Nyt om byggevaredirektivet

Transkript

1 Nyt om byggevaredirektivet Bolig- og Byministeriet orienterer INDHOLD Byggesektoren må satse på kvalitet 2 Side 1 og 20: Bolig- og byministeren: Byggesektoren må satse på kvalitet Side 2-4: Novopan Træindustri: Dansk tankegang præger europæiske træ-standarder Side 5-7: Wewers Teglværker: Teglværkerne er fælles om europæisk standardisering Side 8-9: Byggematerialeindustrien: Fælles prøvningsmetoder må holdes på et rimeligt niveau Side 10-11: BAT-kartellet: Byggevaredirektivet til gavn for arbejdsmiljøet Side 12-13: ETA-Danmark: Arbejdsgruppe for skillevægge viser vej til europæiske godkendelser Side 14-15: Fremskridt for fælles brandprøvning Side 15-16: 12 certificerings- og prøvningsorganer prænotificeret Side 17-19: Status for mandater til CEN og EOTA Første CE-mærkede byggevare Konstruktionsnormer tilpasset eurocodene Rigmor Mydtskov Bolig- og byminister Jytte Andersen Af bolig- og byminister Jytte Andersen Byggesektoren har traditionelt været et hjemmemarkedsbaseret erhverv. Det gælder ikke kun i Danmark, men også i de øvrige lande vi normalt sammenligner os med. Ikke mindst byggematerialeindustrien har imidlertid fået gang i en betydelig eksport. Med den fornyede fremdrift for europæisk byggestandardisering får den danske byggesektor gode muligheder for at styrke sin position på det europæiske marked. Bolig- og Byministeriet vil med en lang række initiativer støtte denne udvikling. Med den nye regering er det understreget, at Bolig- og Byministeriet også skal bidrage til en positiv udvikling af byggeriet og af de danske byer. Byggepolitikken har således en helt central plads i ministeriets virksomhed. Denne prioritering afspejles i regeringens Byggepolitisk Handlingsplan 98, der er offentliggjort her i april måned. Regeringens overordnede målsætning på det byggepolitiske område er at fremme byggeriets kvalitet og produktivitet. Det er først og fremmest på disse områder, at den danske byggesektor skal styrke sin konkurrenceevne. Miljøbevidsthed Brugernes forventninger og krav til byggeriets udformning og produkter er forstærket i de senere år. Vi må regne med, at forbrugerne i stigende grad vil efterspørge kvalitet i boliger og byggeri i bred forstand. Der er fokus på boligens fleksibilitet, fordi brugerne ønsker, at boligen løbende kan tilpasses varierende behov. Der er øget opmærksomhed om boligens indeklima. Forbrugerne forventer med rette at kunne få sunde byggematerialer hos danske producenter. Den voksende miljøbevidsthed fører til krav om, at boligens energi- og vandforbrug kan holdes på et minimum. Bedre kvalitet Den øgede efterspørgsel efter kvalitet er ikke kun et dansk fænomen. Også på det vigtige tyske marked fortsættes side 20 BYGGEVAREDIREKTIVET

2 Bolig- og Byministeriet Dansk tankegang præger europæiske træ-standarder Et lille effektivt netværk af industrirepræsentanter, institutfolk og laboratorieteknikere har formået at få danske metoder bredt anerkendt i europæiske standarder for træmaterialer. Den tekniske komite, der arbejder med træbaserede pladematerialer, er samtidig en af de mest fremgangsrige i CEN. Hos Novopan Træindustri, der har taget del i hele processen, er de kommende europæiske krav allerede indarbejdet. Fotos: Niels Åge Skovbo/Fokus Sven Harry Nielsen fra Novopan Træindustri A-S var blandt de første, der involverede sig i standardiseringsarbejdet. Det europæiske standardiseringsarbejde for træbaserede pladematerialer omfatter bl.a. spånplader, krydsfiner og fiberplader. Her er der væsentlige danske interesser involveret. Desuden spiller standarder for produkter, prøvningsmetoder og formaldehyd en vigtig rolle for de danske producenter, forhandlere og brugere. Den tekniske komite for dette område har arbejdet på grundlag af de mandater, der er givet fra Kommissionen. Komiteens arbejdsgrupper har udarbejdet en lang række standarder og forslag hertil. De danske producenter venter derfor alene på de generelle regler for reaktion på brand, der er en forudsætning for at kunne gøre produktstandarderne færdige, før de kan begynde at bruge CE-mærket. Dansk Standards udvalg for træbaserede pladematerialer har fungeret som baggrundsgruppe for arbejdet i CEN s tekniske komite. I udvalget har der været repræsentanter for de vigtigste producenter, Novopan Træindustri og Junckers Industrier, samt forhandlere og Træpladekontrollen. Medlemmer af dette udvalg deltager også i DSplanlægningsudvalget for træ og normudvalget for trækonstruktioner. På den måde er det europæiske arbejde hele tiden blevet fulgt op af den samlede træbranche. Ydeevnekrav Teknisk direktør Sven Harry Nielsen fra Novopan Træindustri A-S var blandt de første, der involverede sig i standardiseringsarbejdet. - Det skete nærmest ved et tilfælde, da jeg fik et tip under et møde i den europæiske organisation for spånpladeproducenter FESYP. Sammen med John Adelhøj fra DTI Træteknik fik vi med god støtte fra Dansk Standard etableret et lille netværk af interesserede. Vi har også holdt kontakt til de nordiske kolleger, som vi var vant til at samarbejde med i NKB-regi, og til britiske træfolk. - Denne nordisk-britiske alliance har været meget nyttig i standardiseringsprocessen. For selv om byggevaredirektivet grundlæggende bygger på ideen om ydeevnekrav, var det ikke en tankegang, som de større europæiske producenter var fortrolig med. Især tyske og franske producenter er vant til præcise tekniske forskrifter. Men vi har haft megen gavn af fleksibiliteten i standarder, der er baseret på ydeevnekrav, fortæller Sven Harry Nielsen. Den nordisk-britiske alliance har været meget nyttig i standardiseringsprocessen. For vi har haft megen gavn af fleksibiliteten i standarder, der er baseret på ydeevnekrav Sven Harry Nielsen 2

3 Novopans målinger af spånpladernes formaldehydindhold foregår efter CEN-normer. Som dansk deltager i det europæiske samarbejde skal man sørge for at have sin dokumentation i orden og indgå de rigtige alliancer Henrik Skovbo Det er også lykkedes de nordiske repræsentanter at få bred accept af, at der skal stilles skrappe krav til spånpladers styrke, stivhed, lugtbestandighed og til formaldehyd. For Novopan Træindustri bliver det en lettelse i fremtiden at kunne henvise til prøvninger i Danmark, når virksomheden skal eksportere til Tyskland. Hidtil har Novopan Træindustri været nødt til også at få sine produkter prøvet efter tyske metoder. Prøvningsmetoder Novopan Træindustris laboratoriechef Henrik Skovbo har været dansk repræsentant i den tekniske komites arbejdsgruppe for prøvningsmetoder. Han oplyser, at det har været et langt, sejt træk at få tilslutning til praktisk anvendelige metoder. - Jeg er en af arbejdsgruppens få repræsentanter fra industrien. Vi blev i starten præsenteret for nogle ret komplicerede forslag til, hvordan data fra prøvninger skulle behandles statistisk. - Vi har hos Novopan Træindustri været vant til at lave statistik på enkeltproduktioner, mens andre europæiske producenter i højere grad har arbejdet med en beregning af gennemsnitstal for produktioner over en månedlig periode. - Det endte med, at vi fra de nordiske lande tilbød arbejdsgruppen at gennemføre praktiske forsøg for ca. 22 udvalgte europæiske producenter med statistisk behandling af interne kontrolresultater, baseret på nordiske erfaringer. Det har været med til at sikre tilslutning til mere operationelle metoder. - Men som dansk deltager i det europæiske samarbejde skal man sørge for at have sin dokumentation i orden og indgå de rigtige alliancer. Vi er undervejs stødt på en hel del fransk arrogance, og vi har også i perioder måttet holde en lidt lavere profil, når vi for mange gange blev mødt med standardbemærkningen»another Nordic proposal«, fortæller Henrik Skovbo. Kundetilpasning Den danske eksport af spånplader er ret beskeden. For spånplader er en transporttung byggevare. Råmaterialerne skal helst hentes inden for en radius af 150 km, og det kan normalt ikke betale sig at sende de færdige spånplader mere end 200 km væk. - Men selv om vi har en forholdvis beskeden direkte eksport af spånplader, spiller det internationale samarbejde en væsentlig rolle for os. Størstedelen af vores eksport foregår via de møbelproducenter, der aftager hovedparten af vores produktion. For dem er det afgørende, at vi kan dokumentere produkterne på baggrund af anerkendte prøvningsmetoder. - Vi har i kraft af Henrik Skovbos deltagelse i arbejdsgruppen for prøvningsmetoder løbende kunnet tilpasse vores udstyr og metoder til de fælles europæiske regler. Vi er for tiden i gang med at»kalibrere«vores Novopan tester spånpladerne for deres styrke på eget laboratorium. fortsættes næste side 3

