HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Transkript

1 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012

2

3 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG SOLVARME Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme til opvarmning og/eller produktion af varmt brugsvand. Solvarmeanlæg der anvendes til andre formål og således ikke kommer en bygning til gode, registreres ikke. Såfremt en bygning er forsynet med anlæg for opsamling af solvarme registreres følgende: Anlægsbeskrivelse Type Solfanger Varmetabskoefficient Varmerør til solfanger Effektivitet Elforbrug Solvarmebeholder Ved registreringen kan benyttes registreringsskema fra solvarme.dk Datablade og andre oplysninger kan findes på Anlægsbeskrivelse Solvarmeanlægget registreres og beskrives, så ejer kan genkende anlægget. Solvarmefangeren beskrives entydigt, fx med angivelse af størrelse og fabrikantens typebetegnelse. Registrering og beskrivelse omfatter desuden: Anlægstype Anlæg for opvarmning Anlæg for varmt brugsvand Anlæg for kombineret anvendelse til både opvarmning og brugsvand Hvad solvarmeanlægget forsyner Varmtvandsbeholder Radiatoranlæg Gulvvarmeanlæg Kombination af ovenstående Placering På bygning På terræn Solvarmeanlægget kan omfatte delafsnit med forskellige karakteristika, og skal i så fald registreres og beskrives i overensstemmelse hermed. Solfanger For hver delafsnit med solfangerpaneler registreres: 2

4 Det samlede solfangerareal Placering på bygning og i terræn Orientering efter verdenshjørner Hældning i forhold til vandret Skygger fra både højre og venstre Som datakilder til arealberegning kan benyttes: 1. Driftsvejledning fra leverandør 2. Datablad for solfanger 3. Oplysning fra fabrikanten 4. Opmåling på stedet 5. Opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold på stedet Solvarmepanelernes placering på klimaskærmen eller i terræn registreres enten samlet eller for hvert delafsnit. Desuden angives: Orientering i forhold til verdenshjørner Hældning i forhold til vandret (angives i grader) Horisontafskæring (vinklen mellem det vandrette plan og skyggende genstande foran solvarmepanelerne, målt ud fra midten af solvarmepanelet) Skygger til højre eller venstre (bestemmes på samme måde som for vinduer) Vinklerne bør angives med en præcision på +/ 5 grader Som datakilder kan benyttes: 1. Driftsvejledning fra leverandør 2. Opmåling og registrering på stedet for de enkelte solvarmepanelafsnit For registrering af skygger henvises til metoden vist i delen om Bygningsdele under Skygger. Varmetabskoefficient Solvarmeanlæggets varmetabskoefficient, udtrykt i W/m 2 *K kan for typegodkendte solvarmeanlæg findes på datablad for solfanger (lineariseret). Der angives 1. ordens og 2. ordens varmetabskoefficient. Som datakilde for andre anlæg kan benyttes: 1. Driftsvejledning fra leverandør 2. Datablad for solfanger 3. Oplysninger fra fabrikanten 4. Standardværdier 5. Egen beregning Standardværdier: 3,5 W/m² K for almindelige kollektorer med dækglas 3

5 1,8 W/m² K for evakuerede rørkollektorer 15 W/m² K for kollektorer uden dækglas Varmerør til solfanger Rørstrækninger mellem solfangeranlæg og forbrugssted som f.eks. solvarmebeholder eller varmeveksler angives. Data bestemmes på samme måde som for andre varmerør, dog tages der ikke hensyn til om solvarmerør er placeret indenfor eller udenfor opvarmede rum. Som datakilde kan benyttes: 1. Driftsvejledning fra leverandør 2. Datablad for solfanger 3. Egen opmåling på stedet Effektivitet for solvarmeanlæg Såvel solvarmeanlæggets starteffektivitet som solfangerkredsens effektivitet registreres. Som datakilde kan benyttes: 1. Driftsvejledning fra leverandør 2. Datablad for solfanger Elforbrug i solvarmeanlæg Elforbrug til pumpe(r) i solfangerkreds(e) under normal drift, samt elforbrug til eventuel automatik (i standby mode) registreres. Som datakilde kan benyttes: 1. Driftsvejledning fra leverandør 2. Datablad for solfanger/solvarmestyring 3. Aflæsning på mærkeplade Solvarmebeholder Solvarmebeholderens samlede volumen angives i liter. Som datakilde kan benyttes: 1. Driftsvejledning fra leverandør 2. Datablad for solvarmebeholder 3. Aflæsning på mærkeplade Tabeller Store solfangere Solfanger Solfanger kreds Beskrivelse Type m² Start eff 1. W/m²K 2. W/m²K Vinkelafhængighed m rør Rørtab W/mK Varmeveks eff 4

6 1.000 m² flerfamiliehus m² flerfamiliehus 500 m² institution 500 m² instutution Brugsvand 25 0,75 3, ,25 0,9 Kombi 40 0,75 3, ,25 0,9 Brugsvand 6 0,75 3, ,17 0,9 Kombi 10 0,75 3, ,17 0,9 Tab fra varmtvandsbeholdere ekskl. tilslutninger Liter vvb 30 mm PUR 50 mm PUR Isolering Ingen 30 mm 50 mm 75 mm 100 mm 50 6,1 1,2 1,0 0,9 0, ,7 1,8 1,5 1,3 1,2 110 Metro 1, ,8 2,2 1,9 1,6 1, ,0 2,6 2,3 1,9 1,7 250 sol 1, sol 2,9 5

7 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede del af bygningen skal registreres, hvis der ikke er udetemperaturkompesering, eller hvis der ikke er sommerstop på centralvarmeanlæggets cirkulation. Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, så fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger. I de bygninger hvor der er udetemperaturkompensering, kan bygningerne som udgangspunkt forventes at have automatisk sommerstop, med mindre det er oplyst at der ikke er sommerstop. Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller bedre, kan antages at ligge i opvarmet rum. Bemærk at BR77 først trådte i kraft per 1.februar I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige rørdimension. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Opmåling af rør Rørstrækningerne opdeles i hensigtsmæssige sektioner afhængig af dimensionerende temperaturer, således at beregning af varmetabet kan ske på en enkel måde. Uisolerede rør registreres særskilt. Ved bestemmelse af rørlængderne kan der benyttes følgende, forenklede metoder: Rørlængden i et 1 strenget anlæg kan sættes til 2 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængden i et 2 strenget anlæg kan sættes til 4 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af ækvivalente rørlængder, som f.eks. ventiler, flanger mm. Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til radiatorer, som samles i fordelerrør, skal ikke registreres. Forenklet metode til registrering af rørlængder for to strengs anlæg 6

8 Centralvarme: I uopvarmet kælder: 2x huslængde + ½ x husets bredde x 2 x antal stigestrengesæt (frem + retur) = 2 x (18,4+9,4) m + ½ x 8,4 x 2 x 8 m = 123 m Dimensionen er dn er 42 ved centralen og dn 25 ved stigestrenge. Gennemsnittet er dn 35. I opvarmede arealer: Afstand fra kælderloft til øverste gulv i det opvarmede areal x 2 x antal stigestrengssæt = 15 m x 2 x 8 stigestrengssæt = 240 m Gennemsnits rørdiameter er dn 20. Forenklet metode til registrering af rørlængder ved et strengs varmeanlæg 7

9 I uopvarmet kælder: (29,1 + 12,7)m x 10 x 8 = 82 meter I ord: Husets længde + ½ x husets bredde x antal stigestrenge. Gennemsnitlig rørdimension er dn 35. I opvarmede rum: Centralvarme frem: 20 m dn 20 (husets højde fra kælderloft til loftetages gulv). Centralvarme stigestrenge: 8 stk. af 20 m, gennemsnitsdimension dn 25.Varmt brugsvand: 4 x 16 m, dn 15 (2 køkkener og 2 badeværelser). De 16 meter er afstanden fra kælderetagen til afgreningspunkt fra cirkulationen. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Varmetab 8

10 Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning. Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering for tekniske installationer. Alternativt kan der benyttes anerkendte U værdi tabeller eller beregningsprogrammer. Temperaturfaktor for rørplacering Temperaturfaktoren for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum. Værdien kan derfor beregnes som. Rør placeret i det fri, eller i jord, har temperaturfaktor 1,0. Tabeller Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK mm isolering/diameter ,61 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,10 0, ,74 0,23 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0, ,87 0,26 0,22 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0, ,03 0,30 0,25 0,21 0,18 0,16 0,14 0,13 0, ,27 0,35 0,29 0,25 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,54 0,42 0,34 0,29 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,81 0,48 0,38 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0, ,25 0,59 0,46 0,39 0,31 0,26 0,23 0,21 0,12 Varmetab fra stålrør i W/m K mm isolering/ Diameter /8 0,83 0,25 3,21 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0,08 1/2 1,01 0,29 0,24 0,21 0,17 0,15 0,14 0,13 0,08 3/4 1,23 0,34 0,28 0,24 0,20 0,17 0,16 0,14 0,10 1 1,49 0,40 0,33 0,28 0,23 0,19 0,17 0,16 0,10 1 1/4 1,82 0,48 0,39 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0,14 1 1/2 2,04 0,54 0,43 0,36 0,28 0,24 0,21 0,19 0,14 2 2,47 0,64 0,51 0,42 0,33 0,28 0,24 0,22 0,16 9

11 Varmetab fra præisolerede rør i jord Stålrørdiameter Kappediameter Varmetab fremløb = 80 Varmetab returløb = 40 Gns. varmetab mm mm W/m W/m W/m K DN 20 26, ,1 4,3 0,14 DN 25 33, ,4 5,2 0,17 DN 32 42, ,5 5,3 0,17 DN 40 48, ,5 6,1 0,20 DN 50 60, ,2 3,8 0,22 DN 65 76, ,4 8,0 0,26 DN 80 88, ,0 8,3 0,27 DN , ,0 8,8 0,29 DN , ,6 10,2 0,33 DN , ,5 12,1 0,40 Tab fra ventiler, flanger og pumper Komponent Ækvivalent rørlængde, m Lille ventil 0,2 Middel ventil 0,5 Stor ventil 1,0 Stor ventil med flanger 1,5 Pumpe 2,0 Korrektion af beregningsmæssig gennemsnitstemperatur Enfamiliehuse Termostatventiler Indendørstemperatur korrektion 0 C 10

12 Ingen termostatventiler Luftvarmeanlæg +1 C +2 C Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Andre rum b faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen fra det opvarmede rum, der vender mod det uopvarmede rum Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg 11

13 VARMEFORDELINGSANLÆG CIRKULATIONSPUMPER VARME Registrering Samtlige pumper i varmefordelingssystemet beskrives og registreres, inklusive pumper på kedler. Anlægsbeskrivelse, nominel effekt Pumpens nominelle effekt, i.e. den optagne el effekt på højeste trin, registreres. Værdien kan normalt aflæses på pumpen (værdi for højeste trin anvendes). Driftstyper Cirkulationspumper registeres i følgende typer: konstant drift året rundt konstant drift i opvarmningssæsonen tidsstyret drift i opvarmningssæsonen kombi pumpe Kombipumper antages at være i konstant drift. Reduktionsfaktor, Fp Reduktionsfaktoren angiver forholdet mellem faktisk, gennemsnitlig (målt over et helt år) og nominel (se definition ovenfor) optagen effekt. Tabeller Cirkulationspumper varme typer Nr. Type W Fp 1 Pumpe før år 2000 reg. 0,8 2 Pumper reg. 0,6 3 Pumper >2005, A mærkede 85 0,4 4 Pumper >2005, A mærkede 185 0,4 5 Pumper >2005, A mærkede 400 0,4 6 Pumper >2005, A mærkede 435 0,4 7 Pumper >2005, A mærkede 450 0,4 8 Pumper >2005, A mærkede 800 0,4 9 Pumper >2005, A mærkede 900 0,4 Cirkulationspumper, reduktionsfaktor Nr. Type Fp 1 Flertrinspumper med manuel indstilling og drifttrin 0,8 2 Automatisk trinstyrede pumper 0,6 3 Automatisk styrede/elektronisk styrede pumper 0,4 12

14 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Graddage uafhængigt forbrug Den gennemsnitlige temperatur indendørs antages altid at være 17 C. Et døgn, hvor udetemperaturen i gennemsnit er 7 C, svarer altså til 10 graddage. Det graddage uafhængige forbrug (GUF) kaldes også basisforbruget og består af følgende: Varmtvandsforbrug Varmetab fra cirkulationsledninger for varmt brugsvand Varmetab fra rørinstallationer Komfortgulvvarme i badeværelser og lignende Tomgangstab fra kedler og varmtvandsbeholdere Tomgangstab fra tilslutningsanlæg til fjernvarme Opvarmning af åben ekspansionsbeholder, fx på loft Som det fremgår, består GUF af forbrug, som må forventes at være nogenlunde det samme, uanset om det er varmt eller koldt udendørs. Det antages at GUF per dag svarer til det daglige energiforbrug målt i en periode udenfor varmesæsonen. I Danmark regnes varmesæsonen normalt fra 15. september til 15. maj. GUF reg. år = 365 x Registreret forbrug (udenfor varmesæsonen)/ Antal dage i registreringsperioden (udenfor varmesæsonen). GUF% = GUF reg. år /( GUF reg. år + GAF reg. år )*100 Eksempel: Måleraflæsninger Varmt vand Fjernvarme dato m³ MWh m³ dec ,5 36,2 763,9 jan ,3 54,2 1101,7 feb ,0 74,4 1474,5 mar ,1 92,5 1815,2 apr ,0 101,7 2020,3 maj ,6 109,1 2194,8 jun ,2 114,7 2331,4 jul Ferie aug ,0 124,5 2596,5 sep ,3 130,3 2747,0 okt ,9 139,2 2945,3 nov ,3 154,2 3254,1 dec ,5 178,1 3694,5 Det graddage afhængige forbrug GAF Det graddageafhængige forbrug (GAF) er energiforbrug til rumopvarmning. Jo koldere det er udendørs, desto større er GAF. Men GAF er naturligvis også alt hvad der ikke er GUF. Derfor kan GAF for et helt registreringsår udregnes således: 13

15 GAF reg. år = (Totalforbrug i registreringsåret) GUF reg. år Når en bygnings årsforbrug er registreret, kan man beregne, hvor stort forbruget ville have været i et klimamæssigt normal år. Dette tal kaldes det klimakorrigerede forbrug og beregnes således: Klimakorrigeret forbrug = GUF reg. år + (GAF reg. år x GD normal /GD reg.år ) hvor GD normal er antallet af graddage i et klimamæssigt normal år GD reg. år er antallet af graddage i registreringsåret GUF reg. år står for graddage uafhængigt forbrug i et helt registreringsår GAFår står for graddage afhængigt forbrug i registreringsåret Eksempel: Måleraflæsninger Varmt vand Fjernvarme dato m³ MWh m³ Dec ,5 36,2 763,9 Jan ,3 54,2 1101,7 Feb ,0 74,4 1474,5 Mar ,1 92,5 1815,2 Apr ,0 101,7 2020,3 Maj ,6 109,1 2194,8 Jun ,2 114,7 2331,4 Jul Ferie Aug ,0 124,5 2596,5 Sep ,3 130,3 2747,0 Okt ,9 139,2 2945,3 Nov ,3 154,2 3254,1 Dec ,5 178,1 3694,5 Klimakorrigeret forbrug = 61,2 MWh + ((3946,5 3606,5) x 3263/2880)MWh = 132,4 MWh Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for at energiforbrug til varmt vand kan indgå ved beregning af bygningens samlede forbrug at potentiale for energibesparelser vedrørende varmt vand kan kortlægges og beregnes korrekt Anlægget skal registreres entydigt. Hvis varmtvandsanlægget hverken har cirkulation eller eltracing, bør bygningsejer oplyses om, at ventetid på 45 grader varmt brugsvand maksimalt bør være 10 sekunder i henhold til DS 439. Der gøres opmærksom på at Bygningsreglementet og DS 439 Vandnormen ikke tillader reduceret drift af cirkulationsledninger, samt at regulativer vedrørende bakterievækst og slimdannelser ved større beholderanlæg skal overholdes. Registreringen af anlæg til produktion, opbevaring og fordeling af varmt brugsvand omfatter: 14

16 Varmtvandsforbrug Varmt brugsvandstemperatur Varmtvandsbeholder Varmetab fra tilslutningsrør Ladepumpekreds Cirkulationspumpe til varmt brugsvand Individuelle vandvarmere Varme brugsvandrør Forbrug af varmt vand Der skal findes relevante måleraflæsninger, for at denne type energimærkning kan benyttes. Forbruget opgives i liter/m² år, d.v.s. målt årsforbrug i m 3, ganget med og divideret med opvarmet etageareal i m². Det målte årsforbrug fremgår af driftjournalerne, Varmt vand forbruget omsættes til energienheder således: Forbrug i kwh = Forbrug i m 3 * (t bv t bk )* 1,163 t bv = varmtvands temperaturen t bk = koldt vandstemperaturen Eksempel: Varmtvandsbeholder Måleraflæsninger Primær Sekundær Varmt C BV C vand Koldt vand Fjernvarme dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dato Retur frem cirk m³ m³ MWh m³ Ferie ,0 48,0 3606,5 836,8 36,2 763,9 58,0 48,0 3636,3 911,2 54,2 1101,7 58,0 48,0 3669,0 990,9 74,4 1474,5 62,0 48,0 3705,1 1082,0 92,5 1815,2 56,0 48,0 3735,0 1160,1 101,7 2020,3 56,0 48,0 3767,6 1244,9 109,1 2194,8 57,0 48,0 3795,2 1321,4 114,7 2331,4 57,0 48,0 3828,0 1491,3 124,5 2596,5 57,0 48,0 3839,3 1583,9 130,3 2747,0 58,0 48,0 3868,9 1672,4 139,2 2945,3 58,0 48,0 3904,3 1759,7 154,2 3254,1 15

17 dec ,0 48,0 3946,5 1863,9 178,1 3694,5 Sum 57,5 340,0 1027,1 141,9 2930,6 Varmtvandsforbruget i energienheder: 340 m 3 * (57,5 10) grader * 1,163 = kwh = 18,8 MWh Varmtvandsbeholder Centrale varmtvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere registreres på samme måde. Følgende data er relevante: Beholdervolumen i liter Type og isoleringstykkelse samt isoleringens tilstand Placering i bygningen Evt. årligt forbrug af varmt vand Der skelnes mellem følgende fire typer: Præisoleret beholder Traditionelt isoleret varmtvandsbeholder Varmeveksler og beholder (system med ladekreds) Gennemstrømningsveksler (uden beholder) Beholdervolumen Hvis volumen ikke fremgår af mærkeplade på beholderen, kan de ydre mål registreres og benyttes til at estimere det indvendige volumen. Gennemstrømningsvandvarmere registreres som beholdere med et volumen på 0 liter. Hvis en varmtvandsbeholder virker som buffer i solvarmesystem eller lignende, skal bufferdelen inkluderes i det registrerede volumen. Fremløbstemperatur fra centralvarme/fjernvarme Den nødvendige fremløbstemperatur kan fastsættes til 65 C. El opvarmning af varmtvandsbeholder Det registreres, om varmtvandsbeholderen er elopvarmet og om denne funktion benyttes konstant eller periodevis. Solvarmebeholder Til brug for anlægsbeskrivelsen registreres det om varmtvandsbeholderen indgår i et solvarme og/eller varmepumpe system. 16

18 Det bør desuden vurderes, om varmtvandsbeholderen kan benyttes ved nyetablering af et sådant system. På solvarme.dk findes data til beregning af energiforbrug for de fleste varmtvandsbeholdere som kan benyttes med solvarme. Varmetab fra varmtvandsbeholdere Beholderens isolering registreres. Varmetab fra typiske varmtvandsbeholdere fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Varmetab fra tilslutningsrør Hvis varmtvandsbeholderen opvarmes med el, beregnes der ikke varmetab fra tilslutningsrørene uden for opvarmningssæsonen. Rørstrækningen til varmtvandsbeholderen registreres. Registreringen omfatter følgende punkter: Rørlængde Gennemsnitlig dimension Antal ventiler, målere og andre komponenter som giver øget varmetab Gennemsnitlig isoleringsstand Rørlængderne kan opgøres samlet for frem og returløb. I så fald benyttes middelværdien for fremløbs og returtemperatur ved varmetabsberegningen. Varmetab fra tilslutningsrør fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Tabellerne angiver også hvordan uisolerede komponenter kan omregnes til meter rør, således at varmetabsberegningen forenkles. Betegnelserne lille, middel og stor, som benyttes i bilaget, henviser til komponenternes overflade areal og ikke deres dimensioner i øvrigt. Ladekredspumpe Eventuelle ladekredspumper og deres styringer registreres. Pumpens nominelle effekt kan findes på mærkepladen eller i databladet. Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe eller hvis ladning sker med en kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for den optagne effekt. Det registreres, om ladekredspumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for brugsvandsopvarmning. Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere registreres. Såfremt ikke andet kan oplyses, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen. Hvis andet ikke er angivet kan det antages at ladeeffekten er lige så stor som kedeleffekten. Ladekredsanlæg benyttes typisk i bygninger med høj spidsbelastning på det varme brugsvand. Vandet forvarmes vand i en buffertank før varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er opbygget på denne måde. Cirkulationspumpe til varmt brugsvand Hvis bygningen har cirkulationspumpe(r) til varmt brugsvand registreres det, så ejer kan genkende anlægget. Pumpeeffekt(er) og driftstid(er) angives. Husk at cirkulationspumper for større anlæg skal være i konstant drift for at hindre 17

19 bakterievækst og slimdannelser. El tracing til varmt brugsvand Hvis der ikke er cirkulation på det varme brugsvand, registreres det, om de varme brugsvandsrør er forsynet med el tracing. Effekten på el tracingen registreres. Tabeller Tab fra varmtvandsbeholdere ekskl. tilslutninger Liter vvb 30 mm PUR 50 mm PUR Isolering Ingen 30 mm 50 mm 75 mm 100 mm ,5 3 2,5 2, ,4 4,7 4 3,3 2, ,3 6 5,1 4,1 3, ,1 7,1 6,1 4,9 4, ,3 9 7,7 6,2 5, ,6 10,8 9,2 7,3 6, , ,2 8,1 7, ,6 13,5 11,5 9,1 7, ,6 17,5 14,7 11,4 9, ,8 28,7 24,2 18,9 16,2 18

20 VARMT OG KOLDT VAND PUMPER VARMT VAND Ladekredspumper Ladekredspumper og deres styringer registreres. Ladekredsanlæg benyttes typisk i bygninger med høj spidsbelastning på det varme brugsvand. Vandet forvarmes vand i en buffertank før varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er opbygget på denne måde. Effekt, W Pumpens nominelle effekt kan findes på mærkepladen eller i databladet. Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe eller hvis ladning sker med en kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for den optagne effekt. Ladekredsstyring Det registreres om ladekredspumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for brugsvandsopvarmning. Ladeeffekt, kw Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere registreres. Hvis denne effekt ikke er oplyst, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen. Hvis andet ikke er angivet kan det antages at ladeeffekten er lige så stor som kedeleffekten. Cirkulationspumper Hvis bygningen har cirkulationspumpe(r) til varmt brugsvand registreres det, så ejer kan genkende anlægget. Pumpeeffekt(er) angives. Drifttid sættes til 1 = 100%. Der kan ikke beregnes varmetab i Be10 fra varmtvandsrør, hvis der ikke er en cirkulationspumpe. 19

21 EL SOLCELLER Registrering Formålet med at registrere solceller er at beregne hvor stor en andel af elforbruget til bygningsdrift, apparater og belysning der dækkes af solcellerne. Solcelleanlæg der anvendes til andre formål og således ikke kommer bygningen til gode, skal ikke registreres. Hvis en bygning har monteret solceller registreres følgende: Anlægsregistrering Solcelleanlægget Peak Power Systemvirkningsgrad Tabel Solcelleanlæg for større bygninger kan benyttes hvis der ikke foreligger andre data for anlægget. Hvis der er flere solcelleanlæg med forskellige data, kan der oprettes flere solcelleskemaer i energiberegningsprogrammerne. Panelareal Solcelleanlæggets panelareal målt i m 2, er det samlede areal inklusiv eventuelle ikke aktive arealdele, som ikke er dækket af solceller, f.eks. rammer og sprosser. For solcelleanlæg med flere afsnit beregnes panelarealet for hvert afsnit. Som datakilde kan benyttes: 1. Driftsvejledning fra leverandør 2. Opmåling på stedet 3. Oplysninger fra fabrikanten 4. Opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold Anlægsbeskrivelse Solcelleanlægget registreres éntydigt, så ejer kan genkende anlægget. Registreringen omfatter: Type solcelleanlæg Solcelletypen kan findes i leverandørens driftsvejledning eller ved kontakt til fabrikanten Hvad solcelleanlægget forsyner Solcelleanlægget kan fungere som stand alone anlæg eller med nettilslutning via en vekselretter Placering på bygning Solcelleanlægget kan beskrives ved opdeling i flere delafsnit, afhængigt af hvordan det samlede anlæg er placeret på bygningen, eksempelvis fordelt på lodret facade og skrånende tag. Placering på klimaskærm Solcelleanlæggets placering på klimaskærmen beskrives for hvert afsnit. 20

22 Placeringen angives ved: Orientering i forhold til verdenshjørner Hældning i forhold til vandret (angives i grader) Horisontafskæring (vinklen mellem det vandrette plan og skyggende genstande foran solvarmepanelerne, målt ud fra midten af solvarmepanelet) Skygger til højre eller venstre (bestemmes på samme måde som for vinduer) Vinklerne bør angives med en præcision på +/ 5 grader Som datakilde kan benyttes: 1. Driftsvejledning fra leverandør 2. Opmåling og registrering på stedet for de enkelte solcelleafsnit Peak Power Peak Power, der måles i kw/m 2, angiver solcellepanelernes maksimale ydelse ved en solindstråling på 1000 W/m 2 vinkelret på panelerne. Peak Power angives i forhold til panelarealet og ikke i forhold til det aktive solcelleareal. Som datakilde kan benyttes: 1. Driftsvejledning fra leverandør 2. Oplysninger fra fabrikanten 3. Bilag Solcelleanlæg for større bygninger Systemvirkningsgrad Systemvirkningsgraden for det samlede solcelleanlæg, inklusive omformere og andet hjælpeudstyr, angives. Som datakilde kan benyttes: 1. Driftsvejledning fra leverandør 2. Beregning ud fra virkningsgraden på de enkelte delkomponenter 3. Bilag Solcelleanlæg for større bygninger 4. Standardværdi på 0,75 21

23 Fakta Solcelleanlæg kw/m² Nyt solcelleanlæg 20 0,1 0,75 Nyt solcelleanlæg (max for enfamiliehuse) 60 0,1 0,75 Rp er systemvirkningsgraden for det samlede solcelleanlæg inklusiv omformer og andet hjælpeudstyr. Hvis værdien ikke kendes kan der normalt anvendes en virkningsgrad på 0,75. Rp varierer fra 0,65 0,85, de fleste nye veldimensionerede anlæg ligger i intervallet 0,75 0,8. Nye anlæg er bedre end gamle pga den teknologiske udvikling af invertere. Specifik ydelse for de mest almindelige solcelletyper Type kw/m² Amoft silicium 0,06 Polykrystallinsk silicium 0,12 Monokrystallinsk silicium 0,15 22

24 polykrystallinsk celle monokrystalinsk celle Tabeller Elproduktion (kwh/m²/år) Areal (m²/kw) Mono krystallinsk silicium Poly krystallinsk silicium Amorft silicium Amorft Sl / mikro krystallinsk silicium Cl(G)S CdTe Hældning fra vandret Afvigelse fra syd % 93% 92% 87% 84% 30 99% 97% 95% 86% 81% % 97% 93% 83% 76% 60 95% 92% 88% 77% 70% 75 85% 83% 79% 69% 66% 90 72% 70% 67% 59% 53% 23

25 Kilde: Videncenter for energibesparelser i bygninger 24