Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger:

Transkript

1 Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Sendt pr. mail til: december 2011 Høring over EU-kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om alternativ tvistbilæggelse og Europa-Parlamentet og Rådets forordning om online tvistbilæggelse Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger: Overordnet er det positivt, at Kommissionen har fokus på at skabe reelle og effektive klagemuligheder for forbrugerne i hele EU. Det vil både højne forbrugernes tillid til at handle både offline og online og give mere lige konkurrence for virksomhederne, hvis forbrugerne har en klageadgang i alle EU-lande og reglerne håndhæves effektivt i alle medlemsstater. Forslagene forholder sig desværre ikke til de praktiske led i en klagebehandlingsproces eller sætter nogle standarder for god klagebehandling. Det er vores erfaring at mange klager kræver besigtigelse og vurdering af det omstridte produkt før klagen kan afgøres, og dette helt centrale element forholder forslaget sig slet ikke til. Det er derfor vanskeligt at danne sig et fuldt overblik over konsekvenserne af forslaget. Vi er af den opfattelse, at forslagene trænger til en langt mere realistisk og praktisk bearbejdning. I det følgende vil vi derfor pege på en række overordnede problemstillinger, men ikke kommentere på de enkelte betragtninger og artikler. I lyset af ovenstående forbeholder vi os ret til at fremkomme senere med mere detaljerede kommentarer til de enkelte forslag Overordnede mål skal suppleres Dansk Erhverv anser det for positivt, at EU-kommissionen sætter fokus på forbrugernes og de erhvervsdrivendes klageforhold og dermed medvirker til at fremme forbrugerens og de erhvervsdrivendes tillid, som er vigtig for den økonomiske vægt. Dansk Erhverv tilslutter sig målene om: - at alternative tvistbilæggelsesorganer etableres og udbredes både geografisk og sektorielt, - at forbrugernes og de erhvervsdrivendes kendskab til alternativ tvistbilæggelse styrkes, og - at kvaliteten i sagsbehandlingen tilsikres LQB lqb@danskerhverv.dk Side 1/6

2 Hvis tvistbilæggelsen skal opfattes som fair og retfærdig af begge parter er det afgørende, at både virksomheder og forbrugere er repræsenteret i alternative tvistbilæggelsesorganer, og at begges retssikkerhed er garanteret. Disse mål bør tilføjes, da de ikke i tilstrækkelig grad er opnået med disse forslag. Begge parters retssikkerhed skal sikres Det er vigtigt, at både forbrugernes og virksomhedernes retssikkerhed i forbindelse med alternativ tvistbilæggelse er garanteret. Fundamentet herfor er bl.a., at de fire kvalitetsprincipper (uvildighed, gennemsigtighed, effektivitet og rimelighed) operationaliseres. Helt overordnet skal afgørelser truffet i et alternativt tvistbilæggelsesorgan altid kunne indbringes for domstolene evt. under småsagsprocessen, hvis sagen er egnet hertil. Det skal således gøres helt tydeligt, at en virksomheds tilkendegivelse om at lade tvister afgøre ved et nærmere angivet tvistbilæggelsesorgan, ikke er et tilsagn om at følge afgørelsen i sagen. Det kunne evt. gøres endnu mere tydeligt ved at lade indholdet af betragtning 23 indgå i selve artiklerne i ADR-direktivet. Alternative tvistbilæggelsessystemer er ikke domstole og har ikke samme retssikkerhed som domstolene, hvor der er mulighed for vidneafhøring under strafansvar m.v.. Vi skal derfor understrege vigtigheden af, at det ikke må blive et krav, at afgørelserne skal være bindende. Dansk Erhverv anser det for negativt, at forslagene ikke forholder sig til udfordringerne i og erfaringerne fra det virkelige liv, som kan bidrage til at sikre denne retssikkerhed. Eksempelvis forholder forslagene sig ikke til besigtigelse af varen som led i en god klagebehandlingsproces. Et forhold, som vi i Danmark med vores mange klagenævn gennem de sidste 40 år har omfattende erfaringer med. Til belysning af risikoen for, at forbrugernes retssikkerhed tilgodeses på bekostning af virksomhederne, vil vi pege på eksemplet øverst på side 9 i Kommissionens meddelelse. Dette eksempel lægger uden videre op til, at forbrugeren skal have medhold. Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det betænkeligt, hvis formålet med alternative tvistbilæggelsesløsninger primært er at give forbrugerne ret frem for at undersøge de konkrete forhold i hver enkelt sag. Dernæst er det problematisk, at eksemplet omtaler, at kendsgerninger skal afdækkes, uden at det i direktivforslag specifikt forklares, hvordan en sådan afklaringsproces bør foregå. Tidsfrister for klagebehandling skal være ens i ATB og OTB og ikke absolut Selvom forslagene ikke forholder sig til elementerne i en god klagebehandling eller fastlægger standarder for denne foreslår EU-kommissionen to absolutte frister for behandlingen af klager i alternative tvistbilæggelsesorganer og for online tvistbilæggelse, hhv. 90 dage og 30 dage. Fristerne er sat ud fra gennemsnittet af eksisterende ordninger uden at forholde sig til kvaliteten af disse. Side 2/6

3 Rent principielt bør der ikke skelnes mellem, hvorvidt en transaktion er foregået online eller offline. En sådan sondring hvis formål er at fremme e-handel på tværs af grænser diskriminerer forbrugere og virksomheder, som handler online butikker. Desuden risikerer man ved en fastsættelse af absolutte frister, at kvaliteten af sagsbehandlingen bliver ringere. Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan eksempelvis en grænseoverskridende tvist skal kunne løses inden for denne frist, når parterne skal høres. Der vil ofte være tilfælde, hvor der ikke kun er en klage og et svar på denne, men også et gensvar og en kommentar til dette. I mange tilfælde vil det være nødvendigt med en teknisk undersøgelse, som parterne skal have lejlighed til at forholde sig til. Hvis parterne skal have rimelige frister til kommentering, og hvis de skriftlige svar også skal oversættes, vil fristerne på både 30 og 90 dage være umulige at overholde. I praksis vil det forekomme, at der kommer meget store, at et produkt eller en gruppe af produkter giver anledning til klager i et omfang, der langt overstiger tvistbilæggerens kapacitet og derfor fører til længere sagsbehandlingstider. Derfor skal forslagene ændres, så der ikke fastsættes frister, men evt. i stedet gives udtryk for et princip om, at en hurtig sagsbehandling skal tilstræbes. Derudover skal fristerne i den fysiske verden være de samme som den digitale. OTB skal kun være et clearinghouse for klager Forslaget til forordning om online klagebehandling lægger op til at alle grænseoverskridende klager skal løses online på kun 30 dage. Dette er efter vores opfattelse helt urealistisk. Det fremgår at grænseoverskridende klager på den ene side skal henvises til og løses af de nationale ATB men på den anden side skal det fælles europæiske OTB skal også kunne bistå, uden det fremstår helt klart hvordan. Alle forbrugerklager skal afgøres efter lovgivningen i et medlemsland i overensstemmelse med direktivet om lovvalg Rom I. Det er ikke hensigtsmæssigt at identiske sager afgøres både af i regi af OTB og ATB i de enkelte medlemsstater, da dette kan føre til forskellig retsanvendelse ved afgørelse af helt identiske sager. Det er Dansk Erhvervs opfattelse at OTB alene skal have som ansvar at fordele sagerne til de relevante nationale ATB-organer, være sekretariat for oversættelse af klager mv. hvor dette er nødvendigt. Vi er stærkt betænkelig ved de omfattende beføjelser, som særligt forordningsforslaget tillægger EU-kommissionen og vil advare mod disse, som formentlig i vidt omfang er i strid med nærhedsprincippet. Side 3/6

4 Anvendelsesområde, beløbsgrænser, og klagefrister Forslagene giver som udgangspunkt klageadgang for alle produkter og der fastsættes ingen tidsfrister. De forholder sig heller ikke til at længden af reklamationsretten er forskellig i de forskellige EU-lande og fastsætter ingen klagefrister. Hvis forslagene ikke ændres vil konsekvensen være, at der vil skulle startes en klagebehandling for et par 5 år gamle sokker købt til 30 kr., hvis forbrugeren ønsker det. Det er ikke hensigtsmæssigt. Sanktioner Forslagene omtaler sanktioner overfor virksomheder, som ikke lever op til kravene i direktiv og forordning. For at sikre rimelighed i afgørelserne og hermed større retssikkerhed skal det tilsikres, at urigtige oplysninger fra parterne sanktioneres på linje med falske forklaringer for en domstol. Det gælder også urigtige oplysninger fra forbrugerne. Det er dyrt at gennemføre en grundig klagebehandling og der skal være incitamenter der sikrer, at åbenbart grundløse klager eller selvforskyldte klager kan undgås. Sagsomkostninger skal være rimelige for begge parter I det omfang et alternativt tvistbilæggelsesorgan ønsker at pålægge parterne omkostninger, må disse ikke være af en størrelsesorden, der vil hindre, at parterne i en tvist undlader at benytte sig af alternativ tvistbilæggelse. Dette vil være tilfældet, hvis f.eks. meget høje sagsomkostninger i forhold til de omtvistede værdier, fører til, at den erhvervsdrivende ikke benytter sig af ADR i sager, hvor der er tvivl om udfaldet. Her skal det også med i billedet, at jura ikke er en eksakt videnskab og at der altid er risiko for, at der i alternativt tvistbilæggelsesorganer kan træffes forkerte afgørelser, ligesom dette også kan ske ved domstolene. Derfor skal hverken gebyrets størrelse for forbrugere eller virksomheder fremgå specifikt af direktivet. Sagerne skal være enkle og egnede til alternativ tvistbilæggelse Alternativ tvistbilæggelse skal forbeholdes sager, hvor både faktum og juraen er relativt enkel. Dette bør skrives ind i direktiv og forordning. Faktum kan være enkelt, hvis det blot er parternes aftale, der skal fortolkes, eller man uden større besvær kan konstatere, at kunden ikke har fået den rigtige vare eller en vare med fejl. Side 4/6

5 Hvis stillingtagen til en tvist mellem to parter ikke kan afgøres uden kostbare tekniske undersøgelser, er denne ikke egnet til at blive afgjort i et regi, hvor der ikke må komme større omkostninger for parterne. I dette tilfælde skal tvisten afgøres ved domstolene. Faktuel eller juridisk kompleksitet kan alt for let føre til en lang sagsbehandlingstid og dermed også gøre sagen uegnet til alternativ tvistbilæggelse. Til sidst kan sager også blive uegnede, hvis de ikke kan afgøres, uden at parterne afhøres ved en domstol. Den danske småsagsproces må ikke udelukkes Småsagsprocessen vil ofte være mere hensigtsmæssig i sager, hvor det vil være en fordel med vidne- og partsafhøring under strafansvar. Det vil ofte også forenkle sagerne, at parterne forklarer sig mundtlig og på stedet kan uddybe deres forklaringer, så retten umiddelbart kan tage stilling til troværdigheden og afklare usikkerheder om sagens faktum. Det skal derfor sikres, at den danske småsagsproces også fremadrettet vil kunne benyttes. Erhvervslivets repræsentanter skal kunne indgå i ATB og OTB Betragtning nr. 17 i direktivforslaget er meget vidtgående og kan tolkes derhen, at erhvervslivets organisationer og disses medarbejdere eller medarbejdere hos medlemsvirksomheder ikke kan deltage i alternative tvistbilæggelsesorganer. Dette er uacceptabelt. En sådan retstilstand vil være en stor fejltagelse, da den fører til, at det bliver svært for erhvervslivet at tage ejerskab til arbejdet med alternativ tvistbilæggelse. Dette er i strid med erhvervslivets grundlæggende interesse i at sikre gode og trygge forbrugerforhold, blandt andet ved at udbrede erfaringer om afgørelser til sine medlemmer og dermed minimere tvister i fremtiden og skabe tryghed for forbrugerne. Oplysning om ATB og OTB skal gives af myndighederne Direktivforslaget lægger op til, at de erhvervsdrivende skal oplyse forbrugerne om klagemuligheder på kvitteringer og fakturaer, jf. ATB-forslagets 10(2). Dette er en tung og unødvendig administrativ byrde, som skal tages ud af forslaget. 99 pct. af alle handler gennemføres uden problemer og det er et stort administrativt besvær som også vil skabe dårlig stemning omkring et køb, hvis alle fakturaer og kasseboner skal påføres information om hvor forbrugerne kan klage. I stedet kan indføres en pligt til at gøre forbrugeren opmærksom på klagemuligheder i forbindelse med afvisning af en reklamation. Dette skal kunne ske ved henvisning til OTB hjemmeside eller den nationale myndighed, der har ansvaret for alternative tvistbilæggelse. Dermed sikres, at forbrugeren ikke risikerer forkert rådgivning. Side 5/6

6 Finansiering Det fremgår ikke af forslaget hvordan ATB og OTB skal finansieres. Dansk Erhverv mener at det bør være en offentlig opgave at sikre retssikkerhed også på forbrugerklageområdet. Der kan så opkræves gebyrer af parterne. Dette følger også af, at rammerne for ATB skal fastlægges politisk af EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemslandene. Dette hindrer naturligvis ikke at eksisterende private tvistbilæggelsesorganer kan vælge at leve op til disse rammer, men det skal være frivilligt. Forslaget skal ikke hastes igennem Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at Det Europæiske Råd har opfordret Ministerrådet og Europa-Parlamentet til at vedtage forslagene inden En sådan tidsfrist kan vi fra Dansk Erhvervs side ikke støtte op omkring, eftersom dette ikke vil tillade den fornødne debat og inddragelse i medlemslandene og de nationale parlamenter. Forslagene bør vedtages i en form, som vil give nytteværdi både for forbrugerne og virksomheder og medvirke til at fremme håndhævelsen af de fælles forbrugerbeskyttelsesregler i EU og dermed forbedre forbrugertilliden og skabe lige konkurrence mellem virksomheder. Retssikkerheden for forbrugere såvel som virksomheder skal sikres, og med et tidspres for vedtagelse risikeres dette at blive kompromitteret. Gruppesøgsmål Det fremgår desuden af Kommissionens meddelelse, at de to forslag er et centralt led i opbygningen af effektive udenretlige klagesystemer og dermed vil bane vej for kollektiv alternativ tvistbilæggelse også kaldet gruppesøgsmål. Dansk Erhverv vurderer, at gruppesøgsmål ofte vil være så omfattende, at parternes retssikkerhed kræver, at sagerne afgøres ved domstolene. Med venlig hilsen Lone Rasmussen Markedschef Lars Quistgaard Bay Chefkonsulent, advokat Side 6/6