4 Bolig- og Byministeriet fortsat fra forrige side Det har været meget ressourcekrævende at deltage så aktivt i standardiseringsarbejdet, som vi har gjort. Men vi har bestemt også haft fordel af det Sven Harry Nielsen Fotos: Niels Åge Skovbo/Fokus eget udstyr med DTI Trætekniks akkrediterede laboratorium, så vi kan styrke kundernes tillid til vores egne målinger i forbindelse med udarbejdelsen af erklæringer om produkternes overensstemmelse. - Vi sidder på en så forholdvis stor del af det danske marked for spånplader, at vi løbende må tilpasse vores produktion til specifikke kundeønsker. Denne fleksibilitet er vigtig for vores konkurrenceevne. Da møbelindustrien rejste krav om at få certifikater for formaldehyd-indhold, kunne vi imødekomme dette. Vores faste kunder får i dag kvartalsvise oversigter med dokumentation, oplyser Sven Harry Nielsen. Højere kvalitet Novopan Træindustri forventer, at den omfattende danske deltagelse i det europæiske standardiseringsarbejde på længere sigt vil gavne markedet. - Kravet i de harmoniserede standarder om kvalitetskontrol og arbejdsgruppernes tilslutning til rimeligt høje funktionskrav betyder, at det bliver sværere for»fuskerne«at dumpe markedet for spånplader med dårlige produkter. En generelt højere kvalitet vil også styrke spånpladernes renomme hos møbelproducenter og andre kundegrupper. - Vi har løbende udviklet vores egen kvalitetskontrol i samarbejde med de vigtigste kunder, bl.a. HTH Køkkener. Vi er så langt med funktionsbeskrivelser, uddannelse og træning samt organisationsudvikling, at vi lever op til de krav, der er nødvendige for at blive ISO-certificeret. - Det har været meget ressourcekrævende at deltage så aktivt i standardiseringsarbejdet, som vi har gjort. Men vi har bestemt også haft fordel af det. Vi har kunnet påvirke de konkrete forslag til produktstandarder, således at disse dækker Novopan s produktsortiment. Desuden har vi fået indflydelse på prøvningsmetoder og krav til dokumentation. Endelig har vi i god tid kunnet indrette vores laboratorium efter de fælles regler, slutter Sven Harry Nielsen. SHJ Laboratoriechef Henrik Skovbo har været en af de få industrirepræsentanter i arbejdet med prøvningsmetoder. 4

5 Teglværkerne er fælles om europæisk standardisering Det nyskabende ved byggevaredirektivet var, at det tog afsæt i krav til produkternes ydeevne Hans Juel Andersen Teit Hornbak De danske teglværker er gået ind i det europæiske standardiseringsarbejde som en samlet branche, fordi de hver for sig er for små til at magte opgaven. Kalk- og Teglværksforeningen deltager aktivt for at kunne få indflydelse på de kommende harmoniserede standarder, fortæller direktør Hans Juel Andersen, Wewers Teglværker A/S. Han har været formand for brancheforeningen i årene og koordinerer i dag branchens europæiske engagement. Han repræsenterer også teglværkerne i Dansk Industris Byggematerialeudvalg. Hans Juel Andersen kom til Frederiksholm Teglværker i 1962 og var som direktør med til at fusionere denne virksomhed med Wewers Teglværker i 1987, inden branchen kom gennem nogle økonomisk hårde år. Efter fusionen har Hans Juel Andersen løst en række specialopgaver inden for kvalitetskontrol, energieffektivisering, miljøledelse og internationalt samarbejde, herunder standardisering. Fremadrettet direktiv - Vi har været aktive i europæisk standardisering allerede, inden byggevaredirektivet blev vedtaget i I den danske teglværksbranche opfattede vi dengang direktivet som et fremadrettet initiativ, der både kunne skabe et egentligt europæisk marked og fremme teknologisk nyskabelse. - Det hænger sammen med, at CEN s frivillige standardiseringsarbejde traditionelt har bygget på krav til produkternes udformning. Det nyskabende ved byggevaredirektivet var, at det tog afsæt i krav til produkternes ydeevne, svarende til grundlaget for danske standarder. Den europæiske tradition inden for standardisering er tilbøjelig til at låse produkterne fast i kendte tekniske løsninger, fordi en standard nødvendigvis må bygge på alment accepteret viden. En standard, der bygger på ydeevnekrav, giver derimod mulighed for løbende innovation, siger Hans Juel Andersen. Forspring Kalk- og Teglværksforeningen besluttede på et tidligt tidspunkt at fortsættes næste side 5

6 Bolig- og Byministeriet fortsat fra forrige side Teit Hornbak Wewers Teglværker har indrettet eget prøvningslaboratorium i et lokale, der ligger i direkte forbindelse med fabrikshallen. Her udføres styrketest af mursten. Hvis vi havde siddet ved sidelinien og først kommenteret standardforslaget i den afsluttende fase, kunne det have været svært at sikre de danske interesser Hans Juel Andersen gå aktivt ind i det europæiske arbejde. De tekniske opgaver udføres af medarbejdere ved Murværkscenteret under DTI Byggeri, mens brancheforeningen fastlægger de overordnede rammer for arbejdet. Det koster foreningen knap kr. om året, og den får mindre bidrag fra Dansk Standard via sekretærbistand og fra CEN. Hans Juel Andersen mener, at pengene er givet godt ud: - Da vi modtog det første udkast fra CEN til standard for tagsten, byggede det alene på principper fra falstagsten. Det skabte en reel risiko for de vingetagsten, som er et kendt dansk produkt. Hvis vi havde siddet ved sidelinien og først kommenteret standardforslaget i den afsluttende fase, kunne det have været svært at sikre de danske interesser. - Nu har vi været med til at påvirke grundlaget for hele processen. I kraft af det gode samarbejde med Bolig- og Byministeriet har vores repræsentanter et forspring, når de mødes med europæiske kolleger, fortæller Hans Juel Andersen. Rummeligt mandat Brancheforeningen følger nøje arbejdet med at udforme de relevante mandater til CEN, bl.a. for at sikre, at mandaterne bliver så rummelige, at de kan omfatte alle kendte danske produkter. - Det har vist sig vanskeligt at få alle de europæiske lande til at enes om et system for attestering af overensstemmelse med ét bestemt niveau. Derfor er det positivt, at mandatet for murværk er blevet så rummeligt, at det kan dække produkter med forskellig anvendelse. Virksomhederne skal således bruge system 2+, der forudsætter tredjeparts certificering af produktionskontrollen, hvis de ønsker deres produkter anvendt som højstyrkemurværk i bærende konstruktioner. For mindre krævende anvendelser kan man klare sig med system 4, hvor man selv står for produktionskontrollen, siger han. Prøvningsmetoder - Det har været en langstrakt proces, men det er også noget af en opgave at skulle få så mange lande til at udforme et fælles system, hvor ressourcerne kan bruges optimalt i forhold til den sikkerhed, der opnås for 6

7 Kvaliteten af mustenene kontrolleres løbende ved produktionsbåndet. Der udtages stikprøver til styrketests mv. Teit Hornbak Prøvningsmetoder bør udformes i et tæt samspil mellem tekniske eksperter, myndigheder og industri Hans Juel Andersen brugerne. Vi må som producenter deltage aktivt i processen, så de eksperter, der lever af kontrol og prøvninger, ikke bliver for enerådende. - Prøvningsmetoder bør udformes i et tæt samspil mellem tekniske eksperter, myndigheder og industri, så alle interesser tilgodeses. Prøvningsmetoder og attestering af overensstemmelse skal tjene til sikkerhed for brugerne og samfundet, ikke til beskæftigelse af prøvningsfolk. Naturligvis skal vi bruge eksperternes faglige viden, men det endelige resultat skal også kunne fungere i virksomhedernes hverdag, mener Hans Juel Andersen. Han peger på kravene til produkters brandmodstandsevne som eksempel: - Praktiske brandforsøg må sigte på at skabe grundlag for en beregningsformel, så virksomhederne ikke tvinges ud i hyppige og omkostningskrævende fuldskalaforsøg for hver ny produkttype. Når først praktiske forsøg har skabt den nødvendige viden, må man kunne arbejde med beregninger, der bygger på fælles tabelværdier, så længe man holder sig til kendte materialer, understreger han. Pres på CEN Hans Juel Andersen opfordrer til at lægge pres på CEN s tekniske komiteer og arbejdsgrupper, så det ikke kommer til at vare længere end højst nødvendigt at få CE-mærkede produkter på markedet. - Det er beklageligt, at Kommissionen ikke fra starten fik sat mere præcise mål for, hvornår mandater og standarder skulle være klar. Flere spørgsmål har bidraget til at trække processen i langdrag, bl.a. den komplicerede harmonisering af de mange forskellige prøvningsmetoder for reaktion på brand. Nu er det heldigvis lykkedes at effektivisere Kommissionens egen indsats, bl.a. takket være den tidligere boligminister Ole Løvig Simonsens indgriben. Men hvis de europæiske producenter skal blive ved med at tro på tanken om et fælles marked for byggevarer, må denne linie nu følges op ved at få sat mere skub i CEN s tekniske arbejde, slutter Hans Juel Andersen. SHJ Teit Hornbak Wewers Teglværker har gradvis koncentreret sin produktion, således at der nu kun er produktion på to værker. På billedet ses en del af produktionsapparatet i Annisse. 7

8 Bolig- og Byministeriet Byggematerialeindustrien: Fælles prøvningsmetoder må holdes på et rimeligt niveau Byggematerialeindustrien bakker helhjertet op om det indre marked. Afskaffelse af komplicerede nationale godkendelser og forskellige prøvningsmetoder gavner den fri konkurrence. Men EU s kommende harmoniserede standarder og prøvningsmetoder skal holdes på et niveau, der giver den nødvendige sikkerhed, uden at omkostningerne øges urimeligt. Sådan opsummerer formanden for DI s Byggematerialeudvalg, adm. direktør Thorkild Juul Jensen fra Danogips A/S, industriens principielle holdning til den igangværende implementering af byggevaredirektivet. Han fremhæver det smidige, ubureaukratiske samarbejde og den konstruktive dialog mellem industri og myndigheder i Danmark. Det har bidraget til at give Danmark stor indflydelse både i EU-Kommissionen og i den europæiske organisation for byggematerialeproducenter CEPMC. En anden vigtig, aktuel opgave for den europæiske byggematerialeindustri er at få skabt et gennemskueligt og velorganiseret system for de supplerende mærker, der omfatter byggevarers egenskaber inden for bl.a. kvalitet og miljø. Stor eksport Dansk Industri har som medlemsvirksomheder også producenter af materialer, varer, komponenter, m.m. til byggeriet. Over eller op imod en fjerdedel - af medlemsvirksomhederne i DI tilhører byggesektoren. Disse dækker et meget bredt spektrum af forskellige brancher. Som en fælles platform for disse mange virksomheder er Dansk Industris Byggematerialeudvalg dannet. DI s Byggematerialeudvalg har 10 medlemmer, der alle er topchefer fra førende producenter. Der tales derfor med stor vægt, når DI s direktion og forretningsudvalg rådgives. Udvalget har regelmæssigt besøg af bolig- og byministeren og lægger stor vægt på den faglige og industripolitiske dialog med myndigheder og politikere. Dets sekretær Jens Nørgaard og direktør Hans Juel Andersen er DI s medlemmer af Bolig- og Byministeriets Implementeringskomité. I takt med byggeriets industrialisering har Byggematerialeudvalget fået en mere central rolle i byggesektoren. Udvalget er repræsenteret i en lang række råd og kommissioner og indgår som en naturlig del af byggeriets parter på linie med entreprenører, rådgivere og fagbevægelse. De europæiske spørgsmål spiller en særlig stor rolle for byggematerialeindustrien, fordi virksomhederne efterhånden har opbygget en meget stor eksport. Ca. 70% af den danske byggeeksport på 36 mia. kr. om året stammer fra byggematerialeindustrien. De vigtigste markeder er Tyskland, Norden og Storbritannien. Thorkild Juul Jensen: - Det er vigtigt for industrien at engagere sig i standardiseringsarbejdet, så beslutningerne ikke overlades alene til teknikere og embedsmænd. - Vi er derfor meget aktive i det europæiske samarbejde, ikke mindst i CEPMC. Her har vi mulighed for at beskæftige os med principielle emner som f.eks. CEN s procedurer og arbejdsprogrammer i standardiseringsarbejdet, vejledning om CEmærkning samt de overordnede brandspørgsmål, fortæller Thorkild Juul Jensen. Rationelle metoder CEPMC beskæftiger sig således også med den generelle holdning til de prøvningsmetoder, der indarbejdes i harmoniserede europæiske standarder og europæiske godkendelser. - Det er vigtigt for industrien at engagere sig i denne proces, så beslutningerne ikke overlades alene til teknikere og embedsmænd. Vi har brug for prøvningsmetoder, der kan give forbrugerne sikkerhed for, at de varer, der omsættes på det indre marked, også lever op til de væsentlige krav. Det betyder samtidig, at vi sikres mod dumpning med underlødige produkter. - Men vi forsøger samtidig at dæmme op for de professionelle»standardisører«, bl.a. medarbejdere fra institutter og prøvningslaboratorier. De er ofte tilbøjelige til at prioritere de teoretiske prøvningsforhold højere end de mere praktiske, hvormed prøvningsmetoderne bliver mere komplicerede end det er nødvendigt set i forhold til de egenskaber, der faktisk skal kontrolleres. Derfor bør byggematerialeindustrien som helhed engagere sig i den principielle dialog, og de involverede 8

9 Niels Åge Skovbo/Fokus Industrien har en vigtig opgave med at sikre, at prøvningsmetoderne ikke bliver unødvendigt komplicerede. Foto fra Novopan Træindustri. Nu hvor de første CE-mærkede produkter er på vej, vokser interessen for standardisering heldigvis igen Thorkild Juul Jensen virksomheder må følge op ved aktivt at gå ind i det konkrete standardiseringsarbejde, understreger udvalgets formand. Han tilføjer, at industrien som hovedregel holder sig til byggevaredirektivets eget mål om lavest mulige omkostninger i forbindelse med prøvningsmetoder og attestering af overensstemmelse. Forbrugerkrav Thorkild Juul Jensen fremhæver, at CE-mærket alene er et adgangstegn til det fælles europæiske marked. De europæiske forbrugere stiller i disse år en række krav til byggevarerne, der går ud over de fælles minimumskrav, der skal opfyldes for at kunne få CE-mærket. - Som danske producenter må vi først og fremmest konkurrere på kvalitet. Derfor søger vi, på såvel nationalt som europæisk plan, at få skabt et system, der ud over de væsentlige krav i byggevaredirektivet, på en enkel og gennemskuelig måde, kan beskrive produkternes kvalitets- og miljømæssige egenskaber. I forvejen er der en reel risiko for, at CE-mærket drukner i en række andre mærker. De skulle jo gerne give forbrugerne et bedre overblik over produkternes egenskaber og ikke skabe forvirring, mener han. Thorkild Juul Jensen mærker atter en voksende interesse for den europæiske standardisering. - Da byggevaredirektivet blev vedtaget i 1988, vakte det store forhåbninger. Men manglen på praktiske resultater har siden fået mange til at»gå stand-by«. Nu hvor de første CE-mærkede produkter er på vej, vokser interessen heldigvis igen. Især har diskussionen om prøvningsmetoder og klassificering for byggevarers reaktion på brand fået mange virksomheder til atter at engagere sig i processen, slutter Thorkild Juul Jensen. SHJ Dansk standard gør det lettere at følge med Mængden af informationer fra den europæiske standardiseringsorganisation CEN er så kolossal, at det kan være svært at følge med i fremdriften med europæiske harmoniserede standarder. Derfor har Bolig- og Byministeriet indgået en aftale med Dansk Standard, der er CEN s danske medlem, om at screene CEN s arbejdsprogrammer og forslag til harmonsierede standarder. Steen Jannik Nielsen er projektleder på denne informationsopgave. Bolig- og Byministeriet har opstillet en række kriterier, som Dansk Standard skal bruge som grundlag for sin screening. Det drejer sig om følgende 5 kriterier: Forslagets anvendelsesområde, Forslagets indhold og omfang i henhold til eksisterende myndighedsbestemmelser, inklusive danske standarder, der refereres til i bygningsreglementerne, Konsekvenser for virksomhederne (for eksempel forøgede udgifter til prøvning eller behov for ændring af produktionsprocessen), Niveauet svarende til, om eksisterende danske beskyttelsesniveauer kan opretholdes samt Danske organer der evt. er notificerede eller kan notificeres til at medvirke ved attestering af overensstemmelse. Screeningssystemet er fortsat under opbygning, således at Boligog Byministeriet løbende kan få et overblik over de konsekvenser, som standardiseringsarbejdet kan få for dansk byggelovgivning. Herudover kan Dansk Standard bruge resultaterne af screeningen til at effektivisere sin information til den danske byggebranche. - Virksomhederne kan få at vide, på hvilke områder CEN har fået mandat fra Kommissionen, hvornår mandatet er givet, og hvilket niveau for attestering af overensstemmelse, der er indeholdt i mandatet. Dermed får virksomhederne et overblik over, om der arbejdes med harmoniserede standarder inden for deres område, herunder hvilket niveau for attestering af overensstemmelse, som virksomheden skal indstille sig på. Desuden kan vi give besked om, hvornår et forslag til mandat er på vej til afstemning, således at man i god tid kan indrette sig efter de fremtidige vilkår, tilføjer Steen Jannik Nielsen. - Samarbejdet om at formidle de rigtige informationer er en interaktiv proces. Jo bedre virksomhederne kan formulere deres informationsbehov, jo lettere har vi ved at stille de mest hensigtsmæssige data til rådighed. Intet er lettere i CEN-systemet end at drukne i information. Men vi kan bruge vores kendskab til CENsystemet til at udvælge de informationer, der har størst værdi for den enkelte virksomhed, fortæller han. Virksomhederne kan kontakte Dansk Standard ved at ringe til Steen Jannik Nielsen på , telefaxe på , eller bruge sjn@ds.dk. 9

