NATURINDSATSEN. Grønt Regnskab 2015 NATUR OG GRØNNE OMRÅDER NATURINDSATSEN TEMARAPPORT

Transkript

1 Grønt Regnskab 2015 NATUR OG GRØNNE OMRÅDER TEMARAPPORT NATURINDSATSEN 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse af området... 3 Naturpolitik... 3 Green Cities... 3 Opgørelse af de enkelte mål Biodiversitet Vandløb og søer Ådale, enge og moser Skove Heder og overdrev Agerlandet Bynær natur Kulturarv Friluftsliv Formidling Konklusion Forsidefotos: Brun pletvinge, vår-kobjælde, MTB-rytter i Sinding og indvielse af Hodsager Rideskov. Herning Kommune 2

3 Beskrivelse af området Forvaltningen har hvert år, siden 2009, fremlagt en status over kommunens samlede indsats på naturområdet. Dels for at evaluere på årets indsats, set i forhold til kommunens naturpolitik og de 10 mål, og dels for at afrapportere målene i Green Cities samarbejdet. Naturpolitik Herning Kommunes vision på naturområdet er at sikre fremtidige generationer en varieret natur og landskaber med plads til udvikling og oplevelse for borgerne. De overordnede mål i kommunens naturpolitik er: Kommunens natur udvikles og benyttes ud fra principper, der skaber mere natur, størst mulig sammenhæng og bæredygtig udvikling. Kvaliteten af naturen på beskyttede arealer forbedres, og den beskyttede naturs andel af det samlede areal øges væsentligt. Herning Kommune har haft en Naturpolitik siden Naturpolitikken kan ses i sin helhed på Herning Kommunes hjemmeside. Målene som afrapporteres i denne rapport, kan ses i tabellen på næste side. Green Cities Herning Kommune har siden 2001 deltaget i miljøsamarbejdet Green Cities. De 6 Green Cities kommuner består af Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og København. Kommunerne har en fælles samarbejdsaftale, som beskriver retningslinjerne for samarbejdet. I Green Cities-sammenhæng er det centralt, at der er rige og varierede muligheder for oplevelse i naturen, samt at naturen plejes efter bæredygtige principper og har en høj biologisk mangfoldighed. Der er bl.a. opstillet fælles forpligtigende miljømål på en række områder. I 2015 er målene blevet opdaterede og på naturområdet lyder målet nu således: Vi styrker biodiversiteten og borgernes oplevelse af naturen frem mod Målet i Green Cities er indarbejdet i kommunens naturpolitik. Når målene i kommunens naturpolitik nås, vil det samtidig betyde fremdrift på de fælles Green Cities mål. Nye mål i 2015 I Green Cities samarbejdet arbejder man med en række forskellige mål på forskellige områder. Der er mål for klima, grundvand, økologiske fødevarer, natur, trafik og affald. I 2015 er der blevet vedtaget nye mål, som medlemskommunerne har skullet vælge og tilslutte sig. Herning Kommune har indenfor målsætningen Mangfoldig Natur valgt delmålet: Vi styrker biodiversiteten og borgernes oplevelse af naturen frem mod I det nye mål arbejdes der med en tidshorisont, som matcher det nationale mål for standsning af tabet af biodiversitet inden Desuden er de 2 oprindelige mål nu samlet i et mål som både rummer arbejdet med biodiversiteten, formidlingen og tilgængeligheden. Der vil fortsat blive arbejdet med ansvarsarter og de beskyttede naturtypers areal som indikatorer for udviklingen i biodiversitet. I denne rapport afrapporteres status for arbejdet med naturmålene, som de så ud i 2015, altså inden de nye mål blev valgt. Det tidligere måls ordlyd er: Vi vil bevare og udvikle naturen til gavn for dyr, planter og mennesker. 3

4 Mål Naturpolitik for Herning Kommune 1 Biodiversitet Der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen. Der sikres bedre forhold for vores ansvarsarter. Der udvikles et kort, som viser, hvor i kommunen den største biodiversitet findes. Når en ansvarsart udvælges til at være i fokus udarbejdes en beskrivelse af de særlige forhold, der skal være til stede for, at arten trives. Herefter iværksættes en målrettet indsats. 2 Vandløb og søer Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb sikres målopfyldelse hvert år i overensstemmelse med Vandplanerne. Der oprenses eller nyanlægges mindst tre paddevandhuller om året. Hvert år laves én oplysningskampagne om ansvarsarterne i ådalene. 3 Ådale, enge og moser 5-10 ha enge og mosearealer ryddes årligt, og arealerne græsses af. Der arbejdes for at genskabe naturlig vandstand i særligt udvalgte moser. I prioriteringen af indsatsen sættes særlig værdifuld natur og levesteder for ansvarsarter højest. 4 Skove 20 procent af skovarealet udlægges til biodiversitetsskov og urørt skov. Den kommunale skov omlægges til naturnær skov hurtigst muligt. Inden 2025 øges kommunens eget skovareal med 2,2 procent. Der efterlades mindst 5 kubikmeter dødt træ pr. ha i form af stammer. Der afmærkes og beskyttes 5 evighedstræer pr. ha. Der arbejdes for at skabe eller genskabe våde naturtyper i skovene. 5 Heder og overdrev Naturtilstanden på beskyttede hedearealer forbedres på 50 ha om året. Hedeplejen gennemføres med fokus på at sikre så høj en biodiversitet som muligt for naturtypen. 6 Agerlandet Kommune og lodsejere laver i samarbejde naturplejeprojekter, som støttes af kommunens naturplejepulje. Lodsejere informeres om naturplejepuljen mindst en gang årligt. 7 Bynær natur Der udpeges løbende bynær natur med særlige værdier, som får lov at udvikle sig naturligt. Der arbejdes for, at der kan oprettes mere bynær natur, bl.a. ved skovrejsning. 8 Kulturarv Hvert år laves der nye aftaler om pleje af ca. 20 fredede fortidsminder på private arealer. Det er typisk gravhøje, der ryddes for træer og buske. For at bevare og formidle vores fælles kulturarv vil Herning Kommune styrke borgernes bevidsthed og kendskab til kulturarven. Der sættes fokus på at øge adgangsmulighederne til vores fælles kulturarv. 9 Friluftsliv Over de kommende år skal der udvikles en plan for friluftsliv i Herning Kommune. Planen skal beskrive kommunens overordnede planlægning af friluftsliv. 10 Formidling Tilgængeligheden til naturen forbedres. Information og vejledning om kommunens naturarealer via hjemmeside, foldere og skiltning udbygges løbende. Tabel som viser de 10 mål i naturpolitikken 4

