Energinet.dk Energinet.dk Energinet.dk

Transkript

1 Informationsmøde om Storebæltsforbindelsen Tid onsdag 30. juni kl Sted Skipperkroen - Mullerup Strand Deltagere 30 veloplagte og spørgelystne borgere Inviterede naboer til den nye elektriske Storebæltsforbindelse Jens Peter Kjærgaard Marian Kaagh Jan Havsager Energinet.dk Energinet.dk Energinet.dk Referent Dagsorden Jan Havsager 5. juli 2010 JHA/JHA 1. Status for anlægsarbejdet og lidt om planer for test af anlægget 2. Status og planer for arbejdet med etablering af beplantning m.v. uden om anlægget 3. Planer for vedligehold af området 4. Forløbet med voldgiftsforretninger vedrørende spørgsmålet om eventuel erstatning for naboretlige ulemper 1. Jens Peter Kjærgaard bød velkommen til mødet og opfordrede alle til at stille spørgsmål undervejs i mødet. Derefter fortalte Jens Peter Kjærgaard om opførelsen af omformerstationen: Anlægget er nu stort set færdigt og anlægget er ved at blive testet. Der foregår netop nu en længere prøveperiode, hvor Energinet.dk afprøver en lang række ting, inden Energinet.dk på et senere tidspunkt overtager anlægget fra leverandøren. Det er planen, at forbindelsen fra 20. august skal stå til rådighed for elmarkedet. Spørgsmål: Der er en lavning på Bavnehøjvej ud for nummer 7. Når det regner kraftigt, så kommer der meget vand fra de nye bakker, som ikke kan komme hurtigt nok væk. Derfor løber der vand ind i ejendommen med det resultat at kælderen oversvømmes. Det er senest sket for 2-3 uger siden. Jens Peter Kjærgaard lovede, at Energinet.dk vil sende en ud og se på forholdene Jens Peter Kjærgaard fortalte derefter om status for arbejdet med etablering af afskærmende beplantning med videre. Beplantningen er stort set færdig, dog mangler det at få udbedret en skade, som er sket da Energinet.dk skulle udskifte isolatorer på luftledningsmasten umiddelbart øst for omformerstationen. Endvidere er ridebanen færdig, og der er i den forbindelse etableret en obligatorisk redningsvej, så redningskøretøjer kan komme uhindret frem til ridebanen uden forsinkelser. Der vil meget snart blive opsat anvisningsskilte på området. Spørgsmål: Den nye sti starter uden for bommen ved tilkørselsvejen, hvilket ikke stemmer med det oprindelige oplæg. Det var naboernes ønske, at det ikke skulle være muligt at køre direkte ind på stierne fra tilkørselsvejen. Dok /10, Sag 10/1756 1/6

2 Jens Peter Kjærgaard svarede, at Energinet.dk først på et sent tidspunkt var blevet opmærksomme på, at der skal være en redningsvej, der fører ind til ridebanen. Den skal nødvendigvis være tilsluttet tilkørselsvejen på en måde, så et redningskøretøj kan komme ind til ridebanen uden at skulle vente på, at der kan komme nogen og åbne bommen ved tilkørselsvejen. Der vil blive opsat skilt som angiver, at det ikke er tilladt at køre ind på stierne. Spørgsmål: Det er set, at kraftig regn skyller grus væk fra stierne, hvordan vil de blive vedligeholdt. Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at stierne vil blive harvet/revet 1-2 gange årligt. Spørgsmål: Der er steder på stierne, hvor regnvandet bliver liggende i lang tid, som om det ikke kan komme væk. Hvad gøres der ved det? Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, At Energinet.dk vil se på forholdene og få en vurdering af, om der kan gøres noget ved det. Spørgsmål: På trods af tidligere samtale med dem, som har udført beplantning, så er der ikke plantet noget på vest siden af bakkerne mod Bavnehøjvej. Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at beplantningen, så vidt han vidste, er udført som angivet i lokalplanen, men at der selvfølgelig var mulighed for at se nærmere på dette. Marian Kaagh lovede at undersøge dette i samarbejde med den landskabsarkitekt, som er tilknyttet projektet. Marian Kaagh vil efterfølgende tage kontakt til den berørte nabo til anlægget. Spørgsmål: Der er ikke etableret en sti, som fører hen til de frugttræer, som naboer har været med til at plante, kommer der en sti? Til det svarede Marian Kaagh, at det ønske vil Energinet.dk følge op på. Spørgsmål: Ridebanen er ikke etableret særligt godt, stolperne står ikke lige og nogle stolper mangler. Banen er ikke jævn. Endvidere er det konstateret under anlægsarbejdet, at der er udgravet til og lagt underlag i et for lille område. Den ene længde var kun 16 meter hvor der i lokalplanen er angivet 20 meter. Endelig er top laget for blødt, hvilket er til fare for hestene. Til det svarede Marian Kaagh, at det ønske vil Energinet.dk følge op på. Spørgsmål: De store informationsskilte ved indkørslen til anlægget, vil de blive stående? Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at de vil blive nedtaget. Der vil blive etableret et mindre skilt svarende til skiltene ved andre Energinet.dk anlæg samt et skilt, som viser der kun er indkørsel for personer med ærinde til anlægget. Spørgsmål: Hvordan vil anlægget blive vedligeholdt? Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at der i kontrakten med leverandøren af beplantningen indgår en 5 årig vedligeholdsperiode. Ved denne periodes udløb vil der blive taget stilling til, hvordan vedligehold efterfølgende skal ske. Hvis der er træer, som går ud i den 5 årige periode, så vil de blive erstattet. Spørgsmål: Vil det være muligt for naboerne at indhegne dele af området med henblik på at lade dyr græsse der? Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at det bliver ikke muligt. Spørgsmål: Der er konstateret skader på Syvbækvej og i rabatten andre steder end lige ud for omformerstationen, som tydeligvis stammer fra den tunge transport til stationen. Vil det blive ordnet? Til det svarede Marian Kaagh, at det er kommunen der fører tilsyn med blandt andet vejen, når Energinet.dk skal have ibrugtagningstilladelse. Det er normal praksis, at kommunerne sikrer sig, at eventuelle skader bringes i orden af bygherren. Energinet.dk vil selv sikre sig, at der sker en gennemgang af området i forbindelse med overtagelse af anlægget. Spørgsmål: Energinet.dk har tidligere udmeldt, at de overskydende arealer vil blive Dok /10, Sag 10/1756 2/6

3 udbudt til salg. Nu ser det ud til, at der er sket noget andet. Vil der blive udbudt noget til salg? Til det svarede Marian Kaagh, at der har været en række komplikationer i forbindelse med jordkøb og salg. Blandt andet har det ikke været muligt at få alle handler godkendt i jordbrugskommissionen, og der er en række tvister forbundet med nogle af handlerne der skal afklares inden arealerne kan udbydes til salg. For arealerne nord for omformerstationen er der det specielle forhold, at de efter nedlæggelsen af det sidste stykke af Bavnegårdsvej, ikke længere har egen tilkørselsvej. Arealerne kan derfor kun sælges til naboer med tilstødende arealer. Der er indgået aftaler om disse arealer, men handelen er ikke endeligt gennemført. Spørgsmål: Er det muligt at få aktindsigt i disse handler? Til det svarede Marian Kaagh, at da Energinet.dk er en offentlig virksomhed, så er det muligt. Dog vil alle oplysninger af personfølsom karakter blive fjernet/overstreget. Spørgsmål: Hvad med arealerne syd for Syvbækvej? Til det svarede Marian Kaagh, at et lille stykke, der i forvejen var udlejet, er solgt. Resten af arealet vil blive solgt som et stykke. I forbindelse med dette stykke, så er det forbundet med en forkøbsret til tidligere ejer, men udnyttelsen af denne forkøbsret kræver, at vedkommende dokumenterer opfyldelse af landbrugslovens krav, hvilket er nødvendigt for at jordbrugskommissionen kan godkende salget. Energinet.dk har sat en frist for fremskaffelsen af denne dokumentation til 1. august Spørgsmål: En mundtlig aftale med tidligere ejer om mulighed for køb af jord, hvad gælder for dette? Til det svarede Marian Kaagh, at den tidligere ejer ikke har oplyst om sådanne aftaler, og det må derfor blive en sag mellem aftaleparterne. Marian Kaagh fortalte kort om den tilhørende ejendom, som lå lige nord for Syvbækvej. Ejendommen er nedrevet og Energinet.dk beholder jordstykket og lader det indgå i det øvrige areal rundt om omformerstationen. Det vil blive vedligeholdt som en del heraf. Spørgsmål: Hvis der ikke fremkommer dokumentation om opfyldelsen af krav i landbrugsloven i forbindelse med den tidligere nævnte forkøbsret, hvad vil der så ske, og hvornår? Til det svarede Marian Kaagh, at det ikke er besluttet præcist hvordan det skal foregå. Udbuddet skal annonceres som krævet af lovgivningen Spørgsmål: Vil Energinet.dk prøve at få profit ud af handlerne? Til det svarede Marian Kaagh, at Energinet.dk ikke forventer at tjene på handlerne. Generelt har Energinet.dk lært af erfaringerne fra Herslev og efterfølgende strammet op på de interne procedurer. F.eks. vil der ikke blive mulighed for at få forkøbsret mere. Med hensyn til priser, så er de små jordlodder, der er frasolgt til tilstødende naboer solgt til 25 kr. per m 2. Så der er heller ikke tale om, at Energinet.dk forærer jorden væk. Spørgsmål: Hvordan må der dyrkes jord omkring de beplantnings øer, som findes i arealet nord for omformerstationen, og hvad med jagt? Til det svarede Marian Kaagh, at beplantnings øerne med servitutter er tingslyst inden der er indgået handel. Disse servitutter skal naturligvis respekteres. At jorden var tilsået inden beplantnings øerne blev etableret ændrer ikke på dette. Det skete kun fordi, at såning skete inden beplantnings øerne var opmålt og markeret. Med hensyn til jagt, så er jagt ikke tilladt på Energinet.dks ejendom, og det vil det heller ikke blive. Vedligehold af beplantnings øer varetages af Energinet.dk. Spørgsmål: Hvad skal søen inden for hegnet bruges til? Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at det er et forsinkelses bassin til regnvand. Det skal sikre, at der ved kraftige regnskyl ikke ledes for meget vand for hurtigt ud af om- Dok /10, Sag 10/1756 3/6

4 rådet. Spørgsmål: Det er set i aviser, at der er søgt om tilladelse til udvidelse af en sø. Vil søen i det sydvestlige hjørne tæt på Syvbækvej og Bavnehøjvej blive større? Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at det vil den ikke. Den er udvidet svarende til lokalplanen, og den skal ikke udvides mere. Informationerne i avisen har årsag i krav om offentliggørelse af kommunens afgørelser i forbindelse med godkendelser i forbindelse med områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Spørgsmål: Det er tidligere lovet, at ejeren af Kildegårdsvej 4 ville få tilsendt materiale vedr. skærmende beplantning uden for lokalplanområdet og at der ville blive taget kontakt for at få en aftale. Hvornår sker det? Til det svarede Marian Kaagh, at det ville ske snart. Spørgsmål: I forbindelse med test af anlægget, vil der så forekomme de høje smæld lyde, som er nævnt i lokalplanen? Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at det er forekommet en del gange. Spørgsmål: Hvilke grænseværdier gælder for disse impulslyde? Der er mange værdier nævnt i miljøstyrelsens vejledninger, ikke alle er så høje som grænsen angivet i lokalplanen. Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at det er grænserne i lokalplanen som er gældende. Miljøstyrelsens vejledning er en vejledning til kommunerne, hvor der er forskellige grænser for forskellige områder. Det er kommunen, der har myndighed til at vurdere hvilke grænser, der skal gælde hvor. Marian Kaagh fortalte, at det er kommunen der er tilsynsmyndighed. Eventuelle spørgsmål eller klager over manglende overholdelse bør rettes til kommunen. Spørgsmål: Hvis der er noget der kan støjdæmpes yderligere, hvorfor er det så ikke gjort. Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at der er krævet leveret de mest muligt støjdæmpede komponenter til omformerstationen. Desuden har Energinet.dk krævet udviklet endnu bedre støjdæmpning af en glattespole, der støjer lokalt i stationen, selvom anlægget opfylder kravene i lokalplanen. Med hensyn til dokumentation af, at omformerstationen opfylder støjkravene i lokalplanen skal det ske senest 3 måneder efter anlægget er taget i drift. Det vil forventeligt ske ved, at støjudsendelsen måles tæt på komponenterne, og at disse målinger anvendes til kontrolberegninger af støjens udbredelse og at dette anvendes til at sikre, at lokalplanens krav er overholdt. Spørgsmål: Kan borgerne få denne dokumentation? Til det svarede Marian Kaagh, at da der er tale om information sendt mellem to offentlige instanser, så vil der være mulighed for at bede om aktindsigt. Spørgsmål: Hvor længe vil komponenterne i omformerstationen holde, og hvornår kan man forvente der igen vil komme meget tung trafik til området? Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at anlægget er bygget til at holde i mindst 25 år, og at det sandsynligvis vil holde meget længere. Marian Kaagh fortalte, at en udbygning af stationen ikke er planlagt, selvom der er reserveret plads til en udvidelse inden for hegnet. Inden der kan ske en udvidelse vil det kræve vedtagelse af en ny lokalplan. Jens Peter Kjærgaard fortalte, at Energinet.dk har modtaget spørgsmål om daglig vedligehold af området, f.eks. opsamling af hestepærer og hundelorte. Til det kan siges, at Energinet.dk ikke foretager daglig eftersyn og rengøring på området. Det henstilles til brugerne af området at vise hensyn og rydde op efter sig selv. Med hensyn til hunde gælder, at da det er et offentligt tilgængeligt område, så skal hunde jævnfør almindelig gældende lov føres i snor. Det kan evt. skiltes, men Energinet.dk vil på ingen måde håndhæve lovbestemte forhold på området. Der er også indkommet spørgsmål om opsætning af borde og bænke. Da langt de fle- Dok /10, Sag 10/1756 4/6

5 ste naboer har udtrykt ønske om, at der ikke kommer væsentlig forøgelse i trafik til området, så der ikke blive opsat sådanne ting. Der vil heller ikke blive opsat andre ting som cykel anlæg, skateboard bane m.v. 4. Marian Kaagh fortalte om processen med nedsættelse af en voldgiftsret. Når anlægget er gået i drift, så vil Energinet.dk bede Østre Landsret nedsætte en voldgiftsret med henblik på at få vurderet, om der er gener fra omformerstationen, som giver anledning til erstatning til naboerne. Det blev oprindeligt meldt ud, at ca nærmeste naboer ville indgå i en første omgang, men efter en yderligere vurdering af forholdene har Energinet.dk besluttet at lade 19 ejendomme indgå i første omgang. Med hensyn til voldgiftsretten, så består den af 3 personer. Den ene er formanden, som er en landsretsdommer udpeget af Østre Landsret. De to øvrige medlemmer 1 udpeget af Energinet.dk og 1 udpeget af den anden part i sagen. I dette tilfælde er der 19 andre parter, og de kan vælge at udpege hver sin deltager i voldgiftsretten, men det behøver ikke at være så mange. Det kan f.eks. også være den samme for alle 19 ejendomme. De tre personer i voldgiftsretten skal høre sagerne præsenteret af hver part, og derefter skal de træffe en uvildig afgørelse. Energinet.dk betaler for omkostninger til de 3 deltagere i voldgiftsretten. Dem der præsenterer (eller forelægger) sagen er parterne, det vil sige Energinet.dk er den ene part og ejeren af ejendommen er den anden part. Man kan selvfølgelig vælge at skaffe sig sagkyndig bistand til både at beskrive sin sag og til at forelægge sagen til voldgiftsretten. Det er parternes eget valg. Energinet.dk betaler som udgangspunkt ikke for naboernes omkostninger til sagkyndig bistand fra f.eks. advokater og ejendomsmæglere. Dog kan voldgiftsretten træffe afgørelse om dette. Energinet.dk har endnu ikke valgt en deltager i voldgiftsretten, men det bliver helt sikkert en person med godt kendskab til naboretslige forhold. Det er en forudsætning for en voldgiftsret, at der er tvist (uenighed) om erstatningens størrelse. Ellers var der ikke en sag at behandle. Spørgsmål: Kan landsaftalens principper for fastlæggelse af erstatninger anvendes? Til det svarede Marian Kaagh, at det kan de ikke. Landsaftalen (aftale mellem landboforeningerne og elbranchen) omfatter strækningsanlæg (luftledninger og kabler) samt gener ved anbringelse af mindre anlæg på fremmedes arealer. Marin Kaagh fortalte, at Energinet.dk vil foretage en besigtigelse af de konkrete ejendomme for at fastsætte et individuelt skøn over Energinet.dks vurdering af generne og dermed eventuelt erstatning. Ejerne vil blive informeret om dette inden besigtigelsen foretages. Spørgsmål: Hvornår vil det ske? Til det svarede Marian Kaagh, at Energinet.dk vil kontakte Østre Landsret for at få nedsat voldgiftsretten. Herefter er det Østre Landsret der fastsætter tidspunktet for voldgiftsretten. Det er Energinet.dks ønske, at det kan foregå i efteråret Spørgsmål: Kan voldgiftsrettens afgørelser ankes? Til det svarede Marian Kaagh, at det kan de godt. Er man ikke tilfreds med rettens afgørelse kan man anke den til en taksationskommission. Er man heller ikke tilfreds med taksationskommissionens afgørelse kan man starte et civilt søgsmål. Spørgsmål: Hvordan skal borgerne finde og udpege en god deltager i voldgiftsretten? Til det svarede Marian, at det ikke vil være rigtigt at Energinet.dk vejleder om dette valg. Et forslag kunne være at søge rådgivning i egne foreninger, f.eks. landbrugsforeningerne. Med hensyn til borgernes valg af sagkyndig bistand, evt. en bisidder, så erindrede Marian Kaagh om, at Energinet.dk som udgangspunkt ikke betaler for dette. Spørgsmål: Er der taget hensyn til magnetfelter og gener for naboerne? Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at der i forvejen var magnetfelter fra 400 kv luftledningerne. Omformerstationen påvirker, på grund af afstanden fra de strømfø- Dok /10, Sag 10/1756 5/6

6 rende anlæg i omformerstationen til naboejendommene, ikke naboerne med magnetfelter. Spørgsmål: En nabo på Kildegårdsvej oplyste, at der var kørt et arbejdshold ind på hans jord for at skifte isolatorer på en 400 kv mast (masten umiddelbart øst for omformerstationen) uden at der var orienteret om dette inden det skete. Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at det var ikke sædvanlig praksis, og at han ville følge op på dette i Energinet.dk. Spørgsmål: Hvorfor genanvendes den store spildvarme fra omformerstationen ikke? Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at muligheden var undersøgt på den tilsvarende omformerstation på Fyn. Der er fjernvarmerør i vejen tæt på omformerstation i Fraugde. Resultatet af undersøgelsen blev, at Fjernvarme Fyn fandt ud af, at det ikke kunne betale sig. I forbindelse med Herslev vil der også komme ekstra omkostninger til etablering af fjernvarmerør, så det vil blive en endnu dårligere forretning. Spørgsmål: Hvad med jordvarmeanlæg ved kablet? Til det svarede Marian Kaagh, at der er etableret enkelte sådanne anlæg på Fyn. Som et resultat heraf har SKAT henvendt sig og meddelt, at ejerne af anlæggene skal betale skat af eventuelt overskud/fortjeneste. Spørgsmål: Hvad er det for underligt udseende komponenter der står på østsiden af omformerbygningen? Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at der er tale om: En glattespole, der udjævner strømmen En stor brun isolator, der forbinder omformerstation med jordkablet En grå isolator til spændingsmåling En adskiller, der anvendes når anlægget er afbrudt og skal efterses. Spørgsmål: Når anlægget skal indvies, hvem klipper så kablet over? Til det svarede Jens Peter Kjærgaard, at omformerstation officielt indvies den 7. september Der er deltagelse af Dronning Margrethe. I alt er der ca. 500 inviterede. De som er inviteret med ledsager kan kun medtage 1 ledsager, da der ikke kan håndteres eventuelt flere deltagere. Dok /10, Sag 10/1756 6/6