1. Hvilke konkrete krav stiller vi til henholdsvis løn- og arbejdsvilkår, sociale klausuler og flexjob og elever?

Transkript

1 Notat 29. august 2017 Sagsbeh.:ANLU J.nr.: P Spørgsmål fra Sine Heltberg den 1/ om, hvilke krav stiller vi til henholdsvis løn, arbejdsvilkår og sociale klausuler på sundheds- og omsorgsområdet Udbud og Indkøb Spørgsmål 1 1. Hvilke konkrete krav stiller vi til henholdsvis løn- og arbejdsvilkår, sociale klausuler og flexjob og elever? I det følgende redegøres for de retningslinjer, som kommunalbestyrelsen har afstukket i forhold til de stillede spørgsmål. Der tages konkret udgangspunkt i de aktuelle udbudsskabeloner, der anvendes i Frederiksberg Kommune. Krav til egnethed i udbudsprocessen Udbudsloven indeholder en række udelukkelsesgrunde, som kommunen enten skal medtage (såkaldte obligatoriske udelukkelsesgrunde) - eller udelukkelsesgrunde, som kommunen kan vælge at inddrage (såkaldte frivillige udelukkelsesgrunde), hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Udbudslovens 135 og 136 regulerer de obligatoriske udelukkelsesgrunde: 1.Deltagelse i kriminel organisation. 2.Bestikkelse. 3.Svig. 4.Terrorhandlinger. 5.Hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. 6.Børnearbejde og menneskehandel. 7.Ubetalt forfalden gæld til det offentlige på kr. eller derover. 8.Interessekonflikter der ikke kan afhjælpes. 9.Konkurrencefordrejning der ikke kan afhjælpes. 10.Groft urigtige oplysninger i tilbudsgiverens dokumentation Udbudslovens 137 indeholder de frivillige udelukkelsesgrunde, der kan stilles til tilbudsgivere i forbindelse med udbudsprocessen. Et af disse vedrører overholdelse af miljø-, social- eller arbejdsretlige forpligtelser - og er formuleret således: En ansøger eller en tilbudsgiver vil blive udelukket fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilsidesat gældende forpligtelser

2 inden for det miljø-, social- eller arbejdsretlige område i henhold til EU-retten, national lovgivning, kollektive aftaler eller de miljø-, social- eller arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt af konventionerne, der er nævnt i bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), eller er omfattet af retsakter, der vedtages af Europa- Kommissionen i medfør af direktivets artikel 57, stk. 4, jf. artikel 88. Ved hver frivillig udelukkelsesgrund er det muligt at vurdere relevansen af kravet i forhold til hvert enkelt udbud - og det vil typisk være relevant i forhold til brancher, der er kendt for at have udfordringer, og hvor der kan være problemer i forhold det miljø-, social- eller arbejdsretlige område. Aktuelt har denne udelukkelsesgrund i 2016 været anvendt i forhold til kommunens genudbud af rengøringsopgaver, hvor branchen har været involveret i problemer på det arbejdsretslige område. Krav vedrørende klausuler 1. Løn og arbejdsvilkår Nedenstående arbejdsklausul indgår i alle kommunens kontrakter: 1.1 Arbejdsklausul Leverandøren skal sikre, at de ansatte, som denne og eventuelle underleverandører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesforhold, der er gældende for den pågældende branche på den egn, hvor arbejdet udføres, jf. dansk lovgivning og ILO konvention nr. 94. Overholder leverandøren ikke denne forpligtelse, og medfører dette et berettiget krav fra de ansatte, kan kommunen tilbageholde vederlag til leverandøren med henblik på at tilgodese dette krav. Leverandøren forpligter sig desuden til at sikre, at de ansatte, som denne beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har gyldige arbejds- og opholdstilladelser, herunder er registreret i databasen RUT. Manglende overholdelse af arbejdsklausulen udgør væsentlig misligholdelse af kontrakten, jf. afsnit XXError! Reference source not found.. Nævnte arbejdsklausul er navnlig relevant i forhold til bygge- og anlægsområdet, men har også sin berettigelse i forhold flere kontrakter på tjenesteydelsesområdet, herunder eksempelvis rengøringsbranchen. 2. Sociale klausuler og flexjob Nedenstående sociale klausul indgår i alle kommunens kontrakter: Kommunen vil gerne være leverandøren behjælpelig med at få overblik over de muligheder, erfaringer og værktøjer, som kommunen stiller til rådighed for det private erhvervsliv i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft, hjælp til fastholdelse af medarbejdere samt varetagelse af sociale hensyn. 2

3 Leverandøren forpligtes derfor til at deltage i et dialogmøde med kommunen. Denne bestemmelse muliggør, at kommunen under kontraktperioden kan tage en drøftelse med relevante leverandører om ansættelse af ledige på særlige vilkår. I praksis er det kommunens Jobcenter, der her indgår i dialog med den enkelte virksomhed. 3. Elever og uddannelsespladser Nedenstående uddannelsesklausul indgår i tjenesteydelseskontrakter af minimum 6 måneders varighed til en værdi af minimum 10 mio. kr. (eksklusiv moms) - og/eller en lønsum på 4 mio. kr. medmindre det forklares for fagudvalg og Magistrat, at anvendelsen konkret fraviges. De nævnte kriterier vedr. varighed og beløbsgrænser svarer til de landsdækkende normer på området. Uddannelsesklausul Leverandøren skal sikre, at mindst X % af de stillinger eller x antal stillinger, dog mindst én stilling, der anvendes til at opfylde denne kontrakt, besættes med arbejdstagere, som tilhører persongruppen af praktikanter eller elever/lærlinge. Ved praktikanter forstås personer, der påbegynder eller er påbegyndt en erhvervsuddannelse og i den forbindelse skal gennemføre en del af uddannelsen som virksomhedspraktik. Ved lærlinge/elever forstås personer, der er under uddannelse i en virksomhed. Leverandøren skal på kommunens anmodning dokumentere, at kravet om anvendelse af arbejdstagere fra persongruppen af praktikanter og lærlinge/elever opfyldes. Der vil blive udført kontrolcheck i løbet af aftaleperioden. Såfremt der er indikation på, at betingelserne ikke opfyldes, indkalder kommunen til et møde, som i første omgang har den dagsorden at få den praktiske opfyldelse løst. Hvis leverandøren ikke efter opfordring overholder pligten til at dokumentere, at kravet om anvendelse af praktikanter eller elever/lærlinge er forsøgt opfyldt, betragtes det som misligholdelse af kontrakten. Sker der efter påbud fortsat misligholdelse fra leverandørens side, kan kommunen ophæve kontrakten eller kræve en bod på x.xxx kr. eller x % af kontraktværdien eller kræve en bod på x.xxx kr. pr. kontrolcheck, indtil misligholdelsen er ophørt. Krav til antal elever i antal eller % beror på en konkret vurdering af det enkelte udbud. I udbud på områder, hvor uddannet personale er centralt, herunder eksempelvis udbud af hjemmepleje og plejecentre, stilles mere udførlige krav til tilbudsgiverne i forhold praktikvejledere, elever og samarbejde, end der umiddelbart fremgår af ovenstående generelle bestemmelse. Spørgsmål 2 Hvordan følger vi op som forvaltning på, at ovennævnte efterleves? Ad 1 Arbejdsklausul 3

4 Hvor kontraktforholdet vedrører bygge- og anlægsområdet, indgår drøftelse af arbejdsklausulens efterlevelse ved de løbende byggemøder og er således her i overensstemmelse med kommunens retningslinjer et fast punkt på dagsordenen ved nævnte møder. I forhold til arbejdsklausulen, der vedrører løn- og arbejdsvilkår, vil det i forhold til virksomheder, der har tegnet overenskomst i øvrigt typisk være arbejdsmarkedets parter, der selv følger op på, at reglerne overholdes via forhandlinger og det arbejdsretslige system. I det omfang kommunen måtte blive bekendt med, at en leverandør misligholder deres forpligtigelser eksempelvis, hvis leverandøren modtager dom i arbejdsretten, kan der efter en konkret vurdering være tale om væsentlig misligholdelse, der kan berettige kommunen til at opsige kontrakten. For så vidt angår virksomheder, der ikke har tegnet overenskomst, vil kommunen i det omfang kommune selv bliver bekendt med, at klausulen ikke bliver overholdt, sikre - at overholdelse heraf bringes på plads - og samtidig vurdere, om der er tale om væsentlig misligholdelse. Sammenfattende gælder, at kommunen ikke har etableret en særlig kontrolenhed eller inddrager ekstern bistand med sigte på at følge op på efterlevelsen af arbejdsklausulen. Ad 2. Socialklausul Det er en fast procedure, at Udbuds- og Indkøbsafdelingen retter henvendelse kommunes Jobcenter, når der indgås kontrakter med eksterne leverandører. Jobcentret tager efterfølgende kontakt til leverandøren og går i dialog vedrørende muligheden for rekruttering af arbejdskraft, hjælp til fastholdelse af medarbejdere samt varetagelse af sociale hensyn m.v.. Der er således her tale om, at der i givet fald opnås en aftale mellem virksomheden og Jobcentret, som derefter udmøntes i konkrete forløb, hvor Jobcentret løbende følger forløbet. Ad 3. Uddannelsesklausul Uddannelsesklausuler har i praksis typisk betydning på bygge- og anlægsområdet, hvor der ved eventuelle aftaler om ansættelse af elever/uddannelsespladser er lejlighed til at følge op på disse ved de løbende byggemøder. Uden for bygge- og anlægsområdet er der eksempelvis indgået aftaler om uddannelsesforløb på hjemmeplejeområdet (Hjemmehjælpen A/S og Diakonissens Hjemmepleje) - samt i forhold til de to private plejehjem (Dronning Anne Marie Centeret og Kong Frederik IV Hjem) drevet af OK fonden. Forvaltningen har her fordelt elever proportionalt efter antallet af borgere, som den kommunale hjemmepleje - og henholdsvis Hjemmehjælpen A/S og Diakonissens Hjemmepleje leverer hjemmehjælp til. På plejecentrene tildeles elever på ad hoc basis og efter dialog med plejecentrene. Diakonissen står i praksis for den pædagogiske supervision og samarbejdet med de private aktører herom. 4

5 5