5 Opgørelse af de enkelte mål I de følgende 10 afsnit kan du læse om de indsatser, der er gjort under hvert af de enkelte naturpolitikmål. De fælles Green Cities mål er indarbejdet i naturpolitikmålene. 1. Biodiversitet Ulvefødder En af de markante observationer, der trods alt er gjort i 2015, er fundet af flad ulvefod. Arten blev fundet i april i Præstbjerg Plantage, i den nordvestlige del af kommunen, i et område, hvor der i forvejen er mange kendte fund af ulvefodsarter. Udviklingsmål Der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen. Der sikres bedre forhold for vores ansvarsarter. Der udvikles et kort, som viser, hvor i kommunen den største biodiversitet findes. Når en ansvarsart udvælges til at være i fokus udarbejdes en beskrivelse af de særlige forhold, der skal være til stede for, at arten trives. Herefter iværksættes en målrettet indsats. Ansvarsarter I Herning Kommune vurderes udviklingen ud fra valgte ansvarsarter og ud fra arealet med beskyttet natur. I Herning Kommune er 62 arter udpeget som ansvarsarter. Det er arter, som er sjældne eller særligt beskyttede, og som har en særlig tilknytning til det Midtjyske. Den grundlæggende ide er, at hvis ansvarsarterne har det godt, vil de fleste andre arter også have det godt. Arterne bliver ikke registreret systematisk, men i forbindelse med sagsbehandling og øvrigt arbejde i kommunen. Desuden samles data fra DOF-basen og fra Fugle og Natur-databasen årligt ind til denne statusrapport. Der er ikke for 2015 lavet en ny samlet status for ansvarsarter i Herning Kommune. Hovedårsagen er manglende observationer. Uden nye data er der ingen grund til at udarbejde en ny status. Flad ulvefod. Foto: Louise Berg Hansen Flad ulvefod er ifølge Atlas Flora Danica meget sjælden og kun kendt fra 3 lokaliteter i Vest- og Nordjylland. Arten er tidligere kendt fra en række lokaliteter, men er i dag anført som kritisk truet (CR) på den danske rødliste. I april 2015 blev der foruden flad ulvefod fundet: otteradet ulvefod, femradet ulvefod, almindelig ulvefod, cypresulvefod, lycopodium zeileri, der er en hybrid mellem flad ulvefod og cypresulvefod og "præstbjerg ulvefod" der er en hybrid mellem cypresulvefod og bjerg ulvefod. 5

6 Gul nøkketunge Listen over ansvarsarter i Herning Kommune opdateres løbende. I 2015 er der tilføjet 2 arter. Den ene er sommerfuglen brun pletvinge. Den anden er svampen gul nøkketunge. Gul nøkketunge er en lille gul svamp, der vokser på rådnende blade i rindende vand. Den kan godt lide næringsfattig sur jordbund. Den er efterhånden forsvundet fra det østlige Danmark, men kan stadig findes i Midt- og Vestjylland. I foråret 2015 gennemførte den lokale svampeforening Æ Skurrehat en mindre kortlægning af arten. Brun pletvinge og møgbiller Brun pletvinge er gået voldsomt tilbage især efter ca og er nu helt forsvundet fra Sjælland og findes på langt færre jyske lokaliteter end tidligere. Den lever skovlysninger i egekrat med kohvede. Årsagen til artens tilbagegang skal findes i den øgede næringsstofbelastning i de naturområder hvor brun pletvinge lever. Den øgede næringsbelastning betyder at græs og brændenælder kvæler de planter som brun pletvinge lever af. Foreningen besøgte knap halvdelen af de områder, hvorfra gul nøkketunge er kendt. Et af områderne ligger i Herning Kommune, og her blev svampen ikke set. De resterende områder ligger uden for Herning Kommune. Gul nøkketunge blev fundet i perioden fra 18. marts til 28. juni Der er flere oplagte steder i Herning Kommune at eftersøge den lille svamp. Foreningen vil fortsætte eftersøgningen i Brun pletvinge på fløjlsgræs. Foto: Louise Berg Hansen Gul nøkketunge. Foto: Jesper Kristensen, Æ Skurrehat. I 2015 fik Herning Kommune lavet en kortlægning af sommerfugle og andre smådyr på udvalgte lokaliteter. Det var Naturhistorisk Museum I Aarhus der stod for undersøgelsen. De fredede områder Gindeskov Krat, Storbæk Krat og Linnebjerg Bakkeø blev undersøgt for især sommerfugle og Løvbakke Dyrehave blev gennemgået for at få registreret især møgbillefaunaen, men også andre smådyr. Rapporten kan ses på kommunens hjemmeside. 6

7 På trods af et vejrmæssigt dårligt år for sommerfuglene blev brun pletvinge registreret på Linnebjerg Bakkeø og i Stoubæk Krat. Begge steder er der kendte bestande, og især bestanden på Linnebjerg Bakkeø ser ud til at have det godt. I afsnittet om hedepleje kan læses om den intensive indsats, der i 2015 blev gjort i samarbejde med Ikast-Brande Kommune, for at tilgodese brun pletvinge. Brun pletvinge blev ikke fundet i Gindeskov Krat, hvilket desværre tyder på, at den er forsvundet fra lokaliteten. I Løvbakke Dyrehave blev der fundet en meget stor tæthed af gødningslevende biller, også rødlistede arter, som bliver anset for at være krævende i forhold til deres levested. Løvbakke Dyrehave kan dermed betegnes som et hotspot for gødningslevende arter. Den store værdi i dyrehaven, som levested for gødningsbiller, ligger i helårsgræsningen og kombinationen af lukkede og mere åbne arealer. Det at dyrene går og græsser på lokaliteten året rundt samt variationen i naturen har stor betydning for især de sjældnere arter. Kommune, og efter 2007 har Herning Kommune ligeledes fået anlagt en række vandhuller i området for at udbygge netværket af egnede levesteder for padder og især løgfrø. Det er nødvendigt med et tæt netværk af vandhuller, da løgfrøen er dårlig til at sprede sig over land. Løgfrø er fundet i 12 af de undersøgte vandhuller i Heraf er den genfundet i 9 vandhuller, hvor den er fundet en eller flere gange i perioden og i 3 nye vandhuller etableret med støtte fra Herning Kommune. Ved undersøgelsen i 2015 er der undersøgt 70 vandhuller i april, lyttet efter kvækkende løgfrø om aftenen/natten i 30 vandhuller i maj og igen undersøgt 77 vandhuller i løbet af juni-juli. Det kan ifølge rapporten ikke konkluderes, om bestanden er i fremgang, stabil eller i tilbagegang. Da Herning Kommune i 2013 fik tilladelse til at oprette Løvbakke Dyrehave, var det på betingelse af, at dyrehavedriften kunne føre til en øget biodiversitet i området. Det at dyrehaven nu kan betegnes som et hotspot for arter der lever i gødning, betyder at udviklingen er på vej i den rigtige retning. Dyrehavedriften øger biodiversiteten i området. Løgfrøundersøgelse Løgfrø er den af de danske padder som er gået mest tilbage. Den er fredet og opført på bilag IV til habitatdirektivet, hvilket betyder at den er strengt beskyttet. Den er kræsen i sit valg af levested og den trives bedst i områder uden for intensiv landbrugsdrift. Løgfrøens ynglevandhuller skal være solbeskinnede, dvs. uden for stor opvækst af træer og buske, der kan forhindre solen i at nå ned og opvarme vandet, og der må ikke være fisk, der kan æde ynglen. Ringkjøbing Amt fik, fra 2001 og frem til kommunesammenlægningen i 2007, anlagt en række vandhuller i den sydlige del af Herning Løgfrø som er blevet gravet op ved kartoffeloptagning, Gejlbjerg. Foto: Per Klit Christensen, Amphi Consult 7

