i haller)!!!! (Vores kommentar) Miljøministeriet, by- og landskabsstyrelsen, februar 2008: Renseteknik- oversigt over ny miljøteknologi indenfor spildevandshåndtering: Slamkompostering...ved milekompostering...i åbne miler kan der forekomme lugtgener for anlæggets naboer... Miljøministeriet, Miljøprojekt 1212, 2008 afsnit 2.1.2: Lugtgener fra komposteringsanlæg....fælles for alle udmeldinger om lugtgener er følgende: Lugtgener opstår i forbindelse med håndtering af miler, dvs. aflæsning, oplægning, vending eller sortering til/af milerne Lugtgenerne er betinget af særlige vejrsituationer som f.eks. høj luftfugtighed og særlige vindretninger. Med henvisning til dette bør der udvikles en række anbefalinger til den daglige drift, som kan indarbejdes i de enkelte anlægs driftsinstrukser, således at lugtgener minimeres. Af de klagesager, som Miljøstyrelsen behandler vedr. kompostering, omfatter hovedparten kompostering med spildevandsslam. Af ovenstående tabel 1 fremgår ligeledes, at der forholdsmæssigt er flest klager, når der komposteres med organisk affald og spildevandsslam. Med baggrund i ovenstående og da driftsprocesser så som aflæsning, oplægning, vending, sortering i princippet er ens for alle typer kompostering blev der efter screeningen valgt i projektet at fokusere på lugt/drift fra anlæg, der komposterer spildevandsslam... (Vores fremhævninger)

3 3 2: Ammoniakdampe: Ansøger er åbenbart selv klar over en problematik i forhold til ammoniakdampe. I ansøgningen fra 2013 (tidligere ansøgning) skriver ansøger, at:.udbringning af perkolat vil ske i overenstemmelse med reglerne om god landmandspraksis, således at lugtgener og evt. ammoniakfordampning begrænses (vores understregning) Dvs. at ansøger regner med, at der ER lugtgener i hvert fald ved udbringning af perkolat. Hvordan vil indholdet af ammoniakdampe fra eventuel udbringning af perkolat på omkringliggende marker være? Bjørnhøjgård har en produktion af juletræer og frygter skader på disse som følge af ammoniakdampe. B: Risiko for forurening af Kastbjerg Ådal (Natura 2000 område) 1: I bilag A (screeningsskema) pkt. 30 anfører I, at Øster Kondrup Bæk løber ca. 400 m fra projektplacering, hvilket vi fortolker som, at det dermed vurderes at være i sikkerhed i forhold til et evt. uheld ved anlægget. Vi kan tilføje følgende: Langs Hadsundvejen er der etableret grøfter på begge sider, - således også på den østlige side, hvor grøften selvfølgelig har sin bund lavere end det omgivende terræn, som endda i forvejen skråner ned mod vej og grøft. Laveste sted i grøften findes i det nordlige hjørne mellem Hadsundvej og Amdalvejen (lige vest/sydvest for det påtænkte anlæg). Fra dette hjørne er der en rørlagt vejunderføring under Amdalvejen, direkte herefter igen en vejunderføring tværs under Hadsundvejen over til en grøft langs den sydlige side af Kondrupgårdsvej. Længere nede ad denne vej, hvor der er autoværn på begge sider, er der en rørlagt vejunderføring under Kondrupgårdsvej, som leder til åben grøft gående nordpå. Efter en strækning med åben grøft er grøften derefter rørlagt, inden den til sidst munder ud i den åbne bæk, Øster Kondrup Bæk med udløb i Kastbjerg Å. Dette kan ikke betyde andet end, at der simpelthen er konstrueret et system, der direkte er beregnet på at lede eventuelt overfladevand fra østlige side af Hadsundvejen ud for Landevejen 27, hvor slamkomposteringsanlægget påtænkes opført, og direkte til Kastbjerg Å. Har man fra kommunens side fuldstændig overset dette afvandingssystem? 2: I 2002 søgte gårdejer Jens Peter Kristensen, Vinstrupvej 4, 8970 Havndal om tilladelse til udvidelse af sin besætning til 300 søer på ejendommen Hedager 11, Stangerum 8983 Gjerlev, som han på dette tidspunkt var ejer af. J.P. Kristensen fik fra daværende Århus Amt afslag, med den begrundelse, at der fra ejendommen var afvanding til Kastbjerg Å/Mariager Fjord via et sammenhængende grøft-/ vejunderførings-/og bækforløb. Altså en fuldstændig parallel til det påtænkte komposteringsanlæg på Amaliegård, hvad angår forbindelse til Kastbjerg Å. 3: I 2002 blev familien Gerdes, Landevejen 25 af daværende Mariager Kommune pålagt at etablere 2 nye nedsivningsanlæg til spildevand fra ejendommens 2 boliger. Påbuddet var begrundet i risikoen for forurening af Kastbjerg Å via grøfter og bæk. Tilsvarende gjorde sig gældende for ejendomme i Øster Kondrup.

4 4 Alene med henvisning til ovenstående 3 punkter er det os helt uforståeligt, at kommunen i forbindelse med et anlæg, der skal håndtere tons spildevandsslam og have- parkaffald årligt, konkluderer:...at etableringen af milekomposteringsanlægget må antages ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet. (citat: bilag A screeningsskema, konklusion) og: Internationalt (Natura 2000)...der vurderes at projektet ingen påvirkning har på Natura 2000 området (citat: bilag A screeningsskema, pkt. 30) (NB: Hverken i pkt. 30 eller 31 er der i øvrigt foretaget afkrydsning) C: Grundvand og boringer 1: I bilag A (screeningsskema) pkt. 24 anfører I: Matriklen, hvorpå komposteringsanlægget ønskes at være beliggende, er i Regionplan 2005 (Vandplan ) udlagt som område med drikkevandsinteresser (OD). (vores fremhævelse) Arealet for de ansøgte placeringer ligger hverken indenfor 300 meters beskyttelseszone til vandværksboringer eller indenfor et fastlagt indvindingsopland til vandværksboringer. I forhold til de omkringliggende vandindvinger, både private drikkevandsboringer og vandværksboringer vurderes det, at en eventuel forurening i forbindelse med komposteringsanlægget ved Amaliegården (Landevejen 27) ikke vil forurene omkringliggende drikkevandsindvindinger. Det vurderes derfor, at det ikke er i strid med drikkevandsinteresserne at placere et komposteringsanlæg på den ansøgte lokalitet. Samtidig har I i forbindelse med nabohøringen af 30/ vedlagt et luftfoto af matr. Landevejen 27 med angivelse af det påtænkte anlæg. På dette foto er der angivet en vandboring på ejendommens gårdsplads. Tidligere ejer, Niels Vissing, oplyser til os, at dette er en drikkevandsboring. Den ligger således indenfor 300m-zonen! Har kommunen overset denne boring? Desuden oplyser Niels Vissing, at der umiddelbart vest for de eksisterende bygninger ved den asfalterede indkørsel til ejendommen, ligger en markvandingsboring. 2: Naboejendommen Bjørnhøjgård, Landevejen 25 har privat drikkevandsboring. Familien her fortæller, at når tidligere ejer Niels Vissing på Amaliegård brugte store mængder vand, kunne de registrere, at deres egen boring løb næsten tør. Der må derfor være en tæt sammenhæng mellem vandforsyningerne til de 2 ejendomme. 3: Stangerum Vandværk med sin boring ca. 800 m ssv for det påtænkte anlæg samt yderligere 4 private boringer i Stangerum ligger ganske vist udenfor 300 m zonen, men man kan jo ikke afvise, at de vandlag, der leverer vand hertil, måske har deres udspring tættere på Amaliegård. På det møde, vi havde med jer 18/ i forbindelse med 2013-ansøgningen om slamkomposteringsanlægget med placering øst for Amaliegård, forklarede I, at en frygt for forurening af drikkevand ved Bjørnhøjgård var helt ubegrundet, da vandet her netop her ikke bevæger sig i nordlige og østlige retninger. Det må således bevæge sig i sydlige og vestlige retninger! På den baggrund vil en frygt for en forurening af drikkevand i Stangerum ikke være helt ubegrundet.

5 5 4. Hvilke krav agter kommunen at stille til den faste belægning på arealet, som skal bruges til kompostering? D: Spildevand: I kommunens pkt. 2. VURDERING OG BEGRUNDELSE afsnit 2.10 Spildevand skriver I: Spildevandet fra vaskepladsen af maskiner samt befæstet arealer skal opsamles, for at det ikke skal forurene det omkringliggende miljø... og i screeningsskema pkt. 9 skriver I: Der vil ikke være behov for vand i forbindelse med anlægsfasen eller i daglig drift. (Vores fremhævelse) Hvordan hænger de 2 ting sammen? Hvilke krav stilles der til opsamlingen af spildevandet? Skal der i øvrigt ikke være mulighed for befugtning af milerne i tilfælde af udtørring? E: Støvgener Til dette punkt vil vi gerne have oplyst, om der på noget tidspunkt i arbejdsprocesserne kan opstå støv indeholdende svampesporer. F: Afskærmning og beplantning: Lugt- og støvgener kan nedsættes væsentligt ved hjælp af afskærmende beplantning. Men hvis beplantningen skal have effekt, skal den have et betragteligt omfang både i bredde og højde. Det tager mindst år før en sådan nyplantning har vokset sig tilstrækkelig høj og tæt til at yde den ønskede effekt. Vi mener, at kommunen også på dette punkt skal stille udspecificerede krav til omfanget af beplantning samt plantevalg. Hvilke krav vil kommunen i øvrigt stille til afskærmning i de år, der vil gå, før beplantningen er stor nok til at have afskærmende effekt?

6 6 Afsluttende bemærkninger: Det forekommer os, at flere af de vurderinger, kommunen har foretaget, er truffet på et helt utilstrækkeligt grundlag. Vi mener derfor, at kommunens konklusion om, at projektet IKKE er VVM-pligtigt, må revideres, således at en VVM-redegørelse er et mindstekrav inden en eventuel projektgodkendelse. På vegne af Naboer til Amaliegården: Jens Peter Kragh, Kondrupvej 30, 8970 Havndal Per Villadsen, Splitad 4, 8970 Havndal Aksel Bay-Smidt, Splitad 2, 8970 Havndal Jens Peter Kristensen, Vinstrupvej 4, 8970 Havndal Niels Christian Gerdes-Nielsen. Landevejen 25, 8970 Havndal og beboere i Stangerum og Vinstrup Venlig hilsen Bent Overaa Tinghøjvej 81 Stangerum 8983 Gjerlev Tlf mobil: overaa@mail.tele.dk Kopi sendt til: Danmarks Naturfredningsforening Foreningen af Vandværker i Danmark

7 Randers Kommune Miljø og Teknik Laksetorvet 8900 Randers C Vedrørende / P Stangerum den 2. august 2014 Supplerende kommentarer fra gruppen Naboer samt borgere omkring Amaliegården - i Øster Kondrup, Stangerum,Vinstrup samt på Bjørnhøjgård til: Udkast til miljøgodkendelse af Milekomposteringsanlæg Amaliegården, Landevejen 27, 8970 Havndal Vedrørende: 2.Vurdering og begrundelse, afsnit 2.2 Placering/fysisk planlægning samt screeningsskema pkt. 30: Ang. risiko for forurening af Kastbjerg Å: Det er ved skybrud/voldsomme tøbrud, at de lokale bemærker, at hele afvandingssystemet med grøfter og vejunderføringer (omtalt i det tidligere indsendte) bliver vandførende i modsætning til andre perioder, hvor de ligger mere eller mindre udtørrede hen. Ved et skybrud med fx 50 mm regn vil der alene på det egentlige komposteringsområde falde l vand. Vi frygter, at der i sådan en situation kan opstå en eller flere af følgende utilsigtede omstændigheder: a: Rørsystemet til perkolattanken samt de opsamlingsriste, der måtte være i bunden af komposteringspladsen kan muligvis få problemer med at aftage så store mængder vand på så kort tid (en parallel til de problemer, man ser ved almindelige vejriste.) b: En del af milernes iblandede neddelt have-/parkaffald kan blive skyllet ud af milerne og lægge sig som et spærrende lag oven på ristene(også en parallel til, hvad man ser ved alm. vejriste). c: En del af perkolattanken ligger over jordniveau, d.v.s at perkolatet hertil må skulle pumpes op. Voldsomt tordenvejr, som ofte forekommer samtidig med skybrud, med eventuel efterfølgende strømafbrydelse, vil kunne sætte en sådan pumpe ud af kraft. d: Endelig kunne perkolattanken på et skybrudstidspunkt være så opfyldt, at der ikke måtte være plads til ret meget mere. Hver enkelt af ovennævnte situationer vil kunne få som følge, at der sker et ukontrolleret udslip af perkolat til omgivelserne d.v.s. i første omgang til grøften langs Landevejen, og derefter som tidligere beskrevet via det anlagte afvandingssystem - direkte videre til Kastbjerg Å.

8 Vedrørende: 2.Vurdering og begrundelse, afsnit 2.4: Jord og Grundvand: Som vurderingsgrundlag for perkolattankens nødvendige kapacitet angiver I en forventet nedbør på 0,4m3/m2 årligt, - altså en nedbørsmængde på 400mm pr. år. Hvordan er I nået frem til dette tal? Ingen steder i Danmark ligger den gennemsnitlige årsnedbør så lavt. I vores område endda over 700 mm/år. (Kilde: DMI) Er forvaltningens beregning af perkolattankens nødvendige opbevaringskapacitet på den baggrund korrekt? Dertil kommer, at man i månederne 1. oktober til 1. februar ifølge udbringningsreglerne er udelukket fra at køre perkolat på markerne, og at netop vinterhalvåret er den mest nedbørsrige årstid og samtidig med laveste fordampning, desuden at vejrlig ikke sjældent forhindrer markarbejde helt hen til april måned. Man kan derfor forvente at skulle opbevare endda særligt store mængder perkolat i en meget lang periode. Er der taget tilstrækkelig højde for det? Vedrørende: 2.Vurdering og begrundelse, afsnit 2.5 Luft og støv, samt screeningsskema pkt.17: Lugtgener: I henviser flere gange til en OML-beregning foretaget den 24. april 2014, som konkluderer, at LE/m3 ved nærmeste nabo er beregnet til max. 4 LE/m3. Dette er altså en teoretisk beregning. Samtidig bør man bemærke, at I hver gang i parentes anfører: 0-2 uger beregning. Sammenholder man dette med jeres eget udsendte, Bilag 2 Lugtvurdering (side 23), og vedlagte kurve m.m. over lugt-emission (Vores bilag A), ser man, at lugt-emissionen ved etablering af en mile er væsentligt højere end niveauet 2 uger senere. Er der således i jeres OML-beregning tale om et gennemsnit over de 2 uger. Hvad vil LE/m3 fx være i starten af komposteringsprocessen? Under hvilke vejrforhold er beregningen, som vist på side 24 i nabohøringen, foretaget? Under lavtryk eller højtryk? og med hvilken vindretning, vindstyrke, luftfugtighed, årstid og temperatur? - eller er der her også tale om et gennemsnit af samtlige faktorer? I bilaget oplyses endvidere, at ansøger regner med 4 årlige leveringer. På årsbasis er oplyst at anlægget m.h.t. spildevandsslam/have-/parkaffald skal modtage i alt t. - altså t./pr. Gang. En lastbil rummer ca. 30 tons. Skal mindst100 lastbiler levere affaldet på én og samme dag? Eller spredes leveringerne over flere dage? - Mere præcist: hvor hyppigt vil der blive tilført nyt spildevandsslam og have-/parkaffald? Dette spiller i allerhøjeste grad ind på problemet med lugtgener, idet disse jf. ovenstående netop er allerhøjest, hver gang der tilføres nyt slam og først for alvor når et måske acceptabelt lugtniveau efter ca. 14 dage. Endvidere vil der blive tale om en meget stor trafikal belastning på den i forvejen belastede Hadsundvej. (Landevejen)

9 Vedrørende: Anlæggets kapacitet: Screeningsskema pkt. 5: Der tilføres spildevandsslam og have-/parkaffald: Sand: Kalcineret kalk: I alt tons årligt tons årligt. 300 tons årligt tons materiale Hvad består de resterende tons af, når den samlede produktion angives til tons årlig? På vegne af Naboer til Amaliegården: Jens Peter Kragh, Kondrupvej 30, 8970 Havndal Per Villadsen, Splitad 4, 8970 Havndal Aksel Bay-Smidt, Splitad 2, 8970 Havndal Jens Peter Kristensen, Vinstrupvej 4, 8970 Havndal Niels Christian Gerdes-Nielsen. Landevejen 25, 8970 Havndal og beboere i Stangerum og Vinstrup Venlig hilsen Bent Overaa Tinghøjvej 81 Stangerum 8983 Gjerlev Tlf mobil: overaa@mail.tele.dk Kopi sendt til: Danmarks Naturfredningsforening Naturstyrelsen

10 Bilag A. Miljøministeriet Miljøstyrelsen Driftsvilkår for komposteringsanlæg Miljøprojekt nr : Figur 4: Lugt Emission per m2 (SOER= surface odour emission rate) som funktion af tid i et milekompostering forløb. Lugtprøver er taget før milevending. Der er komposteret udrådnet spildevandsslam fra rensningsanlæg opblandet med sigterest fra kompost og med neddelt have- og parkaffald eller risskaller. Milerne er naturligt ventileret og har en højde på 0,7 til 1,1 m. (Iacoboni et al 1984). Det fremgår af figur 4, at lugtemissionen per kvadratmeter efter 10 dage *er faldet til et niveau, så man ikke vil forvente lugtgener fra milen *vores fremhævelse