16 - miljøgodkendelse af udspredningsarealerne til bedriften Toftegården I/S, Frenderupvej 1, 4180 Sorø. Sorø Kommune

Transkript

1 16 - miljøgodkendelse af udspredningsarealerne til bedriften Toftegården I/S, Frenderupvej 1, 4180 Sorø Sorø Kommune

2 Miljøgodkendelse af arealer efter 16 i Husdyrgodkendelsesloven Dato: 24. marts 2015 Ejer: Toftegården I/S v/find Jeppesen, Stokholtsvej 9, 4173 Fjenneslev Bedriftens markadresser: Frenderupvej 1, 4180 Sorø Ødemarksvej 1, 4180 Sorø Ødemarksvej 7, 4180 Sorø Nyrupvej 57, 4180 Sorø (forpagtet) Flinterupvej 22, 4180 Sorø (forpagtet) Ansøger: Bornholms Landbrug, v/ konsulent Elisabeth Falk, Rønnevej 1, 3720 Åkirkeby Bedriften dyrker jord på ejendomsnumrene: , , , , Matrikelnumre som dyrkes af bedriften Toftegården I/S: Ejerlav Matrikel nummer FRENDERUP BY, KIRKE FLINTERUP 1a FRENDERUP BY, KIRKE FLINTERUP 2b FRENDERUP BY, KIRKE FLINTERUP 6a FRENDERUP BY, KIRKE FLINTERUP 6b HELLESTRUP HGD., KIRKE FLINTERUP 3m KIRKE FLINTERUP BY, KIRKE FLINTERUP 3q ØDEMARKSHUSE, KIRKE FLINTERUP 1b ØDEMARKSHUSE, KIRKE FLINTERUP 7b HELLESTRUP HGD., KIRKE FLINTERUP 3c HELLESTRUP HGD., KIRKE FLINTERUP 3b HELLESTRUP HGD., KIRKE FLINTERUP 5a ØDEMARKSHUSE, KIRKE FLINTERUP 4 ØDEMARKSHUSE, KIRKE FLINTERUP 5b Virksomhedens art: Planteavlsbrug modtager af husdyrgødning CVR-nummer: P-nummer: Tilsynsmyndighed: Sorø Kommune

3 Kopi af godkendelsen er sendt til: Agrovi, v/ Martin Kudsk Bornholms Landbrug, Elisabeth Falk, Ejerne af forpagtede arealer Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. DN-Lokalkomite v/eva Nielsen, Parnasvej 36, 4180 Sorø. Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst, Danmarks Fiskeriforening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, ved Niels Barslund. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Det økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, Dansk Ornitologisk Forening, Lokalforening, Dansk Botanisk Forening, Sølvgade 83, 1353 København K.

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 4 Ikke teknisk resumé... 5 Meddelelse om godkendelse... 6 Høring... 6 Klagevejledning og offentliggørelse... 7 Vilkår... 8 Miljøredegørelse og vurdering Lokalisering af udspredningsarealer Beliggenhed i forhold til fosfor- og kvælstoffølsomme områder Beliggenhed i forhold til naturområder Drift af udspredningsarealer Forurening og gener fra udspredningsarealerne Nitrat til overfladevand Nitrat til grundvand Fosfor Kategori 3 natur Vandløb søer og enge Bilag IV-arter, primært padder Bedste tilgængelige teknik (BAT) Bilag Kortbilag 1 - Beliggenhed af fosforfølsomme områder, nitratfølsomt indvindingsområde og nitratklasse 2 Kortbilag 2 Natur og Vandløbs beliggenhed Bilag 3 Udpegningsgrundlag for Habitatområderne 137, 138, 194 og 148

5 Ikke teknisk resumé Toftegården I/S ved Find Jeppesen søger om en miljøgodkendelse efter lovens 16 for at kunne modtage minkgylle fra ejendommen Stokholtsvej 9, 4173 Fjenneslev. Der er ansøgt om modtagelse af husdyrgødning fra 102 dyreenheder (DE). Der er samtidig søgt om godkendelse til udbringning af svinegylle, da ansøger nogle år ønske udbringning af minkgylle og andre år at udbringe svinegylle fra den ikkemiljøgodkendte svineproduktion på Frenderupvej 1, 4180 Sorø. Udbringningsarealet til bedriften Toftegården I/S er 122 ha, delvis ejede og delvis forpagtede arealer. Alle arealerne ligger i områder, hvor gødningen udvaskes til søer og kystvande, der er følsomme overfor forurening med fosfor og kvælstof. De fleste af arealerne ligger i nitratfølsomt indvindingsområde, hvor der er risiko for at grundvandet bliver påvirket af nitratudvaskning. Beregninger viser, at der fra udspredningsarealerne vil være en merudvaskning af kvælstof fra gylleudspredningen sammenholdt med en situation, hvor der ikke blev udbragt husdyrgødning, på 2,2 kg/år til oplandet til Tissø og til Karrebæk på 65,7 kg N/år. Det udgør for begge oplande under 0,005 % af den samlede kvælstofudvaskning til de respektive oplande. Sorø Kommune vurderer, at husdyrbruget ikke vil medføre skadevirkninger på de aktuelle Natura 2000 områder, da det ikke i sig selv (jf. Miljøstyrelsens afskæringskriterier) har en skadevirkning på de aktuelle Natura 2000 områder. Heller ikke i kumulation med andre husdyrbrug vil der ske skadevirkning på Natura 2000 områderne, da den samlede husdyrproduktionen er faldet i oplandene. Der tilføres ikke mere fosfor til arealerne end der fraføres med afgrøderne. Da der ikke er overskydende fosfor, har kommunen vurderet, at der ikke vil være risiko for fosforudvaskning. Kommunen har ligeledes vurderet, at ammoniakfordampning i forbindelse med udbringning af husdyrgødningen vil være lig med eller mindre end den fordampning der er i dag og der derfor ikke vil være risiko for at beskyttede naturarealer (naturbeskyttelsesloven) ændrer tilstand. Da der desuden ikke findes særligt sårbare, tørre 7-naturarealer, der er beskyttet i henhold til EU-direktiver, i nærheden af udspredningsarealerne, vil disse heller ikke påvirkes af udspredningen. Der er ikke stillet vilkår til udbringningsmetoden, da kommunen har vurderet, at de regler der gælder ifølge den generelle lovgivning er tilstrækkelig til at sikre en miljømæssig forsvarlig håndtering af husdyrgødningen.

6 Meddelelse om godkendelse Sorø Kommune meddeler hermed i henhold til 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, miljøgodkendelse til udbringning af husdyrgødning fra 102 dyreenheder (DE) på 122 ha som anvendes af landbrugsbedriften Toftegården I/S, Stokholtsvej 9, 4173 Fjenneslev. Sorø Kommune har med udgangspunkt i de indsendte oplysninger vurderet, at projektet kan gennemføres uden væsentlige virkninger på miljøet og uden væsentlige gener for naboer med de opstillede vilkår. Hvis godkendelsen eller dele af den - ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Dato for retsbeskyttelsens udløber den 4. marts Miljøgodkendelsen skal, jf. 41 i Husdyrbrugloven 1, regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i Hvis andre arealer tages i brug til overførsel af husdyrgødning, skal dette altid anmeldes til Sorø Kommune inden arealerne kan bruges. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være mere restriktive i forhold til denne godkendelse. Det skal endvidere bemærkes, at bedriften er omfattet af husdyrbruglovens 39. Her kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, såfremt bedriftens drift medfører væsentlig mere forurening, end forudsat ved meddelelse af denne miljøgodkendelse. Høring I henhold til Husdyrbruglovens¹ 56 stk. 1 kan godkendelsen først meddeles 3 uger efter at naboer er blevet skriftligt orienteret om ansøgningens indhold. I henhold til 56 stk. 2, gælder 56 stk. 1 ikke, hvis det ansøgte efter Kommunalbestyrelsen skøn er af underordnet betydning for naboerne. Da arealerne er beliggende i landzonen, og det her må forventes at der udspredes gylle efter gældende regler, samt at der i forvejen spredes husdyrgødning på arealerne, vurderer kommunen, at en høring af naboer til udspredningsarealerne har underordnet betydning. Udkast til miljøgodkendelse blev den 23. januar 2015 sendt i 3 ugers partshøring hos ansøger, konsulent og afgiver af husdyrgødningen. Der er ikke indkommet bemærkninger. Sorø Kommune konstaterede under partshøringen fejl i oplysningerne om matrikelnummer og ejendomsnummer, og har indarbejdet de korrekte oplysninger, svarende til area- 1 Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer.

7 lerne på kortet i ansøgningen, i den endelige godkendelse. Udkast til miljøgodkendelsen blev desuden den 23. januar 2015 sendt i 3 ugers partshøring hos ejerne af 3. mands arealer. Ejerne har svaret, at de ikke har nogen indvindinger mod udspredningen. Klagevejledning og offentliggørelse Afgørelsen kan jf. husdyrgodkendelseslovens 76 påklages af ansøgeren, Miljøministeriet, Sundhedsstyrelsen og en række foreninger og organisationer samt enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Klagefristen for afgørelsen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er annonceret. Afgørelsen annonceres i Sorø Avis der uddeles den marts 2015, og klagefristen udløber derfor den 22. april Klagen skal sendes via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen, dvs. Sorø Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) du får helt eller delvis medhold i klagen, 2) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence, eller 3) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Sorø Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Et evt. søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder efter offentliggørelsen jf. 90 i husdyrbrugsloven.

8 Vilkår Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår: Generelle 1. Vilkårene i denne godkendelse skal være opfyldt fra den dato, hvor der første gang modtages gylle til udbringning fra et husdyrbrug, der har opnået en godkendelse eller tilladelse efter husdyrbrugsloven. 2. Udspredningsarealerne skal fremover drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse. 3. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på bedriften. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med godkendelsens vilkår. Landbrugsarealerne 4. Miljøgodkendelsen omfatter udspredning af gylle på 122 ha. Udspredningsarealernes placering ses på kortbilag 1. Såfremt nyerhvervede eller forpagtede arealer ønskes anvendt, skal det godkendes af kommunen. 5. Der må udbringes husdyrgødning på arealer som fremgår af kortbilag 1 svarende til 102 DE minkgylle eller 116 DE svinegylle, indeholdende maksimalt kg kvælstof (N) og kg fosfor (P) pr. planår (1/8-31/7). 6. Dokumentation i form af sædskifte- og gødningsregnskab, evt. forpagtnings- og overførselsaftaler (af mindst 1 års varighed) samt kort vedrørende enkeltbetaling opbevares i mindst 5 år, og skal forevises eller tilsendes på tilsynsmyndighedens forlangende. 7. Udbringningen skal ske i henhold til godt landmandskab, således at lugtgenerne begrænses. Såfremt godt landmandskab ikke efterleves kan tilsynsmyndigheden meddele påbud med henblik på at sikre godt landmandskab overholdes. 8. Ved transport af husdyrgødning på offentlige veje skal transportvognens åbninger være forsynet med låg e.l., så spild ikke kan finde sted. Skulle der ved et uheld ske spild, skal gødningen straks opsamles. 9. Efter udbringning af gylle på mark og fyldning af gyllevogne skal det sikres, at diverse rør og slanger m.v. er tømt, så der ikke spildes gylle på veje.

9 10. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 11. Hvis der ønskes udbragt anden organisk gødning (f.eks. spildevandsslam eller andet affaldsprodukt) på arealerne, skal dette først anmeldes til Sorø Kommune, og de samlede mængder af fosfor og kvælstof pr. ha må ikke overskride grænserne i vilkår 5 for husdyrgødning og anden organiske gødning. 12. Der må ikke ske en merbelastning, dvs. større udvaskning af nitrat fra rodzonen, hvis udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter i efter-situationen. BAT 13. Udbringning af gylle skal koncentreres over så kort tid som muligt, det vil sige få uger så lugtgenerne er så kortvarige som muligt.

10 Miljøredegørelse og vurdering Miljøvurderingen danner grundlag for de vilkår, som meddeles i miljøgodkendelsen. Vurderingen skal belyse de konsekvenser, der er for miljøet ved udbringning af svinegylle på arealerne, samt om de virkemidler, som fremgår af ansøgningen, til forebyggelse og begrænsning af forurening, er tilstrækkelige. Udgangspunktet for miljøvurderingen er den indsendte ansøgning om godkendelse, skema nr og det fiktive skema Ansøgningen er indsendt, da der i nogle år skal modtages minkgylle fra husdyrbruget på Stokholtsvej 9, 4173 Fjenneslev. Således er det selskabet Toftegården I/S der driver den jord, der er genstand for denne miljøgodkendelse. Lokalisering af udspredningsarealer Der drives under selskabet 122 ha med afgrøder, der kan modtage husdyrgødning. Arealernes beliggenhed fremgår af kortbilag 1. På dette kort ses desuden oplysninger om fosfor og kvælstoffølsomme områder. Kortbilag 2 viser sårbar natur og vandløbs beliggenhed i forhold til arealerne. Udspredningsarealerne ligger i opland til meget sårbare Natura 2000-områder. Det drejer sig om i alt 122 ha, hvor 11 ha afvander nord på til Åmose Å og videre til Tissø og Flasken (i Natura 2000-områderne 156 og 157) og resten syd på til Tystrup Sø og videre gennem Suså til Karrebæk Fjord (i Natura områderne 163 og 169). Natura 2000 område 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å udgøres af: Habitatområde H137 Natura 2000 område 157 Åmose Å, Tissø, Halleby Å og Flasken udgøres af: Habitatområde H138 Fuglebeskyttelsesområde F100 Natura 2000 område 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose udgøres af: Habitatområde H145, H146 og H194 Fuglebeskyttelsesområde F91 og F93 Natura 2000 område 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde udgøres af: Habitatområde H148 Fuglebeskyttelsesområde F81

11 Beliggenhed i forhold til fosfor- og kvælstoffølsomme områder Kvælstofklasser Størstedelen af udspredningsarealer (111 ha) ligger i nitratklasse 2, mens de resterende 11 ha ligger i nitratklasse 0. I afsnittet om nitrat er det nærmere forklaret, hvorfor arealerne er inddelt i Nitratklasser, og hvilke restriktioner der er indenfor de forskellige nitratklasser. Grundvandsfølsomme områder Udspredningsarealerne ligger indenfor for områder, hvor der er særlig risiko for forurening af grundvandet, de såkaldte nitratfølsomme indvindingsområder, registreret ved den netop gennemførte grundvandskortlægning af Sorø-Stenlille området. Fosforklasser Størstedelen af udspredningsarealerne ligger i fosforklasse 3 (120 ha). De resterende 2 ha ligger i fosforklasse 2. For arealerne i fosforklasserne er der krav til det maksimale fosforoverskud. Dette er beskrevet nærmere i afsnittet om fosfor. Nedenstående tabel viser de enkelte markers beliggenhed i forhold til nitrat- og fosforklasser, det valgte sædskifte, jordbundsforholdene, dræningsforholdene og vandingsforholdene. Udspredningsarealer Navn Ha Drænet Jb.Ty Ref. Vandeskifte 0(ha) 2(ha) (ha) 2(ha) 3(ha) Sæd- N-kl. N-kl. G.vand P-kl. P-kl. Sædskifte pe ,44 Ja JB7 Nej S2 S2 0,00 2,44 0,00 0,00 2, ,17 Ja JB7 Nej S2 S2 0,00 4,17 4,17 0,00 4, ,68 Ja JB7 Nej S2 S2 0,00 35,68 35,68 0,65 35, ,71 Ja JB5 Nej S2 S2 0,00 13,71 13,71 0,00 13, ,40 Ja JB5 Nej S2 S2 7,40 0,00 7,40 1,57 5, ,54 Ja JB5 Nej S2 S2 0,00 5,54 5,54 0,00 5, ,35 Ja JB5 Nej S2 S2 0,06 16,29 16,35 0,00 16, ,15 Ja JB7 Nej S2 S2 0,00 13,15 13,15 0,00 13, ,17 Ja JB7 Nej S2 S2 0,00 13,17 13,17 0,03 13, ,51 Ja JB7 Nej S2 S2 0,00 1,51 1,51 0,00 1, ,76 Ja JB5 Nej S2 S2 0,00 3,76 0,00 0,00 3, ,51 Ja JB5 Nej S2 S2 3,29 0,22 3,51 0,00 3, ,55 Ja JB5 Nej S2 S2 0,00 1,55 0,00 0,00 1,55 Total 121,94 10,75111,19 114,19 2,25119,69 Beliggenhed i forhold til naturområder Udspredningsarealerne ligger alle steder mere end 1000 meter fra naturområder beskyttet efter husdyrbruglovens 7, stk.1 nr. 1 og 2 (kategori 1 og 2 natur).

