Gardehusaren Nr. 2 - April årgang

Transkript

1 Gardehusaren Nr. 2 - April årgang

2 Indhold nr. 2 Regimentschefens leder...3 KPKMP ekskursion til Tedworth House...4 Et nytårseventyr...5 ST/II GHR gik højt!...6 Navnenyt...8 Forsidebillede: Kamppausekompagniet (daværende 4/I) under deres skydeperiode. Foto: KP K.N. Frandsen. Et brandgodt samarbejde...8 En vinterkold værnepligtsopstart II PNINFBTN skydeperiode Gardehusaren udgives af Gar de hu sar re gi mentet i samarbejde med Sjællandske Liv re gi ments Soldaterforening og Danske Gar de hu sar forenin ger, hvis pro tek tor er: Hans Kongelige Højhed Kronprinsen. Bladet fordeles til alt tjenst gø ren de personel ved Gar de hu sar re gi men tet og ud sen des til alle med lemmer af Sjæl land ske Liv re gi ments Sol da ter for ening og Gar de hu sar for enin ger ne i ind- og ud land samt per so nel i international tjeneste. Opklaringsbataljonen til parade At håndtere Danske Gardehusarforeninger...18 Sjællandske Livregiments Soldaterforening...25 Hvad skal det nytte?...26 Redaktion: Kaptajn Lars Nordmann, ansvarshavende redaktør Oberstløjtnant Knud Skafte, redaktør Oversergent Mikael Klynder, redaktør Bladudvalg: Oberst Ib Hedegaard Sørensen Oberstløjtnant Knud Skafte tlf Freddy Rasmussen tlf (adresseændringer) Ole Bent Pedersen Helmer Christensen Hans-Erik Bonde tlf Kaptajn Lars Nordmann Oversergent Mikael Klynder Redaktionens adresser Lokalstof: OS Mikael Klynder, FSBM 1/V UDDBTN, Tlf.: mikael@klynder.dk Redaktionens meninger må ikke ta ges som udtryk for regimentets officielle standpunkter. Ligesom re dakti o nen ikke be hø ver at dele den op fat tel se, for fat te re af de for skel li ge ar tik ler giver ud tryk for. Trykt oplag: 5000 Repro & tryk: Slagelsetryk Marketing ApS Bladet udkommer 6 gange årligt Annoncetegning: Slagelsetryk Marketing ApS Rosengade 7C, 4200 Slagelse Tlf.: , Fax: , info@slagelsetryk.dk Nogle få bemærkninger vedr. aflevering af materiale til bladet Billeder sendes som selvstændige filer, ikke indlejret i f.eks. et Worddokument. Send billederne i højest mulige opløsning. Husk at angive en billedtekst, så folk er klar over hvad de ser på billedet. Vedrørende selve artiklen, så husk at angive hvem forfatteren er, især når man fremsender artikler på andres vegne. "Deadlines for Gardehusaren i 2012" Juni nummer: 28. april August nummer: 18. juni Oktober nummer: 30. august December nummer: 29. oktober Tjenesteblad for Gar de hu sar re gi men tet og foreningsblad for Sjællandske Livregiments Sol da ter for ening og Danske Gardehusarforeninger 2 2/2012

3 Velkommen hjem til ISAF hold 12 Midt mellem februar nummeret og april nummeret har vi hjemtaget hold 12 fra Afghanistan. Igen har GHR leveret et IKK KMP samt fyldt en del huller. Lad mig også her udtale min og regimentets dybtfølte tak til hold 12 for den kæmpe indsats I har leveret. Der er måske en tendens til at tale os hjem fra Afghanistan, men det er utroligt vigtigt vi holder fast og fortsat går på med fuld styrke, når vi opstiller og udsender enheder. Opgaven er mindst ligeså vigtig nu og i fremtiden som den var, da store dele af forsvarets fokus var her og det omkringliggende samfund udviste stor interesse i vores opgaveløsning. Det kunne godt virke som det er aftagende derfor denne opfordring til alle om at holde fast. Vi er først i mål, når den sidste husar har forladt Afghanistan indtil da skal den have fuld skrue med uddannelse og materieltildelinger til vores ISAF hold! Heller ikke hold 12 undgik tab. Vores IKK KMP havde en særdeles hård opstart i september måned med mange sårede husarer. Vi mistede desværre også en husar, Jacob Sten Lund Olsen den 3. september som omtalt i oktober nummeret af Gardehusaren. I februar ved kompagniets hjemkomst havde vi besøg af Jakobs pårørende og lagde sammen med kompagniet en krans ved vores Mindeanlæg. Vi glemmer ikke vore faldne helte og Jakob er nu en af dem. Vi fik desværre også hjemtaget en delingsfører i september måned. Han blev senere suspenderet og tiltalt. Hans sag er endnu ikke kommet for retten, hvilket er noget uforståeligt. Regimentet har igennem hele perioden bakket fuldt op om premierløjtnanten, og lad mig også her udtale min fulde opbakning og støtte til ham! RC 2/2012 3

4 Kamppausekompagniets ekskursion til Tedworth House Af: kaptajn K.L. Hansen. En ekskursion til UK eller USA for at lære om deres erfaringer med behandling af kampskadet personel, har længe været på ønskelisten hos KPKMP. mandag d. 6/2 til tirsdag d. 7/2 var RC, CH, NK og KDOBM fra KPKMP og repræsentant fra HOK på besøg i Sydengland og London, for at suge til os af briternes erfaringer. Indledningsvis gav CH KPKM P/ GHR en kort briefing om KPKMP oprettelse, opgaver og ansvar så briterne kunne se hvilken ramme vi arbejder i og dermed bedre forstå hvorfor vi var interesserede i at besøge dem. Den britiske Army Recovery Unit var repræsenteret ved alle sine nøglepersoner, hvorfor de efterfølgende briefinger gav et overordentligt grundigt kendskab til deres måde at bringe den kampskadede soldat gennem systemet, oftest mhp. endelig udslusning af Hæren. Briefingerne bar tydeligt præg af, at det britiske forsvar er væsentligt større og derfor har flere ressourcer og et bredere ansvarsområde, end det danske. Ansvarsområder, der ikke falder ind under det britiske forsvar, bliver typisk varetaget af civile velgørenhedsorganisationer, der udelukkende baserer sig på private tilskud og donationer. Således er der en afgørende forskel fra KPKMP arbejde, der baserer sig på KMP og Forsvarets Veterancenters egne ressourcer i tæt samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen. Efterfølgende førte DK FO UK Army os til Personnel Recovery and Assessment Centre (PRAC) Tedworth House, hvor vi fik orientering om den række kursusaktiviteter, der finder sted på selve Tedworth House og de øvrige aktiviteter, som centrets ansatte gennemfører uden for huset. Også her blev der orienteret grundigt af de rette ressourcepersoner, hvilket gav endnu bedre indsigt i samspillet mellem militære og civile organisationers samlede opgaveløsning til fordel for den enkelte kampskadede soldat. Tedworth House er et gammelt herresæde og danner en imponerende, men også værdig og afslappende, ramme om arbejdet med deres mange sårede, skadede og syge soldater. Tirsdag førte RC an på turen gennem London, hvor besøget inkluderede orientering af Forsvarsattacheen på den danske ambassade, besøg ved Parlamentet og Horse Guards, samt et enkelt eller to besøg på egnede pubs og restauranter. KPKMP har lært mange ting af besøget og en del af dem er vi allerede i gang med at indarbejde i vores dagligdag. Men vi erfarede også, at mange af de ting vi i forvejen laver, er lig det briterne gør med deres kampskadede soldater. Vi tror derfor på, at en kampskadet husar får en ordentlig og god behandling ved Gardehusarregimentet. 4 2/2012

5 En oplevelse fra gamle dage beskrevet af menig Jørgen Halse Leth, indkaldt til Roskilde 11. februar 1955 på hold 1955 I. Et nytårseventyr Af: Jørgen Halse Leth I resten af soldatertiden i Slagelse kom Jørgen ofte hos familien, når han ikke havde kasernevagt. Det udviklede sig til, at han fik lov at tage en soldaterkammerat med. Han blev kaldt lillebror. Det blev også til flere lån af familiens sommerhus ved Stillinge Strand. En enkelt gang med 18 overnattende gæster. Alt i alt en skøn soldatertid. Fra venstre: Bent og hans hustru med hunden samt Ruth og Jørgen De økonomiske midler var små i 1955 også for soldaterne på Slagelse Kaserne, så i begyndelsen af december måned blev holdt et møde med velfærdsofficeren, premierløjtnant K.D. Jørgensen. Her blev velfærdsofficeren sammen med soldaterne enige om, at sætte en lille annonce i en lokal avis fra Slagelse. Han mødte op på adressen på 1. sal og ringede på. En ældre dame lukkede op og sagde: Næh lille soldat, det er ikke her. Du skal op oven på. Da Jørgen nåede derop, ringede han på og blev straks modtaget af fire piger, som ville se, hvem de havde inviteret til Nytårsfest. Efter undertegnedes modtagelse af ovennævnte, blev metoder, som anvendes i Sporløs, taget i brug og inden længe var sagen på plads. På samme adresse bor i dag sønnen Bent. Han var med på ideen om, at det kunne være sjovt at mødes med Jørgen efter 55 år i uvished og genopfriske minder fra deres mange timer sammen. Bent tog kontakt til sin søster Ruth og hun sagde straks ja. Mødestedet blev naturligvis på adressen i Slagelse. Ordlyden blev Gør julen og nytåret hyggeligt for en soldat da det ikke er alle, som kan komme hjem og fejre Jul eller Nytår hos familien. Det blev også understreget, at der ikke på nogen måde skulle laves særlige foranstaltninger for soldaterne. Det at komme i et privat hjem jule- eller nytårsaften, vil være tilstrækkeligt for dem. Resultatet blev, at alle, som ikke havde kasernevagt juleaften og som ikke ville tage hjem, kom ud til familier i nærområdet. Det viste sig, at det var sønnen og svigerdatteren, som boede oven over forældrene. Søsteren var kommet hjem og da man manglede en bordherre for at blive otte personer/ fire par, havde familien valgt at tage mod tilbuddet fra kasernen. Aftenen blev skøn i samvær med søde og selskabelige mennesker. En af dem var en sergent fra Slagelse, som Jørgen dog ikke kendte. Fra venstre: Ruth, Bent og Jørgen Jørgen blev ringet op og efter lidt koordination af kalenderen blev der iværksat et sporløsmøde den 16. november Det blev en varm velkomst og snart gik snakken et par timer ved et veldækket kaffebord om omtalte nytårsaften i 1955 og mange af de oplevelser, som de fik sammen inden Jørgen blev hjemsendt fra Slagelse Kaserne i Bent er i dag 80 år, Ruth er 79 år og Jørgen er 76 år. Til nytårsaften kom der kun en enkelt henvendelse og da Jørgen Halse Leth (Jørgen) havde valgt at deltage i kampagnen, syntes de andre, at han skulle tage mod dette tilbud. Jørgen modtog en seddel, hvor der stod Bohsen, Eriksgade 4, Slagelse kl /2012 5

6 ST/II GHR gik højt! Af: OS O. M. Nielsen, SIGBM/II GHR SLAGELSE NÆSTVED KORSØR VI SÆTTER TRYK PÅ DIT BUDSKAB Levering i små og store oplag! Ordretelefon: reklamebrochurer annonceproduktion papirlinie designmanual plakater & streamers imagekataloger medlemsblade direct-mail materialer tlf info@slagelsetryk.dk Rosengade 7 C Slagelse Medbring varmt tøj, men samtidigt skal I kunne bevæge jer i det, samt en nissehue. Omtrent sådan lød direktivet for stabens udviklingsdag, tirsdag den 29. november. STCH, KN M. A. Sørensen havde lagt en hemmelig plan, hvor dagen startede med at vi fik taget et billede foran vores bygning, iklædt de føromtalte nissehuer, som skulle bruges til BTN julekort. Heldigvis var vejret med os og der lå et fint lag sne på jorden, således at man rigtigt kunne se at julen nærmede sig. Vejret havde fået hjælp af vores LOGBM, som havde bestilt snestormen gennem systemet. Det er utroligt hvad der kan lade sig gøre i disse dage. Efter at have gravet vores biler fri af snedriverne, sådan husker jeg det i hvert fald, sad vi op og iværksatte fremrykningen mod vores endelige destination: KRAGERUPGÅRD. Kragerupgård ligger ca. 15 km nord for Slagelse og her er der nogle friluftsentusiaster og klatreglade mennesker, der har fået en god ide. I trætoppene i den omkringliggende skov har de oprettet 5 (6) klatrebaner af forskellig sværhedsgrad. Dagen gik ud på socialt samvær i træerne, en fridag fra kontoret samt en solid frokost. Det første der skete var en præsentation af vores instruktør og derefter en gennemgang af udrustningen, samt en sikkerhedsinstruks. Ikke noget problem for en flok garvede krigere, der bare skulle ud og bruge noget energi. Efter sikkerhedsinstruktionen fik vi forevist de forskellige baner. Der er som sagt 5 (6) baner derude. 2 grønne, 2 blå og 1 rød. Derudover som den sjette bane er der en lysegrøn, for de absolut mindst prøvede. Banerne starter for de flestes vedkommende i samme område, altså indenfor 50 meter af hinanden og ender alle sammen i centrum af området. Så man kunne i realiteten gå direkte fra den ene bane til den næste. Instruktørens eneste krav inden han slap de vilde hunde løs, var en prøvebane, således at han kunne se at vi havde forstået det som han havde snakket om i sikkerhedsinstruktionen. Heldigvis var der ingen uheld, eller andre misforståelser, så han slap os løs i trætoppene, med ( ) 6 2/2012

7 en sidste bemærkning om at der indtil nu, ikke havde været nogen der havde klaret alle banerne på samme dag. Javel ja, det vender vi tilbage til. Eftersom vi havde frit slag og bare skulle passe på med ikke at falde ned, var der stor aktivitet over hele linjen. Selv folk med højdeskræk var i gang, om end nogen lige skulle ned på jorden og trække vejret og mærke lidt fast grund. Ganske hurtigt bliver energien også brugt og armene begynder at blive slæbt efter en, men giv op, næ nej, det ligger ikke til stabsfolk. Tiden nærmede sig frokost og der var endnu ingen der havde nærmet sig den røde bane. Den stod jo nærmest midt i det hele og hånede os, uberørt, ubesejret og umenneskelig hård. Efter lidt snakken frem og tilbage, valgte undertegnede at se hvor hård den her røde bane egentligt var. Der var alligevel omkring 45 minutter til vi skulle spise og man skal jo ikke bare sidde og lave ingenting. Om ikke andet, så kunne jeg jo bare tage et par forhindringer og så kravle ned igen. Frygtløs og dumdristigt steg oversergenten til vejrs på den første forhindring, som var en klatre væg. Forpustet og træt nåede jeg toppen og fik at vide, at det først var nu den røde bane startede. Indrømmet, der blev jeg lidt lang i blikket. Nå, nu var jeg jo begyndt, så fremad gik det, ikke elegant, ikke i fin stil men til gengæld i følgeskab med en vis mængde bandeord. Fuld sving med at nå hen til den næste bane Efter et par forhindringer, hvor jeg stoppede for at få vejret og genoverveje min beslutning om at starte, gik det op for mig at vores logistik officer ligeledes havde taget udfordringen op. Pokkers også, så er man havnet i den velkendte situation med at være startet på noget som den første og derfor ikke kan stoppe, før den anden. Der var fuld fart gennem trætoppene, da resten af staben stod og heppede nede på jorden. I hvert fald indtil maden var færdig, så forsvandt de lige så langsomt. Efter en hård og udmattende klatretur, endte banen dog og det var rart at få fast grund under fødderne igen. Sulten og træt i både arme og ben, satte vi os alle til bords, klar til at indtage menuen bestående af kæmpe burgere af højlandskvæg med alt tilbehør og salat. Undertegnede indtog to stk. Efter frokosten var der stadig lidt klatretid til overs og en ung, håbefuld premierløjtnant ville også demonstrere sine evner på den røde bane. Således endte udviklingsdagen for stab/ii panserinfanteribataljon Gardehusarregimentet. Godt humør, masser af hygge og grin samt arme der blev slæbt hen ad jorden. Så for nu at vende tilbage til instruktørens bemærkning om at ingen havde gennemført alle baner samme dag, kunne vi konstatere at vi tog udfordringen op, kastede os ud i det og bestod. Værd at vide Åbningstider Regimentets kontorer: Mandag - fredag: Reception: Mandag - torsdag: Fredag: Cafeteria: Mandag - torsdag: Fredag: LSE-Linneddepot: Mandag og torsdag: Miljøgården: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Lukket Torsdag: Fredag I særlige tilfælde uden for daglig åbningstid tlf KØR/ELM SLA: Mandag - fredag: Munderingsdepot: Mandag - tirsdag: Onsdag Lukket Torsdag - fredag: Aflevering af mundering: Mandag - fredag: Efter aftale Galladepot: Mandag - fredag: Efter aftale Indkøber: Mandag - fredag Ammunition: Mandag - fredag: Efter aftale Service: Messer, møntvask, mønttelefoner findes i centerbygningen. Taxa: Slagelse Taxa tlf afhenter gerne på kasernen. Bus: Busrute 310 direkte mellem stationen og kasernen. Stoppested v. forhindringsbanen. Busruterne 30, 31 og 88 stoppested på Næstvedvej ved kasernens indkørsel. 2/2012 7

8 Navnenyt Udnævnt til tjenestemand Udnævnelse til løjtnant af reserven Onsdag den 1. februar 2012 blev Mads Christian Binau udnævnt til løjtnant af reserven, udnævnelsen blev foretaget på Regimentchef oberst Tommy. M. Paulsens kontor, ved en mindre ceremoni. LT skal gøre tjeneste i kamppausekompagniet frem til sommer. 1. marts 2012 blev seniorsergent Steffen B. Karlsson (tv.) og seniorsergent Mike G. Hansen (th.) udnævnt til tjenestemænd, arrangementet blev afholdt ved en ceremoni på regimentschefens kontor. Et brandgodt samarbejde (Brandvæsnet på arbejde ved Hesteeskadronen) Af: PL Tobias Flint, næstkommanderende i Hesteskadronen Lyset fra den ekstremt skarpe lygte rammer hestens øjne. Den 600 kg. tunge og store hest løfter hovedet og søger hurtigt væk fra brandmanden, der har vovet sig ind i den bælgmørke hesteboks. Brandmanden får dog hurtigt justeret brugen af lys, så han kan få placeret læder-grimen på hestens hoved og dermed kan få hesten evakueret ud af boksen. Onsdag den 15. februar 2012 var den foreløbige kulmination på længere tids samarbejde mellem brandvæsnet fra Slagelse Brand og Redning og Gardehusarregimentets Hesteskadron. Her besøgte brandvæsnet Hesteskadronen m.h.p. at få set området og lære lidt mere om eskadronen og vores heste. For et lille års tid siden påbegyndtes et arbejde med at forbedre brandhygiejnen, brandberedskabsplaner og brandalarmsanlægget ved Hesteskadronen. Der blev indledningsvist holdt et møde med deltagere fra Slagelse Brand og Redning, Politiet, Vedligeholdelsesteam Øst (BVO) og repræsentanter fra Hesteskadronen. Allerede fra begyndelsen var det tydeligt, at den generelle brandhygiejne var god, men at der selvfølgelig var plads til forbedring. I den efterfølgende periode blev der gennemført møder med Siemens, der er leverandør af brandalarmsanlægget og en handlingsplan blev iværksat, hvor de forbedringer, der var kommet frem på foregående møder blev indkøbt og implementeret. Et af de mest nyskabende tiltag er, at der nu automatisk sendes en SMS til diverse nøglepersoner fra eskadronen i tilfælde af brand. Der er nu sågar sat akustisk og optisk alarmgiver op, i form at blink og sirene, der tydeligt viser om der er tale om brand eller en teknisk fejl. En ikke uvæsentlig forbedring i den generelle brandsikkerhed er uddannelsen af vores soldater. Både den faste del af eskadronens personel og de værnepligtige har nu alle modtaget uddannelse på hhv. brandalarmssystemet og i hvordan man skal reagere i tilfælde af brand, herunder hvorledes og hvorhen skal man evakuere hestene i tilfælde af brand. Tirsdag den 14. februar 2012 blev der gennemført en decideret brandøvelse som kulminationen på en generel rutineringsdag i brandbekæmpelsen tegn. Deltagende heri var eskadronens ældste deling, der i øjeblikket er eneste deling i stalden. Onsdag den 15. februar 2012 kl ankommer fire brandbiler og et antal mindre indsatsledervogne til Hesteskadronens område og få minutter senere var 17 brandmænd placeret i eskadronens undervisningslokale, trompeterstuen. Vel orienteret om, at de fleste af brandmændene var på vagt påbegyndte artiklens forfatter sin generelle orientering om Hesteskadronens organisation, materiel, opgaver og selvfølgelig en gennemgang af den udarbejde brandberedskabsplan. Allerede efter præsentationen af det tilstedeværende personel og aftenens program, blev orientering kortvarigt afbrudt af, hvad der mindede om alle brandmændenes, personsøgere, der ( ) 8 2/2012

9 lystigt bippede på én gang. Aftenen sluttede så her, var det umiddelbare indtryk, men det viste sig hurtigt at kl bliver personsøgerne testet fra centralt hold, hver aften. Orienteringen fortsatte med de spørgelystne brandmænd, der hurtigt fik dannet sig et indtryk af, hvad Hesteskadronen er for en størrelse. Efter ca. 20 min. kunne den generelle rundvisning så påbegyndes. Det var helt tydeligt, at brandmændene synes, at det var interessant og deres entusiasme tegnede godt for resten af aftenens program. Kl var det tid til at få lidt praktisk erfaring med håndtering af hestene som i virkeligheden var et af hovedformålene med aftenen. OS T.B. Petersen gav en generel orientering om hestene og omgangen hermed. Altså en sikkerhedsgennemgang for håndtering af heste, hvor på- og aftagning af grime blev gennemgået. Det var helt tydeligt, at brandmændene brændte for at komme i gang med hestene selv. Det skulle de selvfølgelig, men først skulle de vælge sig en værnepligtig husar, der kunne fungere som en slags mentor og vejleder. Dette skete hurtigt og uden problemer, om end at den eneste mandlige husar, der var til tjeneste denne aften, ikke lige blev valgt som den første. Hvert makkerpar bestående af en brandmand og en husar fandt sig så en hest, fik lagt grime på den og fik trukket hesten over i ridehuset. Det var tydeligt at mærke på hestene, at det var en uvant situation, at have brandfolk til at håndtere dem og at hele situationen var lidt anderledes end de var vant til. Samtidig var det tydeligt at se, at eskadronens forberedende arbejde med gradvist at tilvænne hestene til brandmandsuniformer og røgdykkerudstyr i løbet af de foregående måneder havde båret frugt. Denne tilvænning har fundet sted i forbindelse med fodringerne af hestene og i ridehuset, hvor der er blevet samlet klatter iført røgdykkerudstyr. En sjov situation var tidligere på ugen at en hest ligefrem opsøgte brandmanden i ridehuset i et tydeligt håb om at han havde foder på sig en skuffet hest måtte sande at en rive og fejebakke ikke var lige så spændende som havre. I ridehuset var der sat en lille bane op, hvor brandmændene skulle prøve at trække med hestene i trav (2. gear). Vi opnåede to ting ved denne øvelse. For det første fik brandmændene prøvet at håndtere hestene i løb og samtidig fik vi vist at der er stor forskel på hestene temperament, hvilket kom til udtryk i flere situationer med heste på bagben med en brandmand i den ene ende der nægtede at give slip og hellere selv ville tage en flyvetur end at tabe ansigt over for kollegaerne. Brandmændene klarede også denne øvelse meget tilfredsstillende. Tilbage i stalden fik brandmændene tildelt en ny hest og fik lagt grime på denne og opnåede dermed at prøve mere end én hest og fandt ud af, at hestene reagerer forskelligt. Den afsluttende øvelse var at prøve at håndtere hestene i mørke, så lyset i stalden blev slukket. Af hensyn til sikkerheden og at denne øvelse skulle være en succes for hestene såvel som for brandmændene blev det kun forsøgt med to heste, da vi ikke var sikre på, hvorledes de ville reagere på hele denne uvante situation. Det gik fint, da vi lige fik justeret brandmændenes lygter, så de ikke lyste hestene i hovedet. Vigtig lærdom for både brandmænd og for eskadronens personel. Generelt skete der hele aftenen en god vidensdeling imellem brandmændene og eskadronens personel, hvilket helt sikkert i fremtiden vil være medvirkende til at Hesteskadronen, i tilfælde af brand, vil være endnu bedre rustet end tidligere. Efter mørkeøvelsen var det tid til tilbagemelding. Her blev de sidste detaljer og situationer gennemgået og der var bred enighed om, at aftenen havde været en succes for alle parter. I løbet af det næste stykke tid vil Hesteskadronen forsøge, at udvide tilvænningen af hestene til at blive håndteret af brandfolk. Dette vil bl.a. ske med hjælp fra Beredskabsstyrelsen, der med værnepligtigt personel vil få sammen gennemgang af eskadronen og dermed også i håndteringen af hestene som brandvæsnet. 2/2012 9

10 En vinterkold værnepligtsopstart Af: Silas Mortensen, 2 DEL/V UDDBTN/GHR 1. februar 2012 trådte et nyt hold værnepligtige an på Gardehusarkaserne. MG Sjælør har set på, hvad de første uger af deres uddannelse bød på. Det er en solskinsrig 1. februar En flok unge rekrutter står i geled foran Odense-huset på Gardehusarkasernen. Den lille trop er netop trådt an til den første dag af deres 4 måneder som værnepligtige i Livkompagniet, V Uddannelsesbataljon. Foran dem står en høj, bredskuldret sergent med rank ryg og et jovialt smil. Han instruerer de endnu civilt påklædte unge i grundlæggende eksercits. Nyankomne føjes løbende til flokken, og sergenten må starte forfra flere gange, indtil 2 deling står fuldtallig. Selvom de fleste af de nye værnepligtige lige skal vende sig til den strikse tone kommandoerne gives i, er mange af dem overraskede over befalingsmændenes generelt positive attitude: Jeg troede det ville blive vildt hårdt, med en masse disciplin, fortæller Monika, der starter sin værnepligt i dag. Hendes delingskammerat Lasse supplerer: Jeg havde forventet at befalingsmændene ville slå mere hårdhændet ned på fejl og attitude, men de er meget positive og konstruktive, og prøver at få det bedste frem i hele delingen. Idræt og overskud Halvanden uge senere oplever Danmark nogle usædvanligt kolde februardage. 2 deling kæmper for at holde varmen på de snedækkede arealer ved kasernens uddannelsestrekant, mens de venter på en lektion i skydebane-eksercits. Efter flere lektioner i våbenhåndtering, sigte- og skydestillinger, skal de for første gang have løs ammunition i geværet i dag. Vi har kun været her i tre uger, og vi har allerede lært en masse om vores våben og hvordan vi bruger dem; hvordan man sigter og skyder ordentligt, fortæller Lasse. Skydebanelektionen trækker ud. 2 delings sergenter forsøger at udfylde ventetiden med ekstra repetitioner i våbenhåndtering, krydret med anekdoter og tips fra fronten. En sergent arrangerer sågar en omgang ståtrold, hvor man lægger sig i planken hvis man bliver fanget. Trods kulden og et skrapt skema med meget lange arbejdsdage har delingen overskud til lidt leg, løb og legemsøvelser. Jeg forventede at det ville være enormt hårdt rent fysisk allerede fra første dag, med lange løbeture og en masse armstrækkere, og at man kunne blive straffet med armstrækkere hvis man nossede i det. Men det har ikke været så fysisk hårdt de første par uger nogle dage har vi for eksempel slet ikke haft noget idræt, fortæller Lasses stuekammerat Frederik, og tilføjer: Til gengæld har det været psykisk hårdt: De fleste arbejdsdage har været meget lange: Vi står op kl. 05 og bliver først aftrådt ved 21-tiden. Og inden man kan gå i seng skal man gøre klar til dagen i morgen: Rydde op i skabet, pudse støvler og soignere sig. Så man får ikke meget søvn. Da skydebanelektionen endelig er klar, er tiden næsten udløbet, og kun ti mand fra delingen når at prøve at skyde. Resten må skuffede gå hen og aflade deres magasiner, og se håbefuldt frem til den følgende mandag, hvor der for første gang skal skydes med skarpt på skydebanen. Med skarpt på skydebanen Krydset i det optiske sigte bevæger sig op og ned i takt med skyttens åndedræt. Pegefingeren krummes let, det giver et ryk i geværet og et dumpt brag knalder ud over skydebanen. Mange flere følger. 2 deling er på skydebanen for første ( ) 10 2/2012

11 gang, og ti ad gangen lægger de sig an på de indrettede skydepladser og tager sigte mod målskiverne. De knap to ugers forberedelse og undervisning har givet afkast, for en god del af skuddene rammer plet, og ved første kontrolskydning har 2 deling kompagniets højeste gennemsnit. Ved anden kontrolskydning bliver de nr. 2, kun 0,1 point bag 1 deling. Det er en stor oplevelse at prøve at skyde med skarpt, fortæller Lasse, det gjorde indtryk på mig at vide, at det instrument man sidder med i hænderne potentielt kan slå et menneske ihjel. Det får adrenalinen til at pumpe! Som ved mange andre lektioner dukker kompagnichefen op på skydebanen og lusker lidt rundt i periferien, hvorfra han observerer tingenes gang. Hans tilstedeværelse fylder de værnepligtige med en blanding af ærefrygt, nervøsitet og tryghed. På en måde er det rart at vide, at den ansvarlige for uddannelsen holder øje med dem. I felten De følgende dage er 2 deling i felten fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen. Mange af de nye værnepligtige har ikke vænnet sig til at marchere med basis og oppakning, så pulsen og kropstemperaturen ryger i vejret på turen gennem terrænet. Knæene får sig også nogle knubs af at knæle ned ved hver standsning, og armene bliver ømme af at bære rundt på det tunge gevær. Alligevel er humøret højt hos rekrutterne, der begærligt suger sergenternes instruktioner i patruljebevægelser og sikringsretninger til sig: Det er fedt at være ude i felten og lære at bevæge sig taktisk som en soldat, og mærke hvordan en kampgruppe fungerer i praksis., siger Lasse, og Monika tilføjer: Der er rigtig fedt at lære at bruge vores våben og holde øje med sikringsretninger. Det er enormt spændende at opleve hvordan det ville være, hvis man nu gik patrulje i Afghanistan. Hendes stuekammerat Maria er også begejstret for feltlektionerne: Det gør indtryk på mig, at det vi lærer her, faktisk er noget soldater bruger i virkeligheden. Jeg synes det er skræmmende, at når vi lærer en eller anden skydestilling, så kan man se, at det er noget instruktøren har benyttet sig af i en rigtig kampsituation, hvor det er et spørgsmål om liv og død. Samarbejde 2 deling presses fortsat over de følgende dage, der byder på fremstilling for både bataljons- og regimentschefen. Til sådanne traditionsrige ceremonier skal påklædningen og eksercitsen sidde lige i skabet. Når en parade er presset ind mellem to mudrede og opslidende dage i felten, må 2 deling arbejde hårdt for at leve op til den strenge mødedisciplin, rengøringen i indkvarteringsbygningerne barakkerne og vedligeholdelsen af det godt brugte og i nogle tilfælde møgbeskidte grej. Heldigvis er delingen trods mangfoldig bemanding gode til at hjælpe hinanden. Det er en udfordring at skulle prøve at arbejde sammen med mennesker der er så forskellige fra en selv, fortæller Mark, men befalingsmændene er gode til at presse os til at fungere sammen som gruppe. De bliver ved med at sige, at vi skal hjælpe hinanden, så ingen falder bagud. Oveni i eksercits, våbenhåndtering, skydestillinger og feltbevægelse er det måske den vigtigste lektion 2 deling lærer i værnepligtens første uger: Samarbejde. 2/

12 II PNINFBTN skydeperiode Af: premierløjtnant J. Aabye-Svendsen, OPO/II/GHR Alt glarmesterarbejde udføres Termoruder / reparationruder Spejle & glas efter mål Billedindramning Autoruder / Rep. af stenslag Vinduer / Døre i træ & alu Forsikringsarbejde Langes Gård Slagelse Udsigten ved finskytternes deltagelse i gruppens kamp fra stilling. GRUS STEN MULD THOMAS JULL OLSEN LØNGGÅRDENS GRUSGRAV & VOGNMANDSFORRETNING - SORØ CONTAINERTRANSPORT Løngvej Sorø Telefon: Telefax: t j t j o. d k Autoriseret forhandler af: VW Audi Subaru Slagelse v/ Kim Augustsen A/S Elmedalsvej. Slagelse Tlf I november blev II PNINFBTN/ GHR blev endelig samlet efter hjemkomsten af BCOY fra ISAF hold 11. Dette betød, at BTN inden jul kunne gennemføre den første skydeperiode som samlet BTN. Skydeperiodens formål var en afpudsning af de gamle lærte færdigheder, omskoling og rutinering på tungere våben samt gruppens kamp fra stilling. Skydeperiodens første to dage, mandag og tirsdag, stod i funktionsuddannelsens tegn. Der blev gennemført omskolingsskydninger til TMG, samt øvelse af korrektion af ilden for hjælperen. Der blev ydermere gennemført LMG mærkeskydning. Det var, for flere, første gang de fik mulighed for at erhverve et sådan mærke. Resultatet af skydningerne var godt og der blev givet mange mærker til soldaterne. PVV og DYKN skydningerne startede med instruktionsskydninger, hvor tilpasning af skydestillinger samt samarbejdet mellem skytten og hjælperen blev øvet. Dette samarbejde blev hurtigt afprøvet, idet vejret gav problemer for den stående skydestilling, hvorfor hjælperen blev hurtig en vigtig stabiliserende faktor for et træf. Efterfølgende blev der skudt med kaliberskud for at tilvænne skytterne til den store trykpåvirkning. Gennemførelse af skydning på SF banen var også indlagt på denne skydeperiode. På SF banen blev der gennemført skydning fra skyttehul, samt skydning fra diverse kulisser med fokus på afstande ud til 300m. Træfningen på disse afstande var rigtig gode og afstandene skulle øges for at udfordre de rutinerede soldater væsentligt. Skydeperiodens idrætsmæssige indslag var en orientering/opgavemarch, hvor soldaterne skulle marchere omkring 12km i mørke. Opgaverne ved posterne varierede med alt fra håndgranatskast, materielkending til førstehjælpsopgaver med levende momenter. Marchen var i grupperamme med forventet afslutning klokken 22. Der var dog enkelte, der gerne ville have lidt mere træning, og selvstændigt skubbede sluttidspunktet. Om onsdagen blev det så tid til enhedsskydning i form af kamp fra stilling. Her startede delingerne med at få en befaling og herefter startede førervirket, forberedelsen, indøvelsen og til sidst kampen. Der blev gjort sig nogle rigtig gode erfaringer i forbindelse med indøvelsen og der blev efterfølgende tilpasset i forhold til det erfarede. En god indøvelse gør, at man ikke bliver fanget på bagkant og smidiggør ( ) 12 2/2012

13 Et dysekanonshold der nedkæmper panser. kampen i form af mindre koordination, hurtigere ordreformidling og præcis iværksættelse. Skydeperiodens sidste dag, torsdag, blev brugt på nærkampsskydninger og muligheden for at erhverve sig et feltskyttemærke til samlingen af flotte mærker, der kan pryde uniformen. Dagen startede lidt langsomt, men skytterne kom godt efter det, og vi var på et tidspunkt bange for, at vi ikke havde bestilt nok feltskyttemærker. Der kunne dog udleveres mærker til alle, der gjorde sig fortjent til et. Nærkampsskydningerne var delt op i to. Den ene af stationerne var reaktionsbaner, hvor soldaterne blev udfordret med skyd/ skyd-ikke skiver, magasinskift samt trækning af det sekundære våben, pistolen. Den anden station var skydning med føling højre, venstre og forfra på klods hold. Det er ikke kun underafdelingerne der skal øves i håndtering med våben, men bataljonsstaben(btnst) skulle ligeledes øves. Efter udlevering af det nye GV M/10 og lidt justeringer på geværet, fik BTNST indskudt. Næste skydning for BTNST var nærkampsskydning. Denne skydning blev gennemført med vindstød op til orkan, men dette gav dog ikke den hårdføre stab nogen problemer. Der var stadig en god træfning selvom sigtbilledet svajede fra side til side. BTN årlige juleskydning var planlagt som en del af skydningerne på skydeperioden. Juleskydningen bestod i år af skydning med pistol og efterfølgende håndgranatskast. Dette skulle gennemføres inden for 2 minutter ellers talte skud og kast ikke. Det var en tæt konkurrence fra start til slut, men til sidst stod afgørelsen mellem STCH og BTNCH. Her trak STCH det længste strå og vandt dette års juleskydning, hvilket gør, at det er STCH, der skal planlægge Stabschefen overrækkes her præmien. næste års juleskydning. Mon ikke at den bliver givet videre. Samlet set en meget vellykket skydeperiode og godt at soldaterne erhvervede sig nogle skydemærker som bevis på, at det er dygtige soldater, der forefindes i II PNINFBTN. Thors lyn Thors hammer 2/

14 Opklaringsbataljonen til parade og grund været den største udfordring for alle ved 1 LOPKESK. Man skal vænne sig til, at alle elementer i uddannelsen ikke kan gentages igen og igen. Men at en nøje udvælgelse af emner og fokus herpå skal gennemføres tidligt i forløbet og holdes for øje. Året startede på bedste vis med parole og udsendelses parade for vores HRU soldater. Den 20. januar kom RC på besøg hos Opklaringsbataljonen på Bornholm og han havde dele af Hesteeskadronen med. Vejret viste sig ikke fra sin bedste side så nytårsparolen blev afholdt inde i gymnastiksalen. Af: PL P. Bull, FØ/POMLT ISAF 13 Udsendelsesparaden fredag d. 20. januar 2012 markerede afslutningen på uddannelsen af det første HRUhold på Bornholm. En opgave som på afstand virkede som ret overkommelig opgave, da uddannelse af KSE ikke er noget nyt for 1 LOP- KESK og III/GHR generelt. Men den begrænsede tidsramme og oplægget til funktions- og enhedsuddannelse fra kampskolens side, gav en tidlig indikator på udfordringen ved uddannelse af sikrings- og escorteenheder til POMLT. Det gjorde heller ikke sagen mindre interessant, at 1 LOPKESK i samme periode klargjorde til det første HBU-hold, havde afgivet store dele af KDO delingen til II/LG og ikke kunne trække på en uddannelseskadre ved BTN. Ikke desto mindre mødte de unge mennesker en ny verden på Klippen i maj Det var et mål fra starten at uddanne eleverne i samme ånd som tidligere KSE-hold. Denne ånd bærer præg af personlig stolthed ved tjenesten, fastholdelse af motivationen gennem kammeratskab og et ønske om at slå igennem som respekteret soldat ved 1 LOPKESK. Dette resulterede i en række holdningskorrigerende samtaler med delingen, hvor emner som netop holdningen til tjenesten og opbygning af modstandskraft fyldte en del på dagsordenen. et første indblik i at være soldat på fuld tid. Og før vi fik set os om, var funktionsuddannelsen gennemført og enhedsuddannelsen stod for døren. At uddanne sektioner til POMLT havde forinden krævet en kraftig revidering af den eksisterende fagplan og resulterede i udarbejdelse af en ny, som imødekom kravet fra ISAF og den begrænsede tid til rådighed. Sidste halvår af 2011 bød på endnu større udfordringer i uddannelsen af sektionerne. Enhedsuddannelsen var dårligt startet, før vi stod i Oksbøl og var i gang med den første ALU. I denne periode blev det klart, at uddannelse af HRU er en helt anden verden end uddannelse af SRS. Og netop denne tilvænning har i bund På trods af store bekymringer kom vi igennem efteråret og gennemførte med succes den sidste ALU i november og FTX på Bornholm i december. Efter tiltrængt juleferie sadlede vi endnu engang op og vendte mod Jylland en sidste gang for at deltage i MRX. En god øvelse med fokus på sektionsniveauet og en afsluttende godkendelse af sektionerne fra BDE side. Til sidst tilbagestår spørgsmålet om vi selv føler os klar? Hæren mener, at vi er klar og burde det ikke være nok? Personligt tager jeg ikke til ISAF uden at ønske mere tid til uddannelse af de unge mennesker. Klar bliver soldaterne først efter et par måneder i AO og efter at være vant til omgivelserne. Men fortsætter soldaterne med at kæmpe med deres sædvanlige gejst og sunde holdning til opgaven, får alle en god tur og en stor oplevelse til rygsækken. Og ja, vi glæder os til at komme hjem til Øen. Ved parolen fik PL Simon Borghei af RC overrakt et diplom, FORSVARETS ANER- KENDELSE for fortjenstfuld indsats i forbindelse med sin tjeneste i Afghanistan. Udover at rette den unge mennesker ind, startede en intensiv funktionsuddannelse, som gav soldaterne ( ) 14 2/2012

