Værdiansættelse af Vestas A/S

Transkript

1 HA 6. semester Forfatter: Josefine K. Nielsen Vejleder: Jan Bartholdy Værdiansættelse af Vestas A/S Handelshøjskolen i Århus 2011

2 Abstract The purpose of this thesis is to analyze Vestas Wind Systems A/S in order to determine the value per share. The outcome of a strategic analysis combined with accounts analysis is used to frame the assumptions behind the future value drivers. The estimates of the future value drivers are used in proforma budgets in view to determining the free cash flow for the chosen budget period. By using the discounted cash flow method the free cash flows are discounted by the average weighted cost of capital (WACC). The budget period has been set to 10 years, accounting for a short period of competitive advantages and an expectation of a medium growth in the windmill industry. With an assumption of a greater risk by investing in Vestas compared with a market portfolio and a future structure of capital with 85 % net capital and 15 % debt, the WACC is estimated to 9,93 %. Vestas is market leader in the windmill industry but has recent years lost a lot of its market share owing to increased competition. Especially the Chinese windmill manufactures has begun to play a larger role in the industry. Due to the increased the intensity of competition Vestas market share has dropped from 28 per cent in 2006 to 14,80 per cent in The windmill industry is an industry with a huge growth potential but with high uncertainty because of its dependents on legislation in the area. A lack of specific legislation in the US and in developing countries makes it difficult to estimate the future growth. In spite of several challenges in the industry, Vestas is expected to have a positive growth in the future. This thesis has estimated the value of Vestas to a price of DKK 344 per share. Compared with the stock price, on the valuation date (15 th march 2011), of DKK 193,4 per share, the investors in the market undervalued the Vestas-stock. The undervaluation is difficult to explain owing to a lot of different explanations. One explanation, of the undervaluation is the possibility of investors acting from a short-term view. It has to be noticed that the result is estimated on assumptions based on subjective expectations. Therefore investors should take this into account when evaluating the performance of Vestas. A sensitivity analysis carried out by Crystal Ball combined with a sensitivity analysis of the average weighted cost of capital shows that the investors has acted from a pessimistically view of the future growth in the windmill industry and the future growth of Vestas.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE KILDEKRITIK VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE FINANSIELLE VÆRDIDRIVERE STRATEGISK ANALYSE EKSTERNE ANALYSER PESTEL-ANALYSE BRANCHEANALYSE AFSLUTNING PÅ EKSTERNE ANALYSER INTERNE ANALYSER RISIKO RESSOURCER KERNEKOMPETENCER VISION MISSION 22

4 4.3.6 STRATEGISKE MÅL HORISONTAL INTEGRATION SWOT REGNSKABSANALYSE RENTABILITETSANALYSE VÆKSTANALYSE BUDGET BUDGETFORUDSÆTNINGER VÆRDIANSÆTTELSE SCENARIEANALYSE FØLSOMHEDSANALYSE AF WACC KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT 57

5 1.1 Indledning Vestas Wind Systems A/S er verdens største vindmølleproducent, og er på flere områder førende inden for udvikling af vindmøller. På trods af det har Vestas-aktien ligget på et lavt niveau, efter den begyndte sit fald i Således er aktien faldet fra en kurs på 692 i 2008, til en kurs på lidt under 200 i Denne udvikling gør det interessant at se på, hvad Vestas værdi er ud fra en langsigtet vurdering. Samtidig er analytikerne uenige om Vestas værdi, og der er derfor stor forskel på deres anbefalinger. Således var der 16 analytikere der d. 15. februar 2011 anbefalede køb, 10 der anbefalede hold, og 14 der anbefalede sælg (jppro.jp.dk, 2011). Dette indikerer, at der er stor forskel på analytikernes forventninger til Vestas fremtid. Vindmøllebranchen er en branche med store vækstmuligheder, og der burde derfor være stor optimisme omkring Vestas aktiekurs. En stor usikkerhed omkring den generelle udvikling i branchen kombineret med en usikkerhed om, hvor stor en andel af væksten Vestas vil få, har haft en negativ effekt på aktiekursen. Samtidig har Vestas ikke betalt udbytte til sine ejere siden 2005, hvilket har gjort aktien sårbar overfor spekulation i kursfald og stigninger, da dette er den eneste måde investorerne kan opnå afkast på. Det kan få kursen til at falde, fordi flere investorer sælger ud, når kursen når et tilpas højt niveau. Spørgsmålet er om aktionærerne handler ud fra realistiske forventninger til Vestas fremtidige værdi, eller om aktiekursen lider under interne forhold i Vestas. 1.2 Problemformulering Formålet med denne opgave er at udarbejde en strategisk- og regnskabsmæssig analyse med henblik på at værdiansætte Vestas A/S. Dette vil give mulighed for at vurdere, om markedet har over/undervurderer aktien. Formålet kan beskrives igennem følgende hovedspørgsmål: Hvad er værdien af Vestas A/S, og er denne over- eller undervurderet af markedet? For at besvare hovedspørgsmålet vil der blive udført en strategisk analyse hvor de ikke-finansielle værdidrivere, som vurderes at have størst indflydelse på Vestas, vil blive analyseret. Herefter vil der blive udført en rentabilitetsanalyse og vækstanalyse ud fra reformulerede opgørelser fra Vestas årsregnskaber 5 år tilbage ( ). De to overordnede analyser vil anvendes i forbindelse med udformning af proforma opgørelser. Sidst i opgaven vil den valgte værdiansættelsesmetode blive brugt til at estimere den endelige værdi for Vestas, og det vil efterfølgende konkluderes, om aktien Side 1 af 57

6 er over- eller undervurderet af markedet. Resultatets usikkerhed vil analyseres igennem en scenarieanalyse. 1.3 Afgrænsning En strategisk analyse kan omfatte mange analyser, hvoraf ikke alle er relevante i sammenhæng med Vestas og vindmølleindustrien. Opgaven vil bestå af eksterne og interne strategiske analyser, som vurderes at være mest relevant for udformning af fremtidige opgørelser med henblik på at estimere den mest korrekte værdi for Vestas. Derudover vil den strategiske analyse udelukkende være baseret på offentlige tilgængelige informationer og materiale, da en ekstern analytiker ikke har adgang til interne informationer om Vestas. Dermed bliver værdien pr. aktie estimeres ud fra information, som er tilgængelig for investorerne. Da opgavens formål er at vurdere, om Vestasaktien eventuelt var over- eller undervurderet d. 15. marts 2011, anses brugen af offentligt tilgængeligt materiale ikke som et problem. I opgaven vil Vestas produktportefølje af vindmøller inkl. offshorevindmøller og service, blive anset som et samlet forretningsområde. Den strategiske analyse er udarbejdet efter relevante forhold, som er hændt inden for d. 15. marts Der vil derfor ikke blive taget hensyn til forhold efter denne dato, som kan have indflydelse på Vestas værdi. Værdiansættelsen vil derfor være et udtryk for prisen pr. aktie på denne dato. Lukkekursen for Vestas-aktien d. 15. marts var 194,3. Da opgavens formål er at udarbejde en værdiansættelse, vil der ikke være fokus på teorien bag de anvende teorier indenfor den strategiske analyse. Teorien bag værdiansættelsesmetoderne vil kort berøres i metodeafsnittet som argument for valg af den mest optimale metode. 1.4 Metode Der eksisterer flere anerkendte metoder inden for værdiansættelse. Som en del af værdiansættelsen er det derfor relevant at udvælge den metode, som er mest passende i forhold til den anvendte case, Vestas. Det vurderes, at Dividende modellen ikke er hensigtsmæssig at bruge i denne opgave, da der ikke er nogen sammenhæng mellem det udbytte Vestas udbetaler til sine ejere og virksomhedens indtjening. Dette ses tydeligt ved, at der ikke er udbetalt udbytte siden 2005, mens Side 2 af 57

7 indtjening er steget i denne periode. Ved brug af denne metode vil virksomhedens sande værdi ikke kunne findes pga. det manglende udbytte. Det vurderes yderligere, at Risidualindkomst metoden heller ikke er hensigtsmæssig at anvende, da den kan blive påvirket af den ændring i regnskabspraksis, der er sket i Derfor vil der i opgaven blive brugt en cash flow model, hvor værdien alene ansættes efter forventninger til værdiskabelsen fra Vestas driftsaktivitet fra virksomhedens pengestrømme. FSR (1994) anbefaler, at der ikke foretages en værdiansættelse uden brug af denne metode. Den indirekte metode vil anvendes, da denne er mere hensigtsmæssig at anvende i virksomheder med kapitalstruktur ændringer. I de analyserede år er der sket en betydelig ændring i 2010, hvilket giver en forventning om, at det også kan ske en ændring i fremtiden. Vestas aflægger regnskaber efter IFRS, og har løbende indført ændringer i praksis. I regnskabsårene vurderes det, at ændringerne har haft så lille påvirkning, at der ikke vil blive taget højde for det i reformulering af de pågældende regnskabsopgørelser. I 2010 ændrede Vestas regnskabspraksis efter 3. kvartal. Det har bl.a. betydet, at virksomheden indtægtsfører størstedelen af omsætningen, når hele ordren er færdigproduceret og overgået til kunden. Før ændringen var det kun supply-only, som blev indtægtsført på denne måde, men som konsekvens af ændringen vil supply-and-installation også blive indtægtsført efter denne metode. Årsrapporten indeholder ikke sammenligningstal for 4. kvartal i 2010 efter den gamle praksis. Det har den konsekvens, at man som ekstern analytiker ikke har mulighed for at aflæse den reelle udvikling i Vestas regnskab for 4. kvartal. Ændringerne kan findes både i resultatopgørelsen og balanceopgørelsen. I resultatopgørelsen er der sket en periodeforskydning af omsætningen samt en ændring i produktionsomkostninger som følge af ændring i indregningstidspunkt af ordrer og garantihensættelser. Derudover er der sket en ændring i selskabsskatten grundet ændring i den udskudte skat. Periodeforskydningen i omsætningen betyder, at den reelle udvikling i omsætningen for 2010 ikke kan findes. Det skyldes, at ændringen i omsætningen er et resultatet af en trækning af omsætningen fra det forrige år over i det pågældende år, samt en trækning af omsætning fra det pågældende år over i det næste regnskabsår. Det er derfor ikke muligt at spore, hvor meget af 2010 omsætningen ud fra den gamle praksis, der vil blive trukket over i 2011, da disse tal ikke er offentliggjort. Som løsning er der sket en korrektion af resultatopgørelsen ud fra de samme reguleringer, som blev anvendt i 2009, da det vurderes, at de er mest retvisende. Yderligere skal der tages højde for ændring i allokering af Side 3 af 57

8 omkostninger i resultatopgørelsen, således at salgs- og distributionsomkostninger er blevet lavere med administrative omkostninger er blevet højere. Ændringen i regnskabspraksis berører også enkelte poster i balanceopgørelsen. Her eksisterer samme problem som ved korrektion af tal i resultatopgørelsen, da ændringen i indregningstidspunkt også ligger bag reguleringerne her. Ved beregning af totalindkomst i egenkapitalopgørelsen er det rapporterede resultat blevet beregnet ud fra 2010 regnskabet korrigeret ud fra ændringerne i Den nye totalindkomst giver en ændring i egenkapitalen ultimo fra den nye praksis til den gamle. Dette tages der højde for ved at allokere beløbet til entreprisekontrakter under aktiver (avance på entreprisekontrakter). Derudover er reguleringer af de aktuelle poster i balancen, som er berørt af ændringen, baseret på de reguleringer, som er sket de 3 første kvartaler af 2010 samt ud fra udviklingen fra 2009 til 2010 ud fra den nye praksis. Der vil blive taget højde for, at de reformulerede opgørelser for 2010 til dels er baseret på estimater, som har en bias i forhold til de rigtige opgørelser, som ikke er offentliggjort. Estimaterne kan findes i bilag 1. Opgavestrukturen er illustreret i nedenstående figur: Side 4 af 57