12 Kategori 3 natur Flere steder grænser udspredningsarealerne op til kategori 3 naturområder, som er betegnelsen for Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 /9/, og ammoniakfølsomme skove. For at beskytte disse naturtyper må ammoniakbelastningen af dem som udgangspunkt ikke øges med mere end 1,0 kg fra udspredningsarealerne. Ud fra en konkret vurdering kan der tillades en større merbelastning, hvis det vurderes at det ikke er til skade for naturtyperne. Det drejer sig om den potentielt ammoniakfølsomme skov, Store Bøgeskov. Skoven vurderes til at være potentiel ammoniakfølsom, da den findes på de høje målebordsblade fra , og dermed har en lang kontinuitet, hvilket er kriteriet for, at man må antage at skoven er ammoniakfølsom. Naturtyper beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven samt vandløb Der er flere steder beskyttede vandhuller på eller i umiddelbar tilknytning til udspredningsarealerne. Der findes også en række enge og moser grænsende op til udspredningsarealerne. For de 3 beskyttede naturtyper skal kommunen vurdere om der ved den ansøgte drift vil være risiko for at naturtyperne ændre tilstand. Der er udspredningsarealer i tilknytning til Sivrenden og Flæbækken. Drift af udspredningsarealer Gødningsmængde Der skal modtages svinegylle fra svineproduktionen på Tybjerggård, som lejer staldene på Frenderupvej 1, 4180 Sorø. Der er søgt om udbringning af 115 DE svinegylle, hvilket svarer til kg N og kg P. Alternativt ønskes udspredt minkgylle fra den miljøgodkendte minkproduktion på Stokholtsvej 9, 4173 Fjenneslev. Der er søgt om udbringning af minkgylle fra 102 dyreenheder, hvilket svarer til kg N og kg P. BAT (Best Available Techniques) I forhold til udbringning af husdyrgødning Der gennemføres BAT med hensyn til udbringning af husdyrgødning jf. (BREF) referencedokument for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ og svineproduktion, hvor der er beskrevet en række tiltag. Ved udbringning følges de anvisninger (omkring snedækkede/ skrånende/ vandmættede/ oversvømmede arealer), der er angivet i BREFdokumentet /10/, og som findes som generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække. Der udarbejdes hvert år mark-og gødningsplaner, hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I denne forbindelse tages der eksempelvis hensyn til markernes

13 jordbundsforhold, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Herved sker der en afbalancering af afgrødens forventede krav til næringsstoffer. Der tildeles således kun gødning til afgrøder, som har en kvælstofnorm eller retningsgivende norm for fosfor og kalium. Gødningen udbringes så vidt muligt umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst-og næringsstof optag forekommer, hvilket nedsætter fordampning og lugtgener, da planterne hurtigt optager den tilførte gødning. Udbringningen sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, hvor der f.eks. ved alle vandløb, holdes den lovpligtige beskyttelseszone, hvor der ikke tildeles gødning. Husdyrgødningen udbringes med slæbeslanger. På sort jord og græsmarker, vil gyllen desuden blive nedfældet i henhold til gældende vejledning. Gødningsregnskab benyttes som journal for udbringning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne. Bedriften drives generelt efter retningslinjerne i Godt landmandskab. Vurdering Det er kommunens vurdering, at de generelle regler for håndtering og udbringning af husdyrgødning er tilstrækkelige til at sikre en miljømæssig forsvarlig udbringning. Der vil blive stillet vilkår om, at der på udbringningsarealerne maksimalt må udbringes husdyrgødning svarende til kg kvælstof (N) og kg fosfor (P). Forurening og gener fra udspredningsarealerne På baggrund af ansøgningen og tilgængelige kortværk vedrørende nitratklasser, fosforklasser, nitratfølsomme indvindingsområder og naturarealer m.v. er der her foretaget en vurdering af, om der er risiko for afstrømning/udvaskning af næringsstoffer fra udspredningsarealerne, der kan medføre en væsentlig øget miljøpåvirkning af miljø og natur. Desuden er risiko for ammoniakpåvirkning af naturarealer vurderet. Nitrat til overfladevand Alle udspredningsarealer ligger indenfor områder, der afvander til Internationale naturbeskyttelsesområder, der er følsomme for kvælstofudvaskning. Alle udspredningsarealer afvander til vandområder, hvor særlig kvælstoffølsomme naturtyper er baggrunden for, at der er gennemført en udpegning til internationalt beskyttede naturområder. Af de 122 ha afvander de 111 ha til Tystrup Sø og videre gennem Suså til Karrebæk Fjord. Tystrup Sø er en del af habitatområde nr. 194 nr. 194 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen, mens Karrebæk fjord er del af habitatområde nr. 148 Havet og Kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. De resterende 11 ha afvander til Åmose Å og videre til Tissø og Flasken. Åmose Å er en del af habitatområde nr. 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, mens Tissø og Flasken er en del af Habitatområde 138: Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken.

14 Udpegningen af internationale beskyttelsesområder (Natura 2000 områder) indebærer, at Danmark er forpligtiget til at sikre og genoprette en gunstig bevarings status for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen skal vurdere, om det ansøgte projekt vil påvirke Natura 2000 området væsentligt. For landbrugsarealer, der afvander til de mest sårbare Natura 2000-områder, stilles der i husdyrbrugsloven generelle krav om at begrænse nitratudvaskningen. Kommunen har derudover pligt til at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med habitatdirektivforpligtelserne. Nitratklasse 0 oplandet til Tissø Projektets udspredningsarealer, der ligger i oplandet til Åmose Å (Habitatområde 137 og 138) udgør 11 ha og ligger i Nitratklasse 0, hvilket indebærer, at der ikke (iflg. bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug 2) stilles skærpede krav udover de almindelige harmoniregler. Grunden til dette er, at det område udspredningsarealerne ligger i, har et såkaldt reduktionspotentiale mellem 75 og 100 (bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug 2 ). Det betyder, at mellem 75 og 100 % af det kvælstof, der forlader rodzonen bliver omsat og således ikke når ud i vandmiljøet. Det kan således ikke udelukkes at 25 % af den kvælstof der forlader rodzonen vil ende i Habitatområde 138, som bl.a. er udpeget på grundlag af flere naturtyper, der er følsomme overfor kvælstof f.eks. Kystlaguner og strandsøer (naturtype nr. 1150, jf. habitatdirektivet) (se bilag 3 for hele udpegningsgrundlaget). Miljøstyrelsen har til vurdering af kvælstofudvaskningen udarbejdet et vejledende notat af 24. juni 2010, hvori der opstilles en række kriterier til vurdering af, hvad der kan betragtes som en væsentlig udvaskning af kvælstof til habitatområder. Notatet er suppleret med en vejledning af 28. februar 2011 med tilhørende kortdata. Ifølge vejledningen er der ikke grundlag for at stille strengere krav til nitratudvaskningen, end husdyrbruglovens generelle beskyttelsesniveau, hvis følgende kriterier er opfyldt: Husdyrtrykket i oplandet må ikke have været stigende i perioden fra 1. januar 2007 til i dag. Nitratudvaskningen fra husdyrbrugets arealer i et opland må maksimalt udgøre 5 % af den samlede udvaskning i oplandet, dog kun 1% ved særlige eutroficerede lukkede oplande. 2 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31. marts 2009.

15 Udviklingen i dyretrykket for Jammerland bugt (Tissø) Miljøstyrelsen har opgjort dyretrykket i de enkelte oplande og det fremgår af vejledningen, hvordan husdyrbrugets udvaskning i forhold til hele oplandets udvaskning skal beregnes. Tissøoplandet er en del af oplandet til Jammerland bugt. Kommunen har vurderet, at der ikke er noget der tyder på, at udviklingen i Tissøoplandet skulle være anderledes end i hele oplandet for Jammerland Bugt. Miljøstyrelsens opgørelse af dyreenheder for Jammerland Bugt (Flasken udgør den inderste del af bugten) fremgår af nedenstående tabel. Der er tale om et relativt stort opland med mange dyreenheder, hvor usikkerheden i Miljøstyrelsens opgørelse vurderes at være lille. Sorø Kommune vurderer, at opgørelsen er retvisende i forhold til udviklingen i oplandet, og at der derfor ikke er behov for at supplere disse oplysninger. Udviklingen i dyreenheder i oplandet til Jammerland Bugt. År Antal DE (MST) DE DE DE DE DE DE DE DE Der er således sket et fald i antallet af dyreenheder i oplandet til Jammerland Bugt fra 2007 og frem til i dag. Kommunen mener derudover ikke, at der er andre væsentlige kilder til nitratudvaskning, der kan virke i kumulation med udvaskningen fra oplandets husdyrproduktion. Nitratudvaskningen fra den ansøgte produktion i forhold til den samlede udvaskning (Tissø) I forhold til at vurdere om den ekstra belastning der sker af Tissø, er væsentlig og derfor vil kræve en konsekvensvurdering for habitatområdet, har kommunen set på udviklingen i dyretrykket i oplandet, samt udregnet bidraget fra husdyrbruget i forhold til udvaskningen fra hele oplandet. Beregning af kvælstofudvaskning fra arealer i oplandet til Tissø Generel udvaskning til Tissø Opland til Tissø ha Dyrket areal i oplandet til Tissø ha Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen) % (middel 87,5%)

16 Standardudvaskning fra rodzonen 3 Udvaskningen fra dyrkede arealer (62,5*0,125*30.530) Udvaskning fra udyrkede arealer (10**0,125*11.060) Udvaskning fra hele oplandet 62,5 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Udvaskning til Tissø fra dette husdyrbrugs udspredningsarealer Reduktion som ovenfor 87,5 % Udspredningsarealer i Tissøoplandet (inkl. aftaleareal) 11 ha Maksimal udvaskning udvaskning fra planteavlsbrug 4 1,6 kg N/ha/år Samlet udvaskning til Tissø fra husdyrbrugets arealer (1,6 kg 2,2 kg N/år N/ha/år*0,125*11 ha) Dette husdyrbrugs kvælstofbidrag af samlede bidrag 0,0009 % Som det fremgår af tabellen vil udspredning af husdyrgødning på de ansøgte arealer bidrage med omtrent 0,0009 % af den samlede udvaskning til oplandet til Tissø. Nitratklasse 2 De udspredningsarealer der ligger i oplandet til Karrebæk Fjord udgør 111 ha og ligger indenfor et nitratklasse 2 område. Det betyder, at der skal være større udspredningsarealer til rådighed i forhold til antallet af dyr, eller landmanden skal gennemføre dyrkningsmetoder, der vil have en tilsvarende effekt. På de arealer der afvander til Tystrup sø og Karrebæk fjord har DMU vurderet reduktionspotentialet for kvælstof til at være %. Beregninger af kvælstofudvaskningen Ifølge beregningerne belastes de sårbare vandområder ikke med større mængder næringsstoffer end at husdyrbruglovens krav til beskyttelsesniveauer er opfyldt. Dette kan gennemføres ved at der er reduceret i det generelle harmonitryk. Der må på udbringningsarealerne makismalt tilføres husdyrgødning fra 0,94 DE/ha. Det fremgår af kortbilaget, hvilke marker der ligger i nitratklasse 2 område. Udviklingen i dyretrykket for Karrebæk Fjord Miljøstyrelsens opgørelse af dyreenheder for Karrebæk Fjord fremgår af nedenstående tabel. Oplandet til Karrebæk Fjord er endnu større end oplandet til Tissø med mange dyreenheder, hvorfor usikkerheden i 3 Standardudvaskningen er 78 kg N/ha/år for sandjorde og 47 kg N/ha/år for lerjorde. Fordelingen mellem sand- og lerjorde i oplandet til Tissø er ca. 50/50. Standardudvaskningen fra udyrkede arealer er sat til 10 kg N/ha/år. 4 Den maksimale udvaskning i denne ansøgning er beregnet til 38,5 N/ha/år (kg N/ha ved det maksimalt tilladte DE/ha). Den udvaskning, der skal vurderes er den der stammer fra husdyrbruget. Altså skal den udvaskning, der ville ske hvis der kun blev brugt kunstgødning trækkes fra. Jf. husdyrgodkendelse.dk ville udvaskningen ved kun brug af kunstgødning være 36,9 kg N/ha/år og differencen derfor 1,6 kg N/ha/år.

17 Miljøstyrelsens opgørelse også her vurderes at være lille. Sorø Kommune vurderer, at opgørelsen er retvisende i forhold til udviklingen i oplandet, og at der derfor ikke er behov for at supplere disse oplysninger. Udviklingen i dyreenheder i oplandet til Karrebæk fjord. År Antal DE (MST) DE DE DE DE DE DE DE DE I forhold til at vurdere om den ekstra belastning der sker af Karrebæk Fjord, er væsentlig og derfor vil kræve en konsekvensvurdering for habitatområdet, har kommunen set på udviklingen i dyretrykket i oplandet, samt udregnet bidraget fra husdyrbruget i forhold til udvaskningen fra hele oplandet. Beregning af kvælstofudvaskning fra arealer i oplandet til Karrebæk Fjord Generel udvaskning til Karrebæk Fjord Opland til Karrebæk Fjord Forventet Udvaskning til Karrebæk Fjord 2015, jf ha kg N/år Udvaskning til Karrebæk Fjord fra dette husdyrbrugs udspredningsarealer Reduktionspotentiale %, middel 63 % Udspredningsarealer i Karrebæk Fjordoplandet 111 ha Maksimal udvaskning udvaskning fra planteavlsbrug 6 1,6 kg N/ha/år Samlet udvaskning til Karrebæk Fjord fra husdyrbrugets arealer (111 ha*1,6 65,7 kg N/år kg N/ha/år*0,37) Dette husdyrbrugs kvælstofbidrag af samlede bidrag 0,005 % Konklusion 5 Naturstyrelsen 2011, rev. 2014: Vandplan Smalandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjalland: 6 Den maksimale udvaskning udvaskning planteavlsbrug, se fodnote 5.

18 Sorø Kommune vurderer (jf. Miljøstyrelses afskæringskriterier), at husdyrbruget efter udvidelsen ikke i kumulation med andre planer og projekter vil medføre en skadevirkning på de aktuelle Natura 2000 områder, da husdyrproduktionen er faldet i oplandene, og fordi kommunen ikke mener, at der er andre væsentlige kilder til nitratudvaskning, der kan virke i kumulation med udvaskningen fra oplandets husdyrproduktion. Både for Tissø og Karrebæk Fjord viser beregningerne at husdyrbruget efter udvidelsen vil bidrage med højst 0,005 % af den samlede udvaskning til de to kystområder. Derfor vurderer Sorø Kommune (jf. Miljøstyrelsens afskæringskriterier), at husdyrbruget efter udvidelsen ikke i sig selv har en skadevirkning på de aktuelle Natura 2000 områder. Nitrat til grundvand Størstedelen af udspredningsarealet ligger i nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) jf. seneste kortlægning. Der er endnu ikke udarbejdet indsatsplan for området. Det vurderes at der er tale om sårbare arealer mht. nitratudvaskning til grundvand, der er derfor krav om maksimal nitratudvaskning svarende til udvaskning fra plantebrug. Ifølge beregninger i husdyrgodkendelse.dk overstiger udvaskningen fra rodzone i ansøgt drift 50 mg nitrat per liter. Udvaskningen af nitrat fra rodzone overstiger også nitratudvaskningen der svarer til udvaskning fra et plantebrug. Merudvaskningen (ansøgt drift nudrift) er dog enten neutral eller negativ, som følge af nedsat dyretryk i ansøgt drift. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er dermed overholdt jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Udvaskningen i det ansøgte projekt er over 50 mg nitrat/l, som er kvalitetskravet for grundvand. Hvorvidt den samlede udvaskning i hele området er kritisk i forhold til kvalitetskravet vurderes i forbindelse med indsatsplanlægningen. Foreløbig vurderes, at det ansøgte projekt, i sig selv, ikke giver anledning til en yderligere påvirkning af grundvandets tilstand i forhold til nitrat i området, hvor udbringningsarealerne er placeret. Fosfor For at beskytte internationale naturbeskyttelsesområder mod øget fosforbelastning, er der fastlagt regler for fosforoverskuddet på udbringningsarealer, der afvander til disse. Jordbundstypen på arealerne varierer mellem lerjord (JB7) og grov sandblandet lerjord (JB5). Beregningerne i ansøgningssystemet viser, at der til udbringningsarealerne gennemsnitligt tilføres 25,1 kg P/ha/år når der tilføres de 102 DE minkgylle og 21,2 kg P/ha/år med de 116 DE svinegylle. Afgrøderne optager 25,1 kg P/ha/år. Der tilføres dermed ikke mere fosfor end der fraføres med afgrøderne. Da der er tale om en model vil tallene være behæftet med usikkerhed.

19 Når jordbundstypen på udspredningsarealet er lerjord, der er drænet eller der er tale om lavbundsarealer har Danmarks Jordbrugsforskning vurderet, at der kan være risiko for udvaskning af overskydende fosfor til de sårbare vandområder. Derfor er der fastsat regler om størrelsen af fosforoverskuddet (fosforoverskuddet er den mængde fosfor der tilføres pr. ha mere end der fraføres med afgrøderne). Hvis jordens fosfortal er over 6 kræves der fosforbalance for at opfylde kravet. Når der, som i dette tilfælde, er dele af udspredningsarealerne der er sandjord, hvor der ikke stilles krav til fosforoverskuddet, vil kravet til fosfor blive udregnet som et vægtet gennemsnit. Kravet til fosforoverskuddet er opfyldt i det ansøgte projekt, som det fremgår af nedenstående tabel fra IT-ansøgningssystemets beregning 102 DE minkgylle. Klasser vedrørende fosforophobning Antal ha Pt < 4,0 eller udrænet eller ikke afvander til Natura 2000 eller afvander til Natura 2000, der ikke er overbelastet med 0,00 ha fosfor Førsituation 6,5 kg P/ha/år Efter-situation = krav 16,9 kg P/ha/år Pt 4,0-6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor 0,00 ha 6,5 kg P/ha/år 10,5 kg P/ha/år Lavbundsjorde og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor 2,25 ha 6,5 kg P/ha/år 2,0 kg P/ha/år Pt > 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor 119,69 ha 6,5 kg P/ha/år 0,0 kg P/ha/år Krav om P-overskud overholdt: Ja Evt. yderligere reduktion nødvendig for at overholde kravet: -0,7 kg P. Maksimalt tilladt P-overskud/ha/år i gennemsnit for hele bedriften (ifølge tabel) : 0,0 kg P/ha/år. P tilført pr. ha/år i ansøgt drift: 25,1 kg P/ha/år. P-fraførsel per ha/år i ansøgt drift (arealvægtet gennemsnit): 25,1 kg P/ha/år. P-overskud/ha/år for ansøgt projekt: 0,0 kg P/ha/år. Kravet til fosforoverskuddet er opfyldt i det ansøgte projekt, som det fremgår af nedenstående tabel fra IT-ansøgningssystemets beregning 116 DE svinegylle. Førsituation = Efter-situation Klasser vedrørende fosforophobning Antal ha krav Pt < 4,0 eller udrænet eller ikke afvander til Natura 2000 eller afvander til Natura 2000, der ikke er overbelastet med fosfor 0,00 ha 6,5 kg P/ha/år 6,1 kg P/ha/år Pt 4,0-6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor 0,00 ha 6,5 kg P/ha/år 6,1 kg P/ha/år Lavbundsjorde og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor 2,25 ha 6,5 kg P/ha/år 2,0 kg P/ha/år

20 Klasser vedrørende fosforophobning Antal ha Førsituation Efter-situation = krav Pt > 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor 119,69 ha 6,5 kg P/ha/år 0,0 kg P/ha/år Krav om P-overskud overholdt: Ja Evt. yderligere reduktion nødvendig for at overholde kravet: -481,5 kg P. Maksimalt tilladt P-overskud/ha/år i gennemsnit for hele bedriften (ifølge tabel) : 0,0 kg P/ha/år. P tilført pr. ha/år i ansøgt drift: 21,2 kg P/ha/år. P-fraførsel per ha/år i ansøgt drift (arealvægtet gennemsnit): 25,1 kg P/ha/år. P-overskud/ha/år for ansøgt projekt: -3,9 kg P/ha/år. Det er kommunens vurdering, at der ikke vil ske en belastning af den følsomme del af vandoplandet med fosfor, da der ikke sker en netto tilførsel af fosfor til arealerne. Anvendelsen af udspredningsarealerne på de opstillede vilkår vil derfor ikke være i strid med bekendtgørelse om habitatdirektivet /8/. Der er stillet vilkår om, at der maksimalt må tilføres kg P pr. år på arealet. Kategori 3 natur Som det fremgår af afsnittet om arealernes beliggenhed i forhold til naturarealer og kortbilag 2 grænser flere af arealerne op til den ammoniakfølsomme skov Store Bøgeskov som går under betegnelsen kategori 3 natur. Beskyttelsen af disse områder går på, om de bliver belastet med yderligere 1 kg ammoniak som følge af driften. Udspredningsarealerne har fået husdyrgødning før. De potentielt ammoniakfølsomme naturområder, der støder op til disse arealer vil ikke blive belastet mere end de var i forvejen. Skoven ligger i Ringsted kommune, hvorfor Sorø kommune har bedt Slagelse kommune om at vurdere forholdet jf. 46 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Ringsted kommune har den 21. januar 2015 sendt høringssvar til Sorø Kommune, hvor de skriver at de vurderer at der ikke vil være problemer med afsætning af kvælstof til skoven når der i det ansøgte spredes mindre gødning end der gjorde før. Vandløb Dele af udspredningsarealerne ligger som nævnt (afsnittet om lokalisering i forhold til naturområder) i umiddelbar nærhed til vandløb (se kortbilag 2). For vandløbene er det primært organisk stof, der udgør et problem, men fosfor kan udgøre et problem på langsomtflydende strækninger med søkarakter. Beregningerne viser imidlertid, at der ikke tilføres mere fosfor med gyllen end der fraføres med afgrøderne.

21 Det er kommunes vurdering, at en almindelig udbringning af gylle efter gældende lovgivning ikke vil betyde, at der er farer for, at der sker en overfladeafstrømning til vandløb, med mindre terrænet mod vandløbet er stærkt hældene. Der er på de pågældende strækninger ikke stærk hældning på udspredningsarealerne ned mod vandløbene. 3 søer og enge For vandhullerne vil det primært være fosfor, der kan udgøre et problem. Da der ikke tilføres mere fosfor med gyllen end der fraføres med afgrøderne, er det kommunens vurdering, at vandhullerne ikke vil blive påvirket som følge af den godkendte drift af arealerne. Natur- og Miljøklagenævnet har i flere afgørelser fastslået, at der ved vurderingen af om udvidelse af et husdyrbrug kan føre til tilstandsforandringer i et nærliggende 3 område, må der tages udgangspunkt i, om det ansøgte vil medføre en merdeposition på mindre end 1 kg N/ha/år. I givet fald vil det ansøgte efter den tilgængelige viden ikke medføre, at der sker en tilstandsændring af den beskyttede naturtype, uanset hvor stor tilførsel der samlet set sker til naturområdet. Der sker ingen intensivering i udbringningspraksis på arealer, der ligger umiddelbart op til 3 beskyttet natur, og det er derfor Sorø Kommunes vurdering, at der ikke vil ske en ændring af de beskyttede naturtypers tilstand. Bilag IV-arter, primært padder I søerne er der stor sandsynlighed for at finde paddearter opført på Habitatdirektivets Bilag IV. Miljøgodkendelsen forudsætter at tilstanden i de beskyttede naturtyper ikke forringes og at der vil derfor ikke sker en beskadigelse eller ødelæggelse herunder gradvis forringelse af yngle- eller rasteområder for Bilag IVarter jf. Habitatbekendtgørelsens 11 og Naturbeskyttelseslovens 29a. Kommunen har ikke præcise registreringer af paddernes forekomst i området, men de er der med stor sandsynlighed. Udbredelse Springfrø er udbredt på Sydsjælland og specielt i områder nær løvskov. I skovrige områder med mange vandhuller eller oversvømmelser kan den optræde endog meget talrigt. Springfrø opholder sig i skov og beplantninger uden for yngletiden. Stor Vandsalamander er almindelig i det sydøstlige Danmark især i vandhuller med god vandkvalitet og uden fisk. Arten opholder sig efter yngleperioden forsat lige omkring vandhullet eller meter derfra. Spidssnudet Frø er ikke i samme grad som Springfrø knyttet til egentlige vandhuller, men foretrækker i langt højere grad oversvømmede partier i moser og på enge (fladvand). Uden for ynglesæsonen lever Spidssnudet Frø i enge, moser og udyrkede fugtige arealer. Det er en art, der kræver høj naturkvalitet på såvel yngle- som rastelokaliteter.

22 Vurdering Kommunen vurderer, at når naturarealernes tilstand ikke ændres, så er bilag IV- padderne yngle- og rasteområder sikret, og padderne vil derfor ikke blive væsentligt påvirket af miljøgodkendelsen. Bedste tilgængelige teknik (BAT) For arealgodkendelser efter husdyrbruglovens 16 skal ansøger som udgangspunkt ikke forholde sig til anvendelsen af BAT, da BAT primært behandler teknologier i forhold til husdyrbrugets anlæg. Kravet om anvendelse af bedst tilgængelig teknik (Best Available Techniques, BAT), udspringer af EU regler. Et centralt dokument i definitionen af hvad BAT er, findes i et af EU s såkaldte BREF dokumenter /10/. Vedrørende udbringning af gødning fra svin, fremgår det af det danske resumé at: Det er BAT at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødningen med afgrødernes forventede krav. Det er BAT at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning til dem. I særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det er BAT at håndtere udbringning af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene og ved at være opmærksom på, hvornår naboer er hjemme. Disse BAT krav er indført i dansk lovgivning i form af krav om gødningsplaner og gødningsregnskaber samt reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved udbringning af gylle vil der være midlertidig lugtpåvirkning i lokalområdet. Udkørsel skal derfor koncentreres til så få dage som muligt. Derudover vil det være en fordel at informere naboerne før der bringes gylle ud. Der er stillet vilkår om, at udbringning af gylle skal koncentreres over så kort tid som muligt, det vil sige nogle få uger, så lugtgenerne er så kortvarige som muligt. Det er kommunens vurdering, at med det opstillede vilkår angående lugt (vilkår nr. 12) og ved overholdelse af den generelle lovgivning, vil projektet overholde kravet til BAT. Samlet vurdering Sorø Kommune vurderer, at der med de opstillede vilkår ikke er væsentlige gener forbundet med udspredning af husdyrgødning på de arealer, der gives miljøgodkendelse til.

23 10. Litteratur m.v. 1. Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. 2. Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. 3. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v, nr. 915 af 27. juni Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. LBK nr 500 af 12/05/ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, nr. 879 af 26. juni Bekendtgørelse nr. 408 af 1/ om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bkg. om habitatdirektivet). 7. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse lovbek. nr. 951 af 3. juli 2013 (naturbeskyttelsesloven). 8. Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efterlov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr.463 af 21. maj Dansk resume af : EUROPEAN COMMISSION, 2003: Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC), Reference Document on Best Available Techniques for Intensive Rearing of Poultry and Pigs (BREF-dokument).

24 Bilag 3 Udpegningsgrundlag for Habitatområderne 137, 138, 194 og Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia ) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1355 Odder (Lutra lutra) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7210 * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 138 Åmose, Tissø, Halleby Å og flasken 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia ) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1355 Odder (Lutra lutra) 1130 Flodmundinger 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)

25 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 194 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen 014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1032 Tykskallet Malermusling (Unio crassus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia ) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1340 * Indlandssaltenge 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7210 * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn

26 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1188 Klokkefrø (Bombina bombina) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2190 Fugtige klitlavninger 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld