Udstilling på Roskilde Galleri

Transkript

1 HUSAVISEN LOKALCENTER Sct. Jørgensbjerg Der har desværre været problemer med tyveri her i huset. Læs mere på side 10 om de tiltag, vi har sat i værk for at undgå tyveri i fremtiden. Tøjvask Husassistent Jette Yde og centerleder Mette Otkjær er i gang med ny procedure for tøjvask. Læs mere om baggrunden herfor på side 23. Udstilling på Roskilde Galleri Tyveri fra beboerne Vi efterlyser træningsredskaber Alle har godt af at bevæge sig mere. Læs mere på side 8 om, hvorfor det gavner, og hvad vi gerne vil med træningsredskaberne. Påsken står for døren Læs præstens inspirerende indlæg om påskeæg side Indhold Side 2 - Kontaktinformation Side 3 - Mette har ordet Side 4 - Billeder Side 5 BPR-kontaktinformation Side 6 - Kend dit personale Side 7 - Livets gang i Hyggekrogen Side 9 - Hilsen fra en pårørende Side 10 - Kontaktpersonsordningen Side 11 - Guds store kærlighed Side 14 - Navne Side 15 - Lidt om foråret Side 16 - Billeder Side 17 - Brugerundersøgelse Side 18 - Et spændende liv Side 20 - Billeder Side 21 - Underholdning Side 22 - Et liv som brandmand Side 24 - Madplan Side 26 - Aktivitetsplan Side 28 - Bagsiden Besøg hjemmesiden:

2 Kontaktinformation Lokalcenter Sct Jørgensbjerg , fax Navn og Stilling Telefonnummer Mailadresse Centerleder Mette Otkjær Afsnitsleder Tatjana Frimurer Afsnitsansvarlig stueetagen Britt Larsen Afsnitsansvarlig første sal Tine Laursen Sygeplejerske Lisbeth Bergstrup Sygeplejerske Jane Bentson Sygeplejerske Maria Cisar /6086 Hyggekrogen Einar Adm. medarb. Lone Vlad /6060 Husass. Diana Ebdahl Sygehj. Susanne Peterson SSH Michell Steffensen Sygehj. Inger Frede SSH Karina Nielsen SSH Maja Sørensen SSH Linette Sørensen SSH Pia Nielsen SSH Tina Frederiksen SSH Connie Nielsen SSH Sanne Klit SSA Louise Andersen SSH Lina Madsen SSA Merete Gundmann /6072 SSA Charlotte Pedersen /6072 Redaktør på Husavisen Sygepl. Maria Cisar. 2

3 Mette har ordet Kære Alle, Jeg talte den anden dag med en beboer og dennes pårørende. Vi nåede vidt og bredt og talen faldt på vores fælles kommune. Jeg kunne fornemme at denne beboer, i sit aktive liv, havde engageret sig vældigt i lokalsamfundet. Det fik mig til at tænke på, at størstedelen af husets beboere, faktisk har levet det meste af deres voksenliv i Roskilde. Af landets mange kommuner er det lige Roskilde, der er blevet jeres ståsted. I har sikkert på mange måder været aktive medspillere i opbygningen af Roskilde. Måske har I arbejdet i eller for kommunen, engageret jer politisk, socialt eller på anden måde gjort jeres for Roskilde. Derfor kom jeg til at fundere lidt over, hvilke aktiver der er i spil i dag og hvad jeg selv yder til min kommune, som jeg faktisk har boet i, i over tredve år. Ét aktiv, som jeg altid har deltaget i, på den ene eller den anden måde, har været Roskilde Festivalen. Lige fra de unge år, hvor man snød sig ind, årene hvor musikken var det vigtigste, årene hvor det var for vennerne eller børnene, årene hvor som frivillig i diverse madboder til nu, hvor jeg som frivillig arbejder på højtryk i en bod, der sælger økologisk mad, som jeg har stiftet sammen med min bror. Jeg har altid holdt meget af at være frivillig medarbejder på Roskilde festivalen og nu viser en undersøgelse at festivalen genererer en omsætning på 200 mio. kr. om året i lokalsamfundet. Det giver indsatsen på Roskilde Festivalen et helt nyt perspektiv. Det er sjovt, skægt og så hårdt at man hvert år tænker hvorfor gør jeg det her, men nu kan jeg fremover, sammen med tusinder af andre frivillige i Roskilde, føle at jeg har været med til at yde mit til Roskilde kommune. Det er dejligt at kunne yde noget, til vores kommune, ligesom I har gjort igennem jeres tid i Roskilde. Fotokilde: roskilde-festival.dk 3

4 Mette har ordet Alle disse forskellige ting, er nemlig også med til at gøre at vi kan have et så dejligt og velfungerende plejecenter, som vi har. Det er en fryd at være sammen med jer alle, medarbejder som beboere, og jeg glæder mig til flere ud- bytterige samtaler. Kh. Mette Med en hilsen om et dejligt og livgivende forår fra personalet på Lokalcenter Sct Jørgensbjerg! 4

5 Bruger-Pårørenderådet Kontaktinformation BPR Bo Christensen, Fugledalen 9, 4000 Roskilde. tlf , mobil Interesserede udefra Hans Busck, Skt. Hans Gade 11B-15, 4000 Roskilde Tlf.: , mail: Jan Hoff-Møller, Dronning Sofies Vej Roskilde tlf , mobil btr@mail.dk Agnethe Hansen, lejlighed 15 Ruth Baden Ekelund, Neergårdsvej 18., 2.th, 4000 Roskilde Tlf.: , mobil mail: r.baden@mail.dk Inger Hansen, Peblingevej 39, 4000 Roskilde Tlf.: Else Larsen, lejlighed 31 Repræsentant fra Ældrerådet: Suppleanter: Marie Jørgensen, Gartnervangen 9, 4621 Gadstrup Tlf , mail: marj@privat.dk Anne-Lise Nielsen, Elmevej 31A, 4000 Roskilde Tlf Edel S. Jensen, Rørmosen 89, st.tv., 4000 Roskilde Tlf mail: edelviola10@gmail.com Verner Jensen, Rørmosen 47, st.th., 4000 Roskilde Tlf.: , mail: ve-jen@webspeed.dk 5

6 Kend dit personale Denne måneds medarbejder i Kend dit personale er: Social og sundhedshjælper Tina Frederiksen Tina Frederiksen startede som ufaglært social- og sundhedshjælper på Lokalcenter Sct Jørgensbjerg i 2008 og har siden taget uddannelsen som social- og sundhedshjælper. Nu er hun så glad for sit arbejde, så hun ikke kan forestille sig at være et andet sted. Jeg er rigtig glad for samarbejdet med mine kolleger det giver mig rigtig meget, siger Tina, der også fortæller, at hun især sætter pris på den faglige udvikling, der sker i huset, og som både kommer personalet og beboerne til gode. Jeg kan bestemt bruge det i min hverdag, og også hos beboerne, siger Tina om projektet Type2Dialog, som i denne tid kører i kommunen. Tina pointerer, at hun ikke oplever personalefnidder, som kan tage fokus væk fra beboerne. Hun satser i stedet på nærværet med beboerne, som bl.a. bliver tilbudt ture til Fakta for at købe lækkerier. Det kan jo være, at huset ikke kan tilbyde lige den slags chokolade, som beboerne bedst kan lide. Så må vi i Fakta og købe det, siger Tina med et smil. Ud over det daglige arbejde med beboerne her i huset, tager Tina også gerne med på turene ud i det blå, når Einar i Hyggekrogen starter bussen. Tina husker specielt en tur til Roskilde Galleri, hvor der var en udstilling af skulpturer lavet af gamle motorer, bildæk, skruer og søm. Det er sjovt at dele sådan en oplevelse med beboerne, siger Tina, og forklarer, at hun fik nogle gode snakke med beboerne, hvor de alle fik større indsigt i den moderne kunst, der blev udstillet. Det vigtigste for Tina i det daglige arbejde her i huset er, at beboerne er rene og pæne, og at de har det godt. Tiden på Sct Jørgensbjerg skal opleves som en god tid for beboerne. De skal have det rart og trygt. Derfor gør Tina også meget ud af, at beboernes lejligheder er rene og pæne, så beboeren oplever, at deres hjem her i huset er behageligt at være i. Det faglige aspekt i arbejdet sætter Tina i højsædet. Det er vigtigt at kunne arbejde sammen med alle i hele huset, og det er spændende at arbejde sammen med husets fysioterapeut om fx hjælpemidler. Tina er rigtig glad for at være social og sundhedshjælper her i huset, men hun sætter mest pris på det gode kollegiale sammenhold, og at man kan ses privat også. Men det vigtigste er, at beboerne har det godt, slutter Tina af. 6

7 Livets gang i Hyggekrogen Det er i dag et vejr et solskinsvejr. O søde vår, så er du atter nær! Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter. Nu vil jeg gå og købe hyacinter, og bringe dem til en, som jeg har kær. Det har vi benyttet os af i marts måned. Vi havde dialogmøde med Mette Otkjær i Hyggekrogen, hvor hun fortalte om mange af de ting, der sker her på Lokalcenter Sct Jørgensbjerg. Her iblandt fortalte hun om den brugertilfredshedsundersøgelse, som I har fået sendt ud. Husk afleveringsfristen 4. april Næste gang, vi holder dialogmøde, vil formanden for Bruger- Pårørenderådet, Hans Busck, også deltage. Da vi havde månedens film i Hyggekrogen, blev det en meget aktuel film, vi viste, nemlig den Oscar-vindende Hævnen. Det er en noget mere barsk film, end vi plejer at se, men der var også stor interesse for at se den. Derfor vil vi også fremover vise nyere film. En af månedens store arrangementer var jo vores Fastelavn, hvor børn fra det nærliggende børnehus, Vildmarken og Bjergkilden, kom på besøg og slog katten af tønden. Vi havde sat to tønder op, så der var nok at kigge på for alle. Efter frokost blev personalet og interesserede samlet i Hyggekrogen for at tage masker og dragter på. Hver især fik et instrument at spille på, og så gik det ellers derud af med sang og musik. Vi startede på første sal og gik ind hos hver enkelt beboer for så at slutte af nede i spisestuen, hvor der var sat en tønde op til os. Der blev gået til den, og Esther Weng blev dagens helt og fik kattekongekronen på. Vi sluttede af med kaffe og fastelavnsboller. 7

8 Livets gang i Hyggekrogen Vi har også haft mange, gode ture ud af huset. Vi har været på Sct Maria Park og drikke kaffe. Derudover har vi besøgt Roskilde Galleriet, der ud over billedkunst også har figurativ kunst. Kunstneren selv var til stede (The Zinker) og fortalte om sine værker. Meget spændende, synes jeg. Om mandagen har vi været på nogle erindringsture, hvor vi har kørt rundt til de enkelte medpassagereres bolig, barndomshjemmene, så vi andre kunne høre om nogle oplevelser fra dengang. Derudover har vi besøgt Asterscentret og Kristiansminde plejecenter. Begge steder var det meget imødekommende med musik, kaffe og kage. Vi regner med, at de også besøger os på et tidspunkt, fx til vores fredagscafé. Vi har stadig morgensang hver anden torsdag med Tyge, men som noget nyt har vi også haft besøg af Anette og Bitten en torsdag med stor succes. De kommer igen i april. Med venlig hilsen Einar. 8

9 Bevægelse gavner meget I april måned er temaet på Sct Jørgensbjerg motion. Alle skal være mere aktive, da det gavner både fysikken og det sociale aspekt. Vi vil her på Sct Jørgensbjerg derfor være forbilleder og sætte fokus på motion. Alle personer ansat i ældreplejen i Roskilde Kommune har i løbet af 2010/2011 været til undervisning omkring type2diabetes tidligere kendt som gammelmandssukkersyge. Dette har været med henblik på at lære personalet at opspore type2diabetes hos borgerne i kommunen. Undervisningen har indtil nu omhandlet symptomer og diagnose, og nu er temaet så motion og kost. Vi vil derfor i personalegruppen på Sct Jørgensbjerg bære skridttællere for dels at kunne konkurrere med hinanden (og os selv) om hvem, der har været mest aktiv. Dels handler skridttællerne også om at motivere os til at være mere fysisk aktive i hverdagen. Beboerne skal også være aktive Da projektet går på at opspore type2diabetes, vil vi på Sct Jørgensbjerg også opfordre beboerne til at være fysisk aktive for at kunne forebygge type2diabetes. En af de lette måder at forebygge sygdommen, er at motionere 30 minutter dagligt. Dette kan fx være en gåtur enten på gangene eller ud af huset eller at træne på maskiner, der sætter pulsen i vejret eller øger muskelmassen. Af samme årsag vil vi gerne spørge Jer, om der er nogle beboere eller pårørende, der ligger inde med diverse træningsredskaber eller maskiner, som ikke bliver brugt. De kan nemlig bruges til at indrette et godt træningsrum for beboerne. Træning i det små Men træning behøver ikke kun være med maskiner, gangtræning og pulsen i vejret. Er man slet ikke vant til at træne, kan det være muskeltræning nok fx at forflytte sig selv til og fra kørestol/seng, at rejse sig, sætte sig og rejse sig igen, når man skal op af en stol, bukke sig efter en tabt ting på gulvet osv. De små ting i hverdagen, som man selv kan gøre, kan hjælpe med at øge muskelstyrken og dermed udsætte risikoen for at udvikle en type2diabetes. Samtidig gavner det humøret, når man er fysisk aktiv, ligesom man (måske) vil kunne komme i bedre, fysisk form, når man bevæger sig. Nu, hvor foråret er over os, er det en oplagt mulighed at komme udenfor og nyde det milde vejr, fuglenes sang og måske en tur til søen eller havnen. Vi vil i personalegruppen gøre vores for at være rollemodeller. 9

10 Tyveri fra beboerne Vi har på Sct Jørgensbjerg desværre erfaret, at flere af beboerne har fået stjålet værdier, penge, tøj og sågar cremer i løbet af de seneste måneder. Politiet er på sagen. Flere af husets beboere og pårørende har i den senere tid henvendt sig til centerleder Mette Otkjær, da der er forsvundet ting fra beboernes lejligheder. Det kan være fx penge, der er lagt i værdiboksen i lejligheden eller cremer fra badeværelset. Vi opfordrer beboere og personale til følgende: Værdigenstande opbevares i værdiboksen i hver enkelt lejlighed. Nøglen kan låses inde i den sorte medicinboks. Der er ikke stjålet penge fra de beboere, som har praktiseret dette. Nøglen til værdiboksen kan ligeledes opbevares i pengeskab hos vores administrative medarbejder, Lone Vlad. Hold godt øje med, hvad I har i lejligheden, så I kan se, om der mangler noget. Du kan evt. få dine kontanter låst inde i pengeskabet hos Lone Vlad. Vi sætter ind på flere fronter Som en del af vores initiativer til at komme af med dette problem, har centerleder Mette Otkjær kontaktet politiet for at spørge til råds. Alt, der fremover bliver stjålet, meldes til politiet, og det bliver derfor en forsikringssag, hvis der forsvinder ting. Det er derfor fremover beboerens/de pårørendes ansvar at søge om refusion i forsikringsselskaberne. 10

11 Påskeægget Påskeæg er symbolet på nyt liv. Påskeæg hører til påsken. Det har de gjort i mange år. Det er en tradition. Påskeæg kan se meget forskellige ud. Der er kæmpestore chokoladeæg, bittesmå lakrids- æg. Nogen er nærmest små kunstværker - elegant udsmykkede - fyldt med de fineste og lækreste sager, andre mere enkle med en sløjfe og måske legetøj indeni. Der er de påskeæg der ikke er spiselige, men som skal pynte i stuer, i vinduer, på forårsgrene. Påskeæg der er håndmalede, børnemalede, hjemmepustede. Påskeæg som er rigtige hårdkogte æg, som gemmes i haven af påskeharen, trilles i haven, males og spises ved påskefrokosten. Påskeæg der gives til børns store glæde, påskeæg der gives til værtinder, påskeæg der gives, fordi gækkebrevets afsender blev gættet. Påskeæg har mange størrelser, former og farver, mange traditioner og mange smagsvarianter. Tv-avisens påskeæg tog dog prisen. For efterhånden nogle år tilbage lavede Tvavisen en aprilsnar. Det gør de hvert år og er ofte ret overbevisende i deres fupnummer. Det her år filmede de et kæmpe lastbil - læs af påskeæg af chokolade med en lille gul kylling inden i. De interviewede en mand der skulle forestille at være idémanden bag dette påskeæg. Han synes selv, at de havde lavet et genialt påskeæg dejlig chokolade og en nuttet kylling. Forbrugerne måtte bare have sådan et, så de var sikre på et enormt salg. Så sluttede interviewet og man så lastbilen køre væk med alle disse pippende, dunede kyllinger. Og så sad man der som Tv-kigger fuldstændig lamslået og forarget. Tænk, at man lod dyr lide sådan, bare for at vi forbrugere kunne få et anderledes påskeæg. Man sad med masser af kritiske spørgsmål til dyrevelfærden hvor skulle kyllingen drikke og spise? Hvad ville der ske med kyllingen, når påskeæggets ejer blev træt af den. Og jeg må indrømme jeg tænkte i mit stille sind hvem gider spise chokolade, som en kylling har klattet på og hakket og kradset i? Det er da ulækkert! Nå, men Tv-avisen fortsatte sin udsendelse, men da den skulle til at slutte kom der et indslag om, at kyllingen i chokoladeægget var en aprilsnar. Det hele var det pureste opspind, men telefonstormen fra seerne gjorde, at Tv-avisen gerne ville sige undskyld til dem, der måtte sidde derude ved skærmen og være bekymret for kyllingerne. 11

12 Påskeægget Se det var virkelig en aprilsnar der kunne sætte sindene i kog. Men ideen med chokolade og kylling i én var faktisk ganske god. For chokoladepåskeæg har hørt påsken til i masser af år og kyllingen der i levende live kom ud af ægget kan ikke være et tydeligere billede på opstandelsen. Et billede på det nye liv, der kommer ud af dødens og mørkets skal, billedet på Jesus der kommer ud af gravens mørke og tomme skal. Kyllingen bebuder nyt liv både her i påsketiden, som også er forårstid. Kyllingen bebuder forår, ligesom påskelammene og forårsblomsterne og knopperne på grenene bebuder forår. Som ud af intet, ud af den sorte og kolde jord kommer der pludselig nyt liv. Til stor glæde og til stor forundring hvert eneste år. Tænk sig, at livet endnu engang sætter i gang. Helt uden vi har kunnet mærke det, så har det spiret og boblet under sneen og i den sorte og hårde kolde jord og pludselig spirer det hele frem. Nyt liv kommer frem. På den måde kan man sige, at kyllingen er et fantastisk billede på påsken, på opstandelsen. Påsken der giver nyt liv både til mennesker og natur. Evangeliet her påskedag fortæller netop om dette om opstandelsen. Om Jesu opstandelse fra de døde. Den døde der bliver levende, nyt liv ud af intet. Det er en helt vidunderlig fortælling. Vi hører, hvordan kvinderne kommer til graven og bliver mødt af englen, der fortæller dem, at Jesu er væk, at han er opstået. Og at han vil gå forud for dem til Galilæa og at de nu må skynde sig at fortælle om dette under til disciplene. Kvinderne skynder sig bort fra graven med stor frygt og med stor glæde. 12

13 Påskeægget Man forstår sandelig godt kvinderne. Det må være et højst mærkværdigt øjeblik at indse, at den døde er blevet levende Jesus havde godt nok forudsagt det, men det var ikke til at forstå og det er det nok heller ikke rigtig nu. Opstandelsen er og bliver - på fornuftens plan uforståelig, utrolig. Der er kun - at tro det. Opstandelsen er en tros-sag. Kvinderne forstår nok heller ikke helt, hvad der er sket, men de forstår, at de må ile videre og fortælle det til resten af flokken og glæden og frygten går hånd i hånd. Glæden over, at Gud har trukket sin søn ud af dødens garn og ladet ham opstå og dermed givet os mennesker håb om, at det også må ske for os. Glæden og troen på, at også vi skal udfries af døden og opstå til evigt liv. Opstå til evigt liv i Guds himmelske rige. Det er en stor glæde, det må vi synge Halleluja til, da må vi lade trompeten lyde og orglet bruse, for døden er overvundet, døden har mistet sin brod - vi skal leve selvom vi dør. Det er påskens glædelige budskab. Jesus Kristus er opstået fra de døde og har banet vejen for os, så også vi får håbet om, at vi må få evigt liv. Så når der skal spises påskefrokost, så læg mærke til ægget. Når I forsigtigt har givet ægget en lille skalle med the-skeen og har pillet skallen af ægget, og hviden lyser imod os, så tænk på englen i gravhulen i klæder hvide som sne, der netop sagde til kvinderne: Han er her ikke, han er opstået. Og se, han går i forvejen for jer. Som et vidnesbyrd om, at Jesus er livet og opstandelsen. Og når I så når ind til blommen, så læg mærke til, hvordan blommen lyser gult, som var det selve påskemorgens sol: Kristus er opstanden. Ja, sandelig, Kristus er opstanden. For os. For vores liv her og nu. For vores liv i det evige. Rigtig glædelig påske til jer alle. Sogne- og sygehuspræst Mette Munk Bie 13

14 NAVNE I april ønsker vi tillykke med fødselsdagen til Karen Pedersen Else Larsen Vi kipper med flaget for Jer begge! Goddag og farvel.. I den forgangne måned fik vi sagt et hurtigt farvel til Peter, der var aftenvagtsygeplejerske. Peter var her kun en måned og fik en stilling på Roskilde Sygehus. Vi ønsker Peter held og lykke fremover. Vi har sagt farvel til Christine, som har været i dagvagt i Hyggekrogen. Christine kaster sig ud i nye udfordringer andensteds. Held og lykke til Christine! Vi har fået en ny sygeplejerske i løntilskud. Hun hedder Jarinyaporn og vil primært være tilknyttet førstesalen. Velkommen til! Der er kommet en ny sygeplejerske til fast aftenvagt i stedet for Peter hun hedder Mille og er startet. Velkommen også til dig! 14

15 Billeder Ode til Diana for godt arbejde! Loppemarked i Hyggekrogen Sang og musik i hele huset til Fastelavn 15

16 Billeder fra Sct Jørgensbjerg Børnehus på besøg til Fastelavn Esther blev kattekonge Bitten og Anette Christine stoppede i Hyggekrogen 16

17 Temadag om Det Gode Måltid Fredag d. 25. marts 2011 var der temadag for alt personalet på Sct Jørgensbjerg om kost i forlængelse af projektet Det Gode Måltid. Formålet med temadagen var at sætte fokus på individet, det vil sige den enkelte beboer og hans/hendes opfattelse af kostens betydning som socialt element og som en del af livskvaliteten. Personalet fik undervisning af forskellige foredragsholdere, bl.a. en antropolog, der fortalte om kostens betydning for mennesket gennem et langt liv om de historier, mennesker knytter til fx deres gryder, potter og pander, som gennem mange år har skabt minder gennem kosten. Der var også et spændende indslag af en diætist om den konkrete kostsammensætning og mellemmåltidernes betydning for beboernes velvære, generelle helbred, madlyst og sociale netværk. Antropolog Jens Kofod Mennesket oplever meget både fysisk, psykisk og socialt gennem kosten. Det sociale aspekt i kosten står for en stor del af velværet og livskvaliteten. At sidde sammen med Diætist Jonna Sylow nogle mennesker, som man oplever at have god kontakt med, at spise de madvarer, man elsker, og som man gennem årene har tilberedt mange gange, og ikke mindst at opleve tilfredsstillelse gennem socialt samvær ud fra ens individuelle behov. At spise sammen med andre kan højne appetitten, give inspiration til nye typer af mad og stimulere personen psykisk og socialt, så der er mange fordele. Men der var ikke kun foredrag. Fra Center for Offentlig Kompetenceudvikling kom Dialogteatret, som satte måltidssituationen på spidsen overfor de personaler, der var til temadag. Der blev reflekteret både i små grupper og i plenum, så vi alle fik samme forståelse for de vigtige elementer i måltidssituationen. Sygeplejerske Lisbeth Bergstrup og social og sundhedshjælper Michell Steffensen byder velkommen Ud over personalet fra Sct Jørgensbjerg, havde vi besøg af en del personaler fra Toftehaven plejecenter, som også har været med i kostprojektet. De tager derfor den nye viden om kostens og måltidets betydning med til deres beboere. Vi fortsætter her i huset vanen tro med at veje alle beboere en gang om måneden og vil i nærmeste fremtid igen satse hårdt på fristemåltiderne. Indtil videre er det fortsat muligt at få mellemmåltider spørg din kontaktperson. 17

18 Billeder Spillestund i Hyggekrogen Fødselsdagssang Erindringstur ud i det blå 18

19 Hilsen fra Bruger-Pårørende-rådet Forårshilsen fra Bruger- og Pårørenderådet Vi er i gang med foråret, og vi har fået sommertid. Bruger og pårørenderådet har mange planer, men ikke så mange penge at gøre godt med. Vi vil dog ikke lade os slå ud; men derimod gå frisk i gang med at søge tilskud forskellige steder, hvor vi tror, at man gerne vil støtte de gode formål. Allerede nu tirsdag den 5. april er der gang i rækken af foredrag. Ejnar Jensen er formand for bestyrelsen i Frivilligcenter Roskilde og han vil fortælle om det at være frivillig i Roskilde. Mødet begynder kl Mandag den 11. april kl. 19 får vi besøg af vores Borgmester Poul Lindor Nielsen. Han vil give os indblik i, hvordan det er at være borgmester i disse tider med stramme budgetter og mange problemer. Nå, foråret fortsætter og nu kommer påsken og alle helligdagene og måske er det pludselig sommer. Mange venlige og varme hilsener Hans Busck 19

20 Kort nyt Brugerundersøgelse Vi takker for de besvarelser, der er kommet på brugerundersøgelsen fra Roskilde Kommune. Vi har stadig brug for flere tilbagemeldinger fristen er 4. april Det er selvfølgelig helt i orden, hvis man ikke ønsker at udfylde spørgeskemaet. Vi skal registrere dette, da færre svar giver et andet billede af brugernes oplevelse. Besvarelserne bliver bearbejdet i løbet af april, og vi vender tilbage med et resultat til Jer, når det foreligger. Loppemarked Tak for den store opbakning til loppemarkedet, som blev holdt lørdag d 5. marts i Hyggekrogen. Pengene fra salget går ubeskåret til beboeraktiviteter. Der kom ca 4300 kr ind på salget, og der bliver løbende solgt ud af div. møbler osv, som bliver doneret. Så har du ting og sager liggende i gemmerne, som du kan undvære, så ring til Diana på tlf Tines madklub Fra 7. april 2011 er der to torsdage om måneden madklub for fire beboere. Beboerne skal være med til at handle til aftensmad, lave mad, dække bord, spise maden sammen og rydde op bagefter. Det hele foregår i Hyggekrogen, når man har handlet i Fakta. Den første gang spørger social og sundhedsassistent Tine selv de fire beboere, hun mener kunne være interesseret. Fremover kan man henvende sig til Tine, såfremt man ønsker at deltage i madklubben. Frisørsalon Vi arbejder i øjeblikket på, at der bliver indrettet et rum til brug, når man skal have frisør. Rummet vil indeholde tørrehjelm, mulighed for hårvask, spejl, bord og stol, så det føles som en rigtig salon. Hvor rummet skal være, er endnu ikke besluttet, men I hører nærmere, når rummet kan tages i brug. 20

21 Underholdning Denne måned er quizzen sundhedsfaglig. Emnet er Type2Diabetes, og påstandene kan besvares med rigtigt eller forkert. Svarene kan ses på bagsiden. 1. Der er flere fibre i rå grøntsager, end i kogte. 2. Motion gør dig gladere, fordi der udskilles kemiske stoffer i hjernen, når man er aktiv. 3. Store mængder af fedtstof medvirker til at nedsætte insulinfølsomheden. 4. Det er hovedmåltiderne, der stabiliserer blodsukkeret. 5. En borger, der sidder i kørestol eller har nedsat syn, bør ikke motionere. 6. Smør er sundere end de bløde oliemargariner. 7. Har man type2diabetes, er det bedre at købe sukkerfri chokolade og sukkerfri småkager. 8. Daglig motion hjælper med at regulere blodsukkerniveauet. 9. Motion kan forebygge stress. 10. Motion bidrager til, at kroppen bruger insulin mere effektivt. 11. Hvis en borger sparer 10 g fedt dagligt, sparer han eller hun det, der svarer til 14 pakker smør årligt. Skulle der være andre ønsker til underholdningen i avisen, kan man kontakte redaktøren, sygepl. Maria Cisar, på mail mariarc@roskilde.dk. 21

22 Foråret er på vej! Lidt information om foråret: Det koldeste forår med en middeltemperatur på 2,9 C Det tørreste forår med kun 46 mm. nedbør Det vådeste og solfattigste forår med hhv. 285 mm. nedbør og 269 soltimer Det varmeste og solrigeste forår med hhv. en middeltemperatur på 8,9 C og 661 soltimer Forår er en af de fire årstider. På den nordlige halvkugle ligger foråret fra omkring 21. marts til juni. I dansk sammenhæng er det almindeligt at betragte foråret som månederne marts, april og maj. Der er ingen officiel meteorologisk definition; men for Danmark er foreslået perioden, hvor minimumstemperaturen ligger mellem 0 og 10 C og gennemsnitstemperaturen er stigende (ca. 25. marts til ca. 19. juni). FORÅR Tekst: Helle Kruse Christiansen Jeg af vinduet kigger ud opdager at naturen er sprunget ud træerne har grønne knopper vi vinteren ud af kroppen gnubber Årstiden kaldes for forår Et andet navn er vår på vej til lyse tider og mod de varme sider Foråret er kommet hid se til venstre, der er et kid se til højre, ællingerne går over vejen med der mor' Temperaturen begynder at stige Se den dreng og pige Så forelsket de ser ud Det ligner et helt stjerneskud Kom, maj, du søde milde! Tekst: C. A. Overbeck Melodi: W. A. Mozart, 1791 Kom, maj, du søde, milde! Gør skoven atter grøn, og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn. Hvor ville jeg dog gerne, at jeg igen den så! Ak, kære maj, hvor gerne igen i marken gå. Om vintren kan man have vel mangt et tidsfordriv. Man kan i sneen trave, å ja, et lystigt liv. Har leg af mange arter, især ved juletid, vel også kanefarter på landet hid og did. 22

23 TØJVASK December 2010No- Det kan være svært at administrere vask af tøj for 50 beboere. Dette har både vi og andre plejecentre erfaret. Vi forsøger nu at ændre proceduren for tøjvask. Flere beboere har oplevet, at tøj, der bliver lagt til vask, aldrig kommer retur igen. Der kan være flere forklaringer på dette, og da Lokalcenter Sct Jørgensbjerg alene sidste år erstattede tøj for ca kr, er vi nødt til at ændre proceduren for håndtering af vasketøj. Erfaringer fra andre plejecentre Centerleder Mette Otkjær har sammen med husassistent Jette Yde besøgt andre plejecentre i Roskilde Kommune for at se, hvordan de håndterede vask af beboeres tøj. Det viser sig, at flere andre centre har haft samme problematik, hvor tøj forsvandt og ikke kom igen. De andre har sat tøjvask anderledes i system, så de erfaringer bruger vi og ændrer systemet her i huset. Vask en gang om ugen Tidligere har Jette vasket tøjet, når det kom ned til hende i kælderen. Fremover skal hver beboers vasketøj samles i en kurv hos dem selv, og på en bestemt ugedag, som endnu ikke er fastlagt, vaskes tøj for det enkelte afsnit. Således er der kun tøj i maskiner og tørrerum for ét afsnit, og på den måde burde tøjet ikke havne i et forkert klædeskab, i en forkert vasketøjssæk eller andet. Samtidig vil tøj uden nummer i lettere kunne finde vej tilbage til det rigtige skab, når vi kun vasker tøj fra ét afsnit ad gangen. Dette er en klar fordel. Hvad angår kurvene hos de enkelte beboere, så vender vi tilbage til Jer, når vi ved, om huset betaler kurvene, eller om beboerne selv skal sørge for dem. Vi håber, at dette tiltag mindsker svindet i tøj. Vi erkender, at der gennem tiden er forsvundet en del tøj, og noget af det kan ligge på Roskilde Vaskeri eller måske et helt andet plejecenter, men nu ser vi fremad og ændrer praksis. 23

24 Dag Dato Madplan Fredag 1. Farstimbale m persillesovs / Jordbærgrød m fløde Lørdag 2. Sortegryde (okse) / citronfromage Søndag 3. Krydderskinke m paprikasovs / Abrikostrifli Mandag 4 Stegt kalvelever m brun sovs / rismelsgrød Tirsdag 5 Frikadeller m brun sovs / æblegrød Onsdag 6 Kogt oksekød m peberrodssovs / oksekødssuppe m fyld Torsdag 7 Stegt nakke m skovsvampesovs / Tunmousse m dilddressing Fredag 8 Dampet laks m reje/aspargessovs / gulerodssuppe Lørdag 9 Farsbrød m feta og skysovs / chokoladebudding Søndag 10 Bøf Stroganoff / henkogt fersken Mandag 11 Kogt kalvekød m kaperssovs / broccolisuppe Tirsdag 12 Boller i karry m ris / solbær/jordbærgrød Onsdag 13 Røget medister m stuvede kartofler / klar suppe m rodfrugter Torsdag 14 Kogt torsk m sennepssovs / risengrød Fredag 15 Krebinetter m stuvet grønt / rombudding m saftsovs Lørdag 16 Oksegryde m urter / jordbærfromage 24

25 DAG DATO MADPLAN Søndag 17 Stegt kam m svær og brun sovs / vanilleis m hindbærsovs Mandag 18 Kalkun gordon bleu m bearnaisesovs / tomatsuppe m porrer Tirsdag 19 Braseret kalvebryst m brun sovs / vafler m syltetøj + flødeskum Onsdag 20 Paneret fiskerulle m citronsovs / blommegrød Torsdag 21 Glaseret hamburgerryg m dijonsovs / chokolademousse Fredag 22 Kylling m persille og brun sovs / æblekage Lørdag 23 Revelsben m brun sovs / ananas/passionsfromage Søndag 24 Oksesteg m bacon og skysovs / isdessert m vafler Mandag 25 Lammesteg m skysovs / henkogt frugtsalat Tirsdag 26 Kogt høne m aspargessovs / hønsekødssuppe m fyld Onsdag 27 Kalvebiksemad m rugbrød / tarteletter m skinkefyld Torsdag 28 Stegt fiskefilet m persillesovs / jordbær/hindbærgrød Fredag 29 Pølser m varm kartoffelsalat / hønsesalat m ananas og bacon Lørdag 30 Indisk karryret m ris / ymerfromage 25

26 DAG DATO AKTIVITETSPLAN Fredag 1. Brunch kl og kl kommer Farfars drengekor og synger / Fredagscafe kl m. Vagn og Sara Lørdag 2. Søndag 3. Mandag 4 Gå og køretur kl 10 / Månedens film kl14.30 Tirsdag 5 Tur ud i det blå kl.10/ Ejnar Jensen,kommer og fortæller om det frivillige arbejde i Roskilde kl Onsdag 6 Udflugt med beboere fra stuen Kl til? Torsdag 7 Synge med Tyge kl. 9 / Siddende gym v / Jane kl 10 / Tine`s madklub starter kl 13. varer indtil du er mæt nok Fredag 8 Brunch kl 8 10 / fredagscafe kl Vibeke og sangermusklerne Lørdag 9 Søndag 10 Mandag 11 Gå og køretur kl 10 /Sang Underholdning fra Ringsted Kl / Poul Lindorn Nilsen foredrag kl hvad laver en borgmester i Roskilde Tirsdag 12 Bevæg dig glad v/ Cecilla kl 10 / Gudstjeneste kl v / Johannes Hatorp Onsdag 13 Udflugt med beboere fra 1. sal Kl Torsdag 14 Anette og Bitten synger kl 9 / Siddende gym kl 10 Fredag 15 Brunch kl 8 10 / Fredagscafe kl Musik endnu ikke planlagt Lørdag 16 26

27 DAG DATO AKTIVITETSPLAN Søndag 17 Søndagscafe med vennerne kl Mandag 18 Gå og køretur kl 10 Tirsdag 19 Onsdag 20 Påskefrokost kl 12 H. H. spiller Torsdag 21 Skærtorsdag Fredag 22 Langfredag Lørdag 23 Søndag 24 Påskedag Mandag 25 Anden påskedag Tirsdag 26 Bevæg dig glad v / Cecilla kl10 / fælles fødselsdag kl Onsdag 27 Udflugt med beboere fra 1. sal Kl til? Torsdag 28 Synge med Tyge kl 9 / Siddende gymnastik v / Einar kl 10 /Tine`s madklub kl 13 - fortsætter til du ikke kan spise mere Fredag 29 Brunch kl 8 10 / Fredagscafe kl Line og Hannah spiller Lørdag 30 27

28 Marts 2011 Bagsiden Svar på månedens quiz: 1. Forkert 2. Rigtigt 3. Rigtigt 4. Forkert 5. Forkert 6. Forkert 7. Forkert 8. Rigtigt 9. Rigtigt 10. Rigtigt 11. Rigtigt Børnecitater om lidt af hvert Vandet her i landet er meget vigtigt, for hvis vi ikke havde vand, kunne vi ikke lære at svømme, og så ville vi jo drukne. Svend 8 år. Da vi ikke har så mange harer tilbage i landet, må man nøjes med at spise forlovet hare, hvis man absolut vil have hare. Lykke 9 år. En kommunist er en, der arbejder i kommunen. Per 11 år. Stikpiller er de piller, lægen bare stikker en, uden man ved det. Henning 10 år. De første grønlændere lærte hurtigt at presse saften ud af sne, og så kaldte de det vand. Peter, 10 år. Ringridning er et spil, hvor man kommer ridende hen til en lille ring, og så gælder det om at få hesten gennem ringen. Jens, 10 år. Gud kommer egentlig fra Gudhjem. Lars Henrik 5 år. Kilde: Wullfmorgenthaler.dk 28