K K R M I D T J Y L L A N D

Transkript

1 D AG SORDEN 2013 K K R M I D T J Y L L A N D Dato: :00 Sted: Scandic, Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat fra møde i KKR Midtjylland den 28. januar Siden sidst Orientering Regionalpolitiske sager Uddannelse det brede perspektiv Dimensionering af optaget på pædagoguddannelsen Dimensionering af SOSU- og PAU-uddannelsespladser Opfølgning på de fælles målsætninger for det nære sundhedsvæsen Socialtilsyn i Midtjylland status for etablering rammer for samarbejde Rammeaftale 2014 forslag til udviklingsstrategi Rammeaftale 2014 pejlemærker for styringsaftalen Effektiviseringsgevinster på befordringsområdet Det nye Vækstunivers Udpegninger KKR KKR Midtjyllands afholdelse af møde i forbindelse med Folkemødet på Bornholm Punkter til næste møde Sager til mødet i KKR Midtjylland den 13. juni Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat fra møde i KKR Midtjylland den 28. januar MDR egl Baggrund Referatet fra mødet i KKR Midtjylland den 28. januar 2013 blev udsendt på mail den 6. februar /. Referatet er tilgængeligt på Det indstilles, at KKR Midtjylland godkender referatet. SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Orientering MDR jhp/egl Baggrund KKR Midtjylland formandskab orienterer bl.a. om: Møde med KL s formandsskab den 13. marts 2013 Infrastruktur Møde i Dialogforum den 7. februar 2013 Implementering af Førtidspensions- og flexjobreformen Det regionale kontaktudvalg. Det indstilles, at KKR Midtjylland tager orienteringen til efterretning. SIDE 4

5 3. Regionalpolitiske sager 3.1. Uddannelse det brede perspektiv MDR egl Baggrund Der er i stigende grad fokus på kommunernes rolle på uddannelsesområdet. Dels som arbejdsgivere, dels som medvirkende til at nå målene for de unges uddannelsesniveau og dels som centrale aktører i fremme af lokal vækst og beskæftigelse. KL har i forbindelse med Topmødet 2013 lanceret udspillet Udvikling gennem bedre uddannelser, hvor der lægges op til hvordan kommunerne kan arbejde med disse roller. KKR Midtjylland har drøftet emnet flere gange, senest på mødet den 28. januar 2013, hvor det bl.a. blev besluttet, at der skulle laves et oplæg til drøftelse af mulige initiativer, der kan påvirke de unges uddannelsesvalg i retning af uddannelser med positive jobudsigter. Formand for KD-net, kommunaldirektør Jan Kallestrup, Favrskov Kommune, vil på mødet præsentere forslag til proces for udarbejdelse af det ønskede oplæg. Det indstilles, at KKR Midtjylland: tager forslag til proces for udarbejdelse af oplægget til efterretning drøfter KL s uddannelsesudspil med henblik på KKR Midtjyllands videre arbejde på uddannelsesområdet. Sagsfremstilling På mødet den 28. januar 2013 drøftede KKR Midtjylland de dilemmaer, der er for kommunerne på uddannelsesområdet. På den ene side er det kommunernes interesse, at der til enhver tid uddannes et tilstrækkeligt antal af fagpersoner inden for de kommunale velfærdsområder. Samtidig har kommunen en interesse i at medvirke til at sikre, at flest mulige unge får en uddannelse. På den anden side har kommunerne også interesse i, at der ikke uddannes for mange inden for de enkelte velfærdsområder, da det dels lægger et pres på kommunerne for at oprette unødvendige praktikpladser og SIDE 5

