Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven."

Transkript

1 Kommunaludvalget, Socialudvalget (2. samling) KOU alm. del - Bilag 102,SOU alm. del - Bilag 430 Offentligt Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. KL og Velfærdsministeriet September 2008 Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 1

2 Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. Baggrund KL og Velfærdsministeriet har i samarbejde iværksat en kortlægning af omkostninger, borgernes egenbetaling og organisering af madserviceområdet efter servicelovens 83. Det er sket bl.a. på baggrund af en diskussion om omkostningernes størrelse og niveauet for egenbetaling. Formålet med kortlægningen har været at tilvejebringe et overordnet overblik over egenbetalingen for modtagere i eget hjem og i plejebolig mv., og madordningernes tilrettelæggelse. Der er således ikke foretaget en kortlægning af madens kvalitet. Kommunerne indberetter løbende data om egenbetalingens størrelse og organisering på madområdet i form af kommunale nøgletal og til Fritvalgsdatabasen. Disse data og andre eksisterende kommunale indberetninger er anvendt, og suppleret med et spørgeskema til kommunerne. Spørgeskemaet til kortlægningen blev udsendt til kommunerne for KL og Velfærdsministeriet af Ankestyrelsen. 94 kommuner har besvaret spørgeskemaet helt eller delvist. Denne interesse og indsats fra kommunernes side vil KL og Velfærdsministeriet gerne kvittere for. Den anvendte metode for dataindsamlingen fremgår af bilag 1. KL og Velfærdsministeriet håber, at kortlægningen kan bidrage til erfaringsudveksling mellem kommunerne, og til understøttelse af en fortsat udvikling af madserviceområdet. Om madservice Madservice er en del af den praktiske hjælp efter 83 i Lov om social service. Borgeren visiteres til madservice efter en konkret og individuel vurdering i lighed med de øvrige kategorier af personlig og praktisk hjælp. Borgere, der modtager madservice i form af hjemmehjælp, er omfattet af reglerne om frit leverandørvalg. Borgere i plejebolig og andre botilbud er ikke omfattet af frit leverandørvalg, men borgerne kan fravælge at modtage kommunens tilbud om madservice/forplejning. Kommunalbestyrelsen skal via den politisk besluttede kvalitetsstandard skabe gennemsigtighed om sammenhængen mellem det politisk fastsatte serviceniveau, de konkrete afgørelser og de ydelser, der leveres hos den enkelte borger. Borgernes betaling for mad baseres på kommunens fastsættelse af betalingen. Betalingen kan højst udgøre kommunens samlede udgifter forbundet med tilbuddet. Kommunen træffer beslutning om et fast tilskud til madservice. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 2

3 En uddybning af reglerne for tilrettelæggelse af de kommunale madordninger, som kommunerne skal følge, findes i bilag 2. Bilag 3 omfatter anvendte kilder, spørgeskema og noter tilknyttet de enkelte tabeller. I bilag 4 vises kortlægningens datagrundlag på kommuneniveau. Kortlægningens resultater Kortlægningens resultater er opdelt i fire områder, der afspejler dels forskelle i servicelovens regler, dels forskelle i kommunernes tilrettelæggelse og organisering af madordningerne: 1. Madservice til borgere i eget hjem. 2. Madservice/forplejning til beboere i plejebolig/plejehjem. 3. Madservice/forplejning i leve- og bomiljøer. 4. Madservice/forplejning i botilbud efter 107 og 108. Bilag: Bilag 1 - Metode Bilag 2 - Reglerne for madservice Bilag 3 - Kilder, spørgeskema og noter Bilag 4 - Datagrundlag Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 3

4 1. Madservice til borgere i eget hjem Ifølge Den Sociale Ressourceopgørelse for 2007 er der modtagere af madservice efter reglerne om frit leverandørvalg i kommunerne på landsplan. Madservice til borgere i eget hjem består som oftest i, at maden bringes ud til borgeren. Maden der leveres som madservice er dagens hovedmåltid, og består typisk af en hovedret med biret. Dagens øvrige måltider indgår således ikke i madservice, men borgeren kan samtidig være visiteret til en indkøbsordning. Som det fremgår af tabel 1.1, betaler borgerne i gennemsnit kr. om måneden for madservice med udbringning. I de 10 kommuner med lavest egenbetaling betaler borgerne i gennemsnit kr. om måneden, mens borgere i de ti kommuner med højest egenbetaling betaler kr. om måneden i gennemsnit. Tabel 1.1. Egenbetaling for madservice til borgere i eget hjem (omfattet af frit valg) Gns. 10 kommuner med højeste egenbetaling (gns.) 10 kommuner med laveste egenbetaling (gns.) Kr. pr. måned, Antal kommuner Kilde: Velfærdsministeriets kommunale nøgletal og spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorvidt kommunen vil give et fast tilskud til madservice. Tallene i tabel 1.1 er inklusiv et eventuelt kommunalt tilskud. Af tabel 1.2 ses, at 86 kommuner giver 426 kr. i tilskud i gennemsnit pr. måned, og at de 10 kommuner med det højeste tilskud giver kr. i tilskud i gennemsnit pr. måned. Endvidere ses, at 14 kommuner ikke giver tilskud. Tabel 1.2. Tilskud til madservice til borgere i eget hjem (omfattet af frit valg) Tilskud (gns.) 10 kommuner med højeste tilskud (gns.) 10 kommuner med laveste tilskud (gns.) Kr. pr. måned, Antal kommuner (i alt 14 kommuner giver intet tilskud) Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 I tabel 1.3 er kommunerne fordelt på intervalgrupper for tilskud, sammenlignet med egenbetalingen. 83 kommuner har svaret på begge spørgsmål (dvs. egenbetaling og tilskud). 12 af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet, har valgt ikke at give et tilskud. 6 af kommunerne giver fra 0 til 100 kr. i tilskud om måneden. Blandt disse er tilskuddet i gennemsnit 56 kroner. 41 kommuner giver mellem 100 og 500 kr. pr. måned, 14 giver mellem 500 og kr. pr. måned, mens 10 kommuner giver over kr. pr. måned i tilskud. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 4