15 Af: KS C.M. Clausen, POMLT ISAF menige ankom til III. Opklaringsbataljon på Bornholm med vidt forskellige forventninger. Nogle af dem er blevet indfriet, andre blev aldrig opfyldt, men en ting står klart her på kanten til Afghanistan: De 8 måneder med komprimeret konstabel- og missionsorienterende uddannelse blev hårde. Jeg vil mene, at undertegnede taler på hele delingens vegne, når jeg siger, at vi til tider har været overordentligt trætte af tilværelsen. Tidsnød, repetition og uforudsete problemer har været nogle af nøgleordene, men også improvisation, udvikling og holdning har været nødvendigt. For udfordringerne vi er blevet stillet overfor har ikke været lette, og vi er ikke hoppet over, hvor gærdet er lavest. Udsigterne har til tider været dystre, men i bagklogskabens ulideligt klare lys ses nu, at de udfordringer har produceret konstabler med omstillingsparathed og en fast holdning om altid at holde humøret oppe og levere et godt produkt. For det er de evner, der gennemsyrer Garderhusarregimentet: Evnen til at skabe resultater, hvor grundlaget synes smalt. 1. Lette Opklaringseskadron og Bornholm vil altid have en speciel plads i bevidstheden. For nogle vil det nok bare være et stykke klippe, de brugte forfærdeligt meget tid på Kransenedlæggelse ved mindestenen for KS Rune Westy Z. Nielsen, KS Kenneth Patrick Nielsen samt KS Simon Sejer Hoffmann. Æret være deres minde. at rejse frem og tilbage til. For andre vil det være en ø, som tilbød fantastiske rammer for militær tjeneste og en traditionsrig underafdeling, hvor fællesskabet og kvalitet blev sat i højsædet. Så nu står vi her, 24 konstabler, knap en uge fra rotationsflyet. Om vi er klar til udsendelsen må tiden vise, for jeg er af den overbevisning, at det spørgsmål først kan blive besvaret, når man står med sand under støvlerne, men mon ikke svaret bliver det samme som kontroløvelsen i Oksbøl viste: At HOK og DANCON med ro i sindet kan overlade delingen til dens opgave med at sikre og assistere et MP detachement i at uddanne Afghan National Police. RC overrækker Regimentsskjold med mærker fra tidligere udsendte Husarenheder. POMLT ISAF 13 2/

16 At håndtere Af: korporal Sigurdsson, KPKMP Mandag 20. februar gennemførte Kamppausekompagniet aktivitet ved firmaet To-Cope i København. To-Cope har huse i de gamle B&W haller på Refshaleøen. Hele dagen foregik i højderne med henblik på at udfordre enkeltmand såvel som gruppe. 29 mand drog af sted og mødtes med kamppausepersonel fra Den Kongelige Livgarde, hvilke vi havde inviteret med i dagens anledning. Korporal Sigurd beretter: Det er køligt, Solen skinner, svagt i baggrunden kan man høre en dyb brummen fra et stort maskineri af ukendt karakter. Svendene samles omkring føreren for dagens opgave og umiddelbart efter ordreudgivelse, gør vi Klar Til Kamp. Jeg kigger rundt iblandt drengene og ser deres forskellige blikke, nogen forventningsfulde, nogen spændte, og et par stykker måske lidt bange. Nu kunne man godt snydes til at tro at dagens opgave er en kamppatrulje i Helmand Afghanistan. Men nej, vi er fra Kamppausekompagniet, adressen er Refshalevej 177b på Amager og dagens øvelsesledelse er bestående af 3 mand fra To Cope (at håndtere). Opgaven eller rettere udfordringen er enkel, udfordre dig selv i højder - Store højder! Udførelsen derimod er dog ikke så nem som først antaget på trods af at sikkerheden er i top og instruktørerne er yderst kompetente og professionelle. Den første udfordring vores hold, eller rettelse, den individuelle person på vores hold mødte var Planken ud hvilket virker ligetil... op ad en stige, ud på en platform, ud på en pind, spring og grib fat i den trapez der hænger 12 meter over nul. NEJ... ikke lige til, af en eller anden årsag siger hjernen primært til benene, når den overstiger 5 meter at nu skal de ryste. Hvilket ikke er til den store hjælp, når man løber tør for trin som man ligeledes har indprentet med sine fingeraftryk hele vejen op igennem sine tykke arbejdshandsker. Fra platformen og ud til den markering man har fået tildelt der skal springes fra, skal man lige forbi et stykke af pinden som en stiv tømrer har valgt at afrunde, hvilket selvfølgelig giver ens balanceevne et kæmpe boost. Da jeg personligt, inden selve springet, får bragt min puls ned på normalt niveau, begynder koncentrationen at overtage og selvkontrollen starter. En rysten, der ikke kan måles på richterskalaen, check. Kontrol af at jeg står ved markeringen(kigger ned... pis), check. Fokusere på trapezen som svajer lidt, check. Går ned i knæ med samlede ben og armene ned langs siden med henblik på afsæt, check. Jeg har nu gennemført min lidt autonome MIFSREK og starter ned- tællingen NU, i panikangst eksplodere min krop ud i intetheden dog i retning af trapezen, tænderne på mine fingerspidser er klar til at bide sig fast i hvad som helst stationært. Men ak nej, mine finger snitter kun lige og jeg styrter i graven, heldigvis reddet af instruktøren, som agerede anker og sikringsmand. Men en kæk Husar ville sige op på hesten igen, tredje gang var lykkens gang. Efter en kort frokost bestående af svinekoteletter, kyllingefilet, håndpølser og lidt kaninfoder tilberedt af vores alle sammens Finn på KMP s gasgrill, tanken fyldt op og maskinen klar til nye halsbrækkende udfordringer. Efter planken ud måtte resten af dagen jo være som at klø sig i nakken, men nej! Jakobs stigen er en super fed samarbejdsøvelse til 6 person. Opgaven består i at samarbejde for at forcere de 12 bjælker vertikalt, der spænder fra en højde på ½ til 50 meter (skulle man have mod til at klatre derop), ligeledes øges afstanden imellem de enkelte bjælker jo højere man kommer op. Her skal vi så koordinere under gennemførelsen, hvordan vi bjælke for bjælke hjælper hinanden op og hvordan vi kommer videre. Under hele øvelsen kan vi betragte gulvet i B&W hallen langt under os. Rappelling er en aktivitet vi næsten alle har skiftet bekendtskab med i vores militære forløb, og da jeg har rappellet en del nogle år tilbage, følte jeg nok inden at det ville være som at sætte sig op på en cykle igen. Dette var kun tilfældet på instruktionsvæggen på 8 meter. Men nu gik turen op til en højde af Rundetårn (35 meter), bare selve trappen op er en udfordring i sig selv. Det hjælper selvfølgelig heller ikke at kollegaen OKS M.W som er uddannet smed siger Der er sgu nogen der har haft travlt, imens han kigger på gelænderes sammensvejsningen i 20 meters højde. Dette gør at man endnu engang afsætter sine finger og fodaftryk i den konstant 3 punkts berøring resten af vejen til tops. Efter en kort vente- ( ) 16 2/2012

17 pause i 30 meters højde, hvor man har været den store gentleman at lade andre kommer foran i køen ;-) så er det endelig ens tur til "mand eller mus testen". Instruktøren klargør 8 tallet, han kontrollerer, giver et par gode fif, kontrollerer igen og så er det bare ud over rælingen. Jeg står nu på kanten med 35 meters luft under mig og muskelsvind i benene, i dette øjeblik tillader jeg mig at finde en belønning, når jeg nu rammer ground zero hmm beslutning er ikke særlig svær... en karton smøger bliver mit bedste bud, da jeg lige får kigget ned og ser målområdet i det fjerne. Da det ikke er australsk rappelling, hvor man hele tiden blive mindet om den højde man befinder sig i, så går det faktisk nedad uden problemer. Dagens store overraskelse var Chris, som på dobbelt proteser forcerede de mange hundrede trappetrin og efterfølgende rappellede de 35 meter ned, FLOT CHRIS, To-Cope! merat Thomas Aalmann, bare rolig Sigurd, det skal nok gå!. Tankerne flyver omkring det man har i vente og efter cirka "1000" 60 graders trappetrin står man endelig på toppen meter over nul. Herfra vakles der 3 0 meter på et gennemsigtigt rustent trådnet frem til aktiviteten, som er placeret 40 meter oppe i luften. Dagens sidste tandudtrækning var dagens mest udfordrende, psykisk og fysisk, Double-Dare. Double Dare... Det tør jeg ikke... NEJ det tør jeg fandme ikke. En kammeratlig hånd mærkes på min skulder og i et roligt stemmeleje siger Feltpræst og min rigtig gode kam- Efter en kort, men meget professionel instruktion, bevæger Thomas og jeg os ud på den "forkerte" side af rælingen. Benene syrer til, armene ryster og fuld tanket på adrenalin kører "hjernen" i højeste alarmberedskab. Nu begynder benene fandme også at ryste efter man har iværksat øvelsen, og vi havde endnu ikke fået styr på vores arme. Jesus giv os nu en chance. Jeg fyrer en eller anden halvdårlig joke af som man nok ville gøre lige inden man gør i bukserne, men i en pæn vending siger Thomas at det nok ikke lige er tidspunktet at skraldgrine på. Jeg giver ham ret. Fokus og koncentrationen kører på sit højeste idet vi bevæger os længere ud mod midten af wiren hvem fanden har nu også fundet på at afstanden imellem de to liner skulle forøges, som om det ikke er svært nok i forvejen. Vores rædselslagende blikke er i fuld kontakt, mit blik flakker lidt og jeg får kigget ned på de kasser der står 40 meter under mig, FUCK MIT LIV. Efterhånden som vi passerer midten, aftager vores skælven meget og vores verbale koordination begynder så småt at virke. 4 sidestep mere, så 3, så 2 og så 1, vi fatter rælingen på modsatte side, krammer den, kysser den og takker Gud for vores overlevelse, MEN NEJ NEJ NEJ, så siger den bindegale instruktør så Ja, så er I jo nået halvvejs, skyd mig tænker jeg. F*** det og op på hesten igen. Koncentrationen på tilbagevejen er nu så intens at jeg slet ikke registrerer om der er 40 eller bare en halv meter ned. Jeg gør alt for at holde fokus, vi har jo ikke nået målet endnu, og hvis jeg fejler nu og river min gode kammerat med i døden så kunne jeg sgu ligeså godt ha' gjort det ved start og sparet al min angst. Endnu engang nærmer vi os midten, Thomas har pludselig fået Happy feet og drøner af sted. Rolig Thomas, rolig siger jeg, af frygt for jeg ikke kan følge med, for så at fejle på det sidste. SÆT SÅ FOR HELVEDE FARTEN NED er ikke ordene man lige fyrer af til en feltpræst der altid har sikring nedad mod det onde mørke. Men jeg får vist listet ud det er jo som en dans". Thomas s intense fokus bliver lidt mere afslappet og han giver mig det der blik det skal nok gå Sigurd. Vi når tilbage til vores udgangspunkt, flyver over rælingen og giver hinanden den største og mest velfortjente krammer i mandsminde. Jeg får vist sagt til Chef og NK bare send mig på solopatrulje i greenzone for det der gør jeg sgu ikke igen ;-D Tusind tak til de yderst professionelle og kompetente instruktører fra og ikke mindst til ledelsen fra kamppausekompagniet GHR, som har gjort den fortrinlige oplevelse mulig og for jeres fortsat dedikerede arbejde. Tak til HOK, som økonomisk har støttet aktiviteten via adventuremidlerne. Uanset hvor dybt man har sunket eller hvor bange man har været, så drejer livet sig om en ting, at genfinde sit løvehjerte. EX IGNE 2/

18 Danske Gardehusarforeninger Tillykke I anledning af Danske Gardehusarforeningers Protektor Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks fødselsdag den 26. maj, bringer Danske Gardehusarforeninger vore hjerteligste lykønskninger. Danske Gardehusarforeningers REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2012 Gardehusarforeningen København Præsidiet indkalder til repræsentantskabsmøde Søndag den 20.maj 2012 kl.1000 på Dragørfortet, Prins Knuds Dæmning 2, 2791 Dragør Dagsorden: 1. Præsidenten byder velkommen. 2. Valg af dirigent. 3. Valg af 2 stemmetællere. 4. Præsidenten aflægger Præsidiets beretning. 5. Hovedkassereren fremlægger det reviderede regnskab, herunder redegørelse for "Gardehusaren s og fondes økonomi og foreslår kontingent til godkendelse for DGHF. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Valg af præsident i lige år. (modtager genvalg) 8. Valg af hovedkasserer i lige år. (modtager genvalg) 9. Valg af 2 interne revisorer. 10. Fastsættelse af sted og dato for næste repræsentantskabsmøde 11. Valg af delegerede til Danske Soldaterforeningers Landsraad 12. Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet skal være Præsidiet skriftligt i hænde jf. lovene. Alle afgørelser og afstemninger jf. lovene. Dagens program: Kl Morgenbuffet (kuvertpris kr. 65,00) Kl Samling og velkomst ved formanden for Gardehusarforeningen København, Kjeld Aggelund. Kl Afgang ledsagertur. kl Repræsentantskabsmøde. kl Frokostbuffet. Deltagerpris kr. 230,- pr. person (excl. morgenbuffet). Tilmelding: Bindende tilmelding senest søndag den 29. april Bankkonto: Reg.nr. 0165; kontonr Overnatning: Muligheder for overnatning: Se hjemmesiden for Gardehusarforeningen København under Anders Nordsmark 13 maj jan 2012 Anders Nordsmark døde i slutningen af januar. Anders var en ambitiøs mand, der i sit liv inden for soldaterforeningsarbejdet først var formand for Gardehusarforeningen København, siden hen præsident for Gardehusarforeningerne i Danmark. Han virkede også i sammenslutningen af Københavnske Soldaterforeninger og var samtidig med i skandinavisk Soldaterforeningsarbejde i Norge og Sverige. Han var tildelt Tak og Ære og var desuden æresmedlem af Gardehusarforeningen København og af Gardehusarernes Skyttelaug. Æret være Anders Nordsmarks minde. Kjeld Aggelund Formand ( ) 18 2/2012

19 100 års jubilæumsfest Lørdag den 12. maj afholder vi Gardehusarforeningen Københavns 100 års jubilæumsfest på Dyrehavsbakken. Festen afholdes på Bakkens Perle. Vi mødes kl. 1800, og fester til kl. ca Der serveres en aftenbuffet. Deltagelse i festen er gratis for medlemmer med ledsager, men der er begrænsning i deltagerantallet. Tilmelding senest onsdag den 2.maj til foreningens kasserer: Ole Jacobsen, tlf eller på ole.jacobsen@mail.tele.dk Garderhusarforeningen Frederiksborg Amt Politimuseet Den 8. januar var foreningen på besøg i Politihistorisk Museum på Fælledvej i København. foreningen takker tidligere Politimand Per Movsing for en kyndig og meget professionel rundvisning i det lille men utroligt spændende museum, der pt. har en særudstilling om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, som vi var med til at opklare. Fugleskydning Fugleskydning afholdes søndag den 3. juni kl Skydningen er i år rent geografisk flyttet til Birkerød. Adressen er: Birkerød Skytteforening, Tornevangsvej 112, 3460 Birkerød. NB. Se Krak side 96/B2. Programmet er som følger: Kl. 1000: Den regerende fuglekonge modtages. Kl. 1015: Skydning til fuglen begynder. Kl. 1300: Frokost / Buffet med efterfølgende kaffebord og kammeratligt samvær. Det er igen Lotte, der står for den lækre buffet. Kl. 1500: Skydning slut. Uddeling af præmier og lotteri m.m. Pris for skydning og frokost er kr. 150,00 for voksne. Børn under 12 år ½ pris: kr. 75,00. NB. Priserne er excl. drikkevarer. NB. Ønsker man ikke selv at skyde, kan man alligevel godt deltage i det kammeratlige samvær og møde gamle venner. Tilmelding senest mandag den 29. Gardehusarregimentets chef, oberst T.M.Paulsen, uddelte hæderstegn til disse 6 gamle gardehusarer ved generalforsamlingen i Gardehusarforeningen Frederiksborg Amt. 25 år: 1190/77 Søllerød, Bo Harms Tefke. 40 år: /71 Karlebo, Kai Andersen; årg Melby, Leif Petersen. 50 år: /60 Fredensborg, Bjarne Jensen: /57 Karlebo, Tage Sørensen: 65 år: 609/45 Esbønderup, David Th.Westring Sørensen. maj til: Bjarne Jensen tlf eller Jørgen Bech tlf og Jørgen Pedersen tlf Generalforsamling 2012 Vi indledte generalforsamlingen med spisning. Derefter blev fanen ført ind til tonerne af estandartmarchen. Det var igen vores trofaste fanebærer Kaj Andersen. Foreningen er Kaj en stor tak skyldig. Kaj Andersen modtog senere på aftenen sit 40 års tegn og derefter også fortjensttegnet tak og ære, som er foreningens højeste udmærkelse og virkelig fortjent. Vi mindedes herefter de af vores medlemmer, der er gået til Ryes Brigade. Derefter udbragte formanden et leve for Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2. I formandens beretning blev de arrangementer, vi årets løb har deltaget i omtalt: Fugleskydning på Hanebjerg Skyttecenter, repræsentantskabsmøde i Ubby på Sjælland ved Nordvestsjællands Gardehusarforening, vores bowlingaften i Hillerød, Forsvarets dag på Kronborg, jubilarstævne på Antvorskov Kaserne, vores udflugter til Hammermøllen i Hellebæk og politimuseet i København med mere. Formanden sluttede sin beretning med at takke bestyrelsen for deres store arbejde. Beretningen blev herefter enstemmigt godkendt. Kasserer Jørgen Bech fremlagde herefter foreningens regnskab, som viste et lille underskud på kr. 544,00 (det er til at leve med). Der vil senere blive afholdt et konstitueringsmøde om foreningens fremtidige bestyrelse, herunder valg af ny formand, da Bjarne Jensen ønsker at trække sig tilbage efter 17 års tro tjeneste. Herom senere. PS. Til slut men ikke mindst vil vi gerne takke: Regimentschefen, oberst, Kammerherre Tommy M. Paulsen. Obersten fortalte levende og sympatisk om sit daglige virke som regimentschef og de pligter der følger med stillingen. Det fortløbende års mange begivenheder, Dronningens 40 års Regentjubilæum, Regimentets deltagelse og indsats i Afghanistan, og det snarlige 400 års Jubilæum i 2014 for Sjællandske Livregiment og (Gardehusarregimentet)! Obersten uddelte derefter årstegn til de fremmødte jubilarer. Frederiksborg Amts Gardehusarforening ønsker Bo Harms Tefke tillykke med 25 års tegnet og velkommen som suppleant i bestyrelsen. PBV. Jan van Deurs Garderhusarforeningen Frederikssund og Omegn Bustur til Slagelse Lørdag den 19. maj har marineforeningen for Frederikssund inviteret os med på en bustur til Slagelse for at besøge Historisk Samling og staldene. Turen kommer til at koste kr. 200,00 pr deltager, heri er inkl. smørrebrød og en genstand, som indtages i Slagelse Marineforening. ( ) 2/

20 Mødested er Frederikssund station kl Hjemkomst ca. kl i Frederikssund. Senest tilmelding er lørdag den 12. maj til John Hansen tlf og Kristian Klysner Bestyrelsen Garderhusarforeningen Næstved og Omegn Referat af generalforsamlingen den 23. februar 2012 Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af 2 stemmetællere. 3. Formandens beretning. 4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab. 5. Fastsættelse af kontingent. 6. Indkomne forslag. Nye vedtægter erstatter tidligere love af 23. februar Valg til bestyrelsen. A. Næstformand: Freddy Rasmussen (Villig til genvalg). B. Kasserer: Hans Thorsen (Villig til genvalg). C. Bestyrelsesmedlem: Jørgen Gislinge (Villig til genvalg). D. Bestyrelsesmedlem: Eivind Seiling (Villig til genvalg). E. 2 Bestyrelsessuppleant for 1 år. Günter Martens og Jørgen Evang. F. Revisor for 2 år, Fritz Pedersen (Villig til genvalg). G. Revisorsuppleant for 1 år. 8. Eventuelt, herunder uddeling af hæderstegn. Formand Johannes Christoffersen bød velkommen og foreslog Freddy Rasmussen som dirigent. Ad 1. Freddy Rasmussen blev valgt som dirigent. Generalforsamlingen var lovligt indvarslet. Ad 2. Flemming Fisher og Bent Petersen blev valgt som stemmetællere. Ad 3. Johannes Christoffersen (JC) aflagde beretning på bestyrelsens vegne. JC fremhævede, at vi igen i år havde et stort fremmøde. (32 deltagere). Vi har gennemført flere arrangementer i det forgangne år. Der har været deltagelse i præsidiemødet, jubilarstævnet (Som i år bliver den ). Der har været julebowling med stor deltagelse. Leif Nielsen bliver fremover Keglerejser. Sommerudflugten gik til Birkegårdens Haver med efterfølgende spisning på Krebs Kroen ved Sorø. Vi har haft Estandartkommando til DSL s 75 jubilæum og Dronningens 40 års regentjubilæum havde regimentet 250 års jubilæum med deltagelse af ca. 400 personer på GHR i Næstved. Formanden roste initiativtagerne og byens borgmester for hans deltagelse. Vi har deltaget i Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforenings generalforsamling. (GHRVPK) - der indsamler, restaurerer, vedligeholder og bevarer militærhistorisk materiel, herunder specielt bælte-, hjul- og hestekøretøjer. Der møder ca. 60 aktive medlemmer hver gang, der er skruedag på de gamle køretøjer. JC sluttede med at takke bestyrelsen for dens innovative indsats, samt det velfungerende, fornuftige og gode samarbejde. Formandens beretning blev enstemmigt vedtaget. Ad 4. Kasserer Hans Thorsen fremlagde et yderst fyldestgørende regnskab, der enstemmigt blev vedtaget efter gennemgang, med applaus. Ad 5. Fastsættelse af kontingent. Medlemstallet ved årsskiftet er 191. Kontingentet fastholdes på 250,- kr. pr. år. Ad 6. Tidligere love fra den 23. feb. 1981, erstattes med nye vedtægter der træder i kraft ved generalforsamlingen i De nye vedtægter blev vedtaget med få ændringer. Ad 7. A. Freddy Rasmussen blev genvalgt. B. Hans Thorsen blev genvalgt. C. Jørgen Gislinge blev genvalgt. D. Eivind Seiling blev genvalgt. E. Güter Martens og Jørgen Evang blev genvalgt. (1år). F. Fritz Pedersen blev genvalgt. (2 år). G. Bent Petersen blev valgt som revisorsuppleant. (1 år). Ad 8. Herefter blev der med respekt, tildelt hæderstegn til de fremmødte jubilarer. 93 årige Johannes Krarup havde taget turen fra Horsens. Han blev indkaldt i 1939 og havde mange gode og muntre fortællinger fra sin soldatertid. Han berettede blandt andet om en pilot der havde fløjet under Lillebæltsbroen. Efter en pause tilføjede han: Vel at mærke med hjulene opad! Det medførte naturligvis datidens repressalier. Han gjorde også opmærksom på, at den 24. februar var skuddag. Så han kommanderede hele forsamlingen til at rejse sig og tage et imaginært ladegreb, pege i luften og udtale et. BUM, -bum-bum. Og sådan blev det, taktfast gennemført, med efterfølgende applaus. Johannes Krarup modtog sit hæderstegn og ser nu frem til sin 94 års dag den 28. marts. Øvrige jubilarer modtog ligeledes deres. Under eventuelt var der en konstruktiv debat om vore kammerater i international tjeneste. Tidligere præsident Peer Høegh-Guldberg fremhævede den store betydning og binding udsendelse til verdens brændpunkter har for kammeratskabet: Det er en livsbetingelse, at kammeratskab og sammenhold er på sit højeste. Vore soldater er ikke på en ferietur Det tager hårdt på vore folk. Vi skal derfor støtte alt der støttes kan, for at hjælpe og takke de hjemvendte for deres indsats! Formanden afsluttede generalforsamlingen og takkede for det store fremmøde. Læs flere nyheder på hjemmesiden: dk Referat ved sekretær, Henrik J. Berg ( ) 20 2/2012