Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Transkript

1 Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Kontanthjælpsloft Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel, fire ugers ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.) (L113) er fremsat i Folketinget 3. februar 2016, og forslaget har i flere omgange været i høring hos høringsberettigede parter. Dato: 7. februar 2016 Sags nr.: A Dette notat bygger på lovforslaget og dets bemærkningerne. Forvaltningen har ikke yderligere materiale om kontanthjælpsloftet eller konsekvenserne heraf. Et udvalg af høringssvar bilægges notatet til Beskæftigelsesudvalget. Lovforslaget indeholder forslag om et loft for den samlede ydelse, som personer på integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp kan få. Det nye kontanthjælpsloft træder i kraft den 1. april 2016 og får virkning seks måneder senere, hvilket vil sige den 1. oktober Personer, der modtager hjælp forud for lovens ikrafttræden, skal vejledes om virkningen af kontanthjælpsloftet. Kontanthjælpsloftet er en del af aftalen mellem Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om Jobreform fase I, som skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Argumentationen for kontanthjælpsloftet er, at der skal være en større økonomisk gevinst for kontanthjælpsmodtagere ved at tage et job til en månedsløn i den lave ende af lønskalaen ( kr. om måneden), når der tages højde for, hvad de samlet set kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til daginstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud, og at ingen kan få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Dermed reduceres kontanthjælpen og de børnerelaterede ydelser ikke. De ydelser, som samlet set ikke kan overstige loftet, omfatter integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp (herunder aktivitets-, barsels-, og bidragstillæg), særlig støtte og boligstøtte. Loftet omfatter således ikke tilskud til daginstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse eller børnetilskud. Loftet for den enkelte modtager af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, afhænger af, hvilken ydelsessats personen modtager, og af den familietype, personen tilhører (gift, samlevende, enlig og forsørger eller ikkeforsørger). Lofterne fastsættes ens for personer, der tilhører samme familietype, uanset den enkelte persons individuelle forhold. Oversigt over satserne på de nuværende ydelser er samlet i et særligt notat. Det præciseres i lovforslaget, at personer, der har væsentlige helbredsmæssige problemer skal kommunerne tage stilling til, om der er grundlag for en BY, KULTUR, MILJØ & BESKÆFTIGELSE Borger & Arbejdsmarked Nordmarks Allé 1 Borger & Arbejdsmarked 2620 Albertslund albertslund@albertslund.dk T

2 forelæggelse for rehabiliteringsteamet med henblik på tilkendelse af ressourceforløb. Det forventes, at kommunerne systematisk via rehabiliteringsteamene tager stilling til om personerne opfylder betingelserne for ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Beskæftigelsesministeriet vil iværksætte en evaluering i 2017 heraf. uddannelseshjælp eller kontanthjælp svarende til en voksensats: gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over kr for børn, gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere, kr enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, kr kr flere børn, enlige personer, som ikke er forsørgere. kr kontanthjælp på ungesats: gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over kr for et barn, gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over kr for to eller flere børn, gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere, kr enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, kr kr flere børn enlige personer, som ikke er forsørgere. kr integrationsydelse og uddannelseshjælp: gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over kr for et barn, gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over kr for to eller flere børn, gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere, kr enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, kr kr flere børn enlige personer, som ikke er forsørgere. kr Af lovforslaget fremgår det, at baggrunden for de differentierede lofter for unge kontanthjælpsmodtagere samt modtagere af integrationsydelse og uddannelseshjælp er, at loftet ikke tager højde for, om de ydelser, der ligger over eller under loftet, er skattepligtige eller ej. Således vil de samme loftsniveauer for alle medføre, at personer med en lavere skattepligtig ydelse - fx uddannelseshjælp - kan have et højere rådighedsbeløb end modtagere af kontanthjælp på voksensats, idet der bliver plads under loftet til mere boligstøtte, som er en skattefri ydelse. Det foreslås, at loftet virker på den måde, at hvis den samlede ydelse overstiger loftet, reduceres først i særlig støtte og dernæst boligstøtte. Således foretages Side 2 af 5

3 ydelsesreduktionen som følge af loftet alene i særlig støtte og boligstøtte. I beregningen af loftet indgår integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp før skat. Loftet vil derfor ikke være påvirket af evt. fradrag og individuelle skatteforhold. Særlig støtte og boligstøtte er skattefri. For at reducere det økonomiske incitament reduceres loftets virkning, hvis man har lønindkomst. Når kontanthjælpen reduceres som følge af lønindkomst, sker der ikke reduktion af loftet, hvorfor der udbetales mere i boligstøtte eller særlig støtte. Særlig støtte (nuværende regler) Særlig støtte ( 34 i lov om en aktiv socialpolitik) gives under nuværende lovgivning til personer, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Det fremgår af lovgivningen, at inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Der kan ydes støtte, når nettoboligudgiften: 1) overstiger kr. pr. måned for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, 2) overstiger kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et hjemmeboende barn, eller 3) overstiger kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et ikke hjemmeboende barn. For personer, der har forsørgelsespligt over for mere end et barn, nedsættes grænsebeløbet med 800 kr. pr. måned pr. hjemmeboende barn ud over det første barn og med 600 kr. pr. måned pr. udeboende barn ud over det første barn, forudsat det udeboende barn har bopæl her i riget. Boligstøtte Størrelsen på boligstøtte afhænger bl.a. af: huslejen, når udgifter til bl.a. el, vand og varme er trukket fra hvor mange kvadratmeter boligen er hvor mange børn og voksne, der bor i boligen indkomst og formue for alle, der bor i boligen Der skal ikke betales skat af boligstøtte. Man kan i 2016 højest få: Hvis der ikke bor børn i boligen 999 kr. pr. md. Hvis der bor op til tre børn i boligen kr. pr. md. Hvis der bor flere end tre børn i boligen kr. pr. md. Ægtefæller og samlevende Ifølge lovforslaget, omfatter kontanthjælpsloftet alle, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp og er individuelt. Det betyder, at det ikke vil være muligt at overføre uudnyttet plads under loftet mellem ægtefæller/samlevende. Vurderingen af, om en person kan anses for samlevende eller reelt enlig i relation til indplacering på loftet foreslås at følge reglerne om modtagelse af ordinært børnetilskud i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Personer, der modtager ordinært børnetilskud, anses derfor som reelt enlige, og personer, der i forbindelse med indplacering på sats for ikkeenlige forsørgere på integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp for unge, eller får hjælpen beregnet efter 26, stk. 2, som samlevende med en integrationsydelsesmodtager, anses for samlevende. Side 3 af 5

4 For andre personer træffer kommunen afgørelse om at anse dem for samlevende eller reelt enlige, som dette defineres efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Administration af loftet Efter gældende regler administreres og udbetales integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp samt særlig støtte af kommunerne, og Udbetaling Danmark administrerer og udbetaler boligstøtte. Med lovforslaget flyttes udbetalingen af særlig støtte til Udbetaling Danmark, således at de ydelser, der reduceres på grund af kontanthjælpsloftet, udbetales af Udbetaling Danmark. Kommunerne vil fortsat skulle vurdere berettigelsen til særlig støtte samt beregne den, hvorefter denne oplysning videregives til Udbetaling Danmark. For samtlige modtagere af integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp dvs. ikke kun personer, der modtager særlig støtte foreslås det i lovforslaget, at kommunen videregiver oplysninger om personens ydelsesniveau og indplacering på loftet med henblik på, at Udbetaling Danmark foretager beregning af den samlede hjælp og træffer afgørelse om nedsættelse af særlig støtte og boligstøtte under kontanthjælpsloftet. Beregning og efterregulering af loftet Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp og særlig støtte udbetales som udgangspunkt månedligt bagud for den samme måned, mens boligstøtte udbetales månedligt forud. Boligstøtte blive udbetalt på baggrund af en foreløbig beregning og udbetaling, der løbende genberegnes, når de faktiske oplysninger i indkomstregisteret foreligger ca. to måneder efter udbetalingen af boligstøtte. Herefter sker der én gang årligt en endelig efterregulering, hvor der tages endeligt højde for alle indkomster, herunder den indkomst som ikke indberettes til indkomstregisteret i løbet af året. Det foreslås, at den samlede nedsættelse som følge af kontanthjælpsloftet foretages første gang for den første hele kalendermåned efter ansøgningen om kontanthjælp. Boligstøtten, som udbetales forud og er foreløbig, indgår i loftsberegningen for den samme kalendermåned som kontanthjælpen og den særlige støtte udbetales for. Dette indebærer, at den forudbetalte boligstøtte for den første måned i mange tilfælde vil nå at blive udbetalt, inden en foreløbig nedsættelse som følge af loftet har kunnet finde sted. Særligt for den første måned må det derfor forventes, at borgeren får udbetalt for meget boligstøtte, som efterfølgende skal tilbagebetales, når der tages højde for loftsreglerne. Da boligstøtten er forudbetalt, og kontanthjælp m.v. og særlig støtte er bagudbetalte, og indtægter indtjenes i løbet af måneden, og da boligstøtten for måneden i første omgang beregnes foreløbigt efter månedsmodellen, kan Udbetaling Danmark ikke ved udbetalingen af boligstøtte og særlig støtte have de endelige beløb, der skal indgå i loftsberegningen. Det foreslås derfor i lovforslaget, at nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte i første omgang foretages foreløbigt, og at der foretages en løbende regulering af den udbetalte boligstøtte og særlig støtte som følge af loftet, så snart de korrekte oplysninger foreligger. Månedens faktisk udbetalte kontanthjælp og den særlige støtte, som kan beregnes forud for loftsreduktionen, afhænger af en eventuel arbejdsindkomst og vil først foreligge ca. en måned efter udbetalingen af den foreløbige boligstøtte. Side 4 af 5

5 Den genberegnede boligstøtte for måneden foreligger som udgangspunkt to måneder efter udbetalingen af den foreløbige boligstøtte. Reguleringen af den udbetalte boligstøtte og særlig støtte som følge af loftet foreslås derfor som udgangspunkt at skulle finde sted samtidig med en eventuel genberegning af boligstøtte som følge af nye oplysninger fra indkomstregisteret. Side 5 af 5