I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

Transkript

1 KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale og internationale regler i form af EU-reguleringer. I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. Konkurrencerådets afgørelser kan indbringes for Konkurrenceankenævnet, hvis afgørelser kan indbringes for landsretten. Den nationale og internationale handel bygger på principperne om fri konkurrence og kontraktfrihed. Konkurrenceloven, der gælder i Danmark ved siden af EU s konkurrenceregler, fastslår i 1, at loven har til formål at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence til gavn for virksomheder og forbrugere. Formålet hermed er at styrke effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser mv. ved gennemsigtighed i konkurrenceforhold og ved foranstaltninger imod begrænsninger i erhvervsfriheden og andre skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger. I forbindelse med den stigende internationalisering tilsigtes herved en konkurrence- og effektivitetsbetinget udvikling af erhvervsstrukturen. EU-kommissionen har udtalt, "at der er en voksende bevidsthed i offentligheden om, at manglen på en effektiv konkurrencepolitik medfører betydelige omkostninger, eftersom det altid er skatteyderen, der betaler for uberettigede statssubsidier, og forbrugeren, der lider under konsekvenserne af højere priser og ringere effektivitet som følge af karteldannelser, virksomhedernes misbrug af dominerende stilling og andre former for konkurrenceindskrænkninger". Rom-traktaten fastslår i art. 81, at det er forbudt, at virksomhederne indbyrdes indgår aftaler, som har til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for Fællesmarkedet. Den frie varebevægelse inden for EU skal ikke hindres ved forskellige former for konkurrencebegrænsninger. Formålet med konkurrencereglerne er at fremme en effektiv anvendelse af ressourcerne gennem effektiv og reel konkurrence. Effektiv konkurrence kommer forbrugerne til gode i form af lavere priser, den kommer skatteyderne til gode, da det i givet fald ville være 1

2 dem, der skulle betale offentlige tilskudsordninger og den tvinger erhvervslivet til at producere billigst muligt, hvilket ofte vil være ensbetydende med at anvende den sidste nye teknologi. En reel konkurrence mellem erhvervsvirksomhederne hindrer indgåelse af prisaftaler og karteldannelser, der kan koncentrere magt, prisdannelse og indflydelse på enkelte virksomheder. Konkurrencestyrelsens idegrundlag er også: Konkurrence hindrer misbrug af magt. II. DANSK KONKURRENCERET 1. Indledning Konkurrenceloven omfatter enhver form for erhvervsvirksomheder og sammenslutninger af erhvervsdrivende, herunder også offentlige erhvervsvirksomheder, som udbyder eller efterspørger varer eller tjenesteydelser m.v., som har betydning for konkurrencen i erhvervslivet, 2. Loven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold, 3. Som det fremgår af Romtraktaten art. 81 er det forbudt, at virksomhederne indgår aftaler mv. for herigennem at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen. Dette overordnede forbudsprincip fra EU's konkurrenceregler er også det princip i den danske Konkurrencelov, der kan karakteriseres sådan, at alt er tilladt, medmindre det særligt er forbudt. 2. Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler Konkurrenceloven har i 6 et generelt forbud mod direkte eller indirekte konkurrencebegrænsende aftaler, samordnet praksis mellem virksomheder samt vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder. At virksomheder indbyrdes indgår aftaler om fælles priser, opdeling af markeder osv. er med andre ord forbudt. Samordnet praksis mellem virksomheder foreligger fx, hvis virksomheder, uden at der foreligger nogen egentlig aftale, stiltiende tilpasser priserne efter hinanden, således at prisen ikke er et udtryk for produktionsomkostningerne, men i højere grad afspejler den pris, som konkurrenterne kan opnå på markedet. Samordnet praksis er forbudt, ligesom vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder. Eksempel: Hvis el-installatørernes branchesammenslutning til dens medlemmer udstak retningslinier, der tilsidesatte den effektive konkurrence, ville der være tale om en overtrædelse af konkurrenceloven. 2

3 Forbudet i 6 gælder som hovedregel ikke for aftaler m.v., der er indgået af virksomheder, der tilsammen har en omsætning, der på under 1 mia. kr. og som har en markedsandel på under 10 %. har en omsætning, der er på under 150 mio. kr. uanset markedsandel, 7. Der kan desuden være tale om fritagelse for en enkelt virksomhed eller en gruppe af virksomheder. Fritagelser, der meddeles af Konkurrencerådet, bygger på et skøn over, om aftalerne har en positiv effekt på effektiviteten eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling, ligesom der lægges vægt på, om forbrugerne sikres en rimelig fordel ved en sådan fritagelse. 3. Forbud mod misbrug af dominerende stilling på markedet I Konkurrencelovens 11 findes et forbud for virksomheder mod at misbruge en dominerende stilling på det danske marked eller dele heraf. Har en virksomhed en markedsandel på mere end 40 %, er der en formodning for, at virksomheden har en dominerende stilling. Det skal pointeres, at det ikke er forbudt at have en dominerende stilling på et marked (fx Arla Foods og Carlsberg). Det er et eventuel misbrug heraf, man vil til livs. Misbrug kan fx forekomme ved: direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- og salgsbetingelser begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugeren anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi overfor forskellige handelsparter. Finder Konkurrencerådet, at der på et bestemt markedsområde er indtrådt markedsdominans, dvs. konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil medføre skadelige virkninger for konkurrencen og for effektiviteten, har Konkurrencerådet flere midler til at gribe ind over for de pågældende virksomheder. Konkurrencerådet kan søge de skadelige virkninger bragt til ophør ved forhandling. Kan dette ikke lade sig gøre, kan Konkurrencerådet udstede påbud, som helt eller delvist ophæver aftaler, forretningsbetingelser m.v. Konkurrencerådet kan også udstede påbud til en bestemt virksomhed om at sælge til bestemte købere på virksomhedens sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg, 11, stk Konkurrenceforvridende støtte Konkurrencerådet kan udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales, 11a.. Et sådant påbud efter stk. 1 kan udstedes, når støtten 1) direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen og 2) ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering. 3

4 5. Fusionskontrol Ved en fusion mellem virksomheder, der tilsammen har eller opnår en væsentlig omsætning i Danmark, er der også en risiko for at den fri konkurrence hindres. Derfor er der ifølge Konkurrenceloven 12b, stk. 1, en pligt til at anmelde fusionsaftaler til Konkurrencestyrelsen. Såfremt konkurrencerådet fastslår, at fusionen ikke hæmmer den effektive konkurrence godkendes fusionen. I modsat fald kan Konkurrencerådet forbyde fusionen. Konkurrencerådet har også mulighed for at eller udstede vilkår eller påbud, hvorved de konkurrenceskadelige virkninger af fusionen mindskes, som betingelse for godkendelse. III. EU-KONKURRENCERET 1. Indledning Udover Konkurrenceloven gælder også EU s konkurrenceregler. EU s konkurrenceregler er et af de vigtigste emner i EU-retten, og konkurrenceretlige sager udgør den største sagsgruppe ved EF-Domstolen. Der er talrige eksempler på danske virksomheder, der har været stillet for denne domstol i sager om overtrædelse af konkurrencereglerne. I traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab også kaldet EF-traktaten eller Rom-traktaten finder vi bestemmelserne om konkurrencebegrænsninger indenfor EU. De to vigtigste artikler 81 og 82 om konkurrencebegrænsninger er umiddelbart gældende i Danmark. EU-Kommissionen har en central rolle i den administrative sagsbehandling. Retningslinierne herfor er fastlagt i en forordning, der pålægger EU-Kommissionen at sørge for, at konkurrencen inden for EU ikke hindres, begrænses eller fordrejes, art. 81, og at der ikke sker misbrug af en dominerende stilling på udbydermarkedet, art. 82. EF-Domstolen virker som den juridisk kontrollerende instans i forhold til Kommissionens sagsbehandling. Dens afgørelser er meget afgørende for anvendelsen af og forståelsen af bestemmelserne om konkurrencebegrænsninger. 2. Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler - art. 81 Forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler efter art. 81 beskrives således: at alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, og alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handlen mellem medlemsstater, og som har til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for Fællesmarkedet, er uforenelige med Fællesmarkedet og er forbudt, dvs. at aftaler m.v. ikke har retsvirkning. Et forhold er, at de indgåede aftaler er ugyldige. Et andet forhold er, at de bøder, som Kommissionen kan pålægge ved overtrædelse, er af ganske betydelig størrelse, hvilket kan bringe den overtrædende virksomheds eksistens i farezonen. 4

5 2.1. Aftaler mellem virksomheder Enhver privatretlig aftale - uanset dens betegnelse og form (skriftlig/mundtlig) - mellem to eller flere virksomheder, hvis indhold indskrænker konkurrencen inden for EU eller påvirker handlen mellem medlemslandene, er omfattet af art. 81. Det samme gælder vedtagelser eller beslutninger, der fx træffes af en brancheorganisation med bindende virkning for dens medlemmer. Begrebet "samordnet praksis" er vanskeligere at fastlægge. Kommissionen og EF-Domstolen har taget stilling til begrebet i flere sager, der er afgjort meget konkret. Det kan fx tyde på samordnet praksis, hvis firmaerne indbyrdes giver hinanden meddelelse om planlagte ændringer i pris- og produktionsforhold, således at firmaerne kan indrette sig efter hinanden, og at firmaernes parallelle handlemåder efter omstændighederne kan være udtryk for en samordnet praksis. Eksempel: "Anilinsagen". Ti europæiske producenter, som dækkede mere end 80 % af farvestofefterspørgslen i de oprindelige 6 EF-lande, foretog samtidige og ensartede prisforhøjelser. Der kunne ikke dokumenteres aftaler eller vedtagelser, men EU-domstolen fastslog samordnet praksis. Et moderselskab, der har hovedsæde uden for EU, kan gøres ansvarlig for et i EU beliggende datterselskab, hvis datterselskabet overtræder EU's konkurrenceregler. Det afgørende er, at virkningerne af en konkurrencestridig aftale ligger inden for EU-området. Har moderselskabet pålagt datterselskabet at gennemføre fx ensartede prisforhøjelser i strid med art. 81, kan moderselskabet dømmes for overtrædelsen Påvirkning af handlen mellem medlemsstater Det er kun aftaler m.v., som kan påvirke handlen mellem medlemsstaterne, der er forbudt. Påvirkningen skal være mærkbar og skal kunne forudses med nogen sandsynlighed. Der skal altså foreligge en mærkbar begrænsning af konkurrencen på et relevant marked. Det kan være vanskeligt at definere det relevante marked. Eksempel: "Hugin-sagen". Den svenske virksomhed og dens engelske datterselskab nægtede at levere reservedele til Hugin kasseapparater til et engelsk servicefirma. EF- Domstolen fastslog, at reservedele ikke efterspørges af forbrugere, men af reparatører, der udbyder på et marked for tjenesteydelser, og ikke på et marked for varer. Der er derfor et marked for Hugin-reservedele blandt reparatører. Hugin havde en dominerende stilling på dette marked for reparatører, der udgjorde det relevante marked. Er der ikke påvirkning af handlen mellem medlemsstaterne, skal forholdet bedømmes efter den nationale lovgivning, fx den danske Konkurrencelov. Nationale aftaler kan dog være omfattet af forbudet i art. 81, hvis de kan påvirke handlen mellem medlemsstaterne. 5

6 Eksempel: Kommissionen har således pålagt Dansk Pelsdyravlerforening en bøde på EURO for overtrædelse af forbudet i art. 81. Kommissionen fandt, at det forhold, at medlemmerne var pligtige at sælge hele deres produktion gennem De Danske Pelsauktioner, var i strid med art. 81. Det hindrede konkurrenters indtrængen på det danske marked, ved at de ikke kunne opnå forsyninger her Foranstaltninger, der har til formål at begrænse konkurrencen Art. 81 nævner 5 hovedgrupper af eksempler på konkurrencebegrænsninger, som direkte strider mod EU's målsætning om etablering af et fællesmarked. Der nævnes fx "direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser" og "opdeling af markeder og forsyningskilder". Da foranstaltninger til konkurrencebegrænsninger kan antage andre former end de 5 hovedgrupper, er opregningen ikke udtømmende Fritagelser - "Bagatelmeddelelsen" Kommissionen kan meddele fritagelse for det generelle forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. For at fremme samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder har Kommissionen udstede en "bagatelmeddelelse". Den tillader som hovedregel samarbejde mellem virksomheder, hvis virksomhedernes samlede markedsandel ikke overstiger 10 %, da en sådan aftale ikke anses for at være egnet til at påvirke markedsvilkårene mærkbart. Efter ansøgning kan Kommissionen fx også give en såkaldt "negativattest", der fastslår, at der efter de forhold, som Kommissionen har kendskab til, ikke giver anledning til i medfør af art. 81 eller art. 82 at skride ind mod en aftale, vedtagelse eller praksis. 3. Forbud mod misbrug af dominerende stilling - art. 82 Art. 82 forbyder, at en eller flere virksomheder misbruger en dominerende stilling på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf i den udstrækning, som samhandlen herved kan påvirkes. Udgangspunktet er, at konkurrencen inden for EU ikke fordrejes. EF-Domstolen har fx defineret begrebet "dominerende stilling" som en virksomheds økonomiske magtposition, som sætter den i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence på det relevante marked, idet den kan udvise en i betydeligt omfang uafhængig adfærd over for sine konkurrenter og kunder og i sidste instans over for forbrugerne. Selv om en virksomhed indtager en dominerende stilling, er det afgørende, om den misbruger denne stilling på det relevante marked. Det er i almindelighed antaget, at misbrug foreligger, hvis virksomheden benytter den dominerende stilling til at opnå fordele, som ellers ikke ville være mulige på det relevante marked med effektiv konkurrence. Misbrug kan ifølge art. 82 især bestå i fx direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgsbetingelser eller begrænsning af produktion eller afsætning. Leveringsnægtelse af et bestemt produkt til en bestemt kunde kan således være misbrug. 6

7 4. Fusionskontrol Fusioner mellem virksomheder, der overskrider nogle fastsatte grænseværdier, skal anmeldes til Kommissionen. Såfremt fusionen ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, godkender Kommissionen fusionen. I modsat fald kan Kommissionen enten fastsætte betingelser for gennemførelsen eller forbyde fusionen. Mellem EU reglerne og de danske konkurrenceregler er der heller ikke på området om fissionskontrol de helt store forskelle. OVERSIGT KONKURRENCERET Lovhjemmel Hvad er der forbud imod? Hvem administrerer lovene? Konkurrenceloven og EU s konkurrenceretlige regler i Traktatens art Konkurrencebegrænsende aftaler, samordnet praksis mellem virksomheder samt vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder. (Der er her tale om et sammenfald mellem bestemmelserne i Konkurrenceloven og Traktaten). Der er undtagelser fra forbudene. Undtagelserne relaterer sig primært til virksomhedernes omsætninger og markedsandele. Opremsningerne i lov og traktat er ikke udtømmende, hvilket giver mulighed for indgreb over for konkurrencebegrænsende aftaler m.v., der ikke kendes i dag. Misbrug af en dominerende stilling på et relevant marked. relevant kan være såvel geografisk som produktmæssigt Konkurrenceloven: Administreres af Konkurrencerådet, hvis sekretariat varetages af Konkurrencestyrelsen. EU s konkurrenceregler: EU-Kommissionen 7