Miljøgodkendelse af arealer efter 16 tilhørende Hans Herup Nygård, Karsebæksvej

Transkript

1 Sagsnr. 14/24294

2 Miljøgodkendelse af arealer efter 16 tilhørende Hans Herup Nygård, Karsebæksvej 27, 4100 Ringsted. Dato: 4. august 2015 Matr. nr.: 16a, Ørslev By, Ørslev Virksomhedens adresse: Karsebæksvej 27, 4100 Ringsted Virksomhedens ejer: Hans Herup Nygård Ansøger: Hans Herup Nygård Mobil nr.: CVR nr.: Tilsynsmyndighed: Ringsted Kommune Miljøsagsbehandler: Pernille Crone Kopi sendt til: Danmarks Naturfredningsforening (sendt på og NOAH (sendt på Naturstyrelsen Storstrøm (sendt på Danmarks Sportsfiskerforbund (sendt på og Lokalafdelingen Sundhedsstyrelsen (sendt på Forbrugerrådet (sendt på Det Økologiske Råd (sendt på Dansk Ornitologisk forening (sendt på og) Dansk Ornitologisk forening lokalgruppe (sendt på Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV (sendt på Greenpeace (sendt på Ejere af forpagtede arealer: Henning Riisager, Karsebækvej 9, 4100 Ringsted

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ikke-teknisk resume... 3 Sagens akter... 3 Lovgrundlag... 4 Høring... 4 Meddelelse om godkendelse... 4 Udnyttelse af godkendelsen... 5 Klagevejledning og offentliggørelse... 5 Vilkår... 7 Miljøredegørelse og miljøvurdering nået hertil... 9 Baggrund for ansøgningen... 9 Lokalisering af udbringningsarealerne... 9 Drift af udbringningsarealerne Gødningsmængder/sædskifte Forurening og gener fra udbringningsarealer Fjord og hav Påvirkning af beskyttet natur Grundvand Udbringning af husdyrgødning Bedst Tilgængelig Teknik (BAT) Samlet vurdering Bilag Bilag 1, Udbringningsarealer oversigt Bilag 2 Areal data

4 Ikke-teknisk resume Hans Herup Nygård søger om en miljøgodkendelse efter Husdyrgodkendelsenslovens 1 16 for at kunne modtage svinegylle fra ejendommen Ottestrupvej 29, 4100 Ringsted, som har en miljøgodkendelse efter 11. Arealerne modtager husdyrgødning fra andre ejendomme, som ikke er godkendt efter husdyrloven. Udbringningsarealet under ejendommen Karsebæksvej 27 v/ Hans Herup Nygård er på 49,23 ha. Arealet ligger i områder, der er følsomme både med hensyn til udvaskning af kvælstof og fosfor, da de afstrømmer til sårbare recipienter. Kvælstofudvaskningen vil med det ansøgte ikke ligge over maksimalt acceptable niveau og beskyttelsesniveauet for nitrat overfladevand er overholdt. Overholdelse af beskyttelsesniveauet er opnået ved, at der tilføres husdyrgødning i en mængde svarende til gennemsnitligt 0,9 DE/ha. Beregningerne er udført med standardsædskifte S2 og S4. Kravet om fosfor tilførsel er overholdt, idet den tilførte fosformængde pr. ha ligger under den mængde, der kan tillades jf. de generelle regler. Der er derfor ikke risiko for udvaskning af fosfor. I henhold til Habitatdirektivet 2 skal kommunen sikre, at det ansøgte projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, ikke skader lokaliteter, der er en del af udpegnings-grundlaget for et habitatområde, herunder vandområder. Det er vurderet, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke de dele af oplandet til Smålandsfarvandet som er udpeget til Natura 2000, idet dyretrykket til Smålandsfarvandet er faldende. Udbringning sker ved nedfældning på sorte marker og på græs samt med slangeudlæggere på vinterafgrøder. Sagens akter Følgende akter er indgået i behandling af sagen: IT-Ansøgningsmateriale nr er første gang fremsendt den 27. februar Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 04/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Nr. 408 af 1. maj