8 Der er fortsat to indbyrdes adskilte bestande af løgfrø i den sydlige del af Herning Kommune, den ene i Gejlbjerg og den anden i området ved Sandet. Koloniseringen af de nyere vandhuller, anlagt som en del af indsatsen for løgfrø og andre padder, tyder på en positiv udvikling for arten, i hvert fald for så vidt angår delbestanden ved Sandet. Udover Løgfrø er der ved undersøgelserne fundet spidssnudet frø, butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander i mange af de undersøgte vandhuller. Det kan på baggrund af den aktuelle undersøgelse, og tidligere undersøgelser, konkluderes, at der har været en stor effekt af den hidtil udførte indsats for løgfrø og andre padder i den sydlige del af Herning Kommune. Undersøgelsen i 2015 viser dog også, at der er brug for en opfølgende plejeindsats i flere af de vandhuller, der tidligere er anlagt, samt at der er behov for pleje af flere nuværende og tidligere kendte løgfrøvandhuller. Nyoprenset vandhul i Sandet Plantage. Opvæksten rundt om vandhullet er fjernet, så de rette forhold for løgfrø, er skabt. Foto: Paul Krogh. Tilstand af ansvarsarternes naturtyper Til brug for opgørelsen af ansvarsarternes naturtyper anvender Herning Kommune arealet af naturtyper, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Det antages, at størsteparten af ansvarsarternes levesteder vil ligge i den beskyttede natur. Arealet af den beskyttede natur fremgår af den vejledende registrering på Danmarks Areal Information (DAI). Alle naturtyper viser en lille stigning siden sidste år. Stigningen kan forklares med almindelig tilretning af registreringerne. De samlede arealer opgjort i ha er vist nedenfor. Naturtype (ha) %-vis ændring Fersk eng ,6 Hede ,2 Mose og lign ,4 Overdrev ,4 Søer og vandhuller ,3 Total ,8 Tabel som viser de beskyttede naturtypers udvikling fra Invasive arter Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. Et eksempel på sådan en art er Kæmpe-Bjørneklo, der udkonkurrerer hjemmehørende danske arter ved at skygge for lyset. Det betyder, at den lavere vegetation dør på grund af lysmangel. Det får betydning, ikke kun for floraen, men også for alle de sommerfugle og andre insekter, der kun kan leve af og på disse planter. Andre planter, som opfører sig på lignende vis, er glansbladet hæg og store pileurter som japansk pileurt og kæmpe-pileurt. Hvis disse planter får lov at sprede sig i naturarealerne, vil det blive både dyrt og tidskrævende at bekæmpe dem. Derfor er det vigtigt med en tidlig indsats for at kunne kontrollerer bestandene. 8

9 Bjørneklo Tidsforbruget til bekæmpelse af bjørneklo er igen faldet i forhold til tidligere år. Faldet i tidsforbruget kan forklares med, at den tid, der er gået med tilsyn med forekomster på privat jord, er taget ud af registreringen. Tallene for 2015 viser derfor den reelle tid der er gået med eftersøgning og bekæmpelse. Samtidig er det også et udtryk for, at de medarbejdere, der bekæmper bjørneklo, kender arealerne godt, og ved hvor de skal se efter planterne. Antallet af lokaliteter med bjørneklo er nogenlunde stabilt, men kolonierne bliver mindre. til handling. Kommunen bekæmpede bjørnekloen på lodsejerens regning. Dermed er billedet det samme, som det var i I 2015 blev det forsøgt at bruge kommunens Giv-et-praj -app til registrering af bjørneklo. Appen fungerer som en anmeldetjeneste, man kan bruge ude på voksestedet. På den måde får man en præcis angivelse af, hvor planten vokser, hvilket letter administrationen betydeligt. Appen vil fortsat blive udviklet og brugt i 2016 til bekæmpelsen af invasive arter. Mængden af forbrugt sprøjtegift er også faldet i forhold til sidste år. Det er positivt, at giftforbruget falder, men det er samtidig vigtigt at pointere, at indsatsen skal opretholdes. De frø, der ligger i jorden, bevarer spiringsevnen i min år, selv efter at planterne er væk Timer Sprøjtemiddel, L Figuren viser udviklingen i forbrug af tid samt mængde sprøjtemiddel til bekæmpelse af bjørneklo. Data: Herning Kommune Der blev sendt breve ud til 40 lodsejere med besked om, at de skulle bekæmpe bjørneklo på deres ejendom. Ud af de 40 var det nødvendigt at sende et efterfølgende påbud til 8 lodsejere, og heraf var det kun i et tilfælde nødvendigt for kommunen at skride Kæmpe-bjørneklo på et engareal syd for Arnborg. Foto: Paul Krogh. Glansbladet hæg I 2013 igangsatte kommunen et forsøg med bekæmpelse af glansbladet hæg med sprøjtemidlet RoundUp. Forsøgsarealerne i Elkær Plantage og Svanholm Sø, Sandfeldgård Plantage og Stoubæk Krat er igen i år blevet gået igennem med weedviper, og fremspirrede planter er blevet penslet. 9

10 Samlet set er mængden af anvendt sprøjtemiddel faldende. Det er tydeligt, at giftforbruget er størst ved den første behandling. Tidsforbruget er kun langsomt faldende, da det ikke er selve behandlingen af planten, der tager tid, men gennemgangen af arealet. Forsøget vil i 2016 blive taget op til revision, og det skal besluttes, om ordningen skal udvides til at omfatte andre arter også. Timer timer sprøjtemiddel Fordelingen af forbrugt sprøjtemiddel og tid i forsøg med bekæmpelse af glansbladet hæg. Der er brugt RoundUp til bekæmpelsen. Data: Herning Kommune Store pileurter Forsøget med klipning af en pileurtkoloni i Kibæk viser fortsat god effekt. Kolonien er nu i 2 år blevet klippet ned med plæneklipper ca. hver 14. dag. Der kommer fortsat skud af pileurt på arealet, men de bliver mindre livskraftige. Forsøget fortsætter i Sprøjtemiddelforbrug L Pileurt ved Haderup Å. Foto: Louise Berg Hansen. Konklusion Med kortlægningen af sommerfugle, smådyr og padder i 2015 er kommunens viden om enkelte arter blevet øget. Viden om arters udbredelse og status er nødvendig for at kunne lave indsatser for de enkelte arter. Indsatser som skal sikre at de sjældne arter fortsat skal kunne findes i Herning Kommune. Kortlægningerne er derfor et skridt i den rigtige retning. Der er i 2015 ikke lavet en særskilt vurdering af hver enkelt ansvarsart. I 2014 blev det konkluderet, at 20 % af kommunens ansvarsarter er i tilbagegang. Andelen af arealet af beskyttet natur i kommunen er steget en lille smule. Målet om biodiversitet er ikke opnået. I Herning Kommune vurderes udviklingen i biodiversiteten ud fra ansvarsarternes status og deres levesteders kvalitet. I 2014 blev der lavet en grundig gennemgang af ansvarsarternes status. Der er ikke i 2015 kommet nye data der giver anledning til at ændre på denne vurdering. I 2014 blev 15% af arterne vurderet til at være i fremgang, mens 20% var i tilbagegang. 48% vurderes at have en uændret status i forhold til 2004, som var udgangspunktet for vurderingen. 17 % 10

11 af arterne er ikke blevet observeret, hvorfor der ikke kan vurderes på dem. Der er ikke i 2015 blevet udviklet et biodiversitetskort. Samlet set vurderes målet kun at være delvist nået i Aktiviteter planlagt i 2016 Giv-et-praj -appen vil fortsat blive udviklet og brugt i 2016 til bekæmpelsen af invasive arter. Bekæmpelsen af de invasive arter vil fortsætte i Forsøgsordningen med sprøjtning af glansbladet hæg skal revideres og det skal diskuteres om der skal laves forsøg med bekæmpelse af pileurt. I juni 2016 planlægges der en "bioblitz" i Løvbakke Dyrehave med nogle elever fra 7. klasse. Det er et biodiversitetsarrangement, hvor deltagerne skal på artsjagt. Arrangementet sker i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Århus. Uldtue-kogleaks, som er en af kommunens ansvarsarter. Bestanden ved Timring ser ud til at trives med de tiltag, der er blevet lavet i Foto: Louise Berg Hansen 11

12 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb sikres målopfyldelse hvert år i overensstemmelse med Vandplanerne. Der oprenses eller nyanlægges mindst tre paddevandhuller om året. Hvert år laves én oplysningskampagne om ansvarsarterne i ådalene. Udlægning af gydegrus i vandløb Restaurering af vandløb betyder at man genopretter kvaliteten af vandløbet for fisk og smådyr. En kvalitet der i mange vandløb er blevet forringet eller ødelagt ved bl.a. regulering og hårdhændet vedligeholdelse. For at forbedre den ringe fysiske variation, som disse handlinger medfører, kan man blandt andet lægge grus og småsten ud. Det vil også være en mulighed at udlægge dødt ved, skjulesten og udplante langsomt voksende vandplanter for at fremme den fysiske variation. Ud over at bidrage med gydepladser til fisk og opvækstområder for yngel skaber det også levesteder for smådyr og øger geniltningen af vandet i vandløbet. I Herning Kommune udføres disse projekter i et frivilligt samarbejde med dem der ejer vandløbene og arealerne omkring dem. Derudover er det, i en lang række af disse projekter, de lokale lystfiskeforeninger, der tager initiativet til projektet og under medfinansiering af kommunen udfører rigtig gode projekter for få midler. Der er i 2015 udlagt gydegrus i Råsted Lilleå, Terkels Bæk, Vegen Å og Lustrup Bæk. Udlægning af gydegrus. I både Terkels Bæk og Lustrup Bæk har udlægningen af gydegrus, allerede i vinteren 2015, været en succes. Der er observeret laks og ørred på gydebankerne i begge vandløb. Vandløbsrestaurering i Grimstrup Bæk Der er gennemført et vandløbsrestaureringsprojekt i det private vandløb Grimstup Bæk syd for Vildbjerg. Vandløbet er et tilløb til Vorgod Å i Skjern Å-systemet. Projektet havde til formål at skabe fri passage i vandløbet ved at fjerne tre spærringer i Grimstrup Bæk, samt at forbedre de fysiske forhold i vandløbet. På den måde skabes der bedre levevilkår for fisk og smådyr i vandløbet, hvoraf en del er ansvarsarter i Herning Kommunes. Projektet omfattede en forlægning af vandløbet uden om møllesøen ved Grimstrup, hvilket vil sige, at der blev lavet et nyt vandløbs forløb (ca. 240 m) syd om møllesøen. 12

13 Derudover er der fjernet to mindre styrt i vandløbet, og der er udlagt gydegrus/skjulsten og udplantet langsomt voksende vandplanter, i form af vandranunkel, på udvalgte lokaliteter i vandløbet. Projektet er gennemført i samarbejde med Skjern Å Sammenslutningen (SÅS). Det er en række frivillige, med skovl og greb, der har udlagt gydegrus/skjulsten og udplantet vandranunkel i vandløbet. Derudover har en 4. klasse, fra den lokale Timring Skole, hjulpet med, ved at udsætte ørredyngel og skabe skjulesteder for fiskene. Fokus på truede fiskebestande Laks, stalling og finnestribet ferskvandsulk er alle ansvarsarter i Herning Kommune. Siden isvintrene i 2010/2011 har de været udsat for et markant øget prædationstryk fra skarv. Det vil sige at skarverne i stigende grad fanger disse arter. Det skyldes, at skarvene i løbet af de hårde vintre skiftede adfærd til også at søge føde i vandløbene, fordi fjordene frøs til. Således har adskillige undersøgelser vist, at prædationstryk fra skarver har gjort et markant indhug i både antallet af havørred- og laksesmolt i forskellige vandløb. Stallingen har også haft en markant tilbagegang i danske vandløb, hvor skarverne efter omfattende undersøgelser af DTU Aqua anses som den primære årsag til artens tilbagegang. I 2015 fik forvaltningen oplysninger om nye skarvrastepladser i Skjern Å-systemet, samt observationer af store flokke af skarver i Skjern Å-systemet på tidspunkter af året, hvor de ikke før var observeret. På den baggrund indgik Herning Kommune et samarbejdsprojekt med bl.a. Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande Kommuner, for at undersøge muligheder for at mindske skarvernes prædation på sårbare fiskebestande i Skjern Å-systemet. Nyt vandløbsforløb af Grimstrup Bæk syd om møllesøen ved Grimstrup. Foto: Herning Kommune I december 2015, efter gennemførelse af vandløbsrestaureringsprojektet, er der registreret flere gydegravninger i Grimstrup Bæk. Det betyder at havørrederne allerede har indtaget det restaurerede vandløb oven for den tidligere spærring. Herning Kommune her i forlængelse heraf afsat midler til skarvprojektet, for over en årrække at få undersøgt mulighederne for at mindske skarvernes prædation på fisk i vandløbene. F.eks. ved at bortskræmme skarverne. Projektet skal bidrage til, at forvaltningen af truede fiskebestande ikke udelukkes af høje tætheder af skarver, men at der bliver plads til sunde bestande af både fisk og skarver. Projektet er et godt eksempel på at en god miljøtilstand i vandløbet kan forenes med de afvandingsmæssige interesser. 13

14 Vandhuller I den kommunalt ejede Sandet Plantage ligger et vandhul. Vandhullet blev anlagt engang i 80 erne som en klassisk vaniljekranssø, altså en lille sø med en ø i midten. Søen havde stejle brinker, og øen i midten var efterhånden ved at gro til i krat. For at forbedre søen som levested for padder og vandsalamandere blev det besluttet at grave øen bort og at gøre hældningen af brinkerne fladere. Arbejdet blev udført i december, og søen vil i de kommende år blive fulgt for at se, om padderne og den naturlige vegetation tager godt imod det nye design. Søen i Sandet Plantage efter afgravningen af øen og udjævning af brinkerne. Foto: Paul Krogh. I forbindelse med løgfrøundersøgelserne (som er beskrevet nærmere i afsnittet om biodiversitet), der blev udført i 2015, blev der skabt kontakt til to private lodsejere, som ejer arealer i de områder, hvor den sjældne løgfrø findes. Der blev lavet aftaler om at etablere 5 mindre vandhuller. De skal være med til styrke netværket af levesteder til løgfrøerne, så de forhåbentlig kan øge deres udbredelse i området omkring Sandet og Gejlbjerg. I december 2015 blev 2 af disse anlagt med økonomisk hjælp fra Herning Kommune. Søen i Sandet Plantage før afgravningen af øen og udjævning af brinkerne. Foto: Louise Berg Hansen Oprensning af to okkeranlæg ved Birkmose Bæk Herning Kommune har fået lavet en undersøgelse af hvor effektivt kommunens okkeranlæg fungerer. På baggrund af denne undersøgelse udvælges årligt 1-2 okkeranlæg, der ikke længere har den ønskede effekt. Anlæggene oprenses i en prioriteret rækkefølge ud fra de parametre, som okkerundersøgelsen angiver for værende med ringest effektivitet. Okkeranlæggene ved Birkmose Bæk er placeret i oplandet til Ringkøbing Fjord og er del af Skjern-Å systemet. 14

15 Oprensningen af de to okkeranlæg var planlagt til at begynde i starten af november På grund af det våde efterår kunne oprensningen ikke gennemføres før starten af Det opgravede okkerslam afvandes på de nærved liggende marker indtil foråret, hvor det så kan pløjes ned. Der følges op på effekten af oprensningen de kommende år. Med oprensning og anlæggelse af vandhuller til padder er målet om 3 nye paddelokaliteter opfyldt. Det vurderes at, målet er opfyldt for Aktiviteter planlagt i 2016 Der vil i 2016 fortsat blive arbejdet med klimatilpasningsprojekter, vandplansindsatser, vandløbsrestaurering og okkerrensning. Der etableres yderligere 3 vandhuller til løgfrø og andre padder i området omkring Sandet og Gejlbjerg. I 2015 indledte kommunen et samarbejde flere nabokommuner om et forskningsprojekt om at bortskræmme skarv. Projektet fortsætter i Okkeranlæg ved Birkmose Bæk. Foto: Louise Berg Hansen. Konklusion I begyndelsen af året blev der lavet en plan for, hvilke vandløbsprojekter, der skulle udføres i 2015 for at sikre målopfyldelse i vandløbene. Med de beskrevne projekter, vurderes det at der er sikret målopfyldelse i min 25 km vandløb. 15

16 3. Ådale, enge og moser Udviklingsmål 5-10 ha enge og mosearealer ryddes årligt, og arealerne græsses af. Der arbejdes for at genskabe naturlig vandstand i særligt udvalgte moser. I prioriteringen af indsatsen sættes særlig værdifuld natur og levesteder for ansvarsarter højest. Afgræsning af enge og moser Afgræsning af naturarealerne er vigtig for at forhindre at krat og højtvoksende urter skygger for lavtvoksende sarte urter, som fx gøgeurter. Der blev sat nye hegn op omkring i alt ca. 13 ha mose og eng i Dermed er afgræsning sikret på ca. 10 ha mose i Knudmosen, 2 ha eng ved Sinding og 1 ha tør eng ved Gødstrup Sø. Hertil kommer nyt hegn på godt 13 ha bynær natur i Aulum, se afsnit 7, og 2 mindre private arealer i kommunen, der har opnået naturplejetilskud til indhegning. Disse projekter er beskrevet i afsnit 6, Agerlandet. Kortlægning af naturarealer I sommeren 2015 blev i alt ca ha natur, fordelt på 413 områder, registreret på artsniveau. Registreringen, der dækker ca. 12% af Herning Kommunes samlede naturareal, blev gennemført for at give en større viden om, hvor den største naturværdi findes. Der er brugt ¼ million kr. til konsulenter som har udført den omfattende kortlægning. Kortlægningen danner baggrund for tildeling af tilskud til pleje af græs- og naturarealer, da registreringerne indgår i NaturErhvervstyrelsens HNV-kort (High Nature Value). HNV er et kortlægningsværktøj, som bruges til at udpege områder med høj naturværdi i det åbne land. HNV-kortet skal gøre NaturErhvervstyrelsen i stand til at målrette naturplejetilskud til 3-arealer, med størst naturindhold. Der et de bedste arealer der skal sikres pleje forud for arealer med lavere naturværdi. Orkidéeng som blev fundet i forbindelse med kortlægningen af naturarealer. Foto: Lennarth Skov Espersen 16

