SPØRGETID Ang. KOMPOSTERINGS-ANLÆG ved AMALIEGÅRD, 8970 Havndal

Transkript

1 SPØRGETID Ang. KOMPOSTERINGS-ANLÆG ved AMALIEGÅRD, 8970 Havndal SPØRGSMÅL TIL BORGMESTEREN VED BYRÅDSMØDET Råvaren /spildevandsslammet kommer fra kommunale rensningsanlæg, derfor: Er kommunen vidende om hvilke kommuner, der generelt skal foretage levering af spildevandsslam til det åbne milekomposteringsanlæg? Hvis spildevandsslammet skal leveres fra andre kommuner - er det så rimeligt, at borgere og miljø i Randers Kommune skal belastes med spildevandsslam fra andre kommuner? Eller HVIS Randers Spildevand bliver leverandør: - Vil Randers kommune tage til takke med et så simpelt og dårligt belyst anlæg til håndtering af noget så opmærksomhedskrævende som spildevandsslam? - Vil man i stedet tage initiativ til en helt anderledes langtidsplanlagt og styringsmulig behandling af vores fælles spildevandsslam i kommunalt regi på linie med, at vandforsyning, kloakering og rensningsanlæg også ligger i dette regi? Kan der ligge et økonomisk incitament for Randers Spildevand/Randers Kommune i i fremtiden at benytte det påtænkte anlæg? Hvordan forholder Borgmesteren sig til at M+T forventer, at det er uden risiko for grundvandet, at godkende anlægget?: - Grundvand: Ang. lovgivning vedr. et sådant anlæg og krav om 300m-zone til almene vandværker: Det må i den formulering tage sigte på at beskytte vandværker, der forsyner mange borgere. Men hvad angår beskyttelse af selve drikkevands-lagene mod forurening, kan der vel næppe være den store forskel på, om mange eller få på et givet tidspunkt er brugere af vandet. Uanset hvad, er en boring en direkte forbindelse mellem overflade og drikkevands-lag og dermed en mulig adgang til forurening af drikkevand. Rent drikkevand er en svindende ressource. Vores vand herude er endnu af fin kvalitet. Skal der ikke passes godt på det? Mener Borgmesteren, at det påtænkte anlægs sikkerhedsforanstaltninger er dimensioneret til at kunne imødegå fremtidig ekstrem nedbør i forhold til de omkringliggende vandløb her tænker vi på: Kondrup bæk/kastbjerg Å med udløb i Mariager Fjord. Eksempelvis: 100 mm nedbør på m2 = ltr. Vand. Mener Borgmesteren, at man i tilstrækkeligt omfang har redegjort for den øgede trafikbelastning - på en i forvejen meget stærkt trafikeret vej (Hadsundvej/Landevejen)? Har man i den fremsendte miljøgodkendelse taget højde for det æstetiske udtryk, man vil give den nordlige del af kommunen ved anlæggets placering ud til offentlig vej? Mener Borgmesteren på baggrund af ovennævnte, at det er i overensstemmelse med kommunens politik for udvikling af landdistrikterne at give tilladelse til et sådant anlæg? Dette set i lyset af de nuværende skolelukninger, lange ejendoms-liggetider og den generelle affolkning af vores område. Har man heri medregnet de konsekvenser, det kan have for miljøet, de borgere, der bor i området og eventuelle tilflyttere? På vegne af gruppen Naboer samt borgere omkring Amaliegården i Øster Kondrup, Stangerum, Vinstrup samt på Bjørnhøjgård. Venlig hilsen Bent Overaa, Tinghøjvej 81, 8983 Gjerlev J, Ulla Lehm, Vinstrupvej 4, 8970 Havndal

2 Bjømhøjgård d Til Randers Kommune Miljø og teknik Laksetorvet 8900 Randers C Indsigelse/klage vedr. udkast til Miljøgodkendelse og Landzonetilladelse af Milekomposteringsanlæg på Amaliegaard Landevejen 27, 8970 havndal. ( / P ) Da vi igen er blevet gjort bekendt med, at man fortsat ønsker at etablere et milekomposteringsanlæg på Amaliegård, landevejen 27 havndal, matr. 1 a kastbjerg by, Kastbjerg, ønsker vi igen at gøre indsigelse mod etablering af dette anlæg med baggrund i tilsendt materiale fra Randers Kommune i form af udkast til Miljøgodkendelse og WM- Screening. Indsigelses/klagepunkterne består i overskriftsform af følgende 1. WM-screeningsredegørelse som anses som meget mangelfuld og yderst overfladisk set i forhold til anlæggets mange risikofaktorer. Det drejer sig især om følgende punkter: a. Risiko for påvirkning af lokale grundvandsforhold b. Overfladeafstrømning til Kastbjerg å-system via Kondrup bæk c. Lugtgener d. Aerob Støv- og partikeldekomposition tillokalområdet e. NH3-dekomposition tillokalområdet f. Påvirkning af Bilag VI -arter i form af Odder og Flagermus g. Mangelfuld redegørelse for landskabsæstetikllandskabsanalyse/beplantning 2. Spørgsmål vedr. interesseparter ved etablering af Milekomposteringsanlæg

3 r 3. Placering af anlægget set ud fra æstetiske, nabomæssige og lokalområdemæssige forhold. 4. Bemærknings- og bekymringsskrivelse af Hanne Gerdes I det følgende gennemgås hvert af ovenstående punkter: 1. WM Screeningsredegørelse Rent overordnet vil vi gerne pointere at vi er meget forundrede og noget chokerede over, at man fra kommunens side er så lidt tilbøjelig til at få foretaget en WM redegørelse for dette projekt, hvor der er så mange risikofaktorer som tilfældet er. Et eksempel til sammenligning: Vindmøller til etablering i Landzone er obligatorisk WM-pligtige, men er alligevel en simpel konstruktion hvor alle gener er bekendte: 1. støj i forhold til mennesker og dyr 2. Skygge og Glimteffekt i forhold til mennesker og dyr 3. Landskabsæstetik Dette projekt har dog en lang række potentielle gener og risikofaktorer, som kun sparsomt er redegjort for, og bekendte i den offentlige forvaltning. Der er kun få anlæg til sammenligning i Danmark. Desuden en lang række meget subjektive vurderinger ligger til grund for dette. Vi kan opremse: 1. lugtgener 2. støjgener 3. partikeldekomposition tillokalområde 4. NH3-dekomposition 5. Håndtering af farligt affald i form af slam 6. grundvandsrisiko 7. forurening af nærliggende recipienter via overfladeafstrømning 8. mulig påvirkning af fredede og beskyttede dyrearter i området samt den potentielle mulighed for disse arter i området i fremtiden Hvordan kan man hos forvaltningen mene, at denne type anlæg kan gå igennem en miljøgodkendelse uden at man forinden har foretaget en grundig kortlægning af de risici

4 / forbundet med anlægget, der kan klarlægge om dette er den rigtige placering for et anlæg af denne type, set i lyset af ovenstående problemstillinger? I det mindste burde man kunne forvente at man mere udførligt får klarlagt de risici der er, samt hvilke sikkerhedstiltag der skal til for at minimere disse risici mest muligt. Dette mener vi fortsat ikke man har gjort på baggrund af den WM-screening foretaget. hvor det meste består af vurderinger og overordnede opslag i tabeller. Med andre ord føler vi der er tale om rent skrivebordsarbejde, hvor man ikke ønsker at gå i dybden med de problemstillinger der i realiteten er på, og ved, det givne areal, men forholder sig til tabelopslag og usikre beregninger fra de få anlæg der findes i Danmark, med deraf følgende lille datagrundlag. 1.a Risiko for påvirkning af lokale grundvandsforhold Jf. punkt vedrørende jord og grundvand i miljøgodkendelsen, er beskrevet at arealer til oplagring af råvarer, kompostering og efterlagring skal ligge på "tæt belægning" eller "membran". Der mangler en udspecificeret klarlægning i miljøgodkendelsen af, hvordan denne belægning eller membran skal anlægges for at leve op til at kunne modstå nedsivning til grundvandet. Ligger forvaltningen inde med specifikke oplysninger om hvordan denne belægning tænkes udført? I WM screeningpkt. 24 nævnes intet om den påtænkte belægning eller membran. Dog nævnes at der ikke findes vandindvinding/boringer i en radius af 300 meter fra anlæggets placering. Der findes dog boring blot ca. 100 meter fra anlægget ved bygninger i forbindelse med Amaliegård, jf. tilsendt kortmateriale. Desuden findes endnu en boring umiddelbart vest for Amaliegårds hovedbygning, anvendt til markvanding. Området er udpeget som OD (område med drikkevandsinteresser) jf. arealinfo. Bjørnhøjgårds vandforsyning/boring er uden tvivl i forbindelse med Amaliegårds grundvand, da vi flere år har oplevet meget lidt vand i hanerne, i de år hvor man foretog markvanding i tørre perioder. Ligeledes kan det forventes at denne grundvandslomme også er sammenhængende med Stangerums vandforsyning. Ud fra den meget mangelfulde beskrivelse af den påtænkte belægning, samt de beskrevne forhold omkring grundvand i området, menes pkt. 24 i wm-screening samt pkt i miljøgodkendelse kun meget sparsomt redegjort for, mangelfuld og delvis fejlagtig- set i forhold til de aktuelle forhold. Forholdene bør belyses meget mere gennem WM-redegørelse. 1b. Overfladeafstrømning til Kastbjerg å-system via Kondrup bæk Vi mangler igen tekniske specifikationer for, hvordan man i praksis har påtænkt at opsamle alt overfladevand fra det 6000 m2 store areal. Pergolat fra hele arealet må forventes at skulle opsamles i pergolatbeholder, men hvordan skal det rent teknisk anlægges for at forhindre pergolauoverfladevand at få kontakt til Kondrup A? Skal vandet pumpes fra arealet langs hadsundvej og op til pergolatbeholderen, som placeres i forbindelse med udbygninger? Overfladevand har kun mulighed for at blive tilført 1 recipient, Kondrup Bæk,

5 ud fra det nuværende hældningsforløb. Dette sker via grøft langs Amtdalsvejen og grøft langs hadsundvej, herfra via underføring under Hadsundvejllandevejen. Herfra ender overfladevand i Kondrup Bæk, der ender ikastbjerg A- udpeget som Naura2000 område. Jf. pkt. 30 i WM- screening anføres, at Kondrup Bæk 400 meter fra anlægget ikke vil blive berørt af Anlægget og dermed heller ikke kastbjerg å systemet (natura 2000). Vi mener denne påstand er meget lidt belyst og redegjort for, da der er tale om rene "Vurderinger" uden faglige tekniske redegørelser til grund herfor. Har Teknik og Miljø undersøgt de eksakte forhold på arealet i forhold til epilitorale forhold fra det påtænkte anlægsareal til Kondrup bæk? Herudover risikovurdering i tilfælde af udslip fra arealet og konsekvenser heraf for Kondrup Bæk og Kastbjerg A systemet? Alle disse elementer bør belyses meget mere gennem en WM-redegørelse. Vi vil igen her nævne, at vi beboere på Bjørnhøjgård af Mariager Kommune, år tilbage, blev pålagt at lave nye nedsivningsanlæg for ejendommen, med begrundelsen at vi forurenede Kastbjerg A. Ejendommen er beliggende mere end 1 km fra Kondrup Bæk og Kastbjerg A. Det er derfor yderst uforståeligt at man uden videre godkender et anlæg der håndtere tons spildevandsslam og haveaffald årligt 400 meter fra en recipient med direkte tilførsel til et Natura2000 område med kommentaren: "..milekomposteringsanlægget må antages ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet" (citat WM Screening - Konlusion) 1.c Lugtgener På trods af de fremsendte beregninger for lugtemissioner fra anlægget, er vi langt fra overbevist om, at disse beregninger viser et retvisende billede af, hvordan lugtgenerne vil udarte sig i praksis. Vi henviser her bl.a. til Miljøstyrelsens vejledning: Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1985: afsnit 7.2: "Afkast fra lave kilder/åbne anlæg: "Åbne anlæg, som emitterer væsentlige mængder lugtstoj, bør undgås, fordi det i almindelighed er umuligt at kontrollere og/eller begrænse lugtemissionen. For sådanne anlæg varierer lugtemissionen meget kraftigt afhængig af en række ydre forhold som temperatur og vindhastighed. Mulighederne for at bestemme emissionen er ipraksis ikke til stede. " Det vil derfor i praksis for os som nærmeste nabo blive nærmest umuligt at klage over eventuelle lugtgener, da lugtemissionen vil ændre sig fra dag til dag, hvorfor eksakt måling/vurdering af fagmand ikke nødvendigvis vil give et retvisende resultat. Vi mener at der i forbindelse med dette anlæg, er taget meget lidt hensyn til nærmeste naboer og opland set i forhold til de lugtgener der kan forventes og som vil forringe områdets værdi/ejendomsværdi.

6 1.d Aerob Støv- og partikeldekomposition tillokalområdet Jf. punkt 14 i WM - redegørelse henvises til miljøgodkendelsen pkt. 2.5 side 15, hvor det anføres at: "der vil kunne forekomme støvgener" og at kommunen kan stille krav til minimering af støvmængden. Her er ikke stillet nogen form for øvre grænse forhold til emission fra anlægget, samt undersøgt hvad støvet fra anlægget kan/vil indeholde. Vil støvet indeholde svampespore, eller andre flygtige partikler skadelig for naboer og lokalmiljø? Svampespore og andre partikler kan forårsage allergiske reaktioner og luftvejsproblemer hos udsatte personer. Vi er derfor meget insisterende på, at der bør foretages og fremlægges dokumentation for, hvorledes luftbårne organismer og partikler kan spredes i forbindelse med det påtænkte anlæg. En vurdering, der igen påkræver og skal indbefattes i en WM- redegørelse. 1.e NH3-dekomposition til lokalområdet Jf. 34 i WM-screening anføres, at Ammoniakpåvirkningen fra anlægget vil medføre en kvælstofemission på "Højst 1769 kg NH3 N/år" svarende til "0,2 kg N/ha/år når kumulationen fra andre kilder er medtaget". Vi er på denne baggrund interesseret i at vide hvordan dette tal er fremkommet og hvilken beregningsform, der ligger bag? Er disse data direkte sammenlignelige med de forhold og det materiale påtænkt anvendt på dette anlæg? På Bjørnhøjgård er en fremtidig del af indtægtsgrundlaget opbygget omkring juletræer og pyntegrønt. Der er i de komme år påtænkt etablering af nobilis-pyntegrønt kulturer i forlængelse af den nuværende juletræsproduktion. NH3 dekomposition er i høj grad påvist som en væsentlig faktor til fremelskning af algebelægning hos både juletræer og især pyntegrønt, der i værste fald gør træer og grønt usælgelige. Hvis dekomposition fra anlægget forårsager algedannelse på disse kulturer kan det have meget alvorlige konsekvenser for Bjørnhøjgårds fremtidige indtægtsgrundlag. Igen må vi bede om en mere dybdegående undersøgelse af NH3-påvirkning fra anlægget via WM- redegørelse. 1.f Påvirkning af Bilag VI -arter i form af Odder og Flagermus Jf. WM- screening pkt. 30 anføres at: "Flagermusenes fourageringsmuligheder ikke vil blive ændret væsentligt som følge af projektet" og at kommunen ikke mener at: "projektet har nogen påvirkning på odderen s eventuelle tilholdssted længere opstrøms i bækken". I den forbindelse ønsker vi meget gerne klarlagt, hvorledes man er fremkommet til dette resultat. Hvem har gennemgået arternes nuværende og potentielle tilknytning til arealerne? Er vedkommende faglig kompetent til at vurdere dette og hvorledes er undersøgelsen foretaget? Er der foretaget en nærmere vurdering/konstatering af eksempelvis hvilke flagermus der er tale om på Bjørnhøjgård - hvor de holder til, hvor de

7 fouragere samt populationsstørrelse? Som tidligere nævnt i tidligere indsigelse ved man, at flagermus fouragere fra 2-12 km fra det faste opholdssted. Hvordan har man konstateret at projektet ikke vil influere på flagermusenes fouragering? I forhold til odderen beskrives det at kommunen ikke mener at: "projektet har nogen indvirkning pa odderens eventuelle tilholdssted længere opstrøms i bækken". De samme spørgsmal gør sig igen her gældende som ovenfor nævnt. Hvem har foretaget denne vurdering mv.? Når man i WM-screeningen anfører at projektet ikke har indvirkning på odderens opholdssted længere opstrøms i bækken. Hvorfor skulle denne del være attraktiv for odderen hvis forholdene var var forringet i forhold til i dag? Bør dette ikke klarlægges før man giver tilladelse til et anlæg der giver risiko for forringelse af levevilkår for både odder og andre organismer? Så vidt vi ved er forholdene for flagermus og odder ikke blevet specifikt klarlagt af fagperson for det pågældende projekt, hvilket vi mener er yderst væsentligt for projektets godkendelse. Dette bør foretages både gennem WM-redegørelse og gennem konsekvensvurdering efter habitatdirektivet. 1.f Mangelfuld redegørelse for landskabsæstetikllandskabsanalyse/beplantning Jf. pkt. 33, hvor landskabsmæssige hensyn vurderes, er der ikke beskrevet/kommenteret i forhold til æstetiske forhold i forbindelse med anlægget. Det er beskrevet at der skal anlægges beplantning rundt om hele arealet. Før dette er veletableret og yder sin funktion går der ca. 10 år før træer og buske har den fornødne højde. Miljøgodkendelsen beskæftiger sig praktisk talt ikke med denne problemstilling. Både i forhold til lyd, støj, partikler og æstetik bør der derfor foretages en supplerende/midlertidig afskærmning i form af hegn/anden afskærmning som virker både lydisolerende og lægivende samt afskærmer anlægget fra omgivelserne. Yderligere mener vi at den påtænkte beplantning ikke er bred nok, da træer og buske virker absorberende i forhold til støj, støv, lugt og øvrige partikler. Læeffekten er desuden afgørende for denne funktion. Det ser ud til at beplantningen maksimalt er meter bredt? Minimum meter vil forbedre effekten væsentligt. Desuden bør der stilles krav til sammensætningen af trælbuskarter anvendt i beplantning der kan give den bedst mulige læ- og dækningseffekt. Både på kort og lang sigt. En plejeplan til vedligehold af læhegnets funktion bør også udformes for at sikre en vedvarende bund læ-effekt. Efter vores mening mangler alt dette i den fremsendte miljøgodkendelse. Hvorfor er dette nødvendigt? Fordi, hvad hvis ansøger vælger at anlægge 3 rækker med ren poppel OP42 hele vejen rundt, hvorved han mener at kravene er opfyldt? Dette giver den ønskede effekt i 1-2 år- herefter har beplantningen ingen værdi for omgivelserne, uden der er mulighed for at gøre noget ved det. 2. Spørgsmål vedr. interesseparter ved etablering af Milekomposteringsanlæg Milekomposteringsanlægget skal anvende en stor mængde have-parkaffald samt spildevandsslam. Dette materiale skal selvfølgelig tilføres for at produktionen kan påbegyndes.

8 Vi har interesse i at vide hvilke leverandører, anlægget? som skal levere disse materialer til Så vidt vides vil det tilførte materiale hovedsageligt stamme fra genbrugspladser og spildevandsanlæg, som drives af kommunerne. Vil Randers Kommune være en af leverandørerne til dette anlæg, og yderligere- hvilke kommuner vil blive leverandør til anlægget? I dag sendes spildevandsslam til tyske anlæg, hvilket selvfølgelig er omkostningstungt. Er hensigten at nedsætte omkostningerne i forbindelse med spildevandsslam ved at anvende et privat firma til at bortskaffe dette restprodukt? Vi ønsker klarlagt om Randers Kommune (eller hvilke andre kommuner) har/vil få økonomisk fordel af etablering af milekomposteringsanlæg her i området. Er dette tilfældet, bør sagen vurderes af udenforstående og WM-redegørelse bør foretages for at forhindre eventuel inhabilitet, før sagens godkendelse. 3. Placering af anlægget set ud fra æstetiske, nabornæssige og lokalområdemæssige forhold. Gennem anførte punkter og indsigelser mener vi at anlægget med placering på Amaliegårds jord vil tilføre området et yderst generende element som vil indvirke negativt på både landskabet, miljøet fauna og livsvilkår for nærmeste naboer og områdets beboere generelt. Gennem de seneste 10 år har vi i området allerede set store forandringer med landskabet omkring med SSN som Nabo. Flere kilometer læhegn er blevet fjernet og markstørrelserne er kun blevet større, mens flora og fauna har mistet både levesteder og ledelinjer i landskabet. Skal området yderligere forarmes med både lugtgener og forureningsfare og tung trafik? Tiltag som disse vil kun medvirke til at gøre området endnu mere affolket end det allerede er. Er det hvad kommunen ønsker? At affolke i stedet for at befolke? Vi opfordrer derfor endnu engang til at komme til fornuft og give afslag på anførte ansøgning. I modsat fald vil denne skrivelse med sikkerhed blive bedt videresendt Mi Ijøklagenævnet. til vurdering hos Vi håber snarest på svar vedrørende ovenstående indsigelser og spørgsmål. Med venlig Hilsen Niels Christian Gerdes-Nielsen Hanne Gerdes-Nielsen Jens Christian Gerdes-Nielsen

9 Randers Kommune Miljø og Teknik Laksetorvet 8900 Randers C Vedrørende / P Stangerum den 14 juli 2014 Kommentarer fra gruppen Naboer samt borgere omkring Amaliegården - i Øster Kondrup, Stangerum,Vinstrup samt på Bjørnhøjgård til: Udkast til miljøgodkendelse af Milekomposteringsanlæg Amaliegården, Landevejen 27, 8970 Havndal Vi anerkender, at man i det nu foreliggende nye forslag til slamkomposteringsanlæg har været imødekommende i forhold til nogle af de indvendinger, vi fremsatte sidste år. Det gælder fx ændret placering af anlægget, væsentligt forøget krav til størrelsen af perkolatbeholder, indskrænkning af tidsrum for støjende aktiviteter samt sænkning af max accepterede lugtenheder LE hos nærmeste nabo. Alligevel er der stadig forhold, som vi er meget bekymrede for. A: Lugtgener 1: Uanset, hvor mange teoretiske beregninger der henvises til, viser de praktiske erfaringer, at det netop er ved åbne milekomposteringsanlæg og især dem, der komposterer spildevandsslam, at der er de største problemer med lugtgener. Vi henviser, som i vores kommentarer til 2013-ansøgningen til: Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1985: afsnit 7.2: Afkast fra lave kilder/åbne anlæg: Åbne anlæg, som emitterer væsentlige mængder lugtstof, bør undgås, fordi det i almindelighed er umuligt at kontrollere og/eller begrænse lugtemissionen. For sådanne anlæg varierer lugtemissionen meget kraftigt afhængig af en række ydre forhold som temperatur og vindhastighed. Mulighederne for at bestemme emissionen er i praksis ikke til stede. (Vores fremhævelser) og: Miljøstyrelsens svar på en klage: Miljøstyrelsen 22 juni 2006 Miljøstyrelsen ændrer miljøgodkendelse af [A] Holsted: Side 9: Lugt Det er Miljøstyrelsens generelle erfaring, at der ikke er problemer med lugt fra kompostering af haveaffald, hvis komposteringsprocessen foregår under optimale forhold. Derimod konstateres der ofte lugtproblemer, hvis der opstår anaerobe forhold i komposteringsmiler eller lagre. Desuden konstateres ofte lugtproblemer i forbindelse med kompostering af slam. I Miljøstyrelsens lugtvejledning (nr ) anbefales det, at maksimumkoncentrationen af

10 2 lugtstoffer (1 minuts midlingstid) ikke bør overskride 5-10 gange lugttærsklen ved jordoverfladen uden for virksomhedens skel i boligområder. Dette svarer til en vejledende grænseværdi på 5-10 lugtenheder/m³ (LE/m³), og værdien kaldes B-værdi. Miljøstyrelsen anbefaler på denne baggrund normalt, at B-værdien for lugt ikke bør overstige 10 LE/m3 i erhvervs-, industri- og landbrugsområder og 5 LE/m3 i rene boligområder. I relation hertil skal Miljøstyrelsen bemærke, at en lugtgrænseværdi på 5 LE/m3 ikke er ensbetydende med, at komposteringen på [A]s anlæg er lugtfri.. (vores fremhævelse) og: Side 12 Der foreligger ikke analyseresultater, som viser variationen mellem målinger i den samme proces. Det er Miljøstyrelsens generelle opfattelse, at usikkerheden ved sådanne målinger er meget stor og styrelsen vurderer, at det er praktisk umuligt at finde den sande værdi for lugtemissionen eller blot at sikre en definition på, at der udtages en repræsentativ måling, for eksempel ved maksimal normal drift. (vores fremhævelse) og senere side 14 angående afstand: Driften af [A] s komposteringsplads har siden oprettelsen angiveligt medført betydelige lugtklager fra de omkringboende i op til en afstand af 1,3 km. Det omtalte anlæg [A] Holsted er oven i købet et lukket anlæg (i haller)!!!! (Vores kommentar) Miljøministeriet, by- og landskabsstyrelsen, februar 2008: Renseteknik- oversigt over ny miljøteknologi indenfor spildevandshåndtering: Slamkompostering...ved milekompostering...i åbne miler kan der forekomme lugtgener for anlæggets naboer... Miljøministeriet, Miljøprojekt 1212, 2008 afsnit 2.1.2: Lugtgener fra komposteringsanlæg....fælles for alle udmeldinger om lugtgener er følgende: Lugtgener opstår i forbindelse med håndtering af miler, dvs. aflæsning, oplægning, vending eller sortering til/af milerne Lugtgenerne er betinget af særlige vejrsituationer som f.eks. høj luftfugtighed og særlige vindretninger. Med henvisning til dette bør der udvikles en række anbefalinger til den daglige drift, som kan indarbejdes i de enkelte anlægs driftsinstrukser, således at lugtgener minimeres. Af de klagesager, som Miljøstyrelsen behandler vedr. kompostering, omfatter hovedparten kompostering med spildevandsslam. Af ovenstående tabel 1 fremgår ligeledes, at der forholdsmæssigt er flest klager, når der komposteres med organisk affald og spildevandsslam. Med baggrund i ovenstående og da driftsprocesser så som aflæsning, oplægning, vending, sortering i princippet er ens for alle typer kompostering blev der efter screeningen valgt i projektet at fokusere på lugt/drift fra anlæg, der komposterer spildevandsslam... (Vores fremhævninger)

11 3 2: Ammoniakdampe: Ansøger er åbenbart selv klar over en problematik i forhold til ammoniakdampe. I ansøgningen fra 2013 (tidligere ansøgning) skriver ansøger, at:.udbringning af perkolat vil ske i overenstemmelse med reglerne om god landmandspraksis, således at lugtgener og evt. ammoniakfordampning begrænses (vores understregning) Dvs. at ansøger regner med, at der ER lugtgener i hvert fald ved udbringning af perkolat. Hvordan vil indholdet af ammoniakdampe fra eventuel udbringning af perkolat på omkringliggende marker være? Bjørnhøjgård har en produktion af juletræer og frygter skader på disse som følge af ammoniakdampe. B: Risiko for forurening af Kastbjerg Ådal (Natura 2000 område) 1: I bilag A (screeningsskema) pkt. 30 anfører I, at Øster Kondrup Bæk løber ca. 400 m fra projektplacering, hvilket vi fortolker som, at det dermed vurderes at være i sikkerhed i forhold til et evt. uheld ved anlægget. Vi kan tilføje følgende: Langs Hadsundvejen er der etableret grøfter på begge sider, - således også på den østlige side, hvor grøften selvfølgelig har sin bund lavere end det omgivende terræn, som endda i forvejen skråner ned mod vej og grøft. Laveste sted i grøften findes i det nordlige hjørne mellem Hadsundvej og Amdalvejen (lige vest/sydvest for det påtænkte anlæg). Fra dette hjørne er der en rørlagt vejunderføring under Amdalvejen, direkte herefter igen en vejunderføring tværs under Hadsundvejen over til en grøft langs den sydlige side af Kondrupgårdsvej. Længere nede ad denne vej, hvor der er autoværn på begge sider, er der en rørlagt vejunderføring under Kondrupgårdsvej, som leder til åben grøft gående nordpå. Efter en strækning med åben grøft er grøften derefter rørlagt, inden den til sidst munder ud i den åbne bæk, Øster Kondrup Bæk med udløb i Kastbjerg Å. Dette kan ikke betyde andet end, at der simpelthen er konstrueret et system, der direkte er beregnet på at lede eventuelt overfladevand fra østlige side af Hadsundvejen ud for Landevejen 27, hvor slamkomposteringsanlægget påtænkes opført, og direkte til Kastbjerg Å. Har man fra kommunens side fuldstændig overset dette afvandingssystem? 2: I 2002 søgte gårdejer Jens Peter Kristensen, Vinstrupvej 4, 8970 Havndal om tilladelse til udvidelse af sin besætning til 300 søer på ejendommen Hedager 11, Stangerum 8983 Gjerlev, som han på dette tidspunkt var ejer af. J.P. Kristensen fik fra daværende Århus Amt afslag, med den begrundelse, at der fra ejendommen var afvanding til Kastbjerg Å/Mariager Fjord via et sammenhængende grøft-/ vejunderførings-/og bækforløb. Altså en fuldstændig parallel til det påtænkte komposteringsanlæg på Amaliegård, hvad angår forbindelse til Kastbjerg Å. 3: I 2002 blev familien Gerdes, Landevejen 25 af daværende Mariager Kommune pålagt at etablere 2 nye nedsivningsanlæg til spildevand fra ejendommens 2 boliger. Påbuddet var begrundet i risikoen for forurening af Kastbjerg Å via grøfter og bæk. Tilsvarende gjorde sig gældende for ejendomme i Øster Kondrup.

12 4 Alene med henvisning til ovenstående 3 punkter er det os helt uforståeligt, at kommunen i forbindelse med et anlæg, der skal håndtere tons spildevandsslam og have- parkaffald årligt, konkluderer:...at etableringen af milekomposteringsanlægget må antages ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet. (citat: bilag A screeningsskema, konklusion) og: Internationalt (Natura 2000)...der vurderes at projektet ingen påvirkning har på Natura 2000 området (citat: bilag A screeningsskema, pkt. 30) (NB: Hverken i pkt. 30 eller 31 er der i øvrigt foretaget afkrydsning) C: Grundvand og boringer 1: I bilag A (screeningsskema) pkt. 24 anfører I: Matriklen, hvorpå komposteringsanlægget ønskes at være beliggende, er i Regionplan 2005 (Vandplan ) udlagt som område med drikkevandsinteresser (OD). (vores fremhævelse) Arealet for de ansøgte placeringer ligger hverken indenfor 300 meters beskyttelseszone til vandværksboringer eller indenfor et fastlagt indvindingsopland til vandværksboringer. I forhold til de omkringliggende vandindvinger, både private drikkevandsboringer og vandværksboringer vurderes det, at en eventuel forurening i forbindelse med komposteringsanlægget ved Amaliegården (Landevejen 27) ikke vil forurene omkringliggende drikkevandsindvindinger. Det vurderes derfor, at det ikke er i strid med drikkevandsinteresserne at placere et komposteringsanlæg på den ansøgte lokalitet. Samtidig har I i forbindelse med nabohøringen af 30/ vedlagt et luftfoto af matr. Landevejen 27 med angivelse af det påtænkte anlæg. På dette foto er der angivet en vandboring på ejendommens gårdsplads. Tidligere ejer, Niels Vissing, oplyser til os, at dette er en drikkevandsboring. Den ligger således indenfor 300m-zonen! Har kommunen overset denne boring? Desuden oplyser Niels Vissing, at der umiddelbart vest for de eksisterende bygninger ved den asfalterede indkørsel til ejendommen, ligger en markvandingsboring. 2: Naboejendommen Bjørnhøjgård, Landevejen 25 har privat drikkevandsboring. Familien her fortæller, at når tidligere ejer Niels Vissing på Amaliegård brugte store mængder vand, kunne de registrere, at deres egen boring løb næsten tør. Der må derfor være en tæt sammenhæng mellem vandforsyningerne til de 2 ejendomme. 3: Stangerum Vandværk med sin boring ca. 800 m ssv for det påtænkte anlæg samt yderligere 4 private boringer i Stangerum ligger ganske vist udenfor 300 m zonen, men man kan jo ikke afvise, at de vandlag, der leverer vand hertil, måske har deres udspring tættere på Amaliegård. På det møde, vi havde med jer 18/ i forbindelse med 2013-ansøgningen om slamkomposteringsanlægget med placering øst for Amaliegård, forklarede I, at en frygt for forurening af drikkevand ved Bjørnhøjgård var helt ubegrundet, da vandet her netop her ikke bevæger sig i nordlige og østlige retninger. Det må således bevæge sig i sydlige og vestlige retninger! På den baggrund vil en frygt for en forurening af drikkevand i Stangerum ikke være helt ubegrundet.

13 5 4. Hvilke krav agter kommunen at stille til den faste belægning på arealet, som skal bruges til kompostering? D: Spildevand: I kommunens pkt. 2. VURDERING OG BEGRUNDELSE afsnit 2.10 Spildevand skriver I: Spildevandet fra vaskepladsen af maskiner samt befæstet arealer skal opsamles, for at det ikke skal forurene det omkringliggende miljø... og i screeningsskema pkt. 9 skriver I: Der vil ikke være behov for vand i forbindelse med anlægsfasen eller i daglig drift. (Vores fremhævelse) Hvordan hænger de 2 ting sammen? Hvilke krav stilles der til opsamlingen af spildevandet? Skal der i øvrigt ikke være mulighed for befugtning af milerne i tilfælde af udtørring? E: Støvgener Til dette punkt vil vi gerne have oplyst, om der på noget tidspunkt i arbejdsprocesserne kan opstå støv indeholdende svampesporer. F: Afskærmning og beplantning: Lugt- og støvgener kan nedsættes væsentligt ved hjælp af afskærmende beplantning. Men hvis beplantningen skal have effekt, skal den have et betragteligt omfang både i bredde og højde. Det tager mindst år før en sådan nyplantning har vokset sig tilstrækkelig høj og tæt til at yde den ønskede effekt. Vi mener, at kommunen også på dette punkt skal stille udspecificerede krav til omfanget af beplantning samt plantevalg. Hvilke krav vil kommunen i øvrigt stille til afskærmning i de år, der vil gå, før beplantningen er stor nok til at have afskærmende effekt?

14 6 Afsluttende bemærkninger: Det forekommer os, at flere af de vurderinger, kommunen har foretaget, er truffet på et helt utilstrækkeligt grundlag. Vi mener derfor, at kommunens konklusion om, at projektet IKKE er VVM-pligtigt, må revideres, således at en VVM-redegørelse er et mindstekrav inden en eventuel projektgodkendelse. På vegne af Naboer til Amaliegården: Jens Peter Kragh, Kondrupvej 30, 8970 Havndal Per Villadsen, Splitad 4, 8970 Havndal Aksel Bay-Smidt, Splitad 2, 8970 Havndal Jens Peter Kristensen, Vinstrupvej 4, 8970 Havndal Niels Christian Gerdes-Nielsen. Landevejen 25, 8970 Havndal og beboere i Stangerum og Vinstrup Venlig hilsen Bent Overaa Tinghøjvej 81 Stangerum 8983 Gjerlev Tlf mobil: overaa@mail.tele.dk Kopi sendt til: Danmarks Naturfredningsforening Foreningen af Vandværker i Danmark

15 Randers Kommune Miljø og Teknik Laksetorvet 8900 Randers C Vedrørende / P Stangerum den 2. august 2014 Supplerende kommentarer fra gruppen Naboer samt borgere omkring Amaliegården - i Øster Kondrup, Stangerum,Vinstrup samt på Bjørnhøjgård til: Udkast til miljøgodkendelse af Milekomposteringsanlæg Amaliegården, Landevejen 27, 8970 Havndal Vedrørende: 2.Vurdering og begrundelse, afsnit 2.2 Placering/fysisk planlægning samt screeningsskema pkt. 30: Ang. risiko for forurening af Kastbjerg Å: Det er ved skybrud/voldsomme tøbrud, at de lokale bemærker, at hele afvandingssystemet med grøfter og vejunderføringer (omtalt i det tidligere indsendte) bliver vandførende i modsætning til andre perioder, hvor de ligger mere eller mindre udtørrede hen. Ved et skybrud med fx 50 mm regn vil der alene på det egentlige komposteringsområde falde l vand. Vi frygter, at der i sådan en situation kan opstå en eller flere af følgende utilsigtede omstændigheder: a: Rørsystemet til perkolattanken samt de opsamlingsriste, der måtte være i bunden af komposteringspladsen kan muligvis få problemer med at aftage så store mængder vand på så kort tid (en parallel til de problemer, man ser ved almindelige vejriste.) b: En del af milernes iblandede neddelt have-/parkaffald kan blive skyllet ud af milerne og lægge sig som et spærrende lag oven på ristene(også en parallel til, hvad man ser ved alm. vejriste). c: En del af perkolattanken ligger over jordniveau, d.v.s at perkolatet hertil må skulle pumpes op. Voldsomt tordenvejr, som ofte forekommer samtidig med skybrud, med eventuel efterfølgende strømafbrydelse, vil kunne sætte en sådan pumpe ud af kraft. d: Endelig kunne perkolattanken på et skybrudstidspunkt være så opfyldt, at der ikke måtte være plads til ret meget mere. Hver enkelt af ovennævnte situationer vil kunne få som følge, at der sker et ukontrolleret udslip af perkolat til omgivelserne d.v.s. i første omgang til grøften langs Landevejen, og derefter som tidligere beskrevet via det anlagte afvandingssystem - direkte videre til Kastbjerg Å.

16 Vedrørende: 2.Vurdering og begrundelse, afsnit 2.4: Jord og Grundvand: Som vurderingsgrundlag for perkolattankens nødvendige kapacitet angiver I en forventet nedbør på 0,4m3/m2 årligt, - altså en nedbørsmængde på 400mm pr. år. Hvordan er I nået frem til dette tal? Ingen steder i Danmark ligger den gennemsnitlige årsnedbør så lavt. I vores område endda over 700 mm/år. (Kilde: DMI) Er forvaltningens beregning af perkolattankens nødvendige opbevaringskapacitet på den baggrund korrekt? Dertil kommer, at man i månederne 1. oktober til 1. februar ifølge udbringningsreglerne er udelukket fra at køre perkolat på markerne, og at netop vinterhalvåret er den mest nedbørsrige årstid og samtidig med laveste fordampning, desuden at vejrlig ikke sjældent forhindrer markarbejde helt hen til april måned. Man kan derfor forvente at skulle opbevare endda særligt store mængder perkolat i en meget lang periode. Er der taget tilstrækkelig højde for det? Vedrørende: 2.Vurdering og begrundelse, afsnit 2.5 Luft og støv, samt screeningsskema pkt.17: Lugtgener: I henviser flere gange til en OML-beregning foretaget den 24. april 2014, som konkluderer, at LE/m3 ved nærmeste nabo er beregnet til max. 4 LE/m3. Dette er altså en teoretisk beregning. Samtidig bør man bemærke, at I hver gang i parentes anfører: 0-2 uger beregning. Sammenholder man dette med jeres eget udsendte, Bilag 2 Lugtvurdering (side 23), og vedlagte kurve m.m. over lugt-emission (Vores bilag A), ser man, at lugt-emissionen ved etablering af en mile er væsentligt højere end niveauet 2 uger senere. Er der således i jeres OML-beregning tale om et gennemsnit over de 2 uger. Hvad vil LE/m3 fx være i starten af komposteringsprocessen? Under hvilke vejrforhold er beregningen, som vist på side 24 i nabohøringen, foretaget? Under lavtryk eller højtryk? og med hvilken vindretning, vindstyrke, luftfugtighed, årstid og temperatur? - eller er der her også tale om et gennemsnit af samtlige faktorer? I bilaget oplyses endvidere, at ansøger regner med 4 årlige leveringer. På årsbasis er oplyst at anlægget m.h.t. spildevandsslam/have-/parkaffald skal modtage i alt t. - altså t./pr. Gang. En lastbil rummer ca. 30 tons. Skal mindst100 lastbiler levere affaldet på én og samme dag? Eller spredes leveringerne over flere dage? - Mere præcist: hvor hyppigt vil der blive tilført nyt spildevandsslam og have-/parkaffald? Dette spiller i allerhøjeste grad ind på problemet med lugtgener, idet disse jf. ovenstående netop er allerhøjest, hver gang der tilføres nyt slam og først for alvor når et måske acceptabelt lugtniveau efter ca. 14 dage. Endvidere vil der blive tale om en meget stor trafikal belastning på den i forvejen belastede Handsundvej.

17 Vedrørende: Anlæggets kapacitet: Screeningsskema pkt. 5: Der tilføres spildevandsslam og have-/parkaffald: Sand: Kalcineret kalk: I alt tons årligt tons årligt. 300 tons årligt tons materiale Hvad består de resterende tons af, når den samlede produktion angives til tons årlig? På vegne af Naboer til Amaliegården: Jens Peter Kragh, Kondrupvej 30, 8970 Havndal Per Villadsen, Splitad 4, 8970 Havndal Aksel Bay-Smidt, Splitad 2, 8970 Havndal Jens Peter Kristensen, Vinstrupvej 4, 8970 Havndal Niels Christian Gerdes-Nielsen. Landevejen 25, 8970 Havndal og beboere i Stangerum og Vinstrup Venlig hilsen Bent Overaa Tinghøjvej 81 Stangerum 8983 Gjerlev Tlf mobil: overaa@mail.tele.dk Kopi sendt til: Danmarks Naturfredningsforening Naturstyrelsen