9 Opgaven er opbygget med henblik på at finde værdien pr. Vestas-aktie. Budgetforudsætningerne er dannet ud fra en strategisk analyse af eksterne og interne forhold samt en regnskabsanalyse. Forudsætningerne bruges i udformning af pro forma opgørelser, som bestemmer det frie cash flow i budgetperioden. Værdien af Vestas findes igennem den diskonterede cash flow model, hvorefter der udføres en følsomhedsanalyse af den estimerede værdi. 1.5 Kildekritik I forbindelse med brug af Vestas Årsrapporter er der så vidt som muligt forsøgt at finde kilder til bekræftelse af oplysninger. Hvor dette ikke har været muligt, er der taget højde for, at materiale fra Vestas er offentliggjort med henblik på at fremme salget. Der er gjort brug af sekundært data, som er tilgængeligt for investorer, så disse vil være tilsvarende de oplysninger, som investorerne baserer deres investeringsbeslutninger ud fra. Opgaven er som udgangspunkt opbygget efter Sørensen (2011) suppleret med anden relevant litteratur og videnskabelige artikler. Sørensen (2011) er især opbygget med henblik på værdiansættelse ved brug af Risidualindkomst metoden, og der har derfor været et behov for inddragelse af anden litteratur, hvor den Diskonterede Cash Flow metode er i fokus. 2.1 Virksomhedsbeskrivelse Vestas blev grundlagt i den danske by Lem i 1898 af H.S. Hansen. Virksomheden bestod på daværende tidspunkt af flere forretningsområder, og leverede først i 1979 sin første vindmølle. I 1986 blev de andre forretningsområder solgt fra, hvorefter Vestas udelukkende bestod af produktion af vindmøller. Vestas har herefter udviklet sig fra at være en lokal virksomhed med 60 medarbejdere i 1987 til markedsleder på det globale marked med medarbejdere ultimo i I dag består Vestas af moderselskabet Vestas Wind Systems A/S samt flere datterselskaber, som er spredt rundt på de markeder, hvor virksomheden gør forretninger. Selskaberne ligger bl.a. i Europa, Amerika og Kina. I 2005 overtog Ditlev Engel posten som CEO i Vestas. Her udarbejdede han strategien The Will to Win, som i 2007 blev ændret til No. 1 in Modern Energy. Ditlev Engel har flere gange været nødsaget til at nedjustere mål om virksomheden fremtid, men offentliggjorde alligevel i 2009 et aggressivt mål om at opnå en EBIT-margin på 15 % samt en omsætning på EUR 15 mia. inden Side 5 af 57

10 Virksomheden blev børsintroduceret i 1998 med en kurs på 27 (270 med en pålydende værdi på 10). I 2004 fusionerede Vestas med den danske vindmølleproducent NEG Micon, dette havde dog ikke nogen positiv indvirkning på aktiekursen. Historisk set har aktiekursen udviklet sig positivt med en stigning fra en kurs på 27 i 1998 til 194,3 d. 15. marts Aktien nåede sit højdepunkt historisk set i august 2008, hvor aktien blev handlet til en kurs på 692. I 2010 blev Vestas-aktien den mest handlede aktie på NASDAQ OMX. 3.1 Finansielle værdidrivere Opgaven vil tage udgangspunkt i de finansielle værdidrivere som er med til at skabe værdi for aktionærerne og dermed er relevante i en værdiansættelse (Sørensen, 2011; Rappaport, 1986). De finansielle værdidrivere er følgende: - Konkurrencefordelsperioden - Salgets vækstrate - Overskudsgrad fra salg før skat - Effektiv skatteprocent - Kerne netto driftsaktiver - Kapitalomkostninger Efter den strategiske analyse vil det blive vurderet, hvilke ikke-finansielle værdidrivere, der har størst indflydelse på de finansielle værdidrivere. Samtidig vil sammenhængen mellem de finansielle værdidrivere og de ikke-finansielle værdidrivere blive belyst med henblik på at kunne udarbejde de fremtidige budgetter. 4.1 Strategisk analyse I en stabil branche hvor fremtiden ser ud som fortiden, kan et fremtidigt budget sættes op udelukkende på baggrund af historiske tal. Sådanne brancher findes stort set ikke i dag, hvor fremtiden afhænger af mange faktorer, både faktorer som virksomheden ikke har indflydelse på, og faktorer som virksomheden selv kan påvirke. Derfor kan et fremtidigt budget ikke udelukkende baseres på historiske tal og den udvikling, som har været i fortiden. Det er nødvendigt at analysere de faktorer, både eksternt og internt, som kan påvirke virksomhedens værdi i fremtiden. Når de fremtidige budgetter for Vestas stilles skal der derfor både inddrages den historiske udvikling i de finansielle værdidrivere og de ikke-finansielle værdidrivere, som kan påvirke virksomheden både positivt og negativt. Side 6 af 57

11 4. 2 Eksterne analyser De eksterne analyser identificerer de eksterne forhold, som er uden for Vestas indflydelse, men som påvirker Vestas fremtidige værdi PESTEL-analyse En PESTEL (politik, økonomi, sociale forhold, teknologi, miljø og lovgivning) er en del af den eksterne analyse, som udføres for at identificere de samfundsmæssige forhold, der har indflydelse på Vestas finansielle værdidrivere samt virksomhedens fremtidige strategiske beslutninger. I analysen analyseres de forhold, der har størst indflydelse på Vestas. Politik og lovgivning: Vindmøllebranchen er meget afhængige af det politiske fokus på bæredygtighed gennem vedvarende energi. Usikkerhed omkring fremtidige mål og manglende aftaler er med til at ligge en dæmper på investeringer i vindenergi. Der vil i dette afsnit være en analyse af politikken og lovgivningen på de markeder, som på nuværende tidspunkt har størst betydning for Vestas; Europa, USA og Kina. Kyoto er den første internationale klimaaftale, som forpligter lande til at reducere udslippet af CO 2 (videnomenergi.dk). Den er dog ikke særlig omfattende, da der ikke blev sat mål for reduktion i udviklingslandene som bl.a. Kina hører blandt. Danmark har igennem aftalen forpligtet sig til at reducere sit CO 2 udslip med 21 % i forhold til niveauet for 1990 inden aftalen udløber i USA, som er et af de største markeder for vedvarende energi, har ikke forpligtet sig til aftalen, og har den dag i dag stadigvæk ikke et mål for reduktion af CO 2. EU ligger i spidsen indenfor mål vedrørende bæredygtighed, og har fastlagt et mål om, at medlemslandene inden 2020 skal reducere CO 2 udslippet med 20 % i forhold til niveauet for 1990, samt at 20 % af EU s samlede energiforbrug skal bestå af vedvarende energi. Ved COP15 i København og COP16 i Mexico har man forsøgt at opnå en ny International aftale, som også indbefatter USA og udviklingslandene. Det er dog kun lykkedes at komme til enighed om forpligtelser, som ikke er juridisk bindende. I sommeren 2010 blev der afholdt topmøde mellem G8 landene. Her var hovedemnet økonomi, og der kom således ikke nogle mål for vedvarende energi udover de forpligtelser, som medlemslandene forpligtede sig ved, ved klimatopmødet i København i Side 7 af 57

12 De manglende mål i USA har ført til stor usikkerhed vedrørende fremtidige investeringer i miljøet, hvilket er en stor ulempe for Vestas, som er meget afhængig af USA som marked. Regeringen har dog forlænget skatteordningen Production tax credit (PTC) før udløb, hvilket tidligere har været med til at sætte gang i investeringerne. Skatteordningen giver dog også en vis usikkerhed, da investeringer i vedvarende energi næsten står stille i perioder, hvor ordningen ikke gælder (Barradale, 2010). I denne tid investeres der ikke, i håbet om, at ordningen vil blive fornyet, da dette giver investorer en skattemæssigfordel. Denne nedgang kan Vestas opleve, hvis skatteordningen ikke bliver fornyet før udløb i Dog er de forskellige stater i USA med til at fremme væksten inden for vedvarende energi. Den mest omfattende ordning er Renewable Portfolio standards (RPS), som sætter bindende produktionsmål for hvor meget vedvarende energi elselskaberne skal forsyne markedet med (Eksportrådet). Der eksisterer også andre ordninger med samme idé, og sammenlagt er det kun 14 ud af 50 stater i USA, som ikke har en form for produktionsmål inden for vedvarende energi. Modsat USA har Kina fastlagt et mål inden for vindenergi. Det nuværende mål er at MW skal opstilles inden 2020 et mål som højst sandsynligt vil øges, hvis investeringsniveauet fortsætter på samme niveau. I Kina har staten en dominerende rolle i vindmølleindustrien, hvilket gør det sværere som udenlandsk virksomhed at operere på det kinesiske marked, hvor det hovedsageligt er statsejede virksomheder, som sidder på hele værdikæden. Lovgivningen er meget kompleks, da der eksisterer forskellige lovgivninger i de forskellige områder i Kina, og samtidig dækker lovene både over teknologi, priser, infrastruktur samt områder inden for produktionsprocessen. De fleste love er med til at beskytte indenlandske virksomheder og produktion, heriblandt kræves det at en vis procentdel af produktionen skal produceres i Kina. Derudover opfordres virksomheder af de lokale myndigheder til at opstarte produktion af vindmøller, da det opretter arbejdspladser og dermed skatteindtægter. Det har ført til, at flere og flere virksomheder producerer vindmøller uden at have den fornødne viden og kompetencer, hvilket har skabt en overkapacitet af små møller, som derfor bliver solgt til underpris (Liu & Kokko, 2010). Da virksomhederne enten er ejet eller får støtte af staten, som har andre motiver end profit såsom skatteindtægter og vækst, eksisterer der ikke de normale konkurrencevilkår, hvor virksomheder vil forlade branchen, hvis der ikke bliver genereret overskud. Problemet er især relevant for turbiner med et output på 850 KW og derunder (Liu & Kokko, 2010). Side 8 af 57

13 Der er også andre politiske omstændigheder, der har indflydelse på Vestas. Hvis der sker et regeringsskift i Danmark, kan det føre til højere skatter, færre fradrag og flere afgifter, hvilket vil påvirke Vestas negativt. På den anden side kan det også resultere i flere afgifter ved forurening, hvilket vil kunne påvirke virksomheder til at investere i vedvarende energi. Derudover kan det også føre til øget statslig støtte (jppro.jp.dk, 2011). På samme måde kan regeringsskift på markeder, hvor Vestas opererer, også være med til at ændre vilkårene for Vestas. Renten har, som konsekvens af finanskrisen, været historisk lav. I de næste år vil renten alt andet lige kun blive opjusteret. I fremtiden vil flere udviklingslande begynde at investere i vedvarende energi, hvilket kan betyde at Vestas skal tage højde for flere komplekse lovgivninger eller politiske miljøer. Afrika, som er meget politisk ustabil, er bl.a. et af de lande, som kan få en større betydning for Vestas i fremtiden. Økonomi: De fleste brancher er følsomme overfor konjunkturændringer i samfundet. Finanskrisen har bl.a. ramt Vestas igennem den politiske dagsorden under økonomiske kriser. Klimaproblemerne er et emne, som der var stor fokus på inden finanskrisen, men som fik en langt mindre prioritet blandt politikerne, da den økonomiske situation blev første prioritet (jppro.jp.dk, 2010). Det manglende fokus på klima har ført til stor usikkerhed omkring fremtidige investeringer i bæredygtighed, hvilket bl.a. kan have været med til at få Vestas-aktien til at falde. En anden ulempe ved finanskrisen har været, at investorer ikke i samme grad har haft mulighed for at låne penge til investering i vindmøller, grundet stor forsigtighed i bankerne efter krisen indtrådte. Samtidig har Vestas nok ikke i samme grad haft mulighed for at låne penge til finansiering af tiltag, som kunne være med til at øge indtjeningen. Ovenstående er til dels blevet opvejet af en lav rente, så der fra større internationale aftagere har været større interesse i investering i vindmøller. Krisen har det også været med til at øge kreditrisikoen, hvilket betyder, at risikoen for at kunderne ikke kan betale for de producerede møller, er øget. Da Vestas opererer på det internationale marked og dermed får omsætning ind i virksomheden i andre valutaer end euroen og danske kroner, er virksomheden udsat for valutarisici. Dette gælder også når Vestas indkøber råvarer fra lande, som ikke er en del af euroen. I vindmøllebranchen eksisterer der også risiko i forbindelse med råvarer. Ser man på udviklingen i priserne på de råvarer, som Vestas anvender i sin produktion, har det konsekvenser når priserne stiger eller falder. Derudover er Vestas afhængig af råvarer, som der er en begrænset mængde af. Konsekvensen heraf er at leverandørerne får en større forhandlingsmagt, hvilket alt andet lige svækker virksomhedens værdi. Modsat er den nuværende udvikling i oliepriserne en fordel for Vestas, da det har store Side 9 af 57

14 økonomiske konsekvenser for virksomheder og privat personer. Med udsigt til at prisen for en tønde råolie kun vil stige (GWEC, 2010) er Vestas kommet i en gunstig situation, hvor politikere øger fokus på at blive uafhængig af fossile brændstoffer, og virksomheder indser, at de kan mindske deres omkostninger ved at investere i vedvarende energi. Selvfølgelig har det i øjeblikket også en negativ effekt på Vestas virksomhed, da bl.a. transportomkostninger øges grundet stigningen i oliepriserne. Sociale forhold og miljø: Der er igennem de seneste år kommet større fokus på miljø blandt forbrugerne, hvilket har lagt et pres på flere virksomheder. Bæredygtighed i flere virksomheder vil kunne føre til et bedre omdømme og forbedre værdien for virksomhedens aktionærer på længere sigt (Paramanathan, Farrukh, Phaal and Probert, 2004). Bl.a. de to danske virksomheder Carsberg og Danfoss har allerede erkendt, at bæredygtighed øger værdien på lang sigt. Samtidig er der opstået en international erkendelse, hvormed virksomhederne er begyndt at lægge et pres på politikerne om at opnå et fossilt frit EU inden 2050 (jppro.jp.dk, 2011). Der er dog stadigvæk lang vej til en fuld erkendelse blandt virksomheder om, at bæredygtighed er vejen frem. Her er det igen i sidste ende politikkerne, som skal ligge det sidste pres. Den stigende erkendelse er dog en stor fordel for Vestas, da det kan give en markant stigning i investering af vindenergi. En udvikling hvor flere og flere virksomheder investerer i vedvarende energi vil også mindske magten hos politikerne og eliminere en lille del af den usikkerhed, som er forbundet ved afhængigheden af de politiske mål. Selvom forbrugerne er blevet mere miljøbevidste, er der stor modstand i Danmark mod møller på land i nærheden af beboede huse (jppro.jp.dk 2011). Det kan betyde, at der i fremtiden vil være et større fokus på offshoremøller. Teknologi: Teknologi og konkurrencedygtighed går hånd i hånd i vindmølleindustrien. Det er vigtigt hele tiden at udvikle større og bedre møller for at kunne nedbringe omkostningerne og dermed prisen for vindenergi, så denne bliver konkurrencedygtig med andre energiformer. Vestas skal sikre en konkurrencedygtig pris i forhold til andre energiformer samt i forhold til andre vindproducenter. Det er derfor essentielt, at der er fokus på innovation som kan patenteres og dermed give en konkurrencemæssig fordel. Der skal være et øget fokus på banebrydende teknologier, heriblandt udviklingen af en teknologi, som kan opbevare vindenergien, så der ikke skal investeres i ledningsnet og vedligeholdelse af disse. Innovation inden for råmaterialer til møllerne, vil også kunne give konkurrencemæssige fordele og nedbringe omkostninger samt Side 10 af 57

15 mindske afhængigheden af leverandører og begrænsede naturstoffer. Dette kunne ske gennem materialer, som er 100 % genbrugelige Brancheanalyse En brancheanalyse foretages med henblik på at vurdere vindmøllebranchens indflydelse på de finansielle værdidrivere og dermed Vestas evne til skabe værdi for sine aktionærer. Jo svagere en indflydelse de fem kræfter har, jo bedre er værdiskabelsen i branchen. Derudover kan analyse bruges til at belyse, om der er overensstemmelse mellem den konkurrencesituation, der er på markedet og den konkurrencestrategi, som Vestas bruger. Brancheanalysen tager udgangspunkt i modellen Five Forces, som er udviklet af Michael E. Porter (1980). Truslen fra nye indtrædere: Adgangsbarriererne i en branche har indflydelse på de eksisterende virksomheders indtjening, da de er med at forhindre nye indtrædere i at komme ind på markedet (Karakaya & Kerin, 2007). Jo højere barrierer der eksisterer i branchen, jo mindre attraktivt er branchen for potentielle nyt indtrædere. Det kræver en stor startkapital at træde ind i branchen, hvilket betyder, at der er stor risiko forbundet med at træde ind på markedet. Dette anses, sammen med udgangsbarrierer, for at være en af de største barrierer, der kan eksistere i en branche (Karakaya & Kerin, 2007; Lutz, Kemp & Dijkstra, 2008). Derudover har mange af de eksisterende virksomheder flere års erfaring med produktion af vindmøller, hvilket har givet dem en konkurrencemæssig fordel igennem et stort videns omfang og patenter. Stordriftsfordele er sammen med investering i forskning og udvikling essentielt for en virksomhed, hvis den skal kunne overleve i vindmøllebranchen. Det skyldes, at lave priser pr. kwh og lave samfundsmæssige omkostninger er en konkurrencemæssig nødvendighed. Ses der på udgangsbarriererne, er sunk cost høje. Investeringer i bl.a. maskiner og teknologiske udviklinger vil gå tabt, hvis en virksomhed træder ud af branchen. Loyalitet og omdømme er også en vigtig faktor i branchen, da det er med til at differentiere de enkelte virksomheders produkter fra hinanden. Det kræver store investeringer i produktudvikling og markedsføring for nye virksomheder at opnå den samme kendskab blandt kunder, som mange af de eksisterende virksomheder har opnået. Samtidig kræver det også investering i bæredygtighed, da det giver virksomheden et bedre omdømme blandt kunderne i branchen (Paramanathan, Farrukh, Phaal Side 11 af 57

16 & Probert, 2004). De eksisterende virksomheder har også haft mulighed for at opbygge aftaler og loyalitet i blandt leverandørerne, hvilket giver en fordel i bl.a. lavere lageromkostninger. I 2010 var indtjeningen i branchen generelt lav, hvilket har gjort branchen mindre attraktiv. Men med vækst i branchen og udsigt til yderligere vækst i fremtiden, bl.a. grundet den stigende pris på råolie, vil vindmøllebranchen se attraktiv ud for potentielle nye indtrædere. Samtidig vil stigende støtte fra regeringer kunne være med til at øge attraktiviteten, som man ser det i Kina, hvor der er sket et boom i nye vindmølleproducenter grundet den store støtte fra staten. Barriererne er hovedsageligt skabt igennem konkurrencesituationen i branchen. For at være konkurrencedygtig skal de eksisterende virksomheder på markedet investere mange penge i innovation og hele tiden effektivisere med henblik på at nedbringe omkostningerne. Det er derfor svært for små virksomheder at klare sig på markedet, når de er trådt ind. De skabte adgangsbarrierer gør truslen fra nye indtrædere i form af små virksomheder moderat. Truslen vedrørende horisontale integrationer er dog større. Nye indtrædere kan fusionere med eksisterende virksomheder, eller der kan ske opkøb af mindre vindmølleproducenter. Det kan også ske igennem vertikale integrationer, hvor leverandører opkøber producenterne. De nævnte situationer kan være med til at svække de eksisterende virksomheders position på markedet. Leverandørernes forhandlingskraft: Generelt set vil få leverandører og mange virksomheder i en branche føre til en situation, hvor leverandørerne har en høj forhandlingskraft, hvilket alt andet lige vil føre til forringet kvalitet og højere råvarepriser. Omvendt vil mange leverandører og få virksomheder føre til øget kvalitet og lavere priser, da leverandørerne konkurrerer om at sælge til de få virksomheder, som eksisterer. I takt med at vindmølleindustrien er vokset, er der kommet flere og flere underleverandører til. Det betyder, at der er en høj konkurrence mellem underleverandørerne, og der vil fortsat komme flere aktører ind på det voksende marked (windpower.org, 2011). Samtidig har virksomhederne i industrien i høj grad insourcet produktionen indtil nu (scm.dk, 2010). På den måde har de fjernet en del af leverandørernes forhandlingskraft, da underleverandører ikke længere leverer specialfremstillede komponenter til virksomhederne. De steder hvor der er oplevet begrænsninger på materialer, har virksomheden skiftet materialerne ud og dermed sikret sig, at leverandørerne ikke får en høj forhandlingskraft (Vestas Årsrapport, 2010). Side 12 af 57

17 Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at leverandørerne har en lille forhandlingskraft i vindmølle industrien. Det sætter virksomhederne i en position, hvor de kan ligge pres på leverandørerne mht. pris, kvalitet, levering osv.. Det er essentielt for virksomhederne, at de kan ligge dette pres, da det har effekt på den pris vindenergien har i sidste ende for slutbrugeren. Der er dog en sandsynlighed for, at dette vil ændre sig i fremtiden. Grundet væksten i branchen bliver virksomheder i fremtiden i højere og højere grad nødt til at fokusere på forskning og udvikling og vil udvikle teknologier som bliver for komplicerede at producere selv. Der vil derfor opstå et behov for at outsource produktion af speciallavede komponenter. Det vil kræve videnstunge og specialiserede underleverandører, som vil komme i en situation, hvor de vil have en forholdsvis høj forhandlingskraft. Dette vil alt andet lige også give skifteomkostninger i forbindelse med leverandør skift, fordi der vil opstå behov for tætte samarbejder. Kundernes forhandlingskraft: Igennem tiderne er der kommet et større fokus på virksomhedens kunder. Hvis en virksomheds kunder ikke er tilfredse, så sælger virksomheden ikke noget. Derfor er kunderne kommet i en situation, hvor de som udgangspunkt har en høj forhandlingskraft. Omstændigheder i en branche kan udbygge dette udgangspunkt til fordel eller ulempe for virksomhederne i branchen. Omvendt leverandørernes forhandlingskraft er det nu Vestas, som er leverandør, hvilket betyder, at er der ligesom før gælder, at hvis der er mange udbydere i en branche og få kunder, så har kunderne en høj forhandlingskraft. Aftagerne i vindmøllebranchen har ændret sig inden for de sidste år til at være domineret af store kunder i form af energiselskaber og olieselskaber. De 15 største kunder målt på installeret kapacitet består alle af denne kundetype, og står for 34 % af den installerede kapacitet målt i MW på globalt plan (BTM, 2011). Især finanskrisen har været med til at fremskynde ændringerne i kundesegmentet, da private investorer og mindre selskaber ikke har haft den nødvendige kapital til at foretage finansieringer inden for vindmølleprojekter. Som nævnt tidligere i opgaven har flere stater i USA ordninger, som sætter krav til forsyning af vindenergi, hvilket svækker de pågældende kunder forhandlingskraft. Men da der er tale om et krav til, at de skal investere i vedvarende energi, har de mulighed for at investere i andre energiformer end vindenergi, hvilket styrker deres forhandlingskraft. Differentieringsmulighederne i vindmøllebranchen sætter også kunderne i en svagere position, da det fjerner noget af prisgennemsigtigheden. Virksomhederne differentierer sig bl.a. på teknologi, efter-service og Side 13 af 57

18 samarbejde med kunderne. Virksomheder som fokuserer på samarbejde med sine kunder øger skifteomkostninger for kunderne, hvilket også er med til at svække kundernes forhandlingskraft. Overordnet set er der en tildens til, at vindmøllebranchen i højere grad er domineret af store globale kunder. Derfor vurderes kundernes forhandlingskraft til at være høj og vil alt andet lige blive højere inden for den nærmeste fremtid grundet udviklingen i kundesammensætningen. Truslen fra substituerende produkter: I denne sammenhæng defineres substituerende produkter som de produkter, der kan erstatte vindenergi, da de har samme funktion og til dels dækker samme behov. Truslen består bl.a. af at de substituerende produkter kan lægge et loft over priserne på vindenergi, hvilket er med til at svække indtjeningen. Dette er tilfældet i vindmøllebranchen, hvor prisen er i konkurrence med andre tilgængelige energiformer. I forhold til de fossile energiformer er det også relevant at se på den samfundsmæssige værdi, hvor bl.a. belastningen for miljøet medtages i beregningerne. Her ligger vindenergi blandt de billigste energiformer (Faktablad Ø1, 2007). Samtidig er priserne inden for råolie, naturgas og kul steget betydeligt inden for de sidste 10 år (IEA, 2010) og forventes at fortsætte med at stige, imens priserne inden for vindenergi forventes at falde. Dog har der, på trods af en stigning i efterspørgslen efter elektricitet, kun været en lille ændring i andelen af vedvarende energi af det totale energiforbrug (IEA, 2010). Det betyder, at efterspørgslen er blevet dækket af traditionelle energiformer. Det indikerer at vedvarende energi endnu ikke er konkurrencedygtig i forhold til fossil energi. Vindenergi skal derfor fortsat i fremtiden både konkurrere på prisen med andre former for vedvarende energi såsom biomasse, vandkraft og solceller samt de mere traditionelle energiformer såsom olie, naturgas og kul. For at identificere de energiformer, som vil blive de største konkurrenter til vindenergi, er det relevant at se på mulighederne inden for den teknologiske udvikling, som kan føre til reduceringer i prisen. De fossile energiformer udgør en mindre trussel her, da teknologien har udviklet sig til et modent stadie, hvor der i fremtiden er en meget lille chance for, at der vil blive set nye banebrydende teknologier, som kan reducere priserne (IEA, 2010). Vandkraft er den energi inden for vedvarende energiformer, som har eksisteret i længst tid, og må derfor også menes at have nået et modent stadie mht. teknologisk udvikling. Derimod ligger solcelle energi stadigvæk i et tidligt teknologisk stadie. I øjeblikket er solcelle energi den energiform, som der investeres mest i mht. forskning og udvikling på et globalt plan Side 14 af 57

19 (IEA, 2010), hvilket højst sandsynligt vil føre til teknologiske fremskridt, som kan reducere prisen. Prisen på solcelle energi i dag er dog så høj, at det ikke forventes, at denne energiform kan blive konkurrencedygtig i forhold til vindenergi indenfor den nærmeste fremtid. Vindenergi ligger også selv i et tidligt stadie på trods af, at det har eksisteret i mange år. Der er en hurtigt teknologisk udvikling, og der investeres store summer i yderligere forskning og udvikling. Der vil derfor være yderligere reduktioner i prisen for vindenergi i fremtiden. Den politiske støtte er også essentielt for, at vedvarende energi kan blive konkurrencedygtig i forhold til traditionelle energiformer i fremtiden. En anden energiform, som også er en konkurrerende energiform til vindenergi, er atomkraft. Flere lande har valgt at satse på denne energiform, da den ikke udleder CO 2. Atomkraft er derfor en af de største konkurrenter til vindenergi. Den seneste atomkatastrofe i Japan som følge af jordskælv, har dog været med til at øge modstanden mod atomkraft, og flere politikere har været nødsaget til at revurdere energistrategier, som atomkraft har været en del af (jppro.jp.dk, 2011). Det er usikkert, om katastrofen vil have en langvarig effekt på politikerne og deres energistrategier. Den høje konkurrence i vindmøllebranchen har ført til lavere indtjeningsmuligheder, hvilket kan være med til at øge eksisterende virksomheders fokus på andre energiformer og udvikling inden for disse med henblik på at opnå høje indtjeninger samlet. Konkurrencesituationen i vindmøllebranchen: Den endelige konkurrencesituation mellem de eksisterende virksomheder i branchen bestemmes ud fra flere forhold, der kan eksistere i en branche. Det er for det første relevant at se på, om markedet består af få eller mange virksomheder, og om disse har samme størrelse. Side 15 af 57

20 Som det ses i figuren består markedet hovedsageligt af få store og flere små virksomheder, et såkaldt oliogopolmarked, hvor de 10 største virksomheder har en samlet markedsandel på 82,5 %. Der er sket en interessant udvikling i fordelingen af markedsandele fra 2009 til De to kinesiske vindmølleproducenter Sinovel og Goldwind har begge formået at stjæle markedsandele fra de andre virksomheder. Dette har de formået hovedsageligt ved salg til det kinesiske marked, hvilket giver et godt billede af det vækstpotentiale, som eksisterer på det kinesiske marked. Hvis de to virksomheder vælger at udfordre på de andre markeder, vil det øge konkurrenceintensiteten. Udover strukturen af markedsandele er det også relevant at se på den nuværende vækst i branchen. Vindmøllebranchen har været i kraftig vækst inden for det sidste årti, hvor der har været en gennemsnitlig vækst på 28 % (GWEC, 2010). Der er ingen tegn på at denne udvikling vil ændre sig inden for den nærmeste fremtid, da der stadigvæk er et stort kapacitetspotentiale i flere lande og denne vil alt andet lige blive øget i takt med at flere regeringer sætter mål op for vindmøllekapacitet og/eller CO 2 reduktion. Det kan være med til at mindske konkurrencen blandt de eksisterende virksomheder, da virksomhederne i højere grad fokuserer på at betjene kunderne bedst muligt. Modsat vil der kunne opstå kamp om at erobre markedsandele på nye markeder i takt med at udviklingslandene melder sig ind i klimakampen. Virksomhederne opererer i en branche med høje fasteomkostninger, især inden for forskning og udvikling, samt høje lageromkostninger. Det medvirker, at virksomhederne i højere grad forsøger at Side 16 af 57

21 erobre markedsandele med henblik på at have større dækning af omkostninger igennem fuld udnyttelse af kapacitet samt øge omsætningshastigheden. Ved sammenligning med de finansielle værdidrivere, skal der ikke lægges lige meget vægt på de fem kræfter i branchen, som er analyseret ovenfor, da nogle forhold har større effekt på Vestas finansielle værdidrivere end andre. Derudover opfattede Michael E. Porter (1980) leverandører og kunder som trusler, hvilket også er en synsvinkel, som er relevant at analysere ud fra, men det er også relevant at se dem som potentielle samarbejdspartnere, da dette i flere tilfælde kan være med til at øge indtjeningen (Dowlatshahi, 1999). Dette vil blive behandlet nærmere i den interne analyse Afslutning på eksterne analyser De to eksterne analyser som er udarbejdet i opgaven er under forudsætning, at virksomheden opererer på et stabilt og forudsigeligt marked, hvor man kan forudse fremtiden. Det er sjældent tilfældet, og det er det heller ikke i vindmøllebranchen, som er en turbulent branche, hvor mange foranderlige faktorer kan ændre på de fremtidige scenarier. F.eks. kan en stor politisk beslutning en uge efter værdiansættelsen er udført, være med til at ændre værdien betydeligt. Under fremstillingen af de fremtidige budgetter vil der blive taget højde for usikkerheden til fremtiden, hvor der opstilles forskellige scenarier. Disse scenarier opstilles dog stadigvæk efter et øjebliksbillede, som hurtigt kan ændre sig. 4.3 Interne analyser De interne analyser identificerer de forhold, der eksisterer internt i Vestas, og som påvirker virksomhedens fremtidige værdi Risiko Vestas opererer med to former for risici; forretningsrisici og finansielle risici. Nogle af disse risici er uundgåelige, når en virksomhed befinder sig på et specielt marked, imens andre kan elimineres af virksomheden. Der er et klart link mellem forretningsmæssige risici og de fem kræfter, som eksisterer i en branche (Rappaport, 1986), samtidig med at andre faktorer også påvirker de forskellige risici. Variation i efterspørgslen og salgsprisen samt en virksomheds mulighed for tilpasse salgsprisen efter omkostningerne forbundet med at producere produktet, er med til at påvirke salgets vækstrate Side 17 af 57

22 og virksomhedens kapitalomkostninger. Her er det især variationen i efterspørgslen grundet den politiske afhængighed, som er den største forretningsmæssige risiko for Vestas. Virksomheden kan kun i meget lille grad påvirke politikere igennem lobbyorganisationer, men de har ikke mulighed for at eliminere risikoen. Mht. tilpasning af salgsprisen vil denne risiko blive øget i takt med at kunderne får højere forhandlingskraft, hvilket er den udvikling som ses i vindmøllebranchen. I øjeblikket er det dog muligt for Vestas at eliminere noget af risikoen for mindre indtjening ved stigning i råvarepriser, da de medregner det i prisen (Vestas Årsrapport, 2010). For at holde sig konkurrencedygtige vil de kun kunne tilpasse salgsprisen til en vis grad, derfor er en stigning i råvarepriser en høj risiko, som kan føre til lavere indtjening. Variation i inputpriser og risikoen for omskiftelig omsætning er med til at påvirke overskudsgraden fra salg samt kapitalomkostningerne. Her er det især leverandørernes forhandlingskraft som spiller ind. Denne blev vurderet som lille, og der eksisterer derfor en lille risiko her. Omsætningen kan dog i høj grad påvirkes af den høje konkurrenceintensitet, der eksisterer på markedet. Omsætningen kan påvirkes både negativt og positivt igennem støtte fra regeringer, da det i nogle tilfælde, som man ser på det kinesiske marked, er med til at give Vestas en ulempe i forhold til de kinesiske producenter. Omvendt kan støtte til forskning fra Danmark eller EU påvirke omsætningen positivt. Vestas har også finansielle risici. Fordi Vestas opererer på flere markeder, som ikke ligger inden for euro-zonen, oplever virksomhedens en valutarisici i forbindelse med sving i valutakurser. De eliminerer til dels denne risici ved at investere på de pågældende markeder, så der opstår en balance mellem indtægter og udgifter på nogle af de pågældende markeder (Vestas Årsrapport, 2010). Da virksomheden har optaget lån i forskellige banker er de udsat for risikoen for stigning i renter. Vestas har ikke mulighed for at påvirke renteniveauet, men kan mindske risikoen ved at skabe en højere likviditet i virksomheden, så der ikke i samme grad er behov for at optage lån. Finanskrisen har ført til en øget kreditrisici. Det har betydet, at der skal være et øget fokus på kundernes betalingsevne. Risikoen bliver mindre i takt med, at det er større internationale organisationer, som aftager Vestas produkter. Derudover har det også øget fokus på risikoen for at banker går konkurs. Vestas har mindsket denne risiko ved at have politikker for, hvor stort et indestående virksomheden må have hos den enkelte bank (Vestas Årsrapport, 2010). Side 18 af 57

23 Vestas står svagt finansieringsmæssigt i forhold til sine største konkurrenter. De to kinesiske vindmølleproducenter, Sinovel og Goldwind, får en høj finansiel støtte igennem regeringen, som gør det nemmere for virksomhederne at skaffe kapital til finansiering af projekter. GE Energy og Siemens er en del af en større koncern, og kan derfor trække på de andre forretningsområder, hvis der er mangel på finansiering af projekter Ressourcer Ifølge Sørensen (2010) er der to forhold, som er relevante, når en analyse af virksomhedens ressourcer udføres, i forbindelse med en værdiansættelse: 1) Hvilke ressourcer råder virksomheder over, som indebærer konkurrencemæssige fordele, og 2) Hvor værdiskabende er virksomhedens ressourcer i forhold til konkurrenterne. Vestas ressourcer kan deles op i materielle og immaterielle anlægsressourcer. Materielle anlægsressourcer: Vestas råder over flere produktionsanlæg, som er placeret rundt på flere af de markeder, hvor virksomheden opererer. Ved at placere produktionen på de markeder, hvor virksomheden afsætter sine produkter, er der mulighed for at opnå flere fordele. For det første giver det en mindre afstand til kunderne og ikke mindst politikkerne, som er to store fokusområder i vindmøllebranchen. Samtidig giver det færre transportomkostninger i forhold til hvis hele produktionen var samlet på ét marked, samt færre produktionsomkostninger end hvis produktionen eksempelvis lå i Danmark. Der bliver også skabt en valutabalance, som mindsker den valutarisici, der er forbundet med at afsætte på markeder, som er uden for eurozonen. Samlet set giver det Vestas en konkurrencemæssig fordel i form at tættere samarbejde med kunder, påvirkning af politikere, færre omkostninger og risikostyring. Bl.a. vurderes produktionsanlæggene i USA at ligge til grund for den dominerende stilling, som Vestas har i USA opnået i løbet af 2010 (jppro.jp.dk, 2010). Vestas har også investeret i udviklingscentre på flere af sine markeder, hvor de samarbejder med bl.a. førende universiteter og energiselskaber. Denne materielle anlægsressource er med til at sikre, at Vestas fortsat opretholder en position som førende inden for teknologisk udvikling. Øget fokus på forskning og udvikling har været med til at give Vestas en markant stigning i patenter fra 2009 til 2010 (Vestas Årsrapport, 2010). Forskningen føres også med henblik på at skabe vindmøller, som er 100 % genbrugelige. Det vil svække leverandørernes forhandlingskraft yderligere og gøre Vestas Side 19 af 57

24 mindre sårbare overfor ustabile råvarepriser samt begrænsende materialer. Førnævnte vil føre til en lavere pris pr. kwh og lavere samfundsmæssige omkostninger. De materielle anlægsressourcer som Vestas besidder er med henblik på at nedbringe prisen på vindenergi samt at styrke sig inden for teknologi for fortsat at kunne være konkurrencedygtig. Som nævnt tidligere er det to konkurrencemæssige fordele, som er nødvendige at besidde for at kunne overleve i vindmøllebranchen. Der kan dog opnås konkurrencemæssige fordele, som konkurrenterne ikke kan imitere, igennem patenter som opnås gennem udviklingscentrene. Immaterielle anlægsressourcer: Viden og erfaring er to vigtige ressourcer for Vestas. Ledelsen, medarbejdere og samarbejdspartnere bidrager med viden i koncernen. Vestas fokuserer på at kommunikere viden ud i virksomheden for at sikre sig fuld udnyttelse af de viden ressourcer, der eksisterer i koncernen (Vestas Årsrapport, 2010). Virksomheden anvender især den eksisterende viden med henblik på teknologisk udvikling og effektivisering. Medarbejderne ansættes efter efterspørgslen på de enkelte markeder for at udnytte medarbejderne bedst muligt. Der har dog været en større stigning i antal ansatte i 2010 forhold til stigningen i omsætningen. Det kan tyde på, at der har været en dårligere udnyttelse af medarbejderne i 2010 i forhold til tidligere år. Vestas er et brand, som også er en vigtig immateriel anlægsressource for virksomheden. Vestas har haft en position som markedsleder i mange år, hvilket har været med til at skabe et stort kendskab. Som nævnt tidligere i opgaven er et godt omdømme blandt virksomhedens interessenter vigtigt, da det bl.a. giver loyalitet og dermed en bedre indtjening. Vestas har implementeret strategier og politikker for at sikre fuld udnyttelse af denne ressource. Dog har virksomheden oplevet mistillid blandt aktionærerne pga. store nedjusteringer af forventninger. Mistilliden er hovedsageligt rettet mod direktøren Ditlev Engel (business.dk, 2011). Under den eksterne analyse blev truslen fra leverandørerne og kunderne i vindmøllebranchen identificeret. Herefter blev det argumenteret for, at det også er relevant at oprette et netværk med sine leverandører og kunder. En stærk styring af værdikæden kan have stor indflydelse på en virksomheds finansielle præstation (Losbichler, Mahmoodi & Rothboeck, 2008). Et godt Side 20 af 57