UNG I GRØNLAND UDDANNELSESDRØMME Hvordan opleves det at være ung, og uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til det

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNG I GRØNLAND UDDANNELSESDRØMME Hvordan opleves det at være ung, og uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til det"

Transkript

1 UNG I GRØNLAND UDDANNELSESDRØMME Hvordan opleves det at være ung, og uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til det moderne Grønland? 1

2 2

3 UNG I GRØNLAND UDDANNELSESDRØMME Hvordan opleves det at være ung, og uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til det moderne Grønland? Birthe Kjeldsen Institut for Uddannelse og Pædagogik. Danmarks Pædagogiske Universitet. Pædagogisk Sociologi, Skriftligt Speciale 2013 OG 3

4 for U 4

5 Titel: Ung i Grønland. Uddannelsesdrømme Hvordan opleves det at være ung, og uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til moderne Grønland? Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet. Eksamensform: Skriftligt Speciale 2013 Vejleder: Mette Pless Omfangskrav anslag Specialets omfang: anslag Cand. stud. Birthe Kjeldsen

6 Forord Forord Denne tekst er en specialeafhandling i pædagogisk sociologi skrevet af Birthe Kjeldsen i sommeren 2013 ved Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet. Specialet er baseret på kvalitativ og kvantitativ materiale. Derfor ønsker jeg i denne forbindelse at rette en tak til alle de unge på Tasiilami Alivarpi (Folkeskole i Østgrønland), der velvilligt har stillet sig til rådighed i forbindelse med interviews, og en spørgeskemaundersøgelse. Endvidere ønsker jeg at takke min vejleder Mette Pless, der på trods af den store afstand, der er mellem Danmark og Østgrønland, for en yderst kompetent og engageret vejledning. 6

7 Abstract Abstract To go to another country is in itself a journey. As a rule it is a valuable challenge to go to a new country and then head out to explore an issue of particular interest in this new country. My travel to Greenland has been such a journey, going beyond the ordinary because I had to familiarize myself with the country s laws, cultural values, the various wievs of human nature, and in general to find out how everyday life works. It has been a journey that has provided me with a significant insight and knowledge about Greenland, the Greenlandic population and its alien culture, and I am very grateful to have been given the opportunity to experience all this at close quarters. Greenland is a complex society where the 'modern' world urgently hurries forward. And yet Greenland is a society where travellers, especially in an outlying area as Tasiilaq (East Greenland), meet a population deeply tied to local traditions. Here an inherent part of the cultural values make whalers upon having caught a minked whale (or lesser rorqual) to divide their catch among themselves and their families, as it has been the tradition during the time in which Greenland has been inhabited. Greenland is at the same time a society where students (at Tasiilami Alivarpi) in the 10 th classes (naturally) are surfing the Internet to fall into step with the world outside Tasiilaq. It is a society where people often have to travel thousands of kilometers to get an education. The Ministry of Education of Church, Culture and Gender Equality (Naalakkersuisut) presents the natural desire for society that every single individual contributes to the whole. This is best achieved by giving as many people as possible the opportunity to develop their abilities and aquire as many skills as possible through a formal education (2012). The research question in this thesis poses the question: How does it feel to be a young student from a marginal area in Greenland in relation to the future of modern world? What dreams do young people have and what barriers do they experience, and how can educational guidance in schools support young people's choice of education? In an otherwise normative humanistic approach to the hypothesis of this thesis, it has been important to use both the hermeneutic and the positivistic research method in order to collect 7

8 empirical results characterized by being able to appear generalisable in the previously mentioned field of study. In a study where the focus point is education, as is the case here, it is natural to describe past history of education in order to achieve a pre-understanding of the students' historical background. When being together with local people the conversation often is directed at how life was in the past, how is was possible to survive in the rough nature, and how food was provided for. This is the reason why a report in which Angutivdluarssuk Nielsen (born 1919) tells about his upbringing in a hunter s family is presented here, a report which then is compared to the modern educational system in Greenland. There is no profound valid studies on young people of marginalised areas in Greenland and their ideas about getting an education. The study that comes closest to this question is a study by Pedersen and Bjerregaard (2011) "The difficult youth. Youth Well-Being in Greenland - A study on the oldest public school students. Here young people are asked about their dreams and their future life, to which they answer "that education as well as adult guidance are both very essential to a good future". The students in the 10 th classes respond with a resounding yes to the question whether to get an education. Four out of five students want to get an education. The most surprising thing in this study is that almost all the young people are fully aware of what education they would start. Though, as they point out not surprisingly, they have a hard time finding 'the educational road'. One of the very big barriers is the fact that only half of the students can count on receiving support from their parents. The other half of the students have expressed that either they would be their own education counselors, or they would get no educational guidance at all. The second major barrier is that the marks for half of the students are not good enough to apply for direct access to a qualifying education, no matter which, whether it's a short, medium, or long higher education. A closer look at studies from other countries, discussing vulnerable young people s needs in an educational context, including studies from the Nordic countries, reveals clearly that the adults around these young people must be really enthusiastic engaged about working with 8

9 youngsters in vulnerable situations. The government of Nunavut (Canada) also emphasizes that, when working with vulnerable young people, the education must be organised as culturebased teaching. Therefore, as its starting point teaching must take the young people's own cultural background and connect it with knowledge from the rest of the world. It is being discussed in various research environments whether the concept of 'social heritage' is still to be used in relation to vulnerable young people, and as Niels Ploug (2007) points out is no one, with very few exceptions, is predestined to a bad life. Therefore, it is of overriding importance that the professional staff, such as teachers, educators and social workers change their 'view' on vulnerable youth. The professional staff should look at the young person s potentials instead of looking 'only' on the circumstance that a young person comes from a home with abuse problems, for instance. According to Greenland s Bureau of Statistics, approximately three out of four parents of these students do not have even a formal education. This fact does not mean that students can not get an education, but in Pierre Bourdieu terms it means that the vulnerable learners may find it more difficult to know or recognize habitus, which often is necessary either to know in advance, or to learn all along the way during the studies. Therefore, it is of utmost importance that the vulnerable young people are surrounded by adults (teachers, educators), ready to guide (as a mentor) them in educational context, if they are from homes alien to education. The future educational system is becoming increasingly specialized in line with the differentiation of modern society which is in great need of a variety of skills. This means on the other hand that while the division of labour is becoming increasingly specialized, the individual person is moving away still more from a mechanical and solidarity-based society, which, according to Anthony Giddens, again is going towards a society based on organic solidarity, where the individual dissimilarity provides the person with his opportunities. And it may be that understanding of modern social organization that forms the basis of whether the young from Tasiilaq obtain an education. 9

10 Indholdsfortegnelse Forord 6 Abstract.7 Indholdsfortegnelse Præsentation af specialet Specialets indhold og opbygning Indkredsning af emnevalget Speciale afgrænsning og problemformulering Det at være ung, set i et samfundsperspektiv Problemformulering Analysestrategiske spørgsmål Afgrænsning Metodologi og analysestrategi Position i det videnskabsteoretiske felt 2.1 Videnskabsteoretisk position Begrebet positivisme Hermeneutisk meningsfortolkning Konstruktivisme Aktør struktur modsætningen Strukturalistisk konstruktivisme Opsummering af videnskabsteoretisk position Den grønlandske demografi og uddannelseshistorie 3.1 Grønlands demografi Kort gennemgang af den grønlandske historie Historien betydning i det nutidige Et nutidsbillede af Tasiilaq by Fra fanger- og fisker samfund Årets første sildepisker Et kort opsummering af fortid og nutid Den spæde uddannelsesstart Folkeskolen i Grønland Uddannelsessammenhænge Børnekonventionen Naalakkersuisut s Uddannelsesstrategi Uddannelsesstrategiens formål De unges uddannelsesprofil Introduktion til drømme og barrierer set i et uddannelsesperspektiv 4.1 Definition af begrebet drøm Temaer der omhandler eksisterende forskning Uddannelsesdrømme og uddannelsesbarrierer Ung i et udkantsområde Hvem inspirerer til valg af uddannelse Uddannelsesvejledning Folkeskolens vedtægter Bekendtgørelsen fra

11 4.63 Hvordan fungerer vejledningsindsatsen Læring eller vejledning Vejledning eller mentor Opsamling og status Empiri 5.1 Indledning til empirien Den kvantitative metode Den kvalitative metode Trianguleringsmetoden Virkelighedens verden Forskerposition Introduktion til empirien og kontakt til eleverne Informantmålgruppe Introduktion og metodiske overvejelser Metode, fund og analyse af den kvantitative Faktuelle spørgsmål Opsamling på faktuelle spørgsmål Holdningsspørgsmål i den kvantitative Opsamling på holdningsspørgsmål Delanalyse af den faktuelle og den holdningsmæssige Introduktion af informanterne til de semistrukturerede kvalitative Den kvalitative undersøgelse Første interview person;; Nivi Hvilke drømme har du Hvilke rollemodeller Hvilken vejledning Anden interview person;; Ivalo Hvilke drømme har du Hvilke rolle modeller Hvilken vejledning Tredje interview person;; Malik Hvilke drømme har du Hvilke rollemodeller har du Hvilken vejledning Opsamling på de kvalitative interviews Hvilke rollemodeller Hvilken vejledning har du fået Delanalyse af den kvalitative undersøgelse Delanalyse og opsummering af det samlede datamateriale Introduktion til centrale begreber 6.1 Social arv og uddannelse Uddannelse og habitus Uddannelse - modernitet og globalisering Endelig analyse og diskussioner 7.1 Analyse konstruktion Analyse;; unge med uddannelsesdrømme Analyse;; af uddannelsestanker i de nordiske lande.98 11

12 7.14 Analyse;; vedr. begrebet social arv Analyse;; Uddannelse og habitus Analyse; Uddannelse modernitet og globalisering Opsummering og perspektivering 8.1 Opsummering Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Anmodning om interview..113 Bilag 2 Til forældre 114 Bilag 3 Kvalitative spørgsmål 115 Bilag 4 Kvantitative spørgeskema Information Billeder på forside: fotograferet af Birthe Kjeldsen 12

13 Kapitel 1 Præsentation af specialet 1.1 Specialets indhold og opbygning Inden jeg indleder specialet vil jeg kort præsentere dens opbygning og struktur. Specialet er inddelt i otte kapitler, hvor der i kapitlerne 2,4 5 og 8 er en opsummering af kapitlets indhold. Undervejs er der foretaget delanalyser. Kapitlerne veksler mellem teoretiske afsnit og diskussion og analyse heraf. Jeg vil efterfølgende introducere de otte kapitler. I kapitel 1 Introduceres min forskningsinteresse, hvor hovedindholdet omhandler indkredsning af emnevalget. Da emnevalget kan berøre mange forskellige aspekter af, det at være ung og uddannelsessøgende i et udkantsområde i Grønland, indgår der en afgrænsning af emnevalget. Der introduceres kort til metodevalget i specialet. I kapitel 2 Skitserer jeg den ontologiske og epistomologiske teori, der vil indtage et centralt omdrejningspunkt i specialet og udmønter sig henholdsvis i den positivistiske og den hermeneutiske teori. Disse vil efterfølgende bliver uddybet med aktør- struktur modsætningsforhold. I kapitel 3 Bliver der taget hul på Grønlands demografi.hvilken betydning uddannelseshistorikken har i det moderne Grønland. Hvordan datidens levevis har betydning i den nutidige levevis i en udkantsområde i Grønland, og hvilken betydning levevisen måske har på de unges uddannelsesvalg. I Kapitel 4 Omhandler overvejende de drømme og barrierer, der kan have indflydelse på unges uddannelsesvalg, der har deres opvækst i et udkantsområde i Grønland. Da der ikke forefindes nogen valide undersøgelser, der omhandler de berørte problemstillinger, som er dette speciales omdrejningspunkt. Har jeg valgt at vende blikket mod nordiske og en canadisk undersøgelser, for dermed at underbygge de indsamlede empiri i denne undersøgelse. De 13

14 undersøgelser berører samtidig, hvilke vejledningsindsatser, der er betydningsfulde i de omtalte lande. I Kapitel 5 Er det den indsamlede emperi, der er afsættet for dette afsnit. Empirien er baseret på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, hvor der deltager 48 elever fra tre tiende klassser fra Tasiilami Alivarpi, der er den størtste folkeskole på østkysten i Grønland. Østkysten bliver ofte italesat som et udkantsområde i Grønland. Derudover indgår der semistrukturerede interviews, hvor elever fra tiende klassserne uddyber spørgsmål, der omhandler deres uddannelsesdrømme. Disse to undersøgelsesmetoders resultater indgår i en samlet analyse af, hvilke drømme og barrierer de unge oplever i deres uddannelsesvalg. I Kapitel 6 bevæger jeg ind på tre forskellige centrale begreber. I den første begreb diskuteres social arv og uddannelse, hvilken betydning kan det have for unge, at blive kigget på med det menneskesyn. Det andet begreb, tager sit afsæt i begrebet uddannelse og habitus, hvor der blandt andet med Pierre Bourdieu s teori, behandles teorier, der omhandler uddannelsessystemets indretning, og som for nogle elever er et uddannelsesfremmed mijø. Det tredje felt omhandler uddannelse modernitet og globalisering, hvor Lars Qvortrup plæderer for, at der i uddannelsesystemerne i mange år, har været tænkt i industrisamfundsmæssige baner, hvor han mener at uddannelsessystemerne i det senmoderne bør bevæge sig mod alle former for viden. I Kapitel 7 er afsnittet, hvor den indsamlede empiri bliver bundet sammen med, henholdsvis den positivistiske og den hermaneutiske tradition og efterfølgende analyseret. I Kapitel 8 er kapitlet, hvor der foretages en opsummering af de fremkomne resultater. Hvor elevernes dagligliv, der omhandler deres uddannelsesdrømme og de barrierer som de unge oplever. Og de videnskabsteorier, som specialet har bygget sine analyser på samles til specialets empiri. Afsnittet afsluttes med en perspektivering, der blandt andet peger på, at unge der er udsatte i uddannelsessystemet, har brug for en personlig kontaktperson eller mentor til at støtte dem gennem folkeskolen. 14

15 1.2 Indkredsning af emnevalget I efteråret 2012 kunne befolkningen i Grønland følge en nyhedsudsendelse på KNR 1, hvor det fremgik at Alt for få unge i Tasiilaq uddanner sig. Martin Ben Shalmi, der som formand for Sermersooq Erhvervsråd udtalte følgende: Af de 140 elever, der forlod folkeskolen i Tasiilaq i 2011 og 2012, kom 40 elever videre på efterskole og 3 kom på GU (gymnasiet), ikke en eneste af eleverne kom direkte videre på en erhvervsfaglig grunduddannelse. Departementet 2 for Uddannelse, Forskning og Nordisk samarbejde (april 2012) har i den seneste redegørelse for den fremtidige uddannelsesstrategi for Grønland udtrykt følgende: For Deparmentet er det naturligt ønske for samfundet, at det enkelte menneske bidrager til helheden. Dette ønske opnås bedst ved, at så mange som muligt har så mange kompetencer som muligt, og disse opnås naturligt gennem uddannelse. Uddannelse og kravet om flere, højere og bedre uddannelser, har været en gennemgående anbefaling fra alle sider, når man har sat fokus på Grønlands fremtidige udvikling og muligheden for at skabe et på alle måder selvbærende samfund, hvor målsætningen er, at fra 2025 opnår mindst 70% af en given ungdomsårgang en erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne mulighed er for mange en drøm. En drøm, som Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde har sat sig som mål at få realiseret. Redegørelsen fortsætter: Uddannelse er en af de vigtigste grundsten for den enkeltes gode liv og mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Naalakkersuisut vil give alle mulighed for at tage et valg; at vælge en uddannelse og få det bedst mulige liv. Samfundet skal sikre alle unge en chance for erhvervskompetencegivende uddannelse. 1 Nyhedsudsendelse på KNR: (udskrift ) 2 Departementet for uddannelse og Forskning. April (Udskrift ) 15

16 Departementet fortsætter i deres redegørelse, at der er et stigende fokus på gruppen af unge mellem 15 og 18 år, som ikke starter på en uddannelse eller efterskole umiddelbart efter folkeskolen, og som heller ikke er kommet i gang 1-2 år efter, at de har forladt folkeskolen. Restgruppen som denne gruppe bliver betegnet, er stor og udgør i disse år ca. 50 % af en ungdomsårgang. Sammenfattende peger analyser fra 2010 og 2011 på, at kun 15 % af en folkeskoleårgang starter direkte på et uddannelsesforløb. Jo længere tid unge er udenfor uddannelsessystemet, desto større risiko for at denne gruppe ikke færdiggør en erhvervskompetencegivende uddannelse (Departementet for Uddannelse og Forskning. 2013). I en undersøgelse foretaget af Else Christens m.fl. (2008): Børn i Grønland fremgår det, at der i Østgrønland, er der markant færre familier med gode økonomiske, sociale og personlige ressourcer (i alt 36 pct.) og at der er en større andel af familierne i Østgrønland, der har svage beskæftigelsesmæssige resourcer (Christensen p.19). I en anden stor undersøgelse Det svære ungdomsliv Unges trivsel i Grønland 3 (2011), er en undersøgelse, der omhandler de ældste folkeskoleelever hvor 481 unge fra 9. og 10. klassetrin på 15 år og derover. Undersøgelsen omhandler bl.a., hvad de unge sér som det gode ungdomsliv? De unges besvarelser afspejlede flere udfordringer og problemer i forhold til at opnå en bedre trivsel, men de unge fremhævede i undersøgelsen, at for at få et bedre liv er uddannelse og vejledning vigtige for, at opnå en bedre trivsel. (Pedersen og Bjerregaard, 2011). Dette sammenholdt med udtalelserne fra et interview med en af de unge i undersøgelsen udtaler; Det gode ved at være ung i dag, er at have et arbejde/udddannelse og at have en høj stilling (Det svære ungdomsliv. 2011;157). MIPI 4, som er Videnscenter for Børn og Unge havde i 2011 et børnetopmøde i Grønland. Mødet var arrangeret af UNICEF for unge mellem år. Temaerne var bl.a. selvværd, drømme og uddannelse, disse temaer var valgt for, at få de unge til selv at sætte ord på, hvad er et godt og hvad der er et dårligt børneliv i Grønland. To af udsagnene lød; Forældre skal blive bedre til at lytte, støtte, opmuntre og vejlede. "Jeg har brug for at blive støttet af mine forældre med hensyn til uddannelse". 3 Blev gennemføt i foråret 2011 af Center for Sundhedsforskning i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Det er en undersøgelse af de ældste skoleelevers trivsel i syv af landets byer. Det fremgår af undersøgelsen, at Tasiilaq indgår i undersøgelsen

17 Jeg er flyttet til Tasiilaq (som er et udkantsområde i Grønland) i Østgrønland, hvor jeg bor og arbejder. I min dagligdag, møder jeg ofte unge, der ikke har noget at beskæftige sig med, og som ikke er i gang med en uddannelse. Hidtil har mit interessefelt under studiet omhandlet udsatte unge og deres uddannelsesmuligheder i Danmark. Efter at jeg er flyttet til Grønland er mit interessefelt flytttet med til Grønland. Og på trods af de svære vilkår unge har i Grønland, har jeg en hypotese om, at de unge fra Tasiilaq, har tanker og drømme om, at få en uddannelse, når de er færdige med tiende klasse. Jeg tænker, at uddannelsessystemet er den samfundsmæssige arena, som for de allerfleste unge fylder mest i dagliglivet, men gør det nu også det i Grønland? Derfor ønsker jeg, at undersøge, hvilke uddannelsesdrømme, har de unge fra et udkantsområde i Østgrønland, hvilke barierer oplever de unge i deres uddannelsessøgen, og hvilken vejledning får de unge i deres søgen efter uddannelse? 1.3 Specialeafgrænsning og problemformulering Den nu afdøde Landsfadder Jonathan Motzfeldt ( ) udtalte, citat;..jeg vil sige til alle børn og unge: Sørg for at tage en uddannelse, det er simpelt hen den bedste investering, som man kan foretage i sit eget liv. (Børn og unge i Grønland.2007;134). Men ser virkeligheden ud som landsfadderen ønsker det, for de unge? Der har M.phil og Ph.D. i Polar studier Jane Flora beskrevet, at det er ikke altid at de standardiserede samfundspolitiske fremtidsvisioner stemmer overens med virkeligheden, og det viser sig på flere måder. Citat; Der skal ikke herske tvivl om, at unge i lokalsamfundene betragtes som dygtige, hvis de ytrer ønske om uddannelse.men unge i lokalsamfundene, der ikke ønsker en formel uddannelse, betragtes også som dygtige (Sidste fremhævelse er min) (Børn og unge i Grønland. 2007;149). Der synes, at være en markant forskel på hvordan de politiske vinde blæser og på virkeligheden. Unge der ikke umiddelbart får påbegyndt et uddannelsesforløb omtales på forskellig vis i forskellige undersøgelser som: restgruppe (negativ) social arv, bogligt svage unge og udsatte unge. Disse udtryk benyttes ofte til at indkredse og forklare hvorfor nogle unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Undervejs i specialet benytter jeg begrebet udsatte unge som en betegnelse af unge, der er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. 17