5 Tabel 1.3. Egenbetaling for og tilskud til madservice Tilskud Antal kommuner Egenbetaling (gns.) (1) Tilskud (gns.) (2) Egenbetaling + tilskud (gns.) (1) + (2) 0 kr Fra 1 kr. til 100 kr Fra 101 kr. til 500 kr Fra 501 kr. til kr Over kr I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3. Der kan benyttes forskellige produktionsformer ved madproduktionen. Produktionsformerne inddeles almindeligvis i frost, køle/vakuum og varmholdt mad. 88 kommuner har besvaret de to spørgsmål, som ligger til grund for tabel 1.4, angående hhv. hvilken produktionsform, som anvendes i kommunen, samt den procentvise andel af leverede måltider ift. produktionsform. Tabellen viser, at frost mad indgår som produktionsform i 16 kommuner, i 67 kommuner indgår køle/vakuum mad som produktionsform, og i 58 kommuner indgår varmholdt mad som produktionsform. I den enkelte kommune kan der være tilbud baseret på flere forskellige produktionsformer, hvilket fremgår af den procentuelle fordeling af andele af portioner. Således indgår i 37 kommuner kun én produktionsform (fordelt på frost mad i 3 kommuner, køle/vakuum mad i 24 kommuner og varmholdt mad i 12 kommuner), mens der i de 51 øvrige kommuner anvendes mere end én produktionsform. Tabel 1.4 Produktionsformernes andele i kommunerne Andel af portioner Frost Køle/vakuum Varmholdt (antal kommuner) (antal kommuner) (antal kommuner) 100 pct. (alle) pct pct pct pct I alt pct pct. (ingen) I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 De 37 kommuner i tabel 1.4, hvor kun én produktionsform indgår, anvendes i tabel 1.5 til at sammenligne borgerens egenbetaling og produktionsform. I tabel 1.5 ses, at i de 3 kommuner, hvor der udelukkende indgår frost mad, har måltiderne en gennemsnitlig egenbetaling på kr. pr. måned. I de 24 kommuner, hvor der udelukkende indgår køle/vakuum mad, har måltiderne en gennemsnitlig egenbetaling på kr. pr. måned, Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 5

6 og i de 12 kommuner, hvor der udelukkende anvendes varmholdt mad, har måltiderne en gennemsnitlig egenbetaling på kr. pr. måned. Kommunernes tilskud til måltider leveret som frost mad er i gennemsnit 113 kr. pr. måned, for køle/vakuum mad i gennemsnit 271 kr. pr. måned, og for varmholdt mad i gennemsnit 459 kr. pr. måned. Tabel 1.5 Produktionsformer, egenbetaling og tilskud Andel i pct. = 100 Frost Køle/vakuum Varmholdt Antal kommuner Egenbetaling, gns. kr. pr. måned Tilskud, gns. kr. pr. måned Egenbetaling + tilskud, gns. kr. pr. måned Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag Ifølge reglerne om frit leverandørvalg, jf. bilag 2, kan kommunerne vælge mellem tre modeller for organisering: 1) Godkendelsesmodellen, 2) udbudsmodellen og 3) udbud indenfor godkendelsesmodellen. Kommunerne skal indberette bl.a. den valgte model til Fritvalgsdatabasen. Sammenholdes disse indberettede data med spørgeskemaets resultater, indgår i alt 64 kommuner i datagrundlaget til tabel 1.6. Af tabel 1.6 ses, at i de 55 kommuner, som anvender godkendelsesmodellen, er borgernes gennemsnitlige egenbetaling kr. pr. måned, og tilskuddet i gennemsnit 385 kr. pr. måned. I de 4 kommuner, der anvender udbudsmodellen er borgernes gennemsnitlige egenbetaling kr. pr. måned, og tilskuddet i gennemsnit 354 kr. pr. måned. I de 5 kommuner, der anvender udbud indenfor godkendelsesmodellen er borgernes gennemsnitlige egenbetaling kr. pr. måned, og tilskuddet i gennemsnit 423 kr. pr. måned. Opmærksomheden henledes på, at der er tale om et relativt lavt antal kommuner, som anvender udbud og udbud inden for godkendelse. Tabel 1.6. Kontraktform, egenbetaling og tilskud Kontraktform Antal kommuner Egenbetaling (gns.) (1) Tilskud (gns.) (2) Egenbetaling + tilskud (gns.) (1)+(2) Godkendelse Udbud Udbud indenfor godkendelse I alt Kilde: Fritvalgsdatabasen og spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 6

7 2. Madservice/forplejning til beboere i plejebolig, m.v. Plejeboliger reguleres efter lov om almene boliger 5, stk. 2., plejehjem reguleres efter servicelovens 192. Der eksisterer ikke statistik over antal modtagere af madservice i form af forplejning i plejeboliger. Ifølge Danmarks Statistik er der i alt plejeboliger og pladser på plejehjem i (Herefter omtales begge som plejeboliger). Det antages, at størstedelen af beboerne har valgt at benytte tilbuddet om forplejning, idet beboere som oftest visiteres til botilbuddene på baggrund af et omfattende behov for pleje og praktisk hjælp. Madservice/forplejning til beboere i plejebolig består i tilbud om døgnforplejning. I alt 90 kommuner har besvaret spørgsmålet om egenbetalingen for forplejning i plejeboliger. Som det fremgår af tabel 2.1, betaler beboerne i gennemsnit kr. om måneden for fuld forplejning. I de 10 kommuner med den højeste egenbetaling betaler beboerne i gennemsnit kr. pr. måned, og i de ti kommuner med den laveste egenbetaling betaler beboerne i gennemsnit kr. pr. måned. Tabel 2.1. Taksten (beboerens egenbetaling) for fuld forplejning til beboere i plejebolig Gns. Gns. 10 kommuner med højeste takst Gns. 10 kommuner med laveste takst Kr. pr. måned, Antal kommuner Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Ud af de 90 kommuner har 66 svaret på spørgsmålet om produktionsomkostninger i plejeboliger. I tabel 2.2 ses, at i de 66 kommuner, der har besvaret spørgsmålet, er de gennemsnitlige produktionsomkostninger på kr. pr. måned. Endvidere ses, at i de 10 kommuner med de højeste produktionsomkostninger er de gennemsnitlige omkostninger kr. pr. måned, og at i de 10 kommuner med de laveste produktionsomkostninger er de gennemsnitlige omkostninger kr. pr. måned. Tabel 2.2. Produktionsomkostninger pr. beboer pr. døgn Gns. 10 kommuner med højeste produktionsomkostninger (gns.) 10 kommuner med laveste produktionsomkostninger (gns.) Kr. pr. måned, Antal kommuner Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Af tabel 2.3 ses forskellen mellem beboerens egenbetaling og kommunens produktionsomkostninger. Forskellen er et udtryk for kommunens beslutning om betaling for tilbuddet, jf. betalingsreglerne i bilag 2, samt kommunens eventuelle tilskud. 65 kommuner har svaret på både spørgsmålet om egenbetaling (jf. tabel 2.1) og spørgsmålet om produktionsomkostninger (jf. tabel 2.2.). Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 7

8 Af tabel 2.3 ses, at blandt de 65 kommuner, der har besvaret begge spørgsmål, udgør de gennemsnitlige produktionsomkostninger kr. pr. måned, og den gennemsnitlige egenbetaling kr. pr. måned. Forskellen mellem produktionsomkostninger og egenbetaling udgør i gennemsnit 851 kr. pr. måned. I de 9 kommuner hvor egenbetalingen er den samme som produktionsomkostningerne, er gennemsnittet kr. pr. måned. I de øvrige 56 kommuner gælder det, at jo højere de gennemsnitlige produktionsomkostninger er, jo større bliver forskellen mellem produktionsomkostningerne og egenbetalingen. Således er der op til en forskel på kr. pr. måned mellem de højeste gennemsnitlige produktionsomkostninger (på kr. pr. måned) og den tilhørende gennemsnitlige egenbetaling (på kr. pr. måned). Tabel 2.3. Forskel mellem beboerens egenbetaling og kommunens produktionsomkostninger (kr. pr. måned) Forskel Antal kommuner Produktionsomkostninger (gns.) (1) Egenbetaling (gns.) (2) Forskel (gns.) (1) (2) Ingen forskel Fra 1 kr. til 100 kr Fra 101 kr. til 500 kr Fra 501 kr. til kr Over kr I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Der kan, som tidligere nævnt, benyttes forskellige produktionsformer ved madproduktionen. Produktionsformerne inddeles almindeligvis i frost, køle/vakuum og varmholdt mad. 86 kommuner har besvaret de to spørgsmål, som ligger til grund for tabel 2.4, angående hhv. hvilken produktionsform, som anvendes i kommunen, samt den procentvise andel af leverede måltider som produktionsformen udgør. Tabellen viser, at frost mad indgår som produktionsform i 4 kommuner, i 42 kommuner indgår køle/vakuum mad som produktionsform, og i 75 kommuner indgår varmholdt mad som produktionsform. I den enkelte kommune kan der være tilbud baseret på flere forskellige produktionsformer, hvilket fremgår af den procentuelle fordeling af andele af portioner. Således indgår i 53 kommuner kun én produktionsform (fordelt på frost mad i 1 kommune, køle/vakuum mad i 10 kommuner og varmholdt mad i 12 kommuner), mens der i de 33 øvrige kommuner anvendes mere end én produktionsform. Ud af de 53 kommuner i tabel 2.4, hvor kun én produktionsform indgår, har 36 kommuner også svaret på spørgsmålene om egenbetaling og produktionsomkostninger. Disse 36 kommuner anvendes i tabel 2.5 til at sammenligne egenbetaling, produktionsomkostninger og produktionsform. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 8

9 Tabel 2.4 Produktionsformernes andele i kommunerne Andel af portioner Frost (antal kommuner) Køle/vakuum (antal kommuner) Varm (antal kommuner) 100 pct. (alle) pct pct pct pct I alt pct pct. (ingen) I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 I tabel 2.5 ses, at den kommune, hvor der udelukkende indgår frost mad, har produktionsomkostninger på kr. pr. måned, og en egenbetaling på kr. pr. måned. I de 8 kommuner, hvor der udelukkende indgår køle/vakuum mad, er de gennemsnitlige produktionsomkostninger på kr. pr. måned og egenbetalingen på i gennemsnit. I de 27 kommuner, hvor der udelukkende indgår varmholdt mad, er de gennemsnitlige produktionsomkostninger på kr. pr. måned og egenbetalingen på kr. pr. måned i gennemsnit. Forskellen mellem produktionsomkostninger og egenbetaling er i kommunerne med kun én produktionsform hhv. 883 kr. pr. måned for frost mad i gennemsnit, kr. pr. måned for køle/vakuum mad og 661 kr. pr. måned for varmholdt mad i gennemsnit. Opmærksomheden henledes på, at kategorien frost mad i tabel 2.5 kun omfatter én kommune. Tabel 2.5 Produktionsformer, egenbetaling og tilskud Andel i pct. = 100 Frost Køle/vakuum Varm Antal kommuner Produktionsomkostninger., kr. pr måned (gns.) Egenbetaling, kr. pr. måned (gns.) Forskel, kr. pr. måned (gns.) Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Nogle kommuner producerer mad i et mindre antal køkkener i kommunen, og lader andre køkkener i f.eks. plejeboliger modtage maden. Ofte kaldes disse hhv. produktionskøkkener og modtagekøkkener. Hvorvidt en kommune har valgt at benytte denne skelnen mellem produktionskøkkener og modtagerkøkkener, er forsøgt kortlagt ved at spørge kommunerne, hvor mange hhv. produktionskøkkener og modtagerkøkkener kommunen har (ledsaget af en kort forklaring). Forholdet mellem antallet af produktionskøkkener og antallet af modtagerkøkkener er derfor en indikator på, i hvilket omfang kommunen benytter dette organiseringsprincip. Har en kommune fx 2 produktionskøkkener og 9 modtagekøkkener, er forholdet mellem de to køkkentyper 1 til 4,5 (=faktor 4,5). Har en kommune fx 3 produktionskøkkener og 2 modtagekøkkener, er Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 9

10 forholdet mellem de to køkkentyper 3 til 2 (=faktor 0,66). I tabel 2.6 er kommunerne inddelt efter faktoren mellem antallet af produktionskøkkener og modtagekøkkener. I alt har 51 kommuner besvaret dels spørgsmålene om antal produktionskøkkener og modtagerkøkkener, dels spørgsmålene om produktionsomkostninger (jf. tabel 2.2) og egenbetaling (jf. tabel 2.1.). I de 14 kommuner med over faktor 4,1 (dvs. fx 2 produktionskøkken og 9 modtagekøkkener), er de gennemsnitlige produktionsomkostninger på kr. pr. måned og egenbetalingen på kr. pr. måned i gennemsnit. I de 17 kommuner med faktor 0 til 1 (dvs. fx 3 produktionskøkkener og 2 modtagekøkkener), er de gennemsnitlige produktionsomkostninger på kr. pr. måned og egenbetalingen på kr. pr. måned i gennemsnit. Tabel 2.6. Produktions og modtagekøkkener Faktor Antal kommuner Produktionsomkostninger, kr. pr. måned (gns) (1) Egenbetaling, kr. pr. måned (gns.) (2) Forskel (gns) (1) (2) 1 til 4 (over faktor 4,1) til 2 (over faktor 2,1) Over faktor 1, Fra faktor 0 til I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Kommunerne kan beslutte at bringe leveringen af ydelser i plejeboligenhederne i udbud efter de almindelige konkurrenceretlige regler. Af tabel 2.7 fremgår det, at 3 kommuner har udliciteret madproduktionen, og at 10 kommuner delvist har udliciteret deres madproduktion. Tabel 2.7. Hel eller delvis udlicitering af madproduktion Helt udliciteret Delvist udliciteret Antal besvarelser Antal kommuner Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Udover udbud/udlicitering kan kommunerne benytte andre former for organisering af produktionen. Af tabel 2.8 fremgår, at ud af 83 kommuner der har svaret på spørgsmålet, har 16 benyttet en anden form for organisering af produktionen. Dette kan fx være i form af OPP (Offentlig-Privat Partnerskab), OPS (Offentlig-Privat Samarbejde) og fælleskommunale selskaber. Tabel 2.8. Andre former for ikke-egenproduktion end udlicitering Ja Nej Antal besvarelser Antal kommuner Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 10

11 3. Madservice/forplejning i leve- og bomiljøer Leve- og bomiljøer er et begreb, der i mange kommuner benyttes til at beskrive en måde at tilrettelægge tilbud i plejeboliger og lignende boligformer på. Betegnelsen dækker typisk såvel et bygningsmæssigt aspekt, hvor en række plejeboliger er placeret rundt om eller i tæt forbindelse med et fællesareal, hvor det sociale liv kan finde sted i overskuelige rammer, og et indholdsaspekt, hvor hverdagslivet rummer tilbud om fælles aktiviteter for beboerne. I spørgsmålet, der ligger til grund for tabel 3.1 er der spurgt om, hvor mange beboere der bor i leve- og bomiljøer i kommunen. I alt har 85 kommuner besvaret dette spørgsmål. Ud af disse har 21 kommuner svaret, at der ikke er leve- og bomiljøer i kommunen. I de øvrige 64 kommuner, der har besvaret spørgsmålet er der i gennemsnit 194 beboere i leve- og bomiljøer i kommunen, svarende til i alt beboere. Tabel 3.1. Udbredelse af leve- og bo miljøer Antal kommuner Antal beboere (gns) Ingen bor i leve- og bomiljø i kommunen 21 0 Der findes leve- og bomiljø i kommunen Samlet antal besvarelser 85 - Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 I mange kommuner anses det for at være et væsentligt element i leve- og bomiljøer, at beboerne fortsat kan tage del i hverdagens rutiner. Dette kan blandt andet ske ved, at tilberedningen af maden i leve- og bomiljøerne tilrettelægges med en grad af involvering af beboerne. Det har derfor betydning, om den varme mad tilberedes i leve- og bomiljøet eller leveres fra et andet køkken. Derfor er der i spørgeskemaet spurgt om, til hvor mange beboere i leve- og bomiljøer i kommunen det varme måltid tilberedes fra bunden. Sammenholdt med spørgsmålet om antallet af beboere i leve- og bomiljøerne (jf. tabel 3.1), kan det for hver kommune opgøres til hvor stor en andel beboere maden tilberedes fra bunden i leve- og bomiljøet. I tabel 3.2 er kommunerne i første og anden kolonne opdelt efter dette princip. Ud af de 64 kommuner, der i tabel 3.1 har svaret, at der er leve- og bomiljøer i kommunen, har 57 kommuner også svaret på spørgsmålene om hhv. til hvor mange det varme måltid tilberedes fra bunden og egenbetalingen på denne mad. Som det fremgår af tabel 3.2, er egenbetalingen i gennemsnit i de 57 kommuner kr. pr. måned. I disse 57 kommuner tilberedes det varme måltid tilberedes fra bunden til i gennemsnit 80 beboere i leve- og bomiljøer, samlet svarende til beboere. I 19 kommuner tilberedes det varme måltid fra bunden til alle borgere i leve- og bomiljøer. I disse 19 kommuner bor der i gennemsnit 146 borgere i leve- og bomiljøer, og egenbetalingen for mad er i gennemsnit kr. pr. måned. I 22 kommuner tilberedes det varme måltid ikke fra bunden i leve- og bomiljøer. I disse 22 kommuner bor der i gennemsnit 226 borgere i leve- og bomiljøer, og egenbetalingen for mad er i gennemsnit kr. pr. måned. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 11

12 I 16 kommuner tilberedes til varme måltid fra bunden til nogle, men ikke alle borgere i leveog bomiljøer. Tabel 3.2. Organisering, antal beboere og egenbetaling på mad i leve- og bomiljøer Organisering (Andel beboere, hvor der tilberedes Antal kommuner Antal beboere (gns.) Antal beboere, hvor der tilberedes mad Egenbetaling (gns.), kr. pr måned mad fra bunden ) fra bunden 100 pct pct pct pct pct pct I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 12

13 4. Madservice/forplejning i botilbud efter servicelovens 107 og 108 Efter servicelovens 107 stk. 1, kan kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidige ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for et sådant ophold. Efter servicelovens 107, stk. 2, skal kommunen tilbyde midlertidige ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Efter servicelovens 108 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er de fornødne tilbud om længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deraf følgende særlige behov. Beboerne i disse botilbud er visiteret til madservice efter servicelovens 83. Botilbud efter 107 I spørgsmålet, der ligger til grund for tabel 4.1 er der spurgt til hvor mange borgere, der bor i 107-botilbud i kommunen. I alt 71 kommuner har besvaret dette spørgsmål. Ud af disse har 18 kommuner svaret, at der ikke er 107-botilbud i kommunen. I de øvrige 53 kommuner, der har besvaret spørgsmålet, er der i gennemsnit 46 beboere i 107-botilbud pr. kommune svarende til i alt beboere. Tabel 4.1. Udbredelse af 107-botilbud Antal kommuner Antal beboere (gns) Ingen bor i leve- og bomiljø i kommunen 18 0 Der findes leve- og bomiljø i kommunen Samlet antal besvarelser 71 - Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 I mange kommuner anses det for at være et væsentligt element i 107-botilbud, at beboerne fortsat kan tage del i hverdagens rutiner. Dette kan blandt andet ske ved at tilberedningen af maden tilrettelægges med en grad af involvering af beboerne. Det har derfor betydning, om den varme mad tilberedes i 107-botilbuddet, eller leveres fra et andet køkken. Derfor er der i spørgeskemaet spurgt om, til hvor mange beboere i 107-botilbud i kommunen det varme måltid tilberedes fra bunden. Sammenholdt med spørgsmålet om antallet af beboere i 107-botilbuddene (jf. tabel 4.1), kan det for hver kommune opgøres hvor stor en andel beboere, der tilberedes mad til fra bunden i 107-botilbuddet. I tabel 4.2 er kommunerne i første og anden kolonne opdelt efter dette princip. Ud af de 53 kommuner der i tabel 4.1 har svaret, at der er 107-botilbud i kommunen, har 41 også svaret på spørgsmålene om hhv. til hvor mange det varme måltid tilberedes fra bunden, og egenbetalingen på denne mad. Som det fremgår af tabel 4.2 er egenbetalingen i gennemsnit i Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 13

14 de 41 kommuner kr. pr. måned. I disse 41 kommuner tilberedes det varme måltid fra bunden til i gennemsnit 25 beboere i 107-tilbud, samlet svarende til beboere. I 19 kommuner tilberedes det varme måltid fra bunden til alle beboere i 107-botilbud. I disse 19 kommuner bor der i gennemsnit 44 borgere i 107-botilbud, og egenbetalingen for mad er i gennemsnit kr. pr. måned. I 14 kommuner tilberedes det varme måltid ikke fra bunden til nogle beboere i 107-botilbud. I disse 14 kommuner bor der i gennemsnit 35 beboere i 107-botilbud, og egenbetalingen for mad er i gennemsnit kr. pr. måned. I 8 kommuner tilberedes det varme måltid fra bunden til nogle, men ikke til alle beboere i 107- botilbud. Tabel 4.2. Organisering, antal beboere og egenbetaling på mad i 107 botilbud Organisering (Andel beboere, hvor der tilberedes Antal kommuner Antal beboere (gns.) Antal beboere, hvor der tilberedes mad Egenbetaling (gns.), kr. pr dag. mad fra bunden ) fra bunden 100 pct. (alle) pct pct pct pct pct. (ingen) I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Botilbud efter I spørgsmålet, der ligger til grund for tabel 4.1 er der spurgt til, hvor mange borgere, der bor i 108-botilbud i kommunen. I alt har 72 kommuner besvaret dette spørgsmål. Ud af disse har 26 kommuner svaret, at der ikke er 108-botilbud i kommunen. I de øvrige 46 kommuner, der har besvaret spørgsmålet, bor der i gennemsnit 115 borgere i 108-botilbud, svarende til i alt beboere. Tabel 4.3. Udbredelse af 108-botilbud Antal kommuner Antal beboere (gns) Ingen bor i leve- og bomiljø i kommunen 26 0 Der findes leve- og bomiljø i kommunen Samlet antal besvarelser 72 - Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 I mange kommuner anses det for at være et væsentligt i 108-botilbud, at beboerne fortsat kan tage del i hverdagens rutiner. Dette kan blandt andet ske ved, at tilberedningen af maden tilrettelægges med en grad af involvering af beboerne. Det har derfor betydning, om den varme mad tilberedes i 108-botilbuddet, eller leveres fra et andet køkken. 1 Kortlægningen omfatter ikke tilbud efter 83 i ældreboliger etableret efter almenboliglovens 105, stk. 2. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 14

15 Derfor er der i spørgeskemaet spurgt om, til hvor mange beboere i 108-botilbud i kommunen det varme måltid tilberedes fra bunden. Sammenholdt med spørgsmålet om antallet af beboere i 108-botilbuddene (jf. tabel 4.3), kan det for hver kommune opgøres til hvor stor en andel beboere, mad tilberedes fra bunden i 108-botilbuddet. I tabel 4.4 er kommunerne i første og anden kolonne opdelt efter dette princip. Ud af de 46 kommuner der i tabel 4.3 har svaret, at der er 108-botilbud i kommunen, har 36 kommuner også svaret på spørgsmålene om hhv. til hvor mange det varme måltid tilberedes fra bunden, og egenbetalingen på denne mad. Som det fremgår af tabel 4.4, er egenbetalingen i gennemsnit i de 36 kommuner kr. pr. måned. I disse 36 kommuner tilberedes det varme måltid fra bunden til i gennemsnit 77 beboere i 108-tilbud, samlet svarende til beboere. I 20 kommuner tilberedes det varme måltid fra bunden til alle borgere i 108-botilbud. I disse 20 kommuner bor der i gennemsnit 109 borgere i 108-botilbud, og egenbetalingen for mad er i gennemsnit kr. pr. måned. I 4 kommuner tilberedes det varme måltid ikke fra bunden til nogle borgere i 108-botilbud. I disse 4 kommuner bor der i gennemsnit 215 borgere i 108-botilbud, og egenbetalingen for mad er i gennemsnit kr. pr. måned. I 12 kommuner tilberedes det varme måltid fra bunden til nogle, men ikke alle beboere i 108-botilbud. Tabel 4.4. Organisering, antal beboere og egenbetaling på mad i 108 botilbud Organisering (Andel beboere, hvor der tilberedes Antal kommuner Antal beboere (gns.) Antal beboere, hvor der tilberedes mad Egenbetaling (gns.), kr. pr dag. mad fra bunden ) fra bunden 100 pct. (ingen) pct pct pct pct pct. (alle) I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 15

16 Bilag 1 Metode Kortlægningen af madordninger efter servicelovens 83 er igangsat af KL og Velfærdsministeriet. Kortlægningen er baseret på en samling af eksisterende indberetninger fra de kommunale nøgletal, fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik Den sociale ressourcetælling, suppleret med et spørgeskema til landets kommuner. Spørgeskema Spørgeskemaet er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Velfærdsministeriet og Ankestyrelsen. Kommunernes indberetninger vedrørende madordninger til kommunale nøgletal og fritvalgsdatabasen var fortrykt i spørgeskemaet, således at kommunerne kunne forholde sig hertil, samt evt. kommentere og indberette nye tal. Der er derfor tale om et øjebliksbillede, idet kommunerne også efter kortlægningens indberetninger kan have ændret i f.eks. egenbetalingen. Til brug for kommunernes besvarelse af spørgeskemaet anvendtes Ankestyrelsens opsætning for elektroniske spørgeskemaundersøgelser. Ankestyrelsen åbnede for indberetning til spørgeskemaet den 13. juni De endelige data for kortlægningen forelå i slutningen af uge 35 i Kommunerne fik længere tid til besvarelse af skemaet end de undersøgelser, der gennemføres uden for sommerperioden. Årsagen har været et ønske om at opnå en så høj svarprocent som muligt. Den generelle svarprocent er på 96 pct. Besvarelsesprocenten i forhold til de fleste af spørgsmålene er meget tilfredsstillende. KL, Velfærdsministeriet og Ankestyrelsen har efter afslutningen af undersøgelsen arbejdet med at validere tallene. I den forbindelse er der taget kontakt til en række kommuner med henblik på uddybning eller validering af tal, der set i sammenhæng med de øvrige besvarelser, ikke vurderes at være retvisende. Spørgeskemaet blev sendt til alle landets kommuner. 94 kommuner har besvaret hele eller dele af spørgeskemaet. Det fremgår af bilag 3, hvilke spørgsmål kommunerne har besvaret. Besvarelse af spørgsmålene er sket hen over sommeren 2008, hvorfor der ved sammenligninger med indberetninger til databaser og nøgletal må tages forbehold for, at egenbetaling og organisering kan have ændret sig mellem besvarelserne. Det har været muligt at knytte bemærkninger til spørgsmålene, hvorfor der ved nogle besvarelser skal tages forbehold for disse bemærkninger, der kan kvalificere besvarelsen. Ved spørgsmålene om leve- og bomiljøer må der tages forbehold for, at der ikke er fuld begrebsmæssig konsensus omkring brugen af dette begreb. Der kan derfor være grund til at tage forbehold for sammenligninger mellem kommuner på dette punkt, men ikke for hver enkelt kommunes besvarelse. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 16

17 Bilag 2 - Reglerne for madservice Efter servicelovens 83 skal kommunalbestyrelsen tilbyde personlig og praktisk hjælp til personer, der har behov herfor. Der træffes afgørelse om personlig og praktisk hjælp til borgeren efter en konkret individuel vurdering af borgerens behov for hjælp. Hjælpen til borgeren skal jf. servicelovens 90 leveres i overensstemmelse med den afgørelse, der er truffet efter servicelovens 88 og 89. Hjælpen gives uanset, hvilken form for bolig modtageren har. Der kan således gives personlig og praktisk hjælp til personer, der bor i egen bolig (lejlighed eller hus), ældre-/plejeboliger efter lov om almene boliger mv., plejehjem og beskyttede boliger, boformer efter servicelovens , bofællesskaber, kollektivboliger og ældrekollektiver mv. Madservice er en del af den praktiske hjælp efter servicelovens 83. Borgeren skal således visiteres til madservice i lighed med øvrigt indhold af personlig og praktisk hjælp. Uanset om det er kommunen selv, eller det er en privat leverandør, der udfører de opgaver, som følger af afgørelserne, påhviler det overordnede myndighedsansvar for, at opgaverne udføres og udføres forsvarligt kommunalbestyrelsen. Madservice efter reglerne om frit valg Det frie leverandørvalg på hjemmehjælpsområdet betyder, at kommunalbestyrelsen har pligt til at etablere rammerne for, at modtagere af personlig og praktisk hjælp efter 83, jf. dog servicelovens 93, kan vælge mellem forskellige godkendte leverandører af madservice. Til borgere omfattet af frit valg kan maden bringes ud til modtageren, eller det kan være et tilbud til modtageren om at spise på eksempelvis et plejecenter, en kro eller lignende. Kommunen skal som minimum fastsætte priskrav for madservice med og uden udbringning til hjemmet. Reglerne i servicelovens 91 og 92 omhandler dels den ret, modtagere af personlig og praktisk hjælp har til selv at vælge, hvilken af de godkendte leverandører, der ønskes til levering af de visiterede ydelser, dels de forpligtelser kommunalbestyrelsen har til at godkende og indgå kontrakt med kvalificerede leverandører af personlig og praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen skal vælge at tilrettelægge madservice efter frit valgs reglerne i henhold til henholdsvis godkendelsesmodellens principper eller principperne for (en af) de to udbudsmodeller (udbudsmodellen og udbud indenfor godkendelsesmodellen). Ved anvendelse af godkendelsesmodellen skal priskravet fastsættes ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed. Kommunen kan endvidere bringe ydelsen i udbud, ved at tage (en af) de to udbudsmodeller i anvendelse. Grundlaget for udbudsforretningen er de almindelige udbudsretlige regler og regler for indgåelse af offentlige kontrakter. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 17

18 Forplejning (madservice) for beboere i plejeboliger og andre botilbud Beboere i plejebolig/plejehjem visiteres til madservice/forplejning efter lov om social service 83. Borgere i plejehjem/plejeboliger mv. er ikke omfattet af frit valg, og vil typisk modtage maden i boligen eller i forbindelse med fællesarealer. Det følger af bekendtgørelse for plejehjem og beskyttede boliger mv., at beboerne i plejehjem og beskyttede boliger skal modtage tilbud om bolig, el og varme. Beboerne afgør selv, om andre tilbud ønskes modtaget. Det betyder, at plejeboligens/ plejehjemmet tilbud om madservice er valgfrit. Plejeboliger erstatter de traditionelle plejehjem, og plejen i disse boliger adskiller sig ikke fra den pleje og omsorg, der kan ydes i traditionelle plejehjem. I plejebolig/plejehjem og andre botilbud modtager beboeren praktisk hjælp og pleje som andre i eget hjem. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lade leveringen af ydelser i disse boligenheder fortsætte uændret hos den leverandør, der hidtil har løst opgaven. Kommunalbestyrelsen vil også kunne beslutte at bringe leveringen af ydelser i plejeboligenhederne i udbud efter de almindelige udbudsregler. Reglerne for kommunernes fastsættelse af modtagerens betaling for madservice/forplejning Kommunen træffer beslutning om betaling for madservice/forplejning. Det gælder dog, at kommunen ved fastsættelsen af betalingen højst kan medregne de samlede udgifter, der er forbundet med tilbuddet (jf. bekendtgørelse nr. 616 af 15. juni 2006 om betaling af generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv. efter servicelovens 79, 83 og 84). Der kan ikke opkræves betaling for udgifter til personale, hvis hjælpen er varig, medmindre der er tale om personaleudgifter til madserviceordninger. Kommunen kan vælge at fastsætte betalingen endeligt på grundlag af kommunens budgetterede udgifter til tilbuddet, idet betalingen dog skal fastsættes således, at kommunens samlede indtægter over en 4-årig periode ikke overstiger kommunens samlede udgifter til tilbuddet. Kommunalbestyrelsen træffer endvidere beslutning om et fast tilskud til madservice. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 18

19 Bilag 3 Kilder, spørgeskema og noter Dette bilag indeholder henvisninger og definitioner på de kilder, der er benyttet i kortlægning, en oversigt over de spørgsmål der er stillet til kommunerne i det udsendte spørgeskema, samt noter til hver tabel med angivelse af hvilke data, der ligger til grund for tabellen. Oversigt over data for hver enkelt kommune kan ses i bilag 4. Indhold af bilag 3. A. Data fra Velfærdsministeriets Kommunale Nøgletal B. Data fra Fritvalgsdatabasen C. Data fra Danmarks Statistik D. Spørgsmålene fra spørgeskemaet E. Noter til tabellerne i teksten A. Data fra Velfærdsministeriets Kommunale Nøgletal (www.noegletal.dk) Betaling for udbragt mad pr. dag (abs.) Definition: Madservice med udbringning (f.eks. hoved- og biret samt udbringning til hjemmet). Kommentar: Definitionen medfører, at nogle kommuner kan have indberettet priser for andet end hoved- og biretter. Der er tale om taksten, som den ældre betaler, og ikke den takst, som kommunen betaler til leverandøren. Kilde: Kommunernes indberetning af takstoplysninger til Velfærdsministeriet. Betaling for forplejning ved ophold på plejehjem pr. md. (abs.) Definition: Beboerens betaling for fuld forplejning pr. måned ved ophold på plejehjem. Kommentar: Fuld forplejning dækker over alle måltider og mellemmåltider som tilbydes beboere på plejehjem, uanset at den enkelte har mulighed for at fravælge en del heraf. For kommuner, der opkræver betaling pr. døgn, er månedstaksten 30 gange døgntaksten. Kilde: Kommunernes indberetning af takstoplysninger til Velfærdsministeriet. B. Data fra Fritvalgsdatabasen (www.fritvalgsdatabasen.dk) Kontraktform Definition: Vedr. kontraktformer se bilag 2 Kommentar: Udtræk leveret til kortlægningen af Servicestyrelsen Kilde: Kommunernes indberetninger til fritvalgsdatabasen Madservice leverandørens pris Definition: Madservice (samlet) Kommentar: Udtræk fra fritvalgsdatabasen, juni Kilde: Kommunernes indberetninger til fritvalgsdatabasen Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 19

20 C. Data fra Danmarks Statistik (www.dst.dk) Definition: Antal modtagere af madservice pr. kommune fra hhv. kommunal og privat leverandør, 2007 Kommentar: Udtræk fra Danmarks Statistik Kilde: Kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik Definition: Antal pladser i plejehjem og plejeboliger pr. kommune, 2007 Kommentar: Udtræk fra Danmarks Statistik Kilde: Kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik D. Spørgsmålene fra spørgeskemaet Borgere omfattet af frit valg (madservice) 1. Oplys kommunens tilskud pr. borger pr. standardmåltid: 2. Oplys om madservice i kommunen (alle leverandører) omfatter følgende produktionsform: 2.a Frost mad Ja=1 Nej=2 2.b Kold mad Ja=1 Nej=2 2.c Varm mad Ja=1 Nej=2 3. Oplys om den procentvise andel af leverede måltider: 3.a Frost mad 3.b Kold mad 3.c Varm mad 3. Evt. bemærkninger Borgere i plejeboliger og plejehjem (forplejning) 4. Hvad er kommunens samlede produktionsomkostninger pr. borger pr. døgn? 5. Hvad er døgntaksten for (fuld) forplejning i plejeboliger/plejehjem? 6. Er der forskelle i priser mellem kost pr. døgn og enkelte måltider? Ja = 1 Nej = 2 6a. Hvis ja i som. 6 oplys, hvor stor forskellen er i kr. pr. døgn: 7. Oplys om hovedmåltid i plejeboliger/plejehjem omfatter følgende produktionsform: 7.a Frost mad Ja=1 Nej=2 7.b Kold mad Ja=1 Nej=2 7.c Varm mad Ja=1 Nej=2 8. Oplys om den procentvise andel af hovedmåltider: 8.a Frost mad 8.b Kold mad 8.c Varm mad 8. Evt. bemærkninger Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 20

21 Borgere i leve- og bomiljøer 9. Hvor mange beboere bor i leve- og bomiljøer?: 10. Til hvor mange beboere tilberedes det varme måltid i kommunens leve- og bomiljøer fra "bunden"? 11. Hvad er døgntaksten for forplejning i leve- og bomiljøer? Borgere i botilbud efter Hvor mange beboere bor i botilbud efter 107? 13. Til hvor mange beboere tilberedes det varme måltid i botilbuddet "fra bunden"? 14. Hvad er døgntaksten for forplejning i botilbuddet? Borgere i botilbud efter Hvor mange beboere i botilbud efter 108 modtager forplejning efter 83 i lov om social service? 16. Til hvor mange beboere tilberedes det varme måltid i botilbuddet "fra bunden"? 17. Hvad er døgntaksten for forplejning i botilbuddet? Baggrundsdata 18. Er hele madproduktionen til beboere i plejeboliger/plejehjem udliciteret? Ja = 1 Nej = Er dele af madproduktionen til beboere i plejeboliger/plejehjem udliciteret? Ja = 1 Nej = Hvis Ja til spm. 19, oplys hvor stor en andel af madproduktionen, der er udliciteret? 21. Er madproduktionen organiseret under andre former for ikke-egenproduktion end udlicitering? Ja = 1 Nej = Evt. bemærkninger 22. Hvor mange produktionskøkkener har kommunen, hvor kommunen varetager driften? 23. Hvor mange modtagerkøkkener har kommunen? Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 21

22 E. Noter til tabellerne i teksten For hver tabel angives kilder, data, samt eventuelle bemærkninger. Vedr. definitioner af data henvises til punkt A til D i dette bilag. Tabel 1.1. Kilde: Velfærdsministeriets Kommunale Nøgletal vedr. betaling for udbragt mad pr. dag, samt kommunerne eventuelle bemærkninger til disse i spørgeskemaet. Tabel 1.2. Kilde: Spørgsmål 1 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 1.3. Kilde: Kombination af data til tabel 1.1 og tabel 1.2, dvs: Velfærdsministeriets Kommunale Nøgletal, samt kommunerne eventuelle bemærkninger til disse i spørgeskemaet og spørgsmål 1 i spørgeskemaet. Kun kommuner, hvor begge datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 1.4. Kilde: Kombination af spørgsmål 2.a, 2.b., 2.c, 3.a, 3.b., 3.c, i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 1.5. Kilde: Kombination af data til tabel 1.1 tabel 1.2 og tabel 1.4. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 1.6. Kilde: Data fra Fritvalgsdatabasen vedr. kontraktform, kombineret med data til tabel 1.1 og 1.2. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 2.1. Kilde: Spørgsmål 5 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 2.2. Kilde: Spørgsmål 4 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 2.3. Kilde: Kombination af data til tabel 2.1 og tabel 2.2, dvs: spørgsmål 5 og 4 i spørgeskemaet. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 2.4. Kilde: Kombination af spørgsmål 7.a, 7.b., 7.c, 8.a, 8.b., 8.c, i spørge-skemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 2.5. Kilde: Kombination af data til tabel 2.1 tabel 2.2 og tabel 2.4. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 2.6. Kilde: Den faktor, der fremgår af første kolonne i tabeller, er beregnet ved at dividere besvarelsen af spørgsmål 23 med besvarelsen af spørgsmål 22. I tabel 2.6 er denne faktor kombineret med data til tabel 2.1 og 2.2. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 22

23 Tabel 2.7. Kilde: Spørgsmål 18 og 19 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 2.8. Kilde: Spørgsmål 21 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 3.1. Kilde: Spørgsmål 9 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 3.2. Kilde: I første kolonne i tabellen er angivet til hvor stor en andel af beboerne, der tilberedes mad fra bunden. Denne procentdel er beregnet ved at dividere besvarelsen af spørgsmål 10 med besvarelsen af spørgsmål 9. Herefter er denne procentdel kombineret med data fra besvarelsen af spørgsmål 9, 10 og 11. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 4.1. Kilde: Spørgsmål 12 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 4.2. Kilde: I første kolonne i tabellen er angivet til hvor stor en andel af beboerne, der tilberedes mad fra bunden. Denne procentdel er beregnet ved at dividere besvarelsen af spørgsmål 13 med besvarelsen af spørgsmål 12. Herefter er denne procentdel kombineret med data fra besvarelsen af spørgsmål 12, 13 og 14. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 4.3. Kilde: Spørgsmål 15 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 4.4. Kilde: I første kolonne i tabellen er angivet hvor stor en andel af beboerne, hvor der tilberedes mad fra bunden. Denne procentdel er beregnet ved at dividere besvarelsen af spørgsmål 16 med besvarelsen af spørgsmål 15. Herefter er denne procentdel kombineret med data fra besvarelsen af spørgsmål 15, 16 og 17. Kun kommuner der hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 23

24 Bilag 4 Datagrundlag Egenbetaling, tilskud, antal modtagere opdelt på hhv. kommunal og privat leverandør, organisering af madservice. Kilder: se bilag 3 Egenbetaling for madservice Tilskud til madservice Antal modtagere, 2007 Kommune kr. pr måned kr. pr måned Kommunal leverandør Privat leverandør Samlet Organisering (model) København Godkendelse Frederiksberg Udbud Ballerup Godkendelse Brøndby Udbud under godkendelse Dragør Godkendelse Gentofte Godkendelse Gladsaxe Udbud under godkendelse Glostrup Godkendelse Herlev Udbud under godkendelse Albertslund Godkendelse Hvidovre Godkendelse Høje-Tåstrup Pr. distrikt Lyngby-Taarbæk Godkendelse Rødovre Godkendelse Ishøj Godkendelse Tårnby 0 Pr. distrikt Vallensbæk Godkendelse Furesø Godkendelse Allerød Godkendelse Fredensborg Godkendelse Helsingør Godkendelse Hillerød Godkendelse Hørsholm Godkendelse Rudersdal Godkendelse Egedal Godkendelse Frederikssund Godkendelse Greve Godkendelse Køge Godkendelse Halsnæs Godkendelse Roskilde Pr. distrikt Solrød Godkendelse Gribskov Pr. distrikt Odsherred Pr. distrikt Holbæk Udbud Faxe Godkendelse Kalundborg Pr. distrikt Ringsted Godkendelse Slagelse Godkendelse Stevns Godkendelse Sorø Udbud under godkendelse Lejre Pr. distrikt Lolland Pr. distrikt Næstved Pr. distrikt Guldborgsund Pr. distrikt Vordingborg Godkendelse Bornholm Godkendelse Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 24

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen. Forslag. til Lov om ændring af lov om social service

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen. Forslag. til Lov om ændring af lov om social service Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 175 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Loft over egenbetaling for madservice i

Læs mere

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 3. juni 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-6750 Dok.nr: 2013-86745

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Ældre Sagen i Herning Fredensgade 14 7400 Herning. Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune

Ældre Sagen i Herning Fredensgade 14 7400 Herning. Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune Ældre Sagen i Herning Fredensgade 14 7400 Herning 22-12- 2009 Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune Ældre Sagen har ved brev af 13. marts 2009 rettet henvendelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2007 vedrørende madservice tilpasses lovgivningen

Kvalitetsstandarder 2007 vedrørende madservice tilpasses lovgivningen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2007 Kvalitetsstandarder 2007 vedrørende madservice tilpasses lovgivningen 1. Resume I Århus Kommune har visitationspraksis

Læs mere

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Ankestyrelsens undersøgelser Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 September 2009 Titel Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Socialudvalget 2009-10 L 165 Bilag 1 Offentligt

Socialudvalget 2009-10 L 165 Bilag 1 Offentligt Socialudvalget 2009-10 L 165 Bilag 1 Offentligt Socialministeriet Kontoret for Ældre J.nr. 2009-6131 Ssc 19. marts 2010 Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om sociale service (Loft over egenbetaling

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 (Opdateret 24. november 2010) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 1. november 2010. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 1. november 2010. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 1. november 2010 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. Lukket - SSÆ - Præsentation og valg af kunstprojekt

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge BEK nr 403 af 21/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-2403 Senere

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER?

HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER? FOKUS PÅ RESULTATER I HJEMMEPLEJEN JANUAR 2016 NØGLETAL HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER? SE NØGLETALLENE FOR DIN KOMMUNE Se nøgletallene for din kommune KL 1. udgave, 1.

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

Vejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån

Vejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån 7. juli 2014 Vejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån Denne vejledning finder anvendelse for realkreditinstitutter. Indberetninger Realkreditinstitutter skal elektronisk indberette

Læs mere

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Værdighedspolitikker for ældreplejen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og

Læs mere

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014 Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014 Oversigt over belægning og kapacitet på styper fordelt efter målgruppe og geografisk af dene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 af dene Indberetninger

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede

Læs mere

Uddrag af serviceloven:

Uddrag af serviceloven: NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende botilbud

Læs mere

BUDGET 2010-13 Afsnit: SOCIALUDVALG Side: 1 REDUKTIONSBLOKKE Oprettet: 24.03.09 Rev.: 10.06.09 FORELØBIGT UDKAST

BUDGET 2010-13 Afsnit: SOCIALUDVALG Side: 1 REDUKTIONSBLOKKE Oprettet: 24.03.09 Rev.: 10.06.09 FORELØBIGT UDKAST SOCIALUDVALG Side: 1 FORELØBIGT UDKAST Socialudvalget Generelt: 1000 kr. 2010 2011 2012 2013 1) Generel rammebesparelse -1.000-1.000-1.000-1.000 I alt -1.000-1.000-1.000-1.000 1: Generel rammebesparelse

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

FOA Kampagne og Analyse. 9. december 2013. Notat vedrørende kommunale besparelsesforslag i budget 2014

FOA Kampagne og Analyse. 9. december 2013. Notat vedrørende kommunale besparelsesforslag i budget 2014 FOA Kampagne og Analyse 9. december 2013 Notat vedrørende kommunale besparelsesforslag i budget 2014 Dette notat er baseret på information om 64 danske kommuner, fordelt på hele landet 1. De 64 kommuner

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) 1 Indhold Ordforklaringsliste... 4 Afgrænsninger... 6 Særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

LBR NØGLETAL GENTOFTE JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL GENTOFTE JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 GENTOFTE JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Informationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. Oktober 2012

Informationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. Oktober 2012 Informationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet Oktober 2012 Kommunalbestyrelsen i Solkøbing Kommune har besluttet at udbyde to af kommunens tre plejecentre (i alt 132 pladser)

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Vedrørende Statsforvaltningens udtalelse om Favrskov Kommunes opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold

Vedrørende Statsforvaltningens udtalelse om Favrskov Kommunes opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold Sagsnr. 2014-20613 Doknr. 314859 Dato 08-02-2016 Vedrørende Statsforvaltningens udtalelse om Favrskov Kommunes opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold Ved brev af 30.

Læs mere

Prisstigninger på huse over hele landet

Prisstigninger på huse over hele landet P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter

Læs mere

LBR NØGLETAL HOLBÆK JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL HOLBÆK JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 HOLBÆK JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

LBR NØGLETAL GULDBORGSUND JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL GULDBORGSUND JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

Social- og sundhedsudvalget: Ældre

Social- og sundhedsudvalget: Ældre 1. Budgettildelings- og styringsprincipper Ingen bemærkninger 2. Demografiregulering Hjemmeplejen Hjemmeplejen demografireguleres på baggrund af de 67+ årige som er hjemmeplejens målgruppe. Det harmoniserede

Læs mere

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 KØBENHAVN JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Statistik på jobrotation i Østdanmark

Statistik på jobrotation i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11.juni 2 J.nr. : 2-26799/JHO Statistik på jobrotation i Østdanmark Det er nu kommet data på antallet af vikarer i jobrotation fordelt på dagpengemodtagere

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig og praktisk hjælp) 1

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation

Læs mere

Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark

Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark HOVEDS TADEN & SJÆLLAND Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark - Udvikling fra februar 2008 til februar 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland April

Læs mere

KVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune 2016 MADSERVICE. Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice).

KVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune 2016 MADSERVICE. Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice). KVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune 2016 MADSERVICE Lovgrundlag Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice). Hvilket behov dækker hjælpen Madservice til borgere som

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Den 1/1 2011 Jr. nr.: 2006/04953 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Overordnede regler vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud på handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune

Overordnede regler vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud på handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune Januar 2009 Margit Tang Møller Acadre dok. 13399-10 Overordnede regler vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud på handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune GENERELT I forhold til taksternes

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 11. juni 2013 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Nordic Statistical Meeting in Bergen 2013 Abstract I forbindelse med indsamling af data til at danne indikatorer om ældre, har det

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Botilbud 2016 Brug for et botilbud? Hvis du eller en pårørende har behov for et botilbud, kan du kontakte koordinatorerne i Social Indsats: Tlf.: 48 100 100 E-mail: kommunen@alleroed.dk

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012 REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: 0-dagsindlæggelser dage Periode januar til marts Koncern, Plan

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 2. kvartal 2008 Side 1 af 40 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Den 21/8-2013 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig hjælp og pleje og

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Frit valg inden for madservice Godkendelse af leverandør

Frit valg inden for madservice Godkendelse af leverandør FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Sundhed og Omsorg Frit valg inden for madservice Godkendelse af leverandør Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Godkendelsesprocedure... 2 3. Kontraktgrundlag og kontraktperiode...

Læs mere

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor

Læs mere

Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune.

Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune. Den 25/10 2011 Jr. nr.: 2007/36556 Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune. Hvem kan få en plejebolig? Du kan få en plejebolig, hvis du har et stort behov for både støtte,

Læs mere