SPILDEVANDSPLAN

Transkript

1 SPILDEVANDSPLAN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Om denne plan 7 2 Indledning 8 3 Sammendrag Kloakanlæg Kloakfornyelse Etablering af nye kloakoplande Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande Separering af fælleskloak Kloakering af sommerhusområder Renseanlæg Planlægning Regnbetingede udløb Vandmiljø Tiltag i planperioden Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Tiltag i planperioden Samlet økonomi 12 4 Planlægningsgrundlaget Lovgrundlag Kommuneplan Vandforsyningsforhold Miljøvurdering Konklusion 15 5 Målsætninger for Skive Vand A/S 17 6 Recipienter - Vandmiljø Søer Vandløb Badevand Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) Kildetyper Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb Renseanlæg i status og i plan Renseanlæg i status og i plan - hovedrecipienter Regnbetingede udløb i status og i plan - hovedrecipienter Renseanlæg og regnbetingede udløb i status og i plan - hovedrecipienter 28 2/99

3 6.7 Klimaforandringer 28 7 Kloakfornyelse Servicemål for kloakfornyelse Kloakkens omfang og alder Strategi for kloakfornyelsesplanlægning 31 8 Spildevandsanlæg Generelt Definitioner Beregningsgrundlag Regnbetingede udledninger Udledning af renset spildevand Slambehandling Tømningsordning Renseanlæg status og plan Skive Renseanlæg Hald Renseanlæg Harre-Vejle Renseanlæg Hejlskov Renseanlæg Rødding Renseanlæg Selde Renseanlæg Fur Renseanlæg Kloakerede oplande status og plan Skive Bajlum Balling Branden Breum Brodal Brøndum Bysted Bøstrup Debel Dommerby, Højslev Stationsby og Nr. Søby Durup Tøndering Eskov Glyngøre Grønning Gyldendal-Hostrup Hald Harre Hedelund Pinen Hejlskov Hem Hindborg 53 3/99

4 Hjerk Hvidbjerg Højslev Kirkeby og Halskov Håsum Jebjerg Junget Kirkeby Krejbjerg Kåstrup Lem Lihme Lund Lundø Lyby Nautrup Nederby og Madsbad Oddense Ramsing Rettrup Roslev Roslev syd Rødding Rønbjerg Sdr. Thise Sdr. Ørum Selde Spøttrup Borg området Stenøre og Søndergårde Strandet Stårup slamanlæg Thise Thorum V. Lyby Vejby Vinkel Virksund Ørslevkloster Øster Dølby Ålbæk Vadum Åsted 74 9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land Spildevandsafgift Forbedret rensning i udpegede oplande Renseklasse og anlægstype Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? Tidsplan for forbedret rensning 78 4/99

5 9.6 Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? Hvad koster et renseanlæg? Eksempler på anlægstyper Særlige forhold Dimensionering af kloakker efter ny funktionspraksis Regler for nye kloakker Regler for eksisterende kloakker Håndregning Offentlige og private anlæg Udtræden af Skive Vand A/S Reduktion af regnvandsudledning i kloakoplande Eksisterende bebyggelser Planlagte bebyggelser - byggemodninger Overskridelse af den befæstede andel? Afløbskoefficient for planlagte kloakoplande Ejendommes interne kloakering Information ved separering af fælleskloak Planlagte separeringer Udførte separeringer Frist for nedlægning af eksisterende nedsivningsanlæg Placering af stik ved ejendomme i det åbne land Markering af oplandsgrænse ved ejendomme i det åbne land Tømning af rendestensbrønde Vaskepladser Skyllevand fra vandværker Tilslutningsret og -pligt Tilslutning af dræn Landbrugsdræn Afgivelse af areal og pålæg af servitut Kloakprojekter - detailprojektering Straf Revision af planen Økonomi for selskabet Overordnet økonomi for selskabet Referencer 99 5/99

6 Tekst- og skemabilag: Nr. Skematype 1 Skemaforklaring 2 Oplandsskemaer 3 Udløbsskemaer 4 Renseanlægsskemaer 5 Screening for miljøpåvirkning af Spildevandsplan Kortbilag: Nr. Kort Nr. Kort Nr. Kort - Signaturplan 20 Hindborg 34 Roslev 0 Oversigtskort 2 Hjerk 34 Roslev syd 1 Skive 21 Hvidbjerg 35 Rødding 2 Bajlum 22 Højslev Kirkeby 36 Rønbjerg 3 Balling 11 Højslev Stationsby 37 Sdr. Thise 4 Branden 23 Håsum 38 Sdr. Ørum 5 Breum 24 Jebjerg 39 Selde 6 Brodal 25 Junget 40 Spøttrup Borg området 7 Brøndum 26 Kirkeby 10 Stenøre 8 Bysted 27 Krejbjerg 41 Strandet sommerhuse 9 Bøstrup 28 Kåstrup 42 Stårup slamanlæg 10 Debel 29 Lem 10 Søndergårde 11 Dommerby 6 Lihme 37 Thise 12 Durup 9 Lund 43 Thorum 13 Eskov 30 Lundø 12 Tøndering 14 Glyngøre 28 Lyby 28 V. Lyby 15 Grønning 10 Madsbad 44 Vejby 16 Gyldendal-Hostrup 8 Nautrup 45 Vinkel 17 Hald 10 Nederby 46 Virksund 22 Halskov 11 Nr. Søby 17 Ørslevkloster 2 Harre 31 Oddense 47 Øster Dølby 14 Hedelund 14 Pinen 48 Ålbæk Vadum 18 Hejlskov 32 Ramsing 49 Åsted 19 Hem 33 Rettrup 6/99

7 1 Om denne plan Byrådet skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i. Derfor har Byrådet udarbejdet følgende Spildevandsplan I planen gør Byrådet rede for status og planer på spildevandsområdet. Statusopgørelserne beskriver tilstanden i 2011, og planbeskrivelsen dækker årene frem til og med skal erstatte de tidligere gældende spildevandsplaner for de tidligere kommuner, som er Skive, Spøttrup, Sallingsund og Sundsøre. I perioden 18. januar til 14. marts 2012 har planen været fremlagt i offentlig høring og Naturstyrelsen er orienteret. Ved høringsfasens udløb havde Skive Kommune modtaget 7 indsigelser/bemærkninger til planen. Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen er offentliggjort i maj Med Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen, udgør den s juridiske grundlag for at gennemføre de planlagte projekter på spildevandsområdet. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan Byrådets vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene. Det er hensigten, at spildevandsplanen skal være så aktuel og fyldestgørende som muligt samt let at opdatere fremover. Spildevandsplanen kan ses på kommunens hjemmeside 7/99

8 2 Indledning for omfatter alle spildevandsanlæg i kommunen, såvel eksisterende anlæg som planlagte anlæg. Spildevandsplanen beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af spildevandsanlæg, som forventes i planperioden til og med år Spildevandsplanen erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner. I planperioden vil indsatsen blive koncentreret omkring følgende hovedområder: Fornyelse af kloakken for at sikre kloakkens funktion fremover. Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med kommuneplan og lokalplaner. Centralisering af rensningen på Skive Renseanlæg og Fur Renseanlæg. Forbedring af spildevandsrensningen fra spredt bebyggelse. Etablering af bassiner på de regnbetingede udløb således, at indsatsen for en bedre tilstand i recipienter opretholdes, og at udledningerne ikke hindrer at recipienternes økologiske tilstand opfyldes. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Kommuneplan , Vandplan for Limfjorden og lovgivningen i øvrigt. Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kort- og skemabilag. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb, søer og fjorde. Da spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering af fysiske nye anlæg. Den endelige placering af bassiner og transportledninger kræver, at der først udarbejdes et detailprojekt, hvor der tages hensyn til bl.a. terræn, fredninger og beskyttelseszoner. Transportledninger forventes placeret indenfor et bælte på ca. 500 meter på hver side af angivelserne. Som følge af ny lovgivning om vandsektorens organisering og økonomiske forhold skelnes der fremover ikke mellem offentlige og private spildevandsanlæg, men mellem de spildevandsanlæg, der ejes og drives af et spildevandsselskab, og andre spildevandsanlæg. Byrådet besluttede den 22. december 2009 at udskille den kommunale kloakforsyning til Skive Vand A/S med virkning fra 1. januar /99

9 3 Sammendrag I sammendraget gennemgås hovedpunkterne i spildevandsplanen. Disse er: 1. Kloakanlæg 2. Renseanlæg 3. Regnbetingede udløb 4. Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land 5. Samlet økonomi 3.1 Kloakanlæg I er der ultimo 2009 ca indbyggere. Det samlede kloakerede opland er ha. Heraf udgør fælleskloakerede oplande ha og separatkloakerede oplande ha Kloakfornyelse Der er foretaget en digital registrering af samtlige kloakledninger i kommunen tilhørende Skive Vand A/S. Gennem de seneste 15 år er der foretaget en løbende fornyelse af kloakken. Der er udarbejdet en handlingsplan for rammerne for kloakfornyelsen Etablering af nye kloakoplande I planperioden forventes det kloakerede opland øget fra ha i 2011 til maksimalt ha i Væksten i det kloakerede areal er, dels en mulig tilvækst på 534 ha efter de udlagte arealer i Kommuneplan , dels en kloakering af eksisterende ejendomme på 320 ha. Det er kommunens hensigt, at tag- og overfladevand så vidt muligt skal nedsives på de enkelte grunde i kommende byggemodninger. Dette skal fastlægges ved detailundersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner, hvor det så vil indgå Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande Ved kloakering af nye ejendomme i eksisterende oplande, f.eks. ubebyggede grunde, skal tag- og overfladevand nedsives på egen grund og på grundejerens foranstaltning, hvis det er muligt Separering af fælleskloak Skive Vand A/S påtænker indenfor de næste år, at separere fælleskloakken. Dette er for at reducere belastningen på recipienter og renseanlæg med tag- og overfladevand. I spildevandsplanen er nævnt de fælleskloakerede oplande, som allerede er planlagt separeret i planperioden. 9/99

10 3.1.5 Kloakering af sommerhusområder Kommunen forventer på sigt, at sommerhusområder skal kloakeres for spildevand bl.a. da mange nedsivningsanlæg har en alder, så de ikke fungerer tilstrækkeligt. Derudover er vandforbruget steget fra sommerhuse, da udnyttelsen af disse sker i en større del af året end tidligere. I spildevandsplanen er der allerede udlagt nogle sommerhusområder, der skal kloakeres i planperioden, eller der undersøges nærmere med henblik på kloakering. 3.2 Renseanlæg Spildevandsrensningen foregår på 7 renseanlæg. Disse kan samlet rense en spildevandsmængde svarende til ca personer. Den gennemsnitlige teoretiske belastning af renseanlæggene er svarende til ca personer, fordelt med spildevand fra ca personer og ca fra erhverv. For den spredte bebyggelse renses og afledes spildevandet individuelt oftest ved nedsivning og sjældnere ved udledning til vandløb eller søer. For disse private spildevandsanlæg skal der som minimum være en velfungerende bundfældningstank Planlægning Kommunen har i 2009 vedtaget en fremtidig struktur for rensningen af spildevandet. Formålet er at disponere renseanlæggenes fremtid ud fra et teknisk og økonomisk perspektiv over en tidshorisont på 25 år. Det er valgt at nedlægge renseanlæggene, som angivet i efterfølgende tabel. Renseanlæg Nedlægges Hald 2011 Rødding Harre-Vejle, Selde og Hejlskov Efter 2016 Tabel 3.1 Renseanlæg der planlægges nedlagt Spildevandet skal transporteres til Skive Renseanlæg som sammen med Fur Renseanlæg bliver de to tilbageværende renseanlæg. 3.3 Regnbetingede udløb I kommunen er der følgende regnbetingede udløb fra kloakerede områder: Udløbstype Ejerforhold Selskabet Øvrige Fælleskloak, overløb uden bassin 41 0 Fælleskloak, overløb med bassin 54 0 Separatkloak, regnvandsudløb uden bassin Separatkloak, regnvandsudløb gennem bassin 67 4 Overløb/udløb i alt Tabel 3.2 Regnbetingede udløb med type og ejerforhold 10/99

11 Det er en forudsætning for etablering af nye kloakoplande samt nye udløb, at kommunen meddeler udledningstilladelse med vilkår om udledningssted, mængder og renseforanstaltninger Vandmiljø Den økologiske tilstand er opfyldt ved ca. 22 % af vandløbsstationerne. Den væsentligste årsag til, at den økologiske tilstand ikke er overholdt skyldes dårlige fysiske forhold i vandløbene. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbene bl.a. at foretage miljøvenlig/skånsom grødeskæring og vedligeholdelse, fjerne spærringer samt vedtage vedligeholdelsesbestemmelser for eller omklassificere de højt målsatte private vandløb til offentlige Tiltag i planperioden Bestræbelserne for at begrænse forureningen fra separate regnvandsudløb og overløbsbygværker til vandløb og søer i kommunen fortsætter, så disse udledninger ikke er en hindring for, at recipienternes økologiske tilstand kan opfyldes. På de eksisterende udløb fra separatkloak tilhørende Skive Vand A/S er der overslagsmæssigt planlagt 34 bassiner samt 63 sand- og oliefang på udløb, hvor der ikke skal anlægges bassin. På de eksisterende overløbsbygværker på fælleskloakken er der planlagt 5 sparebassiner og 9 kombibassiner. De endelige tiltag kendes dog først, når kloakfornyelsesplanlægningen er afsluttet. 3.4 Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Der er ca ejendomme, som ikke er tilsluttet Skive Vand A/S. I Vandplan for Limfjorden er udpeget mange oplande til recipienter, hvor den økologiske tilstand ikke opfyldes pga. udledningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land. I de berørte oplande er der ca ejendomme. I Vandplanen for Limfjorden er der medtaget yderligere områder, hvor der skal foretages forbedret rensning. Disse er indarbejdet i planen Tiltag i planperioden Ifølge Vandplanen skal de planlagte forbedringer omkring spildevand fra ejendomme i det åbne land være afsluttet så miljømålet er opfyldt inden udgangen af Derudover vil fortsat tilskynde grundejerne til at få ændret gamle udløb og nedsivningsanlæg til nye nedsivningsanlæg. Normalt sker det på grundejernes eget initiativ at afløbsforholdene forbedres f.eks. ved ejerskifte. Desuden skal afløbsforholdene forbedres f.eks. ved større ombygninger. Det drejer sig årligt om ejendomme. 11/99

12 Som udgangspunkt vurderes det, at alle grundejere selv ønsker at etablere forbedret rensning og dermed ikke ønsker tilslutning/medlemskab til Skive Vand A/S. 3.5 Samlet økonomi Den efterfølgende tabel viser økonomiens hovedposter i de enkelte år i perioden samt for perioden Beløbsangivelser er i mio. kr. ekskl. moms. Hovedposter I alt Primære indtægter 60,1 62,1 64,0 64,8 501,4 752,4 Driftsomk. til miljø- og servicemål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Investeringsomkostninger 33,7 34,7 38,8 30,0 210,0 347,2 Driftsomkostninger 57,5 57,3 57,7 58,0 406,0 636,5 Tabel 3.3 Økonomi ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2011 Bortset fra tilslutningsbidrag i forbindelse med byggemodning finansieres drift og anlægsudgifter primært gennem en afgift på de tilsluttede ejendommes vandforbrug. 12/99

13 4 Planlægningsgrundlaget 4.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive: Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger. Områder hvor Byrådet (i lovgivningen benævnt kommunalbestyrelsen) er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, dvs. forhold omkring ind- og udtræden af kloakforsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land herunder ejendomme med nedsivning. Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet kloak tilhørende Skive Vand A/S. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger, som kan findes på hjemmesiderne og Love: Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 22. december 2006, som senest ændret ved lov nr. 879 af 26. juni Lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og rammer nr. 936 af 24. september Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love, jf. lov nr. 564 af 24. juni Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber ved lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni Lov om afgift af spildevand (Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998), som senest ændret ved lov nr. 522 af 12. juni Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, som senest er ændret 21. december Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og rammer nr. 936 af 24. september 2009, som senest er ændret 21. december Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Rørcenteranvisning 013, Erfaringer med nedsivningsanlæg februar 2007 Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg. 13/99

14 4.2 Kommuneplan Kommuneplanen beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Kommuneplan Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år De planlagte oplandsudvidelser er fundet med udgangspunkt i kommuneplanen og fremgår af kortbilagene. I den efterfølgende tabel er vist byerne med de 10 største mulige oplandsudvidelser: By Status [ha] Plan [ha] Nye oplande [ha] Skive 1.235, ,0 153,2 Dommerby, Højslev Stationsby og Nr. Søby 197,9 253,6 55,7 Durup og Tøndering 94,9 138,9 43,1 Roslev 101,5 145,8 40,0 Glyngøre 112,7 137,9 25,2 Lem 39,4 57,2 17,8 Vinkel 23,4 43,3 17,2 Rødding 82,2 100,4 16,3 Balling 96,0 111,5 15,5 V. Lyby 26,0 40,1 14,1 10 største 2.009, ,7 398,1 Tabel 4.1 Byerne med de 10 største mulige oplandsudvidelser På baggrund af kommuneplanen kan det kloakerede opland i planperioden blive øget med ca. 534 ha, hvoraf de 10 største oplandsudvidelser udgør ca. 74 %. Derudover planlægges kloakeret eksisterende ejendomme med et samlet areal på ca. 320 ha. Omkring 81 % af dette er sommerhusområder i Virksund, Lundø og Hostrup. 4.3 Vandforsyningsforhold Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og vandforsyningsplaner. Drikkevandsforsyningen i er baseret på indvinding af grundvand. Inden grundvandet sendes ud til forbrugerne bliver det som regel luftet og filtreret. I er der 38 almene vandværker, og ca. 860 enkeltboringer. Ud af de 38 almene vandværker er 10 ejet af Skive Vand A/S og 28 privat ejet. 14/99

15 De 10 anlæg tilhørende Skive Vand A/S forsyner ca. 75 % af beboerne i Skive Kommune. Herudover forsynes en række store virksomheder med drikkevand. Hvert år sendes ca. 3 mio. m³ rent drikkevand af sted til selskabets forbrugere. Skive Vand A/S består af følgende 10 vandværker: Skive Vandværk Ørslevkloster Vandværk Regional vandværket i Lem Vester Hærup Vandværk Thise Vandværk Selde Vandværk Junget Vandværk Grønning Vandværk Vihøj Vandværk Fur Vandværk Skive Vand A/S har et ledningsnet på ca. 700 km. 4.4 Miljøvurdering Spildevandsplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, og skal vurdere, om der er behov for miljøvurdering af planen. Til det formål er planens indvirkning på miljøet screenet efter de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2. Resultater af screeningen ses i bilag 5. Kommunen har i forbindelse med Skive Vand A/S udarbejdelse af strukturplan for renseanlæg, foretaget en miljøvurdering af denne Konklusion Tiltagene i spildevandsplanen har som udgangspunkt alle en positiv indvirkning på en eller flere af de beskrevne miljøparametre. Planen vurderes især at få positiv betydning for de spildevandspåvirkede vandløb, eftersom der sker en centralisering af renseanlæggene samt en bedre rensning ved regnbetingede udløb. Ligeledes kan tiltagene medføre positiv indvirkning på parametre som grundvand, lugtforhold, visuelle påvirkninger, menneskesundhed, boligmiljø og rekreative værdier. Med hensyn til etablering af trykledninger og bassiner er det vigtigt, at anlæg så vidt muligt sker uden for naturbeskyttede eller fredede områder, så det sikres, at der ikke sker en negativ miljøpåvirkning som følge af spildevandsplanens tiltag. Ligeledes er det vigtigt at overvåge de forventede væsentlige miljøpåvirkninger som følge af spildevandsplanens gennemførelse. Det gælder såvel positive som negative indvirkninger på miljøet. 15/99

16 Hvis man i stedet for gennemførelse af spildevandsplanen vælger 0- alternativet, vil det med stor sandsynlighed resultere i en negativ miljøpåvirkning. Samlet set vurderes det, at spildevandsplanen ikke indebærer væsentlige påvirkninger af miljøet, og at planen derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering af planer. 16/99

17 5 Målsætninger for Skive Vand A/S har følgende målsætninger for Skive Vand A/S: at vandselskabet sikrer en stabil og en prismæssig konkurrencedygtig leverance af vand og transport og behandling af spildevand, at vandselskabet indenfor lovens og kommuneplanens rammer medvirker til at sikre opfyldelsen af målsætningerne for hele vandkredsløbet, herunder kystområder, søerne, vandløbene og grundvandet i, at vandselskabet medvirker til størst mulig nedsivning af overfladevand, der kvalitetsmæssigt er egnet til nedsivning, at vandselskabet handler energieffektivt med henblik på at bidrage til kommunens klimamålsætninger, at vandselskabet klimatilpasser kloaksystemet, således at gener fra vandstandsstigning bliver på et rimeligt niveau, at vandselskabet overholder og udvikler de målsætninger som har fastlagt i vandforsynings- og spildevandsplaner har et højt niveau af og service, og overholder de servicemål som har fastlagt i vand og spildevandsplanerne, at vandselskabet er en vigtig medspiller i løsning af tværgående kommunale opgaver som f.eks. udstykning, vejrenoveringsprojekter der også omfatter ledningsanlæg, til gavn for forbrugerne, at vandselskabets økonomiske værdier forvaltes på en sådan måde, at der sikres sammenhæng mellem værdiopbygning i selskabet og konkurrencedygtige priser, at vandselskabet sikrer, at de økonomiske værdier, der er i vandselskabet, bevares for eftertiden, at vandselskabet udvikler forretningsområderne i takt med at det er økonomisk forsvarligt og miljømæssigt optimal, at vandselskabet deltager i kommunens arbejde med opfølgning på den Statslige Vandplan, at vandselskabet udbygger og udvikler samarbejdet med øvrige vandselskaber, at vandselskabet og foretager udveksling af data på de områder, det er relevant og lovligt. 17/99