10 Bolig- og Byministeriet BAT-kartellet: Byggevaredirektivet til gavn for arbejdsmiljøet Teit Hornbak I et Europa, hvor varer og arbejdskraft kan bevæge sig frit over de nationale grænser, er fælles minimumsregler af afgørende betydning for fagbevægelsen. BAT-kartellet, der omfatter bygge- og træarbejderne, ser positivt på byggevaredirektivet, som kan være med til at fremme miljøhensyn. Det siger Marita Dalsgaard, der er souschef i BAT-kartellet. Marita Dalsgaard er medlem af Bolig- og Byministeriets Implementeringskomité for byggevaredirektivet, og det giver BAT-kartellet en meget vigtig informationskanal. Desuden er de danske bygge- og træarbejdere aktive i den europæiske føderation EFBT, der er høringspart for Europa-Kommissionen. De nationale faglige repræsentanter har her mulighed for at samordne deres synspunkter på europæisk niveau som et supplement til det globale samarbejde i ILO-regi. Tredobbelt miljøhensyn Marita Dalsgaard fortæller, at der i begyndelsen var en udbredt frygt for, at det europæiske samarbejde ville føre til en harmonisering af arbejdsforholdene til skade for dansk fagbevægelse. Men fagbevægelsens holdning til EU-samarbejdet har ændret sig meget siden 1970 erne i takt med, at der er opnået gode praktiske resultater. - Vi erkender, at hvis et lille land som Danmark på længere sigt skal opretholde et højt beskyttelsesniveau, må vi også højne niveauet i de andre europæiske lande, som vi konkurrerer med. I BAT-kartellet søger vi at varetage et tredobbelt miljøhensyn: - Byggevarerne skal være ufarlige at håndtere på byggepladserne, de må ikke afgasse farlige stoffer til indeklimaet, og de skal produceres efter mere bæredygtige kriterier. - Byggevaredirektivets væsentlige krav passer godt ind i denne strategi. Ligesom arbejdsgiverne har vi i dansk fagbevægelse en interesse i, at der opstilles fælles regler og krav på et rimeligt højt niveau. Vi har en ganske effektiv byggevareindustri, så det vil være til gavn for beskæftigelsen herhjemme, hvis virksomhederne får lettere ved at overvinde tekniske handelshindringer i andre lande. - Vi er som faglig organisation også interesserede i fælles minimumsregler for arbejdsmiljø og fælles krav til byggevarer. På den måde kan vi dels bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet for arbejdere i andre lande, dels kan vi forebygge miljødumpning. Vores bestræbelser på at forbedre arbejdsmiljø og beskæftigelse kan ikke skilles ad. BAT-kartellet lægger derfor en stor arbejdsindsats i EU-arbejdet, siger Marita Dalsgaard. God indflydelse De danske repræsentanter har fået en ganske god indflydelse på holdningerne i EFBT. Det hænger sammen med, at dansk fagbevægelse har en direkte adgang til informationer om byggevaredirektivet. - Når vi sammenligner med forholdene i de andre europæiske lande har vi i Danmark et ret effektivt kommunikationsredskab. Det betyder, at vi ofte kan give de andre landes faglige repræsentanter vigtige informationer om, hvordan processen med byggevaredirektivet skrider frem. - Vi vurderer det europæiske standardiseringsarbejde med andre øjne end virksomhederne. Vi ser ud over det enkelte firmas egne produktinteresser og arbejder i stedet på at gøre de fælles regler til et instrument for en bedre beskyttelse. Det gælder både de arbejdere, der skal producere og håndtere byggevarerne, og de forbrugere, der skal leve med produkterne i deres hverdag, tilføjer hun. 10

11 Vi er som faglig organisation også interesserede i fælles minimumsregler for arbejdsmiljø og fælles krav til byggevarer Marita Dalsgaard BAT-kartellet bruger i dag forholdsvis mange ressourcer på det europæiske samarbejde. Denne internationale vinkel på det faglige arbejde vil efterhånden i stigende grad også involvere tillidsrepræsentanter på koncernniveau. - Det er en stor fordel for os, at tillidsrepræsentanter i internationale koncerner kan bruge fælles EUregler til at mødes på tværs af landegrænserne. Det har stor betydning for os på den måde at kunne skabe et kvalificeret modspil til de internationale byggevirksomheder. Fin indsats mod farlige stoffer Et af de vigtigste resultater for BATkartellet i arbejdet med byggevaredirektivet er Det Stående Byggeudvalgs beslutning om at få lavet en oversigt over farlige stoffer. Listen omfatter både de stoffer, der er omfattet af fælles EU-regulering, og stoffer, der alene reguleres efter enkelte EU-landes lovgivning. I mandaterne til standardorganisationernes udformning af harmoniserede standarder og retningslinier for europæiske tekniske godkendelser er der en generel henvisning til denne liste. - Det har bestemt også en praktisk betydning for os. - Tag et mandat som fibercement, der også dækker byggevarer med asbest. I Danmark, Norden og bl.a. Tyskland findes regler, der beskytter bygningsmiljøet og byggearbejdere mod asbest, og i et bilag til mandatet findes en henvisning til disse nationale forbud. Det betyder, at selv om fibercement bliver forsynet med CE-mærke til salg i andre EU-lande, kan bl.a. danske arbejdere fortsat beskyttes. - Vi bruger listen over farlige stoffer, både når vi får udkast til mandat til høring, og når der skal tages stilling til selve standarden. Fibercementstandarden for eksempelvis tagplader indeholdet et afvigelses-bilag, der angiver det danske asbestforbud, ligesom det nylige forslag til cementstandard tilsvarende angiver de nordiske landes regler om neutralisering af det allergifarlige indhold af vandopløseligt chromat. - Vi synes, at der med disse procedurer er sket store fremskridt i den fælles EU-regulering. Der har heldigvis været en forholdsvis stærk dansk indflydelse, både på udformningen af selve byggevaredirektivet og i den efterfølgende forvaltning, siger Niels Tobiasen, der beskæftiger sig med arbejdsmiljøspørgsmål i BATkartellet. SHJ EuroCenter-aktiviteter EuroCenter Erhvervsfremme Styrelsen har dagligt kontakt med producenter, leverandører og importører af byggevarer, der skal til at sætte sig ind i lovgivningen eller har brug for en opdatering af udviklingen på byggevareområdet. I EuroCenters telefonsvartjeneste kan en EU-konsulent give op til en halv times gratis information og rådgivning om byggevaredirektivet samt fremsende informationsmateriale om emnet. Der kan f.eks. være brug for hjælp i forbindelse med opstart af eksport eller import af byggevarer, udvidelse af virksomhedens produktsortiment, overvejelser omkring nye markeder mv. EuroCenter har netop udgivet et notat om CE-mærkning, der behandler emnet generelt og giver overblik over de CE-mærkningsprocedurer, der skal efterleves af aktørerne på byggevareområdet i takt med udarbejdelsen af de fælleseuropæiske standarder for byggevarer. Hvis en virksomhed skønner, at den er udsat for handelshindringer, står EuroCenter til rådighed med en hurtig vurdering af sagen. Er der tale om en reel handelshindring, kan Erhvervsfremme Styrelsens såkaldte Støvsugerbande eventuelt gå videre med sagen for at få fundet en løsning enten ad nationale kanaler eller via Europa-Kommissionen. For yderligere informationer om Det Indre Marked, produktdirektiver, handelshindringer mv. henvises til Euro- Centers hjemmeside, euroweb.dti.dk, hvor man bl.a. kan finde dybdegående information om byggevaredirektivet ved at klikke sig ind på Indre Marked efterfulgt af Europæisk standardisering. Her ligger informationerne fra en cd-rom, der med EuroCenter som national koordinator blev udviklet med delfinansiering fra Europa-Kommissionen i efteråret EuroCenter Erhvervsfremme Styrelsen kan kontaktes på telefon

12 Bolig- og Byministeriet Arbejdsgruppe for skillevægge viser vej til europæiske godkendelser Selv om det ikke blev systemer til indvendige skillevægge, der først nåede at få CE-mærket, har den arbejdsgruppe, der har beskæftiget sig med denne opgave, fået stor indflydelse på processen med europæiske tekniske godkendelser. Arbejdsgruppen har haft dansk ledelse og har dermed bidraget til, at generelle danske interesser også er blevet tilgodeset. Arbejdsgruppen for»internal Partition Systems«har haft Kirsten Alexandersen som leder og Jens Holst som teknisk sekretær. De er begge medarbejdere hos ETA-Danmark A/S og har i det løbende arbejde kunnet trække på et teknisk udvalg med repræsentanter fra de vigtigste danske producenter: Finn B. Jahn fra Deko loft + væg A/S, Vagn Nygaard fra Gyproc A/S, Torben Hansen fra Danogips A/S og Per Rosenbeck fra Rockwool International A/S. Dette udvalg har fungeret som baggrundsgruppe siden Efter et par år var arbejdgruppen for skillevægge klar med et forslag til retningslinier (guideline), så man alene skulle afvente det endelige mandat fra Kommissionen og de generelle regler for attestering af overensstemmelse og reaktion på brand. Her fortæller medlemmer af det tekniske udvalg om deres erfaringer med det europæiske samarbejde. Dansk initiativ Initiativet til at få udarbejdet retningslinier for europæisk teknisk godkendelse for skillevægssystemer blev taget i 1991 af ETA-Danmark. Det skete på opfordring fra de danske producenter. Det danske forslag blev udvalgt som et af de første af EOTA, den europæiske organisation for teknisk godkendelse. Siden blev denne prioritering også godkendt af Det Stående Byggeudvalg. De europæiske tekniske godkendelser (ETA) fungerer i europæisk sammenhæng på linie med harmoniserede standarder. En ETA gives fortrinsvis til nye produkter, til sammensatte produkter (systemer), til produkter, der gennemgår en hurtig teknologisk udvikling, og hvor der ikke finder standardiseringsarbejde sted. Proceduren for en ETA er generelt noget enklere end for harmoniserede standarder. De danske producenter har hidtil måttet bruge urimeligt mange ressourcer på at få deres produkter godkendt på de enkelte nationale markeder i Europa. Det har begrænset muligheden for at trænge frem på nye og mere usikre markeder. - Det var derfor i dansk interesse, at dette område blev udvalgt blandt de første, og de danske producenter har været indstillet på at ofre både tid og økonomiske ressourcer på opgaven. Når man tænker på, at vi oprindeligt regnede med at skulle bruge et par år på opgaven, er det imponerende, at vi har kunnet fastholde interessen i det tekniske udvalg siden 1992, fortæller Kirsten Alexandersen. De danske producenter sikrede med deres økonomiske bidrag, at EOTA s arbejdsgruppe fik dansk ledelse og teknisk sekretariat. Der har herudover deltaget repræsentanter fra otte andre EU-lande (Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Storbritannien og Tyskland). Den europæiske organisation for gipspladeproducenter EuroGypsum har også haft en fast repræsentant i arbejdsgruppen. God vekselvirkning Det er lykkedes arbejdsgruppen at få en god vekselvirkning mellem praktiske industrifolk, godkendelsesorganer og laboratorieteknikere. Det har været vigtigt for producenterne, at antallet af prøvninger begrænses til det nødvendige, og at prøvningsmetoderne holdes på et realistisk niveau. - På det tidspunkt, da vi gik i gang med det praktiske arbejde, havde EOTA ingen erfaringer med at udarbejde retningslinier for ETA er. Men selv om vi på mange måder har måttet fungere som et pilotprojekt i EOTA-sammenhæng, lykkedes det os faktisk at få et forslag til retningslinier gjort klar på ca. to år. Forslaget blev som et af de første gennemgået meget grundigt af EOTA s Technical Board. Vi var stort set færdige i efteråret 1994, og kun det manglende mandat og manglende generelle regler for attestering af overensstemmelse og brandprøvningsmetoder har forhindret, at de danske producenter har kunnet sende CE-mærkede skillevægge på markedet. - Efter et par år på vågeblus ser det nu ud til, at processen igen kan skride fremad. Vi har i efteråret 1997 fået det endelige mandat til retningslinier fra Det Stående Byg- 12

13 Tre af ETA-Danmarks medarbejdere i forgrunden direktør Claes Skjernov og Kirsten Alexandersen. Bag hende Jens Holst sammen med tre medlemmer fra det tekniske udvalg: Fra venstre Finn B. Jahn, Torben Hansen og Vagn Nygaard. Per Rosenbeck var forhindret i at deltage. Heine Pedersen geudvalg. Det betyder, at vi kan regne med at udstede ETA er, når de nødvendige standarder for brandprøvningsmetoder foreligger, tilføjer Kirsten Alexandersen. Først når der foreligger europæiske godkendelser, baseret på fælles krav og prøvningsmetoder, kan producenten påføre CE-mærket. Dermed får forbrugeren sikkerhed for, at de enkelte systemer lever op til specifikationerne i den tekniske godkendelse. Tre attesterings-systemer I de retningslinier, som arbejdsgruppen har gjort klar til vedtagelse, opereres der efter Kommissionens beslutning med tre systemer for attestering af overensstemmelse. Afhængig af produktets anvendelse skal fabrikanterne bruge System 1, 3 eller 4. Produkterne kan testes for fem af de seks væsentlige krav: brandsikring, hygiejne, sundhed og miljø, sikkerhed ved anvendelsen, beskyttelse mod støjgener samt energibesparelser og varmeisolering. De danske producenter er vant til at skulle leve op til sådanne ydeevne-krav. - Sådan som retningslinierne foreligger i nuværende fase, kan man som producent opnå godkendelse inden for og op til en bestemt klasse. Via ETA-systemet kan vi få overblik over de nationale krav til klassifikation. Man får testet sin konstruktion eller sit system og får det deklareret efter anvendelsesområde og afhængigt af, hvor virksomheden vil markedsføre sine produkter. Det er vores indtryk, at de danske produkter generelt kommer til at ligge godt i europæisk sammenhæng, siger medlemmerne af det tekniske udvalg. De ETA er, der udstedes efter de kommende retningslinier fra EOTA, gælder skillevægs-systemer. Det betyder, at en producent kan få CEmærket sit skillevægs-system, når det lever op til de valgte krav i EOTAretningslinierne. Ønsker producenten senere at få det godkendt til anvendelser på områder med skrappere krav til f.eks. brandegenskaber, skal det testes yderligere for de krav, der gælder for den pågældende anvendelse. Nye produkter Byggevareproducenter, der planlægger at udvikle nye produkter eller systemer, kan ligesom skillevægs-producenterne kontakte ETA- Danmark A/S for at få overblik over de krav, der måtte blive stillet ved den fremtidige markedsføring. ETA- Danmark afklarer, hvilke krav til prøvning og dokumentation, der gælder for den relevante produktfamilie. Hvis et planlagt produkt eller system ikke er omfattet af eksisterende eller planlagte ETA-retningslinier, kan ETA-Danmark indmelde sagen i EOTA. Det kan så føre til, at der udarbejdes retningslinier. På det grundlag kan der gives en ETA til en eller flere bestemte anvendelser for den pågældende byggevare eller -system. Producenten kan herefter CE-mærke sit produkt. Både ETA-Danmark og EOTA er forpligtet til at behandle alt materiale fortroligt. ETA-Danmark A/S er statsejet, men som aktieselskab er selskabet ikke omfattet af de generelle regler om offentlighed i forvaltningen. Der er derfor ikke risiko for, at følsomme oplysninger slipper ud til konkurrenter under sagsbehandlingen i hele ETA-systemet. SHJ ETA-Danmark A/S er et statsligt aktieselskab, hvis aktier er 100% ejet af Bolig- og Byministeriet. Selskabet er dansk medlem af EOTA, den europæiske organisation for teknisk godkendelse, og skal udstede Europæisk Teknisk Godkendelse (ETA). ETA-Danmark blev etableret i Gennem ETA-Danmark kan den danske byggebranche dels være med til at påvirke arbejdet i EOTA, dels få sikkerhed for en hurtig og effektiv sagsbehandling på eget sprog. Det har især betydning for de mange små og mellemstore virksomheder. ETA-Danmark A/S kan kontaktes på Venlighedsvej 6, Postboks 54, 2970 Hørsholm. Tlf: , fax: Virksomheder kan snart finde informationer på hjemmesiden: 13

14 Bolig- og Byministeriet Fremskridt for fælles brandprøvning Arbejdet med Single Burning Item testen skrider frem og ventes afsluttet til efteråret. Foto fra Rockwools brandlaboratorium. Udviklingen af en fælles europæisk prøvningsmetode for materialers reaktion på brand, den såkaldte Single Burning Item (SBI) skrider fremad, og arbejdet ventes afsluttet til efteråret. I 15 forskellige europæiske brandlaboratorier har man afprøvet ialt 30 forskellige byggematerialer efter denne metode. Hvert produkt er prøvet hele 45 gange. - Resultaterne har været tilfredsstillende. Det ser umiddelbart lovende ud, siger civilingeniør Charlotte Micheelsen, Bolig- og Byministeriet. Miklos Szabo Reaktion på brand beskriver, hvor hensigtsmæssigt materialernes overflader reagerer på brand. Prøvningsmetoden har været et af de vanskelige punkter i arbejdet med harmoniserede europæiske standarder, og det har været nødvendigt med en lang række forsøg og drøftelser for at fastlægge, hvordan Single Burning Item-metoden skal udformes procent af alle byggematerialer skal gennem en brandprøvning, så derfor er det væsentligt at få fastlagt prøvningsmetoder. SBI-metoden er en mellemskalametode. Det betyder, at der ved afprøvning af materialer anvendes færre ressourcer af det enkelte testmateriale end ved såkaldt fuldskalaprøvning. Færdiggørelse af SBI-metoden - De 15 laboratorier er nu i gang med det sidste trin i udviklingsprogrammet, som skal sikre, at SBImetoden fungerer optimalt, og at repeterbarheden og reproducerbarheden bliver forbedret. Man forventer, at arbejdet vil være færdigt til efteråret, siger Charlotte Micheelsen. Hun deltager i den såkaldte Regulatorgruppe, en teknisk gruppe, som består af repræsentanter fra de enkelte landes ministerier, og hvis opgave er at give anbefalinger til Europa-Kommissionen og Det Stående Byggeudvalg. Når arbejdet i Regulatorgruppen er færdigt, skal Det Stående Byggeudvalg tage de endelige beslutninger. I udviklingsarbejdet med SBImetoden er Room Corner-metoden en vigtig reference. Det skal sikres, at resultaterne fra SBI-metoden stemmer overens med resultater fra Room Corner-metoden, som er en test i storskala-format. De i alt 30 materialer bliver derfor prøvet i begge metoder. Der vil også blive opstillet forslag til, hvordan Room Corner-metoden skal anvendes i appelsager. Der vil sandsynligvis være produkttyper, som er vanskelige at afprøve med SBI-metoden. For eksempel kan nogle termoplastiske produkter unddrage sig prøvning ved at flygte fra brænderen. SBI-metoden er heller ikke egnet til afprøvning af sandwichprodukter. De skal afprøves i Room Corner i stedet for. Der vil blive opstillet kriterier for, hvornår og hvordan Room Corner skal anvendes. Klassifikationssystem Arbejdet med at udvikle SBI-metoden danner basis for fastlæggelse af grænserne i brandklassifikationssystemet. Principperne for systemet er vedtaget i Europa-Kommissionen og Det Stående Byggeudvalg, men grænserne mellem de enkelte klasser er ikke fastlagt endnu. Klasserne går fra klasse A til F. Klasserne skal afspejle antændelighed, varmeudvikling, tiden, der går, 14

15 Resultaterne af SBIprøvearbejdet har været tilfredsstillende Charlotte Micheelsen indtil byggevaren antændes, størrelsen af røgudviklingen, og endelig om der falder brændende dråber ned fra produktet. Grænserne mellem de enkelte klasser ventes fastlagt endeligt af Det Stående Byggeudvalg og Europa-Kommissionen i oktober Det bliver formentlig nødvendigt at supplere brandklassifikationssystemet med nogle underklasser. Det skyldes, at nogle lande, for eksempel Danmark, har krav til egenskaberne røg og brændende dråber, mens andre lande, blandt andet Tyskland, ikke har det. Brandmodstandsevne En lige så vigtig egenskab som byggevarers reaktion på brand er deres brandmodstandsevne. Brandmodstansevnen er en målestok for, hvor længe for eksempel en væg eller en branddør kan modstå en brand, før branden breder sig gennem konstruktionen. Det har været væsentligt lettere at fastlægge harmoniserede standarder på dette område. 11 prøvningsstandarder er udsendt til den endelige afstemning i CEN s medlemslande, og de forventes at være færdige i år. De resterende standarder er også undervejs, og CEN forventer, at alle standarder for brandmodstandsevne vil foreligge i efteråret ES Novopan Træindustri samordner sit laboratorieudstyr med DTI Træteknik, der er blandt de prænotificerede organer. 12 certificerings- og prøvningsorganer prænotificeret Niels Åge Skovbo/Fokus Bolig- og Byministeriet har prænotificeret i alt 12 organer til certificerings- og prøvningsopgaver i forbindelse med byggevaredirektivet. De 12 organer vil i det kommende indre marked for byggevarer betjene den danske byggevareindustri med at attestere overensstemmelse med de harmoniserede standarder og tekniske godkendelser. Der er tale om en foreløbig notifikation af organerne. Den endelige notifikation vil først finde sted, når de færdige harmoniserede standarder foreligger. De prænotificerede organer får imidlertid ret til at deltage i møder med prænotificerede organer fra de andre EU-lande. På disse møder skal det fremtidige samarbejde om godkendelsesprocedurer fastlægges. De første syv organer blev udpeget i november sidste år, mens de sidste fem blev udpeget i marts i år. De institutter og organer, som er blevet godkendt er følgende: Dansk Brandteknisk Institut, Dansk Beton Certificering, DTI Byggeri, Dansk Vindues Certificering, Vejteknisk Institut, Dansk Standard, FORCE Instituttet, DTI Træteknik, DTI Center for Materialeprøvning, DTI Murværkscenteret, BVQI Denmark, og Delta Akustik & Vibration. Hjælpe dansk industri Organerne skal for den danske byggevareindustri kontrollere og afprøve, om byggevarer lever op til kravene og dermed er berettiget til en CE-mærkning. Princippet i EU s byggevaredirektiv er, at byggevarer skal overholde nogle bestemte mindstekrav for at kunne få adgang til markedet. CEmærket er altså ikke et kvalitetsmærke, men alene en adgangsbillet til markedet. Virksomheder eller grupper af virksomheder kan derudover udforme egne kvalitetskrav og kvalitetsmærkninger. Blot må landene ikke i nationale lovgivninger stille krav, der går ud over kravene til CE-mærkningen. Det vil blive opfattet som handelshindringer. Åbent system Bolig- og Byministeriet forventer, at flere organer i den kommende tid vil blive prænotificeret. - Men det vil ikke nødvendigvis ske indenfor alle produktfamilier. I nogle produktgrupper findes nemlig slet ikke nogen dansk produktion, fortsættes næste side 15

16 Bolig- og Byministeriet fortsat fra forrige side Alle organer, der lever op til kravene i byggevaredirektivet, kan blive prænotificeret Pernille Engstrøm Vejteknisk Institut er blandt de første prænotificerede organer siger fuldmægtig Pernille Engstrøm, Bolig- og Byministeriet. - Der er tale om et åbent system. Alle organer, der lever op til kravene i byggevaredirektivet, kan blive prænotificeret. Så der kan godt være flere konkurrerende organer, der foretager certificeringer eller prøvninger på samme område, siger Pernille Engstrøm. Ikke alle EU-lande har endnu sørget for en prænotifikation af organer. Foreløbig har kun syv EU-lande, samt de to EFTA-lande, Norge og Island, prænotificeret certificeringsog prøvningsorganer til Kommissionen. Miklos Szabo Forskellige systemer Der er opstillet forskellige systemer for attestering af overensstemmelse med de harmoniserede standarder. Indtil videre er hovedsageligt fem systemer bragt i anvendelse, strækkende sig fra system 4, hvor det er op til fabrikken selv at prøve produkterne, til system 1+, der indebærer certificering af selve varen samt auditprøvning på fabrikken. De enkelte organer er blevet prænotificeret til at foretage certificering eller prøvning indenfor et eller flere af de fem forskellige systemer og indenfor en eller flere varegrupper. Her følger listen over de danske institutter og organer, som Bolig- og Byministeriet har prænotificeret, og hvad de er notificeret til: Dansk Brandteknisk Institut er godkendt til at foretage brandprøvning af byggematerialer (førstegangsprøvning). Desuden kan instituttet certificere varer inden for brandalarmer, gasalarmer, automatisk brandslukningsudstyr og automatisk udstyr til lukning af branddøre. Dansk Beton Certificering er godkendt til at certificere cement og byggevarer af beton samt auditteste inden for alle slags cement. Desuden kan DBC gennemføre certificering af produktionskontrolsystemer i virksomheder, der fremstiller beton. DTI Byggeri, Betoncentret er godkendt til førstegangsprøvning og audit-test på virksomheder på betonområdet. Desuden kan DTI Byggeri stå for førstegangsprøvning af døre, vinduer og lignende produkter. Dansk Vindues Certificering er godkendt til at certificere døre og vinduer. Desuden kan DVC foretage førstegangsprøvning af vinduer. Vejteknisk Institut er godkendt til af foretage førstegangsprøvning af støjbegrænsende vejudstyr og blændskærme. Dansk Standard er godkendt til certificering af produktionskontrolsystemet indenfor byggeri af beton. FORCE Instituttet er godkendt til at certificere armeringsstål samt audit-teste på virksomheder, der producerer armeringsstål. DTI Træteknik er godkendt til at certificere træplader og en række konstruktioner i træ. Desuden kan instituttet afprøve formaldehyd-indhold i træprodukter. DTI Center for Materialeprøvning er godkendt til at foretage afprøvning af armeringsstål. DTI Murværkscenteret er godkendt til at certificere murværksprodukter samt audit-teste inden for omåderne cement og murværk. BVQI Denmark A/S er godkendt til at certificere fabrikkers produktionskontrol for alle produkter, der skal attesteres efter system 2+. Det gælder blandt andet træplader, skorstene, geotekstiler og murværksprodukter. Delta Akustik & Vibration er godkendt til førstegangsprøvning af døre og vinduers lydabsorbtion og lydisolation. ES 16

17 Konstruktionsnormerne tilpasses eurocodes Ole Christiansen/Billedhuset En række udvalg under Dansk Standard er tæt på at afslutte en omfattende revision af de danske konstruktionsnormer. Det drejer sig bl.a. om følgende: DS 409 Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner DS 410 Norm for last på konstruktioner DS 411 Norm for betonkonstruktioner DS 412 Norm for stålkonstruktioner DS 413 Norm for trækonstruktioner DS 414 Norm for murværkskonstruktioner DS 415 Norm for fundering. Normerne revideres for at sikre, at nye anerkendte tekniske landvindinger indarbejdes i grundlaget for dansk byggeri. Forslagene til reviderede normer har været til høring frem til den 1. december Det har været afgørende under revisionsarbejdet, at de danske konstruktionsnormer tilnærmes de kommende europæiske eurocodes. Kommissionen har efter drøftelse i Det Stående Byggeudvalg i efteråret 1997 givet CEN mandat til at færdigbehandle forslagene til eurocodes. De grundlæggende dele ventes vedtaget i CEN i løbet af år 2000, samtidig med at brandafsnittene vil være klar. Kommissionen har igangsat en spørgeskemaundersøgelse i medlemslandene for at få afklaret, hvordan de enkelte eurocodes bliver implementeret i den nationale lovgivning. Nogle lande, heriblandt Danmark, vil bruge eurocodes som henvisningsgrundlag i lovgivningen, mens andre vil forbeholde sig retten til fortsat at have nationale beregningsregler. Bolig- og Byministeriet vil samarbejde med Dansk Standard om den danske besvarelse af skemaet. Danmark er et af de første lande, der har gennemført praktiske forsøg med eurocodes. Det er sket i projekterne for Øresundsforbindelsen og for Københavns Metro. Konstruktionsnormerne får betydning for alle dele af dansk byggeri. Foto fra boligbyggeri i Københavns Frihavn. Kommissionen må forfra med beslutning om 4 produktfamilier EF-domstolen har den 10. februar 1998 underkendt de første beslutninger om attestering af overensstemmelse, der omfattede 4 produktfamilier, taget i Det Stående Byggeudvalg i EF-domstolens afgørelse er baseret på en formel fejl, som Kommissionen har begået. Det tysksprogede materiale til det pågældende møde i Det Stående Byggeudvalg blev udsendt med en dags forsinkelse. Tyskland havde først og fremmest indbragt sagen for EF-domstolen, fordi landet var uenig i mandatets indhold og benyttede procedurefejlen som ekstra argument i behandlingen. Men domstolen har alene forholdt sig til den formelle fodfejl og har ikke taget stilling til den tyske klage over indholdet i mandatet. Afgørelsen betyder, at Kommissionen må forelægge forslaget til beslutning om de 4 produktfamilier endnu engang i Det Stående Byggeudvalg, før CEN kan udarbejde europæiske harmoniserede standarder på grundlag af mandaterne. Beslutningerne bliver formentlig behandlet i Det Stående Byggeudvalg på det næste møde, der er planlagt til 30. juni-1. juli De 4 produktfamilier er: Færdigstøbte betonvarer Isoleringsmaterialer Membraner Døre, vinduer og tilknyttede varer 17

18 Bolig- og Byministeriet Professor Horst Bossenmeyer (tv), der er præsident for DIBt, overrækker de første to ETA er til en repræsentant for firmaet HILTI AG. Første CE-mærkede byggevare på vej Det blev den Europæiske Organisation for Tekniske Godkendelser EOTA, der kom først med de tekniske specifikationer, der er en forudsætning for at CE-mærke byggevarer. EOTA har i marts udstedt de første godkendelser (ETA er) til den tyske virksomhed HILTI AG for to slags metalankre til beton. Virksomheden kan nu CEmærke disse ankre, som bliver de første produkter, der er CE-mærket på basis af byggevaredirektivet. Udstedelsen af de to godkendelser er baseret på EOTA s nye ETA-Guideline ETAG 001, der er de fælleseuropæiske prøvnings- og godkendelsesbetingelser for metalankre i beton, udarbejdet på mandat fra Kommissionen. Det er det tyske medlem af EOTA, DIBt, der har udstedt de to ETA er. ETA Danmark A/S betragter ETAudstedelsen som en vigtig begivenhed i implementeringen af byggevaredirektivet. Flere retningslinier er på vej fra EOTA, og der kan derfor ventes udstedt flere ETA er i løbet af i år, så flere byggevarer kan blive CEmærkede. Vejledning om CE-mærkning Kommissionen har efter beslutning i Det Stående Byggeudvalg udsendt en vejledning om CEmærkning på engelsk. Vejledningen er især beregnet for de tekniske komiteer i CEN og EOTA, der skal fastsætte detaljerede regler om de informationer, der skal følge CEmærket. Det sker i forbindelse med udarbejdelse af harmoniserede europæiske standarder og retningslinier for europæiske tekniske godkendelser. Det Stående Byggeudvalg mangler endnu at tage stilling til enkelte punkter i vejledningen, men de ventes afklaret på møder senere i år. Den engelske udgave af vejledningen»guidance Paper on CE marking under the Construction Products Directive«kan fås ved henvendelse til Bolig- og Byministeriets 10. kontor eller hentes fra Kommissionens hjemmeside: dgiii/create.htm. Bolig- og Byministeriet vil senere i år udsende en populær informationspjece, der gennemgår de vigtigste elementer i vejledningen. Følg med på hjemmesiderne Bolig- og Byministeriet har lagt en række aktuelle dokumenter og oversigter ud på sin hjemmeside på adressen: Under emnet»eu«kan man bl.a. finde følgende materiale: Beslutning om attestering af overensstemmelse vedr. standarder Beslutning om attestering af overensstemmelse vedr. ETA-guidelines Oversigt over beslutning om attestering af overensstemmelse, hvor beslutningerne er fordelt på de enkelte systemer for attestering af overensstemmelse, startende med System 1+ og sluttende med System 4. Bolig- og Byministeriets informationspjece om byggevaredirektivet Et notat om væsentlige EU-sager, som Bolig- og Byministeriet har orienteret Folketingets Boligudvalg om den 1. april Senere bliver flere informationspjecer lagt ud på hjemmesiden, ligesom oversigterne over beslutning om attestering af overensstemmelse ajourføres efter hvert møde i Det Stående Byggeudvalg. Også Europa-Kommissionen har lagt en hel del materiale om implementering af byggevaredirektivet ud på sin hjemmeside. De relvante oplysninger om byggevaredirektivet kan findes på følgende adresse: dgiii/create.htm. Herfra kan man finde frem til bl.a. en oversigt over prænotificerede organer, opdaterede informationer med status for CEN s og EOTA s arbejdsprogrammer samt vejledninger om henholdsvis notificerede organer, fabrikkens egen produktionskontrol, behandling af sammensatte produkter og systemer og CEmærkning. 18

19 33 mandater fra Kommissionen Arbejdet med udstedelse af mandater fra Kommissionen til standardiseringsorganisationen CEN og den Europæiske Organisation for Tekniske Godkendelser EOTA skrider fortsat frem. Efter mødet i Det Stående Byggeudvalg den marts 1998 var Kommissionen nået op på at have givet 21 mandater til CEN og 12 til EOTA. Mandaterne til CEN er givet på følgende produktfamilier: Skorstene og røgrør Bærelejer Byggevarer af gips Geotekstiler Ikke bærende ydervægge Faste systemer til brandalarmering, overvågning og brandbekæmpelse Vejudstyr Sanitetsudstyr Bærende trækonstruktioner Træbaserede plader Cement, bygningskalk og andre hydrauliske bindemidler Murværk Armeringsstål og stål til forspænding af beton Gulv- og terrænbelægninger Spildevandstekniske produkter Befæstigelsesmidler til trækonstruktioner Metalkonstruktioner Indvendige og udvendige overfladebeklædninger til vægge og lofter Tagbelægninger og tagvinduer Tilslagsmaterialer til beton Vejbygningsmaterialer Dertil kommer de 4 produktfamilier, som på baggrund af EF-domstolens afgørelse (se side 17) skal behandles på ny: Byggevarer af beton og letbeton Isoleringsmaterialer Membraner Døre, vinduer, porte og beslag Yderligere 8 mandater er under udarbejdelse og vil blive behandlet på kommende møder i Det Stående Byggeudvalg. Det drejer sig om følgende: Tanke Rør Beton Brandbeskyttelsesprodukter til rørog kabelgennemføringer Lime til bærende konstruktioner Koldt- og varmtvandsinstallationer (der skal afpasses med kravene i drikkevandsdirektivet) Komponenter til belysning og elforsyning (der skal afpasses med lavspændingsdirektivet) Glas (afventer evt. reaktion fra Ministerrådet) Endelig overvejes det fortsat, om der skal udarbejdes mandat til ventilationskomponenter. Af de oprindelig 40 produktfamilier er det opgivet at udarbejde mandater til de sidste 6, da de helt eller delvis er dækket af allerede givne mandater. Kommissionen drøfter for tiden med medlemslandene, om der udover de mandater for konkrete produktfamilier skal laves såkaldte»opsamlingsmandater«(brush mandates), hvorigennem der kan skabes grundlag for at udforme europæiske harmoniserede standarder for de byggevarer, der ikke er omfattet de af øvrige mandater. Mandaterne til EOTA omfatter følgende byggevarer/systemer: Bærende glaskonstruktioner (limede) Metalankre til beton (til bærende konstruktioner) Metalankre til beton (til ikke-bærende konstruktioner) Metalankre til murværk Plastikankre til murværk og beton Systemer til udvendig efterisolering Systemer til mekanisk fastgjorte vandtætningsmembraner Ikke bærende blivende forskallingssystemer Skillevægssystemer Efterspændingssystemer til bærende konstruktioner (spændbeton) Selvbærende gennemskinnelige tagsystemer Tagtætningssystemer som anbringes i flydende form Nyt om byggevaredirektivet udgives af Bolig- og Byministeriet, Slotsholmsgade 1, 1216 København K. Tlf: , telefax: Redaktion: Ella Blousgaard (ansv.), Pernille Engstrøm og Ejner Jerking (Bolig- og Byministeriet) Journalistiske medarbejdere: Steen Hartvig Jacobsen (DJ) og Eskil Sørensen (DJ) Layout & montage: MONTAGEbureauet ApS Papir: 130 g Cyclus Print ISSN: Oplag: 8000 (inkl. indstik i Byggeindustrien) Tryk: Kailow Tryk A/S Redaktionen af nr. 2 er afsluttet 15. maj 1998 Gengivelse af artikler m.v. er tilladt med tydelig kildeangivelse. Artikler i Nyt om byggevaredirektivet udtrykker ikke nødvendigvis Bolig- og Byministeriets holdning. Abonnement på Nyt om byggevaredirektivet er gratis og kan bestilles i Bolig- og Byministeriets 10. kontor tlf: , jbr@bm.dk. 19

20 Bolig- og Byministeriet spiller miljø, indeklima og kvalitet en voksende rolle. Byggematerialeindustrien, de projekterende og udførende parter bør derfor satse endnu stærkere på kvalitet. Bedre kvalitet i byggeriet er imidlertid ikke kun et spørgsmål om at gøre de kendte byggesystemer og løsninger bedre. Der er også brug for at udvikle og indarbejde nye funktioner og teknologiske løsninger, der svarer til forbrugernes behov og til samfundets ønsker til byggeriet. Byggeerhvervets stigende samfundsmæssige vægt har skabt øget opmærksomhed i EU om erhvervets betydning for bl.a. beskæftigelsen og den økonomiske vækst. Kommissionen har på den baggrund fremlagt en række ideer til, hvordan erhvervets fremtidige konkurrenceevne kan forbedres. De svarer på væsentlige områder til regeringens aktuelle byggepolitiske prioriteringer. Bolig- og Byministeriet har derfor gode muligheder for at påvirke debatten i EU om erhvervets udviklingsbetingelser og konkurrenceforhold. Det er også positivt, at den danske byggematerialeindustri er gået så aktivt ind i diskussionen på europæisk niveau. Konkurrenceevnen Det er væsentligt, at der bliver skabt rammer, der er egnede til at fremme byggeerhvervets internationale konkurrenceevne. I næsten alle europæiske lande har byggesektoren traditionelt produceret til hjemmemarkedet. Kun få entreprenører har forsøgt sig i udlandet, primært når de hjemlige konjunkturer var dårlige. Byggematerialeproducenterne har i højere grad måttet producere i international konkurrence. Her har danske producenter klaret sig flot, ikke mindst fordi de har satset på produkter af høj kvalitet. Med den gradvise åbning af det europæiske marked vil den internationale konkurrence blive skærpet. Stadig flere bygge- og anlægsopgaver udbydes i international licitation. Kravene til international konkurrenceevne udstrækkes dermed fra byggematerialeindustrien til udførende og projekterende virksomheder. Danske virksomheder kan nok få lettet deres adgang til eksportmarkederne, men de må samtidig se frem til en skærpet konkurrence på hjemmemarkedet. Standardisering Påvirkning af det europæiske standardiseringsarbejde med byggevarer får i de kommende år stigende betydning for konkurrenceevnen. Flere danske virksomheder har været med til at udforme de tekniske specifikationer, der skal fylde byggevaredirektivets rammer ud. Selv om Bolig- og Byministeriet støtter dette arbejde økonomisk, har de deltagende virksomheder selv måttet ofre betydelige ressourcer på denne opgave. Selv om processen på flere områder har været langstrakt, er det mit indtryk, at de virksomheder, der har engageret sig helhjertet i opgaven, også har fået et godt resultat. De har været med til at sikre, at de kommende europæiske krav tager hensyn til deres produkter, og de kan i tide indstille sig på krav til prøvninger og dokumentation. Bolig- og Byministeriet lægger i den sammenhæng vægt på, at den danske indsats prioriteres, så vi kan være med til at få det indre marked på byggematerialeområdet til at fungere så hurtigt og så effektivt som muligt. Det er også i de danske byggematerialeproducenters interesse, at vi får udviklet det europæiske marked, så der alene skal konkurreres på pris, kvalitet og leveringssikkerhed. Vi vil sikre, at virksomhederne får hurtig information om de kommende regler, så de kan indstille sig på de fremtidige produktionsvilkår, før den endelige standard eller tekniske godkendelse er færdig. Hjælp til Østeuropa I denne internationaliseringsproces er det vigtigt at være åben over for de østeuropæiske lande. Efter en vanskelig omstillingsproces er der i disse år for alvor ved at komme gang i økonomien. Det åbner nye perspektiver for eksport af danske byggeprodukter og -løsninger. Vi har i flere år været involveret i projekter, der skal gøre boligselskaber, kommuner og andre forbrugere fortrolige med energieffektive og miljøvenlige danske byggevarer og metoder. Bolig- og Byministeriet er indstillet på at styrke samarbejdet med myndighederne i de pågældende lande, så deres tilpasning til de fælleseuropæiske regler kan lettes. Deltagelse i fælles projekter med støtte fra de miljørelaterede sektorprogrammer, har givet værdifulde kontakter, der efterhånden kan udvikles til vigtige kommercielle relationer. Den danske byggesektor er derfor i en situation med spændende udfordringer. Virksomhederne vil møde stadig større krav til omstilling, innovation og teknisk kompetence. Bolig- og Byministeriet ser frem til, at vi gennem et konstruktivt samspil med byggeriets mange forskellige virksomheder og organisationer kan skabe fremsynede og brugbare løsninger. 20