5 Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet, og godkendelsen er udarbejdet i henhold til Husdyrgodkendelsesloven, samt Miljøstyrelsens elektroniske vejledning WIKI om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug 3. Høring I henhold til Husdyrgodkendelseslovens 56, stk. 2 skal naboer orienteres skriftligt om ansøgningen før godkendelse kan gives. I henhold til 56, stk. 2 gælder stk. 1 ikke, hvis det ansøgte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for naboerne. De ansøgte arealer er beliggende i landzone og har tidligere kunne modtage Husdyrgødning. Ringsted Kommune vurderer derfor, at det ansøgte er af underordnet betydning og en høring af naboer derfor kan undlades. Udkast til miljøgodkendelse blev den 25. juni 2015 sendt i partshøring hos ansøger, konsulent og leverandør af husdyrgødningen. I høringsperioden er der ikke indkommet bemærkninger. Meddelelse om godkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Ringsted Kommune hermed miljøgodkendelse til det ansøgte udbringningsareal tilhørende landbrugsejendommen Karsebæksvej 27, 4100 Ringsted på nærmere vilkår. Vilkårene har til hensigt at beskytte det omgivende miljø, så projektet kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger af miljøet og uden væsentlige gener for naboer. Ringsted Kommune vurderer, at ansøger Hans Herup Nygård, under hensyntagen til de anførte vilkår, vil kunne modtage husdyrgødning på arealerne tilhørende ejendommen Karsebæksvej 27, 4100 Ringsted uden væsentlige gener for omgivelserne. Godkendelsen er meddelt i medfør af 16 i Husdyrgodkendelsesloven. Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Husdyrgodkendelsesloven¹ 40. Miljøgodkendelsen skal, jf. 41 i Husdyrgodkendelsesloven, regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i MST WIKI vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug 4

6 Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Det skal endvidere bemærkes, at bedriften er omfattet af Husdyrgodkendelsesloven 39. Her kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, såfremt bedriftens drift medfører væsentlig mere forurening, end forudsat ved meddelelse af denne miljøgodkendelse. Udnyttelse af godkendelsen Godkendelsen kan godt udnyttes, selvom der klages over den, med mindre Natur & Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det skal bemærkes, at Natur & Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en godkendelse. Udnyttes en godkendelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Hvis godkendelse meddelt efter husdyrgodkendelsesloven ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Klagevejledning og offentliggørelse Afgørelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrbrugsloven kan inden 4 uger efter afgørelsens annoncering det vil sige at klagefristen udløber den 8. september 2015 kl. Klageberettiget er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen. Klageberettigede er orienteret ved annonce den 11. august 2015 i Lokalbladet Ringsted. I klageperioden er afgørelsen endvidere annonceret på kommunens hjemmeside Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 5

7 Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene jævnfør 90 Husdyrbrugsloven. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. I henhold til 81 i Husdyrbrugsloven har en klage ikke opsættende virkning med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Såfremt ansøger igangsætter projektet inden eventuel afgørelse foreligger fra Natur- og Miljøklagenævnet, sker det for eget ansvar. Med venlig hilsen Pernille Crone Miljøsagsbehandler 6

8 Vilkår Generelle 1. Vilkårene i denne godkendelse skal være opfyldt fra den dato, hvor der modtages gylle til udbringning første gang. Hvis godkendelse ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. 2. Miljøgodkendelsen meddeles til det areal der fremgår af bilag 1 svarende til 49,23 ha, hvorpå der kan udbringes gylle fra CVR nr Ottestrupvej 29. Såfremt andre arealer ønskes anvendt, skal det forinden godkendes af kommunen. 3. Ejendommen skal fremover drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse, samt med de ændringer der eventuelt måtte fremgå af godkendelsens vilkår. 4. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med godkendelsens vilkår. 5. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skal meddeles tilsynsmyndigheden 6. Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand, med f.eks. gylle skal Alarm 112 straks alarmeres. Landbrugsarealerne 7. Der må udbringes husdyrgødning fra CVR nr på arealerne (som fremgår af bilag 1) svarende til 42 DE svinegylle indeholdende maksimalt kg kvælstof og kg fosfor samt 2,5 DE dybstrøelse indeholdende 250 kg kvælstof og 32 kg fosfor fra ukendt leverandør pr. planår (1/8-31/7). Der må maksimalt udbringes 92 kg N/ha, 26,2 kg P/ha og 0,9 DE/ha. 8. Virksomheden skal opbevare sædskifte- og gødningsregnskab samt kort vedrørende enkeltbetaling i mindst 5 år, og skal forevises og tilsendes på tilsynsmyndighedens forlangende. 9. Udbringningen skal ske i henhold til godt landmandskab, således at lugtgenerne begrænses. Såfremt godt landmandskab ikke efterleves kan tilsynsmyndigheden meddele påbud med henblik på at sikre godt landmandskab f.eks. at der orienteres skriftligt forud for udbringning af husdyrgødning. 10. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 11. Såfremt der opstilles container eller andet udstyr til brug ved gylleudbringning skal dette minimum placeres 100 meter fra beboelser eller ha- 7

9 ver til ophold. Containeren skal være tæt og egnet til formålet. Containeren skal være overdækket med f. eks. presenning når der ikke udbringes gylle. Udstyret skal fjernes hurtigst muligt efter brug. 12. Der må ikke udbringes anden organisk gødning (f.eks. spildevandsslam eller andet affaldsprodukt) på arealerne før det er anmeldt til Ringsted Kommune. 8

10 Miljøredegørelse og miljøvurdering nået hertil Miljøvurderingen danner grundlag for de vilkår, som meddeles i tilknytning til miljøgodkendelsen. Vurderingen skal belyse konsekvenserne af arealerne anvendelse til udbringning af husdyrgødning. Desuden skal det vurderes om de virkemidler, som fremgår af ansøgningen, til forebyggelse og begrænsning af forurening er tilstrækkelige. Baggrund for ansøgningen Denne ansøgning er fremsendt, da der skal modtages husdyrgødning fra husdyrbruget på ejendommen Ottestrupvej 29, 4100 Ringsted, som har en godkendelse efter 11 i husdyrgodkendelsesloven. Det kræver en 16 godkendelse af arealerne, da arealerne ligger helt eller delvist i N-og/eller P-følsomme områder. Kort med angivelse af udbringningsarealer markeret med rød Lokalisering af udbringningsarealerne Arealerne omfatter i alt 49,23 ha. Placeringen af arealerne se på ovenstående kort. 9

11 Drift af udbringningsarealerne Gødningsmængder/sædskifte Der modtages: Afgiver Kg N Kg P Antal DE Svinegylle, Ottestrupvej 29 Dybstrøelse, ,5 Ukendt TOTAL ,5 Der udbringes gennemsnitligt 92 kg N/ha (4.534 kgn/49,23ha) og 26,2 kg P/ha (1.292kgP/49,23 ha). I ansøgningen er angivet at ejendommens arealer drives med samme sædskifte som referencesædskiftet for svine-/plantebrug på lerjord det såkaldte S2 og S4 sædskifte. Af ansøgningsmaterialet fremgår det, at der er et harmonitryk på maks. 0,9 DE/ha. Vurdering Der vil blive stillet vilkår om, at der på udbringningsarealer maksimalt må udbringes husdyrgødning svarende til 44,5 DE og kg N og kg P svarende til 87 Kg N/ha og 26,2 kg P/ha. Arealerne må ikke tilføres slam uden det forinden er godkendt af tilsynsmyndigheden. Forurening og gener fra udbringningsarealer På baggrund af ansøgningen og tilgængelige kortværk vedrørende nitratklasser, fosforklasser, naturarealer m.v. er der her foretaget en vurdering af, om der er risiko for afstrømning/udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne, der kan medføre en væsentlig øget miljøpåvirkning af de beskyttede naturtyper. 10

12 Fjord og hav Kommunen skal vurdere, om den enkelte bedrifts udvaskningsmæssige påvirkning af habitatområder kan betragtes som væsentlig for habitatområdet og i givet fald konsekvensvurdere denne påvirkning. Miljøstyrelsen har udarbejdet et vejledende notat af 24. juni 2010, hvori der opstilles en række kriterier til vurdering af, hvad der kan betragtes som en væsentlig udvaskning af kvælstof. Ringsted Kommune vurderer, at to væsentlige parametre skal være opfyldt i henhold til Miljøstyrelsens notat. For det første må dyretrykket i oplandet ikke være stigende siden 1. januar 2007 og for det andet må udvaskningen fra husdyrbrugets arealer i et opland maksimalt udgøre 5 % af den samlede udvaskning i oplandet, dog 1 % ved særlige eutroficerede lukkede oplande f. eks. Karrebæk fjord. Kommunens beregninger og vurdering I ansøgningen er det oplyst, at arealerne er beliggende i nitratklasse 2 jf. bilag 2 samt at der ikke etableres efterafgrøde udover Plante Direktoratets krav. Nitratklasse 2 49,23 ha ligger i oplandet til Smålandsfarvandet og er derfor placeret i nitratklasse 2. Dette indebærer, at der stilles skærpede krav udover de almindelige harmoniregler. Grunden til dette er, at det område udbringningsarealerne ligger i, afvander til et internationalt Natura 2000 område Karrebæk Fjord der er meget sårbart overfor kvælstof. Til nitratklasse 2 er fastsat et beskyttelsesniveau svarende til 65 % af fuldt husdyrtryk. En del af udbringningsarealerne, ligger indenfor områder, der afvander til Suså og Tystrup Sø og videre til Karrebæk Fjord, som er en del af Hovedvandoplandet 2.5 Smålandsfarvandet. Suså og Tystrup Sø er en del af habitatområde nr. H194 Suså med Tystrup- Bavelse Sø og Slagmosen, mens Karrebæk Fjord er del af habitatområde nr. 169 Havet og Kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Udpegningen af internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) indebærer, at Danmark er forpligtiget til at sikre og genoprette en gunstig bevarings status for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Der beregnes og vurderes på afsætningen af kvælstof til Karrebæk Fjord, som modtager næringsstoffer fra hele Suså oplandet. Kvælstof belastningen (udvaskningsbidraget) til Karrebæk Fjord (for 2005) er 1364 tons N/år 4. 4 Basisanalyse for, Natura 2000 område 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. rebaek.htm 11

13 Der er ofte betydelige forskelle i næringsstofkoncentrationerne inderst og yderst i fjorden. Søsalat og trådalger trives i den nordlige, indre del af fjorden på grund af det næringsrige vand. I den øvrige del af fjorden findes der ligeledes søsalat og trådalger, men flere steder findes der også flerårige blomsterplanter og deriblandt enkelte ålegræsbede, samt mere sparsomt kransnålalger. Generelt er området artsfattigt, og ganske få arter er dominerende. I Natura-2000-planen for område nr. 169 er fjorden karakteriseret som en kystlagune (naturtype 1150) 5. I regionplanen vurderes tilstanden i fjorden i forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Karrebæk Fjord opfylder ikke kravene til målsætningen 6. Oplandet til Karrebæk Fjord er beliggende i nitratklasse 2. Arealer i nitratklasse 2 karakteriseret ved, at de afvander til meget kvælstofsårbare områder. Karrebæk Fjord er kystlaguner, de er lavvandede og med langsom vandudskiftning og har karakter af at være lukkede bassiner. I henhold til Miljøstyrelsens vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af kvælstof, kan det ikke udelukkes, at en ændring i kvælstoftilførslen på mere end 1 % i forhold til den samlede belastning, vil have en synlig effekt på kystlaguners miljøtilstand 7. Tilsvarende vil det sige, at det i dag ikke er muligt at påvise en effekt på fjordenes miljøtilstand, hvis ændringen i nitratkoncentrationen er mindre end 1 %. Miljøstyrelsens vurdering bygger på en analyse fra DCE. Næringsstofbelastningen af den marine del af Natura 2000 område 169 er en trussel mod dets naturtilstand. Bundplanterne (særligt ålegræs) og den tilknyttede fauna er aftaget betydeligt de seneste år. Bundfaunaen er fødegrundlag for en række bundlevende fisk, fugle og havpattedyr der anvender fjorden som fødesøgningsområde. Kommunen vurderer i henhold til ovenstående, at hvis bedriftens andel af den samlede udvaskning til Karrebæk Fjord ved ansøgt drift er under 1 %, så vil den øgede udvaskning fra bedriften ikke medføre en væsentlig negativ påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområdet. Af beregningerne fremgår det, at der udvaskes 50,3 kg N/ha fra ejendommen i ansøgt drift. Dette sat op i mod en beregnet udvaskning fra et plantebrug på 47,6 kg N/ha er der en merudvaskning på 2,7 kg N/ ha. Udbringningsarealerne er beliggende med 49,23 ha i nitratklasse 2. I nitratklasse 2 regnes med et reduktionspotentiale på % (middelværdi 63 %). Et reduktionspotentiale på for eksempel 63 % betyder, at 63 % af kvælstoffet tilbageholdes i rodzonen, mens den resterende del (37%) udvaskes til recipienterne. Nedenstående beregning viser, at kvælstof fra husdyrgødning i den ansøgte udvidelse vil udgøre 0,004 % af den samlede udvaskning til Karrebæk Fjord. Se nedenstående tabel. 5 Natura 2000-plan ,Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, Natura område nr Basisanalyse del 1, Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger, Vanddistrikt 35, (side 46) 7 Miljøministeriets vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevand ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven af den 24. juni

14 Natura 2000 område Samlet N-tilførsel, ton N/år Ansøgt udbringningsareal, ha Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), % Ansøgt husdyrgødningsbaseret udvaskning fra rodzonen (beregnet ved Farm-N), kg N/ha/år Ansøgt kvælstofbidrag, kg N/ha/år Nr. 169 Karrebæk Fjord 1364 tons N/år 49,23 ha 63 % (middel) 2,7 kg N/ha/år 1 kg N/ha/år (2,7*37%/100% kg N) Ansøgt kvælstofbidrag; ton N/år 0,05 ton N/år (1 kg N/ha/år * 49,23 ha/1000kg/ton) Ansøgt udvaskning i forhold til samlet N-tilførsel (0,05/1364*100) 0,004 % Da udvaskningen af husdyrgødningsbaseret kvælstof til Karrebæk Fjord er mindre end 1% af fjordens samlede N-tilførsel, er det Ringsted Kommunes vurdering, at den ansøgte drift ikke vil medføre en væsentligt negativ påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Der skal derfor ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektet i henhold til 7 i Habitatdirektivbekendtgørelsen. Det vurderes, ud fra ovenstående samt det nedadgående udvikling i husdyrtrykket jf. MST opgørelse over dyretryk i oplandet til Karrebæk Fjord, at det ansøgte ikke vil påvirke Natura 2000 området ved Smålandsfarvandet væsentligt, og at der derfor ikke er belæg for at stille skærpende vilkår til udbringningsarealerne. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer (49,23ha) svarende til 44,5 DE per planår (1/8-31/7) og således, at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 0,9 DE per hektar per planår. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år. For eksempel i form af kopier af indsendte gødningsregnskaber. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som for eksempel affald/slam. Med et maksimalt husdyrtryk på 0,9 DE/ha, og kravet om p-overskud er overholdt er det kommunens vurdering, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af fosforfølsomme områder (Karrebæk Fjord) som følge af afstrømningen fra ejendommens arealer. I vandopland 35 (Karrebæk fjord) er udviklingen i dyreholdet faldet fra 2007 til Beregningerne i husdyrgodkendelse.dk viser, at den reelle udvaskning er lig den maksimalt tilladelige (DEreel: 50,3 kg N/ha; DEmax: 50,3 kg N/ha). Beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand er overholdt. 13

15 Fosfor De fleste søers planteproduktion er begrænset af fosfor. En stor tilførsel af fosfor betyder, at mange søer er grumsede og med en flora og fauna, der adskiller sig væsentligt fra søer i balance. Ved udbringning af husdyrgødning tilføres markerne fosfor, som er et vigtigt plantenæringsstof. Ved høst fjernes der fosfor med afgrøderne. Tilføres der husdyrgødning op til gældende harmoninorm, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fjernes ved høst af afgrøderne. Der vil dermed blive et fosforoverskud i jorden, som på sigt vil udvaskes. Der udbringes i ansøgt drift 26,2 kg P/ha pr. år, mens der fraføres 19,5 kg P/ha pr. år. Det giver et gennemsnitligt fosforoverskud på alle udbringningsarealer på 6,7 kg P/ha pr. år. Endvidere viser beregningerne, at det maksimalt tilladte fosforoverskud pr. ha er beregnet til 15,6 kg P/ha/år. Derved er beskyttelsesniveauet for fosfor overholdt og der skal ikke ske en yderligere reduktion. Det vurderes, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af fosforfølsomme områder (Karrebæk Fjord) som følge af afstrømningen fra ejendommens arealer. Husdyrtrykket i oplandet til Karrebæk Fjord er desuden faldende, hvilket betyder at det samlede fosforoverskud til det Tystrup Sø / Karrebæk Fjord falder yderligere. Påvirkning af beskyttet natur Ammoniaktab fra udbringning af husdyrgødning Ved udbringning af husdyrgødning sker der en ammoniakfordampning. Ammoniak, der deponeres fra luften, er for mange sårbare naturtyper det begrænsende næringsstof. Derfor kan ekstra kvælstof i selv begrænsede mængder betyde en væsentlig negativ påvirkning af naturtypen. Nogle almindelige plantearter er tilpasset til at udnytte en øget mængde næringsstof. De kan derfor blive dominerende i naturområdet, og dermed udkonkurrere de arter, der er typiske og karakteristiske for naturtypen. De typiske og karakteristiske arter er ofte lave og nøjsomme planter, hvorimod de almindelige arter ofte er høje og næringskrævende. I forhold til at vurdere ammoniakfordampning fra udbringningsarealer har kommunen ikke modeller til rådighed, hvor man kan foretage egentlige fladekildeberegninger af udbringningsarealernes påvirkning af naboarealer. For søer og vandløb udgør afsætning af ammoniak fra luften generelt en mindre rolle, idet søer og vandløb ofte har en lille overflade med en mindre ruhed. Udbringning af husdyrgødning kan medføre en belastning med ammoniak på over 1 kg N/ha/år i de nærmeste m fra markkanten. Ved tilførsel på over 1 kg N/ha/år kan der påvises en direkte påvirkning af et naturområde (DCE). Især de naturtyper, der ligger lige op til udbringningsarealer, vil være under en direkte påvirkning. Der er derfor foretaget en konkret vurdering af de naturtyper, som ligger indenfor eller op til de ansøgte udbringningsarealer. Der er især tre forhold, der gør sig gældende i den konkrete vurdering: 14

16 - Afstand mellem udbringningsareal og naturområde. - Udbringningsarealets størrelse i forhold til naturområdet. - Udstrækningen af kontaktfladen mellem udbringningsarealet og naturområdet. Ifølge DCE s seneste opgørelse fra 2009 er baggrundsbelastningen med ammoniak i Ringsted Kommune 12 kg N/ha/år. Herunder beskrives naturtyper og udpegninger, der skal vurderes i forhold til udbringningsarealet. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) I habitatdirektivets Bilag IV er opført en række arter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede habitatområder. Det indebærer for dyrearternes vedkommende blandt andet, at yngle- og rasteområde ikke må beskadiges eller ødelægges. Kommunen har ikke detaljerede og opdaterede registreringer af spidssnudet frø, flagermus, stor vandsalamander og markfirben. Det vurderes, at flere af arterne kan anvende området til fødesøgning eller som sporadisk opholdssted, da de er fundet på nærliggende lokaliteter, og derfor formentligt også vil være at finde på gunstige lokaliteter. Padderne findes først og fremmest ved søer og søbredder, men også på fugtige steder i skove og beplantninger. Markfirben findes f.eks. på sandede soleksponerede markkanter og evt. på diger. Vurdering Fra de ansøgte udbringningsarealer vil der ikke være en så væsentlig afstrømning af næringssalte samt ammoniakfordampning, at det vil kunne påvirke de nævnte arters leve- og opholdssteder. Bevaringsstatus for arterne må derfor betragtes som værende uændret ved anvendelse af arealerne til udbringning af husdyrgødning. Beskyttet natur på eller umiddelbart op til udbringningsarealerne. Naturtype og nr. Mark nr. besigtigelse Mose og kær, Naturområde med god naturtilstand og mange arter, bl.a. alm.sumpstrå, sumpkarse og engkabbeleje Eng, Ferskeng med god naturtilstand, mange arter bl.a. stor skjaller, sumpkarse og velduftende gulaks Sø, Nærringsrig sø med mindre god tilstand, flere arter bl.a. alm.sumpstrå 15

17 Vurdering Det er kommunens vurdering, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af de nævnte naturområder med ammoniak og fosfor, som kræver beskyttelse udover de almindeligt gældende regler for udbringning af husdyrgødning. Kategori lll natur Nærmeste større overdrev ligger mere end 500 meter fra nærmeste udbringningsareal. Vurdering Det er kommunens vurdering, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af det nævnte overdrev ved udbringning af husdyrgødning, som kræver beskyttelse udover de almindeligt gældende regler for udbringning af husdyrgødning. Ammoniakfølsom skov Nærmeste ammoniakfølsom skov ligger mindre end 900 meter fra nærmeste udbringningsareal. 16

18 Vurdering Ammoniak fra udbringningsarealerne vil ikke påvirke den ammoniakfølsomme skov væsentligt, der kræves derfor ingen yderligere beskyttelse udover de almindeligt gældende regler for udbringning af husdyrgødning. Kategori ll natur ( 7 naturområder) Der ligger ingen naturområder beskyttet af 7 i husdyrbrugsloven inden for meters afstand fra udbringningsarealerne. Nærmeste 7-område ligger mere end 6 km fra udbringningsarealerne. Vurdering Udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealerne vil ikke påvirke nærmeste 7 områder, idet områderne ligger uden for den radius, hvor der vil være en væsentlig ammoniak påvirkning. Kategori l natur (Natura 2000) Det nærmeste Natura2000 område er nr. 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen og Porsmose. Den del af Natura 2000 området, der ligger nærmest er Susåen, som ligger mere end 7 km fra udbringningsarealerne. Se nedenstående kort. 17

19 vurdering Det vurderes, at ammoniakfordampning fra udbringningen af husdyrgødningen ikke vil udgøre en risiko for en væsentlig negativ påvirkning af Natura området på grund af: 1. afstanden på ca. 3 km fra udbringningsareal til Susåen 2. at ingen af udbringningsarealerne har en direkte kontaktflade med nogen Natura 2000-områder. Suså ligger så langt væk fra anlægget, at der ikke vil være nogen ammoniakpåvirkning som stammer direkte fra udbringningsarealerne, der er derfor ikke foretaget nogen beregning til åen. Der vil dermed ikke være en væsentlig merbelastning af det internationale naturbeskyttelsesområde Susåen eller de naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Ringsted Kommune har på den baggrund vurderet, at der ikke skal foretages en konsekvensvurdering til dette område. Udpegningsgrundlag for nr. H194 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen Kode og udpegningsgrundlag 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1032 Tykskallet Malermusling (Unio crassus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia ) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1340 * Indlandssaltenge 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7210 * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Samlet vurdering for udbringningsarealernes naturpåvirkning Det vurderes, at arealerne kan anvendestil udbringning af husdyrgødning uden væsentlig påvirkning af natur. 18

20 Grundvand Ingen af ejendommens udbringningsarealer ligger i nitratfølsomme indvindingsområder. Vurdering Ringsted Kommune vurderer, at den generelle regulering er tilstrækkelig til at sikre grundvandet, og at den ansøgte udvidelse ikke vil medføre væsentlig øget påvirkning af grundvands- og drikkevandsressourcen i området. Udbringning af husdyrgødning Gyllen køres ud med nedfælder og slangeudlæggere alt efter afgrøde. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Vurdering Ringsted Kommune vurderer, at den generelle regulering er tilstrækkelig til at sikre naboer mod unødig gener ved udbringning. Af hensyn til godt naboskab bør udbringningen hovedsageligt ske på hverdage, således at der kun ske en minimal håndtering gylle på lør-, søn- og helligedage. Bedst Tilgængelig Teknik (BAT) I forbindelse med udbringningen af husdyrgødningen er der primært fokus på 2 områder: 1. Optimering af planteproduktionen 2. Hensyntagen overfor det omgivende miljø (naturen og naboerne) For at optimerer planteproduktionen, men også det omgivende miljø, afpasses tilførselen af husdyrgødningen afgrødernes behov samt deres vækstperiode. Ligeledes udbringes husdyrgødningen under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab. Udbringningsteknik: På sort jord vil gyllen blive nedfældet/eller markforsuret. I vintersæd vil det blive slangeudlagt. Vurdering Ansøger beskriver de BAT krav, der er implementeret i dansk lovgivning, der medvirker til at reducere nitratudvaskningen samt tiltag under godt landmandskab, der tilgodeser hensynet til omgivelserne herunder naboer. 19

21 Kommunen skal i forbindelse med meddelelse af miljøgodkendelser efter loven sikre sig, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Udbringning af gylle med nedfælder er BAT for udbringningsmetoder og anvendes på sort jord og græs. Ansøger har redegjort for, hvorfor at der er fravalgt BAT på vinter afgrøder. Ansøger har fravalgt BAT som udbringningsmetoden på vinter afgrøder, da nedfældning i vinterafgrøder på lerjord er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køre- og strukturskader på afgrøderne. Det medfører et mindre udbytte og i en mindre N-optagelse i afgrøderne og dermed også en større udvaskning. Det vurderes derfor, at det er BAT, at gyllen udbringes med slængeudlæggere i vinterafgrøder. BAT i forbindelse med gødningshåndtering og udbringning er blandt andet, at føre journal og planlægge gødningsudbringningen. Dette håndteres via mark- og gødningsplaner for det ansøgte projekt. Dertil kommer en række andre tiltag, som ligeledes er implementeret i dansk lovgivning. Ansøger forholder sig derudover til tiltag, som tilgodeser hensynet til omgivelserne via godt landmandskab. Det vurderes, at det ansøgte projekt ved overholdelse af dansk lovgivning ligeledes opfylder kravene i husdyrloven, ved at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Samlet vurdering Ringsted Kommune vurderer, at ansøger Hans Herup Nygård under hensyntagen til de anførte vilkår, vil kunne udbringe husdyrgødning fra Ottestrupvej 29 på ejendommen Karsebæksvej 27, 4100 Ringsted uden væsentlige påvirkning af naturen og uden væsentlige gener for omgivelserne. Bilag Bilag 1. Kort med udbringningsarealer Bilag 2. Areal data Bilag 3. Udpegningsgrundlag for nr. H 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen og Porsmose 20

22 Bilag 1, Udbringningsarealer oversigt Oversigt over arealer 21

23 Bilag 2 Areal data 22