17 For at lodsejere og forpagtere kan søge tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, skal arealet have en HNV-score på 5 eller derover. Arealer med høj score prioriteres først. Dermed kan arealer med lav HNV-score risikere ikke at få tilskud. Kan der ikke søges tilskud, bliver det langt mindre attraktivt for lodsejeren at udføre naturpleje på arealet, hvilket kan medføre, at plejen af arealet helt opgives. Udføres der ingen naturpleje, vil disse arealer efterhånden gro til og naturværdien mindskes eller gå helt tabt. Det er derfor vigtigt at HNV-scoren er retvisende, så værdifulde naturarealer ikke mister muligheden for at modtage støtte til pleje blot fordi de ikke er kortlagt. De naturområder, som er blevet kortlagt i det forgange år, ligger primært i ådale og i hedelandskaber, hvor naturen kan plejes med græssende dyr. Alle data er indrapporteret, så de indgår i det HNV-kort, som bruges ved tildeling af støttekroner til naturpleje. Opdateringerne vil kunne ses på Danmarks Miljøportal, når 2016 udgaven af HVN-kortet offentliggøres. Aktiviteter planlagt i 2016 Natura 2000 rigkær langs Karup Å I 2014 blev der lavet en forundersøgelse for at klarlægge de hydrologiske forhold, der har indvirkning på de våde naturtyper langs Karup Å. Forundersøgelsen danner grundlag for, at der kan søges projektmidler hjem til tiltag, der kan være med til at forbedre hydrologien på udvalgte moser på strækningen. I 2016 arbejdes der videre med de lodsejere, der frivilligt ønsker at deltage i projektet. Indsatsen i 2016 bliver at få udarbejdet ansøgningsmateriale om tilskud fra NaturErhvervstyrelsen til de konkrete projekter. Opnås der tilsagn om tilskud, kan projekterne realiseres i Rydning af enge og moser Der arbejdes for, at et areal ned til Rind Å i Arnborg kan blive ryddet for krat. Arealet er halvt kommunalt ejet og halvt privat ejet, og ligger indenfor Natura 2000-området Skjern Å. Projektet har betydet, at landmænd i Herning Kommune fra 2016 og frem får større chancer for at få et højere tilskudsbeløb når de udfører naturpleje via afgræsning. På den måde øges incitamentet til at afgræsse naturarealer, så naturværdierne fastholdes. Konklusion Indsatsen i 2015 har primært omhandlet tiltag med henblik på afgræsning. Dels i form af konkret opsætning af hegn, dels ved en forudgående registrering af naturværdierne med henblik på afgræsning eller anden form for pleje. Arealerne, der er indhegnede i 2015, er ikke vurderet som særlige værdifulde eller i forhold til ansvarsarter. Det er ene og alene arealernes beliggenhed og tilgængelighed for hegning, der ligger til grund for indsatsen. Til gengæld er kortlægningen af naturarealer med til at skabe klarhed over, hvor den særligt værdifulde natur findes. Fremadrettet kan det være medvirkende til en prioriteret indsats. Målet vurderes at være opfyldt. Græssende køer med kalve ved Fuglkær Å. Foto: Lise Kjær Poulsen 17

18 4. Skove Udviklingsmål 20 procent af skovarealet udlægges til biodiversitetsskov og urørt skov. Den kommunale skov omlægges til naturnær skov hurtigst muligt. Inden 2025 øges kommunens eget skovareal med 2,2 procent. Der efterlades mindst 5 kubikmeter dødt træ pr. ha i form af stammer. Der afmærkes og beskyttes 5 evighedstræer pr. ha. Der arbejdes for at skabe eller genskabe våde naturtyper i skovene. Kommunens skove Herning Kommunes skove udgør i alt ha fordelt på 43 skovejendomme. Heraf er 14 skove på 1-10 ha, 20 skove er på ha, og de sidste 9 er over 50 ha. Kommunens større skove og plantager er miljøcertificerede og drives efter bæredygtighedsprincipperne under miljømærkerne PEFC og FSC. Over halvdelen af de kommunale skove ligger bynært og rummer et veludbygget net af afmærkede stier, muligheder for overnatning m.m. Skovene spiller derfor en vigtig rolle for mange menneskers udøvelse af motion, leg og friluftsliv, og skovene danner ramme om mange spændende oplevelser. Biodiversitetsskov Når man taler om biodiversitetsskov, menes der urørt skov og naturplejearealer under et. Der er fra 1. januar 2015 udlagt 55 ha til urørt skov. Det svarer til 5% af det samlede skovbevoksede areal. Arealerne ligger i Hodsager Plantage og i Knudmosen. Ligeledes er der udpeget 300 ha til naturplejearealer. Det svarer til 16,9 % af det samlede certificerede areal. Der er udpeget naturplejearealer i Skarrild Krat, Præstebakken, Fastrup, Sunds Kommuneplantage, Løvbakke Dyrehave, Sandet Plantage, Præstbjerg Naturcenter, Elkær Plantage, Kyndelhøj og Ørre-Simmelkær Plantage. På arealerne sættes der fokus på at udvikle naturen og biodiversiteten. Urørt skov i Hodsager Plantage. Foto: Louise Berg Hansen Evighedstræer Alle entreprenører, som arbejder i Hernings Kommunes skove, er uddannet til at overholde FSC og PEFC standarderne. Der er i 2015 gennemført efteruddannelse af entreprenører for at ajourføre dem med retningslinjer og procedurer for arbejdet i Herning Kommunes skove. Her er der særligt lagt vægt på at bevare døde træer i skoven. Døde træer er vigtige for biodiversiteten da mange arter af biller og insekter lever af og på det døde ved. Der er i 2015 registreret 32 evighedstræer. Et evighedstræ får lov at stå til det dør eller vælter. Hvis det vælter får det lov at blive liggende på stedet og formulde. Træerne er i udgangspunktet ældre løvtræer (bøg og eg) samt ældre nåletræer. Hvor der ikke har været ældre træer, som skiller sig naturligt ud som evighedstræer, er det forsøgt at udvælge de træer, som er vurderet som mest stabile. Træerne er registreret på de arealer, hvor der er genplantet efter stormen Bodil. 18

19 Nøglebiotoper Nøglebiotoper i skovene er lysåbne pletter med mose, eng, hede eller overdrev. Det kan også være vandhuller, gravhøje, spættetræer eller højstubbe. For at leve op til kravene i certificeringsordningerne, skal nøglebiotoperne tilses. Der er gennemført registrering af nøglebiotoper i følgende skove: Baneskoven, Rødding Plantage, Arnborg Park, Præstbjerg Plantage, Tolstedskoven, Gudumkær Plantage, Hodsager Plantage, Sinding Plantage, Skarrild Idrætsanlæg, Skarrild Krat, Tjørring Frøskov og Vildbjerg Lilleskov. Gennemgangen af nøglebiotoperne har givet anledning til mindre rettelser i skovkortene, og der er i Præstbjerg Plantage registreret ny natur Hugst (m3) Forøgelse af vedmassen (m3) Figur som viser hugsten (m 3 ) og forøgelsen af vedmassen (m 2 ) i skovene. Data: Herning Kommune 2014 var speciel, da der i 2013 var væltet en del træer i skovene som følge af stormen Bodil. Dette træ blev regnet med i hugsten i 2014, og derfor er tallet for hugsten i 2014 stort og tilsvarende følger den negative tilvækst i vedmassen. Et brandbælte med blomsterflor og mange sommerfugle er en ny nøglebiotop i Præstbjerg Plantage. Foto: Louise Berg Hansen Hugsten i 2015 I 2015 er der fældet og solgt 2351 m 3 træ. En stor del af det fældede træ bliver lavet til flis. Det er mindre end sidste år, men på niveau med tidligere år. Flisbunke i Gudumkær Plantage. Foto: Paul Krogh 19

20 Plantninger Der er i 2015 foretaget plantninger efter stormfaldet fra Bodil. Træartssammensætningen er stort set uændret i driftsåret 2015, dog med en lidt større andel af bøg og eg. Der er i alt tilplantet ca. 15 hektar. Dertil er der foretaget skovrejsning på ca. 7,5 hektar. Det er på arealer ved Snejbjerg ny skole, ved Lysgård Sø i Vildbjerg og endelig Åbjergskoven ud til Trehøjevej ved Vildbjerg Godkendt areal (ha) Antal ansøgninger Figur som viser udviklingen i antallet af private ansøgninger om skovrejsning og størrelsen (ha) på skovrejsningerne. Data: Herning Kommune Konklusion Der arbejdes løbende med at nå målene. Særligt målene om dødt ved og evighedstræer er en kontinuerlig proces i mange år frem. Der har ikke været sat fokus på våde naturtyper i Den nyplantede skov ved Lysgård Sø i Vildbjerg. Foto: Ole Jørgensen Privat skovrejsning I forbindelse med privat skovrejsning er der i 2015 indsendt 8 ansøgninger. Der er givet afslag på 2 af ansøgningerne. De 6 ansøgninger, som har fået tilladelse, er på knap 80 ha. Antallet af ansøgninger om privat skovrejsning og det samlede areal, der ansøges om, er på niveau med de 3 foregående år. Aktiviteter planlagt i 2016 Der arbejdes videre med at udvikle skovene i en naturnær retning. Metoden til registrering af evighedstræer udvikles, ligesom formidlingen af evighedstræerne til skovens besøgene skal udvikles. 20

21 5. Heder og overdrev Udviklingsmål Naturtilstanden på beskyttede hedearealer forbedres på 50 ha om året. Hedeplejen gennemføres med fokus på at sikre så høj en biodiversitet som muligt for naturtypen. Hedepleje 2015 Hedepleje udgør fortsat en stor del af de naturplejeopgaver, der udføres i Herning Kommune. For at fremme biodiversiteten mest muligt, benyttes mange forskellige metoder og heden efterlades med et mosaikpræg. I 2015 er i alt 294 ha hede plejet. Det svarer til en plejeindsats på ca. 13% mere end i Den øgede indsats skyldes dels, at et 16 ha stort areal ved Kyndelhøj er hegnet til afgræsning, og dels at der er udført en del maskinel og manuel pleje i nogle af de store privatejede fredninger. Ovstrup Hede Et af de steder, der virkelig er sket meget, er på Ovstrup Hede. Her er der skåret massiv fyropvækst ned på ca. 15 ha. For at forynge lyngen er nedskæringen efterfulgt af en overkørsel med hedehøster, der fjerner førnelaget. På yderligere 7 ha er der høstet lyngballer. Plejen på Ovstrup Hede følges op i 2016 med bl.a. afbrænding af mindre felter. Afbrændning Hedehøster (ikke anvendeligt) Hedehøster til baller Maskinel knusning af opvækst Manuel nedskæring af opvækst Græsning, privatejede arealer Græsning, kommunalt ejede arealer 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60, Figur som viser udviklingen i den %-vise fordeling af metoder til hedepleje. Data: Herning Kommune Rydning af opvækst på Oustrup Hede. Foto: Lise Kjær Poulsen. Stoubæk Krat I Stoubæk Krat er der også foretaget maskinel foryngelse af lyngen i den nordligste ende af fredningen. Knap 10 ha er kørt over med hedehøsteren. Plejen er foretaget i mosaikker, hvor mindre felter er efterladt til afbrænding i 2016 eller senere. 21

22 Søby fredningen Langs Brunkulsvej i Søby fredningen er ca. 8 ha hede plejet. Arealet var under stærk tilgroning med træer og buske. Godt halvdelen af det plejede areal er slået manuelt, mens det resterende areal er slået af, da lyngen samtidig trængte til at blive forynget. Linnebjerg Bakkeø Den fredede Linnebjerg Bakkeø ligger på kommunegrænsen mellem Herning og Ikast-Brande Kommuner. På bakkeøen, der er privatejet, findes en bestand af den sjældne sommerfugl brun pletvinge. Sommerfuglen er en af Herning Kommunes ansvarsarter. Afbrænding I 2015 tillod vejrforholdene, at der blev brændt en del hede af. I alt er godt 15 ha hede gået op i røg, bl.a. på Kyndelhøj, Trehøje, og dele af heden i både Sunds og Sandfeldtgård Kommuneplantager. Der planlægges afbrænding igen i marts 2016, såfremt forholdene er til det. I 2015 blev der igangsat et fælles plejeprojekt på den del af bakkeøen, der er lysåben. Plejen skal sikre bedre levevilkår for brun pletvinge, opretholde arealerne lysåbne og sikre en foryngelse af lyng. Pga. en regnfuld afslutning på 2015 vil den sidste del af plejen blive udført i 2016, når det igen er til at færdes på terrænet uden at efterlade store spor. Afbrænding af hede ved Troldtoft Krat. Foto: Louise Berg Hansen Konklusion Der er igen i 2015 gennemført en del pleje på hedearealerne i Herning Kommune. Der plejes fortsat hede langt over det antal ha, der er målet for indsatsområdet. Når plejen udføres i mosaikker, med et samspil af forskellige metoder på hver enkelt lokalitet, fremmes potentialet for størst mulig biodiversitet på heden. Målet vurderes derfor som opfyldt. Brun pletvinge. Foto Louise Berg Hansen Aktiviteter planlagt i 2016 Afgræsning fortsætter som hidtil på de 227 ha, der også i 2015 afgræsses. Ud over afgræsning planlægges en række forskellige plejetiltag som opfølgningspleje på pleje foretaget i

23 6. Agerlandet Udviklingsmål Kommune og lodsejere laver i samarbejde naturplejeprojekter, som støttes af kommunens naturplejepulje. Lodsejere informeres om naturplejepuljen mindst en gang årligt. Tilskudsordning til naturpleje på private naturarealer I 2015 har 2 private lodsejere søgt tilskud til naturpleje. Knap 5 ha hede ved Ørnhøj er indhegnet til afgræsning med får, og 2,5 ha eng langs Løven Å syd for Aulum er indhegnet til afgræsning med kvæg. mangfoldigheden i agerlandet til gavn for dyr, fugle og insekter i det åbne land. En gruppe bestående af lokale repræsentanter fra en række grønne organisationer og landbruget stod bag initiativet. Herning Kommune gav tilskud til frøblandinger brugt i projektet, mens landmanden selv har betalt for at få striberne etableret. Det usædvanlige samarbejde, på tværs af landbrug og andre grønne organisationer, bar frugt. Projektets succes vakte stor begejstring, hvilket skabte en del medieomtale. Det medførte imidlertid en kritik af projektet og måden at formidle det på. Med vendinger som fup med natur og udvanding af naturbegrebet gik kritikere til angreb på dels betegnelsen af naturstriber og dels sammensætningen af frø. Den store interesse for at skabe vildtstriber på agerjord viser, at det er muligt at arbejde på tværs af landbrug og de andre grønne organisationer. Det i sig selv er et vigtigt skridt i den rigtige retning, selvom projektet mere er vildtpleje frem for naturpleje. Konklusion Trods en beskeden søgning af naturplejetilskud i 2015 vurderes udviklingsmålet om samarbejde mellem kommune og lodsejere atter opnået. Det viser, at private lodsejere fortsat har interesse i at gøre en indsats for naturens bevarelse og berigelse. Skotsk højlandskvæg udfører naturpleje. Foto: Herning Kommune. Projekt Naturpletter på landbrugsjord Ordningen om etablering af vildtstriber og insektvolde på agerjord blev gennemført i Der blev etableret i alt 27 km vildtstriber fordelt på 47 landmænds dyrkningsarealer. Projektet fik betegnelsen Naturpletter på landbrugsjord og har til hensigt at fremme Aktiviteter planlagt i 2016 Tilskudspuljen til naturplejeprojekter på private naturarealer fortsætter i Tilskudsordningen er, som i de foregående år, annonceret i Herning Folkeblad. Herudover fortsætter projektet Tilskud til faunapletter på agerjord dog i en modificeret version. Dels skal det kaldes noget andet end naturstriber. Dels skal der ses nærmere på sammensætningen af frø i frøblandingen. 23

24 7. Bynær natur Udviklingsmål Der udpeges løbende bynær natur med særlige værdier, som får lov at udvikle sig naturligt. Der arbejdes for, at der kan oprettes mere bynær natur, bl.a. ved skovrejsning. Får i Aulum Den grønne kile, gennem den nordlige del af Aulum, fik i 2014 et markant løft i form af nye regnvandsbassiner, slyngning af vandløb og nedskæring af opvækst på området. Arealerne blev i starten af 2015 indhegnet til afgræsning med får. Fårene skal sørge for at holde de godt 15 ha natur plejet, så det lysåbne præg bevares efter den store indsats i Fårenes afgræsning forventes at skulle suppleres med en årlig slåning på dele af arealet, primært der, hvor store, stive urter dominerer arealet. Om nogle få år forventes vegetationen på arealerne at indfinde sig i et naturligt leje, så fårene kan klare plejen selv. Arealernes udvikling følges fortsat i tiden fremover, for at det udvikles i retning mod et naturareal med stor rekreativ værdi. Grønbækparken, Aulum Området øst for Aulum er udviklet med regnvandsbassin, terrænbearbejdning, kælkebakke mm. Også her er der fokus på et naturpræget udtryk. Området afgræsses af får. Lillelund Engpark, Herning Udgravning af forsinkelsesbassin til overfladevand er sat i gang og forventes afsluttet i midten af Området ønskes herefter udviklet med bl.a. mere beplantning og publikumsfaciliteter med fokus på et naturpræget udtryk. Det forventes, at områdets naturindhold vil øges på sigt alene som følge af det nye bassin. Beplantning skal understøtte denne udvikling. Projektet gennemføres i samarbejde med Herning Vand. Anlægsarbejdet er i gang i Lillelund Engpark. Foto: Søren Brandt. Golfbanen, Herning Der er etableret yderligere grupper af beplantning på golfbanen. Beplantningen vil forbedre levevilkårene for dyrelivet i området. Oprensning af søen i Sdr. Anlæg, Herning Søen er renset for slam og affald. Levevilkårene for insekter, padder og fugle forbedres med renere vandkvalitet og et nyt skråningsanlæg i stedet for palisadeværk. 24

25 Vestre Anlæg, Herning Der er etableret en ny staudehave i Vestre Anlæg på en del af græsarealet. Ud over en øget plantemæssig biodiversitet i parken forbedres levevilkårene for insekter og fugle. Staudehaven har samtidig givet parken et vældigt løft rent rekreativt. Tolstedsletten, Gjellerup Et læbælte, der afgrænser boligområdet mod vest, forventes retableret med forskellige træarter og buske. Læbæltet vil give læ til dyrelivet. Fuglsang Sø Vi forventer at etablere yderligere beplantning ved Fuglsang Sø, primært omkring festpladsen. Beplantningens funktion er som udgangspunkt at skabe læ, men vil samtidig kunne være leve- og skjulested for dyr. Dronebillede fra Vestre Anlæg. Foto: Herning Kommune. Konklusion Det vurderes, at målsætningen om udvikling af bynær natur i 2015 er opfyldt. Aktiviteter planlagt i 2016 Hedeagerkirken, Herning Det planlægges at etablere felter med urter i græstæppet som et forsøg på at skabe højere naturværdi efter konceptet Vild med vilje. Ud over en øget plantemæssig biodiversitet vil beplantningen forbedre levevilkårene for insekter og fugle. Fuglsang Sø, en kold vinterdag. Foto: Lise Kjær Poulsen 25

26 8. Kulturarv Udviklingsmål Hvert år laves der nye aftaler om pleje af ca. 20 fredede fortidsminder på private arealer. Det er typisk gravhøje, der ryddes for træer og buske. For at bevare og formidle vores fælles kulturarv vil Herning Kommune styrke borgernes bevidsthed og kendskab til kulturarven. Der sættes fokus på at øge adgangsmulighederne til vores fælles kulturarv. Pleje af fortidsminder I Herning Kommune er der registreret 710 fortidsminder. De er fordelt på gravhøje, milepæle, voldsteder og andet. Langt de fleste registrerede fortidsminder er gravhøje og langt de fleste gravhøje ligger på privat jord. I 2015 blev der lavet 18 nye aftaler om pleje af gravhøje. Samtidig er der lavet efterpleje på 111 gravhøje. Årets indsats er på niveau med sidste års indsats. Tidligere år har der været ugunstige vejrforhold i forhold til at få udført plejen i vintermånederne, derfor er antallet af plejede gravhøje lavere i 2010, 11 og 12. Målet om at lave 20 nye aftaler om pleje af gravhøje er næsten nået i 2015, og det er det højeste antal nye aftaler indgået på et år. Opgaven med at udføre pleje af fortidsminder har været i udbud i Der er på den baggrund indgået en 6-årig aftale med en lokal entreprenør om pleje af ca. 100 gravhøje årligt fra Antal gravhøje Antal gravhøje Nye aftaler Efterpleje Figur som viser antallet af plejede gravhøje pr. år, fordelt på nye aftaler om pleje og efterpleje af gravhøje, som der allerede er plejeaftaler på. Data: Herning Kommune Gravhøj med stendysse, Røddinglund Plantage. Foto: Louise Berg Hansen 26