1. Partsmøde under Stockholmkonventionen om persistente organiske forureningsstoffer -POP-konventionen

Transkript

1 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 165 O ORIENTERINGSNOTAT DEPARTEMENTET J.nr. D Ref. KCh (MST)/mmw Den 14. april Partsmøde under Stockholmkonventionen om persistente organiske forureningsstoffer -POP-konventionen Stockholmkonventionen om persistente organiske forureningsstoffer (POPstoffer) blev underskrevet på en diplomatiske konference i Stockholm den 22. maj Konventionen regulerer 12 stoffer. Dens anneks A forbyder produktion og anvendelse, import og eksport af ni POP-stoffer. Hertil kommer DDT i anneks B, hvor der er særlige regler. Derudover kræver konventionens anneks C reduktion af udslippet af fire POP-biprodukter, dioxin, furan, HCB og PCB, hvoraf de to sidste også er omfattet af anneks A. Konventionen trådte i kraft den 17. maj 2004, og ifølge konventionens artikel 19, para. 2, skal den 1. Partskonference (CoP1) afholdes inden et år efter ikrafttrædelsen. CoP1 afholdes derfor den maj 2005 i Punta del Este, Uruguay. Der er tre miljøkonventioner, som regulerer kemikalier. Ud over Stockholm konventionen om POP-stoffer er det Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke om visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, og Baselkon-ventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald og bortskaffelsen heraf. Hvor Stockholmkonventionen forbyder produktion og anvendelse af en håndfuld POP-stoffer, kræver Rotterdamkonventionen, at myndighederne i et land som er part til konventionen er informeret om, og har givet sit samtykke til, import af en lang række farlige kemikalier, for at import kan finde sted.

2 2 Rotterdamkonventionen trådte i kraft den 24. februar 2004, og dens første Partskonference blev afholdt den september Der er, og skal være, en tæt sammenhæng mellem Rotterdamkonventionen og Stockholmkonventionen, og der er ligheder mellem flere af de juridisk/administrative bestemmelser i de to konventioner. Derfor vil den danske holdning til flere af emnerne under Stockholm konventionen basere sig på resultater, som allerede er opnået under Rotterdamkonventionen. Der er også relationer mellem Baselkonventionen om transport af farligt affald og Stockholmkonventionen, idet Stockholmkonventionen også regulerer POPstofferne når de er blevet til affald. Centrale emner på CoP1 a) Vedtagelse af forretningsordnen for Partskonferencen b) Etablering af POP vurderingskomitéen c) Vedtagelse af vejledninger for tekniske bestemmelser under konventionen, primært i. Vejledning for udarbejdelse af nationale implementeringsplaner ii. Vejledning om bedste tilgængelig teknik og bedste miljømæssige praksis iii. Vurdering af teknisk vejledning om miljømæssig sikker håndtering af POP-affald d) Evaluering af det forsatte behov for anvendelse af DDT e) Ikke-overholdelse af konventionen f) Finansiel mekanisme g) Vedtagelse af financielle regler og konventionens budget. a) Vedtagelse af forretningsorden for Partskonferencen I henhold til artikel 19, para. 4 skal Partskonferencen enstemmigt vedtage en forretningsorden for sig selv og organer, oprettet under Partskonference. I udkastet til forretningsorden er der enkelte uafklarede punkter, hvoraf den vigtigste er reglen om vedtagelse af forslag, der betragtes som væsentlige. Det er foreslået, at hvis der ikke kan opnås enighed om et " væsentligt forslag", skal der stemmes om det, og forslaget kan vedtages med 2/3 flertal.

3 3 Danmark støtter, at afstemningsreglen med 2/3 flertal vedtages. Der er dog stor risiko for, at det ikke vil lykkes, da det ikke har været muligt at nå til enighed om en sådan regel i andre miljøkonventioner i en årrække. b) Etablering af POP vurderingskomitéen I henhold til artikel 19, para. 6 skal Partskonferencen på sit første møde etablere et organ, kaldet Persistente Organiske Forureningsstoffers Vurderingskomité (Persistent Organic Pollution Review Committee). Det er den komité, som skal vurdere, om kommende forslag om yderligere POP-stoffer til optagelse under konventionen konkret opfylder kriterierne til regulering under den. Mdet er fastlagt, at medlemmerne af komitéen udnævnes af Partskonferencen, på basis af regeringsudpegede eksperter i kemikalievurdering og håndtering. Det er derimod uafklaret, hvor mange medlemmer der skal være i komitéen, hvordan repræsentationen skal være fra FN s forskellige regioner, og om der skal tages hensyn til en ligelig kønsfordeling. Danmark støtter, at sammensætningen af komitéen kommer til at ligne sammensætningen under Rotterdamkonventionen, d.v.s. baseres på antallet af Parter til konventionen og af geografisk fordeling. Antallet af medlemmer bør begrænses af hensyn til komitéens effektivitet. Danmark støtter, at der tages hensyn til kønsfordelingen ved sammensætningen af komitéen. c) Vedtagelse af vejledninger for centrale bestemmelser under konventionen Effektiv implementering af en række centrale bestemmelser i konventionen forudsætter, at der udarbejdes vejledninger i, hvordan Parterne konkret skal gennemføre dem i landene. En sådan central bestemmelse er kravet i artikel 7 om at Parterne skal udarbejde en national implementeringsplan (NIP), som skal fastlægge, hvordan konventionens forpligtelser konkret gennemføres i landet. NIP en er en overordnet ramme for gennemførelsen af konventionen i landet, og skal understøtte den interne, fremtidige prioritering af POP-indsatsen. Den skal være udarbejdet senest to år efter konventionen er trådt i kraft for Parten, og for Danmarks vedkommende er datoen 17. maj For at fremme udarbejdelsen

4 4 af planerne og sikre en vis ensartethed, har UNEP og Verdensbanken, med støtte fra Danmark, udarbejdet en vejledning med titlen Interim vej ledning til udvikling af en national implementeringsplan for Stockholmkonventionen. Danmark støtter vedtagelse af vejledningen. En anden central bestemmelse er kravet i artikel 5 om reduktion/eliminering af udslip af dioxin, furan, hexachlorbenzen og PCB (POP-biprodukterne) fra en række menneskeskabte kilder, såsom affaldsforbrændingsanlæg. For at reducere udslippet skal man anvende bedst tilgængelig teknik og bedste miljømæssige praksis. Der er blevet udarbejdet et udkast til en vejledning, som skitserer alle eksisterende tilgængelige teknikker og metoder til at forhindre og begrænse udslip af dioxin og furan fra menneskeskabte kilder. Vejledningen skal bruges, når Parterne i forbindelse med udarbejdelsen af deres nationale implementringsplan (NIP) skal se på, hvordan reduktionen af udslippet af POPbiprodukterne skal opnås. Danmark støtter at vejledningen vedtages, sammen med retningsliner for hvor dan vejledningen opdateres. Der er også behov for en teknisk vejledning om miljømæssig sikker håndtering af POP-affald. Arbejdet blev overgivet til Baselkonventionens organer, som har udarbejdet to vejledninger én generel teknisk vejledning om miljømæssig sikker håndtering af affald bestående af, indeholdende eller forurenet med POPstoffer, og én særlig vejledning for PCB affald. I henhold til konventionens artikel 6 skal affald bortskaffes på en sådan måde, at POP egenskaberne destrueres med mindre POP indholdet er lavt. I vejledningerne er lavt POP indhold provisorisk defineret som 15 mikrogram pr. kg. hvad angår dioxiner og furaner, mens grænsen er 50 milligram pr. kg. for PCB og de øvrige POP-stoffer under konventionen. Danmark støtter, at vejledningerne anbefales anvendt i forbindelse med bortskaffelse af affald. d) Evaluering af det forsatte behov for anvendelse af DDT

5 5 DDT er omfattet af konventionen, men må fortsat bruges til bekæmpelse af smittebærere, f.eks. malariamyg. Partskonferencen skal på sit første møde, og derefter hvert tredje år, vurdere hvorvidt der fortsat er behov for anvendelse af DDT. Til brug for vurderingen har Stockholm-sekretariatet, i samarbejde med WHO, udarbejdet en rapport, der konkludere, at der fortsat er behov for at kunne anvende DDT til bekæmpelse af smittebærer. Det skyldes, at DDT er et effektivt og billigt middel til bekæmpelse af malaria, manglen på gode alternativer samt vanskeligheder i forbindelse med skift til andre bekæmpelsesmidler. Der peges på, at den finansielle mekanisme, som midlertidigt opereres af GEF (Den Globale Miljøfacilitet) bør støtte projekter, der styrker landenes frigørelse fra behovet for DDT. Danmark anerkender, at der fortsat er behov for anvendelse af DDT til bekæmpelse af sygdomssmittebærer i nogle udviklingslande, men understreger vigtigheden af at der udvikles effektive og billige alternativer til malariabekæmpelse. Desuden støtter Danmark, at GEF bevilliger midler til projekter, som har til formål at opbygge kapaciteten til at overvåge og vurdere konsekvenserne af anvendelse af DDT og alternative bekæmpelsesmidler/metoder i udviklingslande. e) Ikke-overholdelse af konventionen Ifølge konventionens artikel 17 skal der så snart det er praktisk muligt efter dens ikrafttræden udarbejdes procedurer og institutionelle mekanismer med henblik på at sikre, at parterne overholder konventionens bestemmelser. Der skal herunder udarbejdes de nødvendige procedurer og institutionelle rammer for at påvise manglende overholdelse samt konsekvenser i tilfælde heraf. Arbejdet med at udvikle en ikke-overholdelsesmekanisme er i opstartsfasen, idet Stockholmsekretariatet har indsamlet Parternes kommentarer i forhold til hvordan artikel 17 skal udfyldes, samt udarbejdet en rapport over ikke-overholdelsesmekanismer i andre miljøkonventioner. Dette arbejde er baseret på et studie, som blev gennemført i forbindelse med den igangværende udvikling af en ikke-overholdelsesmekanisme under Rotterdam konventionen. Spørgsmålet er dog endnu ikke reelt behandlet under Rotterdamkonventionen, da der viste sig ikke at være tid til det på første partsmøde under Rotterdamkonventionen. Spørgsmålet vil

6 6 blive behandlet på et særligt møde umiddelbart inden 2. partsmøde, for at sikre, at der sker fremskridt. Forhandlinger om disse emner er traditionelt vanskelige i forbindelse med miljøkonventioner, da der er forskellige holdninger til hvilke konsekvenser ikke-overholdelse skal have, og hvem der skal have mulighed for at initiere behandling i komitéen (triggering). Danmark finder, at det er vigtigt at prioritere arbejdet med udvikling af en ikkeoverholdelsesmekanisme, der effektivt kan understøtte overholdelsen af konventionen. Danmark vil derfor arbejde for, at Partskonferencen reelt behandler spørgsmålet, og som minimum træffer beslutning vedrørende processen om at definere indholdet af en ikkeoverholdelsesmekanisme, således at der så vidt muligt kan ske vedtagelse af en mekanisme på CoP2. En procedure og mekanismen bør så vidt muligt bygge på det arbejde, som er udført under Rotterdamkonventionen. Danmark arbejder for, at ikke-overholdelsesmekanismen kan initieres af en forholdsvis bred kreds af aktører, d.v.s. foruden en part selv med hensyn til sin egen overholdelse, Partskonferencen og part-til part, også af sekretariatet og civilsamfundet. Danmark arbejder for at få etableret en komité til ikke-overholdelsesmekanismen bestående af et begrænset antal uafhængige medlemmer (for at gøre komiteen effektiv). Komitéen skal have en stor grad af åbenhed omkring sit arbejde, og skal have beføjelser til at træffe beslutninger om foranstaltninger i tilfælde af overtrædelser af konventionen. Konsekvenser ved overtrædelse bør indeholde både tiltag som skal hjælpe den pågældende part med at opnå overholdelse og, i grove og/eller gentagne tilfælde, tiltag såsom udstedelse af advarsel og fratagelse af privilegier under konventionen (f.eks. mulighed for at besætte formandsposter og poster i komiteér). f) Finansiel mekanisme I henhold til artikel 13 er der etableret en finansiel mekanisme under konventionen, hvis opgave er at yde finansiel støtte til Parter, der er udviklingslande/ lande med overgangsøkonomi, i forbindelse med deres nationale gennemførelse af konventionens forpligtelser. I henhold til artikel 14 er det besluttet, at GEF midlertidigt skal være den finansielle mekanisme. Der skal gennemføres en vurdering af, hvorledes GEF konkret fungerer som operatør af den finansielle mekanisme, hvorefter der skal tages stilling til

7 7 endelig udpegning af den institution, der skal fungere som finansiel mekanisme. Partskonferencen skal vedtage retningsliner og kriterier for, hvilke projekter GEF konkret skal yde støtte til. Centrale punkter i retningslinierne er, at det kun er Parter, der kan modtage støtte, at projekterne skal medvirke til at opfylde konventionens formål, at det skal støtte de prioriteringer, der er kommet til udtryk i den nationale implementeringsplan. Danmark støtter de overordnede principper i de retningsliner hvorefter GEF skal fungere som finansiel mekanisme under konventionen, både midlertidigt og permanent. g) Vedtagelse af finansielle regler og konventionens budget I henhold til konventionens artikel 19 skal der vedtages finansielle regler for Partskonferencen på den første Partskonference. I udkastet til finansielle regler er der visse uafklarede punkter, bl.a. i forhold til finansieringsperioden, budgettet, antallet af fonde og håndteringen af bidrag samt Parternes bidrag til finansiering af konventionens sekretariat m.v. Der forventes at være uenighed om den fordelingsnøgle der skal anvendes for Parternes bidrag til konventionen. Der var således langvarige diskussioner i forbindelse med første partsmøde under Rotterdamkonventionen, fordi visse Sydamerikanske lande, med Argentina og Brasilien i spidsen, ikke mente, at de skulle betale lige så meget som visse mindre EU lande. Alle I-lande fastholdt, at man skulle anvende FN s skala for pålignede bidrag, og at evt. justering af denne måtte ske i FN i New York, som har ansvaret for skalaen. Til slut blev dette accepteret på betingelse af, at formanden for COP en sendte et brev til det FN-organ som har ansvaret for FN skalaen for pålignede bidrag i New York og redegjorde for problemet, samt at sagen blev ført til protokols. Problemet forventes at dukke op igen under Stockholmkonventionens partsmøde, ikke mindst fordi der endnu ikke er afsendt brev til FN i New York om sagen (ifølge de seneste oplysninger er brevet under udarbejdelse). Danmark støtter, at Stockholm konventionens finansielle regler i videst muligt omfang baseres på de finansielle regler, der blev vedtaget for Rotterdamkonventionen på dens første Partskonference i efteråret 2004.

8 8 FN s skala for pålignede bidrag skal anvendes for finansiering af konventionen. Danmark støtter, at det budget, som vedtages, muliggør, at der gives rejserefusion m.v. til udviklingslandene og lande med overgangsøkonomier i forbindelse med deltagelse i konventoinsarbejdet. Tilføjelse af nye stoffer på konventionens liste Tilføjelse af nye stoffer er ikke som sådan på dagsordenen for partsmødet, men ifølge konventionen kan Parter foreslå nye stoffer til behandling i den komité, som skal nedsættes på første partsmøde. Danmark er fortaler for at foreslå yderligere stoffer allerede på første partsmøde, da vi allerede under forhandlingerne ønskede flere stoffer under konventionen, herunder 4 stoffer, som er omfattet af UNECE's POP-protokol. Da det tager lang tid, før en proces i vurderingskomitéen er afsluttet, bør - et begrænset antal - nye stoffer meldes ind snarest muligt. Norge har fremsendt forslag om at den bromerede flammehæmmer Penta-BDE skal undersøges af vurderingskomitéen med henblik på, at Partskonferencen senere kan vurdere om stoffet bør optages under konventionen. EU støtter Norge i sagen. Danmark støtter, at der i forbindelse med første Partsmøde anmeldes nye stoffer til behandling af vurderingskomitéen, så alle relevante stoffer kan blive omfattet af konventionen snarest muligt.