6 samtidig øger risikoen for ledighed på velfærdsområderene. Desuden kan det også have som konsekvens, at der beslaglægges arbejdskraft som i stedet kunne finde job på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det sidste kan aktuelt konstateres inden for visse dele af bygge- og anlægssektoren. På den baggrund besluttede KKR Midtjylland den 28. januar 2013, at anmode KD-net om, i samarbejde med blandt andet Beskæftigelsesregionen, at lave et oplæg til drøftelse af mulige initiativer, der kan påvirke de unges uddannelsesvalg i retning af uddannelser med positive jobudsigter. KD-net har haft møde med Beskæftigelsesregionen og aftalt en proces, der betyder, at KKR Midtjylland forventeligt kan præsenteres for et oplæg på mødet i august I den forbindelse skal det drøftes, på hvilken måde KL s uddannelsesudspil kan bidrage til at fremme de forskellige uddannelsespolitiske mål og samtidig bidrage til samfundsmæssig vækst og udvikling gennem bedre uddannelser. Herunder medvirke til at arbejdskraften uddannes til de områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder../. KL udspil: Udvikling gennem bedre uddannelser, PIXI udgave./. KL udspil: Udvikling gennem bedre uddannelser : Dimensionering af optaget på pædagoguddannelsen MDR egl Praktikpladsforum (PPF) indstiller årligt antallet af uddannelsespladser på pædagogområdet til KKR og til Regionsrådet med henblik på videre indstilling til Undervisningsministeriet. På denne måde sikres det bedst muligt, at optaget på pædagoguddannelsen er i overensstemmelse med behovet for uddannede pædagoger i kommuner og regioner. Desuden ligger optaget til grund for, at kommuner og regioner stiller det fornødne antal praktikpladser til rådighed for de pædagogstuderende. For studieåret indstiller PPF, at optaget reduceres med fem procent i alt og at reduktionen sker på uddannelsesstederne i den østlige del af regionen. SIDE 6

7 Det indstilles, at KKR Midtjylland tiltræder Praktikpladsforums indstilling om, at: Dimensioneringen nedsættes med fem procent, således, at det samlede optag på pædagoguddannelsen i 2013/2014 bliver 1192 At reduktionen sker på uddannelsesstederne i den østlige del af regionen. Sagsfremstilling Til grund for indstillingen fra PPF ligger analysen Behovet for velfærdsuddannelse i Midtjylland, der blev behandlet i KKR Midtjylland på mødet den 28. januar Analysen viser et forventeligt overskud af pædagoger de kommende ti år på mellem og personer, og dermed en risiko for stigende ledighed inden for pædagogfaget. Overskuddet indtræffer først i den østlige del af regionen. En nedsættelse af optaget med fem procent fra 1255 i og til 1192 i udgør i alt 63 pladser. Af bilag til indstillingsnotatet fra PPF fremgår det, at optaget i de foregåendes to studieår er øget med i alt 212 pladser eller ca. 20 procent. VIA har fremsendt et notat med kommentarer til analysen, hvor de anbefaler uændret optag, da de ikke ser et faldende behov for pædagoger. VIA gør samtidig opmærksom på, at en reduktion af optaget på op til fem procent ikke vil få konsekvenser for antallet af uddannelsessteder. Regionsrådet tiltrådte Praktikpladsforums indstilling den 20. marts /. snotat af 8. marts 2013 fra Praktikpladsforum./. Bilag til indstillingsnotat vedr. antal optagne./. Notat af 23. januar 2013 fra VIA./. Link til analysen: Behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region 3.3. Dimensionering af SOSU- og PAU-uddannelsespladser 2014 MDR egl Baggrund Dimensioneringsudvalget indstiller, at fordelingen af praktikpladser på SOSU- og PAU uddannelserne forbliver uændret i SIDE 7

8 Optaget af elever på social- og sundhedsskolerne følger fordelingen af praktikpladser mellem kommunerne, og forbliver således også uændret. Det indstilles, at KKR Midtjylland tiltræder dimensionerindsudvalgets indstilling om, at fordelingen af praktikpladser mellem kommunerne på SOSU- og PAU-uddannelserne forbliver uændret i Sagsfremstilling Optaget på social- og sundhedsuddannelsen følger antallet af praktikpladser, som kommunerne stiller til rådighed. Frem til 2015 er antallet af pladser og deres fordeling mellem regionerne fastlagt af Trepartsaftalen fra juni 2007 mellem KL, Danske Regioner, LO og staten. Aftalen har løbet siden 2011, hvor fordelingen mellem regionerne har været uændret således: Hjælper Assistent PAU KKR Hovedstaden KKR Sjælland KKR Syd KKR Midt KKR Nord Total Fordelingen mellem kommunerne fastlægges hvert år i det enkelte KKR, og indstilles i denne sag uændret i Midtjylland i forhold til Samtidig fremsender dimensioneringsudvalget et brev, hvor der gøres opmærksom på, at fordelingen mellem de 19 kommuner under et og Region Midtjylland grundet udvikling og forandring i det samlede sundhedsvæsen bør overvejes efter trepartsaftalens ophør../. Forslag til SOSU og PAU fordeling 2014 af 5. marts 2013./. Brev fra dimensioneringsudvalget af 5. marts Opfølgning på de fælles målsætninger for det nære sundhedsvæsen MDR jhp Baggrund SIDE 8

9 På møde den 28. januar 2013 i KKR Midtjylland blev fire sundhedspolitiske målsætninger godkendt samtidig med, at det besluttet at målsætningerne skulle behandles politisk i kommunerne. Der ligger nu en tilbagemelding fra den politiske behandling af målsætningerne i kommunerne, der viser, at der er en generel tilslutning til målsætningerne og til at arbejde videre med dem. Det indstilles, at KKR Midtjylland: Tager tilbagemeldingerne fra den politiske behandling af de fire sundhedsmålsætninger i kommunerne til efterretning Anmoder KOSU om at arbejde videre med implementeringen af målsætningerne. Sagsfremstilling Processen med fælles politiske sundhedsmålsætninger blev indledt på et møde i KKR Midtjylland den 6. november 2012, hvor det blev besluttet, at der skulle udarbejdes fælles politiske mål for den kommunale indsats på sundhedsområdet, der kan aflaste sygehusene og fælles mål for indsatser, der bidrager til at gøre borgerne mere selvhjulpne. Initiativet skal ses i forlængelse af KL s udspil Det nære sundhedsvæsen og økonomiforhandlingerne med regeringen i 2012, hvor kommunerne fik tilført 300 mio. kr. til en styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Målet med de fælles sundhedspolitiske målsætninger er, at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om, hvilke sundhedsydelser man leverer til borgerne på udvalgte områder, og hvad man som samarbejdspartner kan forvente, at alle kommunerne i regionen kan løfte. Målsætningerne er følgende: Kommunerne skal medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser Alle kommuner skal have tilbud af høj kvalitet til kronisk syge Alle kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver Alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien. Foreløbig har 14 kommuner meddelt, at de vil arbejde for at implementere de fælles politiske målsætninger. Oftest har udvalget på sundhedsområdet forholdt sig til KKR s målsætninger i forhold til, hvor langt SIDE 9

10 kommunen er i forhold til det pågældende område og derved gjort sig meget konkrete overvejelser over, hvad der skal gøres. Udover de politiske behandlinger i kommunerne er KKR s politiske målsætninger også blevet drøftet på et møde den 4. februar 2013 for Sundhedskoordinationsudvalget og udvalgsformænd og næstformænd, også her var der blandt deltagerne bred opbakning til dokumentet. I nogle af udvalgsbehandlingerne og i referatet fra mødet den 4. februar 2012 er der kommentarer til KKR målsætningerne. KOSU anmodes om at medtage disse i den videre behandling af emnet. Den generelle opbakning og tilslutning til KK s politiske målsætninger indebærer, at der er flere tiltag, der skal gennemføres i KOSU anmodes om at støtte denne proces, herunder at sørge for at inddrage region og praksislæger i processen../. Tilbagemeldinger fra kommunerne Socialtilsyn i Midtjylland status for etablering rammer for samarbejde MDR egl Baggrund KKR Midtjylland besluttede på sit møde den 28. januar 2013, at Silkeborg Kommune løbende skulle orientere om arbejdet med etableringen af Socialtilsyn Midt. Endvidere er Godkendelse og tilsyn udmeldt som ministertema i forhold til arbejdet med udviklingsstrategien i rammeaften for I denne sag gives der en orientering om status for etableringen af Socialtilsyn Midt samt lægges op til en drøftelse af de overordnede rammer og retningslinjer for det mellemkommunale samarbejde omkring godkendelse og tilsyn med henblik på udarbejdelse af en tværgående tilsynspolitik. Silkeborg Kommune vil på mødet give en status samt redegøre nærmere for overvejelserne bag forslaget om en fælles tilsynspolitik. Det indstilles, at KKR Midtjylland: tager orienteringen til efterretning tiltræder, at den fælles tilsynspolitik baseres på rammeaftalens fælles mål og visioner SIDE 10

11 anbefaler, at fælleskommunale udviklingsindsatser, der måtte vise sig behov for som følge af tilsynsarbejdet, indmeldes som forslag til fokusområder i det løbende arbejde med rammeaftalens udviklingsstrategi drøfter et udkast til fælles tilsynspolitik på mødet den 13. juni Sagsfremstilling Silkeborg Kommune har arbejdet med etableringen af Socialtilsyn Midt siden Social- og Integrationsministeren i januar 2013 tiltrådte KKR Midtjyllands indstilling om, at Silkeborg skulle forestå opgaven. Silkeborg Kommune har etableret en projektorganisering, som varetager etableringsopgaven. Der er oprettet en hjemmeside hvor alle interesserede kan følge etableringsprocessen. Der arbejdes i øjeblikket efter følgende tids- og handlingsplan: Primo april afholdes dialogmøde med fagchefer fra børne- og voksenområdet inden for det specialiserede socialområde. På dette møde forventes tilgangen til konkrete forhold som sagoverdragelse, forventningsafklaring vedrørende tilkøbsydelser m.v. nærmere aftalt. En umiddelbart forestående opgave er virksomhedsoverdragelse vedrørende medarbejdere fra kommuner i Region Midtjylland og Region Midtjylland til Socialtilsyn Midt. Medio april afholdes informationsmøde for potentielle medarbejdere. Der forventes ansat en tilsynschef 1. juni 2013 efter eksternt opslag. Det mellemkommunale samarbejde forventes i 2013 især at skulle fokusere på praktiske forhold, fx ovennævnte vedrørende opgaveoverdragelse og etablering. Når Socialtilsynene går i drift fra 1. januar 2014, vil der være behov for et samarbejde vedrørende mere overordnede forhold som løbende kvalitetsudvikling m.v. Silkeborg Kommune foreslår derfor, at der med afsæt i den tværgående tilsynspolitik der vil blive udformet på tværs af de SIDE 11

12 fem tilsynskommuner, samt med afsæt i rammeaftalens fælles mål og visioner formuleres en fælles tilsynspolitik for kommunerne og regionen i den midtjyske region. Den fælles tilsynspolitik for den midtjyske region vil være udgangspunkt for indgåelse af tilsynsaftaler med den enkelte kommune. Tilsynspolitik for de fem tilsyn: I samarbejdet mellem de fem tilsynskommuner er Silkeborg Kommune udpeget som tovholder for opgaven med at udarbejde en kommende tilsynspolitik for de fem Socialtilsyn. Tilsynspolitikken forventes at skitsere rammerne for tilsynskommunernes arbejde inden for følgende emner: Baggrunden for en fælles tilsynspolitik Hvilken kompetence byrådet uddelegerer til Socialtilsynet Hvilke institutioner Socialtilsynet fører tilsyn med Formålet med at føre tilsyn (fokus på kontrol, kvalitet og udvikling) Indholdet i et tilsyn (kvalitetsstandarder) Socialtilsynenes ydelser, herunder: Konsulentbistand og undervisning ( 3) Godkendelse af nye tilbud og ændring af eksisterende ( 5) Generelle driftsorienterede tilsyn ( 7) Økonomisk tilsyn for sociale tilbud ( 7, 13 og 14) Skærpet tilsyn ( 8) Årsrapport ( 9) Principper for økonomi Samarbejdet med kommuner og region. Det foreslås, at samarbejdet i den midtjyske region baseres på rammeaftalens fælles samarbejdsprincipper, mål og visioner, som er følgende: For borgerne har det gode samarbejde stor betydning og der samarbejdes gennem en åben dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland. Målet er dels et samlet overblik over tilbudsviften i regionen og et fælles afsæt for udvikling af indsatsen over for borgerne. Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Samtidig har kommunerne og Region Midtjylland i fællesskab formuleret en række mål og visioner, der danner en fælles ramme om indsatsen på det sociale område. Kommunerne og Region Midtjylland vil såedes i fællesskab arbejde for at: SIDE 12

13 Sikre borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder Sikre borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt Sikre borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer Sikre borgere med særlige behov fuld adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise, som borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. Den fælles tilsynspolitik for den midtjyske region vil således blive en ramme for de overordnede principper for det mellemkommunale tilsynssamarbejde, mens de årlige Socialtilsynsrapporter forventeligt vil kunne være afsæt for drøftelse af specifikke forhold. Den fælles tilsynspolitik for den midtjyske region kan desuden danne afsæt for arbejdet med udviklingsstrategiens ministertema om tilsyn Rammeaftale 2014 forslag til udviklingsstrategi MDR egl Baggrund Med henblik på godkendelse i kommunalbestyrelserne senest den 1. juni 2013, skal der udarbejdes et forslag til fælles udviklingsstrategi for 2014 på det specialiserede social- og undervisningsområde. Formand for DASSOS, kommunaldirektør Henning Hansen, Ikast- Brande Kommune, vil på mødet præsentere forslaget til udviklingsstrategi Det indstilles, at KKR Midtjylland: godkender forslaget til Udviklingsstrategi 2014 til udsendelse og anbefaler, at det godkendes i kommunalbestyrelserne, samt i Regionsrådet for så vidt angår de regionale tilbud. Sagsfremstilling Udviklingsstrategien er det ene element i Rammeaftalen. Det andet element er styringsaftalen, der jf. sag nr udarbejdes til godkendelse i KKR Midtjylland den 13. juni 2013 og i kommunalbestyrelserne senest den 15. oktober I Udviklingsstrategien indgår kommunernes vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i Overordnet set tilkendegiver et flertal SIDE 13

14 af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud, som er omfattet af Rammeaftale Samtidig forventer kommunerne et uændret eller faldende behov for pladser uden for kommunens eget regi. Udviklingsstrategien fastlægger desuden de områder, som kommunerne ønsker at samarbejde om at udvikle i 2014, og den administrative styregruppe DASSOS foreslår, efter den politiske januarkonference den 11. januar 2013 og drøftelsen i KKR Midtjylland den 28. januar 2013, to sådanne områder: Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud med særligt fokus på implementeringen Ministertemaet: Tilsyn med anbringelsessteder og opholdssteder (se i øvrigt sag nr. 3.5.)../. Bilag: Forslag til udviklingsstrategi for Rammeaftale 2014 pejlemærker for styringsaftalen MDR egl Baggrund Styringsaftalen, der sammen med udviklingsstrategien udgør den årlige rammeaftale, skal udarbejdes for 2014, med henblik på godkendelse i kommunalbestyrelserne senest den 15. oktober Styringsaftalens primære formål er at sikre, at der ligger klare aftaler, der kan håndtere alle aspekter af den styringsmæssige udfordring, som samarbejdet mellem køber og sælger af pladser og tilbud inden for det specialiserede socialområde og dele af specialundervisningen afføder. I styringsaftalen for 2012 blev der opstillet tre-årige styringsmål, herunder mål for takst/udgiftsudvikling. Formand for DASSOS, kommunaldirektør Henning Hansen, Ikast- Brande Kommune, vil på mødet præsentere forslaget til pejlemærker for styringsaftalen Det indstilles, at KKR Midtjylland godkender, at de tre-årige styringsmål fra 2012 og 2013 videreføres i SIDE 14

15 Sagsfremstilling Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for tilbud, der anvendes af andre end driftsherren. Formålet med styringsaftalen er således, at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det væsentligste pejlemærke i styringsaftalen er den takstaftale, der blev indgået i 2012 om følgende tre-årige styringsmål: At hver af driftsherrerne(19 kommuner og regionen) reducerer udgifterne over de næste tre år med i alt 4,5 %. I 2012 skal der ikke ske en reduktion af taksterne. I 2013 reduceres taksterne med 2 % og med yderligere 2,5 % i /. Link til Styringsaftale 2013 ( Styringsmål s. 5-6) Effektiviseringsgevinster på befordringsområdet MDR poe/jhp Baggrund Det fremgår af økonomiaftalen for 2013, at der på befordringsområdet skal realiseres effektiviseringsgevinster på 430 mio. kr. årligt. Staten har fokus på at gøre brugen af trafikselskaber obligatorisk. Hvis obligatorisk brug af trafikselskaber skal undgås, kræver det, at den kommunale sektor i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2014 kan præsentere et troværdigt alternativ, som kan realisere effektiviseringspotentialet. KKR Midtjylland præsenteres for en række forslag til kommunale løsninger, som afhængig af KKR s tilbagemelding kan bringes ind i dialogen med staten. Det indstilles, at KKR Midtjylland: Drøfter de præsenterede løsningsforslag og tilhørende forpligtelser med henblik på at give en tilbagemelding til KL om, hvorvidt der er tilslutning til de forpligtelser KL bringer ind i dialogen om økonomiaftalen. Sagsfremstilling SIDE 15

16 Staten har fortsat fokus på at realisere betydelige effektiviseringspotentiale på befordringsområdet ved at gøre det obligatorisk for kommunerne at anvende de regionale trafikselskaber til den lokale trafik. Argumentet for at bruge trafikselskaberne er, at de har levering af befordring som deres kerneopgave og dermed kan forventes at have nogle fordele ift. det udbudstekniske og it-understøttelse til koordinering af kørslen m.v. Det er således statens opfattelse, at trafikselskaberne umiddelbart kan være med til at professionalisere varetagelsen af befordringsopgaven i kommunerne. Der er imidlertid også noget, der tyder på, at der er forskelle mellem trafikselskaberne, og nogle opgaver egner sig bedre end andre til at indgå i den regionale trafikløsning. Der er en række forhold, der taler imod tvungen brug af trafikselskaber. Eksempelvis vil det føre til etablering af monopoler, der kan påvirke trafikselskabernes effektivitet negativt. Herudover opnås det mest frugtbare samarbejde mellem kommuner og trafikselskaber formentligt gennem frivillige partnerskaber. Tvungen samarbejde med trafikselskaberne giver en ganske anden leverandør/kunderelation. Med henblik på at kunne præsentere et kommunalt alternativ til obligatorisk brug af de regionale trafikselskaber er der igangsat en proces i KKR Midtjylland. På mødet den 8. januar 2013 blev KKR introduceret til problemstillingen og den fælles opgave med at præsentere et kvalificeret alternativ til den statslige løsning. I forlængelse heraf er der behov for at den kommunale sektor formulerer en række fælles kommunale løsningsforslag, som kan udgøre alternativet til obligatorisk brug af trafikselskaber../. I vedlagte notat præsenteres de forslag til fælles kommunale løsninger, som KL s sekretariat har udarbejdet. Løsningsforslagene tager bl.a. udgangspunkt i de positive erfaringer, som en række kommuner har med effektivisering af befordringsopgaven. KL har i den forbindelse udarbejdet et effektiviseringskatalog på befordringsområdet, som kan findes på Det vurderes, at hvis den kommunale sektors fælles løsningsforslag skal være et troværdigt alternativ til obligatorisk brug af trafikselskaberne forudsætter det, at kommunerne i en vis udstrækning forpligter sig på løsningerne. SIDE 16

17 Under indtryk af tilbagemeldingerne fra KKR erne vil KL s bestyrelse på bestyrelsesmødet i maj måned tage stilling til, hvilke forslag der skal bringes ind i dialogen med staten op til og under de kommende økonomiforhandlinger, hvor der forventes en endelig løsning om, hvordan opgaven skal løses. De enkelte løsningsforslag og forpligtelser er uddybet i vedlagte notat, men kan i overskriftsform sammenfattes således: Primære løsningsforslag Løsning: Optimering af den faste rutekørsel Forpligtelse 1: Kommunerne forpligter sig til at udbyde den faste rutekørsel i et fælles udbud Forpligtelse 2: Kommunerne forpligter sig til at tage politisk stilling til om man vil koordinere mødetider eller ej. Løsning: Optimering af den variable kørsel Forpligtelse 3: Kommuner, der selv udbyder den variable kørsel, forpligter sig til at tilstræbe en koordinering af den faste og den variable kørsel (og understøtte dette i udbuddet). Sekundære løsningsforslag Løsning: Mere effektive udbud Forpligtelse 4:Kommunerne forpligter sig til at indarbejde detaljerede oplysninger om kørselsomfanget i udbudsmaterialet Forpligtelse 5: Kommunerne forpligter sig til at varsle og annoncere kommende udbud på befordringsområdet. Løsning: Bedre ledelsesinformation om befordring Forpligtelse 6: Kommunerne forpligter sig til at fastsætte krav om, at vognmanden også skal sende udgifts- og aktivitetsoplysninger til trafikselskaberne, som så forpligtes til at udarbejde ledelsesinformation, som kommunerne fx kan bruge til benchmarking. Løsning: Tværgående organisatorisk fokus Forpligtelse 7: Kommunerne forpligter sig til at sikre en organisering, der understøtter et tværgående fokus på befordring. Herudover lægges der op til en særskilt forpligtelse for kommuner, der selv udfører selve kørslen, fx ved brug af egne biler. Flere midtjyske kommuner har allerede gennemført udbud af befordringsopgaven, mens andre kommuner aktuelt har forskellige undersø- SIDE 17

18 gelser i gang og dermed forventninger om, at der i 2014 kan indhøstes markante effektiviseringer på befordringsområdet. Det kan yderligere oplyses, at emnet blev drøftet på møde i kommunaldirektørnetværket den 15. marts 2013, hvor der var generel opbakning til, at kommunerne løser opgaverne ud fra de modeller, der er forslået../. Fælles kommunale løsninger for effektivisering af befordringsopgaven, KL, marts Det nye Vækstunivers MDR jhp Baggrund Der er i efteråret 2012 gennemført en ekstern evaluering af de regionale programmer i region Midtjylland samt deres betydning for det midtjyske erhvervsservicesystem. Efterfølgende har der været gennemført en proces, hvor en række parter, herunder repræsentanter for kommunerne, har udviklet en ny vækstmodel kaldet Vækstuniverset. KKR Midtjylland fik på mødet den 14. juni 2012 fremlagt de overordnede tanker og intentioner samt en foreløbig afrapportering på mødet den 28. januar Som led i den videre proces blev det besluttet, at de enkelte kommuner skulle tilbydes en gennemgang af indholdet i den nye vækstmodel, herunder mulighed for at relatere den til egen erhvervspolitik. På baggrund af drøftelserne med kommunerne foreslås det, at Vækstuniverset implementeres, og indarbejdes i KKR Midtjyllands kontrakt med Væksthus Midtjylland, Det indstilles, at KKR Midtjylland: godkender Aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 1.januar december 2013, hvor Vækstuniverset er indarbejdet igangsætter processen omkring aftalen med Væksthus Midtjylland for 2014, således at aftalen for 2014 understøtter og følger op på de muligheder Vækstuniverset indeholder. Sagsfremstilling Vækstuniverset er blevet drøftet med de kommuner, der har haft et ønske herom (i alt 12 kommuner har tilkendegivet ønske om en fremlæg- SIDE 18

19 gelse og drøftelse). Drøftelserne viser, at der er generel opbakning til modellen. Det foreslås derfor, at Vækstuniverset implementeres i det midtjyske erhvervsservicesystem med virkning fra vedtagelsen og indarbejdes i aftalen for 2013 mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland. For virksomhederne betyder implementeringen af Vækstuniverset: At alle virksomheder med vækstambitioner vil være i erhvervssystemets målgruppe At virksomheder med størst vækstpotentiale får de mest omfattende tilbud i form af træning, vejledning og tilbud om medfinansiering til tilførsel af viden til virksomhedens vækst At der sættes fokus på virksomhedens vækstambition og kapacitet til at skabe nye arbejdspladser, meromsætning og mereksport At det vil være virksomhedens evne til at indfri de definerede milepæle i virksomhedens vækstplan, der vil være afgørende for mulighederne for at få medfinansiering fra de regionale programmer. For erhvervsservicesystemet betyder implementering af Vækstuniverset: At der bliver et bedre grundlag for lokalt at definere hvilke virksomhedstyper, der vurderes at have bedst vækstpotentiale At der skabes bedre sammenhæng mellem erhvervsservicesystemets tilbud og virksomhedernes vækstpotentialeniveau At der skabes grundlag for definering af en standard for god erhvervsservice (ex rutiner og frekvens for information til virksomhederne, opfølgningsprocedurer m.v.) At der tilbydes en struktureret kompetenceudvikling af konsulenterne i erhvervsservicesystemet. KKR Midtjylland indgår årligt en aftale med Væksthus Midtjylland om det kommende års aktiviteter. Aftalen for 2013 har afventet (jf. møde i KKR Midtjylland den 6. november 2012), at arbejdet med Vækstuniverset blev afsluttet. Eftersom modellen nu er udarbejdet foreslås det, at den indarbejdes i aftalen med Væksthus Midtjylland for Da tidspunktet for aftalen med Væksthus Midtjylland for 2013 er relativt fremskreden, vil aftalen som helhed ligge tæt op ad de tidligere års aftaler. Det foreslås derfor, at processen omkring aftalen med Væksthus Midtjylland for 2014 igangsættes umiddelbart efter godkendelsen af Vækstuniverset, således at aftalen for 2014 i fuldt omfang afspejler, understøttet og følger op på de muligheder, som Vækstuniverset indeholder. Den overordnede ramme for aftalen mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland er den aftale KL og Erhvervs og Vækstministeri- SIDE 19

20 et indgår hvert år om fælles mål for væksthusenes aktiviteter (jf. møde i KKR Midtjylland den 6.november 2012). Den nationale aftale kan suppleres med regionalt fastsatte mål for perioden, og altså i Midtjylland, at Vækstuniverset implementeres. Det indgår i aftalen med Væksthus Midtjylland, at modellen evalueres ved udgangen af Væksthus Midtjylland udarbejder årligt en status for kontrakten med KKR Midtjylland og status for 2012 vedlægges til orientering. Der vedlægges:./. Aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 1. januar december 2013./. Det midtjyske Vækstunivers, Strategi /. Koncept for lokale samarbejdsaftaler om erhvervsservice mellem kommunerne og Væksthus Midtjylland./. Resultatkontrakt 2012 mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland, marts 2013./. Status 1. januar december 2012, Væksthus Midtjylland. SIDE 20

21 4. Udpegninger SIDE 21

22 5. KKR 5.1. KKR Midtjyllands afholdelse af møde i forbindelse med Folkemødet på Bornholm MDR egl Baggrund Mødet i KKR Midtjylland den 13. juni 2013 foregår på Bornholm, således, at KKR Midtjyllands medlemmer kan deltage i Folkemødet den 13. og den 14. juni Der er nu lavet et program for turen. Det indstilles, at KKR Midtjylland tager programmet til efterretning. Sagsfremstilling Program for rejse, mødeafvikling m.m. den 13. og 14. juni 2013 er følgende: Torsdag den 13. juni Tidspunkt Check-in i Karup Lufthavn 08:15 Afgang Karup 09:00 Ankomst til Rønne Lufthavn og med bus til Hotel Griffen Gruppemøder 10:30 Frokost 11:30 KKR møde Afgang med bus til Allinge 14:15 Åbning af Folkemødet 15:00 Middag på no. 9 i Allinge Fælles transport til Hotel Griffen 00:30 Fredag den 14. juni Hele dagen til egen disposition Egentransport til Allinge Afgang med bus fra Hotel Griffen Check-in i RønneLufthavn 18:15 Afgang Rønne Ankomst Karup 20:10 Der forventes at gå busser mellem Rønne og Allinge hele dagen../. Bilag: Deltageroversigt af 6. marts SIDE 22

23 6. Punkter til næste møde 6.1. Sager til mødet i KKR Midtjylland den 13. juni 2013 MDR jhp/egl Baggrund Foreløbige dagsordenspunkter til det kommende møde i KKR Midtjylland. Det indstilles, at KKR Midtjylland tager de foreløbige dagsordenspunkter til efterretning og drøfter yderligere forslag til dagsordenspunkter. Sagsfremstilling Det foreslås, at følgende punkter drøftes på mødet i KKR Midtjylland den 13. juni 2013: Oplæg om det kommunale demokrati v/marianne Thyrring Rammeaftale forslag til styringsaftale Fordeling af flygtningekvoten 2014 Status for implementering af førtids- og flexjobreformen Status for etablering af Børnehus. SIDE 23

24 7. Eventuelt SIDE 24