Potentialeafklaring for hjemmeplejen Furesø Kommune

Transkript

1 Potentialeafklaring for hjemmeplejen Furesø Kommune Maj Udbudsportalen.dk Weidekampsgade København S Post@udbudsportalen.dk

2 Forord Potentialeafklaringen er udarbejdet af Udbudsportalen i KL i regi af projektet Strategisk forankring af konkurrenceudsættelse. Projektet Strategisk forankring af konkurrenceudsættelse er igangsat af KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Erhvervs- og Vækstministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Formålet med projektet er, at bidrage til at sikre et politisk ejerskab og en strategisk forankring af konkurrenceudsættelse i kommunernes topledelser. Som led i projektet tilbydes vederlagsfri assistance til et fremadrettet strategisk arbejde med konkurrenceudsættelse af kommunale serviceopgaver, herunder udarbejdelse af en potentialeafklaring. Potentialeafklaringen er et oplæg til politisk drøftelse og en analyse af, om en konkret opgave i en kommune er udbudsegnet, og hvilket potentiale, der er. Gennem potentialeafklaring belyses det, hvordan der ved et udbud kan tages hånd om relevante problemstillinger ved en eventuel konkurrenceudsættelse. Udbudsportalen i KL, maj

3 Potentialeafklaringen kort Baggrund og formål Den 1. april 2013 trådte nye regler for udbud og frit valg i kraft. De nye regler giver i langt højere grad end tidligere kommunerne mulighed for at bruge udbud som redskab i effektiviseringen af hjemmeplejen. Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. for kommunerne under et. Potentialet vil variere for den enkelte kommune. Formålet med denne potentialeafklaring er at afdække, om det er muligt for Furesø Kommune at realisere det beregnede potentiale ved at gennemføre et udbud af hjemmeplejen. I forlængelse af ovenstående er det hensigten, at potentialeafklaringen danner grundlag for en politisk beslutning om, hvordan de nye regler skal anvendes i Furesø Kommune. Potentialeafklaringens konklusioner og anbefaling Potentialeafklaringen indeholder konkret en drøftelse af fordele og udfordringer ved 2 mulige scenarier for Furesø Kommune: 1. Udbud af hjemmeplejen, kommunen står uden for udbuddet 2. Udbud af hjemmeplejen, kommunen er med i udbuddet Scenarium 1 belyser den situation, hvor det som udgangspunkt kun er den del af opgaverne, der i dag løses af private leverandører, der udsættes for priskonkurrence. Det er ikke vurderingen, at Furesø Kommune kan realisere en effektiviseringsgevinst svarende til det potentiale, der er beregnet ved de nye regler. I Scenarium 2 er udbuddet udvidet i forhold til scenarium 1, idet det vil være alle opgaverne, der udsættes for priskonkurrence. Kommunen vil have mulighed for at deltage i konkurrencen via et kontrolbud. Det er vurderingen, at udbuddet vil realisere en effektiviseringsgevinst for kommunen, der overstiger kommunens andel af det beregnede potentiale. På baggrund af potentialeafklaringen er det Udbudsportalen i KL s anbefaling, at Furesø Kommune vælger scenarium 2 Potentialeafklaringen indeholder endvidere - sekundært - en drøftelse af udbud af madservice i kommunen. Det er Udbudsportalen i KL s anbefaling, at Furesø Kommune udbyder madservice til hjemmeboende sammen med madservice til plejecentrene 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Nye regler for udbud og frit valg Afgrænsning af potentialeafklaringen Organisering af ældreområdet Levering af hjemmepleje i Furesø Kommune Den Kommunale Hjemmepleje Madservice Plejecentre Ældreområdet i øvrigt Hjemmesygepleje Genoptræning Aktivitetscentre Markedsanalyse Hvorfor er de private leverandører billigere? Det lokale leverandørmarked Det regionale og nationale leverandørmarked Et leverandørperspektiv Resume af DI s rundspørge Erfaringer med offentligt-privat samarbejde Erfaringer med offentligt-privat samarbejde inden for hjemmepleje Erfaringer med offentlig-privat samarbejde om drift af ældrecentre Erfaringer med udbud af hjemmeplejen og et plejecenter Erfaringer med udbud af madservice Virksomhedsoverdragelse Virksomhedsoverdragelsesloven forskellige situationer og virksomhedsoverdragelse Kommunen fastholder sin leverandørrolle, når hjemmeplejen udbydes Kommunen trækker sig som leverandør, når hjemmeplejen udbydes Et plejecenter udbydes sammen med hjemmeplejen Medarbejdertilfredshed ved udlicitering Kontinuitet for medarbejderne Økonomi den indirekte vej Kommunens nuværende timepriser praktisk hjælp og personlig pleje Kommunens nuværende priser madservice Konklusion og anbefaling Udbud af hjemmeplejen personlig pleje og praktisk hjælp Kommunale idealtyper scenarier for Furesø Kommune Scenarium 1: Udbud af hjemmeplejen, kommunen står uden for udbuddet Scenarium 2: Udbud af hjemmeplejen, kommunen er med i udbuddet Anbefaling Udbud af madservice Anbefaling

5 1 Indledning Denne potentialeafklaring er en del af Furesø Kommunes grundlag for beslutningen om, hvorvidt og hvordan der skal ske et udbud af hjemmeplejen. Potentialeafklaringen er udarbejdet af konsulenter fra Udbudsportalen i KL i samarbejde med Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen i Furesø Kommune. Desuden har der været bidrag fra KL s økonomiske sekretariat, KL s juridiske kontor, KL s kontor for Social og Sundhed samt Dansk Industri (DI). 1.2 Nye regler for udbud og frit valg De nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet trådte i kraft den 1. april I forhold til det frie valg er der ingen ændringer. Kommunen vil stadig være forpligtet til at tilvejebringe et frit valg af leverandører for de borgere, der er visiteret til hjemmepleje, jfr. 83 i Serviceloven. Det frie valg betyder, at borgerne skal kunne vælge mellem minimum 2 leverandører, hvoraf den kommunale leverandør kan være den ene. De ny regler giver imidlertid kommunerne langt bedre mulighed for at benytte udbud som et redskab i organiseringen af en effektiv ældrepleje. Fremover kan kommunalbestyrelsen nemlig tilvejebringe det frie valg gennem udbud efter de almindeligt gældende udbudsregler (Udbudsdirektivet). De nuværende særregler på fritvalgsområdet ophører dermed. Lovforslaget følger af Moderniseringsaftalen 2013, som indgår i Aftalen om kommunernes økonomi for Lovforslaget indgår i Finansloven for Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. Kommunen kan også med hjemmel i de nye regler fortsætte med godkendelsesmodellen, som den kendes i dag, eller tilvejebringe det frie valg ved udstedelse af fritvalgsbeviser til borgerne. Men hverken et fortsat brug af godkendelsesmodellen eller udstedelse af fritvalgsbeviser, som det eneste redskab i tilvejebringelsen af det frie valg, vil realisere det økonomiske potentiale, der forventes at være. Potentialet realiseres kun gennem udbud. Udbudsportalen i KL driver frem til udgangen af 2013 et projekt, der har til formål at sikre en politisk forankring og et strategisk arbejde med konkurrenceudsættelse i kommunerne. Projektet er finansieret af globaliseringsmidler. Inden for projektets rammer tilbyder Udbudsportalen i KL gratis assistance til en afklaring af, hvad de kommende regler for frit valg og udbud på ældreområdet har af potentialer. 1 Lovforslaget, som vedtaget, kan læses her 5

6 Ca. 40 kommuner har valgt at takke ja til den gratis assistance, herunder Furesø Kommune. For så vidt angår Furesø Kommune er det aftalt, at der udarbejdes en potentialeafklaring i 2. kvartal Afgrænsning af potentialeafklaringen Det er Udbudsportalen i KL s afsæt, at potentialeafklaringen: Omhandler potentialet for kommunen i at tilvejebringe det frie valg gennem udbud, evt. suppleret med fritvalgsbeviser. Potentialeafklaringen omhandler således ikke kommunens fortsatte brug af godkendelsesmodellen og heller ikke udstedelsen af fritvalgsbeviser, når de benyttes som det eneste redskab i tilvejebringelsen af det frie valg. Indeholder anbefalinger i forhold til spørgsmålet, om kommunen forventes at kunne realisere det beregnede potentiale ved at udbyde hjemmeplejen, evt. kombineret med et udbud af andre dele af ældreområdet. Konkret vil potentialeafklaringen resultere i en række forskellige scenarier med forskellige potentialer. Potentialeafklaringen vil være centreret omkring en beskrivelse af følgende 4 emner: Figur 1: Potentialeafklaringens indhold På baggrund af en politisk drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget den 6. februar 2013 er der endvidere sat følgende rammer for potentialeafklaringen vedrørende Furesø Kommune: Udbuddets sammensætning - fritvalgsområdet Det er Furesø Kommunes ønske, at et eventuelt udbud af fritvalgsområdet (Servicelovens 83) deles op i 2, forstået på den måde at personlig pleje og praktisk hjælp udbydes samlet og at madservice udbydes for sig selv. Årsagen til dette er, at der ikke vurderes at være nogle synergieffekter ved at 6

7 udbyde madservice sammen med resten af hjemmeplejen, da det er forskellige leverandører, der leverer ydelserne. For så vidt angår personlig pleje og praktisk hjælp kaldet hjemmeplejen herefter skal det bemærkes, at der allerede i dag eksisterer konkurrencedygtige ordninger for tøjvask og indkøb i kommunen etableret på baggrund af udbud. Tøjvask og indkøb holdes derfor ude for et eventuelt udbud af hjemmeplejen. Udbudsscenarierne i denne potentialeafklaring for så vidt angår hjemmeplejen vedrører altså ydelserne omfattet af personlig pleje og praktisk hjælp i form af rengøring. For så vidt angår madservice er det Furesø Kommunes ønske, at afdække fordele og udfordringer ved at udbyde madservice til hjemmeboende sammen med den kommunale madproduktion til plejecentrene set i forhold til at udbyde fritvalgsmaden alene. Hjemmeplejen har denne potentialeafklarings primære fokus. Madservice behandles sekundært. Udbuddets sammensætning andre dele af ældreområdet Det er ikke Furesø Kommunes ønske, at inddrage andre dele af ældreområdet i et udbud af hjemmeplejen. Kommunens rolle som leverandør Det er Furesø Kommunes ønske, at få belyst effekten både ved at kommunen deltager i et eventuelt udbud på lige vilkår med de private leverandører og ved at kommunen står uden for udbuddet. Antallet af private leverandører Det er Furesø Kommunes ønske, at antallet af leverandører i hjemmeplejen henholdsvis på madserviceområdet maximeres til 3 og 2 (hvoraf kommunen kan være den ene). Fritvalgsbeviser Det er ikke Furesø Kommunes ønske, at anvende fritvalgsbeviser. Årsagen hertil er, at brugen af fritvalgsbeviser kan være forbundet med nogle udfordringer af økonomisk og styringsmæssig karakter. I øvrigt vil den øgede valgfrihed formentlig resultere i nogle højere priser. 7

8 2 Organisering af ældreområdet Når det skal vurderes, hvorledes en konkurrenceudsættelse optimalt skrues sammen, er det væsentligt at have en god indsigt i opgaven og i snit- og samarbejdsflader til andre opgaver. Nedenfor beskrives organiseringen af ældreområdet i Furesø Kommune. Der tages udgangspunkt i hjemmeplejeområdet tilstødende opgaver beskrives kort med henblik på at belyse sammenhængen mellem disse og hjemmeplejeområdet. I Furesø Kommune hører ældreområdet under Social- og Sundhedsudvalget. Udvalget betjenes af Center for Social og Sundhed, som ledes af en centerchef. Center for Social og Sundhed har tilknyttet 4 områder og en stabsfunktion vedrørende kvalitet og udvikling. Med fokus på ældreområdet drejer det sig om følgende områder: - Pleje & Omsorg herunder Hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen og Plejecentre - Sundhed & Myndighed herunder visitationen Pleje og Omsorg varetager kommunens udførerrolle på ældreområdet. Afdelingen er således leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp og har ligeledes ansvaret for driften af kommunens plejecentre. I hjemmeplejedelen varetager daglige ledere personaleansvar og aktivitetsstyringen. Sundhed og Myndighed varetager dels kommunens myndighedsfunktion på ældreområdet, herunder visitationen og tilsynet, dels udførerfunktionerne på hjemmesygepleje og træningsområdet Endvidere er kommunens sundhedsfremmeområde placeret her. Organisering af hjemmesygepleje, træningsterapeuter og visitatorer under samme ledelse er sat i værk for at sikre videst mulig koordination af kommunens indsats i forhold til den enkelte borger og som led i forebyggelse af ind- og genindlæggelser. Furesø Kommune har dels en politik dels en strategi for ældreområdet. Politikken er aktuelt under revison og strategien vil blive revideret i forlængelse heraf. Center for Social og Sundhed følger ældrepolitikkens gennemgående princip om, at borgeren har et ansvar for sit eget liv og dermed en ret til selvbestemmelse. Således er det centrets vision, at borgerne er en aktiv del af deres eget liv. Centeret arbejder for at sikre, udvikle og gennemføre en sammenhængende indsats for borgere med behov for sundhedsfremmende og støttende tilbud. 2.2 Levering af hjemmepleje i Furesø Kommune Kommunerne har jfr. Servicelovens 83 pligt til at levere hjemmepleje til borgere i eget hjem. Hjemmepleje udgøres af: 1) personlig hjælp og pleje [Personlig pleje] 2) hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og [Praktisk hjælp] 3) madservice 8

9 De forskellige ydelser indenfor personlig pleje er blandt andet personlig hygiejne, medicingivning, og hjælp til at indtage mad og drikke. Praktisk hjælp omfatter hjælp til rengøring og tøjvask. I Furesø Kommune visiteres der til fleksibel hjemmehjælp. Heri ligger, at borgeren kan substituere mellem ydelser af samme omfang. Det er Furesø Kommunes mål at antallet af borgere over 60 år, der modtager hjemmepleje, er reduceret med 4 % i Furesø Kommunale Hjemmepleje leverer den kommunale personlige pleje og praktiske hjælp (ekskl. tøjvask og indkøb). I 2012 var der desuden 10 leverandørerne, der leverer både personlig pleje og praktisk hjælp, og 2 leverandører, der udelukkende leverer praktisk hjælp. 2 Kommunens madproduktion varetages af køkkenet på Plejecenter Lillevang. Herudover kan man vælge den private virksomhed Din Private Kok. Borgerne i Furesø Kommune kan vælge mellem 3 private leverandører til vaskeservice og indkøb Den Kommunale Hjemmepleje Hjemmeplejen i Furesø Kommune er organiseret i 2 geografisk opdelte distrikter, der består af de 2 tidligere kommuner: Distrikt Syd (Værløse) og Distrikt Nord (Farum). Distrikterne er opdelt i mindre medarbejdergrupper for at tilgodese det tætte og nære samarbejde med borgeren. Herudover er der 2 medarbejdergrupper, der varetager hjemmeplejeopgaven om aftenen og natten. Distrikterne samarbejder på tværs ved afvikling af kurser, temadage, ferie og lign. Ledelsesmæssigt er hjemmeplejen organiseret med en daglig leder for hvert distrikt og for aften/nattegrupperne, der hver især har økonomi- og personaleansvar for distriktet. Samlet set består den kommunale hjemmepleje af ca. 123 fastansatte medarbejdere hvoraf 6 medarbejdere er planlæggere som er organiseret under de 2 distrikter og aften/nattegrupperne medarbejdere i distrikt Syd - 52 medarbejdere i distrikt Nord - 36 medarbejdere i distrikt Aften/Nat Nedenfor illustreres hjemmeplejens distrikter. 2 Leverandørsammensætningen er i løbet af 2013 ændret således, at der er 7 leverandører af personlig pleje og 3 leverandører af praktisk hjælp. Kilde: Furesø Kommune. 9

10 Figur 2: Furesø Kommunes 2 distrikter Arealmæssigt er Distrikt Nord og Distrikt Syd ca. lige store, og der er nogenlunde lige mange visiterede borgere i hvert distrikt. Begge distrikter dækker over et byområde Madservice Der er to produktionskøkkener i Furesø Kommune. Et som er kommunalt ejet og et som tilhører Plejecentret Ryetbo (selvejende institution). Det selvejende produktionskøkken leverer i dag døgnkost til Plejecenter Ryetbo samt den varme mad til Plejecenter Søndersø og Solbjerghaven. Det kommunalt ejede køkken er beliggende på Plejecenter Lillevang og leverer døgnkost til Plejecenter Lillevang og mad til ca. 115 hjemmeboende borgere. Multitrans kører maden ud til de ca. 115 borgere på fritvalgsområdet. I køkkenet er ansat 8 medarbejdere. Den resterende madservice leveres af den private virksomhed Din Private Kok Plejecentre I Furesø Kommune er der 217 plejecenterboliger fordelt på 4 plejecentre (ca. 54 boliger i snit pr. plejecenter). 10

11 3 af plejecentrene er kommunalt drevet, hvorimod det sidste Ryetbo Plejecenter er selvejende og har en driftsoverenskomst med kommunen. Plejecentrene ledes af hver deres plejecenterleder, som varetager den overordnede ledelse af plejecentret og refererer til områdelederen af kommunens Pleje og Omsorg. Den geografiske placering af plejecentrene fremgår af figur 3. Figur 3: Den geografiske placering af Furesø Kommunes plejecentre Alle plejecentrene ligger i et byområde. Det største plejecenter er Ryetbo Plejecenter med 94 boliger. Størrelsen og beliggenheden for det enkelte plejecenter er angivet i tabellen nedenfor. Tabel 1: Størrelse på Furesø Kommunes plejecentre Plejecenter Antal boliger Beliggenhed Solbjerghaven 20 Værløse Søndersø 31 Værløse Ryetbo 94 Værløse Lillevang 72 Farum I alt

12 Ingen af de 4 plejecentre har et demensafsnit. 2.4 Ældreområdet i øvrigt Hjemmesygepleje Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune er organiseret under Sundhed og Myndighed, men har et samarbejde med hjemmeplejen, såvel den kommunale som de private. Hjemmesygeplejen ledes af 1 daglig leder, der refererer til områdelederen for Sundhed og Myndighed. Hjemmesygeplejen visiterer selv til deres ydelser. Hjemmesygeplejen har base i Farum Midtpunkt, hvor der også er en sygeplejeklinik. Herfra kører de ud til borgere i eget hjem. Der er tillige en sygeplejeklinik i Værløse Genoptræning Genoptræningsenheden med tilhørende terapeuter er ligesom sygeplejen forankret under Sundhed & Myndighed, og har dens base i Værløse på Aktivitscenter Skovgården. På samme matrikel som Plejecenter Lillevang ligger kommunens rehabiliteringscenter med 24 plejeboliger. Der kan bo op til 30 borgere af gangen, hvor nogle borgere bor 2 og 2. Rehabiliteringscentret er organiseret således, at det omfatter borgere med brug for genoptræning, vurderingsophold og aflastningsophold. Rehabiliteringscentret er organiseret ved at terapeuterne er forankret i Sundhed & Myndighed, hvormed plejepersonalet, herunder sygeplejersker, er organiseret under Pleje & Omsorg Aktivitetscentre På både Plejecenter Lillevang og Plejecenter Solbjerghaven er i dag visiteret dagtilbud. I dagtilbuddene er der på Plejecenter Lillevangs plads til ca. 30 visiterede borgere, og i dagtilbuddet på Plejecenter Solbjerghaven er der plads til 8 visiterede borgere. I Værløse er det etableret et aktivitetstilbud for ikke visiterede borgere. Det håndteres både af ansat personale og frivillige. Hertil også et cafeteria, hvor borgere over 60 år kan købe deres mad. I Farum er desuden et selvejende aktivitetstilbud, Gedevasevang, hvor en række frivillige, i samarbejde med ansat personale driver en række aktiviteter. Her er ligeledes en cafe. 12

13 3 Markedsanalyse En væsentlig forudsætning for at en konkurrenceudsættelse bliver en succes er, at der er eller kan skabes en god konkurrencesituation. Nedenfor belyses dels, hvilke private leverandører Furesø Kommune i dag samarbejder med, og hvorvidt disse ville være potentielle leverandører efter et udbud, dels hvorledes leverandørsituationen ser ud på regionalt og nationalt plan. Det private marked inden for hjemmepleje udvikler sig hastigt i disse år. Der findes i dag mange lokale virksomheder på fritvalgsområdet, men flere og flere større danske og udenlandske virksomheder, der kan favne både personlige pleje, praktisk hjælp og madservice, viser samtidig interesse for at komme ind på markedet. I de skandinaviske lande findes store virksomheder som Attendo, Aleris, Carema, Forenede Care og Norlandia, hvoraf flere allerede er trådt ind på det danske marked. Fx driver Forenede Care et plejecenter i Syddjurs Kommune og fra maj 2013 også et i Holbæk Kommune. 3.2 Hvorfor er de private leverandører billigere? Det umiddelbare svar på ovenstående spørgsmål er, at det heller ikke altid er tilfældet. Altså: de private leverandører kan ikke nødvendigvis løse hjemmeplejeopgaven billigere end kommunen! Men en række faktorer giver formentligt det private leverandørmarked bedre forudsætninger for at løse opgaven til en mere konkurrencedygtig pris end kommunen. Af disse faktorer skal nævnes: Stordriftsfordele o de private leverandører har muligheden for at levere ydelser i flere kommuner og at løse opgaver for private Mersalg o de private leverandører kan sælge tillægsydelser til de visiterede borgere Både stordriften og mersalget giver muligheden for optimal udnyttelse af arbejdskraften/ressourcerne. I forlængelse af ovenstående skal det nævnes, at nylige sager på rengøringsområdet har skabt et fokus på og en uro for social dumping 3. 3 Betegnelsen social dumping bruges til at beskrive de forhold på arbejdsmarkedet, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at iagttage danske love og regler eller hvor udenlandske medarbejdere beskæftiges i Danmark uden de fornødne tilladelser eller under vilkår, der er lovstridige for danske medarbejdere. d

14 Furesø Kommune Social dumping kan forebygges ved at regulere rammerne for løn, arbejdsvilkår mv. via kontrakten mellem kommunen og den private leverandør. 3.1 Det lokale leverandørmarked Furesø Kommune havde i godkendte private leverandører til personlig pleje og/eller praktisk hjælp og 1 leverandør af madservice, jf. figuren nedenfor. Figur 4: Private leverandører på det lokale marked i 2012 Madservice - Din Private Kok Praktisk hjælp - Renell, Valborgs Hjemmehjælp og Rengoring.com Personlig pleje og praktisk hjælp - Clara Servicegruppe, Cura Pleje & Service, Nordpleje, Kærkommen, Pleje Plus, Servicebilen, Sundhjemmepleje, og Tryghedsplejen Kilde: Furesø Kommune For så vidt angår personlig pleje og praktisk hjælp har borgerne valgt at få leveret af alle godkendte leverandører, jf. nedenstående tabel, der også viser, hvor mange visiterede timer de enkelte leverandører leverer. 8 af leverandørerne leverer både personlig pleje og praktisk hjælp, mens 3 af leverandørerne udelukkende leverer praktisk hjælp. 14

15 Tabel 2: De godkendte leverandørers visiterede timer i Leverandør Personlig pleje antal visiterede timer Praktisk hjælp antal visiterede timer Clara Servicegruppe 1.025,47 264,14 Cura Pleje & Service , ,39 Kærkommen 7353, ,93 Nordpleje 9.925, ,54 Pleje Plus 89,06 8,26 Privat hjælper ,52 560,52 Renell 535,14 Rengoering.com 377,18 Servicebilen 22,55 257,50 Sundhjemmepleje 756,59 Tryghedsplejen 23,20 11,12 Valborgs Hjemmehjælp 289,39 I alt , ,11 Kilde: Furesø Kommune Der er stor forskel på, hvor mange visiterede timer leverandørerne har leveret i Cura Pleje & Service er den private leverandør med den største markedsandel blandt leverandørerne med næsten leverede timer, hvorimod Tryghedsplejen kun har leveret knap 35 timer i Privat hjælper er udtryk for at borgeren har valgt egen hjælper (kan være pårørende mv.) til personlig pleje og praktisk hjælp. 15

16 Tabel 3: Borgere fordelt på de private leverandører i 2012 Leverandør Personlig pleje antal borgere Praktisk hjælp antal borgere Clara Servicegruppe Cure Pleje & Service Kærkommen Nordpleje Pleje Plus 1 1 Privat hjælper Renell 23 Rengoering.com 28 Servicebilen 2 10 Sundhjemmepleje 1 1 Tryghedsplejen 1 2 Valborgs Hjemmehjælp 18 I alt Kilde: Furesø Kommune Med hensyn til madservice så leverer Din Private Kok til mellem 35 og 45 borgere pr. måned. I 2012 leverede Din Private Kok måltider til kommunens borgere, fordelt på hovedretter og biretter. I Furesø Kommune har de private leverandører en markedsandel på 33 pct. af den personlige pleje og 52 pct. af den praktiske hjælp målt på antal leverede visiterede timer i For så vidt angår madservice leverer Din Private Kok til ca. 40 pct. af kommunens visiterede borgere 5. Til sammenligning har de private leverandører en markedsandel på 5 pct. af den personlige pleje og 45 pct. af den praktiske hjælp og af madservice på landsplan. I Furesø Kommune har de private leverandører altså en markant højere markedsandel på personlig pleje samt en anelse højere markedsandel på praktisk hjælp end landsgennemsnittet. Med hensyn til madservice ligger markedsandelen lidt under landsgennemsnittet. 3.2 Det regionale og nationale leverandørmarked Nedenfor er det illustreret, hvor mange leverandører, der opererer nationalt og regionalt (i minimum 3 kommuner i regionen) ud fra Furesø Kommunes perspektiv. Figur 5: Private leverandører på det nationale, regionale og lokale marked 5 Kilde: Furesø Kommune 16

17 Landsdækkende Region Hovedstaden Madservice - Det Danske Madhus Praktisk hjælp - Elite Miljø Madservice - Din Private Kok Praktisk hjælp - Bonderosens Erhverv & Hjemmeservice, Elite Miljø, Rengoering.com, Servicefirmaet Renell, T.S. Service, Valborgs Hjemmehjælp Personlig pleje og praktisk hjælp - Falck Hjemmepleje Personlig pleje og praktisk hjælp - Cura pleje, Falck Hjemmepleje, Kærkommen og Tryghedsplejen Kilde: Fritvalgsdatabasen Oversigten viser, at der er et velfungerende regionalt marked i forhold til både den personlige pleje og praktiske hjælp. Flere af leverandørerne, der leverer til Furesø Kommune, leverer også ydelser i nabokommunerne. Markedet for madservice er mere begrænset. Der er en landsdækkende virksomhed Det Danske Madhus og en større leverandør, der dækker regionen, nemlig Din Private Kok, som Furesø Kommune entreer med i øjeblikket. Herudover vil der være en række lokale leverandør. Særegent for de lokale leverandører er at de almindeligvis kun har interesse i én eller ganske få kommuner. De lokale leverandører producerer typisk med afsæt i eksisterende produktion til andre kundegrupper, mens de større, regionale eller evt. nationale madserviceleverandører, leverer i mange kommuner med afsæt i et større, moderne produktionskøkken. 3.3 Et leverandørperspektiv DI Service har i september 2012 formuleret nogle konkrete politiske anbefalinger i relation til udbud af hjemmeplejen. Den primære anbefaling til kommunerne er, at de udbyder hovedleverandørrollen for henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje i hvert distrikt. Dette vil give de private og selvejende leverandører mulighed for at opnå en større markedsandel. Udbud efter en sådan model vil, ifølge DI, gøre det attraktivt for virksomhederne at investere i udviklingen af løsninger d

18 DI har i øvrigt primo 2013 forhørt deres medlemmer via en elektronisk rundspørge, hvad der skal til for at gøre et udbud af hjemmeplejen attraktivt at byde på 7. I rundspørgen tages der udgangspunkt i 4 kommunale arketyper, som forsøger at skildre variationen i kommunernes forudsætninger. Arketyperne er defineret af Udbudsportalen i KL og kan beskrives som følger: Figur 6: Kommunale arketyper ARKETYPE 1: Større jysk kommune med flere byer Mange plejecentre Mange distrikter Borgere, der har valgt privat leverandør er ca. 30 % Mange fritvalgsleverandører ARKETYPE 2: Mellemstor jysk kommune med en større by og mange landdistrikter Få plejecentre Fokus på at bibeholde borgeren i eget hjælp Mange visiterede timer indenfor Personlig pleje og praktisk hjælp. Få fritvalgsleverandører Geografisk store afstande mellem borgere ARKETYPE 3: Mindre sjællandsk kommune, med mindre kommuner omkring sig Få plejecentre, samarbejde med nabokommuner Mange fritvalgsleverandører Mange plejecentre Mange hjemmeplejedistrikter Tæt befolket Mange fritvalgsleverandører ARKETYPE 4: Storbyer såsom København, Odense og Aarhus Nedenfor gives et resume af rundspørgen Resume af DI s rundspørge Som udgangspunkt mener leverandørerne at alle udbud er interessante, hvis der er muligheder for de private leverandører. I sidste ende er det udbudsmaterialet, der er afgørende for, om udbuddet er interessant for leverandøren virksomhedsrepræsentanter har deltaget i rundspørgen. 18

19 Af generelle betragtninger fra leverandørerne kan nævnes, at enkelte af dem vil være interesseret i udbud, der udelukkende omfatter praktisk hjælp uanset kommunetype. De resterende finder udbud, der samler praktisk hjælp og personlig pleje, mest attraktive. I øvrigt fremhæver virksomhederne nogle forhold, der gør sig gældende i større eller mindre grad inden for den enkelte arketype af kommune. Her gengives alene de forhold, som leverandørerne har nævnt gør sig gældende for arketype 3, idet det er denne arketype Furesø Kommune vil blive kategoriseret under. Ad arketype 3 Udbuddet af hjemmeplejen kan med fordel suppleres med rehabiliterings- og hjemmesygeplejeydelser. I øvrigt bør der ikke undtages for mange hjemmeplejeydelser, når hjemmeplejen udbydes. 80 pct. af leverandørerne mener, at tøjvask og indkøb skal være en del af udbuddet. Udbud, der vedrører alt mellem 100 og 1000 borgere, vil som udgangspunkt være interessant for leverandørerne. Kommunen bør ikke opdeles i distrikter. Men ved distriktsopdeling bør der være fokus på antallet af borgere og afstanden mellem dem. Rene landdistrikter opfattes af leverandørerne som urentable, hvis oplandet er for stort og langt væk fra en by, hvilket vil afspejle sig i prisen. Udbydes hjemmeplejen sammen med et plejecenter bliver landdistrikter også rentable. Omkring 80 pct. mener, at et plejecenter (20-50 pladser) bør være omfattet af udbuddet. Størstedelen af leverandører mener, at hovedleverandørrollen bør være omfattet af udbuddet, altså at kommunen skal trække sig som leverandør. Samtlige leverandører mener dog at hele eller dele af kommunens nuværende markedsandel bør være omfattet. Hovedleverandørrollen kan evt. opdeles distriktsvist. Leverandørerne tenderer til at være uenige i, at udbuddet er interessant, hvis kommunen forsætter som hovedleverandør og med udgangspunkt i sin nuværende markedsandel 3.4 Erfaringer med offentligt-privat samarbejde Reglerne om frit leverandørvalg betyder, at samtlige kommuner skal have et samarbejde med en eller flere private virksomheder om levering af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. Greve Kommune har gennemført et udbud på fritvalgsområdet, mens de resterende 97 kommuner tilvejebringer det frie valg i hjemmeplejen ved brug af godkendelsesmodellen. 8 Ved brug af godkendelsesmodellen kan borgeren, efter at være blevet visiteret til hjælp, vælge mellem de leverandører, som er godkendt til at udføre opgaven i kommunen. 8 Holbæk Kommune har dog udbudt et hjemmeplejedistrikt i 2012 med kontraktstart d. 1. maj

20 Kommunen er til gengæld frit stillet med hensyn til at vælge, om kommunen selv vil stå for personlig pleje og praktisk hjælp, sygepleje mv. i kommunens plejecentre, eller om kommunen vil samarbejde om opgaverne med en privat leverandør Erfaringer med offentligt-privat samarbejde inden for hjemmepleje Brugen af godkendelsesmodellen har nogle udfordringer. Først og fremmest ligger det i godkendelsesmodellen, at priserne afregnes på baggrund af den kommunale timepris. Der har således ikke været en afprøvning af markedet med en priskonkurrence til følge. For en række kommuner er det desuden en udfordring at få private leverandører til at lade sig godkende, fordi leverandørerne især i de tyndtbefolkede områder ikke kan opstille en holdbar business case på grund af det usikre kundegrundlag. Det gælder specielt i forhold til den personlige pleje, der er mere kompleks og stiller flere krav til medarbejdernes kompetencer end den praktiske hjælp. På landsplan leverede de private leverandører i forlængelse heraf kun 5 pct. af timerne inden for personlig pleje i 2011, mens det tilsvarende tal var 45 pct. inden for praktisk hjælp. Andre kommuner oplever omvendt overvældende interesse for opgaven hos de private leverandører, hvilket er en administrativ og tilsynsmæssig stor opgave, ligesom det kan være en udfordring i forhold til det faglige samarbejde om borgerne. Et udbud af hjemmeplejen kan tage hånd om udfordringerne. Jf. nedenstående punkter udsættes opgaven for priskonkurrence, det er muligt at begrænse antallet af leverandører, og gennem sammensætningen af udbuddet kan det gøres attraktivt for leverandørerne at byde på opgaven: 1. Kommunen får testet priserne på kommunens opgaveløsning i konkurrence med private leverandører. På den måde kan kommunen sikre, at kommunen får ydelserne leveret bedst og billigst. 2. Hvis antallet af leverandører begrænses til 1 (eller 2), vil den leverandør, som vinder udbuddet, få mulighed for at opnå forretningsmæssige fordele og kan dermed give kommunen en bedre pris. 3. Ydelserne bliver grundigt beskrevet og alle relevante krav bliver fastlagt i kontrakten. Kommunen tager aktivt stilling til de ydelser, som leverandøren skal levere. Eventuelle overflødige delopgaver og uhensigtsmæssigheder kan skæres bort. 4. Udbud af kontrakten skaber tydelighed og gennemsigtighed omkring ydelser, kvalitet og service. 5. Der vil gennem udbuddet blive mulighed for at den private leverandør kan købe tilgrænsende ydelser hos hjemmeplejen, hvorved kommunens forretning styrkes. 6. Der kan arbejdes med at skabe større fokus på effekt gennem kommunens kvalitetskrav, opfølgning og kontraktstyring. Som et konkret nyligt eksempel kan Greve Kommune nævnes. 20

21 Byrådet i Greve Kommune valgte på årets sidste møde i 2012 at sende hjemmeplejen i den nordlige del af kommunen i udbud i Baggrunden er en forventning om, at et udbud kan give grundlag for yderligere kvalitetsudvikling af hjemmeplejen og en årlig besparelse på 1 mio. kr. Udbuddet vil blive gennemført sådan, at visiterede borgere i det nordlige område af kommunen fremover kan vælge mellem 2 leverandører af hjemmepleje. De 2 leverandører vil enten være den kommunale leverandør og en privat leverandør eller 2 private leverandører. Efter udbuddet vil der være færre leverandører at vælge imellem i den nordlige del af kommunen end der er i dag. Til gengæld vil der hos den enkelte leverandør være mere at vælge imellem. Det skyldes, at kommunen har valgt, at de private, udover praktisk hjælp og personlig pleje, også skal løse nogle typer af sygepleje- og rehabiliteringsopgaver. Derudover skal de tilbyde forskellige muligheder for tilkøb af ydelser Erfaringer med offentlig-privat samarbejde om drift af ældrecentre Som det fremgår af kapitel 5 (om økonomi), er det for usikkert entydigt at fastslå, at det er billigere at lade private drive plejecentre, selvom en række erfaringer peger i den retning. Kommunernes hidtidige inddragelse af private leverandører i driften af plejecentre har dog heller ikke kun været økonomisk motiveret. Kommunerne er også motiveret af, at de private plejeøjne kan bidrage til kvalitetsudvikling og videndeling, skabe synergieffekter og øge fleksibiliteten og variationen i kommunens tilbud. 10 Syddjurs Kommune er en af de kommuner, der har de nyeste erfaringer, efter at kommunen i 2011 udbød plejecentret Søhusparken. Formålet med udbuddet var at få en privat samarbejdspartner ind, der kunne være med til at sikre den gode service og til en god pris. Opgaven blev udbudt som et servicepartnerskab, der indebærer en samarbejdsform, hvor den kommunale institution og den valgte partner samarbejder og udnytter hinandens viden til beboernes bedste. Det blev Forenede Care, der vandt opgaven, og virksomheden har drevet plejecentret siden 1. februar Erfaringer med udbud af hjemmeplejen og et plejecenter Når det kan give god mening at udbyde et eller flere plejecentre sammen med hjemmeplejen, skyldes det, at leverandøren på den måde kan opnå en base i form af et plejecenter og dermed et fast kunde- og indtjeningsgrundlag, som kan gøre det rentabelt at have et usikkert antal borgere at levere hjemmepleje Kommunale erfaringer med private leverandører i ældreplejen, KL,

22 til. Det må alt andet lige forventes at føre til, at leverandøren kan skærpe prisen på hjemmeplejeydelserne. Derved kan det at pulje et plejecenter og ydelserne i hjemmeplejen i ét samlet udbud både føre til lavere priser og gøre det attraktivt for private leverandører at byde ind i kommuner, der med de hidtidige regler har haft svært ved at tiltrække private leverandører og dermed tilvejebringe borgerne et frit valg. Som et konkret eksempel fra nyere tid kan Holbæk Kommune nævnes. Holbæk Kommune valgte som tidligere nævnt at sende et plejecenter samt et hjemmeplejedistrikt i udbud i Holbæk Kommune har indgået en kontrakt med Forenede Care som pr. 1. maj 2013 skal stå for Plejecentret Kastanjely i Svinninge og Hjemmeplejen Øst. Sammenlagt forventer Holbæk Kommune en økonomisk gevinst på op mod 5 mio. kr. årligt. 11 Baggrunden for udbuddet var at få flere forskellige modeller i spil for at udvikle den kommunale service. Leverandøren skal leve op til de politisk vedtagne kvalitetsstandarder, men har ellers fået relativt frie hænder til at finde nye måder at levere servicen på. 12 Gribskov Kommune er lige nu i gang med det største kommunale udbud på velfærdsområdet, der er set i Danmark. Baggrunden for udbuddet er, at kommunen på linje med næsten alle andre kommuner står over for en markant demografisk udfordring og samtidig er underlagt begrænsede økonomiske rammevilkår. Formålet med udbuddet er at få inddraget den private sektor i nytænkningen og innovationen på området med henblik på fx færre indlæggelser blandt ældre borgere, øget hjælp til selvhjælp gennem den rette indsats og højere værdighed og livskvalitet for borgere med fysisk handikap ved anvendelse af fx velfærdsteknologiske løsninger i botilbud. Udbuddet forventes at indeholde følgende portefølje: 13 Hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning og relaterede ydelser for borgere i eget hjem Genoptræning efter sundhedsloven Socialpædagogisk støtte til borgere med handikap og stærkt nedsat funktionsniveau i eget hjem Deltagelse i et udviklingspartnerskab med Gribskov Kommune og andre samarbejdspartnere 11 raadet.aspx d d forventede%20omfang%20v.%20Mette%20Bierbaum%20(Centerchef).pdf d

23 3.4.4 Erfaringer med udbud af madservice I efteråret 2011 udbød Nordfyns kommune madservice med udbringning. Udbuddet af madservice med udbringning var rettet mod hjemmeboende borgere i kommunen. Nordfyns Kommune havde stigende udgifter til madservice i eget regi og formålet var derfor at imødegå denne udvikling. Omfanget af opgaven var estimeret til ca. 815 portioner pr. uge til hjemmeboende borgere samt biretter og madpakker. Det Danske Madhus vandt opgaven, og kommunes nettogevinst er opgjort til 1,2 mio. kr. pr. år. I foråret 2010 udbød Lyngby-Taarbæk madservice i 2 delkontrakter. Den ene kontrakt lød på madservice til hjemmeboende borgere og den anden lød på madservice til plejecentre. Lyngby-Taarbæks annullerede udbuddet af madservice til plejecentre, da kommunes kontrolbud viste at være det økonomisk mest fordelagtige. For så vidt angår udbuddet af madservice til hjemmeboende borgere vandt KRAM opgaven. Udover en årlig bruttogevinst på 2 mio. kr. ved kontraktindgåelse med KRAM, oplevede kommunen også kvalitative løft, da borgerne fik mulighed for flere valgmuligheder (fx 2 valgmuligheder af retter hver dag), og via tilvalgsydelser, hvor borgerne kan bestille ydelser som fx festmenu og gæstemenu. Endeligt oplevede kommunen innovative effekter via KRAMs internetbaseret bestillingsseddel, som borgerne selv kan benytte. 23

24 4 Virksomhedsoverdragelse Der gælder en række regler for information og inddragelse af medarbejdere i forbindelse med gennemførelse af et udbud og en efterfølgende udlicitering. Nedenfor skitseres, hvilke regler der gælder ved en konkurrenceudsættelse for så vidt angår medarbejderne, i hvilke situationer der vil være tale om virksomhedsoverdragelse af medarbejdere, og hvad effekten af en overdragelse kan være i forhold til medarbejdertilfredshed. I tilfælde, hvor medarbejdere påvirkes af en udlicitering eller skal overdrages til en ny leverandør, skal kommunen sikre information af ledelse og berørte medarbejdere samt inddrage samarbejdsudvalgene efter gældende regler og retningslinjer. Kommunen skal bl.a. være opmærksom på, at SU/MED skal inddrages, inden der træffes endelig beslutning om udbud af opgaven, og at de i øvrigt skal inddrages løbende i processen. Generelt er det en god idé, at kommunen informerer både medarbejdere, der er direkte og indirekte berørte af udbuddet. Det anbefales derfor, at kommunen tidligt i processen fastlægger en informationsstrategi, der sikrer, at medarbejderne løbende bliver informeret om udbudsprocessen og eventuelle følger heraf. 4.1 Virksomhedsoverdragelsesloven Forud for et udbud skal kommunen vurdere, om medarbejderne er omfattet af Lov om virksomhedsoverdragelse (VOL). Hvis loven finder anvendelse, har medarbejderne ret og pligt til at følge med opgaven og overgå til ansættelse hos den/de eksterne leverandør/leverandører. Kort fortalt er der tre betingelser for, at loven finder anvendelse: overførslen skal indebære et arbejdsgiverskifte, overførslen skal ske ved aftale, og overførslen skal vedrøre en virksomhed eller en del heraf, dvs. der skal ske overførsel af en økonomisk enhed, der har bevaret sin identitet VOL regulerer vilkårene for medarbejdernes overgang til en ny leverandør og kommunens informationspligt over for de berørte medarbejdere. Loven beskytter bl.a. medarbejderne mod afskedigelse med begrundelse umiddelbart i udliciteringen og sikrer, at den enkelte medarbejder tager sine individuelle løn- og ansættelsesvilkår med sig over til den nye leverandør. Medarbejderen bevarer som udgangspunkt disse rettigheder i den periode, der resterer i den kommunale kollektive overenskomst. Den eksterne leverandør vil kunne ændre i vilkårene i samme omfang, som kommunen kunne have gjort. For leverandøren gælder det her, at denne skal respektere de varsler, der gælder ved gennemførelse af ændringer i løn- og arbejdsvilkårene. Når overenskomstperioden er udløbet, er det udgangspunktet, at medarbejderen overgår til leverandørens kollektive overenskomst. Loven pålægger kommunen en pligt til at indlede forhandlinger med lønmodtagerrepræsentanten, hvis der i forbindelse med overdragelsen sker væsentlige vilkårsændringer for medarbejderne. Det kan fx være en væsentlig ændring i arbejdsopgaverne eller arbejdstid, eller væsentlig ændring i løn- og 24

25 ansættelsesforhold i øvrigt. Medarbejderen er ikke forpligtet til uden varsel at tåle sådanne vilkårsændringer, og kan efter omstændighederne afslå at blive overdraget til den eksterne leverandør og fratræde med det individuelle opsigelsesvarsel. Kommunen har desuden en informationspligt over for medarbejderne. Det betyder, at kommunen i rimelig tid inden overdragelsen skal informere repræsentanter for medarbejderne om: dato for overdragelsen, årsagen til overdragelsen, overdragelsens juridiske, økonomiske og sociale følger og eventuelle foranstaltninger for medarbejderne, fx omlæggelse af arbejdstid De nærmere krav til leverandørerne med hensyn til overtagelse af medarbejdere fastlægges som led i udarbejdelse af udbudsmaterialet. Kommunen skal være opmærksom på, at tjenestemænd ikke er omfattet af VOL, og ikke har pligt til at følge med over til en privat leverandør. Kommunen vil derfor skulle finde en ordning for eventuelle tjenestemænd, fx i form af en udlånsaftale. I øvrigt skal det bemærkes, at medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår ikke er et konkurrenceparameter, som leverandørerne kan konkurrere på i forbindelse med en udlicitering. Lønog ansættelsesvilkår fastlægges nemlig i kontrakten. Kommunen kan derimod godt lade forhold som samarbejde og processen for overdragelse af medarbejdere indgå i tilbudsvurderingen forskellige situationer og virksomhedsoverdragelse Hvorvidt der skal ske virksomhedsoverdragelse af de kommunale medarbejdere i forbindelse med udliciteringen afhænger af, hvilke opgaver der udliciteres, og hvad kommunens rolle fremadrettet vil være. Generelt kan man tale om 3 forskellige situationer: Kommunen fastholder sin leverandørrolle, når hjemmeplejen udbydes Kommunen trækker sig som leverandør, når hjemmeplejen udbydes Et plejecenter udbydes sammen med hjemmeplejen Nedenfor skitseres kort de forpligtelser, kommunen har over for de berørte medarbejdere/medarbejderrepræsentanter i de forskellige situationer Kommunen fastholder sin leverandørrolle, når hjemmeplejen udbydes Fortsætter kommunen som leverandør, vil de kommunale medarbejdere som udgangspunkt ikke skulle overdrages til nye leverandører i forbindelse med udliciteringen. Det må nemlig forventes, at de borgere, der allerede har valgt den kommunale leverandør, ikke vælger en ny ekstern leverandør, og at den kommunale opgaveløsning og volumen derfor er uændret. 25

26 Opstår der en situation, hvor en række borgere efter endt udbud vælger at overgå fra kommunen til en privat leverandør, således at kommunen evt. må reducere i antallet af medarbejdere, opstår spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne har krav på at blive overdraget til den private leverandør efter reglerne i VOL. Svaret afhænger af de faktiske forhold. Dog vil det kræve, at størstedelen af de borgere, som en medarbejder er tilknyttet, skal vælge en ny leverandør. Hvis der alene er en mindre procentdel af borgere, der skifter til en ekstern leverandør, vil medarbejderen ikke være omfattet af VOL. Ovenstående gælder også, hvis en gruppe af borgere skifter fra en privat leverandør til kommunen. Dvs. at kommunen kan blive forpligtet til at overtage en medarbejder fra en privat virksomhed, hvis opgavevolumen skifter som følge af det frie leverandørvalg. Dette kan være tilfældet, hvis en leverandør opsiger kontrakten (hvis kontrakten giver mulighed for det), eller hvor leverandøren misligholder kontrakten, så kommunen kan opsige samarbejdet og borgerne skal vælge ny leverandør. Situationen kan i øvrigt også opstå med den nuværende organisering, hvis der er private godkendte leverandører Kommunen trækker sig som leverandør, når hjemmeplejen udbydes Ønsker kommunen ikke fremadrettet at være leverandør, vil de kommunalt ansatte medarbejdere være omfattet af VOL s bestemmelser, hvis de er fuldt eller væsentligst beskæftiget med den udbudte opgave. Hvis udbuddet alene omfatter et distrikt, vil vurderingen bygge på, hvorvidt der er medarbejdere, der primært er tilknyttet borgere i det udbudte distrikt. Hvis der er tale om virksomhedsoverdragelse efter VOL, vil medarbejderne efter endt udbud skulle fordeles til de private leverandører. Fordelingen kan imidlertid først ske, når borgerne har valgt leverandør, og der er klarhed om, hvordan opgaven fordeles mellem leverandørerne. Udbudsprocessen kan imidlertid tilrettelægges, så medarbejderne ved kontraktstart har vished for, hvem der bliver deres nye arbejdsgiver Et plejecenter udbydes sammen med hjemmeplejen Hvis et plejecenter udbydes sammen med hjemmeplejen, vil medarbejderne på plejecentret være omfattet af VOL, hvis de er fuldt eller væsentligst beskæftiget med det arbejde, der skal overdrages til den private leverandør. Dette vil typisk være tilfældet for de fleste medarbejdere på et plejecenter. Undtagelsen kan fx være ledere eller grupper af medarbejdere (fx sygeplejersker), der er tilknyttet andre plejecentre end det udbudte. I forhold til de kommunale medarbejdere i hjemmeplejen, vil håndteringen af medarbejderne afhænge af, hvorvidt kommunen fortsætter som leverandør eller ej. 4.3 Medarbejdertilfredshed ved udlicitering Set i et medarbejderperspektiv kan en udlicitering føre til usikkerhed om fremtiden, og rejse en række spørgsmål om bl.a. løn- og ansættelsesforhold, jobsikkerhed samt trivsel og arbejdsmiljø. Selvom medarbejdere ofte er berørte ved udliciteringer af serviceopgaver, er der relativt få analyser af 26

27 konsekvenserne for medarbejderne. Dette gælder navnligt på ældreområdet, hvor erfaringerne med udlicitering er begrænsede. Gribskov Kommunen hører til en af de få kommuner, der har erfaringer med at udlicitere ældreplejen (plejecentre). På 2 plejecentre i kommunen er der gennemført et studie af medarbejderforholdene. Studiet sammenholder medarbejderforholdene før 1999 og efter udliciteringen i Resultaterne viser bl.a., at medarbejdernes løn ikke er blevet forringet som følge af udliciteringen, men at lønnen i langt højere grad end tidligere bygger på et lavere fast timetal kombineret med merarbejde. Der er sket en forskydning fra 37-timers fuldtidsansættelser til deltidsansættelser, primært i form af 28-timers deltidsansættelse. Deltidsansættelsen kan for mange kombineres med mulighed for merarbejde. De mere negative følger af udliciteringen er et stigende arbejdspres som følge af større plejetyngde og stigende krav til medarbejdernes fleksibilitet. Herudover har overgangen fra den offentlige FOA/KLoverenskomst til den private FOA/DI-SBA-overenskomst ført til en forringelse af medarbejdernes arbejdsforhold i forhold til barsel, ferie og barns sygdom. 14 Da studiet fra Gribskov alene omhandler to plejecentre, kan det være vanskeligt at sige, hvorvidt det vil være generelt gældende. På andre serviceområder er der lavet studier, der omfatter flere kommuner og medarbejdere, jf. nedenfor. I 2012 undersøgte Udbudsrådet medarbejderforhold i forbindelse med udlicitering af rengøringsopgaver cases/kommuner indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at medarbejdertilfredsheden efter en udlicitering generelt er steget i 3 cases, faldet i 3 cases og uændret i 1 case. I 1 case var det ikke muligt at måle medarbejdertilfredsheden. Medarbejderne har oplevet såvel forbedringer som forringelser som følge af udliciteringen. Af forbedringer nævner medarbejderne bl.a.: Højere uddannelses- og kompetenceniveau som følge af uddannelse og kompetenceudvikling Nye muligheder, fx nye arbejdsopgaver eller forfremmelser Tættere kontakt til nærmeste leder Af forringelser nævner medarbejderne bl.a.: Højere arbejdstakt, dvs. at medarbejderne skal arbejde hurtigere Ændrede arbejdstider, fx fra dagstimer til morgen- eller eftermiddagstimer Forringede løn-, pensions- og barselsvilkår De ændrede lønvilkår skyldes bl.a., at medarbejderne er gået fra fast løn til timeløn. På rengøringsområdet har dette bl.a. betydning for rengøringspersonale på skoler, der i skolernes sommerferie ikke har arbejdstimer og derfor må søge offentlig forsørgelse. Samme sæsonudsving vil 14 KORA: Fra fuldtid til deltid medarbejderkonsekvenser ved udlicitering, OPP-nyt 2. halvår Udbudsrådet: Effekterne af konkurrencen om kommunal rengøring,

28 ikke opleves på ældreområdet, hvor behovet for arbejdskraft må anses som mere eller mindre konstant over året. Undersøgelsen viser også, at medarbejderne i udgangssituationen ikke er positivt indstillede over for ufrivilligt at skulle skifte arbejdsgiver. Utilfredsheden skyldes bl.a. en usikkerhed om og mangel på information om ændringerne, udsigten til nye arbejdsforhold og en ny arbejdsgiver, samt følelsen af at blive omgået i en beslutningsproces. På længere sigt viser 4 ud af 5 målte cases derimod, at medarbejderne opnår samme eller højere niveau af tilfredshed med jobbet. Tilfredsheden skyldes bl.a. mere varierede arbejdsopgaver og mulighed for flere timer og højere timeløn, bedre styring af opgaverne, og tættere kontakt til nærmeste leder, jf. også ovenstående. En undersøgelse 16 foretaget af det daværende Udliciteringsråd i 2006 viser samme tendens som Udbudsrådets undersøgelse. Udliciteringsrådets undersøgelse tager udgangspunkt i 5 brancher; bustransport, catering, ældrepleje, rengøring og vaskerier, og er en måling på, hvordan en udlicitering påvirker medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdssituation, trivsel, arbejdsmiljø og personaleforhold, såsom løn- og ansættelsesforhold 17. Undersøgelsen viser, at medarbejderne i udgangspunktet er negative over for at skulle overgå til en ny leverandør, og helst vil undgå det. Denne undersøgelse viser imidlertid også, at den gruppe af medarbejdere, som stadig er ansat hos de private arbejdsgivere, de overgik til, i det store og hele er lige så tilfredse med deres nuværende job og ansættelsesforhold som med deres tidligere ansættelse. Medarbejdernes tilfredshed må betegnes som høj, idet 74 procent svarer, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres arbejde alt i alt. 4.4 Kontinuitet for medarbejderne Medarbejderne kan desuden opleve en usikkerhed i forhold til det faktum, at de kan risikere at skulle overgå til en ny arbejdsgiver, når kontrakten udløber og skal genudbydes. For at sikre stabilitet og kontinuitet i ansættelsesforholdet kan kommunen overveje en kontraktlængde af en vis varighed, fx 3-6 år. Hensynet til borgerne kan også tale for et relativt langt kontraktforhold, selvom borgerne formentlig ikke vil opleve samme ændringer som medarbejderne, da det personale de møder, som udgangspunkt vil være det samme. Leverandørerne vil typisk også være interesserede i så lang en kontraktperiode som muligt for at sikre deres indtægtsgrundlag og komme godt i gang med opgaven. På den anden siden kan kommunen have et ønske om, at se leverandøren an og ikke være bundet i en lang årrække, såfremt samarbejdet ikke kører optimalt. De modsatrettede hensyn i forhold til et 16 Udliciteringsrådet: Undersøgelse af medarbejdertilfredshed ved udlicitering, Undersøgelsen blev foretaget for Udliciteringsrådet, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, 3F, HK/Privat, RBF, Sanitørerne under DFF-S, Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros samt Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser. 28

29 langvarigt, stabilt samarbejde og muligheden for at ændre eller komme ud af kontrakten, kan bl.a. håndteres ved, at en del af kontraktperioden gøres til en option på forlængelse, som kommunen først undervejs i kontraktperioden skal beslutte, om den vil benytte. Kommunen skal dog være opmærksom på, at meget lange kontrakter kan være i strid med hensynet til åbeningen af konkurrence, der ligger til grund for udbudsreglerne. Desuden begrænser en lang kontrakt kommunens mulighed for at teste markedet i forhold til. pris, kvalitet, velfærdsteknologi mv. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat en tommelfingerregel om, at kontrakter ikke bør løbe i mere end 3-5 år af hensyn til konkurrencen på det pågældende område. Længere kontakter er dog set på de blødere områder og kan accepteres ud fra særlige forhold ved den konkrete opgave. Holbæk Kommunes udbud af et hjemmeplejedistrikt samt et plejecenter i 2012 er med en kontraktlængde på 6 år samt option på op til 2 års forlængelse, som kommune har mulighed for at vælge til. 29

30 5 Økonomi den indirekte vej I et økonomisk perspektiv er et udbud en succes, hvis udbuddet fører til, at en opgave løses på en mere effektiv måde. Det vil sige, at opgaven løses på det samme kvalitetsniveau med lavere omkostninger (til forskel fra en besparelse, hvor der sker en serviceforringelse for at nedbringe omkostningerne). Økonomiske nøgletal og kommunens timepriser på hjemmehjælpsområdet kan bidrage til at tegne billedet af hvilken form for udbud, der må formodes at rumme det største økonomiske potentiale. I Furesø Kommune har Social- og Sundhedsudvalget et årligt budget på ca. 800 mio. kr. 18 Hjemmeplejens andel af dette budget udgør ca. 65 mio. kr. Samlet set blev der visiteret til ca hjemmeplejetimer i Kommunens nuværende timepriser praktisk hjælp og personlig pleje Nedenfor er Furesø Kommunes timepriser sammenlignet med timepriserne på landsplan og i forskellige grupper af kommuner. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at der knytter sig en række forbehold, når man sammenligner de kommunale timepriser. Eksempelvis kan det variere, hvad en visiteret time indeholder. Tabel 4: Furesø Kommunes timepriser sammenlignet med timepriserne på landsplan Kategori Pris pr. time / enhed i Furesø Kommune Furesø Kommunes placering på landsplan i forhold til den billigste kommune Kommune med billigste pris pr. time / enhed Kommune med dyreste pris pr. time / enhed Praktisk hjælp 360,00 14 Køge, 303,12 Samsø, 576,00 Personlig 402,00 12 Billund, 347,00 Solrød, 610,00 pleje, hverdagstimer Personlig pleje, øvrige tider 475,00 9 Billund, 347,00 Kalundborg, 815,00 Kilde: Fritvalgsdatabasen, maj 2013 og Furesø Kommune 18 Furesø Kommune 30

31 Sammenligningen af Furesø Kommunes timepriser med landets øvrige kommuner viser, at Furesø Kommune har en relativ lav timepris for såvel praktisk hjælp som personlig pleje i hverdagstimerne og på øvrige tider. Tabel 5-8: Furesø Kommunes timepris på praktisk hjælp sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Egedal 338,75 Furesø 360,00 Rudersdal 372,50 Ballerup 380,00 Lyngby-Taarbæk 416,00 Gladsaxe 428,75 Herlev 442,50 Allerød 446,00 Kommuner med lignende indbyggertal Timepris i Kommune Indbyggertal kr. Rødovre ,00 Middelfart ,50 Furesø ,00 Vesthimmerland ,00 Norddjurs ,25 Kommuner med lignende areal Kommune Areal i km 2 kr. Timepris i Lyngby- Taarbæk ,00 Solrød ,75 Furesø ,00 Greve ,50 Fanø ,50 Kilde: Fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik, maj 2013 og Furesø Kommune Kommuner med lignende andel +65-årige Timepris i Kommune Andel i pct. kr. Middelfart 19,92 477,50 Assens 20,00 468,00 Furesø 20,00 360,00 Skive 20,02 410,00 Hjørring 20,06 428,75 Sammenligningen viser ret entydigt, at Furesø Kommunes timepris på praktisk hjælp også er relativ lav, når timeprisen holdes op imod timepriserne i de kommuner, der ligger tæt på Furesø Kommune, og som har et lignende indbyggertal, areal og andel af +65-årige. Kun timeprisen i nabokommunen Egedal ligger under Furesø Kommunes lave niveau for timeprisen. Gennemsnittet for samtlige 17 kommuner (dvs. ekskl. Furesø), der er nævnt i tabellerne, er 427 kr. Furesø kommune har altså en timepris, der ligger 67 kr. under gennemsnittet af de sammenlignelige kommuners priser på praktisk hjælp. 31

32 Tabel 9-12: Furesø Kommunes timepris på personlig pleje i hverdagstimerne sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Furesø 402,00 Gladsaxe 428,75 Herlev 440,00 Lyngby-Taarbæk 470,00 Allerød 473,00 Ballerup 476,25 Rudersdal 477,50 Egedal 498,75 Kommuner med lignende indbyggertal Timepris i Kommune Indbyggertal kr. Rødovre ,00 Middelfart ,50 Furesø ,00 Vesthimmerland ,00 Norddjurs ,25 Kommuner med lignende areal Kommune Areal i km 2 kr. Timepris i Lyngby- Taarbæk ,00 Solrød ,00 Furesø ,00 Greve ,50 Fanø ,00 Kilde: Fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik, maj 2013 og Furesø Kommune Kommuner med lignende andel +65 årige Timepris i Kommune Andel i pct. kr. Middelfart 19,92 502,50 Assens 20,00 468,00 Furesø 20,00 402,00 Skive 20,02 451,25 Hjørring 20,06 428,75 Det samme billede gør sig gældende, når Furesø Kommunes timepris på personlig pleje i hverdagstimerne sammenlignes. Nabokommunerne, og kommunerne med et lignende areal har timepriser, der ligger markant over Furesø Kommunes timepriser. Kun en enkelt af de sammenlignelige kommuner har en lavere timepris end Furesø Kommune. Det drejer som om Vesthimmerland Kommune, som har et lignende indbyggertal som Furesø Kommune. Gennemsnittet for samtlige 17 kommuner (dvs. ekskl. Furesø), der er nævnt i tabellerne, er 469 kr. Furesø kommune har altså en timepris, der ligger 67 kr. under gennemsnittet af de sammenlignelige kommuners priser på personlig pleje i hverdagstimer.

33 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Furesø Kommune Tabel 13-16: Furesø Kommunes timepris på personlig pleje på øvrige tider sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Furesø 475,00 Gladsaxe 536,25 Herlev 549,62 Ballerup 588,75 Rudersdal 590,83 Lyngby-Taarbæk 600,00 Egedal 627,50 Allerød 799,00 Kommuner med lignende indbyggertal Kommune Indbyggertal Timepris i kr. Rødovre ,00 Middelfart ,50 Furesø ,00 Vesthimmerland ,00 Norddjurs Pris ikke oplyst Kommuner med lignende areal Kommuner med lignende andel +65 årige Kommune Areal i km 2 Timepris i kr. Kommune Andel i pct. Timepris i kr. Lyngby-Taarbæk ,00 Middelfart 19,92 567,50 Solrød ,50 Assens 20,00 551,00 Furesø ,00 Furesø 20,00 475,00 Greve ,50 Skive 20,02 622,50 Fanø ,75 Hjørring 20,06 541,25 Kilde: Fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik, maj 2013 og Furesø Kommune Ved personlig pleje på øvrige tider har Fanø Kommune med et lignende areal en noget lavere timepris end Furesø Kommune. Resten af de sammenlignelige kommuner har markant højere timepriser. Gennemsnittet for samtlige 16 kommuner (dvs. ekskl. Furesø), der er nævnt i tabellerne, er 577 kr. Furesø kommune har altså en timepris, der ligger 102 kr. under gennemsnittet af de sammenlignelige kommuners priser på personlig pleje i øvrig tid. 33

34 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Furesø Kommune 5.3 Kommunens nuværende priser madservice Sammenligningen af Furesø Kommunes priser med landets øvrige kommuners priser viser, at Furesø Kommunes madservice prismæssigt er placeret i den halvdel af kommunerne med de højeste priser. Madservice uden udbringning er relativt dyrere end madservice med udbringning, når der sammenlignes med landets øvrige kommuner. Tabel 17: Furesø Kommunes priser for madservice sammenlignet med priserne på landsplan Kategori Pris pr. enhed i Furesø Kommune Furesø Kommunes placering på landsplan i forhold til den billigste kommune Kommune med billigste pris pr. enhed Kommune med dyreste pris pr. enhed Madservice u/ 65,00 64 Lejre, 30,26 Dragør, 87,50 udbringning Madservice m/ 67,00 54 Nordfyn, 36,68 Læsø, 107,00 udbringning Kilde: Fritvalgsdatabasen, marts 2013 Tabel 18-21: Furesø Kommunes pris for madservice uden udbringning sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Lyngby-Taarbæk 41,21 Herlev 42,00 Gladsaxe 52,08 Egedal 54,25 Ballerup 55,00 Rudersdal 59,00 Furesø 65,00 Allerød Pris ikke oplyst Kommuner med lignende indbyggertal Kommune Indbyggertal Timepris i kr. Rødovre Pris ikke oplyst Middelfart ,78 Furesø ,00 Vesthimmerland Pris ikke oplyst Norddjurs ,44 Kommuner med lignende areal Kommune Areal i km 2 Timepris i kr. Lyngby-Taarbæk 39 41,21 Solrød 40 Pris ikke oplyst Furesø 57 65,00 Greve 60 38,91 Fanø 60 53,00 Kilde: Fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik, marts 2013 Kommuner med lignende andel +65 årige Kommune Andel i pct. Timepris i kr. Middelfart 19,92 56,78 Assens 20,00 47,00 Furesø 20,00 65,00 Skive 20,02 69,18 Hjørring 20,06 46,84 34

35 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Furesø Kommune Sammenligningen viser, at Furesø Kommune har den højeste enhedspris for madservice uden udbringning i forhold til nabokommunerne. Det samme billede gør sig gældende, når Furesø Kommune sammenlignes med kommuner med lignende indbyggertal og areal. Med en enkelt undtagelse har Furesø Kommune også den højeste enhedspris i forhold til kommuner med lignende andele af +65-årige. Gennemsnitsprisen for de 13 kommuner, der nævnt i tabellerne ovenfor (ekskl. Furesø) er 52 kr. således ligger Furesø Kommunes enhedspris for madservice uden udbringning 13 kr. højere end gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner. Tabel 22-25: Furesø Kommunes pris for madservice med udbringning sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Herlev 39,46 Rudersdal 59,00 Egedal 60,00 Furesø 67,00 Ballerup 76,00 Gladsaxe 78,58 Allerød Lyngby-Taarbæk Pris ikke oplyst Pris ikke oplyst Kommuner med lignende indbyggertal Kommune Indbyggertal Timepris i kr. Rødovre Pris ikke oplyst Middelfart ,65 Furesø ,00 Vesthimmerland ,50 Norddjurs ,81 Kommuner med lignende areal Kommune Areal i km 2 Timepris i kr. Lyngby-Taarbæk 39 Pris ikke oplyst Solrød 40 Pris ikke oplyst Furesø 57 67,00 Greve 60 72,00 Fanø 60 Pris ikke oplyst Kilde: Fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik, marts 2013 Kommuner med lignende andel +65 årige Kommune Andel i pct. Timepris i kr. Middelfart 19,92 66,65 Assens 20,00 47,00 Furesø 20,00 67,00 Skive 20,02 76,94 Hjørring 20,06 66,01 Sammenligningen af Furesø Kommunes enhedspris for madservice med udbringning med nabokommunerne tegner et mindre entydigt billede, da der både er kommuner med lavere og højere enhedspriser. Den samme tendens gør sig gældende ved sammenligningen af kommuner med lignende andele +65-årige, mens Furesø Kommune har den højeste enhedspris sammenlignet med kommuner med lignende indbyggertal. 35

36 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Furesø Kommune Gennemsnitsprisen for de 12 kommuner, der nævnt i tabellerne ovenfor (ekskl. Furesø) er 63 kr. således ligger Furesø Kommunes enhedspris for madservice uden udbringning 4 kr. højere end gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner. 36

37 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Furesø Kommune 6 Konklusion og anbefaling I det følgende behandles 2 scenarier for så vidt angår udbud af hjemmeplejen, dvs. praktisk hjælp og personlig pleje. Herpå følger en drøftelse af udbud af madservice. 6.2 Udbud af hjemmeplejen personlig pleje og praktisk hjælp De ændrede regler for frit valg og udbud indgår i Moderniseringsaftalen 2013, der er en del af aftalen om kommunernes økonomi for Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. I beregningen af potentialet indgår bl.a., at det for alle landets kommuner under et vil være muligt at sænke timeprisen pr. hjemmeplejetime med 20 kr. i gennemsnit som følge af priskonkurrence. 19 Formuleret anderledes svarer de 132 mio. kr. til at alle privat leverede hjemmeplejetimer blev sænket med 20 kr. Hvorvidt det er muligt at realisere et fald i timeprisen på 20 kr. vil variere fra kommune til kommune. Det vil bl.a. afhænge af kommunens nuværende timepriser, markedssituationen og tilrettelæggelsen af udbuddet Kommunale idealtyper På idealtypeplan kan man tale om 3 forskellige kommuner i relation til muligheden for at indhente potentialet: Figur 7: Idealtyper Meget begrænsede muligheder for at realisere potentialet i de nye regler, hvis udbuddet kun omfatter de timer, der i dag leveres af private leverandører. Begrænsede muligheder for at realisere potentialet i de nye regler, hvis udbuddet kun omfatter de timer, der i dag leveres af private leverandører Gode muligheder for at realisere potentialet i de ny regler. Det handler primært om at begrænse antallet af private leverandører Idealtypebetragtningen tager udgangspunkt i en vurdering af flere forhold: 19 Da reglerne om frit valg blev indført i 2003, skønnes det, at prisen pr. hjemmehjælpstime steg med 20 kr. i de kommuner, der havde udbudt opgaven, men som konsekvens af de nye regler valgte at overgå til godkendelsesmodellen og dermed afregne de private leverandører efter den kommunale timepris. 37

38 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Furesø Kommune Hvordan ser befolkningstætheden/geografien ud? Store landområder med spredte småbyer og en hovedby => rød Landkommune med spredte småbyer og en større hovedby => gul Bykommune med få eller ingen landområder / Storbykommune med landområder => grøn Hvor mange private leverandører er der? Der er så få private leverandører, at det ikke er muligt at tilvejebringe borgerne et frit valg inden for alle ydelser => rød Borgerne har i dag et frit valg inden for alle ydelser, men antallet af private leverandører er begrænset, og det er svært at tiltrække nye leverandører => gul Der er et velfungerende marked med flere godkendte leverandører inden for alle ydelser => grøn Hvor stor markedsandel har de private leverandører? De private leverandører har en markedsandel, der samlet set ligger markant under landsgennemsnittet på fem pct. på personlig pleje og 45 pct. på praktisk hjælp => rød De private leverandører har en markedsandel, der samlet set ligger omkring landsgennemsnittet på fem pct. på personlig pleje og 45 pct. på praktisk hjælp => gul De private leverandører har en markedsandel, der samlet set ligger markant over landsgennemsnittet på fem pct. på personlig pleje og 45 pct. på praktisk hjælp => grøn Hvordan ser timepriserne ud? Kommunen har timepriser, der ligger blandt den laveste tredjedel af timepriserne på landsplan inden for personlig og/eller praktisk hjælp => rød Kommunen placerer sig i den tredjedel af kommunerne med de laveste timepriser inden for personlig og/eller praktisk hjælp => gul Kommunen har timepriser, der ligger blandt den øverste tredjedel af timepriserne på landsplan inden for personlig og/eller praktisk hjælp => grøn Der vil formentlig ikke være mange af Danmarks kommuner, der kan beskrives som en af idealtyperne, jf. ovenstående. Altså nogle kommuner, som over hele linjen kan kategoriseres som rød, gul, eller grøn. Furesø Kommune kategoriseres nedenfor scenarier for Furesø Kommune I Furesø Kommune leverede de private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp timer i Hvis disse timer blev leveret efter et udbud og dermed priskonkurrence, og ikke efter en godkendelsesmodel med en kommunalt fastsat timepris, ville det give Furesø Kommune en årlig effektiviseringsgevinst på knap 1,2 mio. kr., hvis det antages, at timeprisen derved ville være 20 kr. lavere. 38

39 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Furesø Kommune Spørgsmålet er så, om det forventes at være muligt for Furesø Kommune at sænke timeprisen med 20 kr. (gns.) ved at skabe priskonkurrence om de privat leverede timer. Som idealtype er det på baggrund af potentialeafklaringen Udbudsportalen i KL s vurdering, at Furesø Kommune har følgende farvekoder: Figur 8: Furesø Kommunes farvekoder Befolkningstæthed/geografi Antal private leverandører (praktisk hjælp) Antal private leverandører (personlig hjælp) Privat leverandørandel (praktisk hjælp) Privat leverandørandel (personlig pleje) Timepriser (praktisk hjælp) Timepriser (personlig pleje) Ovenstående betyder, at Furesø Kommune ligger tættest på den grønne idealtype (ud fra en form for gennemsnitlig betragtning), dvs. den idealtype, der har gode forudsætninger for at realisere potentialet i de ny regler. Det er imidlertid ikke Udbudsportalen i KL s vurdering, at Furesø Kommune kan realisere effektiviseringsgevinsten på 1,2 mio. kr. ved alene at skabe priskonkurrence på de privat leverede timer i hjemmeplejen. Nedenfor ved gennemgangen af scenarium 1 konkretiseres argumenterne for denne vurdering. Det er imidlertid vurderingen, at Furesø Kommune kan realisere effektiviseringsgevinsten, såfremt andre dele af ældreplejen end de privat leverede hjemmeplejetimer inddrages. I scenarium 2 nedenfor redegøres for forventningen til indhentning af effektiviseringsgevinst, hvis Furesø Kommune trækker sig som leverandør i udbuddet Scenarium 1: Udbud af hjemmeplejen, kommunen står uden for udbuddet Når Furesø Kommune vælger at fortsætte som leverandør, må det forventes, at det kun vil være den del af timerne, der i dag leveres af private leverandører, der vil blive udsat for priskonkurrence. Det 39

40 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Furesø Kommune forventes ikke, at de borgere, der i dag har valgt en kommunal leverandør, vil vælge om, blot fordi kommunen gennemfører et udbud. Udbuddet vil således omhandle timer. Af de timer vedrører personlig pleje, mens de resterende timer vedrører praktisk hjælp. Timerne er fordelt på ca borgere. Med 2 private leverandører i spil har den enkelte leverandør udsigt til en markedsandel på ca. 600 borgere. Der er aktører på det private marked, der kan løfte opgaven, og opgaven forventes også at være interessant nok til at tiltrække dem. Som nævnt ovenfor er det imidlertid ikke forventningen at Furesø Kommune kan realisere et potentiale på 1,2 mio. kr. ved et sådan udbud. Forklaringen hænger primært sammen med niveauet for timepriserne. Timepriserne i Furesø Kommune ligger markant under den gennemsnitslige timepris for de sammenlignelige kommuner. Afstanden til gennemsnitstimeprisen er både for personlig pleje 20 og praktisk hjælp 67 kr. Worst-case for Furesø Kommune vurderes at være den situation, hvor timepriserne er status quo efter et udbud 21. Her vil effektiviseringsgevinsten naturligvis være 0 kr. Vurderes situationen fra en mere optimistisk vinkel kan man argumentere for at Furesø Kommune kan opnå samme timepris, som den kommune, der har den laveste timepris, af de sammenlignelige kommuner for hver ydelse. For så vidt angår praktisk hjælp er det Egedal Kommune med en timepris på knap 338,75 kr., der ligger i bunden timeprismæssigt. Såfremt Furesø Kommunes timepris blev reduceret med 21,25 kr. til 338,75 kr. ville det betyde en effektiviseringsgevinst på kr. Med hensyn til personlig pleje er det Vesthimmerland, der ligger lavest med 378 kr. i timen. Hvis Furesø Kommunes timepris blev reduceret med 24 kr. til 378 kr. ville det betyde en effektiviseringsgevinst på knap 1,1 mio. kr. Samlet set ville best-case således generere en effektiviseringsgevinst på knap 1,4 mio. kr. Best-case vurderes imidlertid at være behæftet med meget usikkerhed og forventes ikke at være meget realistisk. Samlet set er det Udbudsportalen i KL s vurdering, at der kan indhentes et potentiale. Men det er også vurderingen, at potentialet vil være mindre end kommunens andel af det beregnede potentiale på 1,2 mio. kr. i figuren nedenfor illustreres dette ved at Furesø Kommunes forventede potentiale afgrænses 20 Der kigges alene på timepriserne for personlig pleje i hverdagstimerne, da det vurderes at hverdagstimerne tegner sig for langt den største del af de visiterede/leverede timer. 21 I fald kommunen ligefrem oplever en prisstigning ved et udbud, hvilket ikke kan afvises at være et muligt scenarium, kan udbuddet annulleres med den begrundelse, at udgiften ved hjemmeplejen ellers vil overstige det bevilgede budget. 40

41 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Furesø Kommune af den røde stiplede linje, der er mindre end den blå cirkel, som symboliserer kommunens andel af det beregnede potentiale. Figur 9: Illustration af potentiale, scenarium 1 Furesø Kommunes andel af det beregnede potentiale = 1,2 mio. kr. Forventet potentiale < 1,2 mio. kr. I forlængelse af ovenstående skal det nævnes, at en reduktion i antallet af private leverandører forventes at nedbringe udgifter og ressourceforbrug til administrations- og tilsyn. Dette mindreforbrug er ikke medregnet i potentialet. Omvendt er merudgiften i form af transaktionsomkostninger ved udbudsforretningen heller ikke medtaget.. Afslutningsvist skal bemærkes, at der naturligvis kan være andre fordele ved udbud og udlicitering end økonomiske gevinster. Efter endt udbud ville Furesø Kommune alene skulle samarbejde med en privat leverandør, hvilket formentlig ville give kommunen muligheden for at sætte et større fokus på udvikling og gensidig læring. Færre leverandører med hver især en større andel af markedet betyder forventeligt, at leverandørerne er indstillet på et udviklingssamarbejde med kommunen. Dette navnlig, hvis leverandørerne kan se frem til en relativ lang kontraktperiode. Man kan således benytte udbudsprocessen til at signalere, at et udviklingsfokus er vigtigt for kommunen og samtidig forpligte de private leverandører på at levere nogle timer på et formaliseret samarbejde. Fordele og udfordringer ved scenariet kan opsummeres som følger: 41

42 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Furesø Kommune Figur 10: Fordele og udfordringer, scenarium 1 Kommunen forventes at realisere en effektiviseringsgevinst (dog mindre end kommunens andel af det beregnede potentiale) Kun en mindre andel af opgaverne udsættes for priskonkurrence Mulighed for at fokusere mere på udvikling Gensidig læring Administrations- og tilsynsopgaven reduceres Bemærkninger til scenariet Udbuddet drejer sig om ganske mange timer. Og umiddelbart kan man argumentere for at netop dette er udbuddets styrke. Når de privat leverede timer bliver samlet hos 2 leverandører dannes der et godt grundlag for stordriftsfordele hvilket forventeligt afspejler sig i priserne. Omvendt er det ikke vurderingen, at der er et stort markedet for leverandører, der kan byde ind på en opgave, der omhandler hjemmepleje til 600 borgere. Optimal priskonkurrence og -reduktion udebliver derfor muligvis ved udbuddet. For at sikre konkurrencen kan det overvejes at inddrage flere private leverandører i udbuddet Scenarium 2: Udbud af hjemmeplejen, kommunen er med i udbuddet Scenariet kan opfattes som en udvidelse af scenarium 1, idet kommunen trækker sig som leverandør. Kommunen har mulighed for at deltage i konkurrencen via et kontrolbud. Udbuddet drejer sig om timer fordelt på personlig pleje-timer og timer praktisk hjælp. Antallet af timer er samlet set mere end fordoblet sammenlignet med scenarium 1. Til gengæld vil der være tale om 3 (i stedet for 2) vindere af udbuddet. Forudsat at de private leverandørers markedsandele målt i borgere er nogenlunde den samme som målt i timer, nemlig 33 pct. for så vidt angår personlig pleje og 52 pct. for så vidt angår praktisk hjælp, vil en enkelte leverandør, som byder ind på udbuddet (herunder evt. kommunen) har udsigt til en markedsandel på knap 400 borgere 22. Og ligesom ved scenarium 1 kan man argumentere for at 22 Kilde: Furesø Kommune 42

43 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Furesø Kommune udbuddet skaber et godt grundlag for stordriftsfordele hvilket forventeligt afspejler sig i priserne, men omvendt også at optimal priskonkurrence og -reduktion muligvis udebliver grundet markedets størrelse for en opgave af den volumen. Ud fra samme argumenter som fremført under scenarium 1 kan man tale om worst-case, hvor udbuddet resulterer i uændrede priser. Man kan naturligvis også her tale om Best-case, altså situationen, hvor timepriserne på begge ydelser falder til det laveste niveau blandt de sammenlignelige kommuner, konkret til de timepriser på praktisk hjælp og personlig pleje, der gør sig gældende i henholdsvis Egedal og Vesthimmerland Kommune. Grundet den større volumen betyder Best-case gevinster på og 3,2 mio. kr. for henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje. Ovenstående kan sammenfattes således: Worst-case betyder, at Fursø Kommune ikke realiserer en effektiviseringsgevinst Best-case betyder, at Furesø Kommune realiserer en gevinst på knap 3,9 mio. kr. Igen skal det dog bemærkes, at Best-case vurderes som meget usikkert og mindre realistisk. Imidlertid er det vurderingen at sandsynligheden for at der genereres en effektiviseringsgevinst, der ligger over kommunens andel af det beregnede potentiale, er noget større end ved scenarium 1. Årsagen er at der er flere timer i spil. Samlet set er det Udbudsportalens vurdering, at Furesø Kommune kan realisere en effektiviseringsgevinst, der ligger over 1,2 mio. kr. i figur 11 illustreres dette ved at Furesø Kommunes forventede effektiviseringsgevinst, som er symboliseret ved den blå cirkel er større end den cirkel, som afgrænses af den røde stiplede linje og som markerer kommunens andel af det beregnede potentiale. 43

44 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Furesø Kommune Figur 11: Illustration af potentiale, scenarium 2 Effektiviseringsgevinst ved best-case > 1,2 mio. kr. Furesø Kommunes andel af det beregnede potentiale = 1,2 mio.kr. I forlængelse af ovenstående skal det bemærkes, at udbud, der involverer mere end 1 privat leverandør, kan skrues sammen på 2 måder: 1) der kan vælges en model, hvor en privat leverandør vinder udbuddet, hvorefter de andre leverandører bliver godkendt, eller 2) der kan vælges en model, hvor leverandørerne vælges samtidigt (og ingen godkendelse efterfølgende) Den første model forventes at ville realisere det største potentiale, hvilket for det første hænger sammen med, at den pris, udbudsprocessen resulterer i ved model 1, bliver afregningsprisen for alle leverandører. I den anden model vil der være en afregningspris for hver af leverandørerne. Og leverandørerne, der bliver henholdsvis nummer 2, 3, 4 og 5 i konkurrencen, vil som udgangspunkt have budt ind med priser, der er højere end nr. 1. For det andet vil leverandørerne formentlig byde ind med en lavere pris i model 1, end de vil gøre, når de bare skal sikre sig at være blandt de fx 5 bedste. Vinderen af udbuddet i første model får nemlig en slags forrang over borgerne, idet der afhængig af hvordan udbudsprocessen og den efterfølgende godkendelsesproces tilrettelægges vil gå noget tid, inden de andre leverandører bliver godkendt. Af andre potentialer end økonomiske kan som i scenarie 1 - nævnes muligheden for at sætte et større fokus på udvikling. Fordele og udfordringer ved scenariet kan opsummeres som følger: 44

45 Potentialeafklaring, hjemmeplejen Furesø Kommune Figur 12: Fordele og udfordringer, scenarium 2 Der realiseres et potentiale for hjemmeplejen som forventeligt er større end kommunens andel af det beregnede potentiale. Mulighed for fokus på udvikling Færre administrations- og tilsynsopgaver Optimal priskonkurrence og - prisreduktion udebliver muligvis på grund af markedssituation/opgavens volumen Bemærkninger til scenariet Det kan overvejes at inddrage et plejecenter i udbuddet i stedet for at bringe de kommunalt leverede timer i spil. Med et plejecenter sikres leverandøren en base og dermed et sikkert kunde- og indtjeningsgrundlag, jf. at borgerne her ikke kan vælge andre leverandører. Det er vurderingen, at inddragelsen af et plejecenter skaber optimale forudsætninger for at en privat leverandør kan byde ind med de skarpest mulige priser. Der er et velfungerende marked på området, og både aktører på lokalt regionalt og nationalt plan vil kunne løfte opgaven Anbefaling I relation til en vurdering af, hvorvidt og hvorledes Furesø Kommune kommer tættest på at realisere et potentiale på 1,2 mio. kr., svarende til kommunes andel af det beregnede potentiale i Moderniseringsaftalen anbefaler Udbudsportalen i KL: at Furesø Kommune udbyder hjemmeplejen og lader den kommunale udfører deltage i konkurrencen via et kontrolbud (scenarium 2). 45