18 Begrebet der ifølge Adjunkt Mette Pless 5 har den fordel i forhold til restgruppebegrebet, at det ikke i samme grad betegner en bestemt position som rest og tilovers, men i højere grad er processuelt og dynamisk begreb, hvor udsatheden ikke automatisk fører til marginalisering. Med dette begreb kan der sættes spot på, at de unges udsathed ikke er noget, der alene knyttes til dem som individer, men i høj grad produceres i samspil mellem de samfundsmæssige institutioner og de unge (Pless 2009;23). 1.4 Det at være ung, set i et samfundsperspektiv Uanset om man er ung i en storby eller man er ung i et udkantsområde i Grønland, har jeg en tese om, at udsatte unge i den moderne globaliserede verden ønsker, at få en uddannelse, men også ønsker at have indflydelse på deres uddannelsesvalg, så de i deres fremtidige liv bliver i stand til at forsørge dem selv og deres familie. De unge møder formodentlig ofte spørgsmålet: Hvad skal du være? I spørgsmålet ligger der implicit, at der ofte er nogle forventninger til de unge, at de unge skal have nogle planer for fremtiden, at de er målrettede med hensyn til uddannelsesvalg, og hvilken karriere de unge ønsker sig. Man kan sige, at de unge befinder sig i en overgangsfase, hvor de unge går fra folkeskolen og over til en ny fremtid, nogle vil sige til at blive voksen. I sociologien bliver den fase ofte omtalt som en socialiseringsproces, som primært omhandler den unge/individets formning og dannelse. Begrebet ungdom og unge bruges noget blandet, men ofte betegnes, det at være ung fra 13 år og til års alderen. Hvad der er af forventninger og krav til den unge, vil være helt afhængig af hvilke værdier der er i det samfund som den unge er vokset op i. For 70 år siden, var det konfirmationsalderen, der var en helt klar overgang fra barn/ung til at være voksen. Det var helt almindeligt, at på det tidspunkt begyndte de unge selv, at tjene deres penge (se beretningen side 21). Det moderne samfund bliver i dag ofte betegnet som et videns- og uddannelsessamfund og det er i dette samfund, hvor de unge fra Tasiilaq, skal forsøge at skabe sig et liv, og tage mange afgørende valg for deres fremtid. Denne ungdomsfase er, at gå fra et liv som ung og afhængig af sine forældre til en livssituation som voksen, selvstændig og ansvarsfuld. Dette at være voksen indebærer både en social, økonomisk, selvstændighed og en uafhængighed og på den anden side retigheder, valg og pligter. I dette felt gemmer der sig frihed og valg, som er centrale værdier i et samfund. 5 Pless, Mette Adjunkt, Ph.d og Cand. Mag i pædagogik og kulturgeograf. Forsker og projektleder på flere undersøgelser indenfor uddannelses- og marginaliseringsområdet. Er derudover tilknyttet uddannelserne Master i Vejledning samt Pædagogisk Sociologi (ved DPU) 18

19 For den unge kan netop disse forventninger, til at skulle vælge, ofte være de mest problematiske i ungdomsårene. De unge skal vælge studieretning. Den unge flytter hjemmefra. Det er også ofte i den periode at et kæresteforhold etableres, med andre ord den unge skal i gang med sit hverdagsliv. Kommer den unge fx ind på et forkert studie og senere bliver omtalt som en der dropper ud eller er udenfor. Dertil kan man spørge;; hvilke reelle valg har de unge, når samfundet fx ikke har nok praktikpladser, kollegieværelser eller studiepladser. De forskellige problemstillinger, og hvordan de unge tackler de problemstillinger beror meget på, hvilke individuelle forudsætninger og personlige egenskaber og færdigheder de unge har med i deres rygsæk. Derudover vil de unge i denne overgangsfase blive påvirket af de muligheder og begrænsninger, som de unge har i deres nære familie og i deres nære netværk, hvor de unge har haft deres opvækst, i det lokale miljø og i samfundet som helhed. De unge bliver ofte italesat som værende;; et produkt af tiden (Thrana. m.fl. 2009). På den måde, kan de unge ses som en passive deltagere, som bare følger med de retninger, der er i samfundet, og enten oplever at blive inkluderet eller ekskluderet. En anden måde, er at se den unge, som en aktiv deltager og som er med til at skabe og forme det samfund, som den unge er en del af. Dette gensidige samspil mellem den unge/individet og samfundet, hvor begge parter er med til at forme, beskrives som en af kendetegnene i det senmoderne samfund. På den anden side er der en viden om betydningen af, at den sociale baggrund, og hvilke opvækstvilkår, der kan påvirke den unges liv og uddannelse. Disse problematikker har ført mig frem til følgende problemformulering. 1.5 Problemformulering Hvordan opleves det, at være ung uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til det moderne Grønland? 1.6 Analysestrategiske spørgsmål Problemformuleringen konkritiserer jeg i tre analysestrategiske spørgsmål. Hvilke fremtidsdrømme har de unge, set i forhold til uddannelse? Hvilke barrierer, oplever unge fra et udkantsområde (Tasiilaq) i Østgrønland, når de skal påbegynde en uddannelse efter folkeskolen? Hvordan kan vejledning i folkeskolen understøtte de unges uddannelsesvalg? 19

20 1.7 Afgrænsning Dette speciale er afgrænset ved, at der udelukkende i empirien er fokuseret på de unges følelser og tanker, vedrørende deres fremtidige uddannelsesdrømme. Der kunne have været indhentet empiri, hvor lærere, uddannelsesvejledere og andre i feltet kunne have været inddraget med deres tanker, der omhandler den beskrevne problemformulering. Dette er fravalgt, da formålet har været, at de unge skulle være stemmerne i denne sammenhæng. Dog er der indhentet valide undersøgelser, fra de nordiske lande og fra en canadisk undersøgelse, der omhandler den ovenfor beskrevne problemformulering, for derved at underbygge informanternes tanker vedrørende fremtidige uddannelsesdrømme, barrierer og vejledning. Formålet med dette speciale er ikke, at favne alle latente problemstillinger, set i forhold til hvad, der påvirker de unges uddannelsesdrømme. Der er ifølge Else Christensens (2008) undersøgelse gennemsnitligt flere unge i Tasiilaq end i resten af Grønland, der periodevis eller hele tiden har forældre med massive alkoholproblemer. Dette påvirker naturligvis de unge, og kan have en betydelig indflydelse på de unges opvækst. Men af hensyn til specialets omfang, har det ikke været muligt at inddrage den anførte problemstilling i dette speciale. Man vil også med god ret kunne påtale, at kommunikation/sprog, kunne have været en af problemstillingerne i dette speciale, da det bliver omtalt flere gange i løbet af specialet, men der er andre undersøgelser, der har undersøgt dette felt og det har også her, været nødvendigt at fravælge dette ellers store daglige samtaleemne i Grønland af hensyn til specialets omfang. 1.8 Metodologi og analysestrategi Den metode, der er anvendt i dette speciale er følgende. Da jeg grundlæggende har et ønske om, finde ud af hvordan kan det være, at der er massivt flere unge fra Østgrønland, der ikke har en uddannelse, end der er fra resten af Grønland. Startede jeg med, at læse op på den grønlandske historik, der omhandlede de tidlige og nutide uddannelsesmuligheder i Grønland. Jeg har fundet det nyttigt, at få en forforståelse af, hvordan udviklingen i uddannelsesfeltet har været og er planlagt, set fra den politiske vinkel. Da jeg læste op på historikken, stødte jeg ikke på nogen valide undersøgelser, der omhandlede hvilke uddannelsesdrømme de unge har, når de kommer fra et udkantsområde i Grønland. I de undersøgelser, der omhandlede uddannelse fremgik det på Naalakkersuisut (Government of Greenland) under Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, at omdrejningspunkterne var manglende kollegiepladser, manglende uddannelsespladser, men 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min.

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min. The Devil's Playground - Djævelens legeplads TV2 2002 Tv-udsendelsen handler om Amish-folket og begrebet 'Rumspringer'. Amish-folket er en befolkningsgruppe, som hovedsageligt lever i de nordlige amerikanske

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

EnergiBevidst Lederskab Frygtkultur eller Vinderkultur?

EnergiBevidst Lederskab Frygtkultur eller Vinderkultur? EnergiBevidst Lederskab Frygtkultur eller Vinderkultur? Education does not mean teaching people what they do not know. It means teaching them to behave as they do not behave. John Ruskin Verden forandrer

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Kim Lorentzen 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Hvorfor jeg mener at vide noget om jobsøgning Har arbejdet som HR Manager i Nokia Danmark

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet nr. 27 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet Lilleskolerne undersøger, hvad der er gået galt. Opdateret tilskudsberegner på hjemmesiden. Finanslov vedtaget 17. december.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv.

Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv. Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv. Forelæsningens disposition DEL I En teoretisk og filosofisk refleksionsplatform om det

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere