K K R H O V E D S T A D E N

Transkript

1 D AG SORDEN 2009 K K R H O V E D S T A D E N Dato : Tidspunkt: 10:00 Sted: Schæffergården, Jægersborg Allé 166, Gentofte KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Kommunal-/regionalpolitiske sager Meddelelser Temadrøftelse: Kommunerne og kollektiv trafik Temadrøftelse: Kommunale ambitioner for 2. generation sundhedsaftale Kommunale temaer i partnerskabsaftalerne mellem staten og Vækstforum Aftale om hospitalsundervisning Udpegelsessager Kommunekontaktrådet Indtræden i KKR Sager til orientering Dimensionering af pædagoguddannelser Etablering af Taxinævn i Hovedstaden Eventuelt Eventuelt...19 SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: mtt Resume Referatet fra KKR Hovedstadens møde den 14. november 2008 er udsendt til medlemmerne den 21. november Bemærk at dagsordner og referater er offentlige og kan ses på Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender referatet. SIDE 3

4 2. Kommunal-/regionalpolitiske sager 2.1. Meddelelser SAG NR.: mtt Resume Herunder meddelelser fra: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Væksthuset Det regionale beskæftigelsesråd Movia Indstilling Det indstilles, at KKR tager meddelelserne til efterretning Temadrøftelse: Kommunerne og kollektiv trafik SAG NR.: jep Resume KKR drøftede i november 2008 kommunernes nye rolle i den kollektive trafik. Konklusionen blev blandt andet, at KKR ønskede et oplæg til en ny drøftelse af mulighederne for løse udfordringerne med den fælles bestillingsopgave og fastholde den kommunale indflydelse på den kollektive trafik. Der fremlægges her konkrete forslag til kommunalt samarbejde om ruteplanlægning og bestilleropgaven. Desuden lægges der op til en drøftelse af nogle af de organisatoriske udfordringer for den kollektive trafik i hovedstaden. Det drejer sig dels om interne forhold i Movia, dels relationen mellem de mange organisationer og ansvarlige for den kollektive trafik. Sagsfremstilling Kommunerne har en markant rolle som bestiller af kollektiv trafik med busser og lokalbaner. Erfaringerne fra de seneste to år viser tydeligt, at den ene kommunes beslutning om at øge eller sænke serviceniveauet, påvirker andre kommuner. Det gælder både de specifikke udgifter til SIDE 4

5 busdriften, men også i det længere perspektiv; at sikre fremkommelighed i regionen ved øget brug af kollektiv trafik. Samarbejde mellem kommunerne Alle buslinjer, der krydser en kommunegrænse, skal planlægges i samarbejde med den eller de nabokommuner, som linjen løber igennem. Udfordringen er, at en ændring af en buslinje kræver, at alle kommuner når til enighed om den pågældende ændring og de betjeningsmæssige og økonomiske konsekvenser. En arbejdsgruppe med kommunale direktører har udarbejdet en række forslag til mere forpligtende samarbejde om bestillerrollen. Forslag 1. Fælles kommunalt bestillerselskab a) Der oprettes ét fælles bestillerselskab for enten kommunerne i hovedstaden, eller for kommunerne i hovedstaden og i region Sjælland, og kommunerne puljer deres bloktilskud i selskabet. Forslag 2. Subregionale bestillerselskaber. Kommunerne inddeles i grupper, som hver udgør et bestillerselskab. Kommunegrupperne inddeles efter geografisk og trafikmæssig hensigtsmæssighed. Kommunerne puljer deres bloktilskud i selskaberne. a) Kommunerne har veto i forhold til alle bestillingsmæssige beslutninger, også selvom selskabet opererer indenfor det aftalte budget. b) Kommunerne har ikke veto i forhold til bestillingsmæssige beslutninger, såfremt selskabet opererer indenfor det aftalte budget. Kommunerne har dog fortsat suverænitet ved bestillinger, der kun berører den enkelte kommune (lokale linjer). Forslag 3. Nyt trafikselskab for enten Hovedstadsområdet eller hele Sjælland. Kommunerne foreslår Transportministeriet, at kommunerne puljer deres samlede bloktilskud i et trafikselskab (Movia eller et nyt selskab) og uddelegerer den endelige beslutningskompetence til Movia. En model der er kendt fra det gamle HUR. Anbefaling Arbejdsgruppen anbefaler, at der som udgangspunkt arbejdes videre med forslag 2b; et antal subregionale bestillerselskaber, hvor selskabet kan operere inden for det vedtagne budget uden kommunal vetoret, men kommunal suverænitet på de rent lokale linjer. Fordelen ved denne model er, at de nuværende bestillingsmæssige udfordringer løses, samtidig SIDE 5

6 med at der fortsat er mulighed for at den enkelte kommune beholder suverænitet ved bestillinger, der kun berører den enkelte kommune. I modsætning til model 1, hvor bestillerfunktionen knyttes op på hele hovedstadsregionen, giver model 2 mulighed for at fastholde en væsentligt kommunal- og lokalpolitisk indflydelse, samtidig med at der sikres et øget kommunalt samarbejde om bestillersamarbejde. I de mindre bestillerselskaber vil beslutningerne kunne træffes med baggrund i samarbejde og dialog og med alle kommuner med ved bordet. Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at der arbejdes videre med model 2b frem for 2a, dvs. at de enkelte kommuner ikke har vetoret i forhold til bestillingsmæssige beslutninger, såfremt selskabet opererer indenfor det aftale budget. Vurderingen er, at en indbygget vetoret vil gøre det vanskeligt at sikre den nødvendige forpligtigelse i forhold til en samlet ruteplanlægning. Kommunerne og den øvrige kollektive trafik Hvis den kollektive trafik skal løftes i hovedstadsregionen, er det nødvendigt at sikre, at de enkelte aktører tog, bus og Metro trækker i samme retning i stedet for at konkurrere indbyrdes. Det vil sige, at der skal skabes en incitamentsstruktur, der understøtter samarbejde frem for konkurrence. Et samarbejde på tværs af aktører kan styrkes på flere måder: En frivillig styrkelse af samarbejdet under den fælles koordinator, Trafikstyrelsen. En styrkelse af samarbejdet og en justering i lovgivningen, der præciserer kravene til planlægning, information og markedsføring af den kollektive trafik som en samlet helhed. En overbygning på selskaberne, der for eksempel varetager opgaverne med indtægtsfordeling og planlægning. Reduktion af antallet af aktører, for eksempel en sammenlægning af DSB S-tog, Metro og Movia til et selskab. Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunerne via KKR foreslår en fælles arbejdsgruppe, der skal fremme koordineringen mellem selskaber, blandt andet med fokus på incitamentsstrukturer og langsigtet planlægning. Det vil være naturligt, at en arbejdsgruppe af denne type omfatter de centrale aktører på området, og at KKR derfor tager kontakt til Movia og derefter Trafikstyrelsen med henblik på igangsætning. De kommunale interesser, som bør forfølges i arbejdsgruppen er: SIDE 6

7 1. Muligheden for at styrke koordinationen mellem trafikselskaberne, eksempelvis gennem en fælles organisatorisk overbygning. 2. Mulighederne for at styrke Movia ved at forenkle ejerstrukturen, eksempelvis ved at regionernes ejerandel overgår til kommunerne sammen med det statslige tilskud. Alternativt bør den nuværende finansieringsmodel for Movia ændres, således at kommuner og regioner deltager i finansiering af de fælles administrative og rutespecifikke udgifter på lige vilkår ligesom vest for Storebælt. Det forudsættes selvfølgelig, at en ændring af finansieringsmodellen afspejles i DUT-kompensationen, således at pengene følger opgaven. 3. Revidere regelgrundlaget for Movias bestyrelses arbejde, så regionsrepræsentanterne ikke længere har vetoret. Vetoretten skaber en uhensigtsmæssig ubalance mellem ansvar og finansiering. 4. Styrke incitamentsstrukturen, eksempelvis ved etableres et fælles udviklings og markedsføringsselskab, der får en direkte finansiering fra billetindtægterne. Dvs. at en procentdel af indtægterne tilgår markedsføringsselskabet, inden de resterende midler fordeles efter den eksisterende nøgle. Selskabet kan ud over udvikling og markedsføring drive realtidsinformation mv. 5. Styrke den langsigtede planlægning, eksempelvis ved at lade planerne for den skinnebårne trafik danne basis for den kollektive trafikplanlægning. Planer for udvikling af bustrafikken kan så bygges oven på denne planlægning. Skal busplanerne være holdbare kræver det, at de forankres i kommunerne. Indstilling Det indstilles: At KKR drøfter forslagene til samarbejde om bestillerrollen At KKR anbefaler kommunerne at drøfte holdningerne til et mere forpligtende samarbejde om bestillerrollen At KKR godkender, at der arbejdes videre med en arbejdsgruppe, som skal bidrage til koordineringen af den kollektive trafik i hovedstaden. SIDE 7

8 2.3. Temadrøftelse: Kommunale ambitioner for 2. generation sundhedsaftale SAG NR.: mtt Resume Kommuner og region skal pr. 1. januar 2011 indgå nye sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne forventes at bestå af to dele: En fælles tværgående del og en kommunespecifik del - svarende til de nuværende sundhedsaftaler. Det kommunale ambitionsniveau og krav til den fælles del af 2. generation sundhedsaftaler bør formuleres frem mod forhandlingerne, som forventes at finde sted i 1. halvår Det foreslås, at disse krav formuleres med afsæt i tre centraler potentialer i sundhedsvæsenet. På KKR mødet vil der være oplæg ved socialdirektør Jesper Zwisler, Frederiksberg samt sundhedschef Jens Egsgaard, København. Sagsfremstilling Udgangspunktet for temadrøftelsen er behovet for at kommunerne tydeligere markerer fælles krav og forventninger til 2. generation sundhedsaftale. Sundhedsaftalerne omhandler i hovedsagen den patientrettede indsats og snitfladen mellem de regionale og kommunale opgaver på sundhedsområdet. Den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelsesindsats (for eksemepel KRAM faktorerne) er en kommunal opgave, og behandles derfor ikke i dette oplæg. Det kommunale ambitionsniveau for den fælles tværgående del bør formuleres frem mod forhandlingerne, som forventes at finde sted allerede i 1. halvår Oplægget til den politiske behandling i KKR-regi formulerer otte centrale krav, som efter KKR s behandling kan overgå til drøftelse i den enkelte kommune. Afsættet for formuleringen af kravene er hvordan den patientrettede indsats i sundhedstrekanten (hospital, kommuner og almen praksis) kan udvikles og styrkes med henblik på at realisere tre potentialer: 1. Øget livskvalitet for borgere med sygdom med en sammenhængende sundhedsindsats kan kommuner, praktiserende læger og hospitaler sikre både bedre livskvalitet for borgere med (kronisk) sygdom og en bedre service. 2. Realiseringen af økonomiske potentialer ved ændret tilrettelæggelse af sundhedsindsatsen kan der frigøres økonomi i sundhedsvæsenet og i den samlede kommunale økonomi. 3. Styrke organisation og samarbejdet på alle niveauer ved at styrke samarbejdet om metode- og kompetenceudvikling sikres den kommu- SIDE 8

9 nale medarbejderstab, organisation og it et fagligt løft og dermed styrke indsatsen overfor borgerne. De kommunale krav til 2. generation sundhedsaftaler skal styrke det sammenhængende sundhedsvæsen og bidrage til at de nævnte potentialer realiseres. Følgende otte væsentlige indsatsområder og krav foreslås derfor inddraget i de kommende drøftelser om 2. generation sundhedsaftale: Udvikle forløbsprogrammer for væsentlige målgrupper som grundlag for en mere præcis arbejdsdeling mellem hospital, kommuner og almen praksis. Forpligtende aftaler med hospitaler på baggrund af klare målsætninger, incitamenter og opfølgning. Styrke samarbejdet med de praktiserende læger. Tværsektorielle indsatser mellem hospital, almen praksis og kommuner skal fastlægges i samarbejde. Øget fokus på økonomiske og organisatoriske konsekvenser ved opgaveglidning fra hospital til kommuner. Opstille tydelige mål for samarbejdet på det psykiatriske område. Øge fokus på sygedagpengeområdet med afsæt i en fælles indsats på tværs af hospitaler, praktiserende læger og kommuner. Styrke evaluering, forskning og formidling med sigte på udbredelse af best practice. På mødet vil der være en gennemgang af potentialet i sundhedsvæsenet og de otte indsatsområder, som også er beskrevet nærmere i det vedlagte bilag. Den videre proces Efter politisk drøftelse i KKR, sendes notat om Kommunale ambitioner for 2. generation sundhedsaftaler til behandling og drøftelse i de enkelte kommuner. I forlængelse af den proces, skal de enkelte indsatser konkretiseres mht. indhold, målsætninger, organisering og proces. Dette arbejde forestås af medlemmerne af den administrative styregruppe for sundhedsaftaler i samarbejde med chefer og direktører fra kommunerne. Dette forslag vil i første kvartal 2010 blive præsenteret KKR og kommunerne med henblik på at give de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget input til at forhandle 2. generation af sundhedsaftalen på plads med regionen og almen praksis. SIDE 9

10 Indstilling Det indstilles: At KKR drøfter udfordringer og krav til 2. generation af sundhedsaftalen. At KKR godkender den videre proces for formulering af ambitioner og krav til 2. generation af sundhedsaftale 2.4. Kommunale temaer i partnerskabsaftalerne mellem staten og Vækstforum SAG NR.: men/jep Resume Regeringen og de seks regionale vækstfora indgik i 2007 regionale partnerskabsaftaler for perioden Èn gang årligt om foråret drøfter økonomi- og erhvervsministeren og formandskaberne for hvert af de 6 vækstfora status for aftalerne og forslag til nye initiativer. Der lægges op til, at KKR drøfter hvilke synspunkter og forslag til initiativer som kommunerne kan spille ind med via sine repræsentanter i Vækstforum i hovedstaden. Bornholm har sit eget vækstforum og egen partnerskabsaftale. Sagsfremstilling I maj/juni 2009 vil økonomi- og erhvervsministeren invitere formandskaberne for samtlige vækstfora til at drøfte status for partnerskabsaftalerne og til at indgå tillægsaftaler for Kommunerne i KKR Hovedstaden er ikke repræsenteret i Vækstforums formandskab, men første udspil til partnerskabsaftalen forventes drøftet i Vækstforums møde den 30. april Vækstforum skal behandle et endeligt udkast den 25. juni. Aftalernes formål er at udmønte dele af regeringens globaliseringsstrategi og at sikre sammenhæng mellem den nationale og regionale vækstpolitik. Generelt har kommunerne indtil nu kun haft begrænset ejerskab til partnerskabsaftalerne og tillægsaftalerne. Det har været kommunernes opfattelse, at aftalerne i mindre grad har været forpligtende for staten. Aftalerne har ikke helt kunne indfri hensigten om at skabe en højere grad af koordinering på tværs af ministerierne. Endvidere har mange kommuner et billede af, at partnerskabsaftalerne i højere grad er en aftale mellem SIDE 10

11 regionen og staten, end en aftale mellem vækstforum og staten. Derfor har de ikke engageret sig bredt. KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg har i deres drøftelse af tillægsaftalen 2009 blandt andet anbefalet: At tillægsaftalerne skal være gensidigt forpligtende, og tage afsæt i de udfordringer og behov, man oplever lokalt og regionalt. At tillægsaftalerne skal bidrage til at sikre en højere grad af koordinering på tværs af ministerierne. At tillægsaftalerne ikke skal bruges som statens løftestang for politikformulering på kommunale ansvarsområder. At kommunale forslag til initiativer drøftes i KKR og præsenteres i de regionale vækstfora. Kommunernes indflydelse på partnerskabsaftalen er især relevant på de områder, hvor kommunerne ønsker at forpligte vækstforum og staten til at arbejde sammen med kommunerne. Sekretariatet i Vækstforum Hovedstaden har foreslået at OECDs analyse af hovedstadsregionen danner afsæt for de temaer, som Vækstforum spiller ind i partnerskabsaftalen. Det anbefales at KKR støtter denne indstilling. Københavns Kommune og Region Hovedstaden har fået udarbejdet et territorial review fra OECD. OECD ser væsentlige udfordringer for Hovedstadsregionen og peger på en bred vifte at initiativer, der kan bringes i spil. Pointerne fra OECDs undersøgelse er blandet andet følgende: 1. Hovedstadsregionen er en lille metropol og savner kritisk masse (blandt andet i form af for få jobmuligheder for international, højt kvalificeret arbejdskraft, og i forhold til at investere i større kulturelle faciliteter og events) men Øresundsregionen har potentialet til at sikre kritisk masse dog er yderligere integration af arbejdsmarked, mellem forskningssteder og i erhvervslivet en forudsætning. Mulige tiltag er blandt andet harmonisering af skatteforhold og lavere broafgift. 2. Hovedstadsregionens mangel på kompetencer er et altoverskyggende problem (frafaldsprocenter på uddannelserne er høje, studerende kommer sent ud på arbejdsmarkedet, beskæftigelsen blandt personer af udenlandsk oprindelse er lav) SIDE 11

12 løsningsmuligheder kunne være ændringer af uddannelsesstøtten, øget virksomhedsbaseret jobtræning for indvandrere, favorable skatteregler for højtuddannede udlændinge, og en fælles strategi mellem universiteter om tiltrækning af udenlandske studerende. 3. Hovedstadsregionens innovationskapacitet er gennemsnitlig (middelkarakter på investeringer i FoU, antal high-tech ansatte, antal patenter, produktinnovation og kommerciel anvendelse af forskning)... løsninger kunne være mere incitamentsbaserede forskningsmidler, og flere direkte netværk mellem den akademiske verden og erhvervslivet. 4. Hovedstadsregionens attraktivitet er visse steder under pres (den eksterne tilgængelighed er en udfordring, boligudgifter er høje, der mangler kulturelle faciliteter, kriminaliteten er høj, luftforurening forekommer) løsninger kunne være trængselsafgifter, lavere broafgift, forbedring af lufthavnens internationale forbindelser, fortætning af boliger i Københavns bykerne). Et resume af OECD-undersøgelsen kan hentes på Partnerskabsaftalen og tillægget fra 2008 kan ses på under Vækstforum/partnerskabaftaler. Indstilling Det indstilles: At KKR godkender at Vækstforums indspil til partnerskabsaftalerne baseres på OECDs territorial review. At KKR drøfter om der er andre kommunale ønsker til partnerskabsaftalen Aftale om hospitalsundervisning SAG NR.: jep Resume Kommunerne i KKR Hovedstaden indgik i februar 2007 en aftale om hospitalsundervisning. Ifølge aftalen skulle den evalueres i Det anbefales, at aftalen fortsætter med enkelte justeringer. SIDE 12

13 Sagsfremstilling Kommunerne har pligt til at sikre undervisning til alle børn i folkeskolealderen. Ifølge den aftale som er indgået i KKR i 2007, er det hospitalskommunerne (Gentofte, Glostrup, Hillerød, Hvidovre og København) som udfører undervisningen og opkræver betaling hos hjemkommunerne. Evalueringen viser at der er tilfredshed med ordningen og embedsmandsudvalget for børn og kultur anbefaler, at ordningen videreføres med følgende rettelser. Betaling for børn i privat skoler o.l. Der har været problemer med opkrævning vedrørende børn i privatskoler. Ellers har systemet fungeret. Det anbefales at det præciseres, at aftalen omfatter alle skolepligtige børn fra kommunerne herunder elever fra kommunen på privatskoler, efterskoler og lignende skoletilbud. Undervisning af unge indlagt på ungdomspsykiatriske afdelinger De børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger har flere unge over den undervisningspligtige alder indlagt. I henhold til aftalen kan undervisningen af disse unge ikke indgå i afregningen. Det forekommer meget uhensigtsmæssigt, da disse unge i høj grad har brug for et undervisningstilbud. Der bør derfor etableres en aftale, der sikrer, at hospitalskommunerne kan få dækket udgifterne til denne undervisning. Problematikken opstår ved, at kommunerne kun er ansvarlige for folkeskoleundervisning, mens ungdomsuddannelser primært er statens opgave. Embedsmandsudvalget anbefaler, at der administrativt rettes henvendelse til KL om problemet, herunder at der sker en ufinansieret opgaveglidning. Af hensyn til de unge, anbefales det dog også at kommunerne indtil videre varetager opgaven og betaler via aftalen om hospitalsundervisning (det skønnes, at den samlede merudgift i hele regionen ligger i størrelsesordenen kr. årligt). Undervisning af børn i førskolealderen Enkelte børn i førskolealderen får undervisning, uden at der er hjemmel til at opkræve betaling hos hjemkommunen. Det drejer sig især om børn, som har udskudt deres skolestart pga. alvorlig sygdom. Embedsmandsudvalget anbefaler at aftalen præciseres, så der fortsat kan ske undervisning af denne gruppe, som finansieres via opkrævning for de skolepligtige børn. SIDE 13

14 Indstilling Det indstilles, at KKR anbefaler kommunerne at den fælles aftale om hospitalsundervisning fortsætter, med de nævnte justeringer vedrørende opkrævning for børn i privatskoler o.l., undervisning af unge på psykiatriske afdelinger og børn i førskolealderen. SIDE 14

15 3. Udpegelsessager SIDE 15

16 4. Kommunekontaktrådet 4.1. Indtræden i KKR SAG NR.: mtt Resume Der er udpeget nye borgmestre i Allerød Kommune og i Frederiksberg Kommune, som dermed indtræder i KKR Hovedstaden. Derudover har Pia Adelsteen (O) meddelt, at hun ønsker at træde ud af KKR. Sagsfremstilling Allerød Byråd har den 1. december 2008 udpeget Erik Lund (C) som borgmester. Erik Lund indtræder dermed også i KKR Hovedstaden i stedet for tidligere borgmester Eva Nejstgaard. Byrådet udpegede ved samme lejlighed Bitten Bloch (C) som 1. viceborgmester, som derfor indtræder som suppleant for Erik Lund i KKR. Frederiksberg Kommunalbestyrelse har den 12. januar 2009 udpeget Jørgen Glenthøj (C) som borgmester. Jørgen Glenthøj indtræder dermed også i KKR Hovedstaden i stedet for tidligere borgmester Mads Lebech. Kommunalbestyrelsen udpegede ved samme lejlighed Margit Ørsted (C) som 1. viceborgmester, som derfor indtræder som suppleant for Jørgen Glenthøj i KKR. Pia Adelsteen (O) har meddelt, at hun ønsker at træde ud af KKR Hovedstaden. Pia Adelsteens suppleant Egil Møller (O) indtræder som nyt medlem af KKR Hovedstaden. Indstilling Det indstilles, at KKR tager orienteringen til efterretning. SIDE 16

17 5. Sager til orientering 5.1. Dimensionering af pædagoguddannelser SAG NR.: jep Resume KKR skal indstille dimensionering af pædagoguddannelserne til Undervisningsministeriet for skoleåret 2009/2010. Det anbefales, at dimensioneringen fastholdes på samme niveau som i 2008, svarende til 1881 pladser. Sagsfremstilling KKR skal hvert år indstille dimensionering af pædagoguddannelserne til Undervisningsministeriet, på vegne af regionsrådet og kommunerne. Fristen for indstilling var den 9. marts 2009 og der er derfor afgivet en administrativ indstilling med forbehold for efterfølgende politisk behandling i KKR. Det administrative praktikpladsforum har anbefalet at dimensioneringen af studiepladser fastholdes på samme niveau som i 2008, svarende til 1881 pladser. Fastholdelsen på samme niveau skyldes, at optaget har været faldende de senere år, og at der hvert år er ubrugte studiepladser. Tidligere har KKR givet en indstilling, hvor pladserne var fordelt på seminarer. Seminarierne er nu samlet i professionshøjskolerne, og det er derfor overladt til professionshøjskolen at fordele pladserne på de tilknyttede studiesteder. Indstillingen vedrører kun pædagoguddannelserne. Den pædagogiske assistentuddannelse håndteres særskilt og forventes behandlet i KKR i juni Indstilling Det indstilles, at KKR tager den afgivne dimensioneringen på 1881 studiepladser til efterretning. SIDE 17

18 5.2. Etablering af Taxinævn i Hovedstaden SAG NR.: mtt Resume Der foreligger nu endelig godkendelse af vedtægterne for Taxinævn i region Hovedstaden, samt godkendelse af indstillede medlemmer til taxinævnet fra de deltagende kommuner. Det forventes at det nye nævn kan være funktionsdygtigt fra den 1. maj Sagen forelægges til orientering. Sagsfremstilling KKR Hovedstaden behandlede udpegningen af de otte medlemmer til taxinævnet på mødet den 13. juni Da taxinævnet er et 60 selskab, kan KKR ikke udpege de otte medlemmer KKR s rolle er alene at koordinere de 22 kommuners indstilling af medlemmer. Derudover er der som følge af, at Helsingør ikke ønskede at deltage i nævnet, sket en mindre revision af vedtægterne. Der er nu foretaget endelig godkendelse af de indstillede medlemmer, samt de reviderede vedtægter i de enkelte kommunalbestyrelser. Dog behandler byrådet i Gribskov først den 20. april 2009 sagen om de reviderede vedtægter. Under forudsætning af, at sagen godkendes i Gribskov vil der blive afholdt konstituerende møde i det nye taxinævn den 22. april Det forventes at det nye nævn i givet fald kan være funktionsdygtigt fra den 1. maj I forbindelse med etableringen af nævnet vil der blive taget kontakt til Færdselsstyrelsen med henblik på ophævelse af 39 a i taxikørselsbekendtgørelsen, om de 20 kommuners samarbejde i Storkøbenhavn. Ophævelsen skal træde i kraft pr. 1. maj Indstilling Det indstilles, at KKR tager orienteringen til efterretning. SIDE 18

19 6. Eventuelt 6.1. Eventuelt SAG NR.: mtt SIDE 19