18 6 Recipienter - Vandmiljø Ved en recipient forstås her et vandløb eller en sø, der modtager spildevand eller regnvand fra kloakken. I er der mange recipienter, hvilket bl.a. skyldes kommunens beliggenhed og store areal på 691 km². 6.1 Søer I den efterfølgende tabel 6.1 er målsatte søer i anført. Endvidere er angivet om den økologiske tilstand er opfyldt i 2009 og årsag til manglende opfyldelse samt om søerne påvirkes af spildevand. Sø Økologisk tilstand - mål Opfyldt? Årsag Påvirkes af spildevand? RBU DÅL RA Brokholm Sø God Nej IB - Ja - Flyndersø nordlig del God Nej IB - Ja - Flyndersø sydlig del God Nej IB - Ja - Hjerk Nor God Nej IB Ja Ja - Kås Sø God Nej IB - Ja - Mollerup Sø God Nej IB Ja Ja Ja Mørke Sø God Ja Rettrupkær Sø God Nej IB Ja Ja - Skalle Sø God Nej IB - Ja - Skørsø God Ja Spøttrup Sø God Nej IB - Ja - Sønder Lem Vig God Nej IB Ja Ja - Ørslevkloster Sø God Nej IB - Ja - Årsag: IB: Intern belastning Påvirkes af spildevand: RBU: Regnbetingede udløb DÅL: Ejendomme i det åbne land RA: Renseanlæg Tabel 6.1 Kommunens 13 målsatte søer sorteret alfabetisk med angivelse af mål for økologisk tilstand, om den er opfyldt, og om der er spildevandsudløb/overløb, påvirkning fra ejendomme i det åbne land eller renseanlæg I er der 2 lobeliesøer Mørke Sø (del af EF-habitatområde 41 og EF-fuglebeskyttelsesområde 29) og Skørsø (EF-habitatområde 53). Søerne ligger meget beskyttede og den største trussel er atmosfærisk nedfald. Det forventes dog, at søernes mål for økologisk tilstand også vil være opfyldt i Alle de øvrige større søer modtager spildevand. Mollerup Sø modtager også renset spildevand fra Rødding og Balling Renseanlæg. Sidstnævnte er nedlagt ved årsskiftet De øvrige søer modtager spildevand i varierende grad fra ejendomme i det åbne land. Fire af søerne modtager spildevand fra regnbetingede udløb. 18/99

19 På nær de to lobeliesøer er alle de øvrige påvirkede af intern fosforbelastning i varierende grad. Årsagen er lidt forskellig fra sø til sø. Grundlæggende er der dog tale om en for stor tilførsel af fosfor til hovedparten af søerne. Fosfortilførselen bevirker en for stor produktion af planktonalger i forårs- og forsommerperioden. Dette betyder, at søernes overfladesediment bliver iltfrit midt på sommeren (høj temperatur, stort iltforbrug og nitrat opbrugt). En del af søerne lider endvidere under en for stor bestand af skaller og brasen, der æder de største arter af dyreplankton og forhindrer dem i at holde produktionen af planktonalger nede. Endvidere roder fiskene bundmaterialet op, hvilket medvirker både til fosforfrigørelsen og til at skabe uklarhed i vandet. I flere af søerne er indtrængen af saltvand en medvirkende faktor, da der kan etableres en lagdeling af vandet med tungt saltvand ved bunden og lettere ferskvand ved overfladen. Det drejer sig om Ørslevkloster Sø, Kås Sø, Hjerk Nor og Mollerup Sø. Jævnfør Vandrammedirektivet skal målet om god økologisk tilstand være opfyldt ultimo Vandplanen udskyder dog denne tidsfrist. Udover de nævnte søer i tabel 6.1 er der mange ikke målsatte søer i kommunen. Fristen for opfyldelse af direktivets miljømål kan kun fraviges under særlige omstændigheder. Hvis konkrete vandområder (overfladevand eller grundvand) er så påvirkede af menneskelige aktiviteter at det vil være uoverkommeligt eller urimeligt dyrt at opfylde miljømålene, kan der under særlige omstændigheder og kun på særlige betingelser fastsættes mindre strenge mål for de pågældende områder. 6.2 Vandløb I er der omkring 258 km offentlige vandløb og mindst 230 km private vandløb. Tilstanden i vandløbene vurderes i udvalgte stationer i vandløbene. Det er sket i 729 stationer fordelt på 240 vandløb. Beskrivelse af tilstanden indeholder en bedømmelse af faunaklassen (DVFI). I nogle vandløb er der foretaget tilstandsvurdering ved flere stationer, og i andre vandløb har det ikke været muligt at foretage tilstandsvurdering, pga. f.eks. okker eller udtørret vandløb. Ved sammenstilling af faunaklasse og tilstandsvurderingen for vandløbet kan det opgøres, om den økologiske tilstand for vandløbet er opfyldt. I Figur 6.1 er opsummeret resultaterne fra Regionplan /99

20 Figur 6.1 Angivelse i Regionplan 2005, om målsætningen er opfyldt eller ej. I nogle vandløb har det ikke været muligt at foretage en tilstandsvurdering, f.eks. pga. udtørret vandløb Ovenstående figur viser, at målsætningen er opfyldt ved ca. 22 % af vandløbsstationerne. Den væsentligste årsag til, at målsætningen ikke er overholdt skyldes dårlige fysiske forhold i vandløbene. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbene bl.a. at foretage miljøvenlig/skånsom grødeskæring og vedligeholdelse, fjerne spærringer samt vedtage vedligeholdelsesbestemmelser for eller omklassificere de højt målsatte private vandløb til offentlige. I den efterfølgende tabel er vist de vandløb, som kommunen med nuværende viden vurderer, har de største problemer med påvirkning fra spildevand. Kommunen vil opdatere tabellen én gang årligt. Vandløb Økologisk tilstand - mål Problem Glattrup Bæk God Stor hydraulisk belastning puls belastning. Balling Bæk God Stor hydraulisk belastning. Hagensmølle Bæk, øvre del God Regnbetingede udløb fra kloakken. Hald Bæk God Belastet af udløb fra Hald Rensningsanlæg. Møjbækken God Ejendomme i det åbne land. Kåstrup Bæk God Ejendomme i det åbne land herunder Hindborg. Opperby Bæk God Ejendomme i det åbne land på den øvre del. Rettrup Bæk God Ejendomme i det åbne land. Kisum-Estvad Bæk God Ejendomme i det åbne land på den øvre del. Tabel 6.2 Vandløb hvor spildevandspåvirkningen giver de største problemer. Tabellen vil kommunen opdatere én gang årligt 20/99

21 6.3 Badevand I er der i 2012 Blå Flag ved følgende strande: Glyngøre Strand Harre Vig Strand Ålbæk Strand Der er 25 badevandsstationer, hvor der udtages prøver til måling af om badevandskriteriet er opfyldt. Målingerne viser, at badevandskriteriet er opfyldt alle steder. 6.4 Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) Som en del af implementeringen af Vandrammedirektivet i Danmark har de nu nedlagte amter udarbejdet en basisanalyse for det målsatte overfladevand og grundvand. I følge Vandrammedirektivet skal vandforekomsterne i 2015 være i en god økologisk tilstand. I efterfølgende figur fra vandplanerne er vist recipienterne nuværende økologiske tilstand. Figur 6.2 Angivelse af den økologiske tilstand fra vandplanerne. Den økologiske tilstand er opfyldt i vandløb og søer, som er markeret med grøn eller blå farve 21/99

22 Figuren viser, at den økologiske tilstand i hovedparten af recipienterne i Skive Kommune ikke er opfyldt. Vandplaner Naturstyrelsen har den 22. december 2011 vedtaget vandplanerne. Hvis kravet om god økologisk tilstand i nogle af recipienterne er teknisk umuligt at opfylde eller forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger, kan Naturstyrelsen i samarbejde med kommunerne fastsætte mindre strenge krav eller aftale at udskyde tidsfristen for målopfyldelsen. Det overordnede mål er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have god tilstand i år 2015 Kommunale handleplaner Kommunerne skal senest den 22. juni 2012 have udarbejdet forslag til handleplaner for, hvordan de vil nå målene i vandplanerne. Handleplanerne skal herefter i offentlig høring i mindst 8 uger, før de vedtages endeligt den 22. december Herefter skal kommunerne sætte handling bag planerne. I den forbindelse skal spildevandsplanen eventuelt revideres. Habitatdirektivet Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne danner sammen med fuglebeskyttelsesområderne Natura 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I findes der følgende habitatområder i alfabetisk orden: Flyndersø Hjarbæk Fjord Karup Å Kås Sø Lovns Bredning Mønsted ådal Selde Vig Skørsø Sønder Lem Vig Ørslevkloster Sø Habitatområderne er udpeget i henhold til EU s habitatdirektiv og administreres efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nu bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj Jævnfør 7 og 8 skal projekter om udledning af spildevand vurderes inden der meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens /99

23 I er Ørslevkloster Sø, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning og Flynder sø udover at være et habitatområde også et EF-fuglebeskyttelsesområde. Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Grundlaget for områderne er fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Det sker bl.a. ved, at medlemslandene opretter fuglebeskyttelsesområder. Direktivet indeholder også bestemmelser om, hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. Hvis tilladelsesmyndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. 6.5 Kildetyper Kilder for tilførsel af næringsstoffer, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet opdeles normalt i punkt- og diffuse kilder. Punktkilder omfatter udledninger fra: Renseanlæg Regnbetingede udløb Særskilte industrielle udledere Dambrug Spredt bebyggelse med egen udledning Diffuse kilder omfatter udledninger fra: Dyrkede arealer / landbrug Naturen Atmosfærisk deposition Til illustration af fordelingen på de enkelte kilder, er der i den efterfølgende figur vist en kildeopsplitning af fosfor og kvælstof til Limfjorden. 23/99

24 Figur 6.3 Kildeopsplitning af fosfor (100 % 330 ton) og kvælstof (100 % ton) til Limfjorden i 2003 fra alle kommuner Ovenstående figur viser, at den største belastning af fosfor stammer fra naturen og dyrkede arealer, mens kvælstof fra dyrkede arealer udgør lagt den største del. 6.6 Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb I efterfølgende afsnit beskrives belastningen fra renseanlæg og regnbetingede udløb i opdelt på aktuel belastning (status) og forventet udledning ved planperiodens udløb i Et regnbetinget udløb fra kloakken er udløb fra kloaksystemet som følge af regn. Der kan enten være tale om separate regnvandsudløb eller fælleskloakerede udløb. Ved separate udløb forstås udledning af regn der afstrømmer fra befæstede arealer, som f.eks. tage, veje og parkeringsarealer. Ved fælleskloakerede udløb forstås udledning af en blanding af spildevand og afstrømmet regn fra befæstede arealer. Udledning fra fælleskloakerede udløb sker under kraftig nedbør, hvor kapaciteten af kloakledningen overskrides. 24/99

25 Det kan ikke udelukkes, at handleplanen, som kommunen udarbejder i løbet af 2012 kan få konsekvenser for nærværende spildevandsplan inden Renseanlæg i status og i plan I den efterfølgende tabel er vist de udledte mængder i 2009 fra renseanlæg i kommunen. Mængderne er beregnet på baggrund af analyserne til egenkontrol. Renseanlæg Recipient Årlig udledning fra renseanlæg i 2009 Andel Volumen BI5 N P [%] [m³] [kg] [kg] [kg] Skive Skive å 73 % Hald Hald Bæk 1,0 % Harre-Vejle Limfjorden 14 % Hejlskov Afløb Hejlskov 0,2 % Rødding Rødding å 7,3 % Selde Limfjorden 1,9 % Fur Limfjorden 2,8 % Renseanlæg i alt i status 100 % Tabel 6.3 Samlet belastning fra kommunens renseanlæg i 2009 fordelt på de enkelte anlæg. Der er alene angivet anlæg, som er i funktion primo 2011 I ovenstående er der i kolonne Andel angivet belastningen i forhold til den samlede udledte mængde af renset spildevand (volumen). Tabellen viser bl.a., at den markant største udledning sker fra Skive Renseanlæg. Dette udleder i alt ca. 73 % af den samlede udledte mængde spildevand fra renseanlæg. I den efterfølgende tabel er vist de årlige udledninger fra renseanlæg i plan, som er baseret på: gennemførelse af centraliseringen af rensningen, at den mulige tilvækst pga. byggemodninger og kloakering af eks. ejendomme er på ca p.e., at stofkoncentrationen i det rensede spildevand på de to tilbageværende renseanlæg er som i status. 25/99

26 Renseanlæg Recipient Årlig udledning fra renseanlæg i 2021 Andel Volumen BI5 N P [%] [m³] [kg] [kg] [kg] Skive Skive å 97 % Hald "Pumpes til Skive" 0 % Harre-Vejle "Pumpes til Skive" 0 % Hejlskov "Pumpes til Skive" 0 % Rødding "Pumpes til Skive" 0 % Selde "Pumpes til Skive" 0 % Fur Limfjorden 2,7 % Renseanlæg i alt i plan 100 % Tabel 6.4 Samlet belastning fra renseanlæg i Renseanlæg i status og i plan - hovedrecipienter I den efterfølgende tabel er vist de årlige udledte mængder fra renseanlæg i status og i plan. Opland Stade Volumen BI5 Kvælstof Fosfor [m³] [kg] [kg] [kg] Status Skive Fjord Plan Ændring 42 % 42 % 42 % 42 % Status Lovns Bredning Plan Ændring -100 % -100 % -100 % -100 % Status Sønder Lem Vig Plan Ændring 0 % 0 % 0 % 0 % Status Selde Vig Plan Ændring 0 % 0 % 0 % 0 % Resterende udløb Limfjorden er slutrecipient for alle Status Plan Ændring -89 % -94 % -87 % -89 % Status Kommunen i alt Plan Ændring 7 % -7 % 9 % -7 % Tabel 6.5 Årlig udledning fra renseanlæg i status og i plan Ovenstående tabel viser, at den samlede udledning af BI5 og fosfor fra renseanlæg falder, mens udledningen af kvælstof stiger. Udledningen til Skive Fjord stiger for alle stoffer, da rensningen centraliseres på Skive Renseanlæg Regnbetingede udløb i status og i plan - hovedrecipienter Hvis den i planen forudsatte mulige byudvikling ikke udnyttes helt, vil stigningen i de årlige stofmængder i 2021 være lavere end vist i efterfølgende tabel. 26/99

27 Opland Stade Volumen BI5 Kvælstof Fosfor [m³] [kg] [kg] [kg] Status Skive Fjord Plan Ændring 29 % 1 % 5 % -2 % Status Lovns Bredning Plan Ændring 17 % -36 % -46 % -56 % Status Sønder Lem Vig Plan Ændring 26 % -40 % -17 % -36 % Status Selde Vig Plan Ændring 0 % 0 % 0 % 0 % Resterende udløb Limfjorden er slutrecipient for alle Status Plan Ændring 46 % -5 % 16 % -6 % Status Kommunen i alt Plan Ændring 34 % -3 % 5 % -6 % Tabel 6.6 Årlig udledning/aflastning fra regnbetingede udløb i status og i plan Ovenstående tabel viser, at udledningen af bl.a. fosfor falder markant til Sønder Lem Vig og Lovns Bredning. Tabellen viser også, at de årlige mængder fra regnbetingede udløb vokser i planperioden. Ved fuld byudvikling vil vandmængden stige med ca. 34 %, men mængden af fosfor vil falde med ca. 6 %. Stigningen i vandmængde svarer til stigningen af det separatkloakerede befæstede areal. Faldet i fosfor skyldes, at kommunen etablerer rensedamme på alle nye udløb og på 34 af de eksisterende udløb uden rensedamme. I den efterfølgende tabel er angivet den årlige belastning af de fem recipienter som i status påvirkes mest af regnbetingede udløb. Årlig belastning fra regnvandsbetingede udløb. Volumen i [m³] og stoffer i [kg] Recipientnavn Status Plan Andel Volumen COD N P Andel Volumen COD N P Skive Å 20 % % Skive Fjord 7 % % Hagens Møllebæk 5 % % Sallingsund 5 % % Glattrup Bæk 5 % % mest påvirkede 42 % % Tabel 6.7 Samlet belastning fra regnbetingede udløb fordelt på de 5 recipienter som belastes mest i status. I plan bliver rækkefølgen: Skive Fjord, Glattrup Bæk, Skive Å, Hegnet Mølleå og Killesmose Kanal 27/99

28 6.6.4 Renseanlæg og regnbetingede udløb i status og i plan - hovedrecipienter I den efterfølgende tabel er vist den samlede udledning fra renseanlæg og regnbetingede udløb i status og i plan. Opland Stade Volumen BI5 Kvælstof Fosfor [m³] [kg] [kg] [kg] Status Skive Fjord Plan Ændring 39 % 20 % 34 % 20 % Status Lovns Bredning Plan Ændring -56 % -57 % -85 % -81 % Status Sønder Lem Vig Plan Ændring 26 % -40 % -17 % -36 % Status Selde Vig Plan Ændring 0 % 0 % 0 % 0 % Resterende udløb Limfjorden er slutrecipient for alle Status Plan Ændring -56 % -54 % -66 % -60 % Status Kommunen i alt Plan Ændring 12 % -5 % 8 % -7 % Tabel 6.8 Årlig udledning fra regnbetingede udløb og renseanlæg i status og i plan Ovenstående tabel viser, at der generelt vil ske en stigning i den udledte vandmængde, men et fald i udledning af BI5 og fosfor, men en stigning af udledningen af kvælstof fra hele kommunen. 6.7 Klimaforandringer Klimaforandringer forventes i løbet af dette århundrede at give sjældnere men kraftigere regn om sommeren og længerevarende regn om vinteren herunder de angivne ændringer i tabel 6.9, som er fra regeringens klimastrategi. Emne Ændring Kraftigste døgnnedbør Stigning % 10-års timenedbør Stigning % Sommernedbør Fald 3-15 % Vinternedbør Stigning 1-43 % Årsnedbør Stigning 0-9 % Tabel 6.9 Forventede ændringer i nedbøren pga. klimaforandringer. Ændringerne i Skive Kommune forventes at ligge over midten i intervallerne De forventede klimaforandringer vil primært give anledning til kraftigere udledning fra de regnbetingede udløb. 28/99

29 7 Kloakfornyelse 7.1 Servicemål for kloakfornyelse Servicemål for kloakfornyelsen er: 1. Brugerne skal altid kunne aflede spildevandet fra egen grund og opfatte kloakken som velfungerende. 2. Kloakken skal vedligeholdes så sammenbrud eller tilstopning af denne ikke sker under normal påvirkning og drift. 3. Lugtgener fra kloakken skal minimeres. 4. Opståede problemer afhjælpes hurtigst muligt. 5. For alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande, der bliver fornyet fra 2007, gælder, at regnbetingede oversvømmelser af terræn fra kloakken som minimum ikke må ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. 6. I alle øvrige kloakoplande må kloakkens kapacitet højest overskrides én gang hvert andet år i fælleskloakerede områder og én gang hvert år i separatkloakerede områder. 7. Kloakken skal fornys i den takt den forældes for at fastholde værdierne og funktionen af denne. 8. Fornyelse af kloakken skal så vidt muligt koordineres med andre ledningsejere og planlagte vejarbejder. 9. Rotter skal bekæmpes bl.a. ved brug af rottespærre. 10. Kloakkens placering skal være opdateret gennem digital registrering, som er forsyningens og kommunens daglige administrationsgrundlag. Tabel 7.1 Servicemål for kloakforsyningen 7.2 Kloakkens omfang og alder Hele kommunens kloaksystem er registreret i en database. Pr. august 2009 er der registreret 750 km tilhørende Skive Vand A/S. I selskabets kloakdatabase er der derudover registreret kloakledninger og -brønde, som har andre ejere end Skive Vand A/S. I den efterfølgende tabel 7.2 er der vist nogle nøgletal fra databasen over kloakker tilhørende Skive Vand A/S pr. august Kloaktype Ledningslængder I alt Gravitation Tryk TV inspiceret Antal brønde [km] [km] [km] [%] [stk.] Fælles % Separat spildevand % Separat regnvand % Kloak i alt % Tabel 7.2 Nøgletal over indholdet i kommunens kloakdatabase pr. august /99

30 Skive Vand A/S mangler at undersøge ca. 46 % af gravitationsledningerne med TV-inspektion for at fastlægge deres fysiske tilstand. Den gennemsnitlige alder for TV-inspektionen er ca. 12 år og den ældste TVinspektion i databasen er fra Det må forventes, at TV-inspektioner som er ældre end ca. 15 år, skal have fornyet TV-inspektion. Det drejer sig om ca. 96 km. For de ca. 327 km kloakledninger, der er undersøgt ved TV-inspektion kan der beregnes et fysisk indeks FI. Dette er et tal mellem 0 og 10, som simplificeret viser ledningernes fysiske tilstand. Er FI nul er der ingen skader på ledningen. Vokser antallet af skader og deres karakter stiger det fysisk indeks. 100 Længde [km] Fysisk indeks Figur 7.1 Fysisk indeks for ca. 327 km TV- inspicerede ledninger. Normalt er der behov for ledningsfornyelse ved fysisk indeks over 6, som omfatter ca. 36 km. Ved lavere fysisk indeks er det ofte tilstrækkeligt med punktreparationer med mindre ledningens hydrauliske kapacitet ikke er tilstrækkelig stor I er den gennemsnitlige alder for kloakledningerne med anlægsår ca. 29 år med stor aldersmæssig spredning. Den efterfølgende figur viser, hvornår kloakledningerne er anlagt. 30/99

31 Figur 7.2 Etablering af kloakledninger i 5 års perioder (undtaget ) samt den akkumulerede længde af disse. Ledninger uden angivelse af anlægsår (ca. 168 km) er ikke medtaget Af figur 7.2 kan beregnes, at ca. 42 % af kloakledningerne er udført i årene 1961 til 1980, samt at der er sket en større byudvikling og kloakfornyelse specielt siden 1996, hvor ca. 25 % af kloakken er etableret. 7.3 Strategi for kloakfornyelsesplanlægning For at bevare kloakkens værdi bedst muligt, skal der foretages en løbende vedligeholdelse af denne. Konstaterede problemer udbedres inden omkostningerne eller generne for omgivelserne bliver for store. I /1/ er beskrevet i Skive Vand A/S paradigma for udarbejdelsen af de enkelte kloakfornyelsesplaner/områdeplaner, som bl.a. omfatter: Beskrivelse af hvordan TV-inspektionens observationer skal vurderes. Angivelse af kriterier for hvornår kloakken skal fornys mht. den fysiske tilstand, hydrauliske kapacitet og uvedkommende vand. Standardiserede retningsgivende enhedspriser på fornyelse af ledninger ved opgravning og ved gravefri løsninger til beregning af anlægsbudget. Model for vægtning/prioritering af udførelsen af anlægsforslagene. Indholdsfortegnelse for kloakfornyelsesplaner med forklaringer til indholdet i de enkelte afsnit. Beskrivelserne i /1/ sikrer, at vurderingen og niveauet for kloakfornyelsen bliver ensartet i hele kommunen uanset hvem, der udfører planlægning og projektering. 31/99