Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?"

Transkript

1 Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København

2 Tre aktuelle teoretiske perspektiver til at forstå unge, uddannelse og læring (se fx Camilla Hutters phd afhandling fra RUC)! Rational choise! Modernitet! Ulighed! (start på 9 minutter)!

3 1. Rational choice tilgangen - ved teoretikere som fx Coleman Det antages, at de unge med skyldig hensyntagen til deres objektive potentialer og arbejdsmarkedets objektive behov kan bringes til en bevidst afklaring af deres uddannelsesvalg før det foretages (UVM)

4 2. Den modernitetsteoretiske tilgang - ved teoretikere som fx Ziehe De unge.. vælger uddannelse efter dens potentialer til at give dem en identitet snarere end efter dens faglige indhold. Det skaber nye udfordringer for uddannelsesinstitutionerne (Birgitte Simonsen i tidskriftet Ungdomsforskning, september 2000) Find dig selv og vælg din egen vej

5 Tendenser blandt unge i dag: Fra en dominerende modernitetstilgang til en dominerende rational choice tilgang? (tendenser fra Noemi Katznelson og Mette Pless, Cefu, 2007: Unges veje mod ungdomsuddannelserne)! Færre ser fremtiden som en identitetsdannende søgeproces, flere ønsker at fremtiden er planlagt og under kontrol! Fleksibilitet, åbenhed etc. bliver til uafklarethed, usikkerhed etc. Positive værdier: Kontrol, målrettethed og afklaring (længslen efter en fast identitet)

6 Hvordan kan vi forstå de unges motivation for uddannelse? Det vigtigste i livet er at få en uddannelse (Rational choise) Vejleder/lærer/forældre er mål/ realisme orienteret. Tag en beslutning og gå efter den. (træk-faktor/ psykotekninsk tilgang) Det vigtigste i livet er man er lykkelig og glad for det man laver/ det giver mening (Modernitetsdiskurs): Vejleder/lærer/forældre er procesorienterede - identitetsudviklings og selvrealiseringsorienteret (konstruktivistisk/filosofisk tilgang)

7 3. Den ulighedsorienterede tilgang ved teoretikere som Bourdieu Undervisningen i skolerne overfører kapital til de retmæssige arvinger og uddannelsessystemet medvirker til reproduktion af klasseforskelle Succes i skolen afhænger ikke af elevernes begavelse Uddannelsesvalget sker som praktisk - og ikke et rationelt valg Stig om bord på toget, din familie har indløst din billet

8 Hvad kan vi bruge Bourdieu til hvis vi gerne vil forstå og udvikle inkluderende læringsrum?! Styrke: Tilbyder en forståelsen af at mennesket er et socialt væsen, og succes i fx uddannelsessystemet kan forklares gennem bl.a.! Den enkeltes praktisk levet liv habitus! De samfundsmæssige sociale, økonomiske og kulturelle strukturer der systematisk bidrager til skæv rekruttering så ulighed reproduceres Ikke alle unge dropper ud nogle bliver skubbet ud (fra dropout til push out)! Svagheder: En overordnet teori der ikke levner meget rum til forandring! Hvordan kan vi skabe rummelige læringsmiljøer der ikke selekterer (kan vi overhovedet det?) For at det skal være retfærdigt, får I alle samme opgave: Kravl op i toppen af dette træ!

9 Mønsterbryder?

10 Opsamling på de tre perspektiver! Mennesket er et objektivt rationelt handlende væsen. Uddannelsesvalget er baseret på objektive kalkuler og hvis man vil, så kan man (Coleman)! Mennesket vælger uddannelse fordi valget bidrager til øjeblikkelig subjektiv tilfredsstillelse. (Simonsen)! Mennesket er et socialt væsen, og uddannelsesvalget er funderet i et praktisk levet liv habitus. Selv om man gerne vil tage en uddannelse så er det ikke sikket at man kan eller tror man vil (Bourdieu)

11 Hvordan kan vi bidrage til at skabe inkluderende rammer på ungdomsuddannelserne? Individtilpasning Organisationsforandring Hvordan gør vi de unge uddannelsesparate? Hvordan gør vi uddannelserne parate til at kunne rumme de unge? Lærer, vejleder, mentor mv er tilpasningsagenter Lærer, vejleder, mentor mv er de unges advokater

12 At være individtilpasser! Uddannelsesinstitutionerne er som de er! De unge skal tilpasse sig Nogle unge har mange fejl og mangler (fx utilpassede, sprogligt og fagligt svage) De skal identificeres fx ved test og samtaler og de unge skal erkende deres fejl og mangler De skal tilbydes ekstra hjælp og støtte så de kan komme på niveau

13 At være organisationsudvikler! De unge er som de er! Uddannelsesinstitutionerne skal tilpasse sig de unge Alle unge har særlige ressourcer, kompetencer og læringsstile (fx overlevere, sprog) Kompetencer, ressourcer og læringsstile skal identificeres og erkendes og kommunikeres videre Lærer, vejledere mv skal være de unges udvikler og advokat i forhold til uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet

14 Hvis vi skal være organisationsforandre hvordan kan vi så forstå uddannelsesorganisationen? Fx med Basil Bernstein ( ) Britisk sociolog og lingvist /undervisningssociologi Centrale begreber: Klassifikation og rammesætning

15 Klassifikation Hvilke koder / regler er indlejret i skolens organisation?! Høj grad af klassifikation: Skolen er en anden verden! Holde områder adskilt (fag, stillinger, ude/inde mv)! Udtalt hierarki i beslutnings tagen! Ting er som de er og forandringer har vi prøvet (trussel)! Der er en adskillelse mellem skolerelevant viden og hverdags viden! Lav grad af klassifikation: Skolen er en del af verden! Bringe områder sammen (tværfaglighed, udad aktiviteter, forældre involvering mv)! En kompleks organisation med mange forskellige beslutnings veje! Mindre tydelige magt strukturer og lavere grad af specialisering

16 Rammesætning Hvilke koder / regler er der for kommunikationen i læringssituationer?! Høj grad af rammesætning:! teaching to the test! tid/tempo ens for alle,! ønskes ensartet videns udbytte homogenitet en fordel! Lav grad af rammesætning:! Elevernes viden og erfaringer inddrages som del af curriculum! Diffenrentiering i tid/ tempo, støtte, udfordringer! Ikke standardiseret videns udbytte heterogenitet en ressource

17 Undervisning i fire læringsmiljøer Lav klassifikation Skolen er en del af verden Høj rammesætning Teaching to the test homogent output målorienteret Lav rammesætning Inquiry based Heterogent output Procesorienteret Høj klassifikation Adskillelse mellem skole og verden

18 Undervisning i fire læringsmiljøer v=xkuphgck9z8&feature=endscreen&nr=1 Samarbejdsorienteretprofessionalitet Unge er børn der skal formes Stringente Stillaserende Private praksis Coaching/ Feel good v=vyxvitg8azu&feature=relmfu Unge er voksen på prøve v=upvdgwfqoo4&feature=related Individualiseret professionalitet watch?v=vfqjmyqwueg watch?v=9xcvcojzyrw

19 Inkluderende læringsrum Samarbejdsorienter et-professionalitet Skoler med lav klassifikation, men både høj og lav rammesætning Unge er børn der skal formes Stringente Privat praksis Stillaserende Coaching/ Feel good Unge er voksen på prøve Individualiseret professionalitet

20 Centrale elementer i en inkluderende stilladserende ungdomsuddannelse (frit efter Ann Cook en af grundlæggerne af Urban Academy) At skabe mening og mulighed for rekontekstualisering 1. Rammer: Individuelle faglige valgmuligheder Nærhed (klasse/hold struktur eller mindre skole) 2. Indhold: Unges voice som hjertet i pædagogikken Vægt på åbne autentiske spørgsmål som kan skabe underen, diskussioner og analyser ikke blot reproduktion af viden Progression i læringsforløb Eksamensformer der afspejler undervisningens indhold (procesorienteret) 3. Forventninger: Forvent meget af eleverne (og lærerne)

21 Opsamling:! Teoretiske positioner i forhold til at forstå unge, uddannelse og læring: Coleman, Ziehe, Bourdieu! Læringsrum Bernstein og analyser af læringssituationer! Inkluderende skoler hvad er vigtigt? Pointer: Hvordan man forstår og analysere unge, uddannelse og læring er afhæning af diskurs Rammesætning og klassifikation kan være gode begreber i analyse af uddannelsesinstitutioner Den inkluderende praksis kan fx findes når ledere og lærer er samarbejdsorienterede og tydeligt professionelle/ engagerede

INKLUSION ELLER EKSKLUSION?

INKLUSION ELLER EKSKLUSION? INKLUSION ELLER EKSKLUSION? FORSKNINGSCIRKLEN: I N K L U D E R E N D E U N D E RV I S N I N G S M E T O D E R I N S P I R AT I O N T I L -, R E F L E K S I O N E R O V E R - O G E R FA R I N G E R M E

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

- Skal vi gøre op med 95 pct målsætningen? Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU

- Skal vi gøre op med 95 pct målsætningen? Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU - Hvem er de unge der ikke klarer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne? - Hvad skal der til for at flere kommer godt i gang med/gennemfører en ungdomsuddannelse? - Skal vi gøre op med 95

Læs mere

Inspirationsdag om innovation & Inkluderende undervisning. To. 24. april 2014 i DGI-byen

Inspirationsdag om innovation & Inkluderende undervisning. To. 24. april 2014 i DGI-byen Inspirationsdag om innovation & Inkluderende undervisning To. 24. april 2014 i DGI-byen 1 Forskningcirklen: Inkluderende undervisningsmetoder Forskningcirklen: Inkluderende undervisningsmetoder Deltagere:

Læs mere

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Litteratur Hvad virker?

Læs mere

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET Om en øget polarisering mellem de, som kan begå sig, og de, som ikke kan og hvad det betyder for de unge selv og for alle dem, som er i berøring med de unge i hverdagen NETVÆRKS

Læs mere

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet

Læs mere

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

Hvis uddannelse er eneste vej frem? Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og

Læs mere

ungdomsuddannelsesinstitutioner Modeller for vejledning på 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det?

ungdomsuddannelsesinstitutioner Modeller for vejledning på 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det? Modeller for vejledning på ungdomsuddannelsesinstitutioner 1. Hvad er vejledning og hvordan forskes der i det? 2. Resultaterne fra undersøgelse af efterskolevejledningen 3. Fire eksempler på organisering

Læs mere

Brydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3).

Brydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3). Lektor Det Humanistiske Fakultet Institut for Læring og Filosofi Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København Postaddresse: A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Danmark Postaddresse: A.C.

Læs mere

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Workshopvært: Kirsten Baggesgaard Seeberg, Cubion Oplæg: Berit Estornel, Ditte Christensen,

Læs mere

PROBLEMER MED MOTIVATIONEN HVORDAN KOMMER VI VIDERE?

PROBLEMER MED MOTIVATIONEN HVORDAN KOMMER VI VIDERE? PROBLEMER MED MOTIVATIONEN HVORDAN KOMMER VI VIDERE? elevers motivation er en forudsætning for at læring og uddannelse lykkes, men hvad er motivation, og hvordan fremmes den? Konference på Center for Ungdomsforskning

Læs mere

DE TOPMOTIVEREDE UNGE

DE TOPMOTIVEREDE UNGE DE TOPMOTIVEREDE UNGE Mens mange unge kæmper med motivationen, er andre unge tændt af et brændende engagement men hvordan skabes motivation og engagement blandt unge? Konference på Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdomskultur Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen

Læs mere

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2013 Foto AFUK, layou Peter Aarhus UNGES MOTIVATION

Læs mere

De unges uddannelsesveje og højskolernes placering

De unges uddannelsesveje og højskolernes placering www.eva.dk De unges uddannelsesveje og højskolernes placering Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Oplæg på FFDs forstandermøde 24. november 2016 Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Hvem er de unge, som har brug for en mentor?

Hvem er de unge, som har brug for en mentor? Hvem er de unge, som har brug for en mentor? Hvad skal barnet hedde? Restgruppe Bogligt svage unge Udsatte unge Udtrykket kan pege på flere ting: - sat ud/udenfor skubbet ud - selv sat sig ud - forsinkede

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund

Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Kristian Bernt Karlson Sociologisk Institut Københavns Universitet Dias 1 Indhold Social arv på dagsordenen Hvad ligger bag den sociale arv?

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016

NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik på dele af centerets forskning Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 NEDSLAG I UNGDOMSLIVET ÅR 2016 et kalejdoskopisk blik

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

GENERATION MÅLRETTET?

GENERATION MÅLRETTET? GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse

Læs mere

Ungebomben og unge med særlige behov

Ungebomben og unge med særlige behov Ungebomben og unge med særlige behov Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Største uddannelsespolitiske udfordring Uddannelsessamfundet hægter potentielt ca. 20 % af i

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling

Læs mere

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang

Læs mere

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER Flere unge behøver hjælp og støtte. Er ungdomslivet blevet mere udfordrende, eller skrøbeliggør vi de unge? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 25. november 2014 UNGDOMSLIV

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011

Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Problematikker i erhvervsuddannelserne Fra politisk side er der sat mål om, at 95 % af en

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Mennesket i centrum! Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI) Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi

Mennesket i centrum! Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI) Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi Mennesket i centrum! Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi Konsulentbistand i komplicerede sager Foredrag og kurser for forskellige grupper Supervision Konfliktmægling Rådgivning og terapi for

Læs mere

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26.

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26. oktober 2014 Lidt om mig selv Studieadjunkt v/ Institut for

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 17. november 2009 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsarbejdsløshed er igen i stærk stigning

Læs mere

Ungdomsliv og uddannelse

Ungdomsliv og uddannelse Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne

Læs mere

Ungdomsliv muligheder og udfordringer

Ungdomsliv muligheder og udfordringer Ungdomsliv muligheder og udfordringer Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Polarisering i ungegruppen - Der produceres vindere og tabere som

Læs mere

Mønsterbrydere hvem er de?

Mønsterbrydere hvem er de? Mønsterbrydere hvem er de? Bjørn Friis Johannsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet bfjohannsen@ind.ku.dk Dias 1 Indledning Institut for Naturfagenes Didaktik Cirka 30 videnskabelige

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag

Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Samskabelse. "Slip ledigheden"

Samskabelse. Slip ledigheden Samskabelse "Slip ledigheden" Jane Findahl Stomøde - helhedsplan 2014-2018 2 Forventningsafstemning for samskabelse Den overordnede forventningsafstemning er gjort Landsbyggefonden og Fredericia byråd

Læs mere

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole Udarbejdet på baggrund af data fra Efterskole Foreningens undersøgelse af vejledning på efterskoler. Midtjysk Ungdomsskole, Selvevaluering, maj/juni

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. Anders Ladegaard Næstformand i UU Danmark Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 Danmarks bedst

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

ARBEJDET MED STRATEGI

ARBEJDET MED STRATEGI GØR DET BEDRE ARBEJDET MED STRATEGI Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE arbejdet med strategi er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på

Læs mere

ARBEJDET MED STRATEGI

ARBEJDET MED STRATEGI GØR DET BEDRE ARBEJDET MED STRATEGI Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE arbejdet med strategi er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på IUP/Aarhus Universitet. Er fagligheden i vinkel, når kompetencemålene er nået? 18. april 2012

Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på IUP/Aarhus Universitet. Er fagligheden i vinkel, når kompetencemålene er nået? 18. april 2012 Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på IUP/Aarhus Universitet Er fagligheden i vinkel, når kompetencemålene er nået? 18. april 2012 Disposition/Program for workshoppen Præsentation af workshopoplægsholdere,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag

Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Intensive vejledningsforløb

Intensive vejledningsforløb Intensive vejledningsforløb Baggrunden Intensive vejledningsforløb er tiltænkt unge, som efter grundskolen ikke vælger og/eller fastholder uddannelses- eller praktikforløb på ungdomsuddannelserne. Projektet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur

Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Temadagen om god praksis i undervisningen på grundforløbet Adjunkt, Ph.D. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda Kort om mit udgangspunkt

Læs mere

7. - 9. KLASSE. på Randers Realskole

7. - 9. KLASSE. på Randers Realskole 7. - 9. KLASSE på Randers Realskole 1 VI TILBYDER DE BEDSTE MULIGHEDER - med en lang tradition for udvikling Unikke faciliteter og muligheder Randers Realskole er Danmarks største privatskole, og som en

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende

Læs mere