INNOVATION I GRØNLAND Hvorfor er det så svært?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "INNOVATION I GRØNLAND Hvorfor er det så svært?"

Mogens Frank
8 år siden
Visninger:

1 INNOVATION I GRØNLAND Hvorfor er det så svært? Iværksætterkultur i Grønland Er ca. på dette niveau 1

2 INNOVATION I GRØNLAND!! Fangerkulturen har jo udviklet sig gennem tiderne den fantastiske kajak, er jo ikke kommet af sig selv, men ved udvikling i løbet af mange hundrede år. Så der har jo altid været Iværksættere Forskellen :dengang og nu er tid Teknologi hvor udviklingen kører med raketfart det koster omstilling og resurser. Hvordan får vi indført iværksætterkulturen i Grønland? 2

sig selv, men ved udvikling i løbet af mange hundrede år.

3 INNOVATION I UDLANDET I udlandet er de langt fremme med ordninger for iværksættere / Ildsjæle / opfindere m.v. Der er Inkubator ordninger, hvor potentielle projekter får råd, vejledning og økonomisk støtte fra idé til virkelighed. Der er flere former for sikkerhedsnet f.eks. I perioder er dagpengesystemet det nødvendige sikkerhedsnet. 3

Der er Inkubator ordninger, hvor potentielle projekter får råd, vejledning og

4 Sikkerhedsnet i DK For eksempel KrifaErhverv og DANA Sikkerhedsnet, så du som selvstændig, kan bruge al din energi på din virksomhed. Der tilbydes gratis rådgivning, personlig service, netværk med andre selvstændige m.v. a kasse for Selvstændige, er sikkerhed og tryghed, hvis det ikke lige går som planlagt. Hvilke muligheder kan vi anvende for at skabe en bedre iværksætterkultur i Grønland 4

5 INNOVATION I GRØNLAND Kræver seriøst arbejde Moderne iværksætterkultur Vi skal hurtigst muligt op på dette niveau 5

6 Børn og unge er som et spirende frø 6

7 Frøets udvikling = børn og unge Frøet udvikler sig med de rigtige rammer Børn og unge udvikler sig med de rigtige rammer

8 Bedre rammer for indlæring!! Vi ved alle, at et barn lærer meget hurtigere, end en voksen f.eks. Et andet sprog læres lyn hurtigt. Et barn vil derfor også meget hurtigt lære hvad entreprenørskab handler om, herved indlæres forudsætningerne for fremtidige erhvervsmuligheder efter endt skoleuddannelse. Derfor forudsætter en stærkere iværksætter kultur en omstilling af uddannelsessystemet, så der er klarere fokus lige fra første klasse frem til en erhvervs ph.d 8

Et barn vil derfor også meget hurtigt lære hvad entreprenørskab handler om, herved indlæres forudsætningerne for

9 Lærerne i skolerne Gennem hele skoleforløbet kan man gennemføre undervisning, som inddrager iværksætter temaet. I indskolingen (0. 3. klasse) kan man i enkle tværfaglige forløb inddrage iværksætteri i undervisningen. På mellemtrinet (4. 6. klasse) er det primært det lokale erhvervsliv, som danner rammen om elevernes indlæring i rollen som iværksætter. På udskolingstrinnet ( klasse) kan eleverne overskue større og mere komplekse virksomheds modeller og iværksætter workshops. 9

10 Undervisning af lærerne Udvikle iværksætter kurser specielt for lærere I læreruddannelsen bør der sættes mere fokus på erhvervsuddannelser / iværksætteri, lige fra første klasse frem til en erhvervs ph.d Bedre rammer for en Global undervisning af lærere. Det kan give eleverne i folkeskolen en større viden om den verden som omringer os. 10

lige fra første klasse frem til en erhvervs ph.

11 Start iværksætterkulturen i skolen Få virkeligheden ind på skoleskemaet Arrangere workshops med iværksætterhuse og erhvervslivet Iværksættere fortæller om deres succes og lige så vigtigt, projekter som gik galt Movitationen er det vigtigste for børn & unges fremtid 11

erhvervslivet Iværksættere fortæller om deres succes og lige så

12 Innovation nyskabelse iværksætteri Sløjd!! et innovativt fag Skoleskema!! Sløjd og innovation Udvikling af sløjd og innovations konkurrencer i mellem skolerne ogsåpåtværs grænser. Få PC en ind i sløjd/innovationslokalet til kommunikation med andre klasser / netværk og udfør fælles projekter fysisk i sløjdlokalet Indlæringen giver fremtidens innovative medarbejdere og iværksættere. 12

13 Få erhvervslivet ind i skolen Få erhvervslivet til at fortælle om deres arbejde på skolen Skolerne anvender mange vikarer, her bør erhvervslivet kunne deltage med oplæg fra deres arbejdsplads. Skolen og erhvervslivet kunne deles om udgiften, især når der er mangel på opgaver for erhvervslivet 13

kunne deltage med oplæg fra deres arbejdsplads.

14 Fri Internet i skolerne Giv børn og unge muligheder for at kommunikerer og opbygge netværk. Skab rammer for at elever kan anvende f.eks. skype med andre skoler og deres netværk i andre lande. Anvend sprogtimerne 14

15 Skolerne Globalt Globalt Udvid børn og unges horisont med børn og unge fra andre lande Lær fra andre kulturer Organisere fælles workshops med andre klasser fra udlandet Fokuser på udveksling af børn og unge til fælles event. 15

Organisere fælles workshops med andre klasser fra

16 Klasseudveksling Lav rammer for klasseudveksling på skolerne. Få børn og unge til at være med til at skaffe udvekslings finansiering på tværs af grænser. Giv eleverne muligheden for at planlægge en udveksling 16

17 Fælles projekter Støt børn og unge med at lave deres egen workshops med andre skoler. Støt og lær eleverne at søge midler til deres fælles projekter Støt eleverne med hvor de kan finde viden selv til skøre projekter. 17

18 Innovationsnetværk startet i 2008 Nordisk innovationsnetværk etableret i 2008 for at samle erfaring. Hvad gør de forskellige iværksætterkulturers institutioner og netværk i andre lande. Første møde i Klaksvik Færøerne 2008 Anden møde i Vadsø Nordnorge 2009 Tredje møde forventes afholdt i Sisimiut 2011 Tema : School entrepreneurship across borders 18

Hvad gør de forskellige iværksætterkulturers institutioner og netværk i andre lande.

19 School entrepreneurship across borders Norden er startet med iværksætteri i skolen Iværksætterhus i Vadsø Nordnorge kører med et tema Skabende uge hvor de står for aktiviteterne i skolen i én uge. Skabende uge er blevet en national succes På Færøerne kører de Innovation Camps for elever og iværksætterkurser for lærere Island har også iværksætteri i skolen Forhåbentligt snart i Grønland? 19

Skabende uge er blevet en national succes På Færøerne kører de Innovation Camps for elever og

20 Ungkubator Ungkubator er et forprojekt i Nordnorge, som kører i sin afsluttende fase. Unge har behov for et tilbud på langt lavere niveau, og som er mere synlig. Flere kommer med forslag på, at unge må kunne have lettere adgang på midler, og hellere mindre beløb end traditionelt. Måske i en tidsbegrænset periode. Dette er for at få sat ting i gang. 20

Flere kommer med forslag på, at unge må kunne have lettere adgang på midler, og hellere

21 Ungkubator Også kortere og mindre projektidéer ønskes velkommen, da en sådan form har vist sig attraktiv for de unge, og danner tidligere rammer for etablering af iværksætterkultur i de lokale samfund Alle de erfaringer vil blive belyst og indsamlet ved det kommende Innovationsnetværksmøde her i Sisimiut, med deltagere fra de nordiske lande. 21

22 Vil du skabe noget stort så tag dig af de små Jo tidligere indlæringen starter for børn, og unge i skoleforløbet jo større chance for succes som voksen. Lad os give børn og unge den bedste start på udfordringen, i den virkelige verden. Erfaring gør mester 22

23 Projekter som venter på bedre rammer Muslingefarm Drivhus med solenergi 23

24 Selvforsynende!! Hvornår? Høst fra lille arktisk drivhus Friske grønlandske muslinger 24

25 At fejle er godt. Det er rigtig godt, for det er det, man bliver bedre af I den amerikanske kultur, er det tilladt at fejle. Spørgsmål 25

Relaterede dokumenter

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.