Potentialeafklaring for hjemmeplejen Hillerød Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentialeafklaring for hjemmeplejen Hillerød Kommune"

Transkript

1 Potentialeafklaring for hjemmeplejen Hillerød Kommune April 2013 Forord Udbudsportalen.dk Weidekampsgade København S 1

2 Forord Potentialeafklaringen er udarbejdet af Udbudsportalen i KL i regi af projektet Strategisk forankring af konkurrenceudsættelse. Projektet Strategisk forankring af konkurrenceudsættelse er igangsat af KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Erhvervs- og Vækstministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Formålet med projektet er, at bidrage til at sikre et politisk ejerskab og en strategisk forankring af konkurrenceudsættelse i kommunernes topledelser. Som led i projektet tilbydes vederlagsfri assistance til et fremadrettet strategisk arbejde med konkurrenceudsættelse af kommunale serviceopgaver, herunder udarbejdelse af en potentialeafklaring. Potentialeafklaringen er et oplæg til politisk drøftelse og en analyse af, om en konkret opgave i en kommune er udbudsegnet, og hvilket potentiale, der er. Gennem potentialeafklaring belyses det, hvordan der ved et udbud kan tages hånd om relevante problemstillinger ved en eventuel konkurrenceudsættelse. Udbudsportalen i KL, april

3 Potentialeafklaringen kort Baggrund og formål Den 1. april 2013 trådte nye regler for udbud og frit valg i kraft. De nye regler giver i langt højere grad end tidligere kommunerne mulighed for at bruge udbud som redskab i effektiviseringen af hjemmeplejen. Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. for kommunerne under et. Potentialet vil variere for den enkelte kommune. Formålet med denne potentialeafklaring er at afdække, om det er muligt for Hillerød Kommune at realisere kommunens relative andel af det beregnede potentiale ved at gennemføre et udbud af hjemmeplejen. I forlængelse af ovenstående er det hensigten, at potentialeafklaringen danner grundlag for en politisk beslutning om, hvordan de nye regler skal anvendes i Hillerød Kommune. Potentialeafklaringens konklusioner og anbefaling Potentialeafklaringen indeholder konkret en drøftelse af fordele og udfordringer ved 3 mulige scenarier for Hillerød Kommune: 1. Udbud af hjemmeplejen i hele kommunen, kommunen forbliver leverandør 2. Udbud af hjemmeplejen i hele kommunen sammen med 1 plejecenter 3. Udbud af hjemmeplejen i 1 eller flere distrikt(er), kommunen trækker sig som leverandør i distriktet(/distrikterne) Scenarium 1 belyser den situation, hvor det som udgangspunkt kun er den del af opgaverne, der i dag løses af private leverandører, der udsættes for priskonkurrence. Det er vurderingen, at udbuddet mindst vil realisere kommunens relative andel af det beregnede potentiale. I scenarium 2 er udbuddet udvidet i forhold til scenarium 1, idet 1 plejecenter er medtaget. Dette scenarium medfører et større potentiale end scenarium 1, da der er tale om en markant større volumen. Det er forventningen, at potentialet vil overstige kommunens relative andel af det beregnede potentiale betydeligt. Scenarium 3 er på den ene side scenarium 1 i en mindre skala, idet hjemmeplejen alene udbydes i en del af kommunen og på den anden side scenarium 1 i en større skala, idet kommunen trækker sig som leverandør i den udvalgte del af kommunen. Herved vil det være både den kommunale og private andel af hjemmeplejen, der udsættes for priskonkurrence. Det er vurderingen, at kommunen kan realisere dens relative andel af det beregnede potentiale. Potentialet vil stige med antallet af distrikter. Udbudsportalen i KL anbefaler, at Hillerød Kommune vælger scenarium 2. 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Nye regler for udbud og frit valg Afgrænsning af potentialeafklaringen Organisering af ældreområdet Levering af hjemmepleje i Hillerød Kommune Den Kommunale Hjemmepleje Hjemmeplejens Rengøringsteam Madservice Plejecentrene Ældreområdet i øvrigt Hjemmesygeplejen Sundhedscenter Markedsanalyse Hvorfor er de private leverandører billigere? Det lokale leverandørmarked Det regionale og nationale leverandørmarked Et leverandørperspektiv Resume af DI s rundspørge Erfaringer med offentligt-privat samarbejde Erfaringer med offentligt-privat samarbejde inden for hjemmepleje Erfaringer med offentlig-privat samarbejde om drift af ældrecentre Erfaringer med udbud af hjemmeplejen og et plejecenter Virksomhedsoverdragelse Virksomhedsoverdragelsesloven modeller for udbud Model 2: Udbud af hjemmeplejen, kommunen trækker sig som leverandør Model 3: Udbud af plejecenter sammen med hjemmeplejen Medarbejdertilfredshed ved udlicitering Kontinuitet for medarbejderne Økonomi den indirekte vej Kommunens nuværende timepriser Økonomi på plejecentrene Konklusion og anbefaling Kommunale idealtyper scenarier for Hillerød Kommune Scenarium 1: Udbud af hjemmepleje i hele kommunen, kommunen fortsætter som leverandør Bemærkninger til scenariet Scenarium 2: Udbud af hjemmeplejen i hele kommunen sammen med et plejecenter Bemærkninger til scenariet Scenarium 3: Udbud af et eller flere distrikt(er), kommunen trækker sig som leverandør Bemærkninger til scenariet Anbefaling

5 1 Indledning Denne potentialeafklaring er en del af Hillerød Kommunes grundlag for beslutningen om, hvorvidt og hvordan der skal ske et udbud af hjemmeplejen. Potentialeafklaringen er udarbejdet af konsulenter fra Udbudsportalen i KL i samarbejde med afdelingen for Ældre og Sundhed i Hillerød Kommune. Desuden har der været bidrag fra KL s økonomiske sekretariat, KL s juridiske kontor, KL s kontor for Social og Sundhed samt Dansk Industri (DI). 1.2 Nye regler for udbud og frit valg De nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet trådte i kraft den 1. april I forhold til det frie valg er der ingen ændringer. Kommunen vil stadig være forpligtet til at tilvejebringe et frit valg af leverandører for de borgere, der er visiteret til hjemmepleje, jf. 83 i Serviceloven. Det frie valg betyder, at borgerne skal kunne vælge mellem minimum 2 leverandører, hvoraf den kommunale leverandør kan være den ene. De nye regler giver imidlertid kommunerne langt bedre mulighed for at benytte udbud som et redskab i organiseringen af en effektiv ældrepleje. Fremover kan kommunalbestyrelsen nemlig tilvejebringe det frie valg gennem udbud efter de almindeligt gældende udbudsregler (Udbudsdirektivet). De nuværende særregler på fritvalgsområdet ophører dermed. Lovforslaget følger af Moderniseringsaftalen 2013, som indgår i Aftalen om kommunernes økonomi for Lovforslaget indgår i Finansloven for Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. Kommunen kan også med hjemmel i de nye regler fortsætte med godkendelsesmodellen, som den kendes i dag, eller tilvejebringe det frie valg ved udstedelse af fritvalgsbeviser til borgerne. Men hverken et fortsat brug af godkendelsesmodellen eller udstedelse af fritvalgsbeviser, som det eneste redskab i tilvejebringelsen af det frie valg, vil realisere det økonomiske potentiale, der forventes at være. Potentialet realiseres kun gennem udbud. Udbudsportalen i KL driver frem til udgangen af 2013 et projekt, der har til formål at sikre en politisk forankring og et strategisk arbejde med konkurrenceudsættelse i kommunerne. Projektet er finansieret af globaliseringsmidler. Inden for projektets rammer tilbyder Udbudsportalen i KL gratis assistance til en afklaring af, hvad de kommende regler for frit valg og udbud på ældreområdet har af potentialer. 1 Lovændringerne som vedtaget kan findes her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

6 Ca. 40 kommuner har valgt at takke ja til den gratis assistance, herunder Hillerød Kommune. For så vidt angår Hillerød Kommune er det aftalt, at der udarbejdes en potentialeafklaring i starten af andet kvartal Afgrænsning af potentialeafklaringen Det er Udbudsportalen i KL s afsæt, at potentialeafklaringen: Omhandler potentialet for kommunen i at tilvejebringe det frie valg gennem udbud, evt. suppleret med fritvalgsbeviser. Potentialeafklaringen omhandler således ikke kommunens fortsatte brug af godkendelsesmodellen og heller ikke udstedelsen af fritvalgsbeviser, når de benyttes som det eneste redskab i tilvejebringelsen af det frie valg. Indeholder anbefalinger i forhold til spørgsmålet, om kommunen forventes at kunne realisere det beregnede potentiale ved at udbyde hjemmeplejen, evt. kombineret med et udbud af andre dele af ældreområdet. Konkret vil potentialeafklaringen resultere i en række forskellige scenarier med forskellige potentialer. Potentialeafklaringen vil være centreret omkring en beskrivelse af følgende 4 emner: Figur 1: Potentialeafklaringens indhold På baggrund af politiske drøftelser i Socialudvalg henholdsvis Byråd i Hillerød Kommune er der endvidere sat følgende rammer for potentialeafklaringen: Kommunens rolle som leverandør Det er Hillerød Kommunes ønske, at den kommunale hjemmepleje bevares, men ikke nødvendigvis i 6

7 alle distrikter. Hillerød Kommune ønsker således at få belyst effekten både ved, at kommunen fortsætter som leverandør i alle distrikter, hvorved det alene vil være den private andel af hjemmeplejen der konkurrenceudsættes, og den situation, hvor kommunen trækker sig som leverandør i 1 eller flere distrikter. Antallet af private leverandører Det er Hillerød Kommunes ønske, at det samlede antal leverandører efter et eventuelt udbud af hjemmeplejen er 2 leverandører, hvoraf kommunen er eller kan være den ene. Madservice og indkøb holdes uden for udbuddet Det er Hillerød Kommunes ønske, at et eventuelt udbud af fritvalgsområdet (Servicelovens 83) alene omfatter praktisk hjælp og personlig pleje. Madservice medtages således ikke som en del af udbuddet. I øvrigt vil praktisk hjælp i form af indkøbsordning blive holdt ude fra udbuddet. Den nuværende godkendelsesmodel vil fortsat blive anvendt for så vidt angår madservice og indkøb. Et plejecenter kan eventuelt indgå i udbuddet Det er Hillerød Kommunes ønske, at 1 af kommunens plejecentre indgår i et evt. udbud af fritvalgsområdet såfremt det forventes, at give markant skarpere priser eller tiltrække flere relevante leverandører, givet det sikrere kundegrundlag. Fritvalgsbeviser udstedes ikke Det er Hillerød Kommunes ønske, at undlade brugen af fritvalgsbeviser for så vidt angår den personlige pleje og praktiske hjælp. Med op til 5 private leverandører samt den kommunale hjemmepleje til leveringen af personlig pleje og praktisk hjælp er det vurderingen, at borgerne har et udpræget frit valg. Hillerød Kommune vil senere vurdere, om beviserne skal anvendes inden for madservice og indkøb. 7

8 2 Organisering af ældreområdet Når det skal vurderes, hvorledes en konkurrenceudsættelse optimalt skrues sammen, er det væsentligt at have en god indsigt i opgaven og i snit- og samarbejdsflader til andre opgaver. Nedenfor beskrives organiseringen af ældreområdet i Hillerød Kommune. Hjemmeplejeområdet (ekskl. madservice) og plejecentrene har potentialeafklaringens primære henholdsvis sekundære fokus. Tilstødende opgaver på ældreområdet beskrives kort med henblik på at belyse sammenhængen mellem disse og hjemmeplejeområdet. I Hillerød Kommune hører ældreområdet under Socialudvalget. Udvalget varetager opgaver inden for bo- og aktivitetstilbud, social indsats overfor misbrugere, hjemmepleje, hjælpemidler mv. Udvalget sekretariatsbetjenes af Job, Social og Sundhed, som ledes administrativt af en direktør og har tilknyttet 3 afdelinger; Ældre og Sundhed, Borger og Socialservice og Jobcenter. Kun Ældre og Sundhed behandles i det følgende. Ældre og Sundhed har tilknyttet en Fællessektion (stabsfunktion), som overordnet har til opgave at servicere det politiske niveau samt at udføre diverse tværgående opgaver på ældre- og sundhedsområdet, herunder bl.a. tilsyn, budgetopfølgning og godkendelse af private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp. Desuden har afdelingen tilknyttet sektionen Visitation og Hjælpemidler. Hver sektion har 1 leder. Herudover varetager afdelingen kommunens udføreropgave på ældre- og sundhedsområdet og har ansvaret for bl.a. følgende områder: Hjemmepleje Plejecentre (6 stk.) Træning og rehabilitering Tandpleje Ved organiseringen af ældreområdet følger Hillerød Kommune den klassiske BUM-model, således at udførerdelen, herunder hjemmeplejen, holdes adskilt fra myndighedsdelen, sektionen Visitation og Hjælpemidler. Der er ca. 837 fuldtidsstillinger i Ældre- og Sundhed. 2.2 Levering af hjemmepleje i Hillerød Kommune Kommunerne har jf. Servicelovens 83 pligt til at levere hjemmepleje til borgere i eget hjem. Hjemmepleje udgøres af: 1) personlig hjælp og pleje [Personlig pleje] 2) hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og [Praktisk hjælp] 3) madservice 8

9 De forskellige ydelser indenfor personlig pleje er blandt andet personlig hygiejne, medicingivning, og hjælp til at indtage mad og drikke. Praktisk hjælp omfatter hjælp til rengøring og tøjvask. Den Kommunale Hjemmepleje i Hillerød Kommune leverer den kommunale personlige pleje og praktiske hjælp. En del af rengøringen leveres dog af et selvstændigt rengøringsteam Hjemmeplejens Rengøringsteam. Udover den kommunale leverandør er der godkendt 4 leverandører til personlig pleje og 8 private leverandører til levering af praktisk hjælp. Heraf leverer 4 leverandører begge ydelser. Borgerne i Hillerød Kommune kan vælge mellem 2 leverandører af madservice (hvoraf den ene er kommunal) og 3 private leverandører til indkøb Den Kommunale Hjemmepleje Den kommunale hjemmepleje er i dag geografisk opdelt i 5 distrikter: Vest 1, Vest 2, Øst, Midt og Syd. Figur 2: Hillerød Kommunes 5 distrikter Størrelsen af områderne varierer en del både i areal og i antal visiterede borgere. Arealmæssigt adskiller områderne sig dog. Syd og Vest 2 er forholdsvis store områder (Syd er størst), mens Vest 1 udgøres af et meget begrænset geografisk område, men området består til gengæld udelukkende af by. Vest 2, Øst og Midt dækker ligeledes over et byområde, men kun for ca. 1/3-1/4 af det geografiske areal. Hvert distrikt har et antal teams afhængig af antallet af medarbejdere og borgergrundlaget i distriktet. Hvert team har 8-14 medarbejdere. 9

10 I hjemmeplejen er der ansat ca. 240 medarbejdere, heraf er ca. 40 social- og sundhedsassistenter og ca. 20 sygeplejesker. De resterende er social- og sundhedshjælpere. Der er 1 driftschef, 4 daglige ledere, hvoraf den ene har 2 distrikter. Derudover er der 5 assisterende ledere., Hvert distrikt har 2-3 teams Hjemmeplejegrupperne inden for de enkelte områder samarbejder ved sygdom mv. omkring borgere i forskellige vagter og afløser hinanden for så vidt muligt at undgå vikarer Hjemmeplejens Rengøringsteam Hillerød Kommune har oprettet et rengøringsteam, der arbejder på tværs af de 5 distrikter, og leverer rengøring til ca. 300 borgere. Formålet med et selvstændigt rengøringsteam er specialisering og bedre udnyttelse af arbejdskraften/ressourcerne Madservice Madservice leveres af henholdsvis den private virksomhed Det Danske Madhus og det kommunale køkken - Mad til hverdag. Mad til hverdag leverer mad til plejecentrene. Der er dog 48 boliger på plejecentret Skanselyet, hvor borgerne har frit valg af madleverandør. 2.3 Plejecentrene Kommunen har 6 plejecentre, hvoraf 5 er placeret i Hillerød, mens 1 ligger i Skævinge. 1 af plejecentrene er den selvejende institution Lions Park. Kommunens plejecentre er i dag ledet af hver deres plejecenterleder, der refererer til Ældre- og Sundhedschefen. Plejecenterlederen varetager den overordnede ledelse af plejecentret samt opgaver på tværs i kommunen. Det enkelte plejecenter har afhængig af størrelse 2-4 områdeledere, der varetager den daglige ledelse af 2-4 boenheder. Som stabsfunktion til nogle af plejecenterlederne er administrative medarbejdere samt en økonoma. Tabellen nedenfor angiver, hvor mange pladser det enkelte plejecenter har, herunder pladser til demensramte. 10

11 Tabel 1: Størrelse på Hillerød Kommunes plejecentre Plejecenter Antal Demens Beliggenhed boliger -pladser Plejecenter Bauneparken 48 Ingen Landlige omgivelser i landsbymiljø i Skævinge Plejecenter Sophieborg Hillerød Vest Plejecenter Ålholmhjemmet Bebygget område i Hillerød Vest Den selvejende institution Lions Park 30 Ingen Beliggende i park i Hillerød Plejecenter Skanselyet Centralt beliggende i Hillerød Øst Plejecenter Skovhuset Beliggende i Hillerød Øst. Kilde: Hillerød Kommune Den geografiske placering af plejecentrene fremgår af figur 3. Figur 3: Den geografiske placering af Hillerød Kommunes 6 plejecentre 1 = Plejecenter Bauneparken 2 = Plejecenter Sophieborg 3 = Plejecenter Ålholmhjemmet 4 = Den selvejende institution Lions Park 11

12 5 = Plejecenter Skanselyet 6 = Plejecenter Skovhuset (nyt plejecenter under opbygning) Der er ikke er et egentligt formaliseret samarbejde mellem hjemmeplejen og plejecentrene forstået således, at de fx ikke udlåner personale til hinanden ved sygdom, ferie mv. 2.4 Ældreområdet i øvrigt Hjemmesygeplejen Pr. 1. oktober 2012 var der ansat 19 sygeplejersker i hjemmesygeplejen, som organisatorisk hører under hjemmeplejen. Gruppen har 1 daglig leder, der varetager personaleledelse og den daglige planlægning. Gruppen af hjemmesygeplejersker har til huse i hjemmeplejens lokaler og er del af hjemmeplejen. Der er 2-3 sygeplejersker tilknyttet hver af plejegrupperne i hjemmeplejen/distrikterne. Sygeplejen deltager ugentligt i teammøder, og der afholdes jævnligt handleplansmøder med hjemmeplejen. Sygeplejerskernes rolle er bl.a. i forhold til hverdagsrehabiliteringsprocessen at undervise og kompetenceudvikle social- og sundhedsmedarbejderne i hjemmeplejen bl.a. via faglig sparring og undervisningsforløb. Herunder, at være med til at sikre samarbejde på tværs i den kommunale indsats på ældreområdet Sundhedscenter Hillerød Kommunes Sundhedscenter (Kirsebærbakken) er opdelt i en Rehabiliteringsafdeling og en Træningssektion. Der er ca. 100 medarbejdere på centeret. Rehabiliteringsafdelingen og Træningssektionen hører organisatorisk under Ældre og Sundhed. Der er et formaliseret arbejde mellem Sundhedscenteret og Hillerød Kommunale Hjemmepleje, blandt andet om hverdagsrehabilitering. 12

13 3 Markedsanalyse En væsentlig forudsætning for at en konkurrenceudsættelse bliver en succes er, at der er eller kan skabes en god konkurrencesituation. Nedenfor belyses dels, hvilke private leverandører Hillerød Kommune i dag samarbejder med, og hvorvidt disse ville være potentielle leverandører efter et udbud, dels hvorledes leverandørsituationen ser ud på regionalt og nationalt plan. Det private marked inden for praktisk hjælp og personlig pleje udvikler sig hastigt i disse år. Der findes i dag mange lokale virksomheder på fritvalgsområdet, men flere og flere større danske og udenlandske virksomheder, der kan favne både personlige pleje, praktisk hjælp og madservice, viser samtidig interesse for at komme ind på markedet. I de skandinaviske lande findes store virksomheder som Attendo, Aleris, Carema, Forenede Care og Norlandia, hvoraf flere allerede er trådt ind på det danske marked. Fx driver Forenede Care et plejecenter i Syddjurs Kommune og fra maj 2013 også et i Holbæk Kommune. 3.2 Hvorfor er de private leverandører billigere? Det umiddelbare svar på ovenstående spørgsmål er, at det heller ikke altid er tilfældet. Altså: de private leverandører kan ikke nødvendigvis løse hjemmeplejeopgaven billigere end kommunen! Men en række faktorer giver formentligt det private leverandørmarked bedre forudsætninger for at løse opgaven til en mere konkurrencedygtig pris end kommunen. Af disse faktorer skal nævnes: Stordriftsfordele o de private leverandører har muligheden for at levere ydelser i flere kommuner og at løse opgaver for private Mersalg o de private leverandører kan sælge tillægsydelser til de visiterede borgere Både stordriften og mersalget giver muligheden for optimal udnyttelse af arbejdskraften/ressourcerne. I forlængelse af ovenstående skal det nævnes, at nylige sager på rengøringsområdet har skabt et fokus på og en uro for social dumping 2. Social dumping kan forebygges ved at regulere rammerne for løn, arbejdsvilkår mv. via kontrakten mellem kommunen og den private leverandør. 2 Betegnelsen social dumping bruges til at beskrive de forhold på arbejdsmarkedet, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at iagttage danske love og regler eller hvor udenlandske medarbejdere beskæftiges i Danmark uden de fornødne tilladelser eller under vilkår, der er lovstridige for danske medarbejdere. d

14 Hillerød Kommune 3.1 Det lokale leverandørmarked Hillerød Kommune har 11 godkendte private leverandører til personlig pleje og/eller praktisk hjælp, jf. figuren nedenfor. Figur 4: Private leverandører på det lokale marked 3 Praktisk hjælp - Bonderosens Erhverv og Hjemmeservice, BoRent Hjemmeservice, Halsnæs Ejendomsservice, Helt Rent Hjemmeservice, rengoering.com, Servicefirmaet Renell A/S, Trasbo A/S, Valborgs Hjemmehjælp Personlig pleje og praktisk hjælp - Cura Pleje & Service, Kærkommen, PlejePlus Kilde: Hillerød Kommune Borgerne har valgt at få leveret personlig pleje og praktisk hjælp fra alle de godkendte leverandører, jf. nedenstående tabel, der også viser, hvor mange visiterede timer de enkelte leverandører leverer. 3 af leverandørerne leverer både personlig pleje og praktisk hjælp, mens 8 af leverandørerne udelukkende leverer praktisk hjælp. 3 Jf. Fritvalgsdatabasen d er Falck Hjemmepleje og Tryghedsplejen nu også godkendt som leverandør til kommunen. 14

15 Tabel 2: De godkendte leverandørers forventede levering af timer i Leverandør Personlig pleje antal visiterede timer Praktisk hjælp antal visiterede timer Bonderosens Erhverv og 198,82 Hjemmeservice BoRent Hjemmeservice 353,46 Cura Pleje & Service , ,86 Halsnæs Ejendomsservice 89,42 Helt Rent Hjemmeservice 593,13 Kærkommen 75,43 57,44 Rengoering.com 16,65 Servicefirmaet Renell 784,87 TRASBO 845,96 PlejePlus 177,30 41,58 Valborgs Hjemmehjælp 520,00 I alt , ,19 Kilde: Hillerød Kommune Der er stor forskel på, hvor mange visiterede timer leverandørerne forventes at levere. Cura Pleje & Service, der leverer både personlig pleje og praktisk hjælp, forventes at levere over timer i 2013, mens Rengoering.com, der udelukkende leverer praktisk hjælp, alene forventes at levere knap 17 timer i samme periode. Tabel 3: Antal borgere de private leverandører leverer til baseret på tal for Leverandør Personlig pleje antal borgere Praktisk hjælp antal borgere BoRent Hjemmeservice 18 Cura Pleje og Service Erhvervsrengøring TRASBO 41 Halsnæs Ejendomsservice 4 Helt Rent Hjemmeservice 33 Kærkommen 2 Pleje Plus 3 5 Renell 41 Rengoering.com 2 Valborgs Hjemmehjælp 26 Ialt Kilde: Hillerød Kommune I Hillerød Kommune har de private leverandører en markedsandel på 8,5 % pct. af den personlige pleje og 20,4 % af den praktiske hjælp målt på forventede antal visiterede timer i Til sammenligning 4 Tallene i tabellen indeholder også data fra Lionsområdet. 15

16 Landsdækkende Region Hovedstaden har de private leverandører en markedsandel på 5 pct. af den personlige pleje og 45 pct. af den praktiske hjælp på landsplan. Markedsandelen for de enkelte distrikter er ikke oplyst. I Hillerød Kommune har de private leverandører altså en lidt højere markedsandel på personlig pleje end landsgennemsnittet, men til gengæld har de private en lang lavere markedsandel på praktisk hjælp, sammenlignet med landsgennemsnittet. 3.2 Det regionale og nationale leverandørmarked Nedenfor er det illustreret, hvor mange leverandører, der opererer nationalt og regionalt (i minimum 3 kommuner i regionen) ud fra Hillerød Kommunes perspektiv 5. Figur 5: Private leverandører på det nationale, regionale og lokale marked Praktisk hjælp - Falck hjemmepleje - Elite Miljø Praktisk hjælp - Bonderosens Erhverv & Hjemmeservice, Rengoering.com, Servicefirmaet Renell, T.S. Service, Valborgs Hjemmehjælp Personlig pleje og Praktisk hjælp - Falck hjemmepleje Personlig pleje og praktisk hjælp - Cura pleje, Kærkommen og Tryghedsplejen Kilde: Fritvalgsdatabasen Oversigten viser, at der er et velfungerende regionalt marked i forhold til både den personlige pleje og praktiske hjælp. Flere af leverandørerne, der leverer til Hillerød Kommune, leverer også ydelser i nabokommunerne. 3.3 Et leverandørperspektiv DI Service har i september 2012 formuleret nogle konkrete politiske anbefalinger i relation til udbud af hjemmeplejen. Den primære anbefaling til kommunerne er, at de udbyder hovedleverandørrollen for henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje i hvert distrikt. Dette vil give de private og selvejende leverandører 5 d

17 mulighed for at opnå en større markedsandel. Udbud efter en sådan model vil, ifølge DI, gøre det attraktivt for virksomhederne at investere i udviklingen af løsninger 6. DI har i øvrigt primo 2013 forhørt deres medlemmer via en elektronisk rundspørge, hvad der skal til for at gøre et udbud af hjemmeplejen attraktivt at byde på 7. I rundspørgen tages der udgangspunkt i 4 kommunale arketyper, som forsøger at skildre variationen i kommunernes forudsætninger. Arketyperne er defineret af Udbudsportalen i KL og kan beskrives som følger: Figur 6: Kommunale arketyper ARKETYPE 1: Større jysk kommune med flere byer Mange plejecentre Mange distrikter Borgere, der har valgt privat leverandør er ca. 30 % Mange fritvalgsleverandører ARKETYPE 2: Mellemstor jysk kommune med en større by og mange landdistrikter Få plejecentre Fokus på at bibeholde borgeren i eget hjælp Mange visiterede timer indenfor Personlig pleje og praktisk hjælp. Få fritvalgsleverandører Geografisk store afstande mellem borgere ARKETYPE 3: Mindre sjællandsk kommune, med mindre kommuner omkring sig Få plejecentre, samarbejde med nabokommuner Mange fritvalgsleverandører Mange plejecentre Mange hjemmeplejedistrikter Tæt befolket Mange fritvalgsleverandører ARKETYPE 4: Storbyer såsom København, Odense og Aarhus Nedenfor gives et resume af rundspørgen. 6 d virksomhedsrepræsentanter har deltaget i rundspørgen. 17

18 3.3.1 Resume af DI s rundspørge Som udgangspunkt mener leverandørerne at alle udbud er interessante, hvis der er muligheder for de private leverandører. I sidste ende er det udbudsmaterialet, der er afgørende for, om udbuddet er interessant for leverandøren. Af generelle betragtninger fra leverandørerne kan nævnes, at enkelte af dem vil være interesseret i udbud, der udelukkende omfatter praktisk hjælp uanset kommunetype. De resterende finder udbud, der samler praktisk hjælp og personlig pleje, mest attraktive. I øvrigt fremhæver virksomhederne nogle forhold, der gør sig gældende i større eller mindre grad inden for den enkelte arketype af kommune. Her gengives alene de forhold, som leverandørerne har nævnt gør sig gældende for arketype 3, idet det er denne arketype Hillerød Kommune vil blive kategoriseret under. Ad arketype 3 Udbuddet af hjemmeplejen kan med fordel suppleres med rehabiliterings- og hjemmesygeplejeydelser. I øvrigt bør der ikke undtages for mange hjemmeplejeydelser, når hjemmeplejen udbydes. 80 pct. af leverandørerne mener, at tøjvask og indkøb skal være en del af udbuddet. Udbud, der vedrører alt mellem 100 og 1000 borgere, vil som udgangspunkt være interessant for leverandørerne. Kommunen bør ikke opdeles i distrikter. Men ved distriktsopdeling bør der være fokus på antallet af borgere og afstanden mellem dem. Rene landdistrikter opfattes af leverandørerne som urentable, hvis oplandet er for stort og langt væk fra en by, hvilket vil afspejle sig i prisen. Udbydes hjemmeplejen sammen med et plejecenter bliver landdistrikter også rentable. Omkring 80 pct. mener, at et plejecenter (20-50 pladser) bør være omfattet af udbuddet. Størstedelen af leverandører mener, at hovedleverandørrollen bør være omfattet af udbuddet, altså at kommunen skal trække sig som leverandør. Samtlige leverandører mener dog at hele eller dele af kommunens nuværende markedsandel bør være omfattet. Hovedleverandørrollen kan evt. opdeles distriktsvist. Leverandørerne tenderer til at være uenige i, at udbuddet er interessant, hvis kommunen forsætter som hovedleverandør og med udgangspunkt i sin nuværende markedsandel 3.4 Erfaringer med offentligt-privat samarbejde Reglerne om frit leverandørvalg betyder, at samtlige kommuner skal have et samarbejde med en eller flere private virksomheder om levering af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. Greve Kommune har gennemført et udbud på fritvalgsområdet, mens de resterende 97 kommuner tilvejebringer det frie valg i hjemmeplejen ved brug af godkendelsesmodellen. Ved brug af godkendelsesmodellen kan borgeren, efter at være blevet visiteret til hjælp, vælge mellem de leverandører, som er godkendt til at udføre opgaven i kommunen. 18

19 Kommunen er til gengæld frit stillet med hensyn til at vælge, om kommunen selv vil stå for personlig pleje og praktisk hjælp, sygepleje mv. i kommunens plejecentre, eller om kommunen vil samarbejde om opgaverne med en privat leverandør Erfaringer med offentligt-privat samarbejde inden for hjemmepleje Brugen af godkendelsesmodellen har nogle udfordringer. Først og fremmest ligger det i godkendelsesmodellen, at priserne afregnes på baggrund af den kommunale timepris. Der har således ikke været en afprøvning af markedet med en priskonkurrence til følge. For en række kommuner er det desuden en udfordring at få private leverandører til at lade sig godkende, fordi leverandørerne især i de tyndtbefolkede områder ikke kan opstille en holdbar business case på grund af det usikre kundegrundlag. Det gælder specielt i forhold til den personlige pleje, der er mere kompleks og stiller flere krav til medarbejdernes kompetencer end den praktiske hjælp. På landsplan leverede de private leverandører i forlængelse heraf kun 5 pct. af timerne inden for personlig pleje i 2011, mens det tilsvarende tal var 45 pct. inden for praktisk hjælp. Andre kommuner oplever omvendt overvældende interesse for opgaven hos de private leverandører, hvilket er en administrativ og tilsynsmæssig stor opgave, ligesom det kan være en udfordring i forhold til det faglige samarbejde om borgerne. Et udbud af hjemmeplejen kan tage hånd om udfordringerne. Jf. nedenstående punkter udsættes opgaven for priskonkurrence, det er muligt at begrænse antallet af leverandører, og gennem sammensætningen af udbuddet kan det gøres attraktivt for leverandørerne at byde på opgaven: 1. Kommunen får testet priserne på kommunens opgaveløsning i konkurrence med private leverandører. På den måde kan kommunen sikre, at kommunen får ydelserne leveret bedst og billigst. 2. Hvis antallet af leverandører begrænses til 1 (eller 2), vil den leverandør, som vinder udbuddet, få mulighed for at opnå forretningsmæssige fordele og kan dermed give kommunen en bedre pris. 3. Ydelserne bliver grundigt beskrevet og alle relevante krav bliver fastlagt i kontrakten. Kommunen tager aktivt stilling til de ydelser, som leverandøren skal levere. Eventuelle overflødige delopgaver og uhensigtsmæssigheder kan skæres bort. 4. Udbud af kontrakten skaber tydelighed og gennemsigtighed omkring ydelser, kvalitet og service. 5. Der vil gennem udbuddet blive mulighed for at den private leverandør kan købe tilgrænsende ydelser hos hjemmeplejen, hvorved kommunens forretning styrkes. 6. Der kan arbejdes med at skabe større fokus på effekt gennem kommunens kvalitetskrav, opfølgning og kontraktstyring. Som et konkret eksempel kan Greve Kommune nævnes. 19

20 Byrådet i Greve Kommune valgte på årets sidste møde i 2012 at sende hjemmeplejen i den nordlige del af kommunen i udbud i Baggrunden er en forventning om, at et udbud kan give grundlag for yderligere kvalitetsudvikling af hjemmeplejen og en årlig besparelse på 1 mio. kr. Udbuddet vil blive gennemført sådan, at visiterede borgere i det nordlige område af kommunen fremover kan vælge mellem 2 leverandører af hjemmepleje. De 2 leverandører vil enten være den kommunale leverandør og en privat leverandør eller 2 private leverandører. Efter udbuddet vil der være færre leverandører at vælge imellem i den nordlige del af kommunen end der er i dag. Til gengæld vil der hos den enkelte leverandør være mere at vælge imellem. Det skyldes, at kommunen har valgt, at de private, udover praktisk hjælp og personlig pleje, også skal løse nogle typer af sygepleje- og rehabiliteringsopgaver. Derudover skal de tilbyde forskellige muligheder for tilkøb af ydelser Erfaringer med offentlig-privat samarbejde om drift af ældrecentre Som det fremgår af kapitel 5 (om økonomi), er det for usikkert entydigt at fastslå, at det er billigere at lade private drive plejecentre, selvom en række erfaringer peger i den retning. Kommunernes hidtidige inddragelse af private leverandører i driften af plejecentre har dog heller ikke kun været økonomisk motiveret. Kommunerne er også motiveret af, at de private plejeøjne kan bidrage til kvalitetsudvikling og videndeling, skabe synergieffekter og øge fleksibiliteten og variationen i kommunens tilbud. 9 Syddjurs Kommune er en af de kommuner, der har de nyeste erfaringer, efter at kommunen i 2011 udbød plejecentret Søhusparken. Formålet med udbuddet var at få en privat samarbejdspartner ind, der kunne være med til at sikre den gode service og til en god pris. Opgaven blev udbudt som et servicepartnerskab, der indebærer en samarbejdsform, hvor den kommunale institution og den valgte partner samarbejder og udnytter hinandens viden til beboernes bedste. Det blev Forenede Care, der vandt opgaven, og virksomheden har drevet plejecentret siden 1. februar Erfaringer med udbud af hjemmeplejen og et plejecenter Når det kan give god mening at udbyde et eller flere plejecentre sammen med hjemmeplejen, skyldes det, at leverandøren på den måde kan opnå en base i form af et plejecenter og dermed et fast kunde- og indtjeningsgrundlag, som kan gøre det rentabelt at have et usikkert antal borgere at levere hjemmepleje til. Det må alt andet lige forventes at føre til, at leverandøren kan skærpe prisen på hjemmeplejeydelserne Kommunale erfaringer med private leverandører i ældreplejen, KL,

21 Derved kan det at pulje et plejecenter og ydelserne i hjemmeplejen i ét samlet udbud både føre til lavere priser og gøre det attraktivt for private leverandører at byde ind i kommuner, der med de hidtidige regler har haft svært ved at tiltrække private leverandører og dermed tilvejebringe borgerne et frit valg. Som et konkret eksempel kan Holbæk Kommune nævnes. Holbæk Kommune valgte som tidligere nævnt at sende et plejecenter samt et hjemmeplejedistrikt i udbud i Holbæk Kommune har indgået en kontrakt med Forenede Care som pr. 1. maj 2013 skal stå for Plejecentret Kastanjely i Svinninge og Hjemmeplejen Øst. Sammenlagt forventer Holbæk Kommune en økonomisk gevinst på op mod 5 mio. kr. årligt. 10 Baggrunden for udbuddet var at få flere forskellige modeller i spil for at udvikle den kommunale service. Leverandøren skal leve op til de politisk vedtagne kvalitetsstandarder, men har ellers fået relativt frie hænder til at finde nye måder at levere servicen på. 11 Gribskov Kommune er lige nu i gang med det største kommunale udbud på velfærdsområdet, der er set i Danmark. Baggrunden for udbuddet er, at kommunen på linje med næsten alle andre kommuner står over for en markant demografisk udfordring og samtidig er underlagt begrænsede økonomiske rammevilkår. Formålet med udbuddet er at få inddraget den private sektor i nytænkningen og innovationen på området med henblik på fx færre indlæggelser blandt ældre borgere, øget hjælp til selvhjælp gennem den rette indsats og højere værdighed og livskvalitet for borgere med fysisk handikap ved anvendelse af fx velfærdsteknologiske løsninger i botilbud. Udbuddet forventes at indeholde følgende portefølje: 12 Hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning og relaterede ydelser for borgere i eget hjem Genoptræning efter sundhedsloven Socialpædagogisk støtte til borgere med handikap og stærkt nedsat funktionsniveau i eget hjem Deltagelse i et udviklingspartnerskab med Gribskov Kommune og andre samarbejdspartnere 10 raadet.aspx d d forventede%20omfang%20v.%20Mette%20Bierbaum%20(Centerchef).pdf d

22 4 Virksomhedsoverdragelse Der gælder en række regler for information og inddragelse af medarbejdere i forbindelse med gennemførelse af et udbud og en efterfølgende udlicitering. Nedenfor skitseres, hvilke regler der gælder ved en konkurrenceudsættelse for så vidt angår medarbejderne, i hvilke situationer der vil være tale om virksomhedsoverdragelse af medarbejdere, og hvad effekten af en overdragelse kan være i forhold til medarbejdertilfredshed. I tilfælde, hvor medarbejdere påvirkes af en udlicitering eller skal overdrages til en ny leverandør, skal kommunen sikre information af ledelse og berørte medarbejdere samt inddrage samarbejdsudvalgene efter gældende regler og retningslinjer. Kommunen skal bl.a. være opmærksom på, at SU/MED skal inddrages, inden der træffes endelig beslutning om udbud af opgaven, og at de i øvrigt skal inddrages løbende i processen. Generelt er det en god idé, at kommunen informerer både medarbejdere, der er direkte og indirekte berørte af udbuddet. Det anbefales derfor, at kommunen tidligt i processen fastlægger en informationsstrategi, der sikrer, at medarbejderne løbende bliver informeret om udbudsprocessen og eventuelle følger heraf. 4.1 Virksomhedsoverdragelsesloven Forud for et udbud skal kommunen vurdere, om medarbejderne er omfattet af Lov om virksomhedsoverdragelse (VOL). Hvis loven finder anvendelse, har medarbejderne ret og pligt til at følge med opgaven og overgå til ansættelse hos den/de eksterne leverandør/leverandører. Kort fortalt er der tre betingelser for, at loven finder anvendelse: overførslen skal indebære et arbejdsgiverskifte, overførslen skal ske ved aftale, og overførslen skal vedrøre en virksomhed eller en del heraf, dvs. der skal ske overførsel af en økonomisk enhed, der har bevaret sin identitet VOL regulerer vilkårene for medarbejdernes overgang til en ny leverandør og kommunens informationspligt over for de berørte medarbejdere. Loven beskytter bl.a. medarbejderne mod afskedigelse med begrundelse umiddelbart i udliciteringen og sikrer, at den enkelte medarbejder tager sine individuelle løn- og ansættelsesvilkår med sig over til den nye leverandør. Medarbejderen bevarer som udgangspunkt disse rettigheder i den periode, der resterer i den kommunale kollektive overenskomst. Den eksterne leverandør vil kunne ændre i vilkårene i samme omfang, som kommunen kunne have gjort. For leverandøren gælder det her, at denne skal respektere de varsler, der gælder ved gennemførelse af ændringer i løn- og arbejdsvilkårene. Når overenskomstperioden er udløbet, er det udgangspunktet, at medarbejderen overgår til leverandørens kollektive overenskomst. Loven pålægger kommunen en pligt til at indlede forhandlinger med lønmodtagerrepræsentanten, hvis der i forbindelse med overdragelsen sker væsentlige vilkårsændringer for medarbejderne. Det kan fx være en væsentlig ændring i arbejdsopgaverne eller arbejdstid, eller væsentlig ændring i løn- og 22

23 ansættelsesforhold i øvrigt. Medarbejderen er ikke forpligtet til uden varsel at tåle sådanne vilkårsændringer, og kan efter omstændighederne afslå at blive overdraget til den eksterne leverandør og fratræde med det individuelle opsigelsesvarsel. Kommunen har desuden en informationspligt over for medarbejderne. Det betyder, at kommunen i rimelig tid inden overdragelsen skal informere repræsentanter for medarbejderne om: dato for overdragelsen, årsagen til overdragelsen, overdragelsens juridiske, økonomiske og sociale følger og eventuelle foranstaltninger for medarbejderne, fx omlæggelse af arbejdstid De nærmere krav til leverandørerne med hensyn til overtagelse af medarbejdere fastlægges som led i udarbejdelse af udbudsmaterialet. Kommunen skal være opmærksom på, at tjenestemænd ikke er omfattet af VOL, og ikke har pligt til at følge med over til en privat leverandør. Kommunen vil derfor skulle finde en ordning for eventuelle tjenestemænd, fx i form af en udlånsaftale. I øvrigt skal det bemærkes, at medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår ikke er et konkurrenceparameter, som leverandørerne kan konkurrere på i forbindelse med en udlicitering. Lønog ansættelsesvilkår fastlægges nemlig i kontrakten. Kommunen kan derimod godt lade forhold som samarbejde og processen for overdragelse af medarbejdere indgå i tilbudsvurderingen modeller for udbud Hvorvidt der skal ske virksomhedsoverdragelse af de kommunale medarbejdere i forbindelse med udliciteringen afhænger af, hvilke opgaver der udliciteres, og hvad kommunens rolle fremadrettet vil være. Nedenfor er oplistet 3 generelle modeller for udbud med en kort skitsering af de forpligtelser, kommunen har over for de berørte medarbejdere/medarbejderrepræsentanter i de forskellige situationer: Model 1: Udbud af hjemmeplejen, kommunen forbliver leverandør Model 2: Udbud af hjemmeplejen, kommunen trækker sig som leverandør Model 3: Udbud af et plejecenter sammen med hjemmeplejen Virksomhedsoverdragelse vil i forhold til Hillerød Kommune som udgangspunkt alene finde sted i tilfælde, hvor kommunen trækker sig som leverandør, dvs. model 2, og hvis kommunen vælger at udbyde hjemmeplejen sammen med et plejecenter, model 3. Model 1 beskrives derfor ikke i det følgende. 23

24 4.2.1 Model 2: Udbud af hjemmeplejen, kommunen trækker sig som leverandør Ønsker kommunen ikke fremadrettet at være leverandør, vil de kommunalt ansatte medarbejdere være omfattet af VOL s bestemmelser, hvis de er fuldt eller væsentligst beskæftiget med den udbudte opgave. Hvis udbuddet alene omfatter et distrikt, vil vurderingen bygge på, hvorvidt der er medarbejdere, der primært er tilknyttet borgere i det udbudte distrikt. Hvis der er tale om virksomhedsoverdragelse efter VOL, vil medarbejderne efter endt udbud skulle fordeles til de private leverandører. Fordelingen kan imidlertid først ske, når borgerne har valgt leverandør, og der er klarhed om, hvordan opgaven fordeles mellem leverandørerne. Udbudsprocessen kan imidlertid tilrettelægges, så medarbejderne ved kontraktstart har vished for, hvem der bliver deres nye arbejdsgiver Model 3: Udbud af plejecenter sammen med hjemmeplejen Hvis et plejecenter udbydes sammen med hjemmeplejen, vil medarbejderne på plejecentret være omfattet af VOL, hvis de er fuldt eller væsentligst beskæftiget med det arbejde, der skal overdrages til den private leverandør. Dette vil typisk være tilfældet for de fleste medarbejdere på et plejecenter. Undtagelsen kan fx være ledere eller grupper af medarbejdere (fx sygeplejersker), der er tilknyttet andre plejecentre end det udbudte. I forhold til de kommunale medarbejdere i hjemmeplejen, vil håndteringen af medarbejderne afhænge af, hvorvidt kommunen fortsætter som leverandør eller ej. 4.3 Medarbejdertilfredshed ved udlicitering Set i et medarbejderperspektiv kan en udlicitering føre til usikkerhed om fremtiden, og rejse en række spørgsmål om bl.a. løn- og ansættelsesforhold, jobsikkerhed samt trivsel og arbejdsmiljø. Selvom medarbejdere ofte er berørte ved udliciteringer af serviceopgaver, er der relativt få analyser af konsekvenserne for medarbejderne. Dette gælder navnligt på ældreområdet, hvor erfaringerne med udlicitering er begrænsede. Gribskov Kommunen hører til en af de få kommuner, der har erfaringer med at udlicitere ældreplejen (plejecentre). På to plejecentre i kommunen er der gennemført et studie af medarbejderforholdene. Studiet sammenholder medarbejderforholdene før 1999 og efter udliciteringen i Resultaterne viser bl.a., at medarbejdernes løn ikke er blevet forringet som følge af udliciteringen, men at lønnen i langt højere grad end tidligere bygger på et lavere fast timetal kombineret med merarbejde. Der er sket en forskydning fra 37-timers fuldtidsansættelser til deltidsansættelser, primært i form af 28-timers deltidsansættelse. Deltidsansættelsen kan for mange kombineres med mulighed for merarbejde. De mere negative følger af udliciteringen er et stigende arbejdspres som følge af større plejetyngde og stigende krav til medarbejdernes fleksibilitet. Herudover har overgangen fra den offentlige FOA/KL- 24

25 overenskomst til den private FOA/DI-SBA-overenskomst ført til en forringelse af medarbejdernes arbejdsforhold i forhold til barsel, ferie og barns sygdom. 13 Da studiet fra Gribskov alene omhandler to plejecentre, kan det være vanskeligt at sige, hvorvidt det vil være generelt gældende. På andre serviceområder er der lavet studier, der omfatter flere kommuner og medarbejdere, jf. nedenfor. I 2012 undersøgte Udbudsrådet medarbejderforhold i forbindelse med udlicitering af rengøringsopgaver cases/kommuner indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at medarbejdertilfredsheden efter en udlicitering generelt er steget i 3 cases, faldet i 3 cases og uændret i 1 case. I 1 case var det ikke muligt at måle medarbejdertilfredsheden. Medarbejderne har oplevet såvel forbedringer som forringelser som følge af udliciteringen. Af forbedringer nævner medarbejderne bl.a.: Højere uddannelses- og kompetenceniveau som følge af uddannelse og kompetenceudvikling Nye muligheder, fx nye arbejdsopgaver eller forfremmelser Tættere kontakt til nærmeste leder Af forringelser nævner medarbejderne bl.a.: Højere arbejdstakt, dvs. at medarbejderne skal arbejde hurtigere Ændrede arbejdstider, fx fra dagstimer til morgen- eller eftermiddagstimer Forringede løn-, pensions- og barselsvilkår De ændrede lønvilkår skyldes bl.a., at medarbejderne er gået fra fast løn til timeløn. På rengøringsområdet har dette bl.a. betydning for rengøringspersonale på skoler, der i skolernes sommerferie ikke har arbejdstimer og derfor må søge offentlig forsørgelse. Samme sæsonudsving vil ikke opleves på ældreområdet, hvor behovet for arbejdskraft må anses som mere eller mindre konstant over året. Undersøgelsen viser også, at medarbejderne i udgangssituationen ikke er positivt indstillede over for ufrivilligt at skulle skifte arbejdsgiver. Utilfredsheden skyldes bl.a. en usikkerhed om og mangel på information om ændringerne, udsigten til nye arbejdsforhold og en ny arbejdsgiver, samt følelsen af at blive omgået i en beslutningsproces. På længere sigt viser 4 ud af 5 målte cases derimod, at medarbejderne opnår samme eller højere niveau af tilfredshed med jobbet. Tilfredsheden skyldes bl.a. mere varierede arbejdsopgaver og mulighed for flere timer og højere timeløn, bedre styring af opgaverne, og tættere kontakt til nærmeste leder, jf. også ovenstående. 13 KORA: Fra fuldtid til deltid medarbejderkonsekvenser ved udlicitering, OPP-nyt 2. halvår Udbudsrådet: Effekterne af konkurrencen om kommunal rengøring,

26 En undersøgelse 15 foretaget af det daværende Udliciteringsråd i 2006 viser samme tendens som Udbudsrådets undersøgelse. Udliciteringsrådets undersøgelse tager udgangspunkt i 5 brancher; bustransport, catering, ældrepleje, rengøring og vaskerier, og er en måling på, hvordan en udlicitering påvirker medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdssituation, trivsel, arbejdsmiljø og personaleforhold, såsom løn- og ansættelsesforhold 16. Undersøgelsen viser, at medarbejderne i udgangspunktet er negative over for at skulle overgå til en ny leverandør, og helst vil undgå det. Denne undersøgelse viser imidlertid også, at den gruppe af medarbejdere, som stadig er ansat hos de private arbejdsgivere, de overgik til, i det store og hele er lige så tilfredse med deres nuværende job og ansættelsesforhold som med deres tidligere ansættelse. Medarbejdernes tilfredshed må betegnes som høj, idet 74 procent svarer, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres arbejde alt i alt. 4.4 Kontinuitet for medarbejderne Medarbejderne kan desuden opleve en usikkerhed i forhold til det faktum, at de kan risikere at skulle overgå til en ny arbejdsgiver, når kontrakten udløber og skal genudbydes. For at sikre stabilitet og kontinuitet i ansættelsesforholdet kan kommunen overveje en kontraktlængde af en vis varighed, fx 3-6 år. Hensynet til borgerne kan også tale for et relativt langt kontraktforhold, selvom borgerne formentlig ikke vil opleve samme ændringer som medarbejderne, da det personale de møder, som udgangspunkt vil være det samme. Leverandørerne vil typisk også være interesserede i så lang en kontraktperiode som muligt for at sikre deres indtægtsgrundlag og komme godt i gang med opgaven. På den anden siden kan kommunen have et ønske om, at se leverandøren an og ikke være bundet i en lang årrække, såfremt samarbejdet ikke kører optimalt. De modsatrettede hensyn i forhold til et langvarigt, stabilt samarbejde og muligheden for at ændre eller komme ud af kontrakten, kan bl.a. håndteres ved, at en del af kontraktperioden gøres til en option på forlængelse, som kommunen først undervejs i kontraktperioden skal beslutte, om den vil benytte. Kommunen skal dog være opmærksom på, at meget lange kontrakter kan være i strid med hensynet til åbeningen af konkurrence, der ligger til grund for udbudsreglerne. Desuden begrænser en lang kontrakt kommunens mulighed for at teste markedet i forhold til. pris, kvalitet, velfærdsteknologi mv. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat en tommelfingerregel om, at kontrakter ikke bør løbe i mere end 3-5 år af hensyn til konkurrencen på det pågældende område. Længere kontakter er dog set på de blødere områder og kan accepteres ud fra særlige forhold ved den konkrete opgave. Holbæk Kommunes udbud af et hjemmeplejedistrikt samt et plejecenter i 2012 er med en kontraktlængde på 6 år samt option på op til 2 års forlængelse, som kommune har mulighed for at vælge til. 15 Udliciteringsrådet: Undersøgelse af medarbejdertilfredshed ved udlicitering, Undersøgelsen blev foretaget for Udliciteringsrådet, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, 3F, HK/Privat, RBF, Sanitørerne under DFF-S, Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros samt Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser. 26

27 5 Økonomi den indirekte vej I et økonomisk perspektiv er et udbud en succes, hvis udbuddet fører til, at en opgave løses på en mere effektiv måde. Det vil sige, at opgaven løses på det samme kvalitetsniveau med lavere omkostninger (til forskel fra en besparelse, hvor der sker en serviceforringelse for at nedbringe omkostningerne). Økonomiske nøgletal og kommunens timepriser på hjemmehjælpsområdet kan bidrage til at tegne billedet af, hvilken form for udbud, der må formodes at rumme det største økonomiske potentiale. I Hillerød Kommune er det forventede visiterede årsforbrug af hjemmeplejetimer i 2013, svarende til et forventet årsforbrug (ekskl. Lions Park) på knap 69 mio.kr. Kigger man alene på lønudgiften i hjemmeplejen, som udgør den langt største post, beløber den sig, inkl. nattevagten og rengøringsservicen, til 47,5 mio. kr. I tabel 4 nedenfor er lønudgiften fordelt på distrikter mv. Tabel 4: Lønudgift 2012 på distriktsniveau Distrikt Vest 1 Vest 2 Øst Midt Syd Reng.- service Nattevagt I alt Fast løn (1000 kr.) Kilde: Hillerød Kommune. Distrikterne Vest 2 og Midt har nogenlunde det samme forbrug i lønkroner og er de distrikter med det højeste forbrug. Distrikt Syd har trods den topper arealmæssigt den laveste lønudgift. 5.2 Kommunens nuværende timepriser Nedenfor er Hillerød Kommunes timepriser sammenlignet med timepriserne på landsplan og i forskellige grupper af kommuner. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at der knytter sig en række forbehold, når man sammenligner de kommunale timepriser. Eksempelvis kan det variere, hvad en visiteret time indeholder. 27

28 Tabel 5: Hillerød Kommunes timepriser sammenlignet med timepriserne på landsplan Kategori Pris pr. time / enhed i Hillerød Kommune Hillerød Kommunes placering på landsplan i forhold til den billigste kommune Kommune med billigste pris pr. time / enhed Kommune med dyreste pris pr. time / enhed Praktisk hjælp 364,38 14 Køge: 303,12 Samsø: 576,00 Personlig pleje, 535,62 90 Hjørring: 343,00 Solrød: 610,00 hverdagstimer Personlig pleje, øvrig tider 673,12 80 Lejre: 422,00 Kalundborg: 815,00 Note: Tal fra Fritvalgsdatabasen, marts 2013 Sammenligningen af Hillerød Kommunes timepriser med landets øvrige kommuner viser, at Hillerød Kommune for så vidt angår praktisk hjælp ligger blandt de af landets kommuner, der har den billigste timepris. Anderledes ser det ud for personlig pleje. Her ligger Hillerød Kommune både med hensyn til hverdagstimer og øvrig tid blandt kommunerne med de dyreste timepriser. Tabel 6-9: Hillerød Kommunes timepris på praktisk hjælp sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Gribskov 331,25 Hillerød 364,38 Halsnæs 420,00 Fredensborg 425,00 Allerød 446,00 Frederikssund 461,25 Kommuner med lignende indbyggertal Kommune Indbyggertal Timepris i kr. Favrskov ,00 Thisted ,50 Hillerød ,38 Vordingborg ,00 Høje-Tåstrup ,00 Kommuner med lignende areal Kommuner med lignende andel +65-årige Kommune Areal i km 2 Timepris i kr. Egedal ,75 Fredericia ,50 Hillerød ,38 Kerteminde ,75 Roskilde ,00 Kilde: Fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik, marts 2013 Kommune Andel i pct. Timepris i kr. Ikast-Brande 17,65 441,00 Viborg 17,50 395,00 Hillerød 17,49 364,38 Rebild 17,44 403,00 Vejle 17,38 452,50 28

29 Sammenligningen viser, at Hillerød Kommunes timepris på praktisk hjælp er den laveste, når kommunen sammenlignes med kommuner med samme indbyggerantal og med samme andel +65-årige. Når man kigger på kommunestørrelse ligger Hillerød også i den gode ende, men er dog ca kr. dyrere end de to billigste kommuner. I forhold til nabokommunerne overgås kommunen alene af Gribskov Kommune, der har den laveste timepris af de sammenlignede kommuner. Gennemsnitstimeprisen for samtlige af de 17 kommuner (dvs. ekskl. Hillerød), der er nævnt i tabellerne, er 411 kr. for praktisk hjælp. Hillerød Kommune har altså en timepris, der ligger 47 kr. under gennemsnittet af de andre sammenlignelige kommuners priser. Tabel 10-13: Hillerød Kommunes timepris på personlig pleje i hverdagstimerne sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Gribskov 412,13 Fredensborg 458,75 Allerød 473,00 Frederikssund 498,75 Halsnæs 508,75 Hillerød 535,62 Kommuner med lignende indbyggertal Kommune Indbyggertal Timepris i kr. Favrskov ,75 Thisted ,50 Hillerød ,62 Vordingborg ,00 Høje-Tåstrup ,00 Kommuner med lignende areal Kommuner med lignende andel +65 årige Kommune Areal i km 2 Timepris i Kommune Andel i pct. Timepris i kr. kr. Egedal ,75 Ikast-Brande 17,65 481,00 Fredericia ,75 Viborg 17,50 496,25 Hillerød ,62 Hillerød 17,49 535,62 Kerteminde ,75 Rebild 17,44 403,00 Roskilde ,00 Vejle 17,38 556,25 Kilde: Fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik, marts 2013 Billedet er noget anderledes, når Hillerød Kommunes timepris på personlig pleje i hverdagstimerne sammenlignes. Nabokommunerne, og kommunerne med et lignende indbyggertal og areal har timepriser, der ligger markant under Hillerød Kommunes timepriser. Kun i kommuner med en lignende andel +65-årige er der en kommune Vejle med en højere timepris. Gennemsnitstimeprisen for samtlige af de 17 kommuner (dvs. ekskl. Hillerød), der er nævnt i tabellerne, er 474 kr. for personlig pleje i hverdagstimer. Hillerød Kommune har altså en timepris, der ligger knap 61 kr. over gennemsnittet af de andre sammenlignelige kommuners priser. 29

30 Tabel 14-17: Hillerød Kommunes timepris på personlig pleje på øvrige tider sammenlignet med andre kommuner Nabokommuner Kommune Timepris i kr. Gribskov 460,63 Fredensborg 558,75 Frederikssund 583,75 Halsnæs 630,00 Hillerød 673,12 Allerød 799,00 Kommuner med lignende indbyggertal Kommune Indbyggertal Timepris i kr. Favrskov ,25 Thisted ,50 Hillerød ,12 Vordingborg ,00 Høje-Tåstrup ,50 Kommuner med lignende areal Ved personlig pleje på øvrige tider har nabokommunen Allerød en markant højere timepris end Hillerød Kommune. Desuden har Thisted Kommune med et lignende indbyggertal en lidt højere timepris end Hillerød Kommune. Resten af de sammenlignelige kommuner har markant lavere timepriser. Gennemsnitstimeprisen for samtlige af de 17 kommuner (dvs. ekskl. Hillerød), der er nævnt i tabellerne, er 592 kr. for personlig pleje i øvrig tid. Hillerød Kommune har altså en timepris, der ligger knap 81 kr. over gennemsnittet af de andre sammenlignelige kommuners priser. 5.3 Økonomi på plejecentrene Kommuner med lignende andel +65 årige Kommune Areal i km 2 Timepris i Kommune Andel i pct. Timepris i kr. kr. Egedal ,50 Ikast-Brande 17,65 534,00 Fredericia ,50 Viborg 17,50 612,50 Hillerød ,12 Hillerød 17,49 673,12 Kerteminde ,50 Rebild 17,44 515,00 Roskilde ,00 Vejle 17,38 663,75 Kilde: Fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik, marts 2013 Udbudsrådet offentliggjorde i 2009 en rapport, der dokumenterede, at de samlede omkostninger til drift af et konkurrenceudsat plejecenter er pct. lavere end omkostningerne til driften af et tilsvarende kommunalt plejecenter, der ikke er blevet konkurrenceudsat. 17 Rapporten bygger dog kun på 3 kommuners erfaringer, så tallene kan ikke umiddelbart generaliseres, da potentialet ved at udbyde et plejecenter afhænger af en række lokale forhold fx plejecenterets størrelse og kompleksiteten i plejen. 17 Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne, Udbudsrådet,

31 Hillerød Kommune har 266 plejeboliger fordelt på 6 centre i kommunen (44 boliger i snit pr. sted). Plejecentrene har tilsammen et driftsbudget (ekskl. lederløn og ejendomsdrift) på knap 192 mio. kr. (2014-tal). Nedenfor fremgår antallet af boliger på det enkelte plejecenter, plejecentres forbrug, udgiften pr. dag pr. borger og den årlige udgift pr. bolig baseret på budgettal for De plejecentre, der har et demensafsnit er markeret med *. Tabel 181: Oversigt over boliger, udgifter mv. opdelt på plejecenter Plejecenter Antal boliger Udgifter til drift (ekskl. ejendomsdrift) Udgifter til løn (ekskl. lederløn) Udgifter i alt (ekskl. ejd.drift og lederløn) Udgift pr bolig 1000 kr kr kr kr. Ålhomhjemmet* Skanselyet* Sophienborg* Bauneparken Skovhuset* Lions Park I alt (/gens.) Kilde: Hillerød Kommune Der kan være en lang række forhold, der har betydning for det enkelte plejecenters udgiftsniveau, men oversigten viser, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem størrelsen på plejecentrene og udgiften pr. år. pr. bolig. Eksempelvis er pladsudgiften højest på plejecenteret Sophienborg, selvom plejecenteret er større end 3 af de andre plejecentre. Der synes at være en sammenhæng mellem, om plejecentret har botilbud til demensramte og plejecentrets udgiftsniveau. Således har de 3 plejecentre med demensafsnit de højeste pladsudgifter, dog undtaget Lions Park., som har den dyreste pladspris af de 3 plejecentre uden demensafsnit og økonomisk rangerer blandt plejecentrene med et demensafsnit. Plejecentrene Sophienborg og Bauneparken skiller sig ud ved at have henholdsvis den dyreste pladsudgift og den billigste. 31

32 6 Konklusion og anbefaling De ændrede regler for frit valg og udbud indgår i Moderniseringsaftalen 2013, der er en del af aftalen om kommunernes økonomi for Potentialet i de nye regler er beregnet til 132 mio. kr. I beregningen af potentialet indgår bl.a., at det for alle landets kommuner under et vil være muligt at sænke timeprisen pr. hjemmeplejetime med 20 kr. i gennemsnit som følge af priskonkurrence. 18 Formuleret anderledes svarer de 132 mio. kr. til at alle privat leverede hjemmeplejetimer blev sænket med 20 kr. Hvorvidt det er muligt at realisere et fald i timeprisen på 20 kr. vil variere fra kommune til kommune. Det vil bl.a. afhænge af kommunens nuværende timepriser, markedssituationen og tilrettelæggelsen af udbuddet. 6.2 Kommunale idealtyper På idealtypeplan kan man tale om 3 forskellige kommuner i relation til muligheden for at indhente potentialet: Figur 7: Idealtyper Meget begrænsede muligheder for at realisere potentialet i de nye regler, hvis udbuddet kun omfatter de timer, der i dag leveres af private leverandører. Begrænsede muligheder for at realisere potentialet i de nye regler, hvis udbuddet kun omfatter de timer, der i dag leveres af private leverandører Gode muligheder for at realisere potentialet i de ny regler. Det handler primært om at begrænse antallet af private leverandører Idealtypebetragtningen tager udgangspunkt i en vurdering af flere forhold: Hvordan ser befolkningstætheden/geografien ud? Store landområder med spredte småbyer og en hovedby => rød Landkommune med spredte småbyer og en større hovedby => gul Bykommune med få eller ingen landområder / Storbykommune med landområder => grøn 18 Da reglerne om frit valg blev indført i 2003, skønnes det, at prisen pr. hjemmehjælpstime steg med 20 kr. i de kommuner, der havde udbudt opgaven, men som konsekvens af de nye regler valgte at overgå til godkendelsesmodellen og dermed afregne de private leverandører efter den kommunale timepris. 32

33 Hvor mange private leverandører er der? Der er så få private leverandører, at det ikke er muligt at tilvejebringe borgerne et frit valg inden for alle ydelser => rød Borgerne har i dag et frit valg inden for alle ydelser, men antallet af private leverandører er begrænset, og det er svært at tiltrække nye leverandører => gul Der er et velfungerende marked med flere godkendte leverandører inden for alle ydelser => grøn Hvor stor markedsandel har de private leverandører? De private leverandører har en markedsandel, der samlet set ligger markant under landsgennemsnittet på fem pct. på personlig pleje og 45 pct. på praktisk hjælp => rød De private leverandører har en markedsandel, der samlet set ligger omkring landsgennemsnittet på fem pct. på personlig pleje og 45 pct. på praktisk hjælp => gul De private leverandører har en markedsandel, der samlet set ligger markant over landsgennemsnittet på fem pct. på personlig pleje og 45 pct. på praktisk hjælp => grøn Hvordan ser timepriserne ud? Kommunen har timepriser, der ligger blandt den laveste tredjedel af timepriserne på landsplan inden for personlig og/eller praktisk hjælp => rød Kommunen placerer sig i den tredjedel af kommunerne med de laveste timepriser inden for personlig og/eller praktisk hjælp => gul Kommunen har timepriser, der ligger blandt den øverste tredjedel af timepriserne på landsplan inden for personlig og/eller praktisk hjælp => grøn Der vil formentlig ikke være mange af Danmarks kommuner, der kan beskrives som en af idealtyperne, jf. ovenstående. Altså nogle kommuner, som over hele linjen kan kategoriseres som rød, gul, eller grøn. Hillerød Kommune kategoriseres nedenfor scenarier for Hillerød Kommune I Hillerød Kommune forventes de private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp at levere timer i Hvis disse timer blev leveret efter et udbud og dermed priskonkurrence, og ikke efter en godkendelsesmodel med en kommunalt fastsat timepris, ville det give Hilledød Kommune en årlig effektiviseringsgevinst på kr., hvis det antages, at timeprisen derved ville være 20 kr. lavere. Spørgsmålet er så, om det forventes at være muligt for Hillerød Kommune at sænke timeprisen med 20 kr. (gns.) ved at skabe priskonkurrence om de privat leverede timer. Som idealtype er det på baggrund af potentialeafklaringen Udbudsportalen i KL s vurdering, at Hillerød Kommune har følgende farvekoder: 33

34 Figur 8: Hillerød Kommunes farvekoder Befolkningstæthed/geografi Antal private leverandører (praktisk hjælp) Antal private leverandører (personlig pleje) Privat leverandørandel (praktisk hjælp) Privat leverandørandel (personlig pleje) Timepriser (praktisk hjælp) Timepriser (personlig pleje) Dette betyder, at Hillerød Kommune ligger tættest på den gule idealtype (ud fra en form for gennemsnitlig betragtning), dvs. den idealtype, der har begrænsede muligheder for at realisere potentialet i de nye regler. Heri ligger, at Hillerød Kommune ikke nødvendigvis kan forvente at realisere effektiviseringsgevinsten på kr. ved alene at skabe priskonkurrence på de privat leverede timer i hjemmeplejen. Det er imidlertid Udbudsportalen i KL s vurdering, at Hillerød Kommune kan realisere effektiviseringsgevinsten, forudsat at antallet af private leverandører samtidig reduceres til 1. Nedenfor ved gennemgangen af scenarium 1 konkretiseres argumenterne for denne vurdering. Det er endvidere vurderingen, at Hillerød Kommune kan realisere en effektiviseringsgevinst, der er langt højere end kr. såfremt andre dele af ældreplejen end de privat leverede hjemmeplejetimer inddrages. I scenarium 2 og 3 nedenfor redegøres for forventningen til indhentning af effektiviseringsgevinst, hvis Hillerød Kommune henholdsvis inddrager henholdsvis de kommunalt leverede timer i et eller flere distrikter og et plejecenter i udbuddet. 6.4 Scenarium 1: Udbud af hjemmepleje i hele kommunen, kommunen fortsætter som leverandør Når Hillerød Kommune vælger at fortsætte som leverandør, må det forventes, at det kun vil være den del af timerne, der i dag leveres af private leverandører, der vil blive udsat for priskonkurrence. Det forventes ikke, at de borgere, der i dag har valgt en kommunal leverandør, vil vælge om, blot fordi kommunen gennemfører et udbud. 34

35 Udbuddet vil således omhandle timer. Af de timer vedrører ca. 2/3 personlig pleje (11.375), mens de resterende timer vedrører praktisk hjælp (5.422). Som nævnt ovenfor er det forventningen at Hillerød Kommune kan realisere et potentiale på kr. ved et sådan udbud. Det vurderes også sandsynligt, at Hillerød Kommune kan realisere et potentiale, der er større end kr. Forklaringen hænger primært sammen med timeprisernes niveau og fordelingen af de private timer på personlig pleje og praktisk hjælp. Det realiserede potentiale vil forventeligt være en sum af en merudgift i forhold til praktisk hjælp og en mindreudgift til personlig pleje. Timeprisen på praktisk hjælp er meget lav i Hillerød Kommune. Der er ingen forventning om at denne timepris sænkes ved et udbud, tværtimod vil timeprisen højst sandsynligt blive hævet. Såfremt timeprisen hæves de ca. 47 kr., den ligger under gennemsnittet for sammenlignelige kommuner hvilket opfattes som worst-case, vil det betyde en merudgift på kr 19. Det er imidlertid ikke urealistisk at forvente en reduktion i timeprisen på personlig pleje, som både neutraliserer merudgiften på praktisk hjælp og indhenter kommunens andel af det beregnede potentiale. Dette ville alene kræve en reduktion i timeprisen for personlig pleje på 52 kr. Timeprisen på personlig pleje ligger i dag meget højt i Hillerød Kommune. I hverdagstimer ligger timeprisen knap 61 kr. over gennemsnitstimeprisen for de sammenlignelige kommuner. I øvrig tid er forskellen 81 kr. Et fald i timeprisen på 51 kr. kan således også opfattes som worst-case. Givet, at der er tale om worst-case -tilfælde altså at beregningerne tager udgangspunkt, i hvad man maksimalt kan forvente at timeprisen på praktisk hjælp vil stige, og hvad man mindst må forvente at timeprisen på personlig pleje vil falde, kan der argumenteres for et større potentiale end kr. Best-case vil være tilfældet, hvor timeprisen på praktisk hjælp er uændret 20, og hvor timeprisen på personlig pleje sænkes 61 kr. 21 Dette tilfælde vil medføre en mindreudgift og dermed et potentiale på kr. 22 Samlet set er det Udbudsportalen i KL s vurdering, at der kan indhentes et potentiale i intervallet kr. i figur 9 illustreres dette ved at Hillerød Kommunes potentiale forventes at være større end den cirkel, der er afgrænset af den røde stiplede linje, men mindre end den blå cirkel. 19 Svarende til 47 kr. x timer 20 Ikke helt usandsynligt - der er 11 private leverandører, der i dag leverer til timeprisen. Det kan i øvrigt ikke helt afvises at timeprisen på praktisk hjælp også kan presses, men det opfattes ikke som meget sandsynligt, hvorfor der ses bort fra en sådan situation her. 21 Der tages udgangspunkt i niveauet for hverdagstimer idet disse udgør langt størstedelen af de privat leverede personlig plejetimer 22 Svarende til 61 kr. x timer 35

36 Figur 9: Illustration af potentiale, scenarium 1 Potentiale ved best-case = Hillerød Kommunes andel af det beregnede potentiale = En væsentlig forudsætning for ovenstående vurdering er imidlertid at antallet af private leverandører begrænses til 1. De privat leverede timer er fordelt på 308 borgere, jf. kapitel 3. Ved valg af flere end 1 privat leverandør efter et udbud er det forventningen at kundegrundlaget bliver for småt til dels at tiltrække nye konkurrencedygtige virksomheder, dels til at interesserede leverandører byder ind med de skarpeste priser, der kan opnås, jf. kapitel 3. Det er stordriftsfordele, der skal presse prisen i bund. Sagt på en anden måde, vil det potentiale, som Hillerød Kommune kan realisere, blive mindre des flere leverandører, der vælges. Markedsmæssigt er der ikke noget til hinder for at begrænse antallet af private leverandører til 1. Der er flere aktører i regionen og mindst 1 af de i dag godkendte, der kan løfte opgaven. I forlængelse af ovenstående skal det dog bemærkes, at det ikke er forventningen at Hillerød Kommune vil mangle interesserede tilbudsgivere, såfremt kommunen fastholder at der skal være flere end 1 privat leverandør på opgaven. I dag deles opgaven af mere end 5 leverandører. De leverandører, der fortsætter i kommunen efter et udbud (om nogen), vil da forventeligt opnå en lidt større markedsandel end den de har i dag. Det er således også muligt, at der kan realiseres et potentiale ved at involvere mere end 1 privat leverandør. Et udbud, der omfatter 5 private leverandører forventes dog ikke at medføre et potentiale af betydning, idet det tilnærmelsesvist karakteriserer situationen i dag i kommunen. I øvrigt skal det bemærkes, at udbud, der involverer mere end 1 privat leverandør, kan skrues sammen på 2 måder: 36

37 1) der kan vælges en model, hvor kommunen via et udbud finder en privat leverandør,, hvorefter de andre leverandører bliver godkendt på samme vilkår (den såkaldte godkendelsesmodel), eller 2) der kan vælges en model, hvor leverandørerne vælges samtidigt (og ingen godkendelse efterfølgende) (den såkaldte udbudsmodel) Ad 1. Godkendelsesmodellen indebærer, at der i forbindelse med udbuddet findes 1 leverandør (i det følgende benævnes som hovedleverandøren). Den private hovedleverandør skal efterfølgende lade sig konkurrenceudsætte, så det frie leverandørvalg sikres. Det betyder, at andre leverandører efter udbuddet kan søge om at blive godkendt ved at dokumentere, at de opfylder kommunens kvalitets- og priskrav. Priskravet er den pris, som den vindende hovedleverandør har tilbudt, og denne pris vil således være ens for alle leverandørerne. Den private hovedleverandør, der vandt udbuddet, kan således ikke tilbydes et monopol eller en fast opgavemængde. Kommunen kan ved at anvende denne model få konkurrence på pris og kvalitet uden, at der er begrænsninger på antallet af mulige leverandører. Det må forventes, at kommunen også kan vælge at sætte et loft på antallet af leverandører, der efterfølgende godkendes. Dette vil imidlertid stille krav til udbudskonstruktionen, herunder at der på forhånd er taget stilling til, hvordan kommunen efterfølgende vil udvælge det begrænsede felt af leverandører. Ad 2. Udbudsmodellen indebærer, at der gennemføres et udbud, hvor der findes et fastsat antal leverandører, som borgerne herefter skal vælge mellem. Fortsætter kommunen som leverandør, kan kommunen nøjes med at vælge 1 privat leverandør efter denne model. Trækker kommunen sig som leverandør, vil der skulle vælges min. 2 leverandører for at sikre borgernes frie valg. Inden udbuddet skal kommunen træffe beslutning om, hvor mange leverandører, der skal indgås kontrakt med.. Den første model forventes at ville realisere det største potentiale, hvilket for det første hænger sammen med, at den pris, udbudsprocessen resulterer i ved model 1, bliver afregningsprisen for alle private leverandører. I den anden model vil der være en afregningspris for hver af leverandørerne. Og leverandørerne, der bliver henholdsvis nummer 2, 3, 4 og 5 i konkurrencen, vil som udgangspunkt have budt ind med priser, der er højere end nr. 1. Omvendt kan kommunen ved den første model risikere, at nogle leverandører vælger ikke at give tilbud i forbindelse med udbuddet, og i stedet afventer og ser hvilken pris, hovedleverandøren tilbyder. Er prisen god, kan leverandøren altid efterfølgende vælge at blive godkendt. Denne risiko forventes dog at kunne håndteres ved at begrænse antallet af leverandører, der efterfølgende kan blive godkendt. For det andet vil leverandørerne formentlig byde ind med en lavere pris i model 1, end de vil gøre, når de bare skal sikre sig at være blandt de fx 5 bedste. Vinderen af udbuddet i første model får nemlig som udgangspunkt en slags forrang over borgerne, idet der afhængig af hvordan udbudsprocessen og den efterfølgende godkendelsesproces tilrettelægges - vil gå noget tid, inden de andre leverandører bliver godkendt. Af andre potentialer end økonomiske ved at vælge et færre antal leverandører kan nævnes muligheden for at sætte et større fokus på udvikling i samarbejdet med private leverandører og gensidig læring. Færre leverandører med hver især en større andel af markedet afhængig af hvor mange borgere der 37

38 vælger dem, eller hvor mange borgere de har i forvejen - betyder forventeligt, at leverandørerne er indstillet på et udviklingssamarbejde med kommunen. Dette navnlig, hvis leverandørerne kan se frem til en relativ lang kontraktperiode. Man kan således benytte udbudsprocessen til at signalere, at et udviklingsfokus er vigtigt for kommunen og samtidig forpligte de private leverandører på at levere nogle timer på et formaliseret samarbejde. Afslutningsvist skal det nævnes at en reduktion i antallet af private leverandører også forventes at nedbringe udgifter og ressourceforbrug til administrations- og tilsyn. Dette mindreforbrug er ikke medregnet i potentialet. Fordele og udfordringer ved scenariet (og forudsat at antallet af private leverandører sættes til 1) kan opsummeres som følger: Figur 10: Fordele og udfordringer, scenarium 1 Kommunen forventes at realisere et potentiale, der mindst svarer til dens relative andel af det beregnede potentiale Priserne for de privat leverede ydelser i hjemmeplejen optimeres - særligt for personlig pleje Mulighed for at fokusere mere på udvikling Gensidig læring Administrations- og tilsynsopgaven reduceres Kun en mindre andel af opgaverne udsættes for priskonkurrence Bemærkninger til scenariet Med henblik på at øge den andel af markedet der konkurrenceudsættes, kan det overvejes i forbindelse med udbuddet at bede borgerne på ny om at vælge leverandør. Således er det principielt muligt for de private leverandører at sætte sig på en større andel af markedet end den, der i dag ligger hos de private. Erfaringer viser dog, at de fleste borgere vil forblive hos den kommunale leverandør. I øvrigt vil det betyde, at borgeren bliver forstyrret. 6.5 Scenarium 2: Udbud af hjemmeplejen i hele kommunen sammen med et plejecenter Med et plejecenter sikres leverandøren en base og dermed et sikkert kunde- og indtjeningsgrundlag, jf. at borgerne her ikke kan vælge andre leverandører. Der er et velfungerende marked på dette område, og både aktører på lokalt regionalt og nationalt plan vil kunne løfte opgaven. 38

39 Det er vurderingen, at dette scenarium skaber optimale forudsætninger for at en privat leverandør kan byde ind med de skarpest mulige priser. Det er derfor forventningen, at priserne på hjemmeplejeydelserne kan optimeres, så de ligger tæt på, hvad der svarer til best-case i scenarium 1. Eller sagt på en anden måde er det forventningen, at potentialet for hjemmeplejen overstiger det beregnede potentiale betydeligt og ligger tæt på kr. I figuren nedenfor er dette illustreret ved forskellen på den blå cirkel og den cirkel der er afgrænset af en rød stiplet linje. Hertil kommer, at langt flere timer udsættes for priskonkurrence i form af timerne på plejecentret. Dette vil betyde, at der realiseres et potentiale på mere end kr. I figur 11er det samlede potentiale illustreret ved den sorte stiplede linje. Figur 11: Illustration af potentiale, scenarium 2 Potentiale, udbud i alt Potentiale, hjemmeplejen = Hillerød Kommunes andel af det beregnede potentiale = Størrelsen på det samlede potentiale afhænger bl.a. af, hvor mange timer der er i spil i alt, hvilket igen afhænger af, hvilket plejecenter, der vælges. Forudsat, at plejecenteret opnår samme procentvise besparelse som hjemmeplejen, kan der forventes et potentiale på plejecenterydelserne på ca. 3,1 mio. kr., når der tages udgangspunkt i en gennemsnitlig driftsudgift på et af kommunens plejecentre Det samlede (forventede) årsforbrug af hjemmepleje timer i 2013 er forbundet med en udgift på 69 mio. kr. De privat leverede timer relative andel af årsforbruget er lig med knap 7,3 mio. dermed bliver potentialet (på kr.) 9,5 i pct. Og 9,5 pct. af 32 mio. kr. (= 191 mio. kr. delt på 6 plejecentre) er lig med knap 3,1 mio. kr. 39

40 Det samlede potentiale vil ud fra ovenstående beregning overstige 3,7 mio. kr. Det er Udbudsportalen i KL s vurdering, at der godt kan forventes et potentiale i ovenstående størrelsesorden, bl.a. sammenholdt med Udbudsrådets konklusioner i deres analyse om pct. besparelser på plejecenterdriften ved udbud. Af andre potentialer end økonomiske kan - som i scenarie 1 - nævnes muligheden for at sætte et større fokus på udvikling. Det gælder både i relation til hjemmeplejen men også i relation til det udbudte plejecenter. Der er efterhånden flere gode erfaringer med samarbejde med private om driften af plejecentre, jf. også kapitel 3. I en række kommuner har man både kommunal og privat drift af plejecentre. Og nogle af de fordele, der nævnes i den forbindelse er gensidig læring mellem plejehjemspersonalet i henholdsvis den kommune og private enhed. En udbudsproces er en god anledning til at få sat et sådan fokus på dagsordenen. Udvælgelsen af et plejecenter bør være genstand for grundige overvejelser. Eksempelvis bør både størrelse, beliggenhed og økonomi have en betydning for valget. I øvrigt skal drøftes om det skal være et plejecenter med et demensafsnit, hvilket gør plejeopgaven mere kompleks. I vurderingen bør synergi og samarbejde mellem de enkelte plejecentre også indgå. Umiddelbart vil alle plejecentrene i kommunen volumenmæssigt være relevante. Ud fra en økonomisk betragtning kan der peges på Sophienborg Plejecenter, idet det har de højeste driftsudgifter, men det kan også opfattes som oplagt at vælge Plejecenteret Skovhuset, som er under opførsel, idet der her endnu ikke findes nogen traditioner og vaner, der ville skulle brydes. Fordele og udfordringer ved scenariet kan opsummeres som følger: Figur 12: Fordele og udfordringer, scenarium 2 Der realiseres et potentiale for hjemmeplejen som er større end når hjemmeplejen udbydes alene. Der realiseres et potentiale for plejecenterdriften Mulighed for fokus på udvikling Gensidig læring Synergi (mellem hjemmepleje og plejecentre og plejecentrene imellem) (Valg af plejecenter) (Håndtering af medarbejdere i forbindelse med virksomhedsoverdragelse) 40

41 6.5.1 Bemærkninger til scenariet Med henblik på at øge potentialet kan det overvejes at medtage flere plejecentre i udbuddet. Dette er særligt en fordel, hvis mere end 1 privat leverandør ønskes inddraget. Udbudsteknisk er der intet til hinder for at skrue et udbud sammen således at samtlige private leverandører skal drifte et plejecenter ved siden af leverancerne til hjemmeplejen. 6.6 Scenarium 3: Udbud af et eller flere distrikt(er), kommunen trækker sig som leverandør Scenarium 3 kan opfattes som scenarium 1 i en mindre skala. Det er nemlig en mindre del af hjemmeplejen end hjemmeplejen i hele kommunen, der udbydes. Omvendt kan scenariet opfattes som en udvidelse i forhold til scenarium 1, idet kommunen trækker sig som leverandør. Kommunen har mulighed for at deltage i konkurrencen via et kontrolbud. Godkendelsesmodellen bevares i de resterende områder. Udbuddet kan maksimalt vedrøre 4 distrikter, når kommunen ønsker at bevare sig leverandørrolle. Forudsat, at de visiterede timer er jævnt fordelt på distrikter, vil hvert distrikt forventeligt dække over hjemmeplejetimer i , hvoraf de timer vil vedrøre personlig pleje, mens de resterende timer vil være praktisk hjælp-timer 25. Ud fra samme argumenter som fremført under scenarium 1 kan man tale om worst-case, hvor udbuddet medfører en stigning i timeprisen på praktisk hjælp på 47 kr. Her vil både Hillerød Kommunes andel af det beregnede potentiale kr. - og merudgiften til praktisk hjælp skulle indhentes af en timeprisreduktion på personlig pleje, såfremt potentialet skal realiseres. Hvis udbuddet kun omfatter et distrikt, betyder det at timeprisen på personlig pleje skal falde 22 kr. 26, hvilket ikke anses som urealistisk. Hvis udbuddet derimod omhandler alle distrikter med undtagelse af et, dvs. 4 distrikter, er det alene nødvendigt med et fald på 12 kr. i timeprisen på personlig pleje for at realisere potentialet, hvilket naturligvis også opfattes som realistisk. Dette betyder også, at udbud af 4 distrikter kombineret med et prisfald på mere end 12 kr. på personlig pleje (og en stigning på 47 kr. på praktisk hjælp i timen) vil realisere et potentiale der er større end kr. Man kan naturligvis også her tale om Best-case, nemlig situationen, hvor timeprisen på praktisk hjælp bliver, hvor den er i dag, efter et udbud, og hvor timeprisen på personlig pleje falder med 61 kr. Ved udbud af et distrikt betyder dette et forventet potentiale på 1,6 mio. kr., mens udbud af 4 distrikter forventes at føre et potentiale på 6,5 mio. kr. med sig. Ovenstående kan sammenfattes således: 24 Svarende til /5. 25 De hjemmeplejetimer fordeler sig med timer (84 pct.) på personlig pleje og timer (16 pct.) på praktisk hjælp. Antages samme fordeling for timerne i det enkelte distrikt fås henholdsvis og timer. 26 Merudgiften på praktisk hjælp = 47 kr. x timer = kr. Dvs. at kr kr. = kr. skal fordeles på timer => 22 kr. 41

42 Worst-case betyder, at Hillerød Kommunes andel af det beregnede potentiale netop realiseres. Der er her tale om udbud af 1 distrikt. Best-case betyder, at Hillerød Kommune realiserer et potentiale på 6,5 mio. kr. Der er her tale om udbud af 4 distrikter. En væsentlig pointe i relation hertil er imidlertid at der skal være (mindst) 2 private leverandører i spil i et udbud som dette scenarium skildrer ellers tilvejebringes borgerens frie valg ikke. Dette betyder, at den enkelte private leverandør har udsigt til en markedsandel på mellem 87,5 borgere (ved udbud af 1 distrikt) og 350 borgere (ved udbud af 4 distrikter). Markedsandelen på 87,5 borgere forventes at være for lille til at tiltrække konkurrencedygtige priser og få de skarpeste priser ud af leverandørerne. Omvendt er der ikke et stort markedet for leverandører, der kan byde ind på en opgave, der omhandler hjemmepleje til 350 borgere. Optimal priskonkurrence og - reduktion udebliver derfor muligvis ved et samlet udbud af 4 distrikter. Best-case, som beskrevet ovenfor, opfattes derfor som mindre realistisk. Hertil kommer, at Hillerød Kommunes egen udførerenhed går glip af sine egne stordriftsfordele ved at afgive så stor en del af enheden. Dette fordyrer muligvis den tilbageblivende del af enheden. Som en alternativ best-case fastholdes at Hillerød Kommune kan presse gennemsnitstimeprisen på hjemmeplejeydelserne med 20 kr. hvilket medfører en effektiviseringsgevinst på 2,5 mio. ved udbud af 4 distrikter. Det er Udbudsportalen i KL s vurdering, at der kan realiseres et potentiale mellem og 2,5 mio. kr. Hvor præcist i intervallet kommunens potentiale vil befinde sig, vil bl.a. afhænge af, hvor mange distrikter, der udbydes. Scenarium 3 kan illustreres ved nedenstående figur. 42

43 Figur 13: Illustration af potentiale, scenarium 3 Potentiale ved best-case Udbud af 4 distrikter = 2,5 mio.kr. Potentiale ved worst-case Udbud af 1 distrikt = = Hillerød Kommunes andel af det beregnede potentiale Udvælgelsen af distrikt(er) til udbuddet bør blandt andet indeholde en vurdering af betydningen af spredningen af borgerne og dermed køretiden og af kundegrundlaget og indtjeningsmuligheden. Desuden kan der tages højde for, hvor der i forvejen agerer mange og store private leverandører i dag. Umiddelbart vil alle distrikter med undtagelse af Skævinge, som er et rent landdistrikt og dermed mindre rentabelt, være velegnede om end der skal omstruktureres i forhold til samarbejdet mellem distrikterne. For at sikre konkurrencen, jf. bemærkningerne om markedet ovenfor, vil det forventeligt være optimalt med et udbud, der omfatter 3 distrikter eller alternativt at opdele udbuddet i 2, som hver omfatter 2 distrikter. Fordele og udfordringer ved scenariet kan opsummeres som følger: 43

44 Figur 14: Fordele og udfordringer, scenarium 3 Der realiseres et potentiale, der mindst svarer til Hillerød Kommunes andel af det beregnede potentiale Der opnås læring, der kan benyttes ved et senere udbud Synergier mellem distrikterne Borgerens valgmuligheder afhænger af, hvilket område de bor i Bemærkninger til scenariet Med henblik på at øge potentialet kan der udbydes et plejecenter sammen med hjemmeplejen i distriktet(/distrikterne). 6.7 Anbefaling I relation til en vurdering af, hvorvidt og hvorledes Hillerød Kommune kan realisere et potentiale på mindst kr., svarende til kommunes andel af det beregnede potentiale i Moderniseringsaftalen anbefaler Udbudsportalen i KL: - at Hillerød Kommune udbyder hjemmeplejen i hele kommunen kombineret med udbud af (minimum) ét plejecenter jf. scenarium 2 44

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Helsingør Kommune

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Helsingør Kommune Potentialeafklaring for hjemmeplejen Helsingør Kommune Maj 2013 Forord Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S 1 Post@udbudsportalen.dk Forord Potentialeafklaringen er udarbejdet af Udbudsportalen

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Potentialeafklaring for hjemmeplejen Horsens Kommune Maj 2013 Forord Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S 1 Post@udbudsportalen.dk Forord Potentialeafklaringen er udarbejdet af Udbudsportalen

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Varde Kommune

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Varde Kommune + Potentialeafklaring for hjemmeplejen Varde Kommune Juli 2013 Forord Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S 1 Post@udbudsportalen.dk Forord Potentialeafklaringen er udarbejdet af Udbudsportalen

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Faaborg-Midtfyn Kommune

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Faaborg-Midtfyn Kommune Potentialeafklaring for hjemmeplejen Faaborg-Midtfyn Kommune December 2013 Forord Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S 1 Post@udbudsportalen.dk Forord Potentialeafklaringen er udarbejdet

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Herning Kommune

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Herning Kommune Potentialeafklaring for hjemmeplejen Herning Kommune Oktober 2013 Forord Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S 1 Post@udbudsportalen.dk Forord Potentialeafklaringen er udarbejdet af Udbudsportalen

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Ikast-Brande Kommune

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Ikast-Brande Kommune Potentialeafklaring for hjemmeplejen Ikast-Brande Kommune September 2013 Forord Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S 1 Post@udbudsportalen.dk Forord Potentialeafklaringen er udarbejdet

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Fredericia Kommune

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Fredericia Kommune Potentialeafklaring for hjemmeplejen Fredericia Kommune December 2013 Forord Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S 1 Post@udbudsportalen.dk Forord Potentialeafklaringen er udarbejdet af

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Thisted Kommune

Potentialeafklaring for hjemmeplejen Thisted Kommune Potentialeafklaring for hjemmeplejen Thisted Kommune Juni 2013 Forord Forord Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S 1 Post@udbudsportalen.dk Potentialeafklaringen er udarbejdet af Udbudsportalen

Læs mere

Nye regler på fritvalgsområdet

Nye regler på fritvalgsområdet Nye regler på fritvalgsområdet Og mulighederne for at indhente en effektiviseringsgevinst Temadrøftelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Den 11. februar 2014 1 Udbudsportalen i KL... Et fællesoffentligt initiativ

Læs mere

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Dato: 17. september 2013 kl. 9.00-9.30 Mødested: Odder Rådhus, møderum 6 Mødelokalet er reserveret til formøde for

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse Udbudsportalen.dk Virksomhedsoverdragelse - Vejledning til medarbejderne Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse 1 Når din arbejdsgiver virksomhedsoverdrager

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Program 1. Et overblik over processen og beslutninger ( tragten ) 2. Hvorfor taler de om det 3. Hvad taler de egentlig om 4. Hvad

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Konkurrenceudsættelse af rengøring

Konkurrenceudsættelse af rengøring Konkurrenceudsættelse af rengøring Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. marts 2014, at der skulle arbejdes videre med en konkurrenceudsættelse og udbud af den kommunale rengøringsopgave. Afledt heraf

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende udbud afdrift af 2 plejecentre

Spørgsmål og svar vedrørende udbud afdrift af 2 plejecentre Spørgsmål og svar vedrørende udbud afdrift af 2 plejecentre 11. juni Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at nedenstående har juridisk forrang i forhold til det øvrige annonceringsmateriale. Der er indkommet

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende udbud afdrift af 2 plejecentre

Spørgsmål og svar vedrørende udbud afdrift af 2 plejecentre Spørgsmål og svar vedrørende udbud afdrift af 2 plejecentre 27.maj Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at nedenstående har juridisk forrang i forhold til det øvrige annonceringsmateriale. Der er indkommet

Læs mere

Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) Tolstrup & Hvilsted ApS www.tolstruphvilsted.

Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) Tolstrup & Hvilsted ApS www.tolstruphvilsted. Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) 1 Dagsorden 1. Præsentation 2. Regler for udbud af praktisk hjælp og personlig pleje 3. Formålet med udbud 4. Den

Læs mere

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis.

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Et moderne velfærdssamfund sætter borgeren i centrum og tilbyder fleksible muligheder for at vælge de

Læs mere

Effekter ved kommunal konkurrenceudsættelse

Effekter ved kommunal konkurrenceudsættelse 23. april 2010 Effekter ved kommul konkurrenceudsættelse DI har gennemført en alyse af effekterne ved at konkurrenceudsætte kommule serviceopgaver. Alysen viser, at kommunerne i snit har sparet mellem

Læs mere

Udbud på ældreområdet i Gribskov

Udbud på ældreområdet i Gribskov Udbud på ældreområdet i Gribskov Erfaringer med konkurrenceudsættelse v. Steen Houmark Tidl. Sundhedschef i Gribskov nu ekstern konsulent Oktober/2012 Mobil. 41 82 82 00 mail. sh@de4vinde.net Relateret

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

N O TAT. Overblik over reglerne for virksomhedsoverdragelse

N O TAT. Overblik over reglerne for virksomhedsoverdragelse N O TAT Overblik over reglerne for virksomhedsoverdragelse af medarbejdere Dette notat redegør i overbliksform for de aftale- og lovgivningsmæssige regler, der er ved overdragelse af medarbejdere i forbindelse

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv.

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv. Udbudsannonce Prækvalifikation mv. Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...4 Spørgsmål og kontaktperson...4 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4 Udvælgelseskriterier

Læs mere

Drift af plejecentre og hjemmehjælp

Drift af plejecentre og hjemmehjælp Konkurrenceudsættelse af Drift af plejecentre og hjemmehjælp Potentialeafklaring - Vejle Kommune Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Layout og tryk: KL s trykkeri Foto: Colourbox

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Rapport. Private leverandører i integrerede løsninger pa ældre- og sundhedsomra det

Rapport. Private leverandører i integrerede løsninger pa ældre- og sundhedsomra det Rapport Private leverandører i integrerede løsninger pa ældre- og sundhedsomra det 2015 e leverandører i integrerede løsninger pa Private leverandører i integrerede løsninger på ældre- og sundhedsområdet

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Vejledning i tilvejebringelse af frit leverandørvalg for hjemmehjælpsmodtagere

Vejledning i tilvejebringelse af frit leverandørvalg for hjemmehjælpsmodtagere Vejledning i tilvejebringelse af frit leverandørvalg for hjemmehjælpsmodtagere April 2014 Forord Udbudsportalen.dk 1 Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Forord Denne vejledning omhandler

Læs mere

Generalforsamling i Dansk Sundhed og Velfærd den 8. maj 2015. Formandens beretning

Generalforsamling i Dansk Sundhed og Velfærd den 8. maj 2015. Formandens beretning Generalforsamling i Dansk Sundhed og Velfærd den 8. maj 2015 Formandens beretning Kære kollegaer kære venner Der er ingen, der har sagt, at det skulle være let men det måtte nu godt være lidt mindre besværligt.

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ESBJERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Vejledning i udbud af Personlig pleje og praktisk hjælp til hjemmeboende borgere

Vejledning i udbud af Personlig pleje og praktisk hjælp til hjemmeboende borgere Vejledning i udbud af Personlig pleje og praktisk hjælp til hjemmeboende borgere 2012 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København 1 S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse Udbudsportalen.dk Virksomhedsoverdragelse - Vejledning til kommunalpolitikere Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen

Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen 4/0120-0220-0005 /CF Indledning Norddjurs Kommune har i mail af 2. marts 2008 til Konkurrencestyrelsen redegjort for kommunens beregning af priser til private

Læs mere

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1.

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. januar 2012 Indledning I forbindelse med overvejelser om oprettelse af en

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune 2014 Indhold 1.0 Baggrund... 2 2.0 Indledning... 2 2.1 Formålet med tilsyn og opfølgning... 2 3.0 Tilsyn og opfølgning hos

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

1. Regelgrundlaget Hovedbestemmelsen om tjenestemænds rettigheder og pligter findes i tjenestemandsregulativets

1. Regelgrundlaget Hovedbestemmelsen om tjenestemænds rettigheder og pligter findes i tjenestemandsregulativets N O TAT Udlån af tjenestemænd Dette notat omhandler udlån af tjenestemænd i forbindelse med udliciteringer. Notatet beskæftiger sig primært med frivillige udlånsaftaler, men i notatet berøres også situationer,

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...

Læs mere

3. Markedsmodning på velfærdsområderne, invitation til et fælleskommunalt projekt (Hans Søie)

3. Markedsmodning på velfærdsområderne, invitation til et fælleskommunalt projekt (Hans Søie) SIDE 10/20 3. Markedsmodning på velfærdsområderne, invitation til et fælleskommunalt projekt (Hans Søie) Gæst: socialchef Jan Christensen, Holbæk Kommune Baggrund I regi af Udbudsportalen er der etableret

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Annette Fæster Petersen Virksomhedsoverdragelse 18. juni 14 Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Hvad er virksomhedsoverdragelse? 1. Der

Læs mere

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 251 Offentligt ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Titel Frit valg i ældreplejen det frie leverandørvalg

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Udbudsannonce Prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...3 Spørgsmål og kontaktperson...3 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Godkendelsesdokument. godkendelse som leverandør af praktisk og personlig hjælp og pleje i Gentofte Kommune

Godkendelsesdokument. godkendelse som leverandør af praktisk og personlig hjælp og pleje i Gentofte Kommune godkendelse som leverandør af praktisk og personlig hjælp og pleje i Gentofte Kommune Udarbejdet af: Pleje & Sundhed Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Godkendelsesprocedure... 3 1.1. Indledning...3 2.

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 96 Behov der dækkes af ydelsen Særlige behov for en sammenhængende, fleksibel og rummelig

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere