UNG I GRØNLAND UDDANNELSESDRØMME Hvordan opleves det at være ung, og uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til det

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNG I GRØNLAND UDDANNELSESDRØMME Hvordan opleves det at være ung, og uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til det"

Transkript

1 UNG I GRØNLAND UDDANNELSESDRØMME Hvordan opleves det at være ung, og uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til det moderne Grønland? 1

2 2

3 UNG I GRØNLAND UDDANNELSESDRØMME Hvordan opleves det at være ung, og uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til det moderne Grønland? Birthe Kjeldsen Institut for Uddannelse og Pædagogik. Danmarks Pædagogiske Universitet. Pædagogisk Sociologi, Skriftligt Speciale 2013 OG 3

4 for U 4

5 Titel: Ung i Grønland. Uddannelsesdrømme Hvordan opleves det at være ung, og uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til moderne Grønland? Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet. Eksamensform: Skriftligt Speciale 2013 Vejleder: Mette Pless Omfangskrav anslag Specialets omfang: anslag Cand. stud. Birthe Kjeldsen

6 Forord Forord Denne tekst er en specialeafhandling i pædagogisk sociologi skrevet af Birthe Kjeldsen i sommeren 2013 ved Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet. Specialet er baseret på kvalitativ og kvantitativ materiale. Derfor ønsker jeg i denne forbindelse at rette en tak til alle de unge på Tasiilami Alivarpi (Folkeskole i Østgrønland), der velvilligt har stillet sig til rådighed i forbindelse med interviews, og en spørgeskemaundersøgelse. Endvidere ønsker jeg at takke min vejleder Mette Pless, der på trods af den store afstand, der er mellem Danmark og Østgrønland, for en yderst kompetent og engageret vejledning. 6

7 Abstract Abstract To go to another country is in itself a journey. As a rule it is a valuable challenge to go to a new country and then head out to explore an issue of particular interest in this new country. My travel to Greenland has been such a journey, going beyond the ordinary because I had to familiarize myself with the country s laws, cultural values, the various wievs of human nature, and in general to find out how everyday life works. It has been a journey that has provided me with a significant insight and knowledge about Greenland, the Greenlandic population and its alien culture, and I am very grateful to have been given the opportunity to experience all this at close quarters. Greenland is a complex society where the 'modern' world urgently hurries forward. And yet Greenland is a society where travellers, especially in an outlying area as Tasiilaq (East Greenland), meet a population deeply tied to local traditions. Here an inherent part of the cultural values make whalers upon having caught a minked whale (or lesser rorqual) to divide their catch among themselves and their families, as it has been the tradition during the time in which Greenland has been inhabited. Greenland is at the same time a society where students (at Tasiilami Alivarpi) in the 10 th classes (naturally) are surfing the Internet to fall into step with the world outside Tasiilaq. It is a society where people often have to travel thousands of kilometers to get an education. The Ministry of Education of Church, Culture and Gender Equality (Naalakkersuisut) presents the natural desire for society that every single individual contributes to the whole. This is best achieved by giving as many people as possible the opportunity to develop their abilities and aquire as many skills as possible through a formal education (2012). The research question in this thesis poses the question: How does it feel to be a young student from a marginal area in Greenland in relation to the future of modern world? What dreams do young people have and what barriers do they experience, and how can educational guidance in schools support young people's choice of education? In an otherwise normative humanistic approach to the hypothesis of this thesis, it has been important to use both the hermeneutic and the positivistic research method in order to collect 7

8 empirical results characterized by being able to appear generalisable in the previously mentioned field of study. In a study where the focus point is education, as is the case here, it is natural to describe past history of education in order to achieve a pre-understanding of the students' historical background. When being together with local people the conversation often is directed at how life was in the past, how is was possible to survive in the rough nature, and how food was provided for. This is the reason why a report in which Angutivdluarssuk Nielsen (born 1919) tells about his upbringing in a hunter s family is presented here, a report which then is compared to the modern educational system in Greenland. There is no profound valid studies on young people of marginalised areas in Greenland and their ideas about getting an education. The study that comes closest to this question is a study by Pedersen and Bjerregaard (2011) "The difficult youth. Youth Well-Being in Greenland - A study on the oldest public school students. Here young people are asked about their dreams and their future life, to which they answer "that education as well as adult guidance are both very essential to a good future". The students in the 10 th classes respond with a resounding yes to the question whether to get an education. Four out of five students want to get an education. The most surprising thing in this study is that almost all the young people are fully aware of what education they would start. Though, as they point out not surprisingly, they have a hard time finding 'the educational road'. One of the very big barriers is the fact that only half of the students can count on receiving support from their parents. The other half of the students have expressed that either they would be their own education counselors, or they would get no educational guidance at all. The second major barrier is that the marks for half of the students are not good enough to apply for direct access to a qualifying education, no matter which, whether it's a short, medium, or long higher education. A closer look at studies from other countries, discussing vulnerable young people s needs in an educational context, including studies from the Nordic countries, reveals clearly that the adults around these young people must be really enthusiastic engaged about working with 8

9 youngsters in vulnerable situations. The government of Nunavut (Canada) also emphasizes that, when working with vulnerable young people, the education must be organised as culturebased teaching. Therefore, as its starting point teaching must take the young people's own cultural background and connect it with knowledge from the rest of the world. It is being discussed in various research environments whether the concept of 'social heritage' is still to be used in relation to vulnerable young people, and as Niels Ploug (2007) points out is no one, with very few exceptions, is predestined to a bad life. Therefore, it is of overriding importance that the professional staff, such as teachers, educators and social workers change their 'view' on vulnerable youth. The professional staff should look at the young person s potentials instead of looking 'only' on the circumstance that a young person comes from a home with abuse problems, for instance. According to Greenland s Bureau of Statistics, approximately three out of four parents of these students do not have even a formal education. This fact does not mean that students can not get an education, but in Pierre Bourdieu terms it means that the vulnerable learners may find it more difficult to know or recognize habitus, which often is necessary either to know in advance, or to learn all along the way during the studies. Therefore, it is of utmost importance that the vulnerable young people are surrounded by adults (teachers, educators), ready to guide (as a mentor) them in educational context, if they are from homes alien to education. The future educational system is becoming increasingly specialized in line with the differentiation of modern society which is in great need of a variety of skills. This means on the other hand that while the division of labour is becoming increasingly specialized, the individual person is moving away still more from a mechanical and solidarity-based society, which, according to Anthony Giddens, again is going towards a society based on organic solidarity, where the individual dissimilarity provides the person with his opportunities. And it may be that understanding of modern social organization that forms the basis of whether the young from Tasiilaq obtain an education. 9

10 Indholdsfortegnelse Forord 6 Abstract.7 Indholdsfortegnelse Præsentation af specialet Specialets indhold og opbygning Indkredsning af emnevalget Speciale afgrænsning og problemformulering Det at være ung, set i et samfundsperspektiv Problemformulering Analysestrategiske spørgsmål Afgrænsning Metodologi og analysestrategi Position i det videnskabsteoretiske felt 2.1 Videnskabsteoretisk position Begrebet positivisme Hermeneutisk meningsfortolkning Konstruktivisme Aktør struktur modsætningen Strukturalistisk konstruktivisme Opsummering af videnskabsteoretisk position Den grønlandske demografi og uddannelseshistorie 3.1 Grønlands demografi Kort gennemgang af den grønlandske historie Historien betydning i det nutidige Et nutidsbillede af Tasiilaq by Fra fanger- og fisker samfund Årets første sildepisker Et kort opsummering af fortid og nutid Den spæde uddannelsesstart Folkeskolen i Grønland Uddannelsessammenhænge Børnekonventionen Naalakkersuisut s Uddannelsesstrategi Uddannelsesstrategiens formål De unges uddannelsesprofil Introduktion til drømme og barrierer set i et uddannelsesperspektiv 4.1 Definition af begrebet drøm Temaer der omhandler eksisterende forskning Uddannelsesdrømme og uddannelsesbarrierer Ung i et udkantsområde Hvem inspirerer til valg af uddannelse Uddannelsesvejledning Folkeskolens vedtægter Bekendtgørelsen fra

11 4.63 Hvordan fungerer vejledningsindsatsen Læring eller vejledning Vejledning eller mentor Opsamling og status Empiri 5.1 Indledning til empirien Den kvantitative metode Den kvalitative metode Trianguleringsmetoden Virkelighedens verden Forskerposition Introduktion til empirien og kontakt til eleverne Informantmålgruppe Introduktion og metodiske overvejelser Metode, fund og analyse af den kvantitative Faktuelle spørgsmål Opsamling på faktuelle spørgsmål Holdningsspørgsmål i den kvantitative Opsamling på holdningsspørgsmål Delanalyse af den faktuelle og den holdningsmæssige Introduktion af informanterne til de semistrukturerede kvalitative Den kvalitative undersøgelse Første interview person;; Nivi Hvilke drømme har du Hvilke rollemodeller Hvilken vejledning Anden interview person;; Ivalo Hvilke drømme har du Hvilke rolle modeller Hvilken vejledning Tredje interview person;; Malik Hvilke drømme har du Hvilke rollemodeller har du Hvilken vejledning Opsamling på de kvalitative interviews Hvilke rollemodeller Hvilken vejledning har du fået Delanalyse af den kvalitative undersøgelse Delanalyse og opsummering af det samlede datamateriale Introduktion til centrale begreber 6.1 Social arv og uddannelse Uddannelse og habitus Uddannelse - modernitet og globalisering Endelig analyse og diskussioner 7.1 Analyse konstruktion Analyse;; unge med uddannelsesdrømme Analyse;; af uddannelsestanker i de nordiske lande.98 11

12 7.14 Analyse;; vedr. begrebet social arv Analyse;; Uddannelse og habitus Analyse; Uddannelse modernitet og globalisering Opsummering og perspektivering 8.1 Opsummering Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Anmodning om interview..113 Bilag 2 Til forældre 114 Bilag 3 Kvalitative spørgsmål 115 Bilag 4 Kvantitative spørgeskema Information Billeder på forside: fotograferet af Birthe Kjeldsen 12

13 Kapitel 1 Præsentation af specialet 1.1 Specialets indhold og opbygning Inden jeg indleder specialet vil jeg kort præsentere dens opbygning og struktur. Specialet er inddelt i otte kapitler, hvor der i kapitlerne 2,4 5 og 8 er en opsummering af kapitlets indhold. Undervejs er der foretaget delanalyser. Kapitlerne veksler mellem teoretiske afsnit og diskussion og analyse heraf. Jeg vil efterfølgende introducere de otte kapitler. I kapitel 1 Introduceres min forskningsinteresse, hvor hovedindholdet omhandler indkredsning af emnevalget. Da emnevalget kan berøre mange forskellige aspekter af, det at være ung og uddannelsessøgende i et udkantsområde i Grønland, indgår der en afgrænsning af emnevalget. Der introduceres kort til metodevalget i specialet. I kapitel 2 Skitserer jeg den ontologiske og epistomologiske teori, der vil indtage et centralt omdrejningspunkt i specialet og udmønter sig henholdsvis i den positivistiske og den hermeneutiske teori. Disse vil efterfølgende bliver uddybet med aktør- struktur modsætningsforhold. I kapitel 3 Bliver der taget hul på Grønlands demografi.hvilken betydning uddannelseshistorikken har i det moderne Grønland. Hvordan datidens levevis har betydning i den nutidige levevis i en udkantsområde i Grønland, og hvilken betydning levevisen måske har på de unges uddannelsesvalg. I Kapitel 4 Omhandler overvejende de drømme og barrierer, der kan have indflydelse på unges uddannelsesvalg, der har deres opvækst i et udkantsområde i Grønland. Da der ikke forefindes nogen valide undersøgelser, der omhandler de berørte problemstillinger, som er dette speciales omdrejningspunkt. Har jeg valgt at vende blikket mod nordiske og en canadisk undersøgelser, for dermed at underbygge de indsamlede empiri i denne undersøgelse. De 13

14 undersøgelser berører samtidig, hvilke vejledningsindsatser, der er betydningsfulde i de omtalte lande. I Kapitel 5 Er det den indsamlede emperi, der er afsættet for dette afsnit. Empirien er baseret på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, hvor der deltager 48 elever fra tre tiende klassser fra Tasiilami Alivarpi, der er den størtste folkeskole på østkysten i Grønland. Østkysten bliver ofte italesat som et udkantsområde i Grønland. Derudover indgår der semistrukturerede interviews, hvor elever fra tiende klassserne uddyber spørgsmål, der omhandler deres uddannelsesdrømme. Disse to undersøgelsesmetoders resultater indgår i en samlet analyse af, hvilke drømme og barrierer de unge oplever i deres uddannelsesvalg. I Kapitel 6 bevæger jeg ind på tre forskellige centrale begreber. I den første begreb diskuteres social arv og uddannelse, hvilken betydning kan det have for unge, at blive kigget på med det menneskesyn. Det andet begreb, tager sit afsæt i begrebet uddannelse og habitus, hvor der blandt andet med Pierre Bourdieu s teori, behandles teorier, der omhandler uddannelsessystemets indretning, og som for nogle elever er et uddannelsesfremmed mijø. Det tredje felt omhandler uddannelse modernitet og globalisering, hvor Lars Qvortrup plæderer for, at der i uddannelsesystemerne i mange år, har været tænkt i industrisamfundsmæssige baner, hvor han mener at uddannelsessystemerne i det senmoderne bør bevæge sig mod alle former for viden. I Kapitel 7 er afsnittet, hvor den indsamlede empiri bliver bundet sammen med, henholdsvis den positivistiske og den hermaneutiske tradition og efterfølgende analyseret. I Kapitel 8 er kapitlet, hvor der foretages en opsummering af de fremkomne resultater. Hvor elevernes dagligliv, der omhandler deres uddannelsesdrømme og de barrierer som de unge oplever. Og de videnskabsteorier, som specialet har bygget sine analyser på samles til specialets empiri. Afsnittet afsluttes med en perspektivering, der blandt andet peger på, at unge der er udsatte i uddannelsessystemet, har brug for en personlig kontaktperson eller mentor til at støtte dem gennem folkeskolen. 14

15 1.2 Indkredsning af emnevalget I efteråret 2012 kunne befolkningen i Grønland følge en nyhedsudsendelse på KNR 1, hvor det fremgik at Alt for få unge i Tasiilaq uddanner sig. Martin Ben Shalmi, der som formand for Sermersooq Erhvervsråd udtalte følgende: Af de 140 elever, der forlod folkeskolen i Tasiilaq i 2011 og 2012, kom 40 elever videre på efterskole og 3 kom på GU (gymnasiet), ikke en eneste af eleverne kom direkte videre på en erhvervsfaglig grunduddannelse. Departementet 2 for Uddannelse, Forskning og Nordisk samarbejde (april 2012) har i den seneste redegørelse for den fremtidige uddannelsesstrategi for Grønland udtrykt følgende: For Deparmentet er det naturligt ønske for samfundet, at det enkelte menneske bidrager til helheden. Dette ønske opnås bedst ved, at så mange som muligt har så mange kompetencer som muligt, og disse opnås naturligt gennem uddannelse. Uddannelse og kravet om flere, højere og bedre uddannelser, har været en gennemgående anbefaling fra alle sider, når man har sat fokus på Grønlands fremtidige udvikling og muligheden for at skabe et på alle måder selvbærende samfund, hvor målsætningen er, at fra 2025 opnår mindst 70% af en given ungdomsårgang en erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne mulighed er for mange en drøm. En drøm, som Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde har sat sig som mål at få realiseret. Redegørelsen fortsætter: Uddannelse er en af de vigtigste grundsten for den enkeltes gode liv og mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Naalakkersuisut vil give alle mulighed for at tage et valg; at vælge en uddannelse og få det bedst mulige liv. Samfundet skal sikre alle unge en chance for erhvervskompetencegivende uddannelse. 1 Nyhedsudsendelse på KNR: (udskrift ) 2 Departementet for uddannelse og Forskning. April (Udskrift ) 15

16 Departementet fortsætter i deres redegørelse, at der er et stigende fokus på gruppen af unge mellem 15 og 18 år, som ikke starter på en uddannelse eller efterskole umiddelbart efter folkeskolen, og som heller ikke er kommet i gang 1-2 år efter, at de har forladt folkeskolen. Restgruppen som denne gruppe bliver betegnet, er stor og udgør i disse år ca. 50 % af en ungdomsårgang. Sammenfattende peger analyser fra 2010 og 2011 på, at kun 15 % af en folkeskoleårgang starter direkte på et uddannelsesforløb. Jo længere tid unge er udenfor uddannelsessystemet, desto større risiko for at denne gruppe ikke færdiggør en erhvervskompetencegivende uddannelse (Departementet for Uddannelse og Forskning. 2013). I en undersøgelse foretaget af Else Christens m.fl. (2008): Børn i Grønland fremgår det, at der i Østgrønland, er der markant færre familier med gode økonomiske, sociale og personlige ressourcer (i alt 36 pct.) og at der er en større andel af familierne i Østgrønland, der har svage beskæftigelsesmæssige resourcer (Christensen p.19). I en anden stor undersøgelse Det svære ungdomsliv Unges trivsel i Grønland 3 (2011), er en undersøgelse, der omhandler de ældste folkeskoleelever hvor 481 unge fra 9. og 10. klassetrin på 15 år og derover. Undersøgelsen omhandler bl.a., hvad de unge sér som det gode ungdomsliv? De unges besvarelser afspejlede flere udfordringer og problemer i forhold til at opnå en bedre trivsel, men de unge fremhævede i undersøgelsen, at for at få et bedre liv er uddannelse og vejledning vigtige for, at opnå en bedre trivsel. (Pedersen og Bjerregaard, 2011). Dette sammenholdt med udtalelserne fra et interview med en af de unge i undersøgelsen udtaler; Det gode ved at være ung i dag, er at have et arbejde/udddannelse og at have en høj stilling (Det svære ungdomsliv. 2011;157). MIPI 4, som er Videnscenter for Børn og Unge havde i 2011 et børnetopmøde i Grønland. Mødet var arrangeret af UNICEF for unge mellem år. Temaerne var bl.a. selvværd, drømme og uddannelse, disse temaer var valgt for, at få de unge til selv at sætte ord på, hvad er et godt og hvad der er et dårligt børneliv i Grønland. To af udsagnene lød; Forældre skal blive bedre til at lytte, støtte, opmuntre og vejlede. "Jeg har brug for at blive støttet af mine forældre med hensyn til uddannelse". 3 Blev gennemføt i foråret 2011 af Center for Sundhedsforskning i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Det er en undersøgelse af de ældste skoleelevers trivsel i syv af landets byer. Det fremgår af undersøgelsen, at Tasiilaq indgår i undersøgelsen

17 Jeg er flyttet til Tasiilaq (som er et udkantsområde i Grønland) i Østgrønland, hvor jeg bor og arbejder. I min dagligdag, møder jeg ofte unge, der ikke har noget at beskæftige sig med, og som ikke er i gang med en uddannelse. Hidtil har mit interessefelt under studiet omhandlet udsatte unge og deres uddannelsesmuligheder i Danmark. Efter at jeg er flyttet til Grønland er mit interessefelt flytttet med til Grønland. Og på trods af de svære vilkår unge har i Grønland, har jeg en hypotese om, at de unge fra Tasiilaq, har tanker og drømme om, at få en uddannelse, når de er færdige med tiende klasse. Jeg tænker, at uddannelsessystemet er den samfundsmæssige arena, som for de allerfleste unge fylder mest i dagliglivet, men gør det nu også det i Grønland? Derfor ønsker jeg, at undersøge, hvilke uddannelsesdrømme, har de unge fra et udkantsområde i Østgrønland, hvilke barierer oplever de unge i deres uddannelsessøgen, og hvilken vejledning får de unge i deres søgen efter uddannelse? 1.3 Specialeafgrænsning og problemformulering Den nu afdøde Landsfadder Jonathan Motzfeldt ( ) udtalte, citat;..jeg vil sige til alle børn og unge: Sørg for at tage en uddannelse, det er simpelt hen den bedste investering, som man kan foretage i sit eget liv. (Børn og unge i Grønland.2007;134). Men ser virkeligheden ud som landsfadderen ønsker det, for de unge? Der har M.phil og Ph.D. i Polar studier Jane Flora beskrevet, at det er ikke altid at de standardiserede samfundspolitiske fremtidsvisioner stemmer overens med virkeligheden, og det viser sig på flere måder. Citat; Der skal ikke herske tvivl om, at unge i lokalsamfundene betragtes som dygtige, hvis de ytrer ønske om uddannelse.men unge i lokalsamfundene, der ikke ønsker en formel uddannelse, betragtes også som dygtige (Sidste fremhævelse er min) (Børn og unge i Grønland. 2007;149). Der synes, at være en markant forskel på hvordan de politiske vinde blæser og på virkeligheden. Unge der ikke umiddelbart får påbegyndt et uddannelsesforløb omtales på forskellig vis i forskellige undersøgelser som: restgruppe (negativ) social arv, bogligt svage unge og udsatte unge. Disse udtryk benyttes ofte til at indkredse og forklare hvorfor nogle unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Undervejs i specialet benytter jeg begrebet udsatte unge som en betegnelse af unge, der er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. 17

18 Begrebet der ifølge Adjunkt Mette Pless 5 har den fordel i forhold til restgruppebegrebet, at det ikke i samme grad betegner en bestemt position som rest og tilovers, men i højere grad er processuelt og dynamisk begreb, hvor udsatheden ikke automatisk fører til marginalisering. Med dette begreb kan der sættes spot på, at de unges udsathed ikke er noget, der alene knyttes til dem som individer, men i høj grad produceres i samspil mellem de samfundsmæssige institutioner og de unge (Pless 2009;23). 1.4 Det at være ung, set i et samfundsperspektiv Uanset om man er ung i en storby eller man er ung i et udkantsområde i Grønland, har jeg en tese om, at udsatte unge i den moderne globaliserede verden ønsker, at få en uddannelse, men også ønsker at have indflydelse på deres uddannelsesvalg, så de i deres fremtidige liv bliver i stand til at forsørge dem selv og deres familie. De unge møder formodentlig ofte spørgsmålet: Hvad skal du være? I spørgsmålet ligger der implicit, at der ofte er nogle forventninger til de unge, at de unge skal have nogle planer for fremtiden, at de er målrettede med hensyn til uddannelsesvalg, og hvilken karriere de unge ønsker sig. Man kan sige, at de unge befinder sig i en overgangsfase, hvor de unge går fra folkeskolen og over til en ny fremtid, nogle vil sige til at blive voksen. I sociologien bliver den fase ofte omtalt som en socialiseringsproces, som primært omhandler den unge/individets formning og dannelse. Begrebet ungdom og unge bruges noget blandet, men ofte betegnes, det at være ung fra 13 år og til års alderen. Hvad der er af forventninger og krav til den unge, vil være helt afhængig af hvilke værdier der er i det samfund som den unge er vokset op i. For 70 år siden, var det konfirmationsalderen, der var en helt klar overgang fra barn/ung til at være voksen. Det var helt almindeligt, at på det tidspunkt begyndte de unge selv, at tjene deres penge (se beretningen side 21). Det moderne samfund bliver i dag ofte betegnet som et videns- og uddannelsessamfund og det er i dette samfund, hvor de unge fra Tasiilaq, skal forsøge at skabe sig et liv, og tage mange afgørende valg for deres fremtid. Denne ungdomsfase er, at gå fra et liv som ung og afhængig af sine forældre til en livssituation som voksen, selvstændig og ansvarsfuld. Dette at være voksen indebærer både en social, økonomisk, selvstændighed og en uafhængighed og på den anden side retigheder, valg og pligter. I dette felt gemmer der sig frihed og valg, som er centrale værdier i et samfund. 5 Pless, Mette Adjunkt, Ph.d og Cand. Mag i pædagogik og kulturgeograf. Forsker og projektleder på flere undersøgelser indenfor uddannelses- og marginaliseringsområdet. Er derudover tilknyttet uddannelserne Master i Vejledning samt Pædagogisk Sociologi (ved DPU) 18

19 For den unge kan netop disse forventninger, til at skulle vælge, ofte være de mest problematiske i ungdomsårene. De unge skal vælge studieretning. Den unge flytter hjemmefra. Det er også ofte i den periode at et kæresteforhold etableres, med andre ord den unge skal i gang med sit hverdagsliv. Kommer den unge fx ind på et forkert studie og senere bliver omtalt som en der dropper ud eller er udenfor. Dertil kan man spørge;; hvilke reelle valg har de unge, når samfundet fx ikke har nok praktikpladser, kollegieværelser eller studiepladser. De forskellige problemstillinger, og hvordan de unge tackler de problemstillinger beror meget på, hvilke individuelle forudsætninger og personlige egenskaber og færdigheder de unge har med i deres rygsæk. Derudover vil de unge i denne overgangsfase blive påvirket af de muligheder og begrænsninger, som de unge har i deres nære familie og i deres nære netværk, hvor de unge har haft deres opvækst, i det lokale miljø og i samfundet som helhed. De unge bliver ofte italesat som værende;; et produkt af tiden (Thrana. m.fl. 2009). På den måde, kan de unge ses som en passive deltagere, som bare følger med de retninger, der er i samfundet, og enten oplever at blive inkluderet eller ekskluderet. En anden måde, er at se den unge, som en aktiv deltager og som er med til at skabe og forme det samfund, som den unge er en del af. Dette gensidige samspil mellem den unge/individet og samfundet, hvor begge parter er med til at forme, beskrives som en af kendetegnene i det senmoderne samfund. På den anden side er der en viden om betydningen af, at den sociale baggrund, og hvilke opvækstvilkår, der kan påvirke den unges liv og uddannelse. Disse problematikker har ført mig frem til følgende problemformulering. 1.5 Problemformulering Hvordan opleves det, at være ung uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til det moderne Grønland? 1.6 Analysestrategiske spørgsmål Problemformuleringen konkritiserer jeg i tre analysestrategiske spørgsmål. Hvilke fremtidsdrømme har de unge, set i forhold til uddannelse? Hvilke barrierer, oplever unge fra et udkantsområde (Tasiilaq) i Østgrønland, når de skal påbegynde en uddannelse efter folkeskolen? Hvordan kan vejledning i folkeskolen understøtte de unges uddannelsesvalg? 19

20 1.7 Afgrænsning Dette speciale er afgrænset ved, at der udelukkende i empirien er fokuseret på de unges følelser og tanker, vedrørende deres fremtidige uddannelsesdrømme. Der kunne have været indhentet empiri, hvor lærere, uddannelsesvejledere og andre i feltet kunne have været inddraget med deres tanker, der omhandler den beskrevne problemformulering. Dette er fravalgt, da formålet har været, at de unge skulle være stemmerne i denne sammenhæng. Dog er der indhentet valide undersøgelser, fra de nordiske lande og fra en canadisk undersøgelse, der omhandler den ovenfor beskrevne problemformulering, for derved at underbygge informanternes tanker vedrørende fremtidige uddannelsesdrømme, barrierer og vejledning. Formålet med dette speciale er ikke, at favne alle latente problemstillinger, set i forhold til hvad, der påvirker de unges uddannelsesdrømme. Der er ifølge Else Christensens (2008) undersøgelse gennemsnitligt flere unge i Tasiilaq end i resten af Grønland, der periodevis eller hele tiden har forældre med massive alkoholproblemer. Dette påvirker naturligvis de unge, og kan have en betydelig indflydelse på de unges opvækst. Men af hensyn til specialets omfang, har det ikke været muligt at inddrage den anførte problemstilling i dette speciale. Man vil også med god ret kunne påtale, at kommunikation/sprog, kunne have været en af problemstillingerne i dette speciale, da det bliver omtalt flere gange i løbet af specialet, men der er andre undersøgelser, der har undersøgt dette felt og det har også her, været nødvendigt at fravælge dette ellers store daglige samtaleemne i Grønland af hensyn til specialets omfang. 1.8 Metodologi og analysestrategi Den metode, der er anvendt i dette speciale er følgende. Da jeg grundlæggende har et ønske om, finde ud af hvordan kan det være, at der er massivt flere unge fra Østgrønland, der ikke har en uddannelse, end der er fra resten af Grønland. Startede jeg med, at læse op på den grønlandske historik, der omhandlede de tidlige og nutide uddannelsesmuligheder i Grønland. Jeg har fundet det nyttigt, at få en forforståelse af, hvordan udviklingen i uddannelsesfeltet har været og er planlagt, set fra den politiske vinkel. Da jeg læste op på historikken, stødte jeg ikke på nogen valide undersøgelser, der omhandlede hvilke uddannelsesdrømme de unge har, når de kommer fra et udkantsområde i Grønland. I de undersøgelser, der omhandlede uddannelse fremgik det på Naalakkersuisut (Government of Greenland) under Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, at omdrejningspunkterne var manglende kollegiepladser, manglende uddannelsespladser, men 20

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Teknologi & Uddannelse

Teknologi & Uddannelse Teknologi & Uddannelse ~Access determinisme? Samspillet mellem teknologi og samfund We don't need no school...experience strongly suggests that an incremental increase of more of the same building schools,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

FORVANDLENDE FORBINDELSER: Et studie af migranters forbindelser til hjemstavnen og deres visioner for at deltage i lokal udvikling

FORVANDLENDE FORBINDELSER: Et studie af migranters forbindelser til hjemstavnen og deres visioner for at deltage i lokal udvikling FORVANDLENDE FORBINDELSER: Et studie af migranters forbindelser til hjemstavnen og deres visioner for at deltage i lokal udvikling Ditte Brøgger PhD studerende / Geografi Agergaard, J. and Brøgger, D.

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Brydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3).

Brydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3). Lektor Det Humanistiske Fakultet Institut for Læring og Filosofi Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København Postaddresse: A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Danmark Postaddresse: A.C.

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2011 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Cultural Family Network

Cultural Family Network Fremsynede danske virksomheder investerer i strategisk fastholdelse Har din virksomhed en fastholdelsesstrategi og et fastholdelsesbudget? Cultural Family Network Det koster en halv million kroner at ansætte

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire.

We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire. Dear holiday-maker We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire. The information and answers you provide

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag: Page 1 of 2 Hansen, Gitte Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 13:34 Til: 'chris@jorgensen.com' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testcenter til vindmøller Niels Christian Jørgensen: Forslag Opførelse

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Navn: DM515, F12, Introduktion til lineær og heltalsprogrammering

Navn: DM515, F12, Introduktion til lineær og heltalsprogrammering Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 9 45,0% 11-15 timer 7 35,0% 16-20 timer 3 15,0% 21-25 timer 1 5,0% Over 25 timer 0 